Udmøntning af satspuljen for 2014

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 25. oktober 2013 ind- gået aftale om udmøntning af satspuljen for 2014 på det social-, børne- og integrationspolitiske område.

Aftalen i hovedtræk:

Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og Konsekvens

Der skal sikres en hurtig og konsekvent indsats over for unge med asocial eller kriminel adfærd. Indsat- sen skal ske tidligt og konsekvent, og forældre og fagpersoner skal inddrages med det samme. Satspul- jepartierne er derfor enige om at afsætte 32,9 mio. kr. over fire år til en styrket indsats mod asocial ad- færd. Indsatsen består dels af, at der fremsættes lovforslag om, at der senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung har begået alvorlig kriminalitet, skal indkaldes til ”netværkssamråd”, hvor der sammen med forældre, fagpersoner og den unge selv udarbejdes en plan for indsatsen, der skal hjælpe den unge videre. Lovforslaget følges op med implementeringsaktiviteter. For unge, der endnu ikke har begået alvorlig eller egentlig kriminalitet, men som har udvist asocial adfærd, igangsættes desuden et forsøgsprojekt, hvor kommuner og politi i SSP-regi kan indkalde den unge til et møde. Den unges forældre og en repræsentant for skolen indkaldes også. På mødet udarbejdes der i fæl- lesskab en skriftlig ”Aftale om god opførsel”.

Helhed og sammenhæng på handicapområdet

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 91 mio. kr. til en række initiativer, som skal sikre en helheds- orienteret og sammenhængende indsats på handicapområdet og fremme inklusionen af mennesker med handicap i samfundets fællesskaber. Formålet med indsatserne er at fremme mangfoldighed, medborger- skab og deltagelse i civilsamfundet, herunder understøtte det enkelte menneske med handicap i at få et aktivt og selvstændigt liv samt sætte øget fokus på den fysiske tilgængelighed. Aftalen består af en ræk- ke initiativer, der bl.a. skal gøre op med fordomme, styrke det frivillige arbejde, etablere mestringskur- ser til mennesker med udviklingshæmning og mestringsstøtte til familier med handicappede børn, styrke den rehabiliterende indsats i botilbud samt afprøve nye støtteformer for uddannelsessøgende med psyki- ske vanskeligheder. Der afsættes desuden midler til videreførelse af den rådgivende og vejledende ind- sats på tilgængelighedsområdet på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Støtte til frivillige organisationer mv.

Satspuljepartierne er enige om at styrke den frivillige sociale indsats og det integrationsarbejde, som foregår i frivillige organisationer. Derfor afsætter partierne i alt 120,7 mio. kr. over fire år til drifts- og overgangsstøtte til frivillige organisationer samt til tre udviklingspuljer: Udviklingspulje målrettet pro- jekter for mennesker med handicap, særligt socialt udsatte samt til integrationsprojekter, Udviklingspul- je til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende samt til Udviklingspulje til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet. Puljerne kan søges til en bred vifte af pro- jekter målrettet særligt udsatte grupper fx hjemløse eller misbrugere eller til projekter målrettet særlige indsatser fx antistalking.

En styrket indsats mod hjemløshed – en ny Hjemløsestrategi

Der er behov for et fortsat fokus på at nedbringe antallet af hjemløse, og satspuljepartierne afsætter der- for 72,5 mio. kr. over fire år til en styrket indsats på området. I den fremadrettede indsats på hjemløse- området vil der være to hovedspor, hvor det ene spor sikrer fortsat udvikling, forankring og udbredelse

af de metoder, der er udviklet i forbindelse med hjemløsestrategien, og som har vist en god effekt i for- hold til at hjælpe den enkelte borger ud af hjemløshed. Det andet spor sætter særligt fokus på unge, og her prioriteres forebyggelse af hjemløshed i kombination med en målrettet, helhedsorienteret og sam- menhængende indsats til unge hjemløse. Nedbringelse af hjemløshed forudsætter et øget fokus på fore- byggelse og tidlig indsats. Den boligrettede indsats skal ske i tæt sammenhæng med, at borgernes øvrige sociale og sundhedsmæssige problemer søges afhjulpet. Kommunerne kan med fordel benytte sig af mulighederne i almenboligloven med etablering af startboliger og skæve boliger. Satspuljepartierne er enige om at have et fortsat fokus på udviklingen i hjemløsheden i Danmark.

Lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling

I aftalen om satspuljen for 2010 blev der afsat midler til et forsøg med anonym stofmisbrugsbehandling. Der er etableret to forsøgsprojekter i henholdsvis Københavns og Odense kommune. Erfaringerne fra forsøgsprojekterne er positive, så satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til finansiering af et lovforslag, der forpligter kommunerne til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til personer med et behandlingskrævende stofmisbrug som primære sociale problem, og som ellers ikke ville have opsøgt behandlingssystemet. Lovforslaget skal træde i kraft 1. januar 2015, og der afsættes 9,2 mio. kr. årligt fra 2015 i permanente midler. Satspuljepartierne er ligeledes enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2014 til finansiering af de midlertidige forsøgsprojekter i Københavns og Odense kommuner, således at de kan fortsætte uændret frem til, at lovforslaget træder i kraft.

Post Adoption Service (PAS) – adoptionsrådgivning

Forskning viser, at adopterede som gruppe har en øget risiko for psykisk sygdom og andre problemer i voksenlivet. Undersøgelser viser desuden, at det kan kræve særlige kompetencer hos, og støtte til, foræl- drene for at sikre, at adoptivbørn får en god og tryg opvækst. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 6 mio. kr. årligt i en permanent og udvidet driftsbevilling til PAS-rådgivning, der skal sikre, at forældrene får den fornødne rådgivning og støtte samt sikre etableringen af børnegrupper for adopterede. Med PAS-rådgivningen opfylder Danmark i øvrigt sin konventionsretlige forpligtelse til at fremme ud- viklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen.

En skærpet indsats for bortførte børn – Etablering af en koordinationsenhed

Satspuljepartierne er enige om at etablere en koordinationsenhed, der skal sikre, at den efterladte foræl- der til et bortført barn mødes af én dansk myndighed, der vil sørge for at få sagen rigtigt og hurtigt i proces og samtidig koordinere samarbejdet med andre relevante danske myndigheder fra start til slut. Koordinationsenheden skal desuden sikre en opkvalificering af indsatsen. Der afsættes 3,1 mio. kr. i 2014 og 2,9 mio. kr. fra 2015 og frem. Bevillingen er permanent.

Permanent bevilling til Børns Vilkårs bisidderordning

Satspuljepartierne er enige om at afsætte en årlig bevilling på 4,5 mio. kr. i perioden 2014-2015 og 5,5 mio. kr. fra 2016 og frem til finansiering af Børns Vilkårs bisidderordning. Bevillingen på 5,5 mio. kr. er permanent. Formålet med bisidderordningen er at sikre, at børn, der ønsker at få en bisidder i deres bør- nesag, får mulighed for en professionel bisidder.

Styrket koordinering i udsatte almene boligområder

Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen i udsatte boligområder ved at etablere partnerskaber mellem staten, kommuner og boligorganisationer. Der afsættes 38 mio. kr. over fire år til initiativet. Indsatsen i de enkelte boligområder skal målrettes de konkrete udfordringer lokalt til gavn for beboerne og områdernes udvikling i en positiv retning mod tryggere miljø, mindre kriminalitet, øget beskæftigel- ses-/uddannelsesgrad og en styrket beboersammensætning.

Forlængelse af kriminalpræventive indsatser hos Ankestyrelsen, VISO og kommunerne

I forbindelse med vedtagelsen af ”Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser, lov nr. 495 af 21/05/2013) blev følgende tre initiativer forlænget i tre år:

• Krav om, at kommunerne udarbejder en plan for en sammenhængende indsats over for ungdoms- kriminalitet som en del af den sammenhængende børnepolitik.

• Ankestyrelsens sagsgennemgang af sager, hvor politiet har underrettet kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.

• VISOs rådgivning af kommunerne i sager om forebyggelse af ungdomskriminalitet.

Satspuljepartierne er enige om at finansiere forlængelsen med i alt 12,5 mio. kr. i 2014-2016.

Uddannelsespulje til kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde (Uddannelsespuljen) Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32 mio. kr. i perioden 2014-2017 til finansiering af uddannel- sespuljen til kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde. Uddannelsespuljens formål er at styrke, løfte og fremme det frivillige sociale arbejde med fokus på brugerne på det sociale område og styrke støttefunktionerne i forhold til udmøntning af det brugerrettede frivillige sociale arbejde. Satspuljeparti- erne er enige om at målrette Uddannelsespuljen i den nye bevillingsperiode, så puljen understøtter aktu- elle dagsordner på det frivillige sociale område. Uddannelsespuljen vil derfor fremover udmøntes inden for udvalgte temaer, som besluttes af satspuljekredsen.

Sommerferiepulje

Satspuljepartierne er enige om at forlænge sommerferiepuljen i 2014. Sommerferiepuljen giver udsatte familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter, der bidrager til at hjælpe familierne til løse nogle af de problemer, der præger deres hverdag. Der afsættes 5 mio. kr. til initiativet.

Rådet for Socialt Udsatte

Satspuljepartierne er enige om at forlænge den midlertidige bevilling, som Rådet for Socialt Udsatte har til af egen drift at iværksætte forskning, analyser, undersøgelser og øvrige aktiviteter, der bidrager til Rådets arbejde. Der afsættes 2 mio. kr. i 2014.

Xxxxx Xxxxxxxxxxxx

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 6,5 mio. kr. årligt i perioden 2014-2015 til Xxxxx Xxxxxxxxx- met. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx er et landsdækkende specialiseret døgntilbud til socialt marginaliserede kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet. Den midlertidige bevilling skal sikre driften af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, imens der udarbejdes en konkret model for en fremtidig kommunal forankring og finan- siering af driften.

Udsatte grønlændere

De Grønlandske Huse driver en række sociale tilbud til udsatte grønlændere, som yder et godt og vigtigt bidrag til at løse udsatte grønlænderes sociale problemer. Døgnværestedet for udsatte grønlændere i København yder ligeledes en vigtig social indsats for målgruppen. Den udvidede åbningstid er finansie- ret af en midlertidig satspuljebevilling. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4,4 mio. kr. årligt som en permanent bevilling for at sikre den sociale indsats i De Grønlandske Huse og for at sikre den udvi- dede åbningstid på Døgnværestedet for Udsatte Grønlændere.

RoboBraille

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,6 mio. kr. i 2014 i overgangsstøtte til RoboBraille med hen- blik på, at RoboBraille får mulighed for at søge finansiel forankring uden for satspuljen.

Inspirationsmateriale om træningstilbud til børn og unge med handicap

Der er i dag begrænset viden om gode tværfaglige træningstilbud over for børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser og med behov for behandling og træning. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 1,5 mio. kr. i perioden 2014-2015 med henblik på at udarbejde inspirations- materiale til kommunerne, der præsenterer gode eksempler på tværfaglige, systematiske, helhedsfokuse- rede og individuelt tilpassede træningstilbud.

Børneforløbsundersøgelse

Børneforløbsundersøgelsen har fulgt et repræsentativt udsnit af 6.000 danske børn, der blev født i efter- året 1995 samt et mindre udsnit af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling, der muliggør at koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Klargøringen og registreringen af data vil gøre datasættet klart til efterfølgende analyser. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i for- bindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.

Sommercamp for unge med behov for et uddannelsesforberedende forløb

Satspuljepartierne er enige om at give unge med behov for et uddannelsesforberedende forløb støtte til at komme på sommercamp på højskole. Der afsættes 3,2 mio. kr. over fire år til initiativet.

Det Kriminalpræventive Kort

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 7,3 mio. kr. over fire år til udviklingen af Det Kriminalpræven- tive Kort. Det Kriminalpræventive Kort skal give det lokale kriminalpræventive arbejde et bedre grund- lag baseret på øget viden om de lokale udfordringer.

Pulje til uddeling af julehjælp

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4 mio. kr. i 2014 til en ansøgningspulje, hvor landsdækkende frivillige foreninger kan søge om økonomisk støtte til uddeling af julehjælp.

National koordinationsstruktur

Folketingets partier har indgået en rammeaftale om justering af kommunalreformen. Et centralt element heri er etablering af en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning på social- og specialun- dervisningsområdet, som forankres i Socialstyrelsen. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt til finansiering af den nationale koordinationsstruktur.

Overgangsbevilling til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10,9 mio. kr. i 2015 med henblik på at sikre indsatsen til ud- gangen af 2014, hvor bevillingen til handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel udløber. Bevil- lingen forudsættes anvendt i første halvår af 2015 og vil sikre, at den nuværende indsats ikke påbegyn- des afviklet medio 2014. Satspuljepartierne er enige om at drøfte den fortsatte indsats mod menneske- handel ved forhandlingerne om satspuljen for 2015.

Statusmøde i juni 2014

Satspuljepartierne mødes i juni 2014 med henblik på en status for udmøntningen af aftalen for 2014.

Oversigtstabel: Aftale om satspuljen på det social-, børne- og integrationspolitiske område 2014-2017 ‌

Nr.	Mio. kr., 2014-pl	2014	2015	2016	2017	I alt
	Ungdomskriminalitet og udsatte børn og unge
1	Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og Konsekvens	5,3	10,2	9,7	7,7	32,9
2	Forlængelse af kriminalpræventive indsatser hos Ankestyrelsen, VISO og kommunerne	5,0	5,0	2,5		12,5
3	Børneforløbsundersøgelse	0,5				0,5
4	En skærpet indsats for bortførte børn	3,1	2,9	2,9	2,9	11,8
5	PAS - adoptionsrådgivning	6,0	6,0	6,0	6,0	24,0
	I alt ungdomskriminalitet og udsatte børn og unge	19,9	24,1	21,1	16,6	81,7
	Handicap
6	Helhed og sammenhæng på handicapområdet	14,8	23,5	25,9	26,8	91,0
7	RoboBraille - overgangsstøtte	1,6				1,6
8	Inspirationsmateriale om træningstilbud til børn og unge med handicap	1,0	0,5			1,5
	I alt handicappede	17,4	24,0	25,9	26,8	94,1
	Udsatte voksne
9	En styrket indsats mod hjemløshed – en ny Hjemløsestrategi	18,6	19,7	19,7	14,5	72,5
10	Anonym stofmisbrugsbehandling	5,0	9,2	9,2	9,2	32,6
11	Aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte	2,0				2,0
12	Styrket koordinering i udsatte almene boligområder	8,0	10,0	10,0	10,0	38,0
13	Det Kriminalpræventive Kort	1,0	3,0	2,7	0,6	7,3
14	Overgangsbevilling til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel		10,9			10,9
	I alt udsatte voksne	34,6	52,8	41,6	34,3	163,3
	Private ansøgere mv.
15	Privat proces	28,8	43,3	26,2	22,4	120,7
	- Udviklingspulje	8,7	36,9	24,4	22,2	92,2
	- Heraf pulje til mennesker med handicap, særligt socialt udsatte samt integration	3,5	28,6	20,3	22,2	74,6
	- Heraf pulje til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende	3,1	5,2	4,1		12,4
	- Heraf pulje til fremme af mentorer til unge som er på vej ud i kriminalitet	2,1	3,1			5,2
16	Uddannelsespuljen	8,0	8,0	8,0	8,0	32,0
17	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx	6,5	6,5			13,0
18	Permanentgørelse af den udvidede åbningstid på døgnværestedet for udsatte grønlændere og De Grønlandske Huses sociale indsats over for udsatte grønlændere	4,4	4,4	4,4	4,4	17,6
19	Sommerferiepulje	5,0				5,0
20	Bisidderordning	4,5	4,5	5,5	5,5	20,0
21	Sommercamp på højskole for unge med behov for et uddannelsesforbe- redende forløb	0,8	0,8	0,8	0,8	3,2
22	Pulje til uddeling af julehjælp	4,0				4,0
	I alt private ansøgere mv.	62,0	67,5	44,9	41,1	215,5
	Øvrige bindinger, videreførelser mv.
23	National koordinationsstruktur	10,0	10,0	10,0	10,0	40,0
	Efterreguleringer (børnehuse og integration)	10,7	10,7	10,7	10,8	42,9
	I alt øvrige bindinger, videreførelser mv.	20,7	20,7	20,7	20,8	82,9

	Ramme til forhandling i Social-, Børne- og Integrationsministeriet	154,6	189,1	154,2	139,6	637,5

	Aftale i alt	154,6	189,1	154,2	139,6	637,5

I. Ungdomskriminalitet og udsatte børn og unge ‌

1. Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og Konsekvens ‌

1	Titel	Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og Konsekvens
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og kommunerne
4	Forslagets formål	Ungdomskriminalitet er et problem, der skal håndteres tidligt og konsekvent i det sociale system, enten alene eller i samspil med retsvæsenet. Formålet er at undgå, at unge, der er i risiko- zonen for at blive kriminelle, eller som er i begyndelsen af en kriminel løbebane, ender som voksne kriminelle. Der foreslås derfor et samlet udspil bestående af både lovgivning og centra- le udviklingsinitiativer, som skal understøtte en hurtig og kon- sekvent indsats over for unge med asocial eller kriminel ad- færd. Indsatsen skal ske tidligt og konsekvent, og forældre og netværk skal inddrages med det samme. Udspillet retter fokus på nødvendigheden af at ansvarliggøre den unge og dennes forældre, så den unge forstår og tager ansvar for konsekven- serne af sin adfærd, og så forældre og netværk bakker op om indsatsen, som skal hjælpe den unge tilbage på ret kurs. Indsatsen skal baseres på: • Xxxxxx og konsekvent social reaktion over for unge, der har begået kriminalitet • Ansvar og inddragelse af den unge, forældrene og netvær- ket • Tværfagligt samarbejde mellem politi og kommune Udspillet består af følgende elementer: • Aftale om god opførsel (forsøgsprojekt) • Lovforslag om oprettelse af ”netværkssamråd” • Understøttelse af lovforslag om ”netværkssamråd” (im- plementeringsinitiativ)
5	Forslagets målgruppe	Den primære målgruppe omfatter følgende børn og unge: • Unge i alderen 12-17 år, som ikke er kriminelle, men som er i farezonen herfor, og som optræder på politiets bekym- ringsliste pga. bekymrende ”asocial” adfærd. • Kriminelle unge under 18 år, hvor der er behov for en målrettet indsats i det sociale system. Den sekundære målgruppe er de 98 kommuner, som modtager støtte og rådgivning mv. til at kvalificere indsatsen.

Forslagets konkrete mål

1) Aftale om god opførsel (forsøgsprojekt)

Som et forsøgsprojekt indføres der en ny reaktion, der har til formål at få den unge til at tage ansvar for egen fremtidig ad- færd. Reaktionen vil indgå i de reaktionsmuligheder, som er til rådighed i SSP-regi, og skal anvendes, hvor den konkret findes relevant, dvs. hvor netop denne reaktion vurderes at kunne få den unge til at ændre adfærd i en positiv retning. Reaktionen vil samtidig medføre, at den unges forældre bliver bevidst om den unges asociale adfærd.

Forsøgsprojektet skal efterfølgende evalueres (bl.a. i forhold til antallet af unge, der har gennemført en Aftale om god opførsel, men som alligevel på ny optræder på politiets bekymringsli- ster). Der vil på baggrund af evalueringen blive taget stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

2) Lovforslag om oprettelse af ”netværkssamråd” Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes hurtige og konsekvente indsats over for kriminelle unge ved at indføre et nyt lovkrav om anvendelse af netværkssamråd. Den langsig- tede effekt forventes at være en reduktion i antallet af unge, som begår alvorlig kriminalitet.

3) Understøttelse af lovforslag om ”netværkssamråd” (implementeringsinitiativ)

Initiativet skal understøtte og kvalificere kommunernes im- plementering af det foreslåede lovforslag for at sikre bedst mulig effekt over for målgruppen. Den langsigtede effekt for- ventes således dels at vise sig i forhold til øget kvalitet i kom- munernes indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, og dels i forhold til et fald i antallet af kriminelle unge.

Hvordan nås resultaterne

Ad 1) Aftale om god opførsel (forsøgsprojekt)

Målgruppe: Unge med bekymrende ”asocial” adfærd, som endnu ikke er kriminelle.

Der iværksættes et forsøgsprojekt i 2-4 kommuner og tilhøren-

de politikredse, der skal opkvalificere kommunens indsats over for unge, som er i fare for at begå kriminalitet. Initiativet tager afsæt i de unge, der optræder på politiets ugentlige bekym- ringslister. Bekymringslisterne sendes til kommunerne, hvoref- ter det i SSP-regi vurderes (på de såkaldte ”mandagsmøder”), om der er behov for en indsats over for de enkelte unge. I de tilfælde, hvor en Aftale om god opførsel findes relevant, ind- kaldes den unge sammen med sine forældre til et møde med henblik på, at der udarbejdes en skriftlig aftale om ”god opfør- sel”/ændret adfærd. På mødet deltager både socialforvaltnin- gen, skole/uddannelsessted, politiet, den unge og den unges forældre. Formålet er at sikre, at den unge bliver bevidst om og efterfølgende lover, at han eller hun ikke udviser en given aso- cial adfærd igen.

Ad 2) Lovforslag om oprettelse af ”netværkssamråd” Målgruppe: unge i alderen 12-17 år, som har begået alvorlig kriminalitet.

En ny kortlægning fra SFI viser, at forebyggelse af kriminalitet

blandt unge har god effekt, hvis indsatsen er helhedsorienteret og herunder omfatter den unges familie og netværk (Systematic Review of Youth Crime Prevention Interventions, SFI 13:11). Det foreslås på den baggrund, at der indføres et nyt krav om netværkssamråd, der indebærer, at kommunerne systematisk skal indkalde den unges familie og relevante fagpersoner til et møde senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget doku- mentation fra politiet om, at en ung har begået alvorlig krimi- nalitet. På netværkssamrådet aftales en plan for, hvilke initiati- ver og handlepligter der kan hjælpe den unge på ret kurs igen. F.eks. kan der være behov for en mentorordning, en langsigtet plan om praktik eller uddannelse eller et kursus i vredeshåndte- ring. Styrken ved netværkssamrådet er, at de relevante perso- ner i den unges omgangskreds kan bidrage med viden og kend- skab til den unge. Samtidig stilles den unge til regnskab for hans/hendes adfærd.

Eksisterende krav om handleplaner ophæves

Servicelovens § 57 c, stk. 1-2 indeholder i dag en forpligtigelse til at udarbejde handleplaner for unge, som har begået volds- kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Denne bestem- melse erstattes med indførelsen af den nye bestemmelse om netværkssamråd, der også skal munde ud i en plan om konkre- te initiativer og handlepligter over for den unge.

3. Implementeringsinitiativ om netværkssamråd

Målgruppe: Kommunerne

Oprettelsen af netværkssamråd introducerer nye metoder i indsatsen over for unge kriminelle. Derfor foreslås det, at der afsættes midler til et implementeringsinitiativ, som skal under- støtte kommunernes anvendelse af netværkssamråd. Initiativet vil endvidere omfatte en evaluering af tiltagene.

Evaluering og opfølgning

Der afsættes i alt 2 mio. kr. til en evaluering af både lovforsla- get om netværkssamråd og forsøgsprojektet om Aftale om god opførsel. Den konkrete evaluering foretages af Justitsministeri- ets Forskningskontor.

Varighed og forankring

Lovforslaget om netværkssamråd fremsættes af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft ultimo 2014, og midlerne hertil er varige.

Forsøgsprojektet Aftale om god opførsel forankres i Social-, Børne- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsmi- nisteriet. Forsøgsprojektet igangsættes primo 2014 og varer 3 år.

Implementeringsinitiativ til understøttelse af lovforslag om ”netværkssamråd” gennemføres af Socialstyrelsen. Implemen- teringsinitiativet igangsættes primo 2014 og varer 4 år. Initiati- vet evalueres ikke.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regu- lering af trækket på satspuljen.

For udviklingsinitiativerne kan der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administra- tionsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	5,3	10,2	9,7	7,7

2. Forlængelse af kriminalpræventive indsatser hos Ankestyrelsen, VISO og kommunerne ‌

1	Titel	Forlængelse af kriminalpræventive indsatser hos Ankesty- relsen, VISO og kommunerne
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social-, Børne- og Integrationsministeriet og kommunerne
4	Forslagets formål	I forbindelse med vedtagelsen af ”Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser, lov nr. 495 af 21/05/2013) blev følgende tre initiativer forlænget i tre år: • Krav om at kommunerne udarbejder en plan for en sam- menhængende indsats over for ungdomskriminalitet som en del af den sammenhængende børnepolitik • Ankestyrelsens sagsgennemgang af sager, hvor politiet har underrettet kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig krimina- litet eller gentagen kriminalitet • VISOs rådgivning af kommunerne i sager om forebyggelse af ungdomskriminalitet. Forlængelsen indebærer omkostninger på 12,5 mio. kr. årligt i 2014-2016. Det blev i den forbindelse aftalt på et møde i sats- puljekredsen i december 2012 at finansiere initiativet via sats- puljen for 2014.
5	Forslagets målgruppe	Kommunale sagsbehandlere og ledere samt relevante fagperso- ner i SSP mv.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativet forventes at understøtte og kvalificere kommunernes indsats over for kriminelle unge med henblik på at sikre bedst mulig effekt over for målgruppen/de unge i alderen 12-17 år. Den langsigtede effekt forventes således dels at vise sig i for- hold til øget kvalitet i kommunernes indsats over for unge, der begår kriminalitet, og dels ved et fald i antallet af kriminelle unge.
7	Hvordan nås resultaterne	VISO yder gratis rådgivning til kommunerne. Kommunalbesty- relsen udarbejder en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, og Ankestyrelsen følger løbende kommunernes indsats over for børn eller unge, der mistænkes for eller har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig krimi- nalitet, bl.a. gennem konkret sagsgennemgang.
8	Evaluering og opfølgning	Ingen
9	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2014-2016) og forankres hos Ankestyrelsen, VISO og kommunerne.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	5,0	5,0	2,5	-

3. Børneforløbsundersøgelse ‌

1	Titel	Børneforløbsundersøgelse
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
4	Forslagets formål	Forskning viser tydeligt, at børn fra udsatte familier er i markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænset, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og

		det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering og er således ikke indeholdt i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for undersøgelsen er udsatte børn og unge, der har behov for særlig støtte med udgangspunkt i det repræsentative udsnit af 6000 danske børn, der blev født i efteråret 1995 samt et mindre udsnit af børn med etnisk minoritetsbaggrund, som ind- går i undersøgelsen. De unge er ved dataindsamlingen i 2014 18-18 ½ år. Målgruppen for anvendelsen af den viden, der kommer ud af undersøgelsen, er de fagfolk på området, der arbejder med de udsatte børn, herunder socialrådgivere, udviklingskonsulenter og familiechefer i kommunerne.
6	Forslagets konkrete mål	Med den yderligere viden, som Børneforløbsundersøgelsen vil give, kan sociale indsatser i højere grad målrettes til at hjælpe udsatte børn og unge bedst muligt. Effekten af Børneforløbsun- dersøgelsen bliver dermed på langt sigt, at flere udsatte børn og unge modtager en indsats, som guider dem i en positiv retning.
7	Hvordan nås resultaterne	SFIs Børneforløbsundersøgelse vil bidrage med handleanvisen- de viden om, hvilke foranstaltninger og indsatser der har størst virkning over for de udsatte børn og unges udvikling gennem dataindsamlinger, samordninger med tidligere datasæt, analyse af data og formidling. Børneforløbsundersøgelsen har fulgt et repræsentativt udsnit af 6000 danske børn, der blev født i efteråret 1995 samt et mindre udsnit af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Til dato har der været gennemført dataindsamlinger da børnene var 4-5 måneder (1996), 3½ år (1999), 7 år (2003), 11 år (2007) og 15 år (2011). Disse undersøgelser har resulteret i, at Danmark har et datasæt om danske børns udvikling og opvækstvilkår, som er både unikt og karakteriseret ved en høj kvalitet. Gennem årene har de ind- samlede data dannet grundlag for adskillelige analyser og funge- ret som et vidensgrundlag for socialpolitiske indsatser på børne- området. Klargøring af datamaterialet og køb af registerdata fra Dan- marks Statistik giver mulighed for at lave dybdegående effekt- studier på hele datamaterialet fra Børneforløbsundersøgelsen i forhold til blandt andet at se på, hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i

		overgangen til voksenlivet.
8	Evaluering og opfølgning	Børneforløbsundersøgelsen evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Midlerne anvendes til at klargøre datasættet fra den sidste for- løbsundersøgelse og har 1 års varighed (2014). Forankringen af børneforløbsundersøgelsen har gennem årene vist sig ved, at de indsamlede data til brug for forløbsundersø- gelsen har dannet grundlag for adskillige analyser. Nogle har fungeret som et vidensgrundlag for socialpolitiske indsatser på børneområdet, mens andre er blevet offentliggjort i både danske og engelsksprogede videnskabelige publikationer. Der er til dato registreret omkring 100 publiceringer.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	0,5	-	-	-

4. En skærpet indsats for bortførte børn ‌

1	Titel	En skærpet indsats for bortførte børn - etablering af en koordinationsenhed
2	Forslagsstiller	Social-, Børne-, og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social-, Børne-, og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Initiativets formål er at forstærke indsatsen i sager om internati- onal børnebortførelse. Dette søges opnået dels ved øget støtte til den efterladte forælder, dels ved en opkvalificering af den gene- relle opgavevaretagelse, både internationalt og nationalt. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 22. maj 2013 indgået en aftale om en skærpet indsats for bortførte børn.
5	Forslagets målgruppe	• Børn mellem 0-18 år (i konventionssager børn mellem 0-16 år, da de konventioner, som Danmark har tiltrådt på området, finder anvendelse på børn til og med 16 år) • Den forælder, som barnet er bortført fra, samt i nogle henseende i nogen grad den anden forælder (bortføre- ren) • Der er årligt ca. 35 sager om bortførelse fra Danmark og ca. 15 sager til Danmark
6	Forslagets konkrete mål	Støtte til den efterladte forælder En forælder, der oplever, at et barn bliver bortført til eller tilba- geholdt i et andet land, befinder sig i en meget følsom og van- skelig situation, idet det i sådanne sager er nødvendigt at forhol- de sig til en række problemstillinger i forhold til sagen om at få barnet tilbage. Initiativet indebærer, at den efterladte forælder fremover mødes af én dansk myndighed, der vil sørge for at få sagen rigtigt og hurtigt i proces og samtidig koordinere samarbejdet med andre relevante danske myndigheder fra start til slut. Den efterladte forælder mødes i koordinationsenheden i udgangspunktet af den samme sagsbehandler, der vil følge sagen gennem hele forløbet, og som løbende vil være i tæt kontakt med den pågældende forælder og dennes eventuelle advokat. Det er således intentionen med initiativet at skabe én indgang for sagerne, og at et øget fokus på støtte og praktisk hjælp til den efterladte forælder vil imødegå de problemstillinger, som denne står overfor. Samtidig vil der med initiativet i højere grad end hidtil kunne søges dialog med andre landes centralmyndig- heder med det formål at sikre fremdrift i de konkrete sager. Den generelle opgavevaretagelse Initiativet vil indebære, at koordinationsenheden kan opkvalifi- cere opgavevaretagelsen i forhold til det internationale konven- tionssamarbejde, som Danmark er en del af.

Koordinationsenheden skal således løbende holde sig orienteret om internationale initiativer og deltage aktivt i disse med hen- blik på erfaringsudveksling og sikring af forståelse for konven- tionernes anvendelse. Enheden skal også – hvor det vurderes relevant – arbejde målrettet med inddragelse af konventionens sekretariat i Haag til brug for det generelle samarbejde og for- ståelse for konventionen – også til gavn for de konkrete sager.

Enheden vil også i højere grad end hidtil kunne tage initiativ til erfaringsudveksling direkte med andre lande, hvis dette vurderes at være til gavn for den fremadrettede konkrete håndtering af sager med det pågældende land.

Endelig vil enheden mere målrettet – og i samarbejde med de øvrige danske myndigheder på området – kunne tilrettelægge den nationale indsats, særligt i forhold til sager om bortførelse til Danmark. Dette mål skal opfyldes bl.a. ved hjælp af efterud- dannelse af advokater, dommere og de danske repræsentationer i udlandet.

I forhold til den generelle opgavevaretagelse er det således in- tentionen, at indsatsen vil sikre, at Danmark i videre udstræk- ning end hidtil markerer sig i det internationale samarbejde til gavn for de konkrete sager og forståelsen for og anvendelsen af de internationale konventioner.

Hvordan nås resultaterne

Initiativet vil forstærke indsatsen i sager om international bør- nebortførelse. Dette søges opnået ved:

• øget støtte til den efterladte forælder og

• en opkvalificering af den generelle opgavevaretagelse, både internationalt og nationalt

Initiativet indebærer, at den efterladte forælder fremover mødes af én dansk myndighed, der vil sørge for at få sagen rigtigt og hurtigt i proces og samtidig koordinere samarbejdet med andre relevante danske myndigheder fra start til slut. Den efterladte forælder mødes i koordinationsenheden i udgangspunktet af den samme sagsbehandler, der vil følge sagen gennem hele forløbet, og som løbende vil være i tæt kontakt med den pågældende forælder og dennes eventuelle advokat.

Gennem øget dialog med den efterladte forælder, herunder bl.a. ved personlige møder, sikres det, at der ydes den fornødne vej- ledning og støtte, og at sagen håndteres af alle relevante danske myndigheder.

Særligt i forhold til koordinationsenhedens håndtering af sager om bortførelse til lande, som Danmark ikke har et konventions- samarbejde med, og som fortsat skal varetages af Udenrigsmini- steriet, udbygges det eksisterende samarbejde med Udenrigsmi- nisteriet bl.a. med løbende statusmøder.

		Etableringen af én indgang for sagerne og et øget fokus på støtte og praktisk hjælp til den efterladte forælder vil derfor søge at imødegå de problemstillinger, som forældre står over for. Sam- tidig vil der med initiativet i højere grad end hidtil kunne tages en direkte dialog med andre landes centralmyndigheder ved, at enheden rejser til det pågældende land med det formål at sikre fremdrift i sagen. I forhold til den generelle opgavevaretagelse er det således in- tentionen, at indsatsen vil sikre, at Danmark i videre udstræk- ning end hidtil markerer sig i det internationale samarbejde til gavn for de konkrete sager og forståelsen for og anvendelsen af de internationale konventioner.
8	Evaluering og opfølgning	Der er ikke planlagt evaluering af initiativet.
9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent med henblik på varig forankring.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	3,1	2,9	2,9	2,9

5. PAS - adoptionsrådgivning ‌

1	Titel	Post Adoption Service (PAS)
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Ankestyrelsen
4	Forslagets formål	Efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner skal myndighederne i de enkelte lande fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen. Post Adoption Service (PAS-rådgivningsydelser) skal ses i lyset af denne kon- ventionsretlige forpligtelse. Forskning og undersøgelser viser, at adopterede som gruppe har en øget risiko for psykisk sygdom og andre problemer i voksen- livet. Undersøgelser viser også, at det kan kræve særlige kompe- tencer hos – og støtte til – forældrene for at sikre, at adoptivbørn får en god og tryg opvækst. Endvidere peger nyere forskning på, at selve overgangen fra børnehjem til adoptivfamilien kan være traumatisk for barnet, idet forældrene ofte kan reagere med voldsom stress og usikkerhed. PAS-rådgivningens udformning hviler på en psykologfaglig antagelse om, at en tidlig indsats med faglig kompetent rådgiv- ning virker forebyggende og har stor effekt på både kortere og længere sigt. En tidlig indsats vil skabe de bedste forudsætnin- ger for god tilknytning mellem adoptivforældrene og barnet og dermed også den bedste forudsætning for en sund og tryg op- vækst for det adopterede barn. Initiativet skal generelt give øgede forældrekompetencer og øge den faglige kompetence hos de professionelle, som omgiver barnet. Formålet er at kunne forebygge potentielt vidtrækkende problemer tidligt og afværge, at børnene på længere sigt udvik- ler dybere vanskeligheder. Disse mål skal nås ved: 1. PAS-rådgivningsforløb af 10 timers varighed 2. Særlig PAS-rådgivning i umiddelbar tidsmæssig forbin- delse med hjemtagelsen af barnet 3. PAS-undervisning af professionelle 4. Børnegrupper for adopterede Initiativet er en udvidelse og en permanentgørelse af det tidlige- re PAS-projekt, som var en del af satspuljeaftalen for 2012. Dette projekt udløber med udgangen af 2013.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er henholdsvis adoptivfamilier, adopterede og pro- fessionelle, der i hverdagen har med adopterede og deres famili- er at gøre, herunder psykologer, sundhedsplejersker, socialråd- givere, pædagoger, tale-hørepædagoger, skolelærere m.fl. I forhold til børnegrupper for adopterede bemærkes, at målgrup- pen er børn i alderen 10-16 år.

Initiativet vil rumme ca. 600 almindelige PAS- rådgivningsforløb á 10 timer om året og 300 særlige forløb år- ligt. Derudover forventes gennemført 8 børnegrupper om året.

Forslagets konkrete mål

Initiativets mål er, at barnet betragter adoptionen som et livsvil- kår og ikke betragter sig selv som offer, og at barnet får opbyg- get en identitet, der omfatter både fortid og nutid. Barnet sættes i stand til at udvikle sig til et helstøbt og velfungerende menneske med øget selvværd og øgede sociale kompetencer, ligesom bar- net bliver bedre til at håndtere adoptionsspecifikke problemer på baggrund af den støtte og viden, som forældrene og de professi- onelle, der omgiver barnet, er i besiddelse af.

Et andet mål er, at professionelt fagpersonale i forvaltninger og institutioner sikres de nødvendige faglige adoptionsspecifikke kompetencer. Derved imødegås de problemstillinger, der opstår i skoler og daginstitutioner i forhold til adopterede børn på et så højt kvalificeret niveau som muligt. En række problemstillinger vil således kunne håndteres lokalt, og det vil derfor ikke være nødvendigt at henvise børn og familier til forskellige specialtil- bud i samme udstrækning som i dag. Endvidere vil det betyde, at adoptivfamilien og barnet vil føle sig hurtigere, bedre og mere kvalificeret hjulpet.

Tilbuddet om særlig rådgivning i forbindelse med hjemtagelsen af et barn har til hensigt at sikre en rolig og stabil overgang i skiftet fra børnehjem til adoptivfamilie.

Hvordan nås resultaterne

Et PAS-rådgivningsforløb til adoptanterne finder sted hos en psykologfaglig rådgiver, som har indgående faglig erfaring med de problemstillinger, adoptivfamilier kan opleve efter hjemta- gelsen af barnet. Rådgivningen vil primært vedrøre spørgsmål i relation til tilknytningen mellem barn og familie, herunder for- ældrenes forståelse af barnet og betydningen af dets fortid.

Den særlige PAS-rådgivning er rettet mod familier, der står over for at skulle modtage et adoptivbarn, og vil tidsmæssigt ligge umiddelbart før og efter hjemtagelsen af barnet. Rådgivningen skal bl.a. give øget viden om adfærd og signaler hos barnet og styrke forældrenes evne til at møde barnet følelsesmæssigt. På den måde stabiliseres den sårbare fase, som hjemtagelsen er, og stress hos barn og forældre reduceres.

PAS-undervisningen af professionelle skal gennem dialogbase- ret undervisning give øget forståelse for adoptionsrelaterede problemstillinger hos forældre og barn og øget forståelse for det adopterede barns adfærd og reaktioner.

Børnegrupper for adopterede har særligt fokus på børnenes/de unges egne ressourcer, og gruppesamtalerne skal overordnet set styrke barnets/den unges mestring af sin situation, hvor særligt adoptivbaggrunden kan være en med-/modspiller.

8	Evaluering og opfølgning	Der følges op på initiativet ved, at brugerne af PAS- rådgivningen bliver bedt om at udfylde et spørgeskema med henblik på løbende justering og tilpasning af initiativet.
9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent og forankres i Ankestyrelsen.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	6,0	6,0	6,0	6,0

II. Handicap ‌

6. Helhed og sammenhæng på handicapområdet ‌

1	Titel	Helhed og sammenhæng på handicapområdet
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Undervisningsmini- steriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Udspillet består af en række initiativer, hvoraf der på Social- Børne og Integrationsministeriets område søges satspuljefinan- siering til syv initiativer (initiativ 1-7) med forskellige tilskuds- modtagere, herunder primært projektkommuner, interesseorga- nisationer og Socialstyrelsen. Tilskudsmodtagerne på Undervisningsministeriets område er eksterne konsulenter (initiativ 8), Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (initiativ 9) og SFI (initiativ 10). Tilskudsmodtageren på KEBMIN’s område er Statens Bygge- forskningsinstitut (initiativ 11).
4	Forslagets formål	Initiativerne skal være med til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og skal understøtte de kommende års handicappolitik for fremme af inklusionen af mennesker med handicap i alle samfundets fællesskaber. De nye initiativer un- derstøtter denne udvikling ved at: • fremme mangfoldighed, medborgerskab og deltagelse i ci- vilsamfundet • skabe større viden om udviklingen på handicapområdet ved at understøtte, afprøve og udbrede metoder, der gør en reel forskel for den enkelte borger • sætte fokus på kvalitet og sammenhæng i de offentlige ind- satser • understøtte det enkelte menneske med handicap i at få et aktivt og selvstændigt liv • sætte øget fokus på fysisk tilgængelighed
5	Forslagets målgruppe	De primære målgrupper for initiativerne er børn, unge og voks- ne med handicap, kommuner, organisationer og andre offentlige aktører.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativerne, som der søges satspuljefinansiering til, skal bl.a. resultere i: • At der udvikles en strategi for at flytte holdninger og gøre op med fordomme på handicapområdet • At flere mennesker med handicap deltager i civilsamfundets fællesskaber • At flere mennesker bruger deres faglige og personlige kom- petencer på frivilligt arbejde på handicapområdet • At der oprettes en taskforce, som skal styrke kommunernes sagsbehandling på handicapområdet • At der skabes nye rammer for systematisk indsamling og anvendelse af data om mennesker med handicap

• At der skabes ny viden om effekten af konkrete indsatser i forhold til mennesker med udviklingshæmning og familier med handicappede børn

• At sætte fokus på, at en styrket og målrettet formidlingsind- sats, for at nyt byggeri bliver tilgængeligt for mennesker med handicap, prioriteres.

Hvordan nås resultaterne

På det sociale område understøttes formålet bl.a. via følgende initiativer, som finansieres via satspuljen for 2014:

1. ’Flyt holdninger og gør op med fordomme’ - Langsigtet strategi for holdningsændringer på handicapområdet.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et op- læg til en flerårig strategi for holdningsændringer i forhold til mennesker med handicap. Arbejdet sker under ledelse af Det Centrale Handicapråd.

2. ’Frivillig faglighed’ – Styrkelse af den frivillige indsats på handicapområdet.

Der oprettes en pulje, som skal styrke og kvalificere den fri- villige indsats på handicapområdet ved at understøtte frivil- lige organisationers og kommunernes brug af frivillige base- ret på de frivilliges særlige kompetencer.

3. ’Mestringskurser til mennesker med udviklingshæmning’ - Støtte til samfundsdeltagelse og større bevidsthed om egne rettigheder og pligter.

Der udvikles mestringskurser for mennesker med udvik- lingshæmning for at ruste dem til at deltage i samfundslivet og opnå større bevidsthed om egne rettigheder og pligter. Kurserne afprøves på tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104 i 10-15 kommuner.

En udbygning af nyligt udviklede og velafprøvede uddan- nelsesforløb til unge på STU.

4. ’Task Force på handicapområdet’ - Der oprettes en Task Force på handicapområdet, som skal tilbyde landets kom- muner hjælp til håndtering af deres indsats over for menne- sker med handicap. Ydelserne tilpasses den enkelte kom- munes behov og kan variere fra kortere lærings- og formid- lingsforløb til mere omfattende udviklingsforløb.

5. ’Måling af inklusion’ – Løbende måling af udviklingen på tre centrale handicappolitiske områder: Uddannelse, beskæf- tigelse og medborgerskab.

Der udvikles et måleredskab, der skal måle udviklingen på tre centrale områder: Uddannelsesgrad, beskæftigelsesgrad og medborgerskab. Målingerne vil blive foretaget af SFI og basere sig på survey data.

6. ’Mestringsstøtte til familier med handicappede børn’ – Tæt samarbejde med interesseorganisationer og kommuner om udvikling og udbredelse af familiestøttende indsatser.

Et langsigtet projekt bestående af fem delinitiativer som skal udvikle og udbrede forældretræningsprogrammer og anden mestringsstøtte til forældre med handicappede børn. Det sker bl.a. gennem afprøvning af evidensbaserede forældre- og familieprogrammer, en ansøgningspulje målrettet inte- resseorganisationer og kommuner samt pilottest af tidsbe- grænset, intensiv mestringsstøtte i den første tid efter barnet er født eller har fået sit handicap.

7. ’Pilotprojekt om indsatser i botilbud for udviklingshæmme- de’ – Afprøvning af udvalgte evidensbarede metoder og indsatser, som understøtter beboerne i deres rehabiliterings- proces.

Der iværksættes et pilotprojekt, som skal afprøve udvalgte evidensbaserede metoder og indsatser, som understøtter be- boerne i deres rehabiliteringsproces.

På undervisningsområdet understøttes formålet bl.a. via følgen- de initiativer, som finansieres via satspuljen for 2014:

8. ’Analyse af voksen- og efteruddannelsesområdet’- Kort- lægning af VEU-området i forhold til inklusion af menne- sker med handicap.

9. ’Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder’ - afdækning af, hvilke metoder der bedst kan støtte uddannelsessøgende med psykiske vanskelighe- der.

10. ’Overvågning af udvikling i beskæftigelses- og uddannel- sesniveauet’ - opfølgning på undersøgelsen ”Handicap og Beskæftigelse”, som også vil belyse spørgsmålet om ud- dannelses betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet.

På Klima- Energi- og Bygningsministeriets område understøttes målsætningerne bl.a. via følgende initiativ, som finansieres via satspuljen for 2014:

11. Der har i perioden fra 2006 til 2013 været afsat midler til en rådgivende og vejledende indsats på tilgængelighedsområ- det på Statens Byggeforsknings-institut (SBi). Der ansøges om, at der af satspulje 2014 fortsat afsættes midler til ind- satsen. Formålet er at videreføre indsatsen på tilgængelig- hedsområdet med henblik på at sikre, at mennesker med handicap kan indgå ligeværdigt i samfundet.

Evaluering og opfølgning

1. Projektets formål er at lave et udkast til en strategi for holdningsændringer. Der laves derfor ikke evaluering af selve projektet, men oplægget til strategien vil skulle indeholde mål for, hvilken effekt de forskellige elemen- ter i strategien har i forhold til målsætningen om at ska- be holdningsændringer i samfundet.

2. Der gennemføres en evaluering bestående af f.eks. en før- og eftermåling, monitorering af centrale variable i modellernes forandringsteorier samt kvalitative målin-

ger af brugernes og de øvrige aktørers vurdering af ef- fekten. Der afsættes op til 1 mio. kr. til evalueringen.

3. Der gennemføres en erfaringsopsamling efter afprøvnin- gen af mestringskurserne m.h.p. evt. justering af under- visningsforløbene, inden de formidles nationalt.

4. Der er tale om en taskforce, som skal assistere kommu- nerne i sager på handicapområdet. Der samles op på eventuelle generelle erfaringer fra taskforcens arbejde

m.h.p. formidling heraf til alle landets kommuner.

5. Projektet handler i sig selv om at gennemføre en måling af udviklingen på tre centrale parametre. Der evalueres derfor ikke på projektet.

6. Delelementet om afprøvning af evidensbaserede foræl- dre- og familieprogrammer evalueres med fokus på re- sultater, implementering samt en cost benefit analyse. Der afsættes 2 xxx.xx. hertil.

Der gennemføres en effektevaluering af de modeller for forældrekurser og netværk, som udvikles og afprøves i samarbejde med kommuner og interesseorganisationer. Der afsættes 500.000 kr. hertil.

Der gennemføres en effektevaluering af pilotprojektet med tidsbegrænset, intensiv mestringsstøtte i den første tid efter barnet er født eller har fået sit handicap. Der af- sættes 900.000 kr. hertil.

7. Metoder i botilbud: Der gennemføres en implemente- rings- og effektevaluering, som skal sikre, at indsatser og metoder implementeres som foreskrevet, og at deres effekt dokumenteres på borger- og medarbejderniveau. Herunder skal der være fokus på de økonomiske aspek- ter af indsatsen. Der afsættes op til 4 mio. kr. til evalue- ringen.

8. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foretage en analyse af VEU-området, og som får mulighed for at trække på ekstern konsulentbistand. Arbejdsgruppen af- leverer på baggrund heraf en rapport til regeringen. Der foretages derfor ikke en evaluering

9. Det skal afdækkes, hvilke metoder, der bedst kan støtte uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder. Der skal arbejdes med problemstillingen både på de videre- gående uddannelser og på ungdomsuddannelsesområ- det. Efter endt kortlægning af nuværende støtte og efter afprøvning af nye støtteformer skal projektet afsluttes med en evaluering af støtteforløbene.

10. Spørgsmålet om uddannelses betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet belyses i analyser, som gennemføres af SFI. Der foretages ingen evaluering, men der udar- bejdes rapporter.

11. SBi har i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2010 lavet en evaluering af den hidtidige indsats. Til- svarende vil der blive evalueret på den kommende ind- sats senest i 2017.

Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2014-2017), om end varighed varierer for de forskellige initiativer.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Adgangen til afholdelse af administrationsomkostninger vil variere mellem de forskellige projekter. Der kan for nogle pro- jekter reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
’Flyt holdninger og gør op med fordomme’	0,5	1,0	-	-
’Frivillig faglighed’	1,8	1,4	1,3	2,6
’Mestringskurser til mennesker med udviklingshæmning’	0,9	0,8	-	-
’Task Force på handicapområdet’	0,6	2,8	2,8	2,8
’Måling af inklusion’	-	0,8	-	-
’Mestringsstøtte til familier med handicappede børn’	3,0	10,5	13,5	13,5
’Pilotprojekt om indsatser i botil- bud for udviklingshæmmede’	2,8	2,7	4,5	4,4
’Analyse af voksen- og efterud- dannelsesområdet’(UVM)	0,6	-	-	-
’Xxx støtteformer for uddannel- sessøgende med psykiske vanske- ligheder’ (UVM)	0,8	-	-	-
Overvågning af udvikling i be- skæftigelses- og uddannelsesni- veauet’ (UVM)	0,3	-	0,3	-
’Øget fokus på bygningsregle- mentets tilgængelighedskrav (driftsbevilling til SBI)’ (KEB- MIN)	3,5	3,5	3,5	3,5
Bevilling i alt	14,8	23,5	25,9	26,8

7. RoboBraille - overgangsstøtte ‌

1	Titel	Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Synscenter Refsnæs (Region Sjælland)
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at forlænge den midlertidige drifts- støtte i 2014 til RoboBraille med henblik på endelig forankring af tjenesten.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for RoboBrailles tjenester er blinde, svagsynede, ordblinde, læsesvage og andre borgere, der som følge af særlige behov ikke umiddelbart kan anvende skriftligt materiale.
6	Forslagets konkrete mål	RoboBraille er en e-mail- og webbaseret hjælpetjeneste, som gør det muligt for borgerne at konvertere tekstdokumenter til enten punktskrift eller lydfiler. Driften af RoboBraille har i en årrække været støttet af satspuljen. Målet med en forlængelse af den midlertidige driftsstøtte er endelig afklaring af forankring af tjenesten uden støtte fra satspuljen.
7	Hvordan nås resultaterne	En forlængelse af den midlertidige driftsstøtte til RoboBraille sikrer, at tjenesten fortsat er tilgængelig for brugerne i en et-årig periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alternativ foran- kring af tjenesten. Det er en forudsætning for bevillingen, at RoboBraille indgår i drøftelse med ministeriet om finansiel og organisatorisk foran- kring af tjenesten.
8	Evaluering og opfølgning	Ingen.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2014). Tjenesten er organisato- risk placeret i Synscenter Refsnæs.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	1,6	-	-	-

8. Inspirationsmateriale om træningstilbud til børn og unge med handicap ‌

1	Titel	Inspirationsmateriale om træningstilbud til børn og unge med handicap
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Formålet med dette initiativ er at give sagsbehandlere inspiration til at give det træningstilbud til børn og unge med handicap, herunder børn og unge med hjerneskade, som bedst imødekommer barnets og den unges behov. Der er i dag begrænset viden om gode tværfaglige træningstilbud over for børn og unge med betydelige funktions- nedsættelser og med behov for behandling og træning. På den baggrund gennemføres et initiativ bestående af et inspirationsmateriale, der præsenterer eksempler på tværfaglige, helhedsfokuserede og individuelt tilpassede træningstilbud. Eksempler skal desuden have fokus på samarbejdet mellem forældre og tilbud, samt hvordan indsatsen aktivt kan støtte forældrene i at supplere indsatsen i hjemmet efter ønsker og ressourcer.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for inspirationsmaterialet er primært sagsbehandle- re, der træffer afgørelse i sociale sager om indsatser for børn og unge med handicap, men kan med fordel også anvendes af lede- re, socialpædagoger og andre relevante fagpersoner på området, så det kan bidrage til en generel opkvalificering af kommuner- nes indsats på området. Forslagets sekundære målgruppe er børn og unge med handicap, som forventes at få en bedre visitation til tilbud, der i højere grad imødekommer deres behov, samt forældrene. Da gruppen af børn og unge med handicap er meget bred, og da tilbuddene ofte vil variere afhængig af handicap, foreslås det at tage udgangspunkt i de største målgrupper, herunder bl.a. børn og unge med hjerneskade samt børn og unge med autisme.
6	Forslagets konkrete mål	Projektet skal give målgrupperne inspiration til at give det træningstilbud til børn og unge med handicap, herunder børn og unge med hjerneskade, som bedst imødekommer barnets og den unges behov. - Sagsbehandlere har fået inspiration til at vælge de rette tilbud. - Forældrene får bedre viden om og indsigt i forskellige mulige træningsindsatser for deres barn, herunder i de særlige dagtilbud. - Samarbejdet og dialogen mellem træningstilbud og forældre styrkes. - Forældrene styrkes i at støtte barnet i den indsats, barnet modtager i træningstilbuddet.

Hvordan nås resultaterne

Projektet består af følgende delinitiativer:

1. Indhentning af viden om trænings- og habiliteringstilbud, herunder gode eksempler

2. Inspirationsmateriale

Ad 1) Indhentning af viden om trænings- og habiliteringstilbud:

Der indhentes gode eksempler via kommunerne på indsatser i trænings- og habiliteringstilbud. Eksemplerne indhentes via desk research, indhentning af viden fra VISO og VIHS samt evt. kontakt til udvalgte eksperter på området eller kommuner.

Desuden gennemføres en litteratursøgning i relevante databaser med henblik på at afdække, om der eksisterer relevant viden om evidensbaserede indsatser. Litteratursøgningen skal resultere i udarbejdelse af et vidensnotat, som skal formidle aktuelt bedste viden om sociale indsatser, der virker, og har som formål at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af området.

Vidensindsamlingen skal afdække forskellige typer af tilbud, organiseringer, samarbejdsformer samt målgrupper af børn og unge, herunder børn og unge med hjerneskade. For at sikre det bedst mulige grundlag for det inspirationsmateriale, som skal udarbejdes på baggrund af vidensindsamlingen, skal der i forbindelse med vidensindsamlingen blandt andet gives en kort beskrivelse af følgende: De relevante målgrupper af børn og unge, sagsgangen omkring visitation til tilbuddet, indhold og faglighed i tilbuddet, organiseringen af det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med familien om indsatsen, herunder også opfølgning på denne. Herunder beskrives så vidt muligt også tilbuddenes arbejde med dokumentation og opfølgning på effekten af indsatsen for børnene og de unge.

Det foreslås desuden, at vidensindsamlingen afgrænses til udvalgte målgrupper, og at den ikke nødvendigvis vil omfatte en fuldstændig vurdering og beskrivelse af alle de enkelte træningsindsatser og metoder, idet eventuelle rent sundhedsfaglige elementer af træningen vil blive for omfattende at medtage i materialet.

Udvælgelseskriterierne for eksempler på indsatser fastlægges efter forudgående drøftelser med ekspertnetværk og brugerorganisationer.

Ad 2) Inspirationsmateriale:

Den opsamlede viden fra litteratursøgningen/vidensnotatet samt

		de indhentede gode eksempler skal danne grundlag for udarbejdelse af et inspirationsmateriale til formidling til landets kommuner. Inspirationsmaterialet skal præsentere udvalgte gode eksempler på tværfaglige, helhedsfokuserede og individuelt tilpassede indsatser. Eksemplerne skal desuden have fokus på samarbejdet mellem forældre og tilbud, samt hvordan tilbuddene aktivt kan støtte forældrene i at supplere indsatsen i hjemmet efter ønsker og ressourcer. Inspirationsmaterialet formidles elektronisk via Socialstyrelsens hjemmeside og nyhedsbrev. Materialet skal desuden indeholde en guide til, hvor man kan søge rådgivning, når man har spørgsmål til en konkret sag vedr. træning af et barn eller en ung med handicap. Der skal i forbindelse med initiativets udmøntning ske en nærmere præcisering af de målgrupper og træningstilbud, der skal omfattes af initiativet.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2014-2015). Initiativet gennemføres i perioden 2014-2015, hvor reglerne om hjemmetræning og særlige dagtilbud skal til lovrevision.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	1,0	0,5	-	-

III. Udsatte voksne ‌

9. En styrket indsats mod hjemløshed – en ny Hjemløsestrategi ‌

1	Titel	En styrket indsats mod hjemløshed – en ny Hjemløsestrategi
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner
4	Forslagets formål	Der er behov for et fortsat fokus på at styrke indsatsen på hjem- løseområdet, således at antallet af hjemløse i Danmark kan ned- bringes. Der vil fremadrettet særligt være behov for at styrke den forebyggende og tidlige indsats for unge. Evalueringen af Hjemløsestrategien viser gode erfaringer med at hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed. Således formår 90- 95 pct. af borgerne, der har indgået i arbejdet med Housing First bostøttemetoderne, at fastholde boligen i projektperioden. Xxx- xxxxxxxxx viser ligeledes, at langt størstedelen af de hjemløse, med den rette støtte, kan klare sig i en almindelig bolig. I au- gust 2013 vedtog satspuljepartierne en plan for, hvordan de virksomme metoder fra Hjemløsestrategien skal udbredes til landets øvrige kommuner, således at endnu flere hjemløse støt- tes i at komme ud af hjemløshed (plan for forankring og imple- mentering af Hjemløsestrategien). De seneste år er der på trods af de gode erfaringer med at hjælpe borgere ud af hjemløshed sket en stigning i antallet af hjemløse fra 4998 i 2009 til 5820 i 2013. Stigningen er dog markant høje- re i de kommuner, som ikke har deltaget i arbejdet med Hjemlø- sestrategien sammenlignet med strategikommunerne. SFIs hjemløsetællinger viser, at der særligt er sket en markant stigning i antallet af unge hjemløse, som i perioden 2009-2013 næsten er fordoblet (fra 633 til 1138). Både Hjemløsetællingen og evalueringen af Hjemløsestrategien peger på, at de unge hjemløse typisk har en række andre problemer ud over hjemløs- hed. Herunder viser Hjemløsetællingen fra 2013, at 51 pct. af de unge hjemløse mellem 18-24 år har psykiske lidelser, og 58 pct. har et misbrug, hvilket understreger et stort behov for at have fokus på sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger og sektorer. I en styrket indsats på hjemløseområdet er der fremadrettet be- hov for – i tillæg til udbredelsen af erfaringerne fra hjemløse- strategien – også at have fokus på hvordan tilgangen af hjemløse kan bremses – ikke mindst antallet af unge hjemløse. I en fremadrettet styrket indsats på hjemløseområdet, vil der dermed være to centrale fokuspunkter: 1) En forankring og udbredelse af de gode erfaringer og meto- der fra Hjemløsestrategien i de kommuner, der har deltaget i arbejdet med Hjemløsestrategien samt i nye kommuner

2) En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse, med særlig fokus på forebyggelse og tidligt indsats

Udbredelsen af erfaringerne fra Hjemløsestrategien og den styr- kede forebyggende og tidlige indsats til unge skal ses i tæt sammenhæng. Det forventes, at flere kommuner både deltager i udbredelsesprojektet og ungeinitiativet. Som en del af den styr- kede indsats til unge vil metoderne fra Hjemløsestrategien blive yderligere konkretiseret i forhold til ungegruppens særlige be- hov. Der skal derfor sikres tæt sammenhæng mellem de to ini- tiativer, og der afsættes derfor yderligere 5,5 mio. kr. til at un- derstøtte forankrings- og implementeringsplanen, som satspulje- partierne vedtog i august 2013. Midlerne skal bl.a. gå til en styr- kelse af ansøgningspuljen til kommunerne.

Hjemløse er en gruppe borgere, som ofte er præget af store soci- ale problemer ud over manglen på en bolig. Det er derfor afgø- rende, at den fremadrettede indsats på området tænkes i tæt sammenhæng med øvrige indsatser og tiltag til udsatte borgere. Herunder indsatsen på misbrugs-, psykiatri- og beskæftigelses- området, samt de muligheder, der er i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i forhold til at etablere eksempelvis almene ungdomsboliger, startboliger og skæve boliger.

Evalueringen af Hjemløsestrategien peger på, at en betydelig andel af de hjemløse enten ikke har et socialt netværk eller har et skrøbeligt netværk, hvilket kan have stor betydning for den enkeltes mulighed for at blive etableret i og fastholde egen bo- lig. Som led i den styrkede indsats mod hjemløshed, vil der der- for blive lagt op til, at kommunerne også inddrager frivillige indsatser og tilbud, hvilket ligger i tråd med Housing First- tilgangen.

Ud over ovenstående omfatter den styrkede indsats på hjemlø- seområdet:

- En etårig videreførelse af nødovernatningspuljen i 2014 (4 mio. kr.)

- Medfinansiering af EU fond om hjælp til de socialt dår- ligst stillede i Danmark, herunder hjemløse (0,6 mio. kr. årligt til og med 2020)

Forslagets målgruppe

Målgruppen for den forebyggende og tidlige indsats til unge er todelt:

- Unge som allerede er i hjemløsehed

- Unge som er i risiko for at ende i hjemløshed

Ad. 1) Unge som allerede er i hjemløshed

Ifølge SFIs seneste hjemløsetælling fra 2013 var der i 2013 1138 unge hjemløse i aldersgruppen 18-24 år. Af disse unge er 74 pct. mænd og 26 pct. kvinder. Derudover fremgår, at 51 pct. af de unge mellem 18-24 år har en psykisk lidelse, og yderligere har 58 pct. et misbrug. Misbrug og psykisk sygdom angives ligele- des som nogle af hovedårsagerne til, at de unge er hjemløse (angives for ca. 1/3 af de unge). For mange af de unge angives ligeledes økonomiske vanskeligheder (37 pct.), at de ikke læn-

gere kan bo hos venner eller familie (32 pct.), eller at den rele-

vante bolig eller botilbud ikke er til stede (26 pct.). Unge mel- lem 25-29 år udgjorde ved tællingen i 2013 617 personer. Også denne gruppe er præget af store sociale problemer, idet 66 pct. har et misbrug og 54 pct. en psykisk sygdom.

Ad. 2) Unge som er i risiko for at ende i hjemløshed

Der findes i dag ikke en samlet viden om den gruppe af unge, som er i risiko for at blive hjemløse. Det vil indgå som en del af projektet at kortlægge gruppen af unge i risiko for hjemløshed, herunder målgruppens forventede omfang i projektkommunerne samt disse unges alder, problemstillinger, indsatsbehov mv. Det forventes, at målgruppen er kendetegnet ved mange af de sam- me problemstillinger, som de hjemløse unge. Derudover forven- tes det, at de unge er kendetegnet ved en række risikofaktorer som ustabil tilknytning til uddannelsessted og jobmarkedet, tidligere anbringelse/efterværn og generelt ustabile opvækstvil- kår, kriminalitet mv.

Fælles for begge delmålgrupper af unge er, at der er tale om unge med betydelige sociale problemer ud over mangel på bolig, som derfor peger på et behov for en tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret indsats.

Forslagets konkrete mål

Målet med den forebyggende og tidlige indsats til unge er at nedbringe antallet af unge hjemløse gennem en styrket indsats til både unge, som er i risiko for at blive hjemløse, og unge som allerede er hjemløse. Dette gøres gennem:

1) En styrket forebyggende og tidlig indsats til unge, hvor der sættes ind med støtte inden problemerne vokser sig for store for den enkelte.

2) En målrettet, helhedsorienteret og sammenhængende indsats til de unge, således at de unges samlede situati- on forbedres på følgende områder: bolig, job/uddannelse, socialt/netværk, misbrug og psykisk helbred.

Gennem en tidlig og målrettet indsats til de unge støttes de i ikke at ende i hjemløshed eller i at komme ud af hjemløshed, således at de kan få en god og tryg tilværelse med samme mu- ligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæfti- gelse som andre unge.

Hvordan nås resultaterne

10-14 kommuner vil indgå i initiativet med en helhedsorienteret, forebyggende og tidlig indsats til unge. I initiativet vil der være fokus på at inddrage og arbejde videre med eksisterende erfarin- ger fra hjemløseområdet og konkrete indsatser med at styrke det tværgående kommunale samarbejde om udsatte unge.

Der vil fra start være fokus på, at erfaringerne også efter pro- jektperioden er bæredygtige i de deltagende kommuner. Indsat- sen skal derfor implementeres i kommunernes eksisterende or-

ganisation, og de deltagende kommuner skal etablere en forplig- tende organisering og samarbejde på tværs af de relevante afde-

linger og forvaltninger – både på politisk og ledelsesmæssigt niveau og i det konkrete daglige samarbejde.

Indledende parathedsanalyser i de deltagende kommuner

Som en del af opstarten på initiativet gennemføres der af Social- styrelsen en kortlægning af eksisterende viden om målgruppen af udsatte unge, som enten er eller er i risiko for at blive hjemlø- se.

Herunder vil der være fokus på at afdække, i hvilket omfang der er særlige risikofaktorer i forhold til at unge bliver hjemløse som eksempelvis ustabile opvækstvilkår og anbringelse uden for hjemmet. Med udgangspunkt i denne viden indledes initiativet med, at de deltagende 10-14 kommuner gennemfører en lokal parathedsanalyse, hvor målgruppen lokalt beskrives sammen med den eksisterende organisering på ungeområdet samt en vurdering af, hvilke muligheder og udfordringer der er i forhold til adgangen til boliger for målgruppen.

Målrettede og helhedsorienterede sociale indsatser:

Med udgangspunkt i de indledende analyser arbejdes der med tre konkrete elementer i de deltagende kommuner for at styrke indsatsen til unge:

1) Et styrket tværgående kommunalt samarbejde:

Der er behov for en helhedsorienteret og tværgående kommunal organisering, som kan tage hånd om mål- gruppen af unge for at sikre, at de udredes grundigt, og får den relevante, helhedsorienterede og sammenhæn- gende indsats. Samarbejdet omkring de unge skal tage udgangspunkt i Housing First-princippet, hvor ansvars- og rollefordeling mellem aktørerne er tydelig, og vil bygge videre på eksisterende erfaringer fra børne-

/ungeområdet. Det gælder bl.a. projekterne ”Særtog til uddannelse” og ”Overgang fra barn til voksen”, hvor der er fokus på henholdsvis anbragte unge og unge med sindslidelser. Her er der udarbejdet konkrete retningslin- jer for samarbejdet.

2) Forebyggelse og tidlig indsats:

Erfaringerne fra Hjemløsestrategien peger på, at en cen- tral udfordring i en styrket indsats med at nedbringe an- tallet af unge hjemløse er at spotte de unge og få etable- ret kontakten til dem. Disse unge ligner ofte alle andre unge og opsøger ikke de ordinære tilbud på området. Gennem initiativet skal der konkret arbejdes med, hvor- dan denne indledende kontakt med de udsatte unge etab- leres således, at den unge kan udredes. Og hvordan der sikres en hurtig og smidig indgang til de relevante kommunale støttetilbud til de unge, således at de får en fokuseret, helhedsorienteret og sammenhængende ind- sats, når kontakten er etableret. Det vil i denne del af initiativet være centralt at få opkvalificeret frontmedar- bejdere, som er i kontakt med de unge således, at de bli-

ver i stand til at genkende ”faresignalerne” på hjemløs- hed hos de unge. Konkrete erfaringer fra kommunernes

arbejde med opsøgende indsatser til unge under Hjem- løsestrategien inddrages i initiativet.

3) Implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI) og Individuel CaseManager (ICM):

Endelig vil der være fokus på at styrke den konkrete indsats til de unge, når den indledende kontakt er etable- ret. I tæt sammenhæng med det igangværende udbredel- sesprojekt fra Hjemløsestrategien, vil CTI og ICM- metoderne blive operationaliseret i forhold til de særlige behov, der gør sig gældende hos unge, og implementeret i de deltagende kommuner. Der vil særligt være fokus på at implementere CTI-metoden, fordi arbejdet med unge under Hjemløsestrategien peger på gode erfaringer med at opstille klare og fokuserede mål, som kan reali- seres inden for en konkret og afgrænset tidsperiode. For unge med særligt komplekse problemstillinger vil ICM- metoden ligeledes blive anvendt.

Erfaringsudveksling om lettere adgang til boliger

Udover behovet for konkrete sociale indsatser peger evaluerin- gen af Hjemløsestrategien og SFIs hjemløsetællinger på, at en af de store udfordringer i forhold til at hjælpe hjemløse i egen bo- lig er, at der mangler passende boliger, som målgruppen har råd til at betale. Evalueringen af Hjemløsestrategien peger på, at langt hovedparten med den rette støtte kan klare sig i almindeli- ge boliger (til unge omfatter dette ungdomsboliger og startboli- ger). Med udgangspunkt i de indledende parathedsanalyser ind- gås der aftale med 4-6 af projektkommunerne, som har de stør- ste boligudfordringer, om at etablere en udveksling af gode erfa- ringer og særlige opmærksomhedspunkter på dette område. Det kan blandt andet handle om et styrket samarbejde med boligfor- eninger om eksempelvis etablering af startboliger eller akutboli- ger. På denne baggrund igangsættes lokale initiativer, der skal bidrage til at sikre bedre adgang til boliger til målgruppen. De konkrete tiltag vil afhænge af erfaringerne fra de lokale para- thedsanalyser og den tværkommunale dialog.

Udover hovedelementet vedr. en styrket forebyggende og tidlig indsats til unge, vil den samlede, styrkede indsats på området indeholde følgende tre elementer:

Forankring og implementering af Hjemløsestrategien

Som en del af det samlede initiativ afsættes yderligere 5,5 mio. kr. til at understøtte forankringen af Hjemløsestrategien, som skal supplere de 14,2 mio. kr., der er afsat i regi af Hjemløse- strategien. Midlerne anvendes bl.a. til at styrke den kommunale ansøgningspulje og til at understøtte arbejdet gennem en videre- førelse af den økonomiske vurdering af metoderne og en fort- sættelse af implementeringsanalysen. Implementeringsanalysen skal bl.a. indsamle viden om, hvordan indsatserne er implemen- teret i kommunerne (herunder organisering, ressourcer og kvali- fikationer hos medarbejdere mv.), samt hvordan kommunerne i

praksis har implementeret og arbejdet med indsatserne (herun- der om minimumskravene til metoderne er overholdt).

Nødovernatningspuljen (etårig bevilling)

Der afsættes 4,0 mio. kr. i 2014 til videreførelse af nødovernat- ningspuljen til gadesovende hjemløse med eller uden lovligt ophold med et behov for et akut overnatningstilbud i vintermå- nederne. Formålet med puljen er at afhjælpe problemer med gadesovende hjemløse, som ikke har overnatningsmuligheder i de kolde vintermåneder (jan-marts 2014 og november-december 2014). Det forventes, at der kan oprettes 220-250 nødovernat- ningspladser via puljen. Ansøgerkredsen er frivillige og private organisationer og foreninger o.l., der ikke er oprettet som et tilbud efter serviceloven og derfor ikke er omfattet af servicelo- vens bestemmelser. Herudover kan tilbud oprettet efter service- loven (§ 110 botilbud og natværesteder) få støtte til en ad hoc udvidelse af kapaciteten i form af en nødovernatningsfunktion, hvis det er realistisk inden for de eksisterende lokaler, men kun til personer, der har lovligt ophold, jf. servicelovens § 2.

National medfinansiering af EU fond om hjælp til de socialt dårligst stillede, herunder hjemløse

Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt i 2014-2020 til en national med- finansiering af midlerne fra Den Europæiske fond for bistand til de til socialt dårligst stillede, herunder hjemløse, som forventes oprettet med virkning fra 2014. Puljen løber i perioden 2014- 2020. Den europæiske Fond finansierer 85 pct. af indsatsen, og der er krav om en national medfinansiering på 15 pct. I Dan- mark yder en lang række væresteder i dag basal hjælp til de mest socialt udsatte grupper, bl.a. i form af tilbud om et måltid. Pul- jen forventes i dansk kontekst at blive anvendt til først og frem- mest at støtte de frivillige organisationers indsats på dette områ- de. Målgruppen for puljen er således de socialt udsatte menne- sker, som anvender og i fremtiden vil anvende væresteder med madordninger, herunder hjemløse borgere.

Evaluering og opfølgning

Initiativet vedr. forebyggende og tidlig indsats til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse vil blive evalueret, og ind- satsen monitoreres løbende. Evalueringen skal bidrage med viden om, hvordan og hvorfor organiseringen og de udvalgte metoder påvirker borgerne, herunder hvilke faglige, organisato- riske og økonomiske gevinster organiseringen kan bidrage til mhp. udarbejdelse af metodebeskrivelser, som kan bruges af de øvrige kommuner. Der er samlet afsat 3,55 mio. kr. til evalue- ring i initiativet.

Varighed og forankring

Bevillingen til hovedinitiativet vedr. forebyggende og tidlig indsats til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse har fire års varighed (2014-2017).

Det er centralt i initiativet, at kommunerne fra start forholder sig til, hvorledes resultater kan implementeres, forankres og udbre- des undervejs og efter projektperioden. Der vil blive lagt vægt på, at indsatserne bygger på metoder, der virker, og en indsats på boligsiden, som vurderes at være bæredygtig, også efter pro- jektets udløb. Aktuelt bedste viden fra projektet om organise-

ringsmodeller og metoder, der virker, formidles af Socialstyrel- sen til øvrige kommuner.

Bevillingerne til den styrkede forankring af hjemløsestrategien og nødovernatningspuljen har et års varighed (2014).

Bevillingen til medfinansieringen af EU fonden om hjælp til de socialt dårligst stillede, herunder hjemløse har syv års varighed (2014-2020).

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Forebyggende og tidlig ind- sats til unge	8,5	19,1	19,1	13,9
Styrket forankring og im- plementering af Hjemløse- strategien	5,5	-	-	-
Nødovernatningspulje	4,0	-	-	-
National medfinansiering af EU fond om hjælp til de socialt dårligst stillede, her- under hjemløse (2014-2020)	0,6	0,6	0,6	0,6
Bevilling i alt	18,6	19,7	19,7	14,5

10. Anonym stofmisbrugsbehandling ‌

1	Titel	Lovforslag vedr. tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling samt forlængelse af forsøgsprojektet Projekt anonym stof- misbrugsbehandling
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Landets kommuner samt forsøgsprojektet Projekt anonym stof- misbrugsbehandling i København og Odense Kommune
4	Forslagets formål	Formålet med lovforslaget er at forpligtige kommunerne til at iværksætte anonym social stofmisbrugsbehandling over for per- soner, der har et behandlingskrævende misbrug som primære sociale problem, og som ellers ikke ville have opsøgt behand- lingssystemet. I dag er der flere kommuner, der for at sikre kvalitet, volumen og økonomi i tilbuddet samarbejder om social stofmisbrugsbehand- ling efter § 101. Det forventes, at flere kommuner tilsvarende vil gå sammen om etableringen af anonyme tilbud. Derved kan der bl.a. også sikres det fornødne antal deltagere i gruppebehand- lingsforløb. I sammenhæng til lovforslaget foreslås det, at det allerede igangværende forsøgsprojekt Projekt Anonym Stofmisbrugsbe- handling forlænges til 31. december 2014, hvor et lovforslag forventes at kunne træde i kraft. Forlængelsen af forsøgsprojek- tet, er således for at undgå, at projektet er nødsaget til at lukke ned, indtil der er hjemmel til projektet via ny lovgivning.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for lovforslaget er: - Borgere med behandlingskrævende stofmisbrug, men uden omfattende sociale problemer - Borgere der typisk har hash som hovedstof, men det kan også være kokain, amfetamin eller andre af de såkaldte feststoffer - Borgere der typisk har et forsørgelsesgrundlag som løn- indtægt, SU, arbejdsløsheds- eller sygedagpenge - Borgere der typisk ikke tidligere har været i misbrugs- behandling
6	Forslagets konkrete mål	Målet for behandlingen er, at borgen opnår stoffrihed eller reduk- tion i sit misbrug med henblik på at forebygge, at der opstår soci- ale problemer og/eller at reducere omfanget af disse.
7	Hvordan nås resultaterne	Lovforslaget indebærer, at kommunerne forpligtes til at etablere anonyme sociale stofmisbrugsbehandlingstilbud. Tilbuddet består af: 1. Et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed 2. Mulighed for individuelle samtaler med behandlere 3. Mulighed for gruppebehandling 4. Sikring af anonymitet under hele forløbet Evalueringen af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser,

		at det med det anonyme tilbud er lykkedes at nå en målgruppe, som ikke tidligere har været i behandlingssystemet – eller på sigt ville opsøge det af sig selv. Mere end halvdelen af deltagerne i Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling gennemfører behand- lingen som planlagt modsat den ambulante behandling generelt, hvor gennemførselsprocenten for klienter med hash- eller koka- inmisbrug ligger mellem 25 pct. og 27 pct.
8	Evaluering og opfølgning	Der er allerede foretaget en evaluering af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, og der er ikke i denne sammenhæng planlagt en evaluering af lovforslaget.
9	Varighed og forankring	Bevillingen til forlængelse Projekt Anonym Stofmisbrugsbe- handling i København og Odense kommune afsættes frem til den 31. december 2014 og har således et års varighed. Bevillingen til lovforslaget er permanent fra 2015 og frem.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regule- ring af trækket på satspuljen. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Forlængelse af Projekt Ano- nym Stofmisbrugsbehandling	5,0	-	-	-
Lovforslag	-	9,2	9,2	9,2
Bevilling i alt	5,0	9,2	9,2	9,2

11. Aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte ‌

1	Titel	Forlængelse af udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte
2	Forslagsstiller	Social-, Børne-, og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Rådet for Socialt Udsatte
4	Forslagets formål	Der foreslås en forlængelse af den nuværende forskningsbevil- ling til Rådet for Socialt Udsatte, som udløber i 2013. Der fore- slås en forlængelse på et år med en bevilling på 2 mio. kr. (sva- rende til den nuværende bevilling). Det foreslås at tydeliggøre bevillingens anvendelsesområde, så det fremhæves, at Rådet for Socialt Udsatte igangsætter såvel forskning, analyser, undersøgelser og øvrige aktiviteter, der bidrager til dets arbejde. Konkret betyder det, at bevillingens titel ændres fra ”forskningsbevilling” til det mere retvisende ”udviklings- og aktivitetsbevilling”.
5	Forslagets målgruppe	Rådet for Socialt Udsatte sætter fokus på udsatte gruppers vilkår og situation. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger formanden og medlemmerne. Rådet skal fagligt rumme viden inden for hovedområderne: Hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alko- holikere.
6	Forslagets konkrete mål	Udviklings- og aktivitetsbevillingen bidrager til, at Rådet for Socialt Udsatte kommer med forslag/input til en forbedret ind- sats over for de svageste grupper i samfundet. Samtidig kan Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udviklings- og aktivi- tetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom forskning, analy- ser, arrangementer for brugere og interessenter, dialogmøder, høringer, konferencer mv. og styrke og udvikle bruger- og inte- ressentinddragelsen på området.
7	Hvordan nås resultaterne	De konkrete aktiviteter planlægges og udføres af Rådet for So- cialt Udsatte, men der afholdes løbende møder mellem Social-, Børne- og Integrationsministeriet og sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, bl.a. med det formål at have en dialog om poli- tisk prioriterede områder, hvor der med fordel kan iværksættes aktiviteter indenfor bevillingen, og som der er en fælles interes- se i at fremme. Aktiviteterne kan være analyser og undersøgelser, f.eks. i sam- arbejde med eksterne parter, men kan også være forskellige arrangementer for brugere og interessenter, dialogmøder, hørin- ger, konferencer og udarbejdelse af idéoplæg indenfor Rådet for Socialt Udsattes områder.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2014).

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	2,0	-	-	-

12. Styrket koordinering i udsatte almene boligområder ‌

1	Titel	Styrket koordinering i udsatte almene boligområder
2	Forslagsstiller	Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og boligorganisationer
4	Forslagets formål	Det er regeringens mål at nedbringe antallet af særligt udsatte boligområder til 21 i 2016 og yderligere til 14 boligområder inden 2021. Ved den seneste opgørelse pr. oktober 2013 blev der identificeret 40 boligområder som særligt udsatte. Det boligsociale arbejde skal styrkes gennem et koordineret tæt samarbejde mellem stat, kommune og boligorganisationer, så antallet af særligt udsatte boligområder kan reduceres og herun- der sikre et tilstrækkeligt kommunalt engagement i en målrettet og fælles indsats. Det foreslås at styrke indsatsen i udsatte boligområder ved at etablere partnerskaber mellem staten, kommunerne og de invol- verede boligorganisationer om løsninger, som kan løfte de ud- satte boligområder. Som en del af indsatsen iværksættes en undersøgelse af chikane og problemskabende adfærd i udsatte almene boligområder.
5	Forslagets målgruppe	Den nye pulje skal i første række anvendes til at indgå aftaler med kommuner, som pr. oktober 2013 har fået nye boligområ- der på listen over udsatte boligområder, eller som har boligom- råder, som er i risiko for at opfylde kriterierne for særligt udsatte boligområder. Det er tanken at støtte tilsvarende aktiviteter som i de eksisterende særligt udsatte boligområder.
6	Forslagets konkrete mål	Det foreslås at styrke indsatsen ved at etablere partnerskaber mellem staten, kommuner og boligorganisationer om løsninger, der kan løfte de særligt udsatte områder. Indsatsen i de enkelte boligområder skal målrettes de konkrete udfordringer lokalt, til gavn for beboerne og områdernes udvikling i en positiv retning mod tryggere miljø, mindre kriminalitet, øget beskæftigel- ses/uddannelsesgrad og en styrket beboersammensætning. Der lægges afgørende vægt på, at der i de enkelte boligområder etableres helhedsorienterede indsatser med høj grad af koordine- ring mellem kommunen, boligorganisation, eksisterende bolig- sociale indsatser i afdelingen og relevante lokale aktører i og udenfor boligområdet.
7	Hvordan nås resultaterne	Konkret skal der som led i partnerskaberne gives støtte til føl- gende indsatser: • Initiativer i forbindelse med strukturelle forandringer af de udsatte boligområder fra boligkvarterer til levende bydele. • Initiativer, som styrker samarbejdet mellem kommuner, boligorganisationer og det lokale erhvervsliv med henblik på at styrke området og sikre arbejdspladser og praktikplad- ser til hhv. arbejdsledige og unge i de udsatte boligområder.

		• Styrket indsatsen for at sikre, at boligområdet opleves som et trygt sted at bo. Af den samlede økonomiske ramme kan i 2014 anvendes op til 1,0 mio. kr. til undersøgelsen af chikane og problemskabende adfærd i udsatte almene boligområder.
8	Evaluering og opfølgning	De iværksatte indsatser vil blive evalueret med henblik på at sprede viden om effektfulde metoder og indsatser til kommuner og boligorganisationer.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2014-2017).
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	8,0	10,0	10,0	10,0

13. Det Kriminalpræventive Kort ‌

1	Titel	Det Kriminalpræventive Kort
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Det Kriminalpræventive Råd
4	Forslagets formål	Et trygt og sikkert lokalmiljø er afgørende for borgernes livs- kvalitet og for sammenhængskraften i lokalmiljøet. Derfor er det vigtigt at sætte effektivt ind mod kriminalitet og adressere den utryghed, nogle borgere oplever. Formålet med Det Kriminalpræventive Kort er at: • Reducere det lokale kriminalitetsniveau • Øge borgernes subjektive og objektive tryghed • Opnå større borgertilfredshed med den lokale kriminalpræ- ventive indsats Det Kriminalpræventive Kort tilbyder en systematisk vidensun- derbygning af det lokale kriminalpræventive samarbejdes strate- giske prioritering af, hvor der skal sættes ind, af hvem og hvor- dan. Dermed bidrager Det Kriminalpræventive Kort til en opti- meret anvendelse af de offentlige ressourcer.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for effekten af Det Kriminalpræventive Kort er potentielt set alle borgere i Danmark. I alle områder, hvor kortet tages i anvendelse, forventer vi, at borgernes udsathed reduce- res, og deres tryghed øges, fordi den lokale kriminalpræventive indsats styrkes og effektiviseres. Målgruppen for anvendelsen af Det Kriminalpræventive Kort er det lokale kriminalpræventive samarbejde forankret i Kreds- og Lokalråd (jf. Retsplejelovens §§ 111-113 og spørgsmål nr. 158 af 18. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedr. forslag til politi- og domstolsreformen).
6	Forslagets konkrete mål	Mål for udviklingen af Det Kriminalpræventive Kort: • Ultimo 2017 foreligger der et elektronisk GIS-baseret kri- minalpræventivt redskab, som kan anvendes i det lokale kriminalpræventive samarbejde forankret i Kreds- og Lokal- råd. • Ultimo 2017 er Det Kriminalpræventive Kort præsenteret for Kreds- og Lokalråd. • Ultimo 2017 oplever hovedparten af landets Kreds- og Lo- kalråd, at Det Kriminalpræventive Kort kan være en hjælp til at styrke det lokale kriminalpræventive samarbejde.
7	Hvordan nås resultaterne	Det Kriminalpræventive Kort udvikles og opbygges som et elektronisk GIS-baseret lokalt kommunekort, som kombinerer og viser forskelligt lokalt data af relevans for det lokale krimi- nalpræventive arbejde. Der er tale om hhv. anmeldelsestal, kommunale nøgletal og data fra tryghedsmålinger blandt bor- gerne.

Kortet opbygges som et redskab, der stilles til rådighed for alle Kreds- og Lokalråd, og som er nemt, hurtigt og billigt at opdate- re og anvende i praksis.

Resultatet af at arbejde med Det Kriminalpræventive Kort er et mere effektivt lokalt kriminalpræventivt samarbejde, fordi kortet tilvejebringer den viden de lokale samarbejdspartnere har brug for for sammen at kunne identificere og definere de lokale ud- fordringer, der skal adresseres, hvordan de skal adresseres og af hvem. De tre datakilder er hver især et godt redskab til at identi- ficere lokale kriminalitets- og/eller tryghedsmæssige udfordrin- ger, men ved at kombinere dem kan kortet kaste lys over sam- menhænge, som datakilderne hver især ikke kan belyse f.eks. mellem kriminalitetsniveauet og de fysiske omgivelser eller mellem tryghedsniveauet og de socioøkonomiske kendetegn ved et konkret boligområde.

Den forventede effekt af Det Kriminalpræventive Kort er et reduceret kriminalitetsniveau og et stigende tryghedsniveau blandt borgerne, fordi kortet støtter effektiviseringen af den lokale kriminalpræventive indsats.

Det Kriminalpræventive Kort har potentiale til at blive udbredt til alle Kreds- og Lokalråd i hele landet, fordi det er nemt og billigt at anvende. Den kriminalitetsreducerende og trygheds- skabende effekt har dermed samme potentiale for udbredelse til hele landet. Det vil i sidste ende medføre bedre livskvalitet for borgerne og mere samfundsmæssig sammenhængskraft såvel lokalt som generelt.

Evaluering og opfølgning

I 2017 afrapporteres der til Justitsministeriet på endt udvikling af redskabet og præsentation af redskabet for Kreds- og Lokal- råd. Endvidere følger Det Kriminalpræventive Råd op med en undersøgelse af holdningen blandt Kreds- og Lokalråd til Det Kriminalpræventive Kort samt hvor stor andel af Kreds- og Lokalråd, der allerede anvender eller ønsker at tage redskabet i anvendelse.

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at skabe en målbar reduktion i kriminalitet og bevare et højt tryghedsniveau i be- folkningen gennem medlemmerne og det lokale kriminalpræ- ventive samarbejde forankret i Kreds- og Lokalråd.

Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2014 til 2017).

Det Kriminalpræventive Råd vil som udgangspunkt have op- havsretten til redskabet og stå for evt. vedligeholdelse og udvik- ling. Redskabet stilles gratis til rådighed for medlemmerne af landets Kreds- og Lokalråd. Medlemmerne af Kreds- og Lokal- råd skal i den løbende anvendelse af redskabet indlægge nye data.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	1,0	3,0	2,7	0,6

14. Overgangsbevilling til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel

1	Titel	Overgangsbevilling til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Ligestilling og Kirke
3	Tilskudsmodtager	Center mod Menneskehandel, Reden International, m.fl.
4	Forslagets formål	Handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel udløber med udgangen af 2014. Formålet med forslaget er via en overgangsbevilling for første halvår af 2015 at fastholde indsatsen mod menneskehandel fuldt ud i hele 2014 og derved sikre, at der ikke grundet usikkerhed om finansiering påbegyndes en afvikling af indsatsen allerede fra primo/medio 2014. Derved skabes der sikkerhed i perioden hen mod en afklaring af, hvorvidt der skal udarbejdes en ny handlingsplan (2015-2018).
5	Forslagets målgruppe	Kvinder, mænd og børn, der er ofre for menneskehandel i Dan- mark.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at fastholde indsatsen fuldt ud i 2014 inden for de fem indsatsområder, som handlingsplanen til be- kæmpelse af menneskehandel 2011-2014 er bygget op om: 1. Ofre for menneskehandel identificeres 2. Ofre for menneskehandel får optimal støtte 3. Efterspørgslen på ydelser fra menneskehandlede i Danmark begrænses 4. Menneskehandel forebygges internationalt 5. Bagmænd identificeres og straffes Siden indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel startede i 2002, er der gennem en række satspuljefinansierede handlings- planer opbygget et effektivt institutionaliseret system, hvor der gennemføres et stort antal aktiviteter og tiltag rettet både mod potentielle ofre og ofre for menneskehandel, bagmænd og fore- byggelse både i Danmark og internationalt. Overgangsbevillin- gen skal sikre, at det ikke er nødvendigt at påbegynde udfasning af indsatsen allerede i 2014, herunder bl.a. i forhold til fyrings- varsler til faste medarbejdere, opsigelse af lejemål mv. Konkrete resultater af en overgangsbevilling for første halv år af 2015 vil være: • At den organisatoriske organisering og forankring, der er opbygget siden 2002 mellem de forskellige aktører på om- rådet, fastholdes i hele 2014. • At aktivitetsniveauet, herunder tilbuddet om refleksionsfor- løb i Danmark og reintegrationsforløb i hjemlandet, fasthol- des fuldt ud i 2014 til gavn for ofrene for menneskehandel i Danmark.

		• At en eventuel udfasning af indsatsen kan ske på en kontrol- leret måde over et halvt år i 2015, såfremt området ikke fremadrettet prioriteres i satspuljeforhandlingerne.
7	Hvordan nås resultaterne	Der skal gives bevillinger til Center mod Menneskehandel (CMM) og til de implementerende NGO’er, herunder bl.a. Re- den International primo/medio 2014 for 2015. Derved sikres stabilitet, og at aktivitetsniveauet kan opretholdes i hele 2014 frem mod en endelig stillingstagen til indsatsen i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2015. Såfremt der ikke ved satspuljeforhandlingerne for 2015 opnås ny finansiering til indsatsen, kan overgangsbevillingen anvendes til at udfase indsatsen over første halv år af 2015. Hvis der der- imod opnås ny, fuld finansiering, kan overgangsbevillingen indgå heri.
8	Evaluering og opfølgning	Det vurderes, at der ikke er behov for at iværksætte en evalue- ring af overgangsbevillingen alene. Der vil i 2014 blive udarbejdet en ekstern evaluering af hele indsatsen (2011-2014). Evalueringen skal danne baggrund for, at der ved satspuljeforhandlingerne for 2015 kan tages stilling til, hvorvidt indsatsen skal fortsættes, justeres eller afvikles efter 2014. Hvis indsatsen fortsættes i en ny fireårig indsats, vil der blive udarbejdet årlige statusrapporter over indsatsen, således også for 2015.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2015). Overgangsbevillingen dækker finansieringen af indsatsen mod menneskehandel i de første 6 måneder af 2015. Indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel er forankret hos Ministeriet for Ligestilling og Kirke, der koordinerer indsatsen gennem en tværministeriel arbejdsgruppe som Justitsministeriet, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Sundhedsmini- steriet deltager i. Center mod Menneskehandel, der blev etable- ret i 2007, og som er placeret i Socialstyrelsen, koordinerer den landsdækkende, sociale indsats rettet mod ofre for menneske- handel.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	-	10,9	-	-

IV. Private ansøgere mv.‌

15. Privat proces ‌

1	Titel	Støtte til social- og integrationsindsatser i frivillige sociale foreninger m.v.
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer, private ansøgere, NGO’er og lignende, som udfører indsatser på social- og integrationsområdet
4	Forslagets formål	Formålet med puljen er at sikre udvikling og støtte til frivillige organisationers virke. Derfor foreslås det, at midlerne i puljerne afsættes til konkrete initiativer i frivillige organisationer m.v. Formen med ansøgningspuljer giver netop organisationerne mulighed for dels selv at definere udviklingsbehov på social-, børne- og integrationsområdet, og hvordan disse kan imøde- kommes, og dels selv at definere finansieringsbehov i forbindel- se med fortsættelse af virksomme indsatser i organisationerne. I forbindelse med behandling af ansøgningerne til puljerne er det muligt at identificere de mest lovende projekter og samtidig skabe en sammenhæng mellem de udvalgte projekter og andre initiativer på området.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget omfatter alle udsatte grupper og per- soner i risiko for social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser.
6	Forslagets konkrete mål	Frivillige organisationer spiller en væsentlig rolle i udvikling og drift af den sociale-, børne- og integrationsmæssige indsats. Gennem samarbejde med stat, kommuner og andre aktører bi- drager de frivillige organisationer dels gennem organisationer- nes kerneydelser og dels gennem udvikling af nye initiativer til at forbedre forholdene for udsatte grupper. De konkrete mål med initiativet er således både at sikre udvik- ling af den social- og integrationsmæssige indsats forankret i de frivillige organisationer og dels at sikre, at virksomme indsatser forankres enten i den kommunale indsats eller i praksis på om- rådet i øvrigt.
7	Hvordan nås resultaterne	En generel forudsætning for at kunne opnå støtte fra en af de puljer, som foreslås oprettet, er, at projekterne dels beskriver de resultater på brugerniveau, som projekterne forventer at opnå og dels løbende redegør for målopfyldelse. Indsatserne som kan støttes via puljerne spænder fra landsdækkende behandlingslig- nende indsatser på børneområdet, over metodeudviklingsprojek- ter til konkrete initiativer på væresteder, døgninstitutioner m.v. og initiativer til forebyggelse af social udsathed, fx i forbindelse med projekter rettet mod anti-stalking.

Følgelig er det et væsentligt kriterium i vurdering af de enkelte projekter, at organisationerne formår at definere målgruppe, succeskriterier mv., samt at de enkelte projekter fremstår gen- nemarbejdede og realistiske.

Der afsættes midler til i alt fem konkrete formål, som de frivilli- ge organisationer mv. kan ansøge om midler til. Disse formål er:

1. Reserve til drifts- og overgangsstøtte til projekter, hvis be- villing udløber med udgangen af 2013. Puljen afsættes dels til projekter, som er finansieret af satspuljemidler frem til udgangen af 2013, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at stil- le tidsbegrænset støtte til rådighed for projekterne, mens disse finder alternativ forankring af deres aktiviteter, og dels til projekter, som opfylder kriterierne for driftsstøtte fra sta- ten. Der afsættes i alt 24,8 xxx.xx.

2. Reserve til overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udlø- ber i 2014. Puljen afsættes dels til projekter, som er finan- sieret af satspuljemidler indtil 2014, hvor det vurderes hen- sigtsmæssigt at stille tidsbegrænset støtte til rådighed for projekterne, mens disse finder alternativ forankring af deres aktiviteter. Der afsættes i alt 3,7 xxx.xx.

3. Udviklingsstøtte til projekter for mennesker med handicap, særligt socialt udsatte samt til integrationsprojekter. Puljen afsættes til udviklingsinitiativer i frivillige organisationer mv. Initiativerne skal medvirke til at forebygge eller reduce- re social udsathed og/eller medvirke til at forbedre integrati- onen samt projekter målrettet mennesker med handicap. Der afsættes i alt 74,6 xxx.xx. over fire år.

4. Udviklingspulje til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende. Puljen afsættes med henblik på, at frivillige organisationer m.v. kan udvikle initiativer, som bl.a. kan medvirke til at skabe bedre forhold for demente og deres pårørende samt forståelse for pårørendes situation med at have demente som nærtstående. Der afsættes i alt 12,4 xxx.xx. over tre år.

5. Udviklingspulje til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet. Puljen afsættes til frivillige organisati- oner m.v., som kan søge om at etablere mentorordninger for unge på vej ud i kriminalitet. Mentorerne skal understøtte de unge i at komme ud af det miljø eller de handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte for den unge. Der afsættes i alt 5,2 xxx.xx. i puljen over to år.

Evaluering og opfølgning

De frivillige organisationer mv., som opnår støtte fra en af de foreslåede puljer, har ansvaret for implementering af de be- skrevne projekter. For at understøtte implementering, foran- krings- og udviklingsaktiviteter i projekterne tilbydes projekter- ne processtøtte fra Socialstyrelsen.

Projekterne forpligtes endvidere til at indgå i ministeriets almin- delige opfølgning på faglige resultater og forbrug af tilskud.

Varighed og forankring

Overgangsstøtte til projekter gives enten i en et-årig eller to-årig periode. Driftsstøtten er som udgangspunkt permanent, mens udviklingsstøtten kan gives i op til fire år.

Hovedparten af de projekter, som igangsættes med midler fra overgangs- og udviklingspuljerne forventes at finde forankring udenfor satspuljeregi.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	28,8	43,3	26,2	22,4

16. Uddannelsespuljen ‌

1	Titel	Uddannelsespulje til kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde (Uddannelsespuljen)
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Uddannelsespuljens formål er at styrke, løfte og fremme det frivillige sociale arbejde med fokus på brugerne på det sociale område og styrke støttefunktionerne i forhold til udmøntning af det brugerrettede frivillige sociale arbejde. Puljen udmøntes i tre støtteformer: A) Økonomisk støtte til frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter B) Gratis kurser og netværk til frivillige/ansatte i det frivillige sociale arbejde C) Rådgivning, konsulentbistand og læringsaktiviteter målret- tet de kompetencegivende led i organisationerne Støtteform A udmøntes af Social, Børne- og Integrationsmini- steriet med faglig sagsbehandling placeret hos Center for fri- villigt socialt arbejde (herefter CFSA). Støtteform B og C ud- møntes af CFSA. Evalueringer af puljen peger på en høj faglig tilfredshed og stort udbytte af aktiviteterne. Puljen sikrer således et vigtigt kompetencemæssigt løft af den frivillige sociale sektor, særligt i forhold til de frivillige, som er i direkte berøring med brugere på det sociale område. Det kan være som frivillige mentorer for voldsramte kvinder eller tidligere indsatte, besøgsvenner for ældre eller frivillige på et værested for hjemløse. Der foreslås derfor en videreførelse af Uddannelsespuljen, men med indholdsmæssige ændringer og præciseringer i tilret- telæggelsen af kompetenceudviklingsaktiviteterne med henblik på at målrette puljen og øge muligheden for, at puljen under- støtter aktuelle dagsordner på det frivillige sociale område. Konkret lægges der op til, at puljen fremover udmøntes inden- for udvalgte temaer, som besluttes af satspuljekredsen og f.eks. afspejler aktuelle strømninger og udviklingstendenser på det frivillige sociale område. Temaer kan f.eks. være arbejdet med rehabilitering og recovery, fundraising, rekruttering, fast- holdelse, samarbejde (partnerskaber), ledelse af frivillige mv. Der foreslås en nedjustering af bevillingen til Uddannelsespul- jen på 4 mio. kr. årligt på grund af satspuljens størrelse. Det vurderes ikke, at det vil få afgørende betydning for projekts gennemførelse. Der har i 2012 være tilbagebetalinger til puljen på 0,7 mio. kr.
5	Forslagets målgruppe	Etablerede foreninger og organisationer, der udfører frivilligt socialt arbejde. Derudover indgår nye projekter, der endnu ikke har etableret sig som en forening eller organisation, men som er på vej til at gøre det, også i målgruppen. Xxxxxxxxxx soci- alt arbejde omfatter frivilligt arbejde, der sigter på at kunne

		give udsatte enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg inden for det social-, integrations- og sundhedsmæssi- ge område i Danmark.
6	Forslagets konkrete mål	Konkrete aktiviteter: Kortere kompetenceudviklende forløb for frivillige, længere kompetenceudviklingsmoduler, netværks- skabelse, kortere træning for ledere og koordinatorer, træning vedrørende kompetenceudvikling og støtte og opbygning af faglige og pædagogiske værktøjer.
7	Hvordan nås resultaterne	Puljen udmøntes i tre støtteformer. En årlig ansøgningspulje, hvor frivillige organisationer kan søge om midler til egne kompetenceudviklingsaktiviteter (støtteform A). To årlige runder af kursus- og netværkstilbud fordelt på en forårssæson og en efterårssæson (støtteform B) samt løbende konsulentbi- stand (støtteform C). For alle støtteformer gælder, at de udmøntes inden for de ud- valgte temaer, der er besluttet af satspuljekredsen.
8	Evaluering og opfølgning	Puljens nuværende evalueringsdesign, der taget afsæt i den allerede indsamlede viden og erfaringer, foreslås at fortsættes med mulighed for mindre justeringer fremover. Puljen vil fremover blive evalueret hvert andet år. Der afsættes i alt 200.000 kr. til evalueringen af hele puljen.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2014-2017).
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	8,0	8,0	8,0	8,0

17. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx x

1	Titel	Bevilling til Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx (privat organisation)
4	Forslagets formål	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx er et landsdækkende, specialiseret døgn- tilbud til socialt marginaliserede kvinder fra misbrugs- og prosti- tutionsmiljøet (lavtærskeltilbud). Xxxxx Xxxxxxxxxxxx modta- ger ingen permanent driftsfinansiering, og den midlertidige fi- nansiering af tilbuddet via Narkopuljen udløber med udgangen af 2013. Derfor foreslås en midlertidig bevilling til Xxxxx Xxxxxxxxx- met, der skal gøre det muligt at opretholde tilbuddet, imens der findes en permanent finansieringsmodel. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx vurderes at være et relevant tilbud at opretholde, da lignende lavtærskeltilbud for målgruppen ikke eksisterer andre steder i landet. Dette understøttes af en undersøgelse af tilbuddet, som viser et tydeligt behov for et tilbud af denne karakter, og at en videreførelse af tilbuddet står central i indsatsen over for de mest udsatte prostituerede.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er marginaliserede og socialt ekskluderede kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet. De har typisk en kombina- tion af forskellige sociale problemstillinger såsom hjemløshed, misbrug af alkohol og stoffer, prostitution mv. En del er i forve- jen i misbrugsbehandling, mens andre modtager hjælp via psy- kiatrien. Målgruppen findes primært i de større byer (fortrinsvis København), men kommer fra hele landet. Xxxxx Xxxxxxxxx- met benyttes årligt af ca. 300 kvinder, hvoraf en del er gengan- gere.
6	Forslagets konkrete mål	Målet er at opretholde Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, så målgruppen fortsat har mulighed for at tage ophold på Xxxxx Xxxxxxxxxxxx og få stabiliseret deres situation. Derudover har opholdet betyd- ning i forhold til andre indsatser for målgruppen, som brugerne kan få hjælp til at påbegynde/genoptage. Yderligere skaber op- hold på hjemmet ofte et overskud for målgruppen til at tage kontakt til deres familie og eventuelle børn. Det er ikke hensigten at igangsætte langsigtede projekter på kvindernes vegne. I stedet er der fokus på delmål i hverdagen, såsom at få kvinderne til at turde sove uden alt tøjet på om nat- ten eller blot at tage et bad.
7	Hvordan nås resultaterne	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx tilbyder målgruppen døgnophold med henblik på at få brugerne væk fra gaden og skabe ro og overblik for den enkelte. Opholdet på Xxxxx Xxxxxxxxxxxx giver således kvinderne et pusterum og mulighed for at genvinde kræfter. Resultaterne nås med op til 14 dages ophold på Xxxxx Xxxxx- hjemmet, hvor kvinderne opnår en stabilisering af deres livssitu- ation, som muliggør, at kvinderne kan profitere af andre sociale- og sundhedsmæssige tilbud.

		Hjemmet er ikke et behandlingshjem, men kvinderne skal være tilknyttet et misbrugs- eller rådgivningscenter. En videreførelse af den midlertidige finansiering af Xxxxx Xx- xxxxxxxxxx over en toårig periode skal sikre, at tilbuddet kan opretholdes, imens der udarbejdes en konkret model for kom- munal forankring og finansiering af driften af Xxxxx Xxxxx- xxxxxxx.
8	Evaluering og opfølgning	Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af Xxxxx Xx- xxxxxxxxxx i 2013. Undersøgelsen af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx viser et tydeligt behov for et tilbud af denne karakter, og at en videreførelse af tilbuddet er central i indsatsen over for de mest udsatte prostituerede. Undersøgelsen kan evt. anvendes til udar- bejdelse af egentlige evalueringskriterier og danne baggrund for overvejelser om en systematisk dokumentation af indsatsen.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2014-2015). Efter bevillingens udløb forventes det, at en permanent model for kommunal finansiering og forankring kan træde i kraft.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	6,5	6,5	-	-

18. Permanentgørelse af den udvidede åbningstid på døgnværestedet for ud- satte grønlændere og De Grønlandske Huses sociale indsats over for udsatte grønlændere ‌

1	Titel	Permanentgørelse af den udvidede åbningstid på døgnvære- stedet for udsatte grønlændere og De Grønlandske Huses sociale indsats over for udsatte grønlændere
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	De Grønlandske Huse i henholdsvis København, Odense, Aar- hus og Aalborg og Døgnværestedet for udsatte grønlændere i København (Kofoeds Skole)
4	Forslagets formål	Formålet med en permanentgørelse af De Grønlandske Huses sociale tilbud til udsatte grønlændere er at sikre relevante tilbud målrettet gruppen og dermed fastholde De Grønlandske Huses særlige indsats på området. Døgnværestedet for udsatte grøn- lændere har modtaget en midlertidig bevilling til udvidet åb- ningstid, som supplement til den permanente driftsbevilling. Formålet med at gøre den udvidede åbningstid permanent er at sikre udsatte grønlændere et nemt tilgængeligt tilbud en stor del af døgnets timer.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grønlæn- dere, der benytter De Grønlandske Huses sociale tilbud og Døgnværestedet for udsatte grønlændere.
6	Forslagets konkrete mål	De Grønlandske Huse og Døgnværestedet for udsatte grønlæn- dere har i en årrække drevet sociale tilbud målrettet udsatte grønlændere bosat i Danmark. Tilbuddene omfatter bl.a. være- stedsaktiviteter, rådgivning og assistance i forhold til sociale og økonomiske forhold, herunder den enkeltes kontakt med myn- digheder mv. De Grønlandske Huse og Døgnværestedet for udsatte grønlæn- deres tilbud udgør dels en væsentlig støtteforanstaltning for udsatte grønlændere og dels en væsentlig partner for kommu- nerne i indsatsen for at forebygge og begrænse social udsathed blandt grønlændere i Danmark.
7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes permanente midler til De Grønlandske Huses socia- le tilbud og den udvidede åbningstid på døgnværestedet for ud- satte grønlændere.
8	Evaluering og opfølgning	De Grønlandske Huse og Døgnværestedet for udsatte grønlæn- dere forpligtes til at udarbejde udviklingsplaner og indgå i mini- steriets almindelige opfølgning på faglige resultater og forbrug af tilskud.
9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	4,4	4,4	4,4	4,4

19. Sommerferiepulje ‌

1	Titel	Videreførelse af pulje til sommerferiehjælp
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der arran- gerer og gennemfører ferieophold for udsatte familier.
4	Forslagets formål	Mange voksne i socialt udsatte familier har vanskeligt ved at arrangere og gennemføre ferieaktiviteter for dem selv og deres børn, fordi de mangler overblik, personlige ressourcer og over- skud. Ofte er familierne isolerede og formår kun vanskeligt at oprette og vedligeholde sociale relationer og kan bl.a. have brug for rådgivning omkring økonomi, kost, børneopdragelse mv. Mange frivillige foreninger arrangerer ferieophold for udsatte familier og børn, og foreningerne kommer dermed i kontakt med et større antal udsatte familier. Siden 2007 har foreningerne kunnet ansøge om støtte fra Pulje til Sommerferiehjælp til ferie- opholdene. Formålet med puljen er fortsat at yde støtte til for- eningers aktiviteter for udsatte familier i forbindelse med ferie- ophold samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse nogle af de problemer, som præger deres hverdag.
5	Forslagets målgruppe	Socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferie, og som f.eks. er kendetegnet ved misbrugsproblemer, sindslidelse, mistrivsel, økonomiske problemer mv.
6	Forslagets konkrete mål	Det overordnede mål med forslaget er at bruge ferie som ind- gangsvinkel til, at udsatte familiers generelle trivsel forbedres. De konkrete mål er: 1. At rekruttere de isolerede, ressourcesvage mødre/fædre og deres børn til et kort sommerferieophold. 2. At motivere familierne til at deltage i sommerferiens opføl- gende sociale aktiviteter i løbet af de efterfølgende 12 må- neder. 3. At familierne indgår i sociale netværk, hvor de kan hjælpe og støtte hinanden og deltage i de sociale aktiviteter, som f.eks. kan omhandle børneopdragelse, sund mad, økonomi, motion, madlavning og viden om arbejdsmarkedet.
7	Hvordan nås resultaterne	Der er i 2012 gennemført en evaluering af de aktiviteter, som er blevet finansieret af sommerferiepuljen. Evalueringen viser bl.a.: • At ferien fungerer som et kærkomment pusterum og ka- talysator for de aktiviteter, der følger efter ferien. • Alle deltagere har deltaget i de opfølgende aktiviteter.

		• De opfølgende aktiviteter vurderes at have haft positiv indvirkning på niveauet af tryghed i de boligområder, hvor deltagerne bor, på deltagernes evne til at skabe so- ciale kontakter og kommunikere med andre, på børne- nes selvtillid, at kommunikationen med andre menne- sker er blevet forbedret og endelig på forhold mellem forældre og børn. Resultaterne opnås dels gennem den positive oplevelse, som en god ferie kan være for familierne og dels gennem tilbud om efterfølgende støtte. Den efterfølgende støtte til familierne kan sættes ind tidligt og være med til at forebygge behovet for en mere indgribende indsats fra kommunens side. Tilbuddet om støtte skal tage udgangspunkt i den enkelte families samlede behov og bl.a. motivere forældrene til at gøre en indsats for at forbedre forholdene for deres børn, skabe og fastholde et socialt netværk mv. Det udmeldes en ansøgningspulje målrettet frivillige organisati- oner, som arrangerer sommerferie og opfølgende aktiviteter for socialt udsatte familier.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke yderligere.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2014)
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	5,0	-	-	-

20. Bisidderordning ‌

1	Titel	Permanent bevilling til Børns Vilkårs bisidderordning
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Børns Vilkår
4	Forslagets formål	En evaluering af bisidderordningen fra 2013 (Oxford Research) har vist, at udsatte børn og unge oplever et behov for at blive støttet i at få deres perspektiv frem i sagsbehandlingen. Ligele- des er der behov for at få forklaret indhold, oversat begreber og sprogbrug samt få overblik over processen. Børnene/de unge oplever, at den professionelle bisidder: 1. lytter og giver anerkendelse 2. giver tryghed og opbakning 3. forklarer og hjælper med at bearbejde 4. sikrer fremdrift i sagsforløbet og sikrer barnets rettigheder Evalueringen peger endvidere på, at den kommunale sagsbe- handler oplever, at bisidderen understøtter sagsbehandlingen, fordi bisidningen er med til at tydeliggøre, hvad barnet ønsker. Det foreslås på den baggrund, at der gives en permanent bevil- ling til Børns Vilkårs bisidderordning. Det vil sikre forankringen af en ordning, som har til formål at sikre udsatte børn og unges rettigheder. Konkret skal initiativet sikre: • at børn, der ønsker at få en bisidder i deres børnesag, får mulighed for at få en professionel bisidder, jf. SEL § 48 som giver ret til en bisidder • at børn i højere grad inddrages i sagsbehandlingen og får hjælp til at forstå og redegøre for deres oplevelser og hold- ninger til sagen • højere kvalitet i sagsbehandlingen
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er børn og unge i alderen 6-17 år, hvis sag behand- les efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Hertil kommer gruppen af unge i alderen 18-23 år, som er omfattet af servicelovens bestemmelser om efterværn. Antallet af børn og unge, som har henvendt sig for at få hjælp fra en bisidder, er steget fra 70 i 2009 til næsten 300 nye børn i 2012. I alt har 833 børn fået tilknyttet en bisidder fra Børns Vil- kår siden 2005. Det vurderes, at en årlig stigning på 10 pct. i antallet af nye børn og unge, som får tilknyttet en bisidder, be- tyder, at Børns Vilkår til slut i projektperioden vil tilbyde bisid- ning i op mod 470 nye sager om året. Det betyder, at der samlet set vil være op mod 1650 børn og unge, som får hjælp fra en af Børns Vilkårs bisiddere i perioden fra 2014 til 2017.
6	Forslagets konkrete mål	Udsatte børn og unge, som har en børnesag i kommunen oplever mere tryghed i et sagsforløb med støtte fra en børnebi- sidder. At barnet har ret til selv at vælge en børnebisidder uden tilladelse fra forældrene kan give barnet en oplevelse af at være aktør i egen sag og dets eget liv. Dette giver barnet håb og mu- lighed for at genvinde troen på, at der er muligheder for, at dets

situation kan forbedres. Barnets selvtillid vokser, når det bliver vidende om, at det har rettigheder og muligheder for at klage, hvilket er vigtigt i relation til barnets personlige udvikling.

Sagsbehandleren har endvidere ofte nytte af børnebisidderens funktion for selve fremdriften i sagsbehandlingen. Det er ofte nemmere for et barn at beskrive kernen i dets problemstilling, når det før samtalen med sagsbehandleren har forberedt samta- len sammen med sin børnebisidder. Børnebisidderen hjælper til med at få barnets perspektiv klart frem i behandlingen af en sag, så den egentlige problemstilling udredes korrekt, og den rette foranstaltning kan vælges fra start af og med fokus på barnets bedste.

Hvordan nås resultaterne

• Udsatte børn og unge med en børnesag ved kommunen til- bydes en bisidder.

• Tilbud om bisidder formidles via pjecer, kurser i kommu- nerne og via Børns Vilkårs Børnetelefon mv.

• Bisidderne holder møder med børnene og deltager herud- over ved møder på kommune og på anbringelsessted efter behov. Bisidderen hjælper det enkelte barn med breve, sam- taler, indhentelse af oplysninger osv.

• Børns Vilkår har oprettet en lukket database, hvor sagerne registreres. Formålet er at skabe viden om sagernes karakter og overholdelsen af børns rettigheder i den kommunale sagsbehandling. Endvidere gennemføres vidensindsamling om bisidningens resultater i form af bedre børneinddragelse mv. Dermed understøttes en løbende udvikling og forbed- ring af ordningen, så den bedst muligt understøtter barnets behov i sagen.

• Børns Vilkår underviser og rekrutterer nye bisiddere samt giver løbende sparring og supervision

• Børns Vilkår holder oplæg på uddannelsessteder om bisid- derordningen og vigtigheden af, at inddrage børn i sagsbe- handlingen.

• Xxxxx Xxxxxx driver en fagtelefon, hvor fagpersoner kan ringe og spørge om råd vedr. specifikke problemstillinger om f.eks. børneinddragelse.

Evaluering og opfølgning

Børns Vilkår arbejder løbende med at dokumentere og videre- udvikle bisidderordningen. Bisidderordningen er siden opstarten i 2008 blevet evalueret af eksterne evaluatorer for at afdække projektets målopfyldelse samt udfordringer og læringspunkter i projektets implementering. Evalueringen omfattede et forsøgs- projekt i 4 kommuner i 2011-2013 og viste en lang række posi- tive effekter af indsatsen.

Fremadrettet vil dokumentation og evaluering blive varetaget internt i organisationen. Bisidder-afdelingen hos Børns Vilkår er således blevet udvidet med en projektmedarbejder med særlig ekspertise indenfor dokumentation og evaluering.

9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	4,5	4,5	5,5	5,5

21. Sommercamp på højskole for unge med behov for et uddannelsesforbere- dende forløb ‌

1	Titel	Sommercamp på højskole for unge med behov for et uddan- nelsesforberedende forløb
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet
3	Tilskudsmodtager	Højskoler der gennemfører sommercampkurser
4	Forslagets formål	Formålet er gennem et intensivt højskoleophold at motivere og styrke unge med behov for et uddannelsesforberedende forløb til at gennemføre en kompetencegivende erhvervs- eller ungdoms- uddannelse eller til at påbegynde en videregående uddannelse. På sommercampen bliver de unge styrket fagligt, socialt og per- sonligt og inspireret inden for fag og faglige områder, som de gerne vil have et uddybet kendskab til. Udover selve undervisningen i fag som dansk, matematik, sam- fundsfag og engelsk, introduceres deltagerne på campen til den danske højskoletradition, demokrati, livsoplysning, kulturmøde og – forståelse samt takt og tone.
5	Forslagets målgruppe	Sommercamp-skolen henvender sig til unge i alderen 16-25 år som har behov for et uddannelsesforberedende forløb, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Hvert år har 90 unge kunnet deltage med tilskud. Tilskuddet fra satspuljen har medført, at de unge selv skal betale 500 kr. om ugen. Den samlede finansiering af sommercamp består af normale tilskud til tre-ugers højskolekurser plus satspuljemidlerne, hvis formål er at nedbringe deltagerbetalingen. Uden satspuljemid- lerne vil kurserne ikke blive gennemført.
6	Forslagets konkrete mål	De konkrete mål, som forventes opfyldt ved projektet er: • 90 % af eleverne skal være styrket i at tale og/eller skrive dansk • 75 % af eleverne skal have styrket deres kompetencer i ma- tematik • Eleverne skal have styrket deres faglige kompetencer inden for at holde oplæg, studieteknik, indgå i gruppearbejde, dis- kussioner og kommunikation i forhold til eksamener • Eleverne skal have styrket deres selvopfattelse og selvtillid • Eleverne skal have styrket deres sociale kompetencer
7	Hvordan nås resultaterne	Sommercamp afvikles som et koncentreret højskoleforløb, hvor de unge bor på højskolen og er derfor i den periode en del af en hverdag, som også er præget af anden højskoleaktivitet end un- dervisning. Opholdet giver således – udover at styrke de unges faglige kvalifikationer – et socialt udbytte i form af venskaber og netværk mellem eleverne.

Evaluering og opfølgning

Sommercampsforløbene blev i 2008 evalueret af en ekstern konsulentvirksomhed. Evalueringen viste, at deltagerne har haft et endog meget stort udbytte såvel fagligt som personligt af de- res deltagelse på sommercampen.

Den gennemførte evaluering viser også, at udbyttet for deltager- ne har været blivende efter opholdets afslutning.

Det er ikke påtænkt, at sommercampforløbet skal evalueres igen.

Varighed og forankring

Bevillingen har fire års varighed (2014-2017).

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	0,8	0,8	0,8	0,8

22. Pulje til uddeling af julehjælp ‌

1	Titel	Pulje til uddeling af julehjælp
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Landsdækkende frivillige foreninger, der i 2013 modtog tilskud til uddeling af julehjælp (Frelsens Hær, Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen m.fl.)
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at støtte de landsdækkende frivillige sociale foreningers arbejde med julehjælp til økonomisk klemte og socialt udsatte familier, først og fremmest med henblik på, at foreningerne kan imødekomme et større antal ansøgere om jule- hjælp.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativet skal bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af fattig- dom og social eksklusion for socialt udsatte familier i Danmark. Dette gøres bl.a. ved at sikre, at socialt udsatte familier får hjælp til at holde jul i Danmark.
7	Hvordan nås resultaterne	Midlerne afsættes i en ansøgningspulje, som landsdækkende frivillige foreninger, der i 2013 modtog støtte til uddeling af julehjælp fra satspuljen, inviteres til at søge. Julehjælpen udde- les bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivillige foreningers egne julearrangementer. Tilskuddet til de enkelte foreninger tildeles på grundlag af ob- jektive kriterier (fordelingsnøgle) baseret på antallet af familier, som modtog julehjælp fra foreningerne det forudgående år. For- eningerne har ansvaret for uddelingen, herunder fastlæggelse af tildelings- og udmålingskriterier samt kontrol af, om ansøgerne opfylder organisationernes kriterier. Der stilles krav til frivillige foreninger om, at de i forbindelse med uddeling af julehjælp, oplyser om, hvilke tilbud foreninger- ne i øvrigt har til familierne af forebyggende karakter. Dette kan fx være aktiviteter som gældsrådgivning samt opsøgende og netværksskabende arbejde mv.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2014).
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	4,0	-	-	-

V. Øvrige bindinger, videreførelser mv.‌

23. National koordinationsstruktur ‌

1	Titel	National koordinationsstruktur
2	Forslagsstiller	Social-, Børne- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen fremlagde regeringen den 1. juni 2013 et udspil til ”Bedre kvalitet og sam- arbejde”. På den baggrund indgik alle Folketingets partier den 26. juni 2013 en rammeaftale om justering af kommunalrefor- men. Et centralt element heri er etablering af en ny national koordina- tionsstruktur og vidensopbygning på social- og specialundervis- ningsområdet, som forankres i Socialstyrelsen. Satspuljepartier- ne er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen hertil, jf. rammeaftalen af 26. juni 2013. Udmøntningen sker i et lov- forslag, der fremsættes februar 2014 og træder i kræft 1. juli 2014.
5	Forslagets målgruppe	Grupper med særligt behov/de mest specialiserede målgrupper. Målgrupperne fastlægges ud fra to kriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt: • Målgrupper der er meget små, og hvor der er meget be- grænset underlag for at opbygge specialiseret viden. • Målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstilling eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig vi- den. Der har i evalueringen bl.a. været peget på indsatsen for menne- sker med svære spiseforstyrrelser og mennesker med komplekse hjerneskader som områder, hvor der er behov for øget planlæg- ning af den specialiserede indsats. Disse områder vil være nogle af de første målgrupper, som vil være i fokus for planlægningen.
6	Forslagets konkrete mål	Det er et mål med den nationale koordinationsstruktur, at der opbygges et nationalt overblik, der skal bidrage til, at der på sigt sikres et validt og præcist grundlag for systematisk overvågning af udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser samt viden om effekt af indsatserne, hvilket giver en bedre basis for kommu- nerne og regionernes styring og udvikling af området til gavn for kvaliteten. Koordinationsstrukturen skal sikre en øget koordinering på tværs af kommunerne/regionerne i forhold til udbuddet af meget specialiserede tilbud, så det sikres, at de fornødne kompetencer, indsatser og tilbud er til rådighed for alle kommuner og dermed hindre, at den nødvendige specialviden for de mest specialisere- de målgrupper falder helt bort.

7	Hvordan nås resultaterne	Indførelse af en national koordinationsstruktur hvorefter staten (Socialstyrelsen) får en ny væsentlig rolle med at koordinere og understøtte en faglig planlægning af den mest specialiserede indsats på det sociale område. Planlægningen indebærer en ny dialogbaseret koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde målgrupper og/eller særlige indsatser og i sidste ende kan pålægge en kommune eller en region et driftsansvar og hermed fastlægge en tilbudsstruktur på et områ- de. Koordinationsstrukturen udvikles over de næste to år og skal være fuldt implementeret pr. 1. juli 2015. Den specialiserede indsats på specialundervisningsområdet ind- går i koordinationsstrukturen i regi af Socialstyrelsen og Under- visningsministeriet. Den konkrete udmøntning af forslaget håndteres i et særskilt forhandlingsforløb.
8	Evaluering og opfølgning	Det planlægges at foretage en opfølgning tre år efter den første udmelding for at sikre, at den nationale koordinationsstruktur udmøntes i overensstemmelse med aftaleparternes ønske.
9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2014-pl	2014	2015	2016	2017
Bevilling	10,0	10,0	10,0	10,0

Document Metadata

Table of Contents

Udmøntning af satspuljen for 2014

Document Metadata