Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
CYKLER, KNALLERTER, BARNEVOGNE M.M 3
SKURE, UDESTUER, CARPORTE MV 5
VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN 5
REGLEMENT FOR HUSDYRHOLD I AFDELING 210 5
ØNSKER DU FLERE OPLYSNINGER Så står vi naturligvis til rådighed! 6
I Aars Boligforening har vi mange beboere, som alle er mere eller mindre afhængige af hinanden. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af, at tage hensyn til hinanden. Det er derfor nødvendigt at have nogle retningslinjer, så alle ved, hvordan vi gør i afdelingen og gør det til et godt sted at bo, for os selv og alle andre beboere.
Afdelingens husorden er vedtaget og godkendt på et afdelingsmøde.
Tilføjelser/ændringer kan kun vedtages på et afdelingsmøde.
Husordenen er et redskab til at skabe god ro og orden blandt beboerne, holde bebyggelsen, haven og friarealerne i pæn stand og dermed minimere vedligeholdelsesomkostningerne.
Affald skal håndteres efter de til enhver tid gældende kommunale regler.
Husholdningsaffald afleveres i lukkede poser i affaldscontainer. Papir og pap, glas og plastik skal sorteres og afleveres i de affaldscontainere der er opstillet hertil.
Storskrald: der henvises til Vesthimmerlands Forsyning for gældende regler og afhentningstidspunkter. Læs mere på: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Storskrald: Særligt for Grønningen 3 – 5, Hvilsom henvises til Mariagerfjord Kommune for gældende regler og afhentningstidspunkter. Læs mere på: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
Der må ikke opsættes udvendige antenner, paraboler eller lignende uden skriftlig tilladelse fra Aars Boligforeningens administration.
Af hensyn til afdelingens ydre fremtræden, skal terrasse holdes rene og ryddelige. De må ikke benyttes til opbevaring af affald, gamle møbler og lignende. I træ og murstensfuger må der skrues eller bores 4 cm ind i materialet. Huller skal reetableres ved fraflytning. Yderligere boring skal der ansøges om hos Aars Boligforenings administration.
Ved facader forstås både mursten og træværk. Anvendelse af grill på terrasser og i haver er tilladt, når det sker under hensyntagen til de omkringboende. For at minimere bl.a. røggener anbefales anvendelse af gas- eller elektrisk grill.
Bilkørsel og lignende på gangstier, flisearealer og græsplæner er ikke tilladt. Ambulance- og redningskøretøjer er undtaget. Af hensyn til sikkerhed og afdelingens beboere, skal der køres med forsigtighed på boligvejene.
Al unødig motorstøj skal undgås.
CYKLER, KNALLERTER, BARNEVOGNE M.M.
Henstilling af cykler, knallerter, el-scootere
m.v. skal ske på en måde, som ikke er til gene eller ulempe for de øvrige beboere og indskrænker fri færdsel i opgange eller gangstier. De skal i stedet stilles på de steder eller i de rum der er indrettet hertil.
Barnevogne, klapvogne og legeredskaber må ikke stilles, så de kan være til gene for andre beboere.
Energiruder som afdelingen er forsynet med, er det kun tilladt at påsætte godkendt lys folie til energiruder. Ligeledes må rullegardiner og lignende heller ikke monteres helt tæt på ruderne (min. afstand – 2 cm.), da dette også kan udløse revner.
Samme forhold er gældende for fordøren.
For ikke at tiltrække rotter og lignende er det vigtigt, at fugle og andre dyr ikke fodres direkte fra jorden eller på terrasse/altan.
Vil du være god ved dyrene, kan der opsættes et foderbræt/fuglehus. Dog ikke på altan.
Afdelingens ejendomsforsikring dækker almindeligvis brand, brandskade, vandskade, indbrud og forsøg på indbrud, men ikke dit normale indbo. Heller ikke vandskade på indbo som følge af rør- eller radiator- sprængninger dækkes af afdelingen.
Derfor opfordre vi kraftigt til, at du har tegnet en husstands- eller familie-forsikring (indboforsikring).
Forurening af inden- og udendørs fællesarealer medfører pligt til omgående at rydde op efter sig.
Vær også opmærksom på, at der hverken i boligen, skure, garager, haver eller lignende steder opbevares eller anvendes ting, som f.eks. ved lugt, støj eller brandfare kan være til gene eller fare for afdelingen og dens beboere.
Vi vil alle gerne bo i et pænt kvarter!
Aars Boligforenings ejendomsfunktionærer yder en stor indsats for at holde de grønne arealer flotte og trimmede. - DERFOR - er det meget vigtigt, at afdelingens beboere - både børn og voksne - værner om områderne, således der er pænt omkring vore boliger.
Det betaler sig, da ødelæggelser og hærværk jo er med til at øge vore huslejer!
Have- og gang/opholdsarealer rengøres og vedligeholdes af den enkelte lejer. Det betyder bl.a. at haven skal renholdes for
ukrudt i bede og under hæk og græsset skal slås regelmæssigt eller efter behov.
Hækken skal fremstå velholdte og skal klippes mindst to gang om året, på havens side. Første gang inden Sankt Hans aften og anden gang senest udgangen af uge 41.
Hækken må ikke være højere end 160cm.
Have- og gangarealer må ikke benyttes til opbevaring af gamle møbler, affald og lignende. Gældende for gangarealer må dette ikke anvendes til tørreplads.
Ved generelle ændringer i haven skal der indhentes skriftlig tilladelse fra Aars Boligforenings administration.
Der skal altid indhentes skriftlig tilladelse fra Aars Boligforenings administration, inden man opsætter hegn, stakitter, markiser eller lignende.
Se gældende husdyrreglement for husdyrhold i afdelingen.
Skulle du føle dig generet af dine medbeboere og i ikke selv kan løse problemet ved at tale med hinanden, skal en evt. klage sendes skriftlig til Aars Boligforenings administration.
Lad ikke børnene lege eller opholde sig, hvor det kan være til fare for dem selv eller til væsentlig gene for de øvrige beboere.
Det er ikke tilladt at tegne eller male på afdelingens træ- og murværk, eller på anden måde beskadige afdelingen eller dens haveanlæg. Boldspil henvises til de pladser, som er indrettet hertil. Det ikke tilladt at sparke med bold mod husfacaderne.
Værktøj, boremaskiner og andre støjende maskiner må kun benyttes i dagtimerne mellem kl. 08:00 og kl. 20:00, men bør reduceres mest muligt.
Benyttelse af radio, TV, musikinstrumenter
m.v. skal ske under hensyntagen til naboerne.
Spil altid for lukkede døre og vinduer!
I de sene aftentimer skal du vise særlig hensyn til de omkringboende beboere, bl.a. ved at dæmpe musik og samtale, så andres nattero ikke forstyrres.
Normalt skal der være ro efter kl. 23.00. Skal du holde fest, er det en god idé at informere de omkringboende beboere, evt. ved opslag, for at sikre sig, at de er bekendt med støj efter kl. 23.00.
Vær opmærksom på, at du som lejer er ansvarlig for al støj i lejemålet, også når det forvoldes af medlemmer af din husstand, gæster eller andre som du giver adgang til din bolig.
Parkering af personbiler og motorcykler skal altid finde sted på de etablerede parkeringspladser.
Busser, last- og campingvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke henstilles i boligområdet og heller ikke på afdelingens parkeringsplads. Campingvogns- og trailerparkering, dvs. mere end 2 x 24 timer, kan kun ske med aftale med Aars Boligforenings administration.
Hvis du ser en rotte eller et andet skadedyr, så kontakt straks Aars Boligforenings administration.
Der skal altid indhentes skriftlig tilladelse fra Aars Boligforenings administration, inden
man opsætter udestuer, skure, drivhuse, legehuse, carporte og lignende. Det kan være nødvendigt at indhente bygningsmyndighedernes godkendelse.
Snerydning og glatførebekæmpelse på ”egen grund”, påhviler lejeren.
Ved vask og tørring af tøj i boligen skal der foretages rigelig udluftning for at undgå fugtskader. Det er tilladt at anvende gulv- og paraply-stativer i haven/på altanen.
Stativerne skal placere så de synsmæssigt generer mindst muligt. Gangarealer må ikke anvendes til tørreplads.
Se vedligeholdelsesreglementet.
REGLEMENT FOR HUSDYRHOLD I AFDELING 210
1. Hunde som er omfattet af Justitsministeriets bekendtgørelse om forbudte hunderacer i Danmark, må ikke holdes i afdelingen og må ikke medbringes ved besøg i afdelingen.
2. Pr. den 14.09.2022, må der maksimalt holdes 1 husdyr pr. lejemål (hund eller kat). Husdyr anskaffet før denne dato, skal ikke afskaffes.
3. Hunde skal luftes i snor, og ledsages af en person, som har fuld kontrol over dyret.
6. Der skal kunne fremvises gyldig forsikringskvittering for hunde (jf. gældende lovgivning).
7. Alle hunde skal bære navneskilt.
8. Ejer skal påse, at husdyr ikke er urenlige på fællesarealerne, gader, haver, legepladser, græsplæner samt i sandkasser.
9. Efterladenskaber skal fjernes omgående.
10. Det er ikke tilladt at lade husdyr støje eller på anden måde være til gene for øvrige beboere. Det gælder såvel i boligen som på terrasser og andre områder.
11. Husdyr må ikke medtages i vaskeriet og i fælleshuset.
12. Anmeldelse om overtrædelse af gældende reglement for husdyr, skal ske skriftligt til Aars Boligforenings administration. Ved overtrædelse af reglementet, kan husdyret kræves fjernet.
13. I øvrigt gælder Justitsministeriets bekendtgørelse vedr. lov om hunde.
Det er dog altid tilladt at have akvariefisk, hamstere samt fugle i bur indendøre.
Antal dog under hensyntagen til øvrige beboere og gener fra dyrene.
Så står vi naturligvis til rådighed!