Lejebetingelser for køle/frysningstrailere, trailere, badmobiler, toiletvogne etc.
Lejebetingelser for køle/frysningstrailere, trailere, badmobiler, toiletvogne etc.
Såfremt der ikke er lavet en anden skriftlig aftale, gælder nedenstående regler.
Det ikke er tilladt at sætte tape, herunder bla. gaffatape, fast på materiellet, da evt. limrester/ fjernelse af tape kan påføre materiellet skader.
Den, der rekvirerer ydelsen, betegnes i det følgende som lejer og Xxxxxxxxxx.xx ApS som udlejer.
LEJEMÅLETS VARIGHED
Lejemålet tager sin begyndelse fra og med den dag, det lejede forlader udlejers adresse og til og med den dag, det lejede bliver afmeldt til afhentning af udlejer, eller samme dag lejer afleverer det lejede på udlejers adresse.
Afleveres det lejede retur før aftalt tid, berettiger det ikke til lejekreditering. Lejemålets varighed fremgår altid særskilt på lejeaftalen.
LEJERS FORPLIGTELSER
Lejer er forpligtet til at håndtere det lejede materiel efter gældende forskrifter og sikkerhedsforanstaltninger. Materiellet må endvidere kun benyttes til det formål, som det er beregnet til.
Lejer er berettiget til at afhente og aflevere lejet materiel på udlejers adresse, i hvilket tilfælde lejer har det fulde ansvar under såvel af- og pålæsning, som under transporten.
Lejer er forpligtet til at reklamere den første lejedag i tilfælde af fejl og mangler ved det lejede. Efterfølgende reklamationer har således ingen retsvirkning.
Lejer må ikke lade udføre reparationer eller forandringer på materiellet. Eventuelle reparationer i lejeperioden må således alene udføres af udlejer eller en af udlejer anvist reparatør. Lejer er erstatningsansvarlig for eventuelle skader materiellet bliver påført ved reparationsarbejder i strid med det ovenfor anførte. Udlejer hæfter ikke for reparationer, som lejer desuagtet har ladet foretage.
Lejer er i lejeperioden forpligtet til at foretage sikkerhedsmæssig kontrol og driftsmæssig daglig vedligeholdelse af materiellet, herunder løbende rengøring etc.
Lejer er pligtig at tegne de fornødne forsikringer (eks. en løsøreforsikring) ved opbevaring af fødevarer eller lignende i køle/ frysetraileren. I forbindelse med nedbrud på køle/fryseanlægget, er udlejer ikke forpligtet til at dække lejers selvrisiko for løsøreforsikring/ værdien af lejers eventuelle indhold i køle/frysetraileren.
Det påhviler lejer at ansvarsforsikre trækkrogen på det trækkende køretøj. BEMÆRK at dette ikke er en forsikring, der automatisk er omfattet af bilens lovpligtige ansvarsforsikring.
Udlån eller fremleje til tredjemand må ikke finde sted, uden udlejers skriftlige samtykke. Ligeledes må materiellet ikke flyttes til anden adresse end den aftalte, uden udlejers skriftlige samtykke.
Lejer må under ingen omstændigheder - uden udlejers skriftlige samtykke - lade materiellet udføre af Danmark.
Lejer er forpligtet til at aflevere det lejede materiel ved lejeforholdets ophør i rengjort og samme stand som ved modtagelsen, hvilket vil sige uden skader, fejl og/eller mangler. Skulle der ved materiellets hjemkomst være skader, fejl og/eller mangler, herunder frostskader, er lejer forpligtet til at afholde udgiften til udbedring heraf.
Eventuel manglende eller ødelagte dele, trappe, betjeningsgreb, støtteben, elkabler, nøgler m.m. erstattes af lejer til nypris således, at lejer erstatter udlejers faktuelle omkostninger til indkøb af erstatningsudstyr, uden hensyntagen til/med fradrag for forbedring.
Såfremt lejer ikke returnerer samtlige eventuelle løse dele tilhørende det lejede, beregnes gældende dagsleje pr. påbegyndt dag de manglende løse dele ikke er returneret på udlejers adresse. Lejer er samtidigt forpligtiget til at afholde udlejers udgifter til evt. midlertidig erstatning for den/ de manglende løse dele. Xxxxx mister samtidigt sit depositum, såfremt udlejer må rykke for det manglende mere end én gang.
Lejer påtager sig i lejeperioden enhver risiko og ansvar i forbindelse med materiellets benyttelse, herunder skader på personer, ting eller materiel. Uanset skader der måtte ske som følge af forkerte vægtangivelser, urigtige oplysninger om underlagets bæreevne, forkerte og/eller mangelfulde beskrivelser af forholdene på opstillingsadresse og/eller de forhold i øvrigt hvorunder materiellet skal anvendes og/eller skader som følge af forkert eller mangelfuld betjening af materiellet.
Lejer er ikke berettiget til at kræve erstatning for tab opstået i forbindelse med brug af materiellet, herunder driftstab og tabt avance. Enhver omkostning i tilfælde af evt. arbejdsstandsning på grund af fejl på eller havari af materiellet er således udlejer uvedkommende.
UDLEJERS FORPLIGTELSER
Udlejer er forpligtet til at materiellet ved lejeforholdets opstart er i rengjort, driftsklar og lovpligtig stand.
Udlejer har til enhver tid ret til at få adgang til inspektion af det lejede materiel.
Udlejer foretager eftersyn af materiellet inden for rimelig tid, efter at dette er returneret til udlejers adresse.
Udlejer holder i udlejningsperioden det lejede materiel behørigt forsikret i henhold til gældende forskrifter herfor.
Udlejer er ikke ansvarlig for tab opstået i anledning af force majeure.
RISIKO OG ANSVAR - LEJER
Lejer hæfter for udlejers selvrisiko ved skader på materiellet. Selvrisikobeløb på kr. 6.000,-
Xxxxx er ansvarlig for alle skader inklusive tyveri og hærværk, og hæfter fuldt for de omkostninger, udlejer måtte få i forbindelse hermed.
Ved tyveri og totalskade bliver tabet beregnet svarende til nyværdi indtil fem år efter materiellets anskaffelse. Er materiellet over fem år, bliver tabet beregnet efter dagsværdi.
Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af lejers grove uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse af forpligtelser i henhold til disse betingelser.
Tyveri, hærværk eller anden kriminalitet på det lejede skal meddeles udlejer og politi inden for 24 timer efter hændelsen. Xxxxx skal sørge for, at en politirapport bliver sendt til udlejer.
Øvrige skader på det lejede skal ligeledes meddeles udlejer inden for 24 timer fra skaden er eller burde have været opdaget. Xxxxx har pligt til at udfylde en skadesanmeldelse, som indeholder oplysninger om skadedato, skadested og årsag til skadens opståen. Meddeles det ikke udlejer rettidigt, faktureres skader og tyveri fuldt ud. Alle meddelelser vedrørende skader på eller tyveri af det lejede skal rettes til udlejer.
Efter afmelding af lejematerialet til udlejers afhentning/ returnering på udlejers adresse, hæfter lejer for materiellet stand i op til 72 timer, medmindre andet er aftalt ved afmeldingstidspunktet.
PRISER OG BETALINGSBETINGELSER
Samtlige oplyste priser er ekskl. moms, hvis ikke andet er nævnt.
Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, afhentning, returnering og betjening samt alle udgifter til evt. brændstof, smøring, elektricitet, forbrugsafgifter mv. medmindre andet er skriftligt aftalt.
Udlejer kan kræve indbetaling af depositum, og lejeforholder er først gældende, når depositummet er indbetalt. Depositummet fungerer som sikkerhed for bookingen og bliver tilbagebetalt efter endt leje, når udlejer har sikret sig, at maskinerne er tilbageleveret i aftalt stand. Depositummets størrelse kan variere.
Tilkaldes udlejer fysisk, som følge af lejers forkerte brug eller fejlmontering af af- og tilløbsslanger, strømkabler etc. til det lejede, vil udlejers anvendt tid herfor blev udfaktureret efter gældende timelønstakst, dog min. kr. 500,00 eksklusive moms. Denne ekstraudgift er lejer pligtigt at betale udover det allerede aftalte lejebeløb.
Udlejers betalingsbetingelser er netto kontant, medmindre der er indgået særskilt skriftlig aftale med udlejer.
I tilfælde af for sen betaling beregner udlejer rente pr. påbegyndt måned med 2% samt rykker- gebyr efter gældende lovgivning herom.
Eventuelle uoverensstemmelser / tvister mellem lejer og udlejer eller eventuelle modkrav fra lejers side, berettiger ikke lejer til at undlade rettidig betaling af fakturerede beløb.
TRANSPORT, LEVERING OG AFHENTNING
Udlejers transportpriser er beregnet ud fra, at kørslen kan foregå uhindret på et stabilt, kørefast og jævnt underlag, hvor der ikke skal anvendes mobilkran, køreplader eller lignende. Hvis dette ikke er muligt, må lejer påregne et tillæg til transportprisen.
Transportudgiften sker for lejers regning og bliver beregnet efter gældende takster - som udleveres på forlangende af udlejer - eller tilbud.
Lejer bør være opmærksom på politiets eventuelle krav om, at lejer skal sørge for afspærring af offentligt gadeareal senest 48 timer før opstilling af materiel.
Udlejer påtager sig intet ansvar for evt. ekstra omkostninger, som kan opstå som følge af parkerede biler eller lignende på det afspærrede område. Hvis der i den forbindelse afkræves en p-afgift, viderefaktureres denne til lejer med et tillæg på 10% af den faktisk opkrævede afgift.
Når materiel leveres til aftalt tid, og der af årsager, som ikke skyldes udlejer, opstår ventetid inden aflæsning kan finde sted, vil denne ventetid blive faktureret til lejer.
AFLYSNING
Lejer kan frit aflyse lejeforholdet skriftligt, og få depositum returneret, såfremt aflysning sker inden 14 dage før lejeperiodens opstart.
Aflyser lejer 14 dage før lejeperiodens opstart vil depositummet ikke blive returneres, og betragtes som tabt arbejdsfortjeneste.
Aflyser lejer mindre end 7 dage før lejeperiodens opstart, hæfter lejer for 50% af lejebeløbet, og evt. indbetalt depositum returneres ikke.
Aflyses lejeforholdet 24 timer før afvikling er lejer forpligtet til at betale fuld lejepris. Evt. depositum vil blive returneret.
Udlejer kan til enhver tid aflyse en lejeaftale med minimum 48 timers varsel.
I ØVRIGT
I tilfælde af misligholdelse af det lejede materiel, anden overtrædelse af nærværende "Generelle lejebetingelser" fra lejers side samt manglende betaling, er udlejer berettiget til - for lejers regning - at hjemtage det lejede uden forudgående varsel.
Eventuelle rabatter af enhver art ydes kun på betingelse af rettidig betaling.
Det lejede må ikke anvendes til befordring af personer, dyr eller ulovlig transport (smugleri eller lignede).
Ændringer i lejeforholdet sker kun under forbehold for disponibelt maskinel. Lejer erstatter udlejers tab i henhold til dansk ret.
Der tages forbehold for prisændringer, tryk- og tastefejl.
LOVVALG OG VÆRNETING
Lejeforholdet er omfattet af dansk ret og værnetinget er Retten i Aarhus.
ÆNDRINGER
Udlejer forbeholder sig ret til at ændre nærværende “Generelle lejebetingelser”.
Nyeste opdatering af lejebetingelser, priser m.m. vil altid være tilgængelige på udlejers hjemmeside.
RYGEPOLITIK
Det er ikke tilladt at ryge indendørs i udlejers vogne/ trailere. Overtrædelse heraf vil medføre fakturering af ekstra rengøring.
Opdateret februar 2022