Salgsbetingelser
Salgsbetingelser
Generelle vilkår
Følgende almindelige salgsbetingelser gælder for alle kunder der indgår aftale med HCS A/S Transport & Spedition, Xxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxx, CVR nr. 71145816 (herefter benævnt ”HCS”) om udførelse af en national/international speditions- og/eller transportopgave. Nærværende betingelser har forrang for alle andre dokumenter/bilag/aftaler, der relaterer sig til opgaven. Alle opgavers udførelse reguleres af NSAB 2000 og CMR konventionen.
Gyldighed/accept
Tilbuddet er gældende ved accept inden 15 dage.
Betalingsbetingelser
Løbende måned + 20 dage, ved betaling efter forfaldsdato beregnes rente 2 % pr. påbegyndt måned, dog minimum DKK 75,- ved første rentetilskrivning.
Kreditforhold
Den angivne betalingsbetingelse er under forudsætning af, at debitor kan kreditforsikres hos et anerkendt kreditforsikringsselskab, og for et beløb svarende til det forventede maximale mellemværende.
Gebyrer/tillæg
Faktura fremsendt i hardcopy per post DKK 85,-
Imco tillæg: De angivne rater er eksklusiv det til enhver tid gældende Imco tillæg som opkræves af rederierne.
Olietillæg
De angivne rater er eksklusiv det til enhver tid gældende olietillæg. Olietillæg justeres hver den 1. i måneden på basis af den foregående måneds gennemsnitlige oliepris på xxx.xxxxxxx.xx
Bunkertillæg
De angivne rater er eksklusiv det til enhver tid gældende BAF & MARPOL tillæg som opkræves af rederierne.
Omregningsfaktorer
Konventionel transport ad landevej: 1 cbm = 333 kg 1 ldm = 1850 kg 1 ldm = 2200 kg gældende for Norden Transport af Air Cargo ad landevej: 1 cbm = 167 kg 1 ldm = 950kg
Paller
HCS foretager ikke pallebytte.
Valuta
De angivne rater er baseret på nuværende kursforhold, såfremt kursforholdene ændrer sig mere end 3 % ændres raterne tilsvarende.
Vejskatter
De angivne rater er inklusiv gældende vejskatter på tidspunktet for indgåelse af aftale, med mindre andet er angivet. Såfremt vejskatter ændres justeres raterne tilsvarende. Alle afgivne og/eller aftalte priser er ekskl. den kommende vejafgift i Danmark pr. 01.01.25, som pr. denne dato vil blive opkrævet udover de afgivne og/eller aftalte priser. Alle afgivne og/eller aftalte priser er ekskl. den kommende forhøjelse af vejafgift i Tyskland pr. 01.12.23, som pr. denne dato vil blive opkrævet udover de afgivne og/eller aftalte priser.
Ventetid
De angivne rater er baseret på følgende tid til pålæsning og til aflæsning: dellast 30 minutter fri, hellast 60 minutter fri, ventetid herudover andrager DKK 520,- pr. time og DKK 5.200,- pr. døgn.
Forbehold
De tilbudte rater er baseret på nuværende færgepriser og brotakster, såfremt færgepriserne eller brotakster ændrer sig justeres raterne tilsvarende. Vi tager forbehold for omkostninger som følge af politiske og økonomiske hændelser uden for vor kontrol. HCS tager forbehold for prisjustering ved ændring af godsbalancer. I forbindelse med ferie og højtider, tages forbehold for eventuelt ekstra transporttid.
Ansvar/begrænsninger/modregning
Alle opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB) 2000. Bestemmelserne begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse og beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg. Og for forsinkelse op til fragtbeløbet, maximalt SDR 50.000 for hver ordre, medmindre transporterne er undergivet lovgivning eller et transportdokument som fastsætter anden begrænsning. Ved oplagring er speditørens ansvar i forhold til samtlige ordregivere for skader, der indtræffer ved en og samme hændelse, begrænset til SDR 500.000 (§27). Opmærksomheden henledes særligt på, at krav mod speditøren forældes efter 1 år (§30) og at panteretten(§14) omfatter såvel aktuelle, som tidligere krav. Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§10). I henhold til vort krav på fragt må modregning ikke gøres gældende. Ved udstedelse af T-dokument er ordregiver ansvarlig for rettidig lukning af T-dokument, og alle omkostninger ved manglende lukning af T-dokument er for ordregivers regning.
Oplagring hos HCS
I medfør af NSAB 2000 §27, litra C, nr. 3 tegner HCS IKKE i eget navn for ordregivers regning, forsikring for brand, vand og indbrudstyveri baseret på godsets fakturaværdi ved indlevering til oplagring + 10%.
Ordregiver er ansvarlig for selv at sørge for forsikringsdækning af det oplagte gods i speditørens varetægtsperiode.
Reklamation
Indsigelse skal gøres senest ved levering, når det drejer sig om bortkomst eller beskadigelser der er synlige, og ellers inden 7 dage derefter, søn- og helligdage ikke medregnet. Indsigelse skal ske skriftligt, hvis bortkomsten eller beskadigelsen ikke var synlig ved modtagelse.
Vareforsikring
Vareforsikring tegnes kun på forlangende. HCS opfordrer i alle tilfælde til at tegne en vareforsikring, såfremt godsets art og/eller karakter gør en vareforsikring relevant. HCS har tegnet Speditøransvarsforsikring (SAF) med anerkendt forsikringsselskab, og er erhvervs- og ansvarsforsikret i henhold til lovgivningens krav herfor.
Force majeure
HCS er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtigelser under opgavens udførelse, såfremt HCS kan godtgøre, at dette skyldes en hindring uden for HCS`s kontrol, der gør det umuligt eller urimeligt byrdefuldt at opfylde opgaven, og som ikke med rimelighed kunne forventes at være taget i betragtning af HCS forud for hindringens indtræden. Herunder gælder også krig, sundhedskriser, epidemier eller lignende sygdomsudbrud, og anbefalinger fra myndighederne i selvsamme forbindelse.
Lov, værneting og tvangsfuldbyrdelse
Nærværende betingelser er undergivet dansk ret og parterne vedtager retskredsen, hvor HCS`s hovedkontor er beliggende, som værneting, (p.t. Retten i Glostrup), eller Sø- og Handelsretten i København, efter HCS`s valg. Kunden accepterer og vedtager endvidere at en dom mod kunden, jf. ovenfor, kan tvangsfuldbyrdes i ethvert land, hvor kunden har registreret et kontor/fillial/datterselskab m.v., og som HCS vælger som land for tvangsfuldbyrdelse.