FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2020

Indhold

Lokalaftalen om arbejdstid blev indgået lige før sommerferien i 2019.

Selvom den kun havde fungeret i kort tid, var det meningen at den skulle evalueres i skole- året 2019-2020.

Bestyrelsen besluttede derfor at indhente foreløbige evalueringer i efteråret og starten på vinteren fra tillidsrepræsentanterne. En gennemgående kommentar var, at lærerne fortsat var presset, og at den aftalte dialog om opgaveoversigten havde svære vilkår.

Der var tilrettelagt et evalueringsforløb med en række skolebesøg sammen med forvaltnin- gen, hvor de to parter i fællesskab skulle høre om skolernes erfaringer. Det første - og eneste

- skolebesøg blev afholdt onsdag 11. marts. Senere samme dag begyndte nedlukningen af samfundet på grund af corona, og den del af evaluering af den lokale arbejdstidsaftale blev skubbet til side.

Efter sommerferien har indgåelsen af den centralt indgåede arbejdstidsaftale bevirket, at vi har udskudt den videre evaluering.

I årets løb har KLF´s sekretariat været på en lang række skoler for at forklare aftalen og være behjælpelig med at vurdere den konkrete udmøntning på skolerne. Foreningen har til hjælp for den enkelte lærer udarbejdet nogle brugervenlige regneark, der kan anvendes til at skabe overblik. Regnearkene kan downloades fra hjemmesiden - DLF InSite. Sekretariatet i KLF er i øvrigt meget indstillet på både at komme ud på skolerne og yde telefonisk bistand.

I den mundtlige beretning vil evaluering og kommende forhandlinger om lokalaftalen blive nærmere omtalt.

Periodeforhandlingerne

Resultatet af afstemningen om arbejdstid blev et ja både på landsplan og i København.

Nu forestår der forhandlinger med BUF om, hvordan den centrale aftale kan spille sammen med en lokal aftale i København. De centrale parter har desuden tilrettelagt et større pro- gram med implementering og evaluering af den nye arbejdstidsaftale. Der skal bl.a. afholdes kick-off møder for kommuner og tillidsrepræsentanter, hvor der sker orientering om indhold og intentioner med Arbejdstidsaftalen 20.

OK21

DLF’s Hovedstyrelse har vedtaget nogle foreløbige krav til OK 21, som kredsene i DLF skulle sørge for at debattere blandt medlemmerne. Men vedtagelsen af Arbejdstid 20 ved ur- afstemningen er det samtidigt aftalt, at der ikke skal forhandles arbejdstid ved OK21.

XXX’x bestyrelse har besluttet at debattere de foreløbige krav til OK21 på et TR-møde 3. september og et medlemsmøde 16. september.

Der vil i den mundtlige beretning blive redegjort for prioriteringen af de endelige krav, som vedtages på DLF’s kongres 22.-23. september.

En lang række forhold spiller ind på det endelige overenskomstresultat, som skal være gæl- dende fra 1. april.2021. Ikke kun modpartens krav og forventninger, men også de faglige or- ganisationers evne og vilje til sammenhold og gensidig opbakning. Ved den seneste over- enskomst var KLF sammen med de københavnske fagforeninger med til at præge

forhandlingerne ved vores insisteren på sammenhold med musketéred sloganet ’En for alle - alle for en’.

2. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI

Københavns Kommunes budget 2020 og 2021

Københavns kommunes økonomi og økonomien til skoleområdet er afhængig af de økono- miske rammebetingelser, som aftales mellem regeringen/finansministeren og Kommunernes Landsforening/KL til service og anlæg. Det er især økonomien til det kraftigt stigende bør- netal og de mange flere elever med behov for et vidtgående specialundervisningstilbud, der presser kommunen.

Foreningen kæmper sammen med de øvrige københavnske fagforeninger med initiativet ’Skrot Budgetloven’ for at ændre de politiske rammebetingelser.

Udligningsreformen – den omfordeling der er mellem landets rige og fattige kommuner – presser Københavns økonomi, og vi skal med den nye udligningsmodel betale en lille ½ mia. mere årligt til landets fattigere kommuner. For at det skal hænge sammen, er der behov for, at kommunen gør op med det politisk valgte dogme om, at kommuneskatten kun kan gå en vej – nedad. Der er derfor brug for, at København på sigt hæver kommuneskatten, og en mindre stigning vil betyde, at der ikke igen og igen skal skæres i kommunens velfærdsud- gifter. Med en stigning i kommuneskatten på fx 0,5 %, vil København fortsat være den af de 6 største kommuner i landet, der har den laveste kommunale beskatning.

Med budgetaftale 2020 i København fik skoleområdet, som nævnt i sidste års beretning, dækket en udgift på 135 mio. kr. til det stigende antal elever, der visiteres til specialskole- området. Stigningen i antallet af elever med vidtgående specialundervisningsbehov ser ud til at fortsætte, og udgifterne vil her kunne presse Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomi voldsomt. Udviklingen er den samme i hele landet, og problemstillingen bør derfor også lø- ses ved forhandlingerne mellem KL og regeringen.

Corona-situationens betydningen for den danske byggebranche betød, at det økonomiske loft for kommunernes byggeri blev løftet betragteligt. Det betyder, at en række af de nød- vendige byggeprojekter og renoveringsarbejder på skoleområdet, der sidste år blev sat på ’stand by’, nu kan gennemføres.

Budgetloven, og de deraf kommende årligt tilbagevendende besparelser i kommunerne, har betydet, at politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget igen i år har sparet 155 mio. kr. i bud- get 2021. På vores område er der vedtaget besparelser ved at nedlægge kompetencecentre på almenområdet, videreføre besparelse på specialområdet og på administration, reducere ud- gifterne til kørsel i forbindelse med svømmeundervisning, øge deltagerbetalingen på KLF’s sommerkolonier og reducere udgifterne til modersmålsundervisning. En ellers foreslået pris- stigning på skolemad blev ikke vedtaget.

Foreningen har som de tidligere år haft tæt dialog med politikere med vores vurdering af forvaltningens forslag til besparelser og foreningens ønsker til prioriteringer, men desværre lykkedes det ikke at afværge disse forslag. En af de store budgetkatastrofer fik vi dog afvær- get, forslaget om at der kunne effektiviseres op til 50 mio. kr./år i en ny budgettildelingsmo- del for skolerne. En ny model er netop nu til høring – den vil betyde, at nogle skoler får flere penge og andre færre, men samlet set er modellen ressourceneutral.

I perioden frem til og med oktober forhandles det store fælles kommunale budget for ende- ligt at blive vedtaget i Borgerrepræsentationen. Her vil der blive afsat penge til nødvendige investeringer – fx skoleudbygninger og klasselokaler til de mange nye børn. Ved de afslut- tende budgetforhandlinger vil der også være mulighed for prioritering af nye og væsentlige områder, og her har KLF sendt opfordring i forhold til de kommende budgetftil politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget om, at de skal arbejde for en styrket indsats i forhold til dansk som andet sprog og for bedre normeringer i folkeskolen indgår i de kommunale budgetfor- handlinger. Begge indsatser har som formål at mindske det karaktergab, der er mellem de 20

% fagligt svageste og gennemsnittet, og dermed også mindske betydningen af social bag- grund i forhold til faglige resultater og sikre, at alle elever har kompetencer til at gennem- føre en ungdomsuddannelse.

En grundsten i foreningens budgetargumentation er den undernormering, som de køben- havnske folkeskoler fortsat skal fungere med. På en typisk københavnsk skole med 640 ele- ver vil der skulle ansættes 5,5 lærere mere, hvis København i forhold til undervisningsper- sonale skal komme op på gennemsnittet for de seks største byer i Danmark. 5,5 lærere mere pr. skole vil betyde mulighed for holddeling, særlig støtte til elever med faglige, sproglige og sociale problemer og plads til trivselsfremmende initiativer som fx lejrskoler flere gange i skoleforløbet.

Budgetforliget for 2021 betød desværre ikke flere ressourcer til folkeskoleområdet. Forenin- gen har argumenteret kraftigt for, at der er brug for en genopretning af økonomien, der tilde- les til folkeskolen. Det er politisk uansvarligt, at vi fortsat har en markant undernormering i forhold til de store kommuner, forvaltning og politikere plejer at sammenligne os med.

Undernormeringen betyder, at de politiske forventninger til folkeskolen og fornuftige poli- tisk besluttede indsatser i praksis ikke kommer til at virke, når de mødes med virkeligheden i skolen. Et godt eksempel er de store ambitioner fagligt og trivselsmæssigt, der er besluttet af Børne- og Ungdomsudvalget i Strategipapiret: ’Vores børn – fælles ansvar’.

3. PÆDAGOGISKE FORHOLD

Folkeskolereformen og kortere skoledage

Skolereformen består og debatteres fortsat kraftigt. I foråret virkede det som om, at der var en åbning i forhold til et opgør med de lange skoledage. Dette blev desværre afvist af Undervisningsministeren kort efter. I øjeblikket drøfter forligskredsen bag Folkeskolereformen mulighederne for justeringer og ændringer af reformen. Ministe- ren står fortsat stejlt på at opretholde Europas længste skoledag. Nu er der dog håb

igen, da et flertal uden om regeringspartiet stiller stort spørgsmålstegn ved de lange skoledage – ikke mindst på baggrund af en ny OECD-rapport, der dokumenterer, at Danmark har flest undervisningstimer i et grundskoleforløb og bruger færrest kroner pr. undervisningstime.

Nationale test

Københavns Lærerforening har gennem længere tid anbefalet at afskaffe Nationale Test, da de måler forkert og ikke opfylder deres formål, som er at styrke evalueringskulturen på de enkelte skoler.

Nationale Test er blevet et redskab til styring af skolen, der sender data opad i systemet. Det styrker ikke den enkelte lærers arbejde og den enkelte men underbygger i stedet en usund præstationskultur.

I februar måned 2020 skete så det, vi Københavns Lærerforening havde håbet på - Nationale Test blev sat på pause. Desværre ikke for alle elever, da de 20 % dårligst præsterende skoler fortsat skal anvende Nationale Test, samt at en række skoler udtages til at tage test som stik- prøver for at indhente viden om elevernes faglige niveau på nationalt plan.

I Københavns Lærerforening glæder vi os over, at Nationale Test er sat på pause. Ligesom vi glæder os over, at Børne og Ungdoms udvalget i foråret - bl.a. med baggrund i politisk pres fra foreningen - besluttede at henstille til de københavnske skoleledere at sætte de Nati- onale Test i bero indtil videre.

Det er er glædeligt, at Nationale Test sættes i bero, men uforståeligt at de dårligst præste- rende skoler ikke er fritaget for Nationale Test.

Foreningen vil stadig arbejde for, at alle elever undgår at blive udsat for Nationale Test. Desuden vil foreningen deltage aktivt i at præge debatten om, hvad der i fremtiden bør komme i stedet for Nationale Test.

Skolelederuddannelsen

I 2018 lancerede Københavns Kommune en skolelederuddannelse ´Ledelse for øget læring

– Viden, valg og handling i samarbejde med Handelshøiskolen BI i Oslo og med støtte fra

A.P. Møllers fond. Det første hold af skoleledere har nu gennemført uddannelsen, og der er igangsat følgeforskning om resultaterne.

I Københavns Kommune er det politisk vedtaget at afvente følgeforskningen, inden det skal besluttes, om flere københavnske skoleledere skal gennemføre uddannelsen. Det er vi til- fredse med, og det vil undre os, hvis der findes argumenter for at fortsætte uddannelsen i København. Vi har haft en række bekymringspunkter vedrørende denne uddannelse, da ud- dannelsen ikke har udgangspunkt i dansk skoletradition med åndsfrihed og demokrati, men i stedet har fokus på en markedsgørelse af xxxxxx.Xx vil understrege, at vi fortsat bifalder Kø- benhavns Kommunes ønske om at uddanne og dygtiggøre skolelederne. Vi ser gode mulig- heder for kommunen i at indgå et samarbejde med Københavns Professionshøjskole om vi- dere uddannelse af skolelederne.

MeeBook, Aula og læringsmålstyring

Københavns kommunes valg af MeeBook har tidligere været debatteret vidt og bredt. Der er stor forskel på brugen af MeeBook på skolerne bl.a. kravet om, hvor mange

undervisningsforløb, der skal være. Der er centralt fra blevet meldt ud, at man lokalt skal diskutere omfanget og formålet med platformen samt benytte den til det, som man finder fornuftigt.

I august 2019 erstattede Aula Skoleintra. Siden har der fra medarbejderside været en bred kritik af de mangler og begrænsninger, som Aula har ift. til Skoleintra. Aula har langt fra Skoleintras tidligere funktioner og rigtig meget afhænger af, hvor meget tid og energi den enkelte skole bruger på opsætningen. Af oplagte udfordringer kan nævnes beskedsystemets opbygning og funktionalitet, aulas kalender og samarbejdet med diverse widgets som er lin- ket til Aula – det fungerer meget svingende.

Fagportaler, og det at skulle kopiere undervisningsforløb over i Meebook, kræver mange klik. Samspillet mellem Meebook, Aula, Office365 og Teams fylder for mange lærere me- get af den sparsomme forberedelsestid og skaber frustration. I den sammenhæng har det haft betydning, om skolen har haft en plan for implementering og brugt ressourcer på at introdu- cere de nye portaler for lærerne og børnehaveklasseledere.

På trods af utallige opfordringer om det modsatte, så er læringsmålstyring fortsat en stor del af København Kommunes indsats på Børne- og Ungdomsområdet. Dette ses i flere af kom- munens indsatser – bl.a. Læring der ses 2.0 og skolelederuddannelsen. Vi fortsætter arbejdet med at få kommunen til at indse, at tiden er løbet fra læringsmålstyring. Det er i den forbin- delse glædeligt, at Kommunernes Landsforening nu bla. foreslår, at Fælles mål afskaffes og erstattes med en ramme, der beskriver det overordnede faglige indhold og forventninger for undervisningen i stedet for en lang række mål i tjekform. Det bør da få en vis indflydelse i København også.

Vi ser frem til et positivt resultat af vores ønske - som nu også er KL´s ønske - om, at den unødvendige styring erstattes af mindre fokus på at regulere, hvordan lærere, skoler og kommuner konkret løser opgaven, og at der er et større fokus på, hvad vi vil have ud af sko- len.

Inklusion og specialundervisning

Børne og Ungeudvalget har i 2019 beslutte strategien Vores børn-fælles ansvar, hvor der bl.a. står: ”Alle københavnske børn skal indgå i stærke fællesskaber og have et godt dag- og skole- tilbud. Det gælder også de børn, der i et eller andet omfang har brug for en særlig under- visningsmæssig eller pædagogisk indsats. Inkluderende fællesskaber handler om, at vi vil in- kludere de børn, der har glæde af det i almenområdet. Nogle børn har så svære handicap og vanskeligheder, at de har brug for helt særlige tilbud”.

Det er en strategi, KLF er enige i, hvis det betyder, at ressourcerne så også følger med. Vi me- ner, at elever skal tilbydes det skoletilbud, de profiterer af, og at vellykket inklusion kræver tolærerordninger (co-teaching), lærere med viden og uddannelse i specialpædagogik samt en stærk organisering. Hvis inklusionen i de almindelige folkeskoleklasser skal lykkes, må den ikke begrundes i økonomi, altså besparelser. Det vil blive meget dyrere på den lange bane – både økonomisk og menneskeligt, og det kan få konsekvenser for tilslutningen til folkesko- len. Vi må desværre konstatere, at i København opleves det som om, at økonomien spiller en stadig større rolle. Der er et pres på hele skolesystemet, hvor mange lærere giver udtryk for, at flere elever ikke er i det rette tilbud, forstået på den måde, at en BUF Flex elev ville

profitere af at være i klasserækkerne eller på specialskole, en elev i klasserækkerne ville profitere af at være på specialskole, en elev på specialskole ville profitere af at være på dag- behandlingstilbud, altså at flere elever kommer i et billigere tilbud, end det der ville gavne dem, og det de har brug for.

I årene 2017-19 steg andelen af elever, der blev visiteret til et specialtilbud. Det betød, at der i Børne & Ungdomsforvaltningen var et stort merforbrug på specialundervisning.

Heldigvis indså politikerne efter hårdt pres fra bl.a. KLF, at der måtte tilføres ekstra midler, og der blev afsat ekstra 135,5 mio. kr. på service i budget 2020 og frem til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialundervisningstilbud – modkravet var at serviceni- veauet fremover skulle være på 2019-niveau. Det vil sige, at andelen der fremover modtager specialundervisning forbliver 5,2 % af eleverne i stedet for som i 2017, hvor niveauet var 4 % af eleverne.

Beslutningen betød, at visiteres der fremover flere elever til specialundervisning end 2019-ni- veauet, så skal pengene til at dække udgifterne findes i Børne- og Ungdomsforvaltningens budget. For at bremse væksten i andelen, der visiteres til specialtilbud, blev der afsat 26,5 mio. kr. på service i årene 2020-2023 til en faglig indsatsplan. Det er den plan, der i dette skoleår er ved at blive implementeret. Indsatsplanen udgøres af følgende otte indsatser: Styrkelse af sko- lernes ressourcecentre, specialsupporten og kompetencecentre, styrkelse af den tidlige indsats i dagtilbuddene, fleksible indsatser, systematisk opfølgning og ledelsesinformation, styrket visi- tations- og revisionspraksis og forebyggelse af vold og trusler. Flere af indsatserne er blevet forsinket pga. corona, men forventes at blive rullet ud her i efteråret 2020. KLF har under Ho- ved-MED været med i følgegruppe og undergrupper til den faglige indsatsplan for inklude- rende fællesskaber, og har dér fremført vores synspunkter på, hvad der skal til, for at inklu- sionen virker. Vi har i breve og samtaler med Børne -og Ungdomspolitikerne fremhævet vig- tigheden af, at ressourcerne til BUF-Flex elever følger eleverne helt ud i klasseværelset til to-lærerordninger/co-teaching, kompetenceløft og styrkelse af, at det er undervisere med specialpædagogisk og didaktisk viden, der står for undervisningen i BUF- Flex. Der er til en vis grad lyttet til os. Der er kompetenceløft til lærere, og der kommer et bydækkende støtte- korps af ansatte med specialpædagogisk og didaktisk viden, skolerne skal bruge, hvis de ikke selv har lærere, der kan varetage undervisningen af BUF-Flexelever.

En af hovedudfordringerne for budget 2021 er ifølge direktionen i BUF her i august, at stignin- gen i specialbehovet ikke er mindsket, og at serviceniveauet overstiger de økonomiske realite- ter. Dette på trods af, at der i skoleåret 20/21 er et fald i antal indstillinger til specialundervis- ning (412 elever til specialklasserække eller specialskole og 163 elever til BUF-flex) fra skole- året 2019/20, hvor tallene var 476 og 144 elever. Af dem blev 364 optaget i klasserække/speci- alskole og 111 som BUF-flex og 100 elever, som ikke fik plads. Om de ikke fik plads pga. økonomi, eller fordi de ikke reelt havde behov, må tiden vise. KLF vil følge udviklingen nøje. For de almene folkeskoler har det haft en positiv betydning, at specialområdet blev tilført de 135,5 mio. kr. i budget 2020 til at dække udgifterne til de specialelever, som de allerede havde. Derved undgik alle skoler at skulle medfinansiere de flere specialelever. I budget 21 lægges der op til varigt at videreføre besparelsen på specialområdet og administration på 8,8 mio. kr. Det var en ekstraordinær besparelse, som kom, da skoleåret var i gang sidste skoleår. Det kan

mærkes på skolerne, og er bestemt ikke noget, KLF mener gavner området. Den udvikling her vil vi også følge nøje.

Hele foråret var præget af corona-pandemien. I en medlemsundersøgelse fra juni er der mange som skriver, at eleverne trivedes bedre af at være i mindre grupper og have få lærere. Der var færre konflikter. Det er erfaringer, vi vil inddrage i det videre arbejde.

Om indsatsplanen lykkes, så flere elever ikke har brug for specialundervisning eller det bare bliver økonomien, som styrer behovet, skal vi følge nøje og handle på. Det er elevernes trivsel og vores arbejdsmiljø, der skal være i fokus, og ikke økonomien som bestemmer- hvis inklu- sion skal lykkes.

Styrket udskoling

I perioden 2018-2021 har Københavns Kommune prioriteret 220 mio. kroner til en ’Styrket udskoling’. Mange indsatser er sat i gang i områderne og på de enkelte skoler. Af tiltag kan nævnes valgfag, holddeling, feed-back samtaler mm. Det er vores indtryk, at dette øgede fo- kus har hjulpet på udviklingen og givet større fokus på udskolingen.

KLF vil derfor i den kommende tid arbejde for at synliggøre værdien af de ekstramidler til indskolingen, så de kan bevares.

Dansk Som Andetsprog - DSA, Ny i København og tosprogede elever

Der er i Københavns Kommune en stor andel af tosprogede elever. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om kommunen reelt kan lever op til de forpligtigelser, der er i folke- skoleloven og bekendtgørelsen om undervisning af tosprogede elever.

Modellen for modtagelse af nyankomne elever Ny i København skaber fortsat stor frustra- tion blandt lærerne på skolerne. De oplever at stå alene med opgaven uden de nødvendige ressourcer og den nødvendige faglige viden om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog. Der er endnu ikke foretaget en evaluering af modellen. Det er KLFs ønske, at modellen eva- lueres grundigt i nærmeste fremtid.

Vi har dette år desværre set flere tiltag, som vil betyde en nedskæring på tosprogsområdet. Der er forslag om en ny budgetmodel i kommunen, hvor tosprogskriteriet udgår, og der vil ikke længere være en fast del af skolens budget, som er tildelt skolen ud fra tosprogskrite- riet. Det er fortsat den enkelte skoleleders ansvar, at folkeskoleloven bliver overholdt i for- hold til undervisning i dansk som andetsprog.

Der er gennemført en besparelse på modermålsundervisningen, der betyder, at al moders- målsundervisning om lørdagen flytter til hverdage.

Sprogkompetencecenteret på Nørre Fælled Skole, som tilbyder forskellig support, der er skræddersyet i forhold til skolernes behov, bliver nedlagt. Det er vi meget bekymrede

for, da det vil betyde, at der vil være meget viden og mange kompetencer i kommunen, som vil forsvinde.

Der er fortsat behov for en central enhed, der kan sikre kvalitet i varetagelsen af den sprog- lige dimension i undervisningen af tosprogede elever i henhold til det, der er kravet i be- kendtgørelsen/vejledningen fra undervisningsministeriet fra 2016 til kommunerne.

Der er fortsat et alt for stort præstationsgab mellem de etsprogede og de flersprogede i kom- munen, og det er foreningens opfattelse, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad opfylder de

lovmæssige krav om undervisningen i dansk som andetsprog. Med de kommende besparel- ser og manglende prioritering af området, ser det desværre kun ud til at blive endnu sværere for kommunen at opfylde folkeskoleloven, kommunens egne målsætninger eller øge chan- celigheden for de tosprogede elever i kommunen.

4. FAGLIGE FORHOLD

Corona

Corona betød en total omvæltning og forandring af arbejdslivet i de sidste fire måneder af skoleåret 2019-2020. Til at starte med fik vi afprøvet muligheder og begrænsninger i fjern- undervisning af eleverne og efterfølgende nødundervisning, hvor lærere og en mindre bør- negruppe var sammen en hel dag.

Vi blev gode til at efterleve hygiejne- og afstandskrav og forsøgte efter bedste evne at holde elevgrupper adskilt fra hinanden og introducere de mange nye medarbejdere til opgaverne. Vi fik en meget bedre rengøringsstandard på skolerne.

Medarbejderbehovet på skoler og i dagtilbud betød også, at KLF’s medlemmer, som eksem- pelvis PPR-ansatte og svømmelærere, fik ændret markant i opgaveporteføljen.

Når så meget i corona-situationen er gået godt indtil nu, så skal der først og fremmest udde- les stor ros til kompetente og omstillingsparate kolleger. Men det var ikke gået uden ledere, der i tæt samarbejde med tillidsvalgte fandt fornuftige og bæredygtige løsninger på svære problemstillinger. KLF’s bestyrelse har op til sommerferien indsamlet erfaringer fra med- lemmer i folkeskolen. På et møde 3. september blev tillidsrepræsentanterne orienteret om resultaterne fra denne undersøgelse.

Foreningen vil bruge disse erfaringer i det videre arbejde i corona-perioden samt i det videre arbejde i øvrigt med at videreudvikle den københavnske folkeskole.

Xxxxxx er bestemt ikke overstået, og mange lærere er pressede i den nye situation, hvor der bl.a. er røster fremme om, at lærerne både skal undervise hold i skolen og hjemmeundervise

– samtidigt. En særlig problemstilling er der omkring idræt og de praktisk-musiske fag, hvor manglende undervisning i prøvefag gør, at det er urimeligt at gennemføre en prøve.

Hertil kommer, at lærere generelt er en udsatte, fordi der er daglig kontakt til mange elever og klasser.

Ministeren, Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx-Xxxxx, vil også bruge corona-situationen og erfaringerne herfra til at tænke nyt. Hun er nu opmærksom på, at større frihed under corona har givet mere fokus på kerneopgaven. Ministeren har besluttet, at Danmarks Evalueringsinsti- tut/XXX skal sørge for at opsamle værdifuld viden og erfaringer. Det er forventningen, at den viden, vi får på baggrund af XXX’x evaluering, vil give inspiration til landspolitiske og kommunale forandringer.

Overenskomstforhold på de private dagbehandlingsskoler

KLF og DLF har de sidste seks år arbejdet på at få overenskomstdækket de private dagbe- handlingsskoler. Det er glædeligt at kunne meddele i denne beretning, at der lige før jul blev indgået læreroverenskomst på Danmarks største private special- og dagbehandlingsskole

’Behandlingsskolerne’. Der skal herfra være en særlig velkomst til den nye gruppe medlem- mer. Desværre har der ikke været den samme fremdrift i forhandlingerne med de fem øvrige behandlingsskoler. Derfor blev det også i foråret besluttet at udvide stillingsblokaden til ikke at kun at omfatte Sputnik, men også Basen, Isbryderen, ViKaSku og Skolen ved Sorte Hest.

Stillingsblokade er desværre et langt sejt kampvåben, der kun langsom vil have en effekt. Det er indtrykket, at det på Sputnik er meget svært at få læreruddannede til de mange skole- afdelinger. Det betyder, at meget sårbare og udsatte elever ikke får det undervisningstilbud, den stabilitet og kontinuitet, de også har brug for.

Når foreningen er gået ind i denne ikke særlig nemme faglige kamp om overenskomstdæk- ning, skyldes det, at vi har brug for at sikre lærergruppen rimelige løn-, pensions- og ansæt- telsesforhold. Foreningens opfattelse er, at de fem dagbehandlingsskoler underbetaler højt specialiseret arbejdskraft og derved udøver social dumping.

Den nye udbudsrunde er resulteret i, at der er kommet nye udbydere på banen. Foreningen kan med tilfredshed konstatere, at nogle af de nye udbydere har udtrykt interesse for at indgå en overenskomst.

Nyuddannede lærere.

Et stort velkommen skal lyde til alle de mange nyuddannede kolleger, som er blevet ansat på de københavnske skoler. For KLF er det afgørende, at det er uddannede lærere og børne- haveklasseledere, der ansættes i de ledige stillinger. Foreningen kan desværre konstatere, at 20 % af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse. Alle nyuddannede ved ansættel- sesstart vil via tillidsrepræsentanten modtaget velkomstmateriale fra Danmarks Lærerfor- ening og fra Københavns Lærerforening. I følge evalueringen af lokalaftalen med tillidsre- præsentanterne tegnede der sig et billede af, at langt det fleste skoler har indført lokale ord- ninger, som tager hensyn til de nyuddannede ofte igennem nedsat undervisningstid og/eller mentorordninger.

BUF’s MED-aftale

MED-aftalen for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal nu for tredje gang evalueres og eventuelt også revideres. Aftalen har som mål at styrke samarbejdskulturen og forbedre ar- bejdsmiljø og trivsel. Det kræver tydelig og inddragende ledelse og stærke tillidsvalgte, der ved samarbejdet i LokalMED og TRIO kan medvirke til at sikre en demokratisk inddragelse af de ansatte i arbejdspladsens udvikling og prioriteringer.

Meget har ændret sig siden aftalen blev indgået i 2013, og HovedMED i BUF får flere gange årligt henvendelser fra LokalMED, der ønsker mulighed for at udvide MED organisa- tionen. Det er i forbindelse med indgåelsen af MED aftalen besluttet, at LokalMED består af

4 medarbejderrepræsentanter (heraf mindst 1 arbejdsmiljørepræsentant) og 3 repræsentanter fra ledelsessiden, og at der er mulighed for at udvide på medarbejdersiden ved samtidig at reducere på ledelsessiden.

Fra og med skoleåret 20/21 skal alle kommunens folkeskolers LokalMED også repræsentere medarbejderne i fritidshjemmene, som nu alle omdannes til KKFO’er. Det vil betyde, at re- præsentationen bliver endnu mere presset, og at medarbejderrepræsentanterne i LokalMED flere steder vil skulle repræsentere 2-300 ansatte. KLF evaluerer nu i efteråret MED-aftalen sammen med de faglige organisationer i BUF, og det er her en helt central præmis, at vi skal have en MED organisation, der sikrer medbestemmelse og medindflydelse og dermed også giver medansvar.

Når samarbejdet er svært, og hvis det at lykkes med eksempelvis demokratisk involvering og indflydelse på ledelsesmæssige beslutninger, giver problemer, er der god hjælp at hente i BUF. Forvaltningens MED-undervisere kan være gode at involvere, hvis I lokalt bøvler med at få samarbejdet til at fungere.

Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøredegørelsen

Arbejdsmiljøet på folkeskolerne er voldsomt presset, og det er desværre ikke første beret- ning, hvor vi kommer med denne triste melding.

Det, vi hører fra mange af de skolebesøg, som bestyrelsen foretog op til afstemningen om den nye arbejdstidsaftale, var, at lærere og børnehaveklasseledere oplevede et massivt opga- vepres, at der – når skoleåret var planlagt og i gang – fortsat kom nye opgaver til. Meldin- gen er også, at det er forberedelse af undervisningen, der er den store taber, og at der på de fleste skoler var eksempler på kolleger, der blev syge af arbejdet.

Det er det samme billede Lærerkommisionen, der har været rundt i hele landet for at tage temperaturen på lærernes arbejdsvilkår, har. Det er det billede foreningen vil tage med, når vi skal forhandle rammer for lærernes arbejde med direktør i Børne- og Ungdomsforvaltnin- gen Xxxxxx Xxxx.

Der er en række bekymrende udviklingstendenser i den københavnske folkeskole, som vi sammen med forvaltningen har brug for at tage hånd om. Vi har en alt for stor udskiftning af personale, antallet af ikke læreruddannede er stigende, sygefraværet er stigende og vi har

fortsat et alt for stort karakter ’præstationsgab’ mellem gennemsnittet og de fagligt svageste og de tosprogede elever.

Grundlæggende set er der behov for at tilføre folkeskolen i København flere penge, og sam- tidig prioritere mellem de mange indsatser. Hvis vi ikke handler på problemstillingen og fortsætter som hidtil, svigter vi kernen i arbejdet at sikre alle børn et godt og udviklende skoleliv.

På den enkelte skole er det afgørende, at I på den årlige arbejdsmiljødrøftelse i LokalMED har et overblik over arbejdsmiljøproblemstillinger på skolen, og at I på baggrund af drøftel- sen, som er forberedt af arbejdsmiljøgruppen og TRIO (TR, AMR og leder), foretager en prioriteret indsats og sørger for at følge op på ’effekten’ af jeres besluttede indsatser.

Samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne

KLF har de senere år opprioriteret samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanter/AMR, og AMR har med den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøloven og vores MED- aftale en central placering på arbejdspladsen i forhold til arbejdsmiljøområdet. Vi holder tre årlige eftermiddagsmøder, hvoraf ét er fælles for AMR og TR. Vi afholder et årligt todages- kursus for AMR-gruppen, og på foreningens uddannelse af nye TR’ere pointerer vi vigtig- heden af samarbejdet om arbejdsmiljøområdet.

Med den nye KKFO-struktur er det også vores forventning, at der bliver et tæt samarbejde mellem AMR i skolen og AMR/AMR’ere i KKFO, da både skole og KKFO er en den af den samme samarbejdsstruktur (LokalMED).

Vold og trusler

På KLF’s generalforsamling 1. november 2019, vedtog vi en stærk og skarp resolution om ’Vold og trusler’. Resolutionen var formuleret af en enkelt skole, men vedtaget af en enig forsamling efter en lang debat og mange tankevækkende indlæg. Efterfølgende blev resolu- tionen sendt til forvaltning og politikere, og Børne- og Ungdomsområdets indsats i forhold til vold og trusler er diskuteret i HovedMED.

TR’ere og AMR’ere fra folkeskolerne på Xxxxxx har efterfølgende sendt et brev til Hoved- MED. I brevet blev der udtrykt en stor bekymring for kollegaernes arbejdsmiljø. Der stod: ”Flere og flere kollegaer oplever vold og/eller krænkende ytringer på daglig basis – særligt fra de nye skole-startere”. Der blev i samme henvendelse spurgt til, hvilke indsatser Hoved- MED ville sætte i værk for at bremse stigningen i voldsanmeldelser. Der er planlagt møde med forvaltningen og arbejdsmiljørepræsentanterne i nær fremtid.

I foreningens arbejde for at afdække folkeskolernes arbejde med vold og trusler, spurgte vi, om skolerne havde en voldspolitik, og om den blev efterlevet i praksis. Vi fik følgende til- bagemeldinger:

- At ledelsens indsats, når skaden er sket, er noget svingende. AMR og TR fremstår som primære aktører.

- At det er ofte de pædagogiske indsatser, der er i fokus og ikke personalets arbejdsmiljø.

- At krænkende adfærd og chikane fra både elever og forældre fylder mere, end vi havde forventet.

- At krænkende adfærd og trusler ikke bliver anmeldt i samme grad som vold.

- At mange forebyggende indsatser står og falder på manglefulde rammer og ressourcer.

- At selvom der iværksættes indsatser, tegner der sig et billede af, at der ofte ikke sker po- sitive ændringer i forhold til elevens adfærd og lærerens arbejdsmiljø.

I foreningens arbejdsmiljøarbejde vil arbejdet med vold, trusler og chikane selvsagt have en fremtrædende rolle i den kommende periode.

Skolestruktur

Forvaltning og politikere på Børne- og Ungdomsområdet i København diskuterer og beslut- ter jævnligt strukturændringer for den københavnske folkeskole. Således blev der tidligere besluttet 4-skolesamarbejde på Amager med tre 0.-6. klasseskoler og en 7.-9. klasseskole samt sammenlægning af en række skoler, der nu er meget store og placeret på flere matrik- ler. Begrundelserne for strukturændringer er primært ønske om større klasser og dermed

mulighed for besparelser. KLF’s politiske holdning til større skoler på flere matrikler er, at vi allerede i København har store skoler og klasser, når vi sammenligner os med de andre store byer, og at en stor ny organisation kræver ekstra ressourcer til koordinering og samar- bejde, og at det derfor ikke er realistisk at gennemføre disse med et ’besparelsespotentiale’ for øje.

De første ændringer i denne omgang i forhold til ny skolestruktur ses bl.a. i Valby. Her op- rettes Skolen på Torveporten som udskolingsafdeling med Kirsebærhavens Skole og Lyk- kebo Skole, som indskolingsafdelinger. Der vil også blive oprettet en udskolingskolings-af- deling i De Gamles By. Her er planen, at Guldberg Skole skal fungere som indskolingsafde- ling.

Herudover planlægges en ny skole på Levantkaj i Nordhaven med indskolingsafdeling i syd, som senere skal udvides med en udskolingsafdeling i midten og endnu en indskolingsafde- ling i nord. Der planlægges også med en selvstændig skole med 0.-9- klasse i Vejlandskvar- teret, som senere skal indgå i et muligt fælles skoledistrikt i Ørestaden.

Dette har over sommeren været i høring. Inden sommerferien havde KLF et virtuelt møde med TR’erne på henholdsvis Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole, hvor der fra lærer- nes side blev udtrykt bekymring for forslaget men også for processen, som var blevet ople- vet som udemokratisk.

KLF har siden indsendt et høringssvar, hvor vi har stillet os kritiske overfor forslaget. Det er KLFs vurdering, at ulemperne ved forslagene overstiger fordelene. KLF udtrykte i hørings- svaret, at de københavnske folkeskoler i forvejen har store skoler og høje klassekvotienter. Samtidigt mener KLF ikke, at skiftet over til udskoling vil gavne socialt og fagligt svage elever eller forældresamarbejdet på skolerne. KLF udtrykte i høringssvaret, at enhedsskolen med 0.-9. klasse på samme matrikel bør være et grundprincip og har en stor værdi for den københavnske folkeskole. KLF påpeger derudover, at Københavns erfaringer med skole- sammenlægninger og ændringer i skolestrukturen tidligere har været problematiske. Endelig påpeger KLF, at der i øjeblikket også er en stor forandring i gang på fritidsområdet, som kræver tid og prioritering fra skoleledelserne. Det er også KLFs klare holdning og budskab, at der i forbindelse med ændring af skolestruktur ikke må spares på lærerressourcer.

På mødet i Børne- og Ungdomsudvalget 12. august besluttede politikerne den foreslåede struktur – en beslutning der senere blev konfirmeret ved budgetforliget 2. september.

5. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER

Sommerkolonierne 2020

Koloniernes 121. sommerkoloni var som alle andre ramt af Covid-19, men med div. restrik- tioner lykkedes det at sende 89 hold afsted med 3.171 børn på sommerkoloni. På alle kolo- nier blev der opsat dispensere med papirservietter, indkøbt sprit, handsker og masker, og der blev udarbejdet en vejledning omkring Covid-19 sammen med de øvrige kolonimaterialer.

Eleverne blev inddelt i grupper, så de elever der delte værelse, også delte toilet og spiste sammen.

En stor tak til alle koloniledere og køkkenpersonale, der med en ekstraordinær indsats i for- bindelse med Covid-19, alligevel fik gennemført et godt sommerkoloniophold til gavn for mange børn.

Bygninger og vedligeholdelse.

Kolonien Thorøgård, der er en af lærerforeningens tre kolonierne på Thorø, har været så nedslidt, at den var taget ud af drift, men blev efter en total gennemgribende renovering fær- dig i uge 26.

I den anledning blev der afholdt en reception, hvor en stor del af lokalbefolkningen, perso- ner fra Københavns Lærerforening med formanden i spidsen, og børne-og ungdomsborgme- ster Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, var med til at gøre dagen festlig.

På grund af den kostbare ombygning, har vi været nødsaget til at holde igen med andre store projekter på de øvrige kolonier, men der er selvfølgelig foretaget de nødvendige udskiftnin- ger af inventar, opsætning af varmepumper mv. så kolonierne på sigt, bliver mere energi- venlige, så indeklimaet bliver bedre og energiregningen mindre.

Covid-19

Kolonierne har haft et turbulent forår, hvor vi grundet Covid-19 ikke havde gæster på kolo- nierne, og derved tabte flere millioner i omsætning. Heldigvis havde kolonierne en moms- sag kørende med skattevæsenet, som blev anerkendt, og hvor vi modtog den for meget ind- betalte moms for 3 år. Denne tilbagebetaling sammenholdt med en nødhjælpspakke fra er- hvervsstyrelsen fik lukket hullet i pengekassen. Vi havde dog håbet på, at momspengene skulle gå til et bedre formål.

Novo Nordisk Fonden.

Kolonierne har i samarbejde med `Foreningsudviklerne´ ansøgt Novo Nordisk Fonden om et projekt, der styrker børns nysgerrighed på natur og naturvidenskab, og midt i den ellers dystre coronatid, fik kolonierne bevilliget 2.996.000 kr. til gennemførelse af projektet, der skal løbe over de næste 3 år. Projektets titel `NaturligVis på Koloni´, vil blive implemente- ret i sommerkolonierne 2021.

Der er afsat midler til div. lønninger, kurser mv. og nogle af disse midler vil blive brugt til ansættelse af en `naturprojektsmedarbejder´ på Kolonikontoret med en 22 timer arbejdsuge.

På Koloniernes hjemmeside vil man snart kunne læse om projektet, ligesom stillingen vil blive opslået her og på Københavns Lærerforenings hjemmeside.

Sommerkoloni 2021

Der er i budgetforliget for 2021 vedtaget et besparelsesforslag, hvor kolonierne desværre er nævnt. Uheldigvis er der efter kolonikontorets opfattelse en del fejlagtige oplysninger om koloniernes virke, som har været medvirkende til, at kolonierne bliver beskåret med 1,4 mio. kr. på næste års budget. Der er politisk fremlagt forskellige løsningsmodeller. Et for- slag er, at kolonierne kan hæve forældrebetalingen med 70% for den højeste indtægts- gruppe. Dermed vil forældre med en samlet husstandsindkomst på 563.000 kr. skulle betale 1445 kr. for et koloniophold på 5 dage frem for de nuværende 850 kr. Det skal nævnes at et tilsvarende ophold i andre kommuner koster: Gladsaxe 625 kr., Hvidovre 624 kr., og Gen- tofte 937,50 kr. Da kolonierne har en friplads på 350.000 kr. i husstandsindtægt, frygter ko- lonikontoret, at det bliver de rige -og de fattiges børn, der kommer på sommerkoloni.

6. FORENINGEN

Bestyrelsen

Den nye bestyrelse har nu været i funktion i ½ år af en i alt to-årig valgperiode. Xxxx Xxxx- xxxxx valgte at stoppe efter mange års arbejde i bestyrelsen og mange år som formand for foreningens Faglige Udvalg. Xxxxxxxx Xxxxxx blev nyvalgt til bestyrelsen hvor de øvrige medlemmer opnåede genvalg.

Den nye bestyrelse blev valgt i lockdown-perioden og fik som følge deraf en svær start, hvor de første mange møder foregik på Zoom.

Som i den tidligere periode har bestyrelsen fokus på at få lokalaftalen for arbejdstid i folke- skolen i København til at leve op til det aftalte. MED aftalen i BUF skal være en garanti for kvalitet i kerneopgaven, stærkt samarbejde, involvering af de ansatte og et strategisk fokus på arbejdsmiljøarbejdet.

For at skabe arbejdspladser, hvor de ansatte kan færdes i et sundt og sikkert arbejdsmiljø, har vi brug for god kontakt til ansatte og tillidsvalgte på arbejdspladser med KLF-medlem- mer. Bestyrelsen har her særlig opmærksomhed på de mange medlemmer, som vi har på pri- vate og statslige arbejdspladser og på kommunale arbejdspladser udenfor folkeskolen.

Områdesamarbejde og samarbejdet med tillidsrepræsentanterne

Samarbejdet indbyrdes i TR-gruppen og samarbejdet mellem bestyrelse og tillidsrepræsen- tanter (TR) er af helt afgørende betydning for, at KLF kan agere som en stærk fagforening. Dygtige tillidsrepræsentanter/suppleanter har enorm betydning for at kollegaer melder sig ind i KLF:

Af samme grund uddanner vi i KLF, modsat DLF, også tillidsrepræsentantsuppleanterne (TRS). Hensigten er, at TR/TRS står som et stærkt team ude på skoler og øvrige arbejds- pladser med KLF-medlemmer.

Når der er nyvalg, er første trin i TR-uddannelsen en introduktionssamtale med et bestyrel- sesmedlem. Formålet med samtalen er at introducere til rollen/arbejdet som TR, afstemme gensidige forventninger og ikke mindst at skabe en personlig kontakt. I 2020 startede 6 TR´- ere og 19 TR-suppleanter på uddannelsen.

For at kunne deltage i mødevirksomhed indkaldt af KLF er det indskrevet i lokalaftalen om arbejdstid, at alle tillidsrepræsentanter i BUF skal have mulighed for at mødes med KLF fra kl. 13 otte torsdage om året. Her placeres de bydækkende TR-møder samt møder i områ- derne.

Forventningen er, at alle skoler er repræsenteret. På de bydækkende TR-møder er KLF´s kongresdelegerede også inviteret, så de er opdateret på den fagpolitiske situation.

Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) og TR har flere sammenfald i opgaver – bl.a. det psy- kiske arbejdsmiljø. For at styrke samarbejdet mellem TR og XXX inviteres XXX også til et antal TR-møder om året, hvor emnerne på dagsordenen er AMR relateret.

København er inddelt i 5 administrative områder med hver sin områdechef: Amager, Øster- bro/Indre by, Nørrebro/Bispebjerg, Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave og Brønshøj/Hu- sum/Vanløse. Områdechefen har bl.a. som opgave at lede skolelederne. Som spejling af denne struktur samles tillidsrepræsentanterne fra hvert af de 5 områder til TR-møder med deltagelse af fast tilknyttede bestyrelsesmedlemmer. TR’er fra byens specialskoler er ligele- des samlet i et netværk ligesom de private gymnasieskolers grundskoler og PPR-områderne (ansatte/medlemmer ved områdekontorerne). På disse område- og netværksmøder bliver det tydeligt, om der f.eks. er et mønster i, hvordan de enkelte skoleledere samarbejder med TR om f.eks. udmøntningen om lokalaftale om arbejdstid, lokalløn mv. Områdemøderne giver desuden mulighed for kollegial sparring og ideudveksling. I hvert område vælges en tillids- repræsentant til at være område-tillidsrepræsentant. På nogle af disse møder, deltager kon- sulenter fra sekretariatet for at kvalificere emner som f.eks. arbejdet med skolernes budget- ter, lokalløn mv. I to af områderne har tillidsrepræsentanterne jævnlige møder med område- chefen. For bestyrelsesmedlemmer har områdemøderne høj prioritet, bl.a. fordi det er muligt at bringe problemstillinger direkte videre til bestyrelsesmøderne. Områdemøderne er fuld- stændigt afgørende for sammenhængskraften i KLF. I årets løb er flere af områdemøderne blevet afholdt på platformen Zoom.

For at opnå en større grad af sammenhæng og tæt kommunikation i foreningen, har vi i år indført formelle møder mellem bestyrelsen og område-tillidsrepræsentanten.

Bestyrelsen har p.t. en drøftelse af, hvorledes TR-uddannelsen skal se ud i fremtiden. Især det årlige TR-tema er til diskussion. Det er for i år besluttet, at der i november afholdes et fælles TR-tema for både tillidsrepræsentanter og -suppleanter.

Foreningens kommunikation med medlemmerne

Når vi ønsker at se os selv som en både attraktiv og indflydelsesrig fagforening, er det afgø- rende, at vi har en jævnlig og personlig kontakt med medlemmerne af foreningen, og at det

fagpolitiske arbejde tager udgangspunkt i medlemmernes ønsker og forventninger. Det gæl- der både de mange medlemmer, vi har i folkeskolen, men i ligeså høj grad de mange med- lemmer vi har på en række andre arbejdspladser – de største grupper her er lærere på private grundskoler med gymnasieoverbygning, undervisere på Social- og Sundhedsuddannelserne, ansatte i PPR, lærergruppen på Ungdommens Uddannelsesvejledning og undervisere på Be- handlingsskolerne.

Kommunikationen med og involvering samt inddragelse af medlemmerne var også et tyde- ligt tema under forårets valgkamp til KLF’s bestyrelse, og debatten og overvejelser har op- taget bestyrelsen i det sidste års tid.

Bestyrelsen debatterer og beslutter de kommende måneder initiativer, som har til formål, at gøre foreningen mere synlig og relevant på arbejdspladser med KLF-medlemmer. Hvis medlemmer eller arbejdspladser har meldinger på inddragelse og kommunikation, vil vi selvfølgelig meget gerne have det med i det videre arbejde.

Samarbejdet med øvrige organisationer

For at styrke foreningens indflydelse og medlemmernes arbejdsvilkår, er KLF repræsenteret i en lang række samarbejdsfora. Foreningen samarbejde med de øvrige store kredse i DLF og med kredsene i Hovedstadsområdet, med de faglige organisationer med ansatte i Køben- havns Kommune gennem Fællesrepræsentationen og med organisationerne med ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt med de faglige organisationer i LO-Hovedstaden, der med årsskiftet slås sammen med det lokale FTF til FH-Hovedstaden.

Sammen med de andre københavnske fagforeninger har KLF først på året været medarran- gør af et velbesøgt medlemsarrangement ´Working Poor- Roadshow´. I slutningen af 2019 og frem til corona-nedlukningen stod KLF/ vores fane ´Skulder ved Skulder´ til diverse fa- neborge for at støtte kollegaer på det private arbejdsmarked til OK 20. Der har været flere aktiviteter i støbeskeen, men pga. af corona-nedlukningen er de ikke blevet til noget eller udskudt (fx demonstration i forbindelse med budgetlovsforhandlinger og OK-aktiviteter). Vi havde planlagt et fælles medlemsmøde ´Corona- hvem skal nu betale´? Den seneste genop- blussen af corona har desværre gjort, at arrangementet er blevet udskudt.

Vi samarbejder blandt andet om kommunens overordnede budget og budgettet på Børne- og Ungdomsområdet, personalepolitiske indsatser, udvikling af kommunens arbejdspladser, ar- bejdsmiljø og trivsel.

Samarbejde med Skole og Forældre

KLF har et samarbejde med Skole og Forældre København. Ud over et fælles bestyrelses- møde, budgetaktiviteter i forbindelse med budgetloven og konferencer, har vi op til budget- seminaret i Børne- og Ungdomsudvalget haft budgetmøder med de forskellige partier, hvor politikerne, Skole og Forældre København og KLF drøfter budgetsituationen i København. Her fremlægger vi, hvad årets nedskæringer vil betyde og håber politikerne kan se det fra vores side, inden der træffes beslutninger.

Hjemmesiden og de sociale medier

Foreningens hjemmeside, XXXxxx.xx, har et godt tag i de pæne besøgstal og er afgjort et sted, hvor medlemmerne dagligt henter faglige informationer og læser, ser og lytter til nyhe- der fra vores verden. Den gennemsnitlige besøgs- og læserinteresse fastholdes igen i år med ca. 20.000 besøgende om måneden (kilde: Google Analytics).

XXXxxx.xx er en central del af foreningens kommunikation til medlemmerne. Det er samti- digt også en platform, hvor medlemmerne har mulighed for at komme til orde gennem de- batindlæg og kommentarer samt i den journalistiske dækning fra arbejdspladserne. Det giver plads til forskellige synspunkter og et medlemsdemokrati med stor åbenhed. Det så vi senest ved afstemningen om arbejdstid, hvor hjemmesiden bugnede af veloplagte debatindlæg, der ikke kun var præget af bestyrelsens ansigter, men også tillidsrepræsentanter.

Det er redaktionens fortsatte ambition at levere relevante nyheder i forskellige genrer inden for foreningens interesseområder. Gennem artikler, podcasts, videoer og fotoserier fortæller XXXxxx.xx om medlemmernes arbejdsvilkår, rammerne for arbejdet og rapporterer fra for- eningens mangeartede arrangementer.

Stærke sager under lup

I det forgangne år beskrev XXXxxx.xx, hvordan Børne- og Ungdomsforvaltningen planlagde at omorganisere skoleidrætten til stor frustration for de af foreningens medlemmer, der var omfattet af aktiviteterne. XXXxxx.xx afdækkede det mudrede forløb, der endte med, at de københavnske skoleelever fortsat kan mødes på tværs af skolerne til idrætsaktiviteter arran- gereret af idrætslærere under Dansk Skoleidræt. På samme måde satte vi den planlagte ned- lukning af skolernes kompetencecentre under lup, og gav de ramte skoler en stemme, hvor de ellers ikke blev hørt. Desværre ser det ud til, at indsatsen for byens børn på væsentlige områder som sprog, idræt og bevægelse, læring og it, matematik og udskoling kommer til at mangle fremover i København fra næste år.

Nyhedsdækningen på hjemmesiden rummede også flere aktuelle podcast, hvor kandidaterne til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening var i studiet for at præsentere deres kan- didatur og holdninger i et journalistisk tilrettelagt program. Da valget var overstået, gæstede formanden også studiet, hvor der kritisk blev samlet op på resultatet, der ikke blev, som KLF havde håbet.

Podcastgenren vinder større og større indpas blandt medieforbrugerne, også hos vores med- lemmer, hvorfor XXXxxx.xx i det kommende år vil udgive udsendelser i forskellige genrer.

Medlemmerne er altid velkomne til at kontakte redaktøren med gode historier eller aktivite- ter, som kunne være interessante for KLF’s læsere, der dækker medlemmer, politikere, for- valtningen, andre medier og organisationer.

Klog på læserne

I foråret gennemførte KLF en læserundersøgelse, hvor 1065 medlemmer deltog. Samtidigt gennemførte redaktionen 16 interviews om medlemmernes forhold til fagforeningen og de- res medievaner. Den samlede undersøgelse har givet foreningen og redaktionen på XXXxxx.xx et værdifuldt indblik i medlemmernes behov for oplysninger og interesseområ- der. Redaktionen vil arbejde målrettet og strategisk med den nye viden, som naturligt med- tænkes i foreningens samlede kommunikation til og med medlemmerne og omverdenen.

Det går op og ned på Facebook

På Facebook, hvor KLF har været aktiv siden 2009, er antallet af følgere igen steget med

400. I de seneste to år er 800 nye følgere kommet til. Desværre er interaktiviteten dalende for de fleste opslag. Forklaringen er til dels, at Facebook i de seneste år bevidst nedpriorite- rer nyheder frem for mere personligt indhold. Det gør det sværere at nå langt ud med vores opslag. Omvendt har vi kunne konstatere, at opslag med stærk aktualitet kan nå langt på de sociale medier. Det så vi, da et opslag med en inspirerende tekst om skolen i en coronatid, forfattet af en esbjergensisk skoleleder, nåede ude til mere end 450.000 mennesker fra vores facebookside.

Arbejdet med at give hjemmesiden et face-lift har trukket ud, da opgaven har vist sig mere omfattende end først forventet. Det skyldes ikke mindst, at ønskerne til, hvad en ny udgave af KLFnet skal kunne og indeholde, er vokset undervejs. Det er redaktørens forhåbning, at der i de kommende måneder vil kunne præsenteres en flot, opdateret version af foreningens hjemmeside i et responsivt design, så de mange mobilbrugere også får en god læseoplevelse på XXXxxx.xx.

Medlemsaktiviteter

Medlemskurser

Foreningen har traditionen tro afholdt 2 weekendkurser. Interessen for kurserne har igen i år været stor.

I oktober 2019 havde vi fornøjelse af TV-vært og debattør Xxxxx Xxxx Xxxxxxx, der med sit meget underholdende oplæg ´Tal ordentlig eller xxx xxxxx´, fortalte om sit liv og sine personlige erfaringer med etikette på nettet - og mangel på samme.

Efterfølgende havde vi besøg af cand.mag. i interpersonel kommunikation Xxxxx Xxxxxx, som med sit foredrag gav muligheder for flere aha-oplevelser i hverdagen og redskaber til bedre kommunikation.

I starten af marts blev der afholdt et weekendkursus med titlen ”Hvorfor arbejder vi så meget?”. På kurset fortalte filosof Xxxxxx Xxx Xxxxxx om sin bog ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og professor Xxxx Xxxxxxxxx havde et op- læg om ”Læringsglemsel”. Begge oplæg til stor glæde for de mange fremmødte med- lemmer af Københavns Lærerforening.

Medlemskurser for nyuddannede lærere.

I år nåede vi inden corona et ud af de to planlagte kurser KLF holder for de nyuddannede. Her var der fokus på dagligdagen som nyuddannet, kollegial sparring og samvær samt ikke mindst på ro og forkælelse med havudsigt samt god og rigelig kost. I 2021 er der igen plan- lagt to ens internater på Hotel Storebælt henholdsvis 27.-28. januar og 22.-23. februar. Alle, der er uddannet inden for de seneste to år, kan søge.

Pride

I år var den årlige Pride-parade desværre aflyst, men KLF´s medlemmer fik alligevel mulig- hed for at fejre Priden sammen med gode kolleger.

Igen i år havde KLF booket en cAnalrundfart med egen Pride-guide. På trods af regn var det en sjov og underholdende tur rundt i københavnske kanaler for de næsten 70 medlemmer, der deltog.

Aflysninger

Året bød desværre på aflysning af en lang række traditionelle arrangementer fx 1. maj, grill- fest, folkemødet og budgetdemonstrationen om til forhandlingerne om kommunernes øko- nomi. Aktiviteter som foreningen håber at kunne genoptage, når situationen igen gør det muligt.

Document Metadata

Table of Contents

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2020

Document Metadata