Ulykkesforsikring
Forsikringsbetingelser Nr. 20-7
Gældende fra 1. oktober 2001
Revideret 1. januar 2008 på grund af nye regler omkring nærmeste pårørende
Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 000, 0000 Xxxxxxxx, Telefon 00 00 00 00
Alka Forsikring en del af Tryg Forsikring A/S - CVR-nr. 24 26 06 66
Indhold 1. Hvad dækker forsikringen 3
2. Hvad dækker forsikringen ikke. 3
3. Hvor dækker forsikringen. 5
4. Dækning ved arbejdsløshed. 5
5. Dækning ved kørsel på motorcykel og scooter 5
6. Følgende erstatninger dækkes af forsikringen. 5
7. Tillægserstatning for invaliditet: 6
8. Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel. 6
9. Hvilke behandlingsudgifter dækkes. 7
10. Hvordan dækkes ved tandskader 7
11. Ferierejsedækningen. 8
12. Anmeldelse af skade. 9
13. Genoptagelse. 9
14. Uenighed om forsikringsspørgsmål. 9
15. Ændring i forsikringsforholdet. 10
16. Regulering af præmie og forsikringssum. 10
17. Præmieopkrævning, gebyrer og afgifter 10
18. Opsigelse/ophør af forsikringen. 10
19. Love. 10
20. Fortrydelsesret. 11
Personlig pristalsreguleret ulykkesforsikring:
Af policens forside fremgår det, hvilke af nedennævn- te dækninger, forsikringen omfatter:
Heltidsulykkesforsikring:
Der dækkes i arbejdstiden under beskæftigelse i det på policens anførte erhverv samt i fritiden.
Fritidsulykkesforsikring:
Der dækkes i fritiden.
Børneulykkesforsikring:
Der dækkes hele døgnet, dog ikke under erhvervsar- bejde i mere end 15 timer om ugen.
Forsikringen omfatter de af forsikringstagerens børn og adoptivbørn under 18 år over hvilke forsikringsta- geren/ægtefællen eller samleveren har forældremyn- digheden.
Stedbørn er dækket, såfremt de har samme adresse som forsikringstageren/ægtefællen eller samleveren.
Nærmeste pårørende:
Hvis der ikke er truffet anden bestemmelse om be- gunstigelse, udbetales dødsfaldssummen til den afdødes ”nærmeste pårørende”, som defineret i For- sikringsaftalelovens § 105 a.
Er forsikringen tegnet 1. januar 2008 eller senere udbetales summen til den/de personer den afdøde efterlader, og som er nævnt først ud fra denne ræk- kefølge:
• Den efterladte ægtefælle/registreret partner med hvem afdøde levede i ægteskab/registreret partnerskab med ved sin død uden at være sepa- reret eller fraskilt.
• Efterlades ingen ægtefælle/registreret partner, sker udbetalingen til afdødes samlever.
• Efterlades ingen samlever, sker udbetaling til af- dødes livsarvinger (børn, børnebørn, herunder adoptivbørn).
• Efterlades ingen livsarvinger, sker udbetalingen til afdødes egne arvinger i henhold til testamente eller efter arveloven.
Er forsikringen tegnet før 1. januar 2008 kan andre regler være gældende.
Ved samlevende forstås:
• Enten at forsikrede og dennes samlever har fæl- les bopæl, og venter, har eller har haft barn sam- men.
• Eller at forsikrede og dennes samlever har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.
1. Hvad dækker forsikringen
1.1. Forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde.
Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hæn- delse, der forårsager personskade.
1.2 Ulykkestilfælde der skyldes besvimelse eller ildebefindende er dækket.
1.3. Drukning, kulilteforgiftning samt legemsbe- skadigelse som følge af forfrysning, hedeslag eller solstik er dækket.
1.4. Invaliditet som følge af børnelammelse (polio- myelitis anterior acuta) er dækket såfremt:
• Denne lidelse første gang er konstateret i forsikringstiden, men
• dog tidligst 30 dage efter det tidspunkt, den sygdomsramte i øvrigt er omfattet af forsikringen.
Senfølger efter polio (postpolio syndrom) dækkes ikke.
1.5 Selvmord er dækket, såfremt:
• Den forsikrede har været omfattet af for- sikringen i mindst et år og
• der efterlades ægtefælle/registreret part- ner eller umyndige børn.
Kun den ovenfor nævnte personkreds er om- fattet af dækningsudvidelsen og udbetaling vil altid kun ske til disse personer i den nævnte rækkefølge, uanset forsikredes dispositioner
i henhold til testamente eller begunstigelses- erklæring.
Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle/registre- ret partner, men både umyndige og myndige børn, vil en udbetaling efter selvmord blive delt ligeligt mellem de efterladte børn.
1.6 For børneulykkesforsikringen tillige invaliditet, der skyldes meningitis, når denne lidelse før- ste gang er konstateret i forsikringstiden, dog tidligst 30 dage efter det tidspunkt, den syg- domsramte i øvrigt er omfattet af forsikringen. Endvidere omfattes blindhed på det ene eller begge øjne som følge af sygdom, som barnet har fået efter forsikringens ikrafttræden og ikke tidligere end 3 måneder efter fødslen.
2. Hvad dækker forsikringen ikke.
2.1. Sygdom.
2.1.1. Enhver sygdom, herunder sygdom der opstår
p.g.a. smitte med vira (virus), bakterier, og an- dre mikroorganismer eller lignende.
2.1.2. Forgiftninger fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
2.1.3. Ulykkestilfælde der skyldes sygdom.
2.1.4. Enhver udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom udløsningen skyldes et ulykkestil- fælde.
2.1.5. Forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende sygdom eller tilfældig tilstødende sygdom.
2.1.6. Følger efter lægelig behandling eller anden behandling, herunder medicinbehandling, medmindre behandlingen var nødvendig i forbindelse med et dækningsberettiget ulyk- kestilfælde.
2.2. Slagsmål eller deltagelse i strafbare handlin- ger.
2.2.1. Personskade opstået ved:
• Forsikredes deltagelse i slagsmål/hånd- gemæng eller
• Forsikredes deltagelse i strafbare hand- linger.
betragtes ikke som et ulykkestilfælde.
2.3. Grov uagtsomhed, forsæt (med vilje), selv- mordsforsøg, og beruselse m.m.
2.3.1. Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde, der er fremkaldt af forsikrede:
1. Ved grov uagtsomhed
2. Forsæt eller med vilje
3. Under påvirkning af alkohol, narkotika el- ler andre giftstoffer
4. Ved selvmordsforsøg
Ved dødsfald som følge af ulykkestilfælde sket ved:
1. Grov uagtsomhed
2. Forsæt eller med vilje
3. Under påvirkning af alkohol, narkotika el- ler andre giftstoffer
vil der ske udbetaling såfremt forsikrede
• har været omfattet af forsikringen i mindst et år og
• der efterlades ægtefælle/registreret part- ner eller umyndige børn.
Kun den ovenfor nævnte personkreds er om- fattet af dækningsudvidelsen og udbetaling vil altid kun ske til disse personer i den nævnte rækkefølge, uanset forsikredes dispositioner
i henhold til testamente eller begunstigelses- erklæring.
Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle/registre- ret partner, men både umyndige og myndige børn, vil en erstatningsudbetaling blive delt ligeligt mellem de efterladte børn.
Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle/registre- ret partner, men både umyndige og myndige børn, vil en erstatningsudbetaling blive delt ligeligt mellem de efterladte børn.
2.4. Atomkraft og krig.
2.4.1. Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde der skyldes:
• Udløsning af atomenergi
• Kerneeksplosion
• Radioaktiv stråling
2.4.2. Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde der skyldes:
• Krig
• Krigslignende tilstande
• Borgerkrig
Forsikringen dækker dog ulykkestilfælde som følge af pludselig opstået krig eller krigslig- nende tilstande, eller borgerkrig der indtræffer i det land, hvor forsikrede opholder sig i indtil en måned fra konfliktens udbrud. Det er dog en forudsætning at:
• der ikke foretages rejse til et land, der befinder sig i en af tidligere nævnte situa- tioner og
• den forsikrede ikke selv deltager i hand- lingerne.
2.5. Professionel - og farlig sport.
2.5.1. Ulykkestilfælde der er sket under træning eller deltagelse i:
• Professionel sport dvs. sport, hvor løn, vederlag eller anden indkomst overstiger kr. 25.000 årligt.
Kørselsgodtgørelse i henhold til statens takster betragtes ikke som vederlag.
• Motorløb, rallies, knallertløb, go-cartløb, eller racerbådsløb af enhver art.
• Boksning.
• Karate eller andre selvforsvars- og kamp- sportsgrene.
• Bjergbestigning.
• Faldskærmsudspring.
• Drageflyvning eller svæveflyvning eller Ultra Light flyvning.
• Dykning med anvendelse af dykker- og frømandsudstyr.
2.6. Specielt vedrørende fritidsulykkesforsikrin- gen.
2.6.1. Forsikringen dækker ikke:
• Ulykkestilfælde sket under arbejde for an- dre, der omfattes af Lov om Arbejdsska- deforsikring eller anden lov der sidestilles hermed.
• Ulykkestilfælde, der sker under arbejde som selvstændig erhvervsdrivende.
• Ulykkestilfælde, der sker under militær-, hjemmeværns-, eller civilforsvarstjeneste samt ulykkestilfælde, der er omfattet af den militære erstatningslov.
2.7. Specielt vedrørende børneulykkesforsikrin- gen.
2.7.1. Forsikringen dækker ikke:
• Ulykkestilfælde, der berettiger til erstat- ning i henhold til Xxx om Arbejdsskade- forsikring eller anden lov, der kan sidestil- les hermed, ved beskæftigelse i mere end 15 timer om ugen.
• Følger af ulykkestilfælde indtruffet før el- ler i forbindelse med barnets fødsel.
3. Hvor dækker forsikringen.
3.1. Ubegrænset i Norden.
3.2. Indtil 2 år i Europa (grænse mod Ural), Grøn- land, Island og Færøerne.
3.3. Den øvrige del af verden, under rejser og mid- lertidige ophold i indtil 1 år.
3.4. For rejsedækningen gælder samme område, som er gældende for den offentlige sygesik- ring.
4. Dækning ved arbejdsløshed.
4.1. Heltidsulykkesforsikring.
4.1.1. Dækker hele døgnet uden begrænsning.
4.2. Fritidsulykkesforsikring.
4.2.1. Såfremt forsikringen har været i kraft i mindst 3 måneder og den forsikrede bliver arbejdsløs efter dette tidspunkt, dækker fritidsulykkes- forsikringen hele døgnet.
4.2.2. Ved arbejdsløshed udover 2 år bortfalder ret- ten til tillægserstatning for invaliditet.
5. Dækning ved kørsel på motorcykel og scooter.
5.1. Erstatningen nedsættes til det halve såfremt forsikrede er under 25 år og fører af enten:
5.1.1. Motorcykel
5.1.2. Scooter
6. Følgende erstatninger dækkes af forsikringen.
Erstatningen afhænger af forsikringens om- fang og fastsættes på grundlag af den gæl- dende forsikringssum på ulykkestidspunktet jf. nedenstående punkter.
6.1. Erstatning ved død.
6.1.1. Forsikringen giver ret til erstatning ved døds- fald der er en direkte følge af et ulykkestil- fælde, når dødsfaldet sker indenfor et år efter ulykkestilfældet.
6.1.2. Erstatningen betales til forsikredes nærme- ste pårørende i henhold til reglerne i Forsik- ringsaftaleloven, medmindre andet skriftligt er meddelt Alka, eller policen er påtegnet herom.
6.1.3. Hvis der til forsikrede er blevet udbetalt er- statning for invaliditet som følge af samme ulykkestilfælde der medfører dødsfald, fra- trækkes beløbet i dødsfaldserstatningen.
6.1.4. Ved dødsfald har Xxxx ret til at kræve obduk- tion.
6.2. Erstatning ved invaliditet (varigt mén).
6.2.1. Forsikringen giver ret til erstatning i tilfælde af mén som følge af ulykkestilfælde.
6.2.2. Erstatningen beregnes på grundlag af mén- graden.
6.2.3. Erstatningen udgør den procentdel af for- sikringssummen der svarer til den fastsatte méngrad.
Se uddrag i afsnit 8.
6.2.4. Udbetaling af erstatning sker på grundlag af forsikringssummens størrelse på ulyk-
kestidspunktet, og udbetalingen sker som et engangsbeløb.
6.2.5. Méngraden fastsættes, når de endelige følger efter ulykkestilfælde kan bestemmes. Forsik- ringen giver ret til udbetaling af erstatning ved méngrader på 5% og derover. Méngraden kan højst være 100%.
6.2.6. Méngraden fastsættes efter Arbejdsskadesty- relsens méntabel der gælder på tidspunktet for afgørelsen.
Fastsættelsen sker på grundlag af skadens medicinske art og omfang uden hensyntagen til forsikredes erhverv, sociale situation, andre individuelle forhold eller en eventuel nedsæt- telse af evnen til at tjene penge.
Se uddrag i afsnit 8.
6.2.7. Hvis skaden ikke er anført i Arbejdsskadesty- relsens méntabel, fastsættes méngraden på grundlag af skadens medicinske art og om- fang uden hensyntagen til forsikredes erhverv, sociale situation, andre individuelle forhold eller en eventuel nedsættelse af evnen til at tjene penge.
6.2.8. En i forvejen eksisterende invaliditet eller li- delse giver ikke ret til erstatning og kan ikke bevirke, at méngraden fastsættes højere end hvis en sådan invaliditet eller lidelse ikke ek- sisterede.
Dette gælder uanset invaliditeten eller lidelsen er medfødt, senere erhvervet, traume- eller sygdomsfremkaldt.
6.2.9. Erstatning udbetales til den forsikrede.
For børneulykkesforsikringen gælder, at er- statningen indsættes i Forvaltningsafdelingen i godkendt pengeinstitut. Dog udbetales 10% af erstatningen eller maks. kr. 50.000 til den eller de personer, der har forældremyndighe- den over det pågældende barn.
6.2.10. Samme ulykkestilfælde berettiger ikke til ud- betaling både for død og invaliditet. Er der i anledning af ulykkestilfældet sket udbetaling af invaliditetserstatning forinden dødsfaldet udbetales for dødsfaldet alene det beløb, hvormed dødsfaldserstatning måtte overstige den allerede foretagne invaliditetsudbetaling.
6.3.1. Voldgiftsbestemmelse.
6.3.2. Ved uenighed om den af Alka fastsatte mén- grad kan både den forsikrede og Xxxx for- lange spørgsmålet om méngradens størrelse forelagt for Arbejdsskadestyrelsen. Arbejds- skadestyrelsens afgørelse er bindende og endelig for begge parter. Den af parterne der ønsker spørgsmålet om méngradens størrelse forelagt Arbejdsskadestyrelsen betaler geby- ret for forelæggelsen. Ændrer Arbejdsskade- styrelsen en af Alka fastsat méngrad til fordel for forsikrede betales gebyret for forelæggel- sen af Alka.
7. Tillægserstatning for invaliditet:
7.1. For ulykkestilfælde, som medfører en mén- grad på 30% eller derover, og som rammer personer, der ikke er fyldt 60 år, betales et tillæg til ménerstatningen. Tillægget er af samme størrelse som ménerstatningen, så- ledes at der i disse tilfælde betales dobbelt erstatning.
8. Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel.
Tab af begge øjne eller synet på begge øjne | 100% |
Tab af synet på et øje | 20% |
Tab af hørelsen på begge ører | 75% |
Tab af hørelsen på et øre | 10% |
Tab af hele benet | 65% |
Tab af alle tæer på en fod | 10% |
Tab af storetå og noget af dens mellemfodsben | 8% |
Tab af storetå | 5% |
Højre Venstre
Tab af arm | 70% | 65% |
Tab af hånd | 60% | 55% |
Tab af alle fingre på en hånd | 55% | 50% |
Tab af en tommelfinger med mellem- håndsben | 30% | 25% |
Tab af tommelfinger | 25% | 20% |
Tab af tommelfingers yderstykke | 12% | 12% |
Tab af 2. finger | 10% | 10% |
Tab af 2. fingers yder- og midter- stykke | 10% | 10% |
Tab af 2. fingers yderstykke | 5% | 5% |
Tab af 3. finger | 10% | 10% |
Tab af 3. fingers yder- og midter- stykke | 8% | 8% |
Tab af 4. eller 5. finger | 8% | 8% |
Hvis forsikrede er venstrehåndet vurderes venstre som højre.
Det er altid den på afgørelsestidspunktet gældende vejledende méntabel fra Arbejdsskadestyrelsen der anvendes ved erstatningsfastsættelsen.
9. Hvilke behandlingsudgifter dækkes.
9.1. Følgende udgifter dækkes af forsikringen.
I det omfang nedenstående udgifter ikke be- tales fra anden side, f.eks. fra den offentlige sygesikring eller en arbejdsskadeforsikring dækker forsikringen rimelige og nødvendige udgifter med op til 2% af invaliditetssummen til:
9.1.1. Lægeordineret behandling hos fysioterapeut, der er omfattet af/godkendt af den offentlige sygesikring. Behandlingsudgifter til fysiotera- peut betales kun indtil tilstanden er stationær eller méngraden fastsat.
9.1.2. Rimelig og nødvendig behandling hos kiro- praktor. Behandlingsudgifter betales kun indtil tilstanden er stationær eller méngraden er fastsat.
9.1.3. Nødvendige udgifter til lægebehandling, pla- stisk operation og hospitalsophold.
9.1.4. Nødvendig transport fra ulykkesstedet til nærmeste behandlingssted.
10. Hvordan dækkes ved tandskader.
10.1. Følgende tandbehandling dækkes.
10.1.1. For voksne dækker forsikringen rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde, og for børn dækkes tandska- der med indtil 5% af invaliditetssummen pr. forsikret barn. Udgifterne til tandbehandling er kun dækket i det omfang, udgifterne ikke betales fra anden side f.eks. den offentlige sygesikring eller en arbejdsskade forsikring.
10.1.2. Forsikringen dækker i samme omfang skader på proteser, når disse beskadiges i forbin- delse med personskade.
10.1.3. Behandlingen skal godkendes af Alka inden den påbegyndes. Akutte nødbehandlinger dog undtaget.
10.1.4. Størrelsen af erstatningen fastsættes så snart ulykkestilfældets endelige følger kan bestem- mes, dog senest 5 år efter skaden er sket. For tandskader på børn gælder dog, at de endelige følger og behandling først kan ske, når barnet fylder 18 år.
10.2. Følgende tandbehandling dækkes ikke.
10.2.1. Tandskade opstået ved tygning uanset årsa- gen til tandskaden.
10.2.2. Forsikringen omfatter ikke udgifter til re- paration eller almindelig vedligeholdelse af tænder, der allerede er blevet repareret via forsikringen.
10.2.3. Følgeudgifter efter et ulykkestilfælde, såsom udgifter til medicin, bidskinner eller lignende.
10.3. Nedsættelse af erstatningen ved tandskade.
10.3.1. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis tandens/tændernes og alle former for protesers tilstand var forringet inden ulykkes- tilfældet, f.eks. som følge af
• Genopbygning
• Rodbehandling
• Knoglesvind og fæstetab som følge af paradentose
• Sygdom i tænderne og de omgivende knogler.
10.3.2. Hvis nabotænder til den beskadigede tand mangler eller er svækkede, som nævnt oven- for i 10.3.1.
10.4. Hvor længe dækkes tandbehandling.
10.4.1. Forsikringen dækker ikke udgifter til tandbe- handling der påbegyndes mere end 5 år efter ulykkestilfældet. Dette gælder dog ikke tand- skader på børn, hvor følgerne og behandlin- gen først kan opgøres når barnet fylder 18 år.
11. Ferierejsedækningen.
11.1. Hvad dækker forsikringen.
Når rejsen er påbegyndt, dækker forsikringen med indtil kr. 10.000 pr. forsikret pr. ferierejse på maksimum 28 dage ude af Danmark.
11.1.1. Sygeledsagelse
11.1.2. Rejseafbrydelse
11.1.3. Erstatningsrejse
11.2. Geografisk område.
Forsikringen dækker ved ferierejser i det sam- me geografiske område, som den offentlige sygesikring:
I det geografiske Europa (indtil Ural), Grøn- land, Færøerne, de asiatiske og afrikanske lande med kystlinie til Middelhavet, Jordan, De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne.
11.3. Sygeledsagelse.
11.3.1. Hvis læge dokumenteret akut sygdom, tilska- dekomst eller dødsfald hos en rejseledsager medfører at den planlagte rejserute afbrydes eller hjemrejsen forsinkes, dækker forsikrin- gen ekstraudgifter til:
• Hotelophold med indtil kr. 300 pr. dag.
• Indhentning af fastlagt rejserute eller hjemrejse.
Ved rejseledsager forstås en person som står på samme deltagerbevis eller -billet som forsikrede eller som har købt rejsen sammen med denne for at rejse i fællesskab.
11.4. Rejseafbrydelse.
11.4.1. Forsikringen dækker dokumenterede ekstra rejseudgifter ved hjemkaldelse efter at rejsen er påbegyndt, når grunden er dødsfald eller hospitalsindlæggelse der rammer:
• Ægtefælle eller samlever
• Børn eller børnebørn
• Forældre, bedsteforældre, svigerforældre eller samlevers forældre
• Søskende
Det er en forudsætning for dækningen, at den person der er årsag til hjemkaldelsen ikke er fyldt 70 år.
11.4.2. Brand eller indbrud i forsikrede private bolig.
11.5. Erstatningsrejse.
Forsikringen dækker det beløb, der er betalt til rejsearrangøren for forsikredes ferierejse:
11.5.1. Hvis en rejseafbrydelse jf. 11.4. indtræffer inden for den første halvdel af den tid, rejsen skulle have varet.
11.5.2. Hvis forsikrede rammes af akut sygdom eller kommer til skade under rejsen.
Det er en forudsætning for dækningen under
11.5.2. at:
• Sygdommen eller tilskadekomsten kræ- ver hospitalsindlæggelse eller andet læ- geordineret sengeleje i mindst halvdelen af den tid, rejsen skulle have varet eller
• Forsikrede er hjemtransporteret efter læ- geordination inden for den første halvdel af den tid, rejsen skulle have varet.
11.5.3. Indenfor forsikringssummen på kr. 10.000 ydes også erstatningsrejse til ledsagende ægtefælle/samlever. Er den ulykkesramte under 18 år, ydes også erstatningsrejse til en ledsagende far eller mor indenfor forsikrings- summen på kr. 10.000.
11.6. Dobbeltforsikring.
Ferieforsikringen dækker kun i det omfang, der ikke kan kræves erstatning fra anden side.
12. Anmeldelse af skade.
12.1. Ulykkestilfælde skal anmeldes skriftligt og hurtigst muligt til Alka. Dette gælder også selvom skaden umiddelbart efter ulykkestil- fældet synes at være af et beskedent omfang.
12.2. Alka sender eller udleverer efter anmodning en blanket til brug for anmeldelse af skade.
12.3. Har et ulykkestilfælde medført døden skal Alka uden unødigt ophold have meddelelse herom.
12.4. Ved død har Xxxx ret til at kræve obduktion.
12.5. Erstatning udbetales, når Xxxx har fået de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå erstatningens størrelse.
12.6. Når et ulykkestilfælde anmeldes, gives der nærmere besked om hvilke oplysninger der er nødvendige til behandling af erstatnings- sagen. Udgifter til de attester, erklæringer og undersøgelser, som Alka finder nødvendige for sagens behandling, dækkes af forsikrin- gen.
13. Genoptagelse.
13.1. Når en sag er afsluttet kan den senere gen- optages på forsikredes anmodning, hvis de helbredsmæssige omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning.
Genoptagelse kræver lægelig dokumentation for at den helbredsmæssige tilstand er blevet væsentligt forværret som følge af ulykken.
Udgifterne til fremskaffelse af denne lægelige dokumentation betales af forsikrede. Hvis Xxxx beslutter at genoptage sagen, betales udgifterne til den lægelige dokumentation af Xxxx.
14. Uenighed om forsikringsspørgsmål.
14.1. Hvor klages
14.1.1. Såfremt De er uenig med Alka vedrørende Deres ulykkesskade eller police, og en for- nyet henvendelse ikke har ført til et tilfreds- stillende resultat, kan De klage til:
14.1.2. Arbejdsskadestyrelsen.
Hvis uenigheden vedrører méngradens stør- relse. Klagen forelægges Arbejdsskadesty- relsen gennem Alka. Arbejdsskadestyrelsen er en uvildig offentlig instans, som har læge- lig ekspertise i fastsættelse af méngrader. Ar- bejdsskadestyrelsens afgørelse er bindende for begge parter jf. afsnit 6.3.2.
14.1.3. Ankenævnet for Forsikring.
Klager til Ankenævnet for Forsikring indsen- des på et særligt klageskema, der fås hos:
• Alka
• Forbrugerrådet
• Forsikringsoplysningen
• Ankenævnets sekretariat
Ved klager til Ankenævnet for Forsikring må forsikrede betale et mindre gebyr, som tilba- gebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.
Adressen til Ankenævnet for Forsikring er:
Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf. 00 00 00 00
15. Ændring i forsikringsforholdet.
15.1. Ændring i beskæftigelsen/erhverv, pensione- ring, eller udvidelse af den omfattede person- kreds.
15.1.1. Der skal ske meddelelse til Alka, såfremt den forsikrede:
• På en heltidsulykkesforsikring ændrer stilling.
• For studerende gælder, at Alka skal have besked om beskæftigelsen, når studiet afsluttes.
• Bliver selvstændig erhvervsdrivende.
• Mister halvdelen af sin arbejdsevne.
• Overgår til efterløn, førtids- eller alders- pension.
• Ikke mere arbejder mindst 20 timer pr. uge, gælder for fritidsulykkesforsikringen.
• Der fødes eller optages børn, som ikke er nævnt på policen.
På grundlag af forandringen træffer selskabet bestemmelse, om forsikringen kan fortsætte og i givet fald på hvilke vilkår.
Er anmeldelse i overensstemmelse med ovenstående ikke sket, hæfter selskabet kun på de vilkår og i det omfang, det - mod den betalte præmie - ville have fortsat forsikrin- gen.
Evt. pro-rata erstatning beregnes i forhold til den del af præmien, der vedrører den pågæl- dende person.
16. Regulering af præmie og forsikringssum.
Såvel forsikringssummer som præmien indeksreguleres på grundlag af det af Dan- marks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks.
Såfremt det anførte nettoprisindeks bortfal- der, fortsætter indeksreguleringen på grund- lag af et andet af Danmarks Statistik offentlig- gjort indeks.
Regulering af forsikringssum og præmie sker på forsikringens hovedforfaldsdag.
17. Præmieopkrævning, gebyrer og afgifter
17.1. Første præmie forfalder til betaling ved for- sikringens ikrafttræden.
17.1.1. Senere præmier forfalder til betaling til de de anførte forfaldsdage.
17.1.2. Præmien skal betales inden den frist, der er anført på opkrævningen.
17.1.3. Hvis betalingsfristen ikke overholdes, sender Alka en rykker. I rykkeren er anført en ny be- talingsfrist. Betales præmien ikke indenfor rykkerens betalingsfrist, ophører forsikringen (og dermed forsikringens dækning).
17.2. Gebyrer og afgifter
17.2.1. Alka opkræver lovbestemte gebyrer og afgif- ter som f.eks. stempelafgift.
17.2.2. Alka kan opkræve gebyr for
• udsendelse af opkrævninger,
• de rykkere, som Xxxx har sendt ved manglende betaling,
• udsendelse af forsikringspolice,
• opsigelse af forsikringen, før forsikrin- gens udløb (forsikringens hovedforfald)
• at sende beløb.
18. Opsigelse/ophør af forsikringen.
18.1.1. Forsikringen er tegnet for 1-årige perioder, og den fortsætter i 1-årige perioder, indtil en af parterne skriftligt opsiger forsikringsaftalen med mindst 1 måneds varsel til en hovedfor- faldsdag.
18.1.2. Efter anmeldt skade er begge parter beret- tiget til inden for 1 måned efter erstatningens udbetaling eller selskabets eventuelle afvis- ning af skaden, at opsige forsikringsaftalen med 14 dages varsel.
18.1.3. Forsikringssummerne nedsættes til det halve ved første hovedforfaldsdag efter det fyldte
70. år.
18.1.4. For børneulykkesforsikringen ophører dæk- ningen for det enkelte barn på første hoved- forfaldsdag efter barnets fyldte 18. år.
18.1.5. Vi foretager løbende en risikovurdering af vores kunder. Vi vurderer på tværs af dine
forsikringer. Det betyder, at prisen for den enkelte forsikring kan afhænge af skadeforløbet på alle dine forsikringer – herunder også dine tilvalgsdækninger.
19. Love.
For denne forsikring gælder Lov om Forsik- ringsaftaler og Lov om Forsikringsvirksom- hed.
20. Fortrydelsesret.
En indgået forsikringsaftale kan efter forbru- geraftalelovens § 17 fortrydes. Fortrydelses- fristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag aftalen er indgået, f.eks. ved underskrift på kontrakten eller afgivet bestillingen. Efter forbrugeraftaleloven er der krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesret- ten og om den bestilte tjenesteydelse.
Fortrydelsesfristen:
Fortrydelsesfristen løber ikke, før disse op- lysninger er modtaget på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Hvis bestillingen afgives mandag den 1. og de nævnte oplysninger er modtaget, er der frist til og med mandag den 15. til at fortryde bestillingen. Modtages oplysningerne først senere, f.eks. onsdag den 3., er der frist til og med onsdag den 17. hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårs- aftensdag, kan der ventes til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder man:
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal Alka underrettes om, at aftalen er fortrudt. Hvis underretning gives skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal den blot sendes inden fri- stens udløb.
Som bevis for, at fortrydelsen er sket ret- tidigt, kan fortrydelsen f.eks. sendes som anbefalet brev og postkvitteringen kan opbe- vares.
Underretning om fortrydelsen skal gives til:
Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup