Kulturaftale 2021-24 mellem kul- turministeren og Kulturregion Kulturmetropolen

Kulturaftale 2021-24 mellem kul- turministeren og Kulturregion Kulturmetropolen

19/04101-1

Aftalegrundlaget består af nærværende aftale med seks integrerede, obligatoriske bilag:

Bilag 1: Omverdensanalyse

Bilag 2: Mission og vision for kulturregionen

Bilag 3: Uddybende beskrivelse af indsatsområder, herunder formål og resultatmål Bilag 4: Uddybning af kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår

Bilag 5: Organisation, herunder en beskrivelse af balancen mellem politisk ansvar og kulturel sagkundskab

Bilag 6: Plan for erfaringsudveksling på tværs af kulturregioner og øvrig kommuni- kation

Aftaleparter

Aftalen er indgået mellem kulturministeren og Kulturregion Kulturmetropolen, der består af et samarbejde mellem følgende kommuner: Albertslund, Furesø, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre.

Aftaleperiode

Fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024.

Lovgrundlag

Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kultur- området (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturafta- len for perioden 2021-24.

Overordnet formål med kulturaftalerne

• At understøtte kommuners engagement

• At styrke samarbejdet kommuner imellem

• At styrke samarbejdet mellem kommuner og stat

• At fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem stat og kommuner

• At give større dispositionsfrihed på det kommunale niveau og sætte fokus på overordnede mål og resultater

• At sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem kulturregional koordinering og arbejdsdeling

• At fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i kulturregionen med vægt på kvalitet

• At opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til

gavn for det samlede kulturliv i hele landet

Aftalens formål og indhold

Kulturmetropolen 2021-2024 har hovedsageligt fokus på udviklingsinitiativer med national relevans vedrørende børn og unge op til 20 år.

Kulturmetropolen har i sine indsatsområder fokus på at skabe de bedst mulige ram- mer og vilkår for, at borgerne i de ni kommuner kan få adgang til kunstneriske og kulturelle tilbud, der ikke kan løftes af den enkelte kommune. Kombinationen af de tre indsatsområder gør, at vi både kan tilgodese de unge kulturskabere og -brugere, især i ungeindsatsen og musikindsatsen, men også udnytter det lokale potentiale og rækker ud til nye brugere ved at fokusere på samarbejde med andre sektorer i kultur og sundhedsindsatsen. Med dette arbejde vil vi sørge for at kulturregionen sættes på landkortet kulturelt, så området og kommunerne bliver attraktivt for borgere og kul- turelle aktører.

Indsatsområder

Med udgangspunkt i omverdensanalyse, mission og vision vil kulturregionen i afta- leperioden arbejde med følgende indsatsområder: Ungeindsatsen, Musikindsatsen, samt Kultur og sundhedsindsatsen.

Skema A er en præsentation af kulturregionens indsatsområder for de kommende fire år, herunder det overordnede resultatmål for hvert indsatsområde. Kulturregio- nen beskriver indsatsområder og resultatmål nærmere i bilag 3.

Skema A om indsatsområder og mål

Indsatsområde	Formål	Resultatmål
Ungeindsatsen	At støtte udvikling af konkrete kultu- relle aktiviteter af og med de unge på tværs af kommunerne, samt at udvik- le netværk og kompetencer på unge- området. Gennem synliggørelse af de enkeltes kommuners kulturelle særpræg og styrker på de kulturelle	At understøtte unges egne kul- turprojekter. At synliggøre og formidle pro- jekter, rammer og muligheder. At have fokus på unge uden for

	områder vil de unge kunne se deres muligheder for deltagelse og udvik- ling af nye kulturelle fællesskaber, hvilket også vil styrke kommunernes kulturliv og gøre dem mere attrakti- ve for de unge.	kulturfællesskaberne, uanset køn, etnicitet eller social baggrund. At skabe tværgående netværk.
Musikindsatsen	Kulturmetropolens musikindsats skal fortsætte med at sætte musikdagsor- denen i Danmark med ambitiøse musikindsatser, der har lokal, regio- nal eller national gennemslagskraft. Musikindsatsen fokuserer på opga- ver og indsatser, som den enkelte kommune og musikaktør ikke selv har ressourcer, kritisk masse eller de nødvendige kompetencer til at løfte, f.eks. at få fat i de målgrupper blandt unge, som kommunernes musikaktø- rer har svært ved at nå, og hvis kom- petencer og livskvalitet kan øges af at deltage i fællesskaber omkring musikken. Det kan eksempelvist være unge, kvindelige skabende eller udøvende musikere, unge af anden etnicitet end dansk eller psykisk sårbare unge. Det kan også være unge musiktalenter, der savner tilbud og fællesskaber med ligesindede.	At udvikle tværgående og sam- menhængende indsatser og events for og med unge skabende eller udøvende musikere. Det betyder, at indsatsen både har fokus på at understøtte den loka- le udvikling og tapper ind i en større sammenhæng. At have fokus på, at kommuner- nes musikaktører når andre mål- grupper blandt de unge musik- brugere og udøvere, end dem den enkelte kommune og musikaktør har fat i. At arbejde med fødekæden mel- lem vækstlaget, de unge talenter og de etablerede musikaktører. At styrke potentialet hos unge, kvindelige skabende og udøven- de musikere. At have empowerment og fælles- skaber, der styrker livskvaliteten som en rød tråd i hele indsatsen og projekterne.
Kultur og sundhedsind- satsen	At samarbejde på tværs af kommu- ner og kulturregioner om at øge borgernes livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt, ved at målrette kulturelle tilbud og aktiviteter på lokalt og regionalt niveau. At kom- petenceudvikle kulturinstitutioner og medarbejdere på tværs af sektorer til at udvikle og varetage sundheds- fremmende tiltag med et kulturelt udgangspunkt, og at arbejde struktu- reret med effektvurderinger på om- rådet.	At kompetenceudvikle aktørerne på området. At udvikle, afprøve og udveksle projektforløb. At udvikle strategiske samarbej- der på området. At arbejde med viden, dokumen- tation og evidens.

Finansiering og statistik

Statens tilskud til indsatsområderne kommer fra Puljen til kultur i hele landet. Puljen er øremærket til udvikling og forudsætter en kulturregional egenfinansiering på mi- nimum 50 pct.

Tabel B viser den samlede finansiering, dvs. kulturregionens egenfinansiering og statens medfinansiering. Kulturregionen uddyber i bilag 4 aftalens bevillingsmæssi- ge grundlag og vilkår, herunder kulturregionens prioritering af midlerne på indsats- områdeniveau.

Tabel B Den samlede finansiering af indsatsområder i aftaleperioden (2020-tal)

	2021	2022	2023	2024	Alt i alt
Kulturregionens egenfinansiering	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000	6.000.000
Statens medfinan- siering fra Puljen til kultur i hele landet	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000	6.000.000
I alt	3.000.000	3.000.000	3.000.000	3.000.000	12.000.000

Tilskud fra Puljen til kultur i hele landet forudsætter, at Folketingets finansudvalg vedtager aktstykket om udlodningsmidler til kulturelle formål i de enkelte aftaleår.

Slots- og Kulturstyrelsen kan bede kulturregionen om at indsende statistiske oplys- ninger m.v. i lighed med kommuner, der ikke er omfattet af en kulturaftale

Regnskab, status og slutevaluering

Regnskab, status og evaluering skal tage udgangspunkt i kulturaftalens omverdens- beskrivelse, mission, vision, indsatsområder og resultatmål.

Frist for regnskab er den 15. september året efter regnskabsårets afslutning. Regn- skab skal aflægges på regnskabsskema udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen, og skal omfatte både statstilskud og kulturregionens egenfinansiering.

Regnskabsoplysningerne skal underskrivers af revisor.

Sammen med regnskabet skal kulturregionen afgive en kortfattet, skriftlig status for indsatsområdernes formål og resultatmål med henblik på dialog med Slots- og Kul- turstyrelsen.

Senest den 1. marts i aftalens sidste år skal kulturregionen indsende en skriftlig slut- evaluering, der kan danne grundlag for forhandling om en eventuel ny aftale.

Tilsyn

Kulturregionen har tilsynsforpligtelsen for de konkrete initiativer, der modtager støt- te fra kulturregionen i henhold til kulturaftalen.

Genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen

Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, aftalen er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige herom.

Underskrift af aftalen

……………………………… ……………………………. Sted og dato Sted og dato

………………………………. …………………………….. Kulturregion Kulturmetropolen Kulturministeren

…………………………………. Albertslund	………………………………….. Furesø
…………………………………. Halsnæs	……………………………………… Helsingør
…………………………………. Herlev	…………………………………….. Ishøj
………………………………… Køge	……………………………. Roskilde
……………………………….. Rødovre

Bilag 1: Omverdensanalyse

Kulturregionen

Kulturmetropolen er et stærkt samarbejde, der på tværs af kommuner og regioner viser, at vi kan mere sammen end hver for sig. Med denne aftale fornyer de 9 kom- muner Albertslund, Furesø, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre deres samarbejde i partnerskabet Kulturmetropolen.

Kulturmetropolen har et samlet indbyggertal på godt 400.000.

Kulturmetropolen er en afgørende del af Danmarks største bynetværk med et stort og bredt udbud af kultur- og fritidstilbud på tværs af kommunegrænser. I og om- kring Kulturmetropolen findes et stort antal statslige, private og kommunale kunst- og kulturinstitutioner, teatre og spillesteder, samt et mangfoldigt kommunalt udbud af lokalt forankrede tilbud og rammer på fritidsområdet. Der er en relativt stor be- folkningstæthed, og dermed en stor efterspørgsel efter forskelligartede tilbud. Der er derfor også mange aktører, deltagere, foreninger, forbrugere og frivillige på det kul- turelle felt i kulturregionen.

Området i og omkring Kulturmetropolen er kendetegnet ved at have en relativt vel- uddannet arbejdsstyrke, en høj andel af landets samlede investeringer i forskning og udvikling, samt relativt mange videregående uddannelsesinstitutioner og specialise- rede forskningsmiljøer. Samtidig er den generelle spredning i alder, indkomst, ud- dannelsesniveau, etnisk herkomst og kulturelle præferencer stor. Områdets mange unge indbyggere bruger kulturtilbud flittigt, men der er også et fokus på, at nærhe- den til København kan være en udfordring i forhold til at skabe synlighed omkring både kommunernes egne tilbud, samt mulighederne for selv at være kulturelt aktiv. Kulturmetropolens kommuner bestræber sig derfor på fortsat at være attraktive for den unge målgruppe. Der er også et stigende fokus på de borgere, der står udenfor fællesskaberne – både socialt og kulturelt – og på de problemer, dette kan medføre. Alle tre indsatsområder har fokus på at undersøge og udvikle nye typer fællesskaber, der giver deltagerne mulighed for at indgå i og selv skabe meningsfulde, kulturelle sammenhænge, og samtidig give kulturinstitutionerne mulighed for at udvikle tilbud til borgere, der sjældent eller aldrig benytter sig af kulturinstitutionerne.

Projekter som f.eks. Urban Grrls og de indsatser, der blev udviklet under Ungekultu- rens Topmøde i den tidligere kulturaftale har vist, at der er et stort ønske hos mange unge om selv at være udviklende og aktive i kulturelle fællesskaber. De initiativer, der her blev udviklet, danner afsæt for at arbejde videre med at skabe gode rammer for især unges deltagelse i kulturlivet. For eksempel skal det store potentiale, der

blev identificeret blandt unge kvindelige musikere i den tidligere musikindsats, syn- liggøres og udvikles gennem nye tiltag.

Områdets karakteristika og styrke ligger således i mængden og mangfoldigheden af borgere, institutioner, infrastruktur, samt kulturaktiviteter, der både udvikles af bor- gere og kulturinstitutioner.

Kulturmetropolens kulturpolitiske retning bygger ovenpå den 10-årige vision fra 2012-22, der blev udformet i den første kulturaftale på området. Her var der fokus på at udnytte kulturregionens geografiske og sociale tæthed, kulturelle variation og kreative ressourcer på tværs af kommunegrænser. Det tidligere fokus på kulturens økonomiske værdiskabelse gennem de kreative erhverv er nu i højere grad flyttet over på den værdi og dermed forhøjede livskvalitet, som borgernære initiativer, fæl- lesskaber og kulturtilbud kan skabe, på at skabe rammer for at borgerne selv kan udfolde sig, og på at alle borgere har ret til kulturtilbud, der udfordrer, udvikler og skaber rum til fordybelse. Her viser det solide samarbejde, der er opbygget over mange år i kulturregionen sit sande værd, og sammen kan og vil Kulturmetropolens kommuner også fremover skabe synergi, samt løfte ambitiøse og nytænkende indsat- ser sammen, som de ikke kan hver for sig.

Bilag 2: Kulturmetropolens kulturpolitiske mission og vision

Mission

Kulturmetropolens mission er at styrke, videreudvikle og forny det tværkommunale samarbejde mellem de ni kommuner, der gør at vi kan løfte mere sammen, end vi kan hver for sig. Både i forhold til antal indbyggere i de enkelte kommuner, nærhe- den til København og i forhold til de lokale kulturinstitutioner- og aktørers ressour- cer og kompetencer, giver det mening at pulje kommunernes midler, viden og erfa- ringer og dermed kunne give borgerne de bedst mulige tilbud. Kulturmetropolen vil sætte en dagsorden i forhold til at udvikle og afprøve ambitiøse kulturprojekter, og være en synlig og attraktiv samarbejdspartner for såvel andre kulturregioner, kultur- institutioner og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er f.eks. allerede indledt samarbejde med Kulturregion Fyn på administrativt niveau, og dette skal udvikles både på politisk, strategisk og konkret niveau, og gerne udvides for at kun- ne trække på hinandens erfaringer, samt sigte mod at udvikle projekter med national relevans og spændvidde. Kulturmetropolen har indtil nu skabt blivende lokale og regionale resultater, og erfaringerne fra disse indsatser danner et solidt grundlag for at fortsætte og styrke vores arbejde for at skabe ambitiøse og meningsfulde kultur- projekter i det fællesskab, kulturregionen udgør.

Kulturregionens kulturpolitiske vision

Med udgangspunkt i den hidtidige indsats i Kulturmetropolen arbejder vi videre med at sætte borgeren i centrum for de fælles indsatser, og for at borgerne skal mærke effekten af at være med i et markant, tværkommunalt kultursamarbejde. Borgerne har, uanset alder, ikke fokus på kommunegrænser, når de bruger kulturtilbud eller selv er aktivt udøvende på kulturområdet, og derfor bør parterne bag Kulturmetropo- len heller ikke have det.

Kulturmetropolen skal være med til at skærpe kommunernes kulturelle identitet, og danne en solid regional platform for nyskabende projekter, der både kan være med til at danne, udfordre og glæde borgerne.

Nøgleord i Kulturmetropolens vision er livskvalitet og udvikling. De tilbud, vi ud- vikler på tværs af kommunerne, skal være med til at øge borgernes livskvalitet, ud fra en overbevisning om at deltagelse i og oplevelse af kunst og kultur er med til at danne grundlaget for meningsfulde liv, uanset baggrund, alder eller social status. Borgerne – især de borgere, der ikke bruger de eksisterende tilbud så meget – skal gives muligheder for at udvikle sig selv via kulturen, og dermed også udvikle kultur- tilbuddene. Derfor vil vi sørge for, at de tilbud som Kulturmetropolen allerede har skabt, videreudvikles og styrkes. Derfor vil vi skabe nye typer samarbejder med ci- vilsamfundsorganisationer og andre aktører for at nå borgere, vi ikke selv har kon-

takt til. Derfor vil vi ikke nøjes med at udvikle tilbud til og sammen med borgerne, vi vil også undersøge hvilke konkrete effekter vores indsatser har f.eks. i forhold til mental sundhed, og hvordan vi på tværs af disse indsatser kan arbejde med best- practice indenfor de forskellige områder.

I kraft af det fokus Kulturmetropolen har i sine indsatsområder, kan vi både styrke fællesskaberne for de allerede aktive kulturbrugere- og skabere via musikindsatsen, men også række ud til nye målgrupper ved at fokusere på andre kulturelle genrer som f.eks. billedkunst, lyrik oa. i ungeindsatsen og samarbejde med andre sektorer og civilsamfundsorganisationer i kultur og sundhedsindsatsen. Med dette arbejde vil vi sørge for, at kulturregionen sættes på landkortet kulturelt, så kulturregionen bli- ver endnu mere attraktiv for borgere og kulturelle aktører.

Bilag 3: Indsatsområder og resultatmål

Indsatsområder og mål

Indsatsområde	Indsatsområdets formål	Resultatmål
Ungeindsatsen	At støtte udvikling af konkrete kulturelle aktivi- teter af og med de unge på tværs af kommunerne, samt at udvikle netværk og kompetencer på unge- området. Gennem synlig- gørelse af de enkeltes kommuners kulturelle særpræg og styrker på de kulturelle områder vil de unge kunne se deres mu- ligheder for deltagelse og udvikling af nye kulturel- le fællesskaber, hvilket også vil styrke kommu- nernes kulturliv og gøre dem mere attraktive for de unge.	At understøtte unges egne kulturprojekter. At synliggøre og formidle projekter, rammer og mu- ligheder. At have fokus på unge uden for kulturfællesska- berne, uanset køn, etnicitet eller social baggrund. At skabe tværgående net- værk.
Musikindsatsen	Kulturmetropolens musik- indsats skal fortsætte med at sætte musikdagsorde- nen i Danmark med ambi- tiøse musikindsatser, der har lokal, regional eller national gennemslags- kraft. Musikindsatsen fokuserer på opgaver og indsatser, som den enkelte kommune og musikaktør ikke selv har ressourcer, kritisk masse eller de nødvendige kompetencer til at løfte, f.eks. at få fat i de målgrupper blandt un- ge, som kommunernes	At udvikle tværgående og sammenhængende indsat- ser og events for og med unge skabende eller ud- øvende musikere. Det be- tyder, at indsatsen både har fokus på at understøtte den lokale udvikling og tapper ind i en større sammen- hæng. At have fokus på, at kom- munernes musikaktører når andre målgrupper blandt de unge musikbrugere og ud- øvere, end dem den enkelte kommune og musikaktør har fat i.

	musikaktører har svært ved at nå, og hvis kompe- tencer og livskvalitet kan øges af at deltage i fælles- skaber omkring musik- ken. Det kan eksempelvis være unge, kvindelige skabende eller udøvende musikere, unge af anden etnicitet end dansk eller psykisk sårbare unge. Det kan også være unge mu- siktalenter, der savner tilbud og fælleskaber med ligesindede.	At arbejde med fødekæden mellem vækstlaget, de un- ge talenter og de etablerede musikaktører. At styrke potentialet hos unge, kvindelige skabende og udøvende musikere. At have empowerment og fællesskaber, der styrker livskvaliteten som en rød tråd i hele indsatsen og projekterne.
Kultur og sundhedsind- satsen	At samarbejde på tværs af kommuner og kulturregi- oner om at øge borgernes livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt, ved at målrette kulturelle tilbud og aktiviteter på lokalt og regionalt niveau. At kom- petenceudvikle kulturin- stitutioner og medarbejde- re på tværs af sektorer til at udvikle og varetage sundhedsfremmende tiltag med et kulturelt udgangs- punkt, og at arbejde struk- tureret med effektvurde- ringer på området.	At kompetenceudvikle ak- tørerne på området. At udvikle, afprøve og ud- veksle projektforløb. At udvikle strategiske sam- arbejder på området. At arbejde med viden, do- kumentation og evidens.

Indsatsområde 1: Ungeindsatsen i Kulturmetropolen

Formål

At støtte udvikling af konkrete kulturelle aktiviteter af og med de unge på tværs af kommunerne, samt at udvikle netværk og kompetencer på ungeområdet. Gennem synliggørelse af de enkeltes kommuners kulturelle særpræg og styrker på de kultu- relle områder vil de unge kunne se deres muligheder for deltagelse og udvikling af

nye kulturelle fællesskaber, hvilket også vil styrke kommunernes kulturliv og gøre dem mere attraktive for de unge.

Indhold

De unge er både fremtidens kulturbrugere og kulturudviklere. Gennem de tidligere kulturaftaler er der blevet arbejdet med at styrke de unges kompetencer til at afholde events, udvikle kulturprodukter og samarbejde med kulturinstitutioner, samtidig med at samme institutioner er blevet klædt på til at invitere og rumme de unges idéer in- denfor murene, som f.eks. i Historiens B-sider, Ungekulturens Topmøde oa.

Ungeindsatsen i den kommende kulturaftale vil bygge videre på de erfaringer med udvikling og samskabelse, der er opnået gennem dette arbejde, og øge fokus på de unge, der ikke af sig selv deltager i kulturelle fællesskaber, men som gennem aftalen får mulighed for at opleve dette. Da indsatsen netop åbner mod de unge, der ikke deltager i traditionelle tilbud, er det ikke fra starten defineret hvem de skal være, da det netop er interessen for et givent område – som f.eks. lyrik eller street art – og ikke f.eks. den sociale baggrund, der er i centrum. Med et fokus på de unge som potentielle brugere og udviklere, specielt i forhold til kommunernes institutioner, bliver Kulturmetropolens ungeindsats en løftestang og medspiller for de tiltag, der allerede er i gang i forhold til unge i kommunerne og også en faktor i en aktiv bo- sætningspolitik, hvor de unge spiller en ikke uvæsentlig rolle. Kommunernes for- skellighed udgør en styrke på ungeområdet, da der er tilbud, muligheder og erfarin- ger i den enkelte kommune, der kan komme andre kommuners unge og medarbejde- re til gavn, og som med fordel kan udvikles på tværs af kommunegrænserne. Ligele- des er det også forskelligt, hvordan institutionerne har arbejdet med unge, og alle de erfaringer skal sættes i spil, når feltet skal udvikles.

De to øvrige indsatsområder i Kulturmetropolen vil indgå som samarbejdspartnere ift. ungeindsatsen, og der vil blive etableret samarbejder med ungeorganisationer, der arbejder med unge uden for kulturfællesskaberne, som f.eks. Headspace eller Ungdommens Røde Kors. Her kan der være tale om, at områderne befrugter hinan- den, så et tekstprodukt fra et forløb med unge psykisk sårbare kan omsættes til mu- sik eller billedkunst eller lignende. Der er allerede igangsat denne type projekter i Regionale Kunstfællesskaber, der udsprang af den tidligere kulturaftale, og potentia- let for at udvikle denne type projekter på tværs af indsatserne er stort.

Indsatsens målgruppe er unge i aldersgruppen op til 20, dog med blik for at visse ungegrupper kan inkludere folk over 20, f.eks. elever på musikskoler, kulturskoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser.

Resultatmål

At understøtte unges egne kulturprojekter

Vi vil understøtte udviklingen af unges regionale kulturfællesskaber inden for områ- der som litteratur, kunst, subkulturelle miljøer som f.eks. gadeidræt m.m. Det er ind- satsens mål også at være med til at udvikle de genrer og kunstarter, der ofte ikke er så eksponerede eller har egne institutioner (som f.eks. musik, der har spillesteder og musikskoler), men derfor netop kan rumme potentialer, der er interessante for unge på tværs af kommunerne. Udviklingen kan ske både i samarbejde med eksisterende unge-initiativer og ved etableringen af nye.

At synliggøre og formidle projekter, rammer og muligheder

Formidlingen af projekterne sker gennem Kulturmetropolens fælles platforme. Plat- formene vil også kunne synliggøre unges mulighed for deltagelse i fællesskaber. Mange unge ønsker at opleve, skabe og være en del af kulturelle fællesskaber, men kender ikke til mulighederne og føler sig ofte alene med deres interesse. Derfor er det også vigtig at synliggøre eksisterende rammer for kulturel udvikling, samt at skabe nye.

At have fokus på unge uden for kulturfællesskaberne, uanset køn, etnicitet eller social baggrund

I samarbejde med aftalens øvrige indsatsområder er der særligt fokus på unge, der ikke deltager i kulturelle fællesskaber. Erfaringerne fra den tidligere ungeindsats, hvor unge selv udviklede initiativer, der rakte ud mod andre unge, viser hvordan utraditionelle tilgange kunne hjælpe med at nå andre brugere, og disse erfaringer skal bruges til at skabe andre typer fællesskaber, både i og udenfor kulturinstitutio- nerne. Dette område skal udvikles på tværs af forvaltninger og i dialog med de ung- domsorganisationer og forskningscentre, der beskæftiger sig med målgruppen. Der er allerede igangsat initiativer, hvor unge fra kommunerne inddrages i udviklingen af nye kunstneriske greb, og denne udvikling vil føre til en række projekter, der skal udfoldes i den fireårige periode. Der vil være særligt fokus på at understøtte ung-til- ung projekter, samt at undersøge hvordan kulturelle aktiviteter kan virke ensomheds- forebyggende.

At skabe tværgående netværk

For at skabe bedst mulige forudsætninger for at formidle og have viden om lokale forhold, videreudvikles det tværgående netværk af kultur- og ungekonsulenter samt øvrige relevante aktører. Netværket vil samtidig være et fagligt udviklingsforum med fokus på videndeling og kompetenceudvikling.

Med dette indsatsområde er ønsket at synliggøre, styrke og øge unges muligheder for at opleve, skabe og være en del af kulturelle fællesskaber og i særdeleshed på at involvere unge uden for kulturfællesskaberne. Gennem deltagelse i indsatsområdet

kan kommuner understøtte de unges initiativer, udvikle rammer, og sikre flere enga- gerende og relevante ungekulturprojekter på tværs af kommunegrænserne.

Samarbejdsparter

Lokale og nationale kulturinstitutioner, ungdomsuddannelser, ungdomsskoler, unge- råd, civilsamfundsorganisationer og de øvrige indsatsområder.

Forventede effekter

Da området og målgrupperne er ved at blive udviklet, vil de endelige forventede effekter blive defineret i løbet af det første år af aftaleperioden.

• Flere kulturprojekter af og med unge, der ikke i så høj grad har været en del af kulturfællesskaber før.

• Konkrete samarbejder med kulturinstitutioner og civilsamfundsorganisatio- ner om ungekulturprojekter.

• Stærkt netværk på ungekulturområdet.

• Styrkelse af de kunstgenrer og former, der normalt ikke har stor bevågenhed eller hører hjemme i specifikke kulturinstitutioner.

• Synliggørelse af kulturregionens tilbud og styrker på ungekulturområdet.

Indsatsområde 2: Kulturmetropolens Musikindsats Formål

Kulturmetropolens musikindsats skal fortsætte med at sætte musikdagsordenen i Danmark med ambitiøse musikindsatser, der har lokal, regional og national gennem- slagskraft. Musikindsatsen fokuserer på opgaver og indsatser, som den enkelte kommune og musikaktør ikke selv har ressourcer, kritisk masse eller de nødvendige kompetencer til at løfte, f.eks. at få fat i de målgrupper blandt unge, som kommu- nernes musikaktører har svært ved at nå, og hvis kompetencer og livskvalitet kan øges af at deltage i fællesskaber omkring musikken. Det kan f.eks. være unge, kvin- delige skabende eller udøvende musikere, unge af anden etnicitet end dansk eller psykisk sårbare unge. Det kan også være unge talenter, der savner fællesskaber med ligesindede.

Indhold

Kulturmetropolens musikindsats stod i 2016-2020 bag nogle unikke musikindsatser, events og læringsforløb som f.eks. Xxxxx Xxxxx, Musikkens Afkroge, Vicetalents, Popkorn Nordic, Danish Songwriting Academy og Skabende Praksis i Musikskolen.

Der var generelt en meget stor søgning til tilbuddene og samtidig en høj deltagertil- fredshed. Flere indsatser havde en mangfoldig deltagerskare, og der blev etableret nye samarbejder regionalt og nationalt. Flere projekter gav genlyd uden for Kultur- metropolen.

Musikindsatsen 2021-2024 står således på skuldrene af viden, netværk og succesful- de projekter og erfaringer fra den tidligere aftale, men fokuserer på nye ambitiøse indsatser og initiativer herunder videreudvikling og udbredelse af de mest succesful- de pilotprojekter som f.eks. Urban Grrls til flere kommuner i aftalen.

Konkrete projekter udvikles i krydsfeltet mellem de unge og de mange lokale mu- sikaktører og institutioner samt nationale musikaktører og interessenter. Indsatsen skal både have fokus på at understøtte den lokale udvikling og tappe ind i en større sammenhæng og fødekæde. Målgruppen er overvejende unge mellem 15-20 år.

Musikken i Kulturmetropolen eksisterer i sin egen ret og med sit eget formål, men der vil samtidig være samarbejde med de øvrige indsatsområder om fokuserede ind- satser og målgrupper. Forskning og praksis viser, at musik har et enormt potentiale ift. at styrke livskvalitet og inkludere på tværs af køn, etnicitet, social status oa, og det potentiale ønsker vi at undersøge og udfolde. Der er fokus på, at de unge deltage- re i projekterne så vidt muligt efterfølgende giver noget tilbage til hjemkommunen, f.eks. i kraft af at fungere som rollemodeller og inspiratorer for andre, unge og der- med være med til at udvikle det lokale kulturliv. Der er desuden fokus på at etablere samarbejde med lokale og nationale musikaktører som har gode erfaringer med uformelle læringsmiljøer og tilbud til unge musikinteresserede, og som dermed kan inspirere andre af Kulturmetropolens aktører til at skabe rum for udvikling af nye musikalske tiltag og fællesskaber for unge musikudøvere og musikinteresserede. Der vil generelt være et fokus på at samarbejde med kommuner og kulturregioner uden for Kulturmetropolen, samt at videreudvikle det gode samarbejde med svenske regi- oner og samarbejdspartnere, som blev etableret i den tidligere kulturaftale.

Resultatmål

At udvikle tværgående og sammenhængende indsatser og events

Den lokale udvikling skal understøttes gennem tværgående indsatser og samarbej- der. Det kan blandt andet være videreudvikling og udbredelse af de mest succesfulde pilotprojekter som f.eks. Urban Grrls for unge piger til flere kommuner i Kulturme- tropolen, samt skabe en rød tråd i indsatserne fra lokale aktiviteter til regiona- le/nationale tiltag og samarbejder – og således skabe en sammenhængende fødekæde inden for udvalgte fokusområder.

At have fokus på, at kommunernes musikaktører når flere målgrupper blandt de unge musikudøvere og musikbrugere

Mange af Kulturmetropolens musikskoler vil gerne have fat i nye målgrupper, der rækker ud over de ressourcestærke børn og unge, og vil gerne fastholde flere af de ældre unge. Flere af live-musikaktørerne ønsker at tiltrække flere unge i det hele taget. Det er målsætningen at inddrage musikaktørerne i Kulturmetropolen i at lave tværgående samarbejder med andre musikaktører om at udvikle nye og spændende tiltag, som de unge i de ønskede målgrupper efterspørger. Det er målsætningen at udvikle unikke koncepter og events, som skaber kontakt og tilbud til lokalområdets vækstlag og talenter, herunder at de lokale talenter løftes videre til andre tilbud, som ikke er i kommunen. Erfaringer fra andre projekter og musikaktører i og uden for Kulturmetropolen skal deles og videreudvikles i samarbejdet.

At arbejde med fødekæden mellem vækstlaget, de unge talenter og de etablere- de musikaktører

Det er målsætningen at skabe fællesskaber for og tilbud til de unge udøvende og skabende musikere og talenter i kommunerne, der begynder, hvor tilbuddene fra de formelle musikinstitutioner og de græsrodsbaserede rugekasser slutter. I dette resul- tatmål vil det være relevant at se på hvilke øvrige tiltag, der findes regionalt og nati- onalt, og udvikle tiltag sammen med eksterne parter.

At styrke potentialet hos unge, kvindelige skabende og udøvende musikere Der er kønsmæssig ubalance i store dele af musiklivet. Mange unge kvinder stopper med musikken allerede i teenageårene. Meget få kvinder er med i et band medmin- dre de synger. Endnu færre komponerer, producerer musik eller skriver sange, og i det hele taget er kvinder i meget lille grad repræsenteret inden for særligt de rytmi- ske genrer som f.eks. urban/hiphop, instrumental jazz, metal og elektroniske genrer, samt bag scenen med lys, lyd og produktion osv. Med erfaringerne fra den tidligere kulturaftale, skal denne målgruppe støttes og udvikles, bl.a. ved at undersøge, syn- liggøre og dermed udfordre barriererne. Det er målsætningen at være med til at ska- be en bølge af nye unge kvindelige stemmer og rollemodeller inden for udvalgte områder, hvor kvinder generelt ikke står stærkt i dag. Det er samtidig målsætningen at være med til at skabe et netværk af dygtige unge kvinder på tværs af kommunerne og landet, der kan inspirere og udvikle sig sammen og som kan give stemme til en generation af nye danske kvindelige artister, sangskrivere, producere og musikere.

At have empowerment og fællesskaber, der styrker livskvaliteten som en rød tråd i hele indsatsen og projekterne

Det er en generel målsætning af Kulturmetropolens musikindsats har fokus på men- tal trivsel og sundhed. Det kan være et selvstændigt mål i aktiviteterne eller indar- bejdet i projekterne. Fokus her kan både være på aktiviteter, hvor musikken bruges

som terapeutisk redskab til at fortælle om det, der er svært, og til at inspirere andre til at være i det, der er svært. Det kan også være et fokus på, at mange skabende og udøvende unge kunstnere i dag har mentale udfordringer og svært ved at navigere i et stadigt mere konkurrencepræget miljø.

Samarbejdsparter

Lokale aktører som ungdomsskole/klub, musikskole, spillested, foreninger, ung- domsuddannelser og nationale interessenter og aktører som musikorganisationer, foreninger, musikvirksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Desuden er der fokus på at undersøge mulige projektsamarbejder med øvrige indsatsområder og kulturaf- taler. Listen er lang og Kulturmetropolens musikindsats har netværk i hele landet og på tværs af offentlige og private aktører og organisationer.

Forventede effekter

Da området og målgrupperne er ved at blive udviklet, vil de endelige forventede effekter blive defineret i løbet af det første år af aftaleperioden.

• Flere aktiviteter og projekter for unge, skabende og udøvende kunstnere uden for de formelle musikinstitutioner og tilbud.

• Flere musikevents og aktiviteter, der udvikles på tværs af kommunerne og gerne på tværs af landet.

• Øget samarbejde mellem Kulturmetropolens musikaktører på tværs af kom- munegrænser, og mellem musikaktører og andre aktører, de ikke tidligere har arbejdet sammen med.

• Flere unge kvindelige, udøvende og skabende kunstnere på de lokale og må- ske nationale platforme og musikmiljøer – særligt inden for de genrer og om- råder, hvor kvinderne er mest underrepræsenterede.

• Stærkt netværk mellem unge musikfolk, både på og bag scenen, i de enkelte kommuner og på tværs af kommuner.

Indsatsområde 3: Kultur og sundhedsindsatsen

Formål

At samarbejde på tværs af kommuner og kulturregioner om at øge borgernes livs- kvalitet, både fysisk, psykisk og socialt, ved at målrette kulturelle tilbud og aktivite- ter på lokalt og regionalt niveau. At kompetenceudvikle kulturinstitutioner og med- arbejdere på tværs af sektorer til at udvikle og varetage sundhedsfremmende tiltag med et kulturelt udgangspunkt, og at arbejde struktureret med effektvurderinger på området.

Indhold

Der er en voksende erkendelse af, at deltagelse i kulturelle aktiviteter har såvel fore- byggende som behandlende effekt, og at samarbejdet på tværs af kultur- og sund- hedssektoren har et stort potentiale som supplement til eksisterende sundhedsindsat- ser. Både i forhold til den enkelte borgers livskvalitet, men også til den pårørendes, til de ansatte i sundhedsvæsenet, og til den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmar- kedet er der meget at hente ved at udvikle på området. Xxxxxxx skal her forstås både som fysisk, psykisk og social sundhed samlet i begrebet livskvalitet.

Med dette indsatsområde vil vi skabe nye tilbud til borgerne, give muligheder for at kulturinstitutionerne kan udvide deres målgrupper, aktiviteter og formidlingsformer, samt skabe et vidensfundament for medarbejdere og aktører på området. Da indsats- området er forholdsvist nyt i Danmark, er forskningen på området i dansk sammen- hæng dermed også i sin start. Vi ønsker i Kulturmetropolen at være med til at under- støtte forskningen i feltet, og vil derfor indgå samarbejde med relevante vidensinsti- tutioner med henblik på at knytte studerende og øvrig forskning til området.

På nationalt niveau vil der blive indgået et samarbejde på tværs af landet, i første omgang med henblik på netværk og vidensdeling, men på sigt også i forhold til ud- veksling af projekter, dokumentation oa.

Kultur og sundhedsindsatsen har en naturlig kobling til de to øvrige indsatsområder med deres fokus på hhv. unge og musik, både i kraft af potentielle målgrupper og ved at musik kan spille en afgørende rolle ift. arbejdet med mental sundhed.

Resultatmål

At kompetenceudvikle aktørerne på området

Da det er nyt for mange af parterne at arbejde strategisk med området, samtidig med at kommunerne har forskellige udgangspunkter for indsatsen, er det vigtigt at have en fælles faglighed – sprog, metoder og viden – på tværs af sektorerne. I takt med at projekterne udfolder sig, vil der løbende laves vidensdeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne og samarbejdspartnerne. Der afvikles to årlige vidensdage for alle kommuner/projekter, samt løbende faglige møder for de involverede, både på kultur- og sundhedssiden.

At udvikle, afprøve og udveksle projektforløb

På baggrund af den indsamlede viden afprøves en række forløb for de valgte mål- grupper i kommunerne. Målgrupperne vil i første omgang være inden for følgende tre områder: sårbare unge, sygemeldte med stress, angst eller depression, samt æld- regruppen, men vil kunne udvides i takt med, at der høstes erfaringer på området. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke målgrupper, der vægtes,

men grundmodellerne for projekterne vil være ens, så der kan udvikles fælles praksis og effektvurderingsredskaber.

Herudover vil der, i samarbejde med øvrige kulturregioner, arbejdes på at udveksle projektforløb, så indsatserne på sigt kan blive nationale.

At udvikle strategiske samarbejder på området

Både i forhold til at skabe netværk, udveksle viden, udvikle projekter og søge eks- tern finansiering skal der udvikles og indgås strategiske samarbejder. Flere kommu- ner deltager herudover i eksisterende tværkommunale samarbejder på sundhedsom- rådet, der med fordel kan videreudvikles. Da hele feltet har stigende internationalt fokus, vil mulighederne for samarbejde med øvrige lande i Skandinavien også blive undersøgt.

At arbejde med viden, dokumentation og evidens

I samarbejde med videnspartnere, som fx. Nordjysk Center for Kultur og Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed på SDU, forskere og studerende, skal der arbejdes med dokumentation, samt metoder for effektvurdering. I løbet af 2021 skal det af- klares om der kan knyttes en Ph.d.-stilling til indsatsen, evt. i et tværregio- nalt/nationalt samarbejde. Den endelige dokumentation samles i en udgivelse, enten fysisk eller digital, med praksiseksempler, samt anbefalinger til det videre arbejde.

Samarbejdsparter

Lokale, regionale og nationale kulturinstitutioner, Forfatterskolen PS, Kulturregion Fyn, Region H og Sjælland, Læseforeningen, netværket Musik og Sundhed, Sund By netværket, ABC for mental sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Headspace - Ungerådgivning, Ungdommens Røde Kors Sind, de øvrige indsatsom- råder.

Forventede effekter

Da området og målgrupperne er ved at blive udviklet, vil de endelige forventede effekter blive defineret i løbet af det første år af aftaleperioden.

• Kulturelle og kreative aktiviteter for borgere i sårbare situationer i alle kom- muner.

• Øget antal samarbejder på tværs af kommunernes forvaltninger og institutio- ner.

• Samarbejder på tværs af kulturregionerne.

• Følgeforskning/effektvurdering i samarbejde med højere læreanstalter.

• Anbefalinger og værktøjskasse til kommunerne ift. at arbejde struktureret med området, også ift. andre målgrupper.

• Udvidelse af kulturinstitutionernes målgrupper.

• Øget viden om kulturens nytte og sundhedsmæssige effekter, også indenfor de andre indsatser i Kulturmetropolen.

Bilag 4: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår

Årlig statslig bevilling til indsatsområder 2021-24

Indsatsområde	2021	2022	2023	2024	I alt
Ungeområdet	300.000	300.000	300.000	300.000	1.200.000
Musikområdet	600.000	600.000	600.000	600.000	2.400.000
Kultur og sundhedsområdet	600.000	600.000	600.000	600.000	2.400.000
I alt	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000	6.000.000

Kulturregionens egenfinansiering 2021-24

Indsatsområde	2021	2022	2023	2024	I alt
Ungeområdet	300.000	300.000	300.000	300.000	1.200.000
Musikområdet	600.000	600.000	600.000	600.000	2.400.000
Kultur og sund- hedsområdet	600.000	600.000	600.000	600.000	2.400.000
I alt	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000	6.000.000

Tilskud fra Puljen til kultur i hele landet forudsætter, at Folketingets finansudvalg vedta- ger aktstykket om udlodningsmidler til kulturelle formål i de enkelte aftaleår.

Bilag 5: Organisation, herunder en beskrivelse af balancen mellem politisk ansvar og kulturel sagkundskab

Den øverste besluttende myndighed i Kulturmetropolen er Kulturmetropolens politi- kere (KMP), der består af to politikere fra hver deltagende kommune herunder kommunernes kulturudvalgsformænd. KMP følger Kulturmetropolens indsatsområ- der på et overordnet strategisk niveau og orienteres løbende om fremdriften. Det er KMP der beslutter indsatsområdernes rammer og indhold efter indstilling fra Kul- turmetropolens kulturchefer (KMK).

Det er KMKs opgave at følge fremdriften i Kulturmetropolens indsatsområder og projekter på strategisk niveau. KMK skal sikre, at hvert indsatsområde understøtter den samlede vision, og sikre lokal opbakning til og forankring af den regionale ind- sats. KMK godkender desuden det forudgående års regnskab og det kommende års årsplan og budget for indsatsområderne.

Projektcheferne udarbejder i samråd med sekretariatslederen en kort skriftlig status for indsatsområdernes formål og resultatmål med henblik på dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.

Bilag 6: Plan for national erfaringsudveksling og kommunikation

Kulturmetropolens kommunikationsplan skal styrke synliggørelsen af Kulturmetro- polens arbejde, aktiviteter og effekter, og bygger oven på erfaringer gjort i forrige kulturaftale. Derfor er målet med Kulturmetropolens kommunikationsstrategi en tydeliggørelse af, hvad samarbejdet på tværs af kommuner og Kulturmetropolens samlede ressourcer skaber af værdi for vores borgere, forvaltninger og kommuner. Derudover vil fokus være på at synliggøre den rolle fællesskabet, samarbejdet og partnerskaberne i høj grad spiller i dannelsen af merværdi, som kommunerne hver især ikke selv kan løfte. Dette gøres bl.a. gennem et nyhedsbrev, Kulturmetropolens website, sociale medier, lokale og regionale medier, samt via kulturaftalens samar- bejdspartneres forskellige platforme. Således sikrer vi større ejerskab hos de forskel- lige aktører, politikere m.fl., og øge kendskabet til Kulturmetropolen yderligere.

Den lokale kommunikationsstrategi og erfaringsudveksling agerer springbræt for det nationale kendskab til Kulturmetropolen, erfaringsudvekslingen med andre kulturre- gioner samt kommuner uden for Kulturmetropolen. Eksempelvis er der indgået et særligt samarbejde om erfaringsudveksling med Kulturregion Fyn, og der arbejdes på at etablere mere dialog med Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der er desuden etableret et stærkt netværk mellem alle landets kulturregioner, både på poli- tisk og på administrativt niveau, hvor også erfaringsudveksling spiller en stor rolle. Herudover vil de samarbejder, der indgås med civilsamfundsorganisationer og forskningsinstitutioner også være med til at synliggøre Kulturmetropolens indsatser på både lokalt, regionalt og nationalt niveau.