KULTURAFTALE 2016–2017
KULTURAFTALE 2016-2017 XXX.XXX.XX
KULTURAFTALE 2016–2017
MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND
Kulturaftale mellem kulturministeren og kulturregion Østjysk Vækstbånd
KULTURAFTALE MELLEM
KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND
1. JANUAR 2016 – 31. DECEMBER 2017
Kulturregion Østjysk Vækstbånd:
Horsens Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune
INDHOLD
Kapitel 1: Kulturpolitik og kulturaftaler
1.1. Formål med kulturaftaler
Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
2.1. Kulturregionen
2.2. Kulturregionens kulturpolitiske vision
2.3. Samarbejdsorganisation
Kapitel 3: Indsatsområder og mål
3.1. Skematisk oversigt over indsatsområder og mål
3.2. Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål
Kapitel 4: Kort om bevillinger knyttet til aftalen Kapitel 5: Evaluering og regnskabsoplysninger
5.1. Evaluering
5.2. Regnskabsoplysninger
Kapitel 6: Underskrift af aftalen
Bilag
Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3: Uddybende beskrivelse af indsatsområder
Kapitel 1. Kulturpolitik og kulturaftaler
Alle skal sikres adgang til gode og varierede kulturtilbud af høj kvalitet, uanset hvor i Danmark de bor og opholder sig. At sikre kultur til alle i hele landet er en ambitiøs udfordring, der kræver en fælles koordineret indsats på tværs af de politiske niveauer i kulturpolitikken. Kulturaftalerne spiller en afgørende rolle i denne indsats ved at danne en kulturpolitisk platform for samarbejdet mellem kommunerne og staten.
1.1. Formål med kulturaftaler
Kulturaftalerne medvirker til, at kommuner og stat i fællesskab tænker strategisk i forhold til kulturen i det geografiske område. Overordnet set er formålet med kulturaftalerne at:
o understøtte kommunernes engagement på kulturområdet
o styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser
o styrke samarbejdet mellem kommunerne og staten
o fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem kommunerne og staten
o give større dispositionsfrihed på det kommunale niveau og sætte fokus på mål og resultater i stedet for detailstyring
o sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem regional koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet
o fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i kulturregionen med vægt på kvalitet
o opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det samlede kulturliv i hele landet
Samarbejdet om en kulturaftale både under udarbejdelsen og i den efterfølgende aftaleperiode er kendetegnet ved en løbende dialog mellem ligeværdige parter. Dialogen er byggestenen i den fælles målrettede indsats, der skal til for at give kulturen det nødvendige løft.
Kapitel 2. Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
2.1. Kulturregionen
Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyse, som fremgår af de tidligere kulturaftaler indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Kulturregionens fire kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 370.000 indbyggere.
Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Det medfører et behov for stor bredde i de kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store.
Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på at skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. Det fremtidige fokus er rettet mod de fælles værdier og muligheder, da det for hele området giver bedre mening at arbejde med at udvikle, understøtte og supplere hinanden. Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og fremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017.
Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de tidligere kulturaftaler, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af kulturfeltet. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i opgaveløsningen til gavn for kulturlivet i de fire kommuner.
Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og kulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgere.
I de sidste ti år har øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på kulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det lange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, som tiltrækker nye beboere og turister.
2.2. Kulturregionens kulturpolitiske vision
Den kulturpolitiske vision i Kulturregion Østjysk Vækstbånd er ”De levende kulturbyer”.
Det overordnede mål i kulturregionen er at skabe interessante byer, der summer af kulturel aktivitet og æstetiske oplevelser for alle borgere i regionen. Kulturaftalen skal være med til at skabe en stærk kulturel identitet i kulturregionen, hvor borgerne inspireres af kunst og kultur, som de selv har mulighed for at udvikle og præge, og hvor kulturregionens kulturinstitutioner involveres i den kulturelle byudvikling og bidager til at løfte og forankre den kulturelle indsats i kommunerne.
2.3. Samarbejdsorganisation
Med henblik på at skabe en lokal forankring og opbakning til aftalen er der nedsat en fælles kommunal politisk styregruppe, der skal sikre en operationel styring på et politisk og administrativt niveau. Den politiske styregruppe træffer beslutninger om iværksættelse af de fælles opgaver på et overordnet niveau. Styregruppens medlemmer består af formand og næstformand fra hvert af de fire kulturudvalg i kommunerne.
Ligeledes er der oprettet en administrativ styregruppe bestående af de fire kulturdirektører/kultur- og fritidschefer. Den administrative styregruppe har ansvaret for
udvikling, drift og løbende evaluering af kulturaftalen (herunder de enkelte indsatser), sekretariatsbetjening af det politiske niveau mv.
Sekretariatsfunktionen for de to styregrupper og den daglige ledelse af kulturaftalen varetages af en projektleder. Udover at have sekretariatsfunktionen er projektlederen det samlende og koordinerende led, der skal forbinde kulturaftalens visioner og de enkelte projekter.
Kulturforvaltningernes konsulenter (mindst en fra hver af de fire kommuner) indgår med sparring til sekretariatet, den administrative styregruppe og til projektgrupperne under de enkelte indsatsområder.
Med henblik på at opretholde armslængdeprincippet og respekten for faglig rådgivning lægges der vægt på, at der er adgang til faglig kompetent rådgivning for de kommunale parter i aftalen. For at sikre et højt kunstfagligt niveau i kulturaftaleprojekterne involveres der løbende professionelle kunstnere, og fagpersonale fra kulturregionens kulturinstitutioner bistår i den forbindelse med rådgivning om nødvendigt.
Kapitel 3. Indsatsområder og mål
Kulturregion Østjysk Vækstbånd ønsker med kulturaftalen for 2016-17 både at videreføre og nyudvikle de erfaringer, som den tidligere kulturaftale har bidraget med. Vi ønsker at fremme udviklingen af kulturaftaleprojekter i kulturregionen af meget høj faglig og kunstnerisk kvalitet, som gennem udnyttelse af viden og erfaringer på tværs af regionen både kan styrke den strategiske udvikling i regionens kulturmiljøer og bidrage til udviklingen af kulturel mangfoldighed i kulturregionens kulturliv til glæde for regionens borgere.
For at kunne realisere visionen om at skabe levende kulturbyer har kulturregionen vurderet, at de væsentligste og vigtigste områder at udvikle sig inden for i den kommende kulturaftaleperiode fortsat er:
• Den kulturelle byudvikling
• Ungekultur
Kulturregionen ønsker fortsat at fokusere på potentialet i den kulturelle byudvikling, som gennem strategisk og tværfaglig anvendelse af kulturelle ressourcer skaber lokal udvikling og øget kvalitet i projektløsningerne til gavn for regionens borgere. Området tænkes også at have et interessant internationalt perspektiv. International inspiration og viden inden for den kulturelle byudvikling kan tilføre et positivt løft til kulturregionens byudviklingsprojekter, ligesom der med de eksperimenterende undersøgelser, der gennemføres under projektet Levende byrum, søges nyskabende og banebrydende løsninger, som kan vække international interesse.
Endvidere peges der på relevansen af en fortsat fokuseret indsats på ungeområdet, så de unge, som betragtes som en meget væsentlig ressource, får en større plads i bybilledet. Kulturregionen ønsker derfor med fortsat fokus på ungegruppen at understøtte de unges kulturmiljøer og skabe mulighed for, at de unge kan udfolde sig kunstnerisk og kulturelt og derigennem forbedre unges muligheder i deres lokale miljø.
3.1. Skematisk oversigt over indsatsområder og mål | |
Indsatsområde | Mål |
Den kulturelle byudvikling | • At øge kvaliteten og antallet af kulturelle og kunstneriske aktiviteter i byens rum ved at: o kvalificere og udfordre byrumsudviklingen gennem tværkommunalt samarbejde i kulturregionen o kvalificere byrumsudviklingen gennem borgerinvolvering o fremme byrumsudviklingen gennem samarbejde med kulturinstitutioner o udvikle byrummenes anvendelighed gennem kulturelle eksperimenter |
Ungekultur | • At øge kvaliteten og antallet af kulturelle og kunstneriske aktiviteter for, med og af unge ved at: o styrke det tværfaglige og tværkommunale samarbejde på ungeområdet i kulturregionen o understøtte udviklingen af de unge kulturskaberes kompetencer til at udvikle og gennemføre kulturelle aktiviteter i byens rum o fremme talentudviklingen af unge udøvende kunstnere i forbindelse med deltagelse i kulturaktiviteter o etablere de unge som fortsat synlige kulturaktører i byens rum |
3.2. Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål
Den kulturelle byudvikling: Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg er hovedbyer i deres respektive kommuner og betragtes alle som velfungerende købstæder, hvor der 9-17 mandag- fredag færdes mange mennesker. Det er dog karakteristisk for købstæderne, at de savner liv efter lukketid. Det ønsker vi at bidrage til at ændre med nærværende indsatsområde. De fire kommuner ønsker at skabe kulturelle aktiviteter i midtbyerne, således at byrummet i højere grad udnyttes, danner ramme for og skaber mulighed for kulturelle udfoldelser og oplevelser til gavn for kommunernes borgere og gæster.
Vi vil bidrage til udviklingen af byer, der summer af kulturel aktivitet og æstetiske oplevelser og aktiviteter som udfolder ungdommens og vækstlagets kreativitet. Vi ønsker at skabe rum, hvor borgerne inspireres og motiveres til kulturel udfoldelse og udvikle aktiviteter, der skaber en levende kulturby – også efter lukketid.
MÅL:
• At øge kvaliteten og antallet af kulturelle og kunstneriske aktiviteter i byens rum ved at:
o kvalificere og udfordre byudviklingen gennem tværkommunalt samarbejde i kulturregionen
o kvalificere byrumsudviklingen gennem borgerinvolvering
o fremme byrumsudviklingen gennem samarbejde med kulturinstitutioner
o udvikle byrummenes anvendelighed gennem kulturelle eksperimenter
Ungekultur: De unge skal sikres udfoldelsesmuligheder på kunst- og kulturområdet med mulighed for egne aktiviteter og netværk i kulturaftaleområdet. Hvordan kan det sikres, at unge fra kulturaftalekommunerne får mulighed for at udvikle sig og udfolde sig på de kunstneriske og kulturelle områder? Hvorledes skabes netværk og kunstneriske/ kulturelle miljøer, hvor unge kan møde andre unge, der udfolder sig på kunst- og kulturområdet? Besvarelsen af disse spørgsmål er kernepunktet i indsatsområdet på ungekulturområdet.
Vi ønsker med indsatsområdet at lade de unge komme på banen og selv tage ansvar og initiativ i forbindelse med udvikling og afvikling af kunst- og kulturaktiviteter af høj kunstnerisk og kulturel kvalitet samt at fremme unges tilgængelighed til ungekultur og ungekunst i kulturregionen. For at fremme de unges kunstneriske og kulturelle udvikling i kulturregionen
skal de unges kunstneriske og kulturelle aktiviteter bl.a. ske i samarbejde og med inspiration fra professionelle kunstnere fra ind- og udland. Under indsatsområdet ønskes der endvidere særlig fokus på unge ikke-brugere af de traditionelle kulturtilbud, så en større andel af unge inddrages og deltager aktivt i kulturlivet. Der er et uudnyttet kunstnerisk og kulturelt potentiale i ungemiljøet, som ønskes aktiveret i forbindelse med det kulturregionale samarbejde med deltagelse af relevante aktører både på ungeområdet og på kunst- og kulturområdet, så regionen udvikler et stærkt og bæredygtigt kulturmiljø for, med og af unge.
MÅL:
At øge kvaliteten og antallet af kulturelle og kunstneriske aktiviteter for, med og af unge ved at:
o styrke det tværfaglige og tværkommunale samarbejde på ungeområdet i kulturregionen
o understøtte udviklingen af de unge kulturskaberes kompetencer til at udvikle og gennemføre kulturelle aktiviteter i byens rum
o fremme talentudviklingen af unge udøvende kunstnere i forbindelse med deltagelse i kulturaktiviteter
o etablere de unge som fortsat synlige kulturaktører i byens rum
Kapitel 4
Bevillinger knyttet til aftalen
Til indsatsområderne i aftalen indgår tilskud fra den statslige Pulje til kultur i hele landet og medfinansiering fra kulturregionen.
Økonomiske rammer | |||||
Kulturregion Østjysk Vækstbånd/kr. | 2016 | 2017 | |||
Kulturmini- steriet | Regional medfinansi. | Kulturmini- steriet | Regional medfinansi. | ||
Tilskud fra Puljen til kultur i hele landet | 1.600.000 | 1.600.000 | 1.900.000 | 1.900.000 | |
I alt | 1.600.000 | 1.600.000 | 1.900.000 | 1.900.000 | |
Økonomisk ramme pr. år | 3.200.000 | 3.800.000 | |||
Økonomisk ramme, aftaleperiode | 7.000.000 |
Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingens fordeling er nærmere beskrevet i bilag 1.
Kapitel 5
Evaluering og regnskabsoplysninger
5.1. Evaluering
Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål.
Kulturregion Østjysk Vækstbånd skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og resultater med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige regioner og med henblik på dialog med Kulturstyrelsen. For nye aftaler indsendes regnskab og status/midtvejsevaluering den 15. september i aftalens andet år. Efterfølgende år indsendes status pr. 15. september. Senest den 1. marts i aftalens fjerde og sidste år skal kulturregionen indsende en skriftlig evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale. Evalueringens udformning skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer herfor.
5.2. Regnskabsoplysninger
Kulturregion Østjysk Vækstbånd skal for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for forbruget af tilskud fra Puljen til kultur i hele landet. Der skal kun redegøres for modtagne tilskud fra statslige finansieringskilder.
Kulturregionen skal endvidere for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for den regionale medfinansiering. Regnskabsoplysningerne skal vise, hvor stort et statsligt hhv. regionalt tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter har modtaget fra Puljen til kultur i hele landet.
For tilskud fra Puljen til kultur i hele landet skal der indsendes en oversigt, der viser bevillingens fordeling på projekter under hvert indsatsområde. Der indsendes samtidig en regnskabsmæssig erklæring, hvoraf det fremgår, at revisionen som en del af sin gennemgang af regnskabet bl.a. har påset, at den samlede statslige medfinansiering af den samlede finansiering af hvert indsatsområde ikke overstiger 50 %.
De årlige regnskaber skal være reviderede, og Kulturstyrelsen skal modtage oplysninger om den udførte revision. Regnskaberne skal være Kulturstyrelsen i hænde senest den 15. september det efterfølgende år.
Regnskaberne skal følge de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor.
Regionens kulturinstitutioner skal endvidere indsende statistiske oplysninger og årsregnskaber
m.v. til Kulturstyrelsen i samme omfang som kulturinstitutioner, der ikke indgår i en kulturaftale.
Kapitel 6
Underskrift af aftalen
……………………………… Sted og dato
………………………………. ……………………………
Horsens Kommune Kulturministeren
………………………………. Randers Kommune
………………………………. Silkeborg Kommune
………………………………. Viborg Kommune
Faste bilag
Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3: Uddybende beskrivelse af indsatsområder
Bilag 1
Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Statslige bevillinger fra Puljen til kultur i hele landet
Staten kan yde tilskud til særlige indsatsområder som led i en kulturaftale fra Puljen til kultur i hele landet, som er en del af de kulturelle udlodningsmidler.
Tilskuddene fra udlodningsaktstykket udbetales i to årlige rater. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke er omfattet af prisreguleringer. Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til det næste inden for aftaleperioden. Staten kan kræve ikke-anvendte tilskud tilbagebetalt ved aftalens udløb.
Tildelingen af udlodningsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år.
Fordeling af udlodningsmidler og kulturregionens egenfinansiering til konkrete indsatsområder fremgår af oversigten nedenfor.
Årlig statslig bevilling til indsatsområder 2016 - 17
Indsatsområde/kr. | 2016 | 2017 |
Den kulturelle byudvikling | 1.100.000 | 1.100.000 |
Ungekultur | 500.000 | 800.000 |
I alt | 1.600.000 | 1.900.000 |
Kulturregionens egenfinansiering af indsatsområder 2016 - 17
Indsatsområde/kr. | 2016 | 2017 |
Den kulturelle byudvikling | 1.100.000 | 1.100.000 |
Ungekultur | 500.000 | 800.000 |
I alt | 1.600.000 | 1.900.000 |
Bilag 2
Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen
Kulturaftalen mellem kulturministeren og Kulturregion Østjysk Vækstbånd har virkning for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.
Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom.
Ved væsentlige ændringer af grundlaget forstås f.eks. ændringer i lovgivning, som har virkning for de bevillinger, der indgår i rammebevillingen, og ændringer i den regionale egenfinansiering, som indebærer, at rammebevillingen skal reguleres. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisterende aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden.
Hvis en kommune/region, der indgår i aftalen, ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at tilslutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring af sammensætningen af parterne bag aftalen.
Bilag 3
Uddybende beskrivelse af indsatsområderne
Indsatsområde: Den kulturelle byudvikling | ||
1. | Indsatsområdets indhold | Der vil med projektet Levende byrum i kulturregionens fire kommuner blive igangsat en lang række forskellige kulturelle aktiviteter i byens rum, der alle understøtter ambitionen om at skabe levende kulturbyer til glæde og gavn for kulturregionens borgere. Kulturregionens kommuner ønsker gennem projektperioden at kvalificere byrumsudviklingen og ressourceudnyttelsen gennem fælles erfaringsudveksling og sparring. Netop gennem det tværfaglige og tværkommunale samarbejde udnyttes fire kommuners erfaringer og faglige indsigt i kvalificeringen af byrumsprojekterne. Samarbejde på tværs mellem kulturregionens kommunale aktører (arkitekter, planlæggere og kulturkonsulenter) og forskellige kulturelle institutioner samt involvering af lokale borgere skal sikre bedre og mere bæredygtige byudviklingsløsninger på sigt. Horsens Kommune ønsker gennem kunstneriske og kulturelle aktiviteter i midtbyen med bl.a. lys som virkemiddel, at skabe et aktivt og attraktivt byrum for byens borgere og besøgende. Randers Kommune ønsker med projektet Min Havn – Min By at undersøge havnens karakter og oplevelsesmæssige potentiale gennem en række kunstneriske indgreb og bruger- og borgerinddragende aktiviteter. Viborg Kommune ønsker, i et nært samspil med byens kulturinstitutioner, at indtænke institutionernes |
formidling, aktiviteter og publikumsinvolvering i byens rum med henblik på at skabe nye typer levende byrum. Silkeborg Kommune ønsker bl.a. gennem projekt SKVULP at omdanne de bynære søarealer, som på nuværende tidspunkt udgør parkeringsområder, til platforme for kulturel udfoldelse. | ||
2. | Indsatsområdets formål | Det overordnede formål med indsatsområdet er at skabe levende kulturbyer i kulturregionen som via gennemførelse af kunstneriske og kulturelle eksperimenter viser nye potentialer og muligheder i byens rum. |
3. | Hvilke samarbejdsparter indgår i indsatsområdet? | De primære samarbejdspartnere i kulturregionen i forbindelse med projektet Levende Byrum er medarbejdere fra de to forvaltninger byplan og kultur samt lokale kulturinstitutioner. Endvidere involveres borgere, frivillige og foreningsliv i de forskellige projekttiltag, hvor det giver mening. Ligesom projektet i projektperioden bestræber sig på at etablere nationalt og internationalt samarbejde for at fremme indsatsområdet. Ledelsen af de lokale indsatser er forankret i kulturforvaltningerne i de fire kommuner og ledelsen af den tværkommunale projektudvikling og evalueringsopsamling varetages af kulturregionen. |
4. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | Effektmålingen af indsatsområdet i kulturregionens fire kommuner vil være både kvantitativ og kvalitativ funderet. Effekten af den gennemførte indsats forventes at være: • At kvalificere og udfordre byudviklingen gennem tværkommunalt samarbejde i kulturregionen. • At der har været afholdt en lang række forskellige kulturarrangementer i byens rum. • At et stort antal borgere har deltaget i de afviklede aktiviteter. |
• At mange borgere har været involveret i udviklingen og afviklingen af de kulturelle projekter. • At det gennem spørgeskema- og interviewundersøgelser sandsynliggøres at indsatsen har haft en effekt på borgernes opfattelse af deres by som levende kulturby. | ||
5. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Budget Levende byrum Finansiering Levende byrum |
Byrumskoordinatorer i fire byer | 640.000 |
Byrumsaktiviteter i fire byer | 2.440.000 |
Fælles projektaktiviteter bl.a.: | 450.000 |
- Evalueringsopsamling | |
- Tværgående projektudvikling | |
Administration og økonomistyring | 870.000 |
I alt: | 4.400.000 |
Kulturministeriet | 2.200.000 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 2.200.000 |
I alt: | 4.400.000 |
Indsatsområde: Ungekultur | ||
1. | Indsatsområdets indhold | Der igangsættes med projektet Levende ungekultur i kulturregionens fire kommer en ungeindsats, som understøtter udviklingen, synligheden og kvaliteten af de unges kulturelle aktiviteter i byens rum. Ungekoordinatorerne fra kulturregionens fire kommuner samarbejder tæt om udviklingen og afviklingen af ungekulturprojekterne. Der kunne eksempelvis i kulturregionen afvikles en international dansekonkurrence, flere street art-festivaler, musikfestivaler, teaterforestillinger i byens rum og byrumseksperimenter, som afsøger stedets anvendelighed samt udsmykning af husgavle og murforløb af eller i samarbejde med professionelle kunstnere. Et særligt fælles udviklingsområde i kulturregionen er kvalificeringen af de unge kulturaktørers kompetencer i hele kulturregionen. Det tværregionale kompetenceudviklingsforløb, som ikke ville kunne løftes af de enkelte kommuner hver for sig, genererer, udover talentudvikling af de unge, projektsamarbejder på tværs af regionen, fordi de unge gennem forløbet får kendskab til hinandens kompetencer og interessante projekter. Horsens Kommune ønsker med indsatsen at understøtte udviklingen af byrum og bylivsaktiviteter for, med og af unge og etablerer bl.a. til formålet en pulje der imødekommer ungeinitiativer for de 16 til 25- årige. Randers Kommune ønsker at fremme udviklingen af et ungekulturvækstlag og understøtte unges realisering |
af kulturelle events og projekter i byen. Særligt fokus lægges der på udviklingen af ungekulturfestivallen MYWAY. Silkeborg Kommune ønsker særligt at fokusere på at inkludere og engagere unge fra bl.a. erhvervs- og produktionsskolerne i de ungdomskulturelle indsatser og tiltag i kommunen, for derved at synliggøre de unges kulturelle potentiale og muligheder i kommunen. Viborg Kommune ønsker at skabe bedre rammer for unges aktiviteter i byens rum. Med projektet VAD (viden, aktivitet, dims) sættes der fokus på øget fleksibilitet og kvalitet i forbindelse med afviklingen af ungdomskulturelle aktiviteter i byens rum. | ||
2. | Indsatsområdets formål | Formålet med projektet er at øge kvaliteten og antallet af kulturelle og kunstneriske aktiviteter for, med og af unge, samt understøtte udviklingen af de unges kompetencer og synlighed som kulturaktører i byens rum. I projektet Levende ungekultur indgår talentudvikling af unge på flere niveauer. Her udvikles talentet for at afvikle kulturarrangementer bl.a. i samarbejde med frivillige og talentet for at udøve en kunstnerisk genre (eksempelvis musik, dans, teater og billedkunst) ved at de udøvende får mulighed for at indgå i de kulturarrangementer, der afvikles. |
3. | Hvilke samarbejdsparter indgår i indsatsområdet? | Kulturmedarbejdere fra kulturregionens fire kommuner, kulturinstitutionsmedarbejdere fra bl.a. Medborgerhuset Stationen i Viborg og RandersEgnsteater samt relevante uddannelsesinstitutioner og foreninger i kulturregionens fire kommuner. |
Projektets primære formål er at understøtte talentudviklingen og kvalificere ildsjælenes tiltag og idéer på kulturområdet. Projekterne i Levende ungekultur gennemføres med en stor frivilligindsats; en indsats som er af stor betydning for udviklingen af det lokale kulturmiljø i kulturregionen. | ||
4. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | Effektmålingen af indsatsområdet i kulturregionens fire kommuner vil være både kvantitativ og kvalitativ funderet. Effekten af den gennemførte indsats forventes at være: • At det tværfaglige og tværkommunale samarbejde på ungeområdet i kulturregionen er styrket. • At der har været afholdt et øget antal kulturelle aktiviteter for med og af unge i byens rum. • At flere unge har deltaget i afviklingen af kulturarrangementer. • At flere unge har opnået bedre og udviklet kompetencer i relation til kulturafvikling. • At talentudviklingen af unge udøvende kunstnere er blevet fremmet i forbindelse med deltagelse i kulturaktiviteter. • At der er etableret bæredygtige ungekulturmiljøer i kulturregionens fire kommuner. • At der er skabt et netværksfundament for kommunernes ungdomskulturelle vækstlag. |
5. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Budget Levende ungekultur |
Ungekoordinatorer i fire byer | 548.000 |
Byrumsaktiviteter i fire byer | 1.172.000 |
Fælles projektaktiviteter bl.a.: | 450.000 |
- Kompetenceudvikling af unge | |
- Evalueringsopsamling | |
Administration og økonomistyring | 430.000 |
I alt: | 2.600.000 |
Kulturministeriet | 1.300.000 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 1.300.000 |
I alt | 2.600.000 |
Finansiering Levende Ungekultur