K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud | X.xx.: 2014-10257 |
(Xxxx X. Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx) | 18. februar 2015 |
K E N D E L S E
House of Waldorf ApS
(advokat Xxxx Xxxxxx, København) mod
Region Hovedstaden
(advokat Xxxxxxx Xxxx, København)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 215-373778 af 1. november 2013 udbød indklagede, Region Hovedstaden, som offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) en rammeaftale om køb af parykker til kræftpatienter. Der kunne være op til 6 leverandører på rammeaftalen, som havde en varighed på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år. Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 17. december 2013 havde 11 virksomheder afgivet tilbud, herunder klageren, House of Waldorf ApS (herefter Waldorf), Vila’s Skandinavisk Parykcenter, Salon Chess, Svaneklinik, Xxxxx Xxxxxxxx Eftf., Parykcentret og Xxxxxx Xxxxx XxX. Den
7. februar 2014 besluttede Region Hovedstaden at indgå kontrakt med Xxxx’x Skandinavisk Parykcenter, Salon Chess, Svaneklinik, Xxxxx Xxxxxxxx Eftf., Parykcentret og Xxxxxx Xxxxx XxX.
Den 13. juni 2014 indgav Waldorf klage til Klagenævnet for Udbud over Region Hovedstaden. Klagen har været behandlet på skriftligt grundlag.
Waldorf har nedlagt følgende påstande:
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved i udbudsbetingelserne at have fastsat, at krav 2.2 og 2.3 har særlig høj vægt uden at have angivet forskellen i vægtning i forhold til øvrige krav.
Påstand 2
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 1.1 alene at have tildelt 3 ud af 5 mulige point til tilbudsgive- re, der oplyste, at deres produkter var fri for ftalater og PVC eller andre sundhedsskadelige stoffer.
Påstand 3
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af Xxxxxxxx tilbud i forhold til krav 1.6 at have lagt vægt på, om parykkens for kunne sys fast, uanset at dette delkriterium ikke fremgik af udbudsbetingelserne.
Påstand 4
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, og begrundelsespligten efter udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 1.11 ikke at have begrundet til- delingen af 3 ud af 5 mulige point.
Påstand 5
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, og begrundelsespligten efter udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 1.12 ikke at have begrundet til- delingen af 3 ud af 5 mulige point.
Påstand 6
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen i forhold til krav 1.13 at have anset det for mindre end tilfredsstillende kravopfyldelse, at Waldorf i sit tilbud havde efterkommet regionens opfordring om at oplyse om sine forskrifter for brug af parykker.
Påstand 7
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen i forhold til krav 2.2 at have anset det for mindre end tilfredsstillende kravopfyldelse, at Waldorfs lager indeholdt mange modeller.
Påstand 8
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen i forhold til B- krav 2.3 at have anset det for mindre end tilfredsstillende kravopfyldelse, at Waldorfs lager indeholdt mange varianter.
Påstand 9
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, og begrundelsespligten efter udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 2.4 ikke at have begrundet tilde- lingen af 3 ud af 5 mulige point.
Påstand 10
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 2.5 at have lagt til grund, at Waldorf ikke havde en tilkaldeordning, uanset at Waldorf havde en tilkaldeordning og havde oplyst herom i sit tilbud under krav 2.4.
Påstand 11
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 2.5 at have anset det for mindre tilfredsstillende, at Waldorf ikke havde en tilkaldeordning, da dette delkriterium ikke fremgik af udbudsbetingelserne.
Påstand 12
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, og begrundelsespligten efter udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 2.8 ikke at have begrundet tilde- lingen af 3 ud af 5 mulige point.
Påstand 13
Klagenævnet skal konstatere, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets ar- tikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, og begrundelsespligten efter udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved under evalueringen af tilbuddene i forhold til krav 2.14 ikke at have begrundet til- delingen af 3 ud af 5 mulige point.
Påstand 14
Klagenævnet skal annullere Region Hovedstadens beslutning af 7. februar 2014 om tildeling af rammeaftale til Xxxx’x Skandinavisk Parykcenter, Salon Chess, Svaneklinik, Xxxxx Xxxxxxxx Eftf., Parykcentret og Xxxxxx Xxxxx XxX.
Region Hovedstaden har nedlagt påstand om, at påstand 1– 9 og 12 – 14 ikke tages til følge, mens regionen har erkendt overtrædelserne i påstand 10 og 11.
Sagens nærmere omstændigheder
Region Hovedstaden har oplyst, at den enkelte kræftpatient i henhold til sundhedsloven får et tilskud på maksimalt 2.764 kr. ekskl. moms (2013 niveau) til køb af paryk. Patienten kan herefter frit vælge at købe paryk hos de leverandører, som regionen har indgået rammeaftaler med på grundlag af
gennemført udbud, eller hos en leverandør, der står uden for aftale. Af udbudsbetingelserne fremgår bl.a.:
”4.1 Art, omfang og formål
Udbuddet vedrører indkøb af parykker til kræftpatienter, der i forbindel- se med behandling får hårtab og bevilges tilskud til paryk. Patienten be- vilges én paryk årligt. Region Hovedstaden har fastsat tilskuddet til maksimalt kr. 2764,- ekskl. moms per paryk og maksimalt kr. 1050,- ekskl. moms til anden hovedbeklædning så som tørklæder, kasketter m.v.
Region Hovedstadens forbrug på parykker forventes at ligge omkring 1266 styk årligt. Hvorledes forbruget fordeler sig mellem leverandører på rammeaftalen og udenfor aftalen kan ikke forudsiges, da patienten har ret til frit at vælge leverandør.
…
7.1.2 Modeller og varianter
Ordregiver ønsker, at de vindende leverandører har et bredt sortiment, der lever op til ordregivers krav …, således at tilbudsgiver kan tilbyde hver patient en paryk, der minder om patientens eget hår i form og farve indenfor tilskuddets rammer. Det forventes af tilbudsgiver, at dennes sortiment løbende bliver opdateret, så det følger tidens mode og trends. Det forventes herudover, at tilbudsgiver kan tilbyde parykker i forskel- lige størrelser og i et bredt udvalg af farver, hvor modellerne er alders- svarende.
Definition:
En paryk fås i flere modeller og varianter:
• Model: En model har en frisure, mellem modeller varierer frisu- ren
• Variant: En variant er en model, hvor farven varierer
Tilbudsgiver skal i kravspecifikationen … angive hhv. hvor mange mo- deller og varianter, der kan tilbydes, og som lever op til følgende:
1. Kravspecifikationen
2. Leveringstid på under tre dage
3. Ligger indenfor tilskuddets størrelse.
…
7.2.2 Produktdatablade
Produktdatablade for de fem tilbudte parykker skal forefindes. Tilbuds- giver kan vedlægge papirversion eller henvise til elektronisk version af databladene.
Det skal være muligt for ordregiver umiddelbart at identificere sam- menhæng mellem produktdatablad og de enkelte tilbudte produkter.
7.2.3 Miljømæssige forhold
Miljømæssige forhold er angivet i Kravspecifikationer (bilag 1).
Der bør, så vidt det er muligt, tilbydes PVC-frie produkter samt produk- ter uden sundhedsskadelige ftalater …
7.4 Vareprøver
Sammen med tilbuddet medsendes én vareprøve af hvert af de fem til- budt[e] parykker mærket med sælgers varenummer samt udbuddets po- sitionsnummer.
…
15.1 Tildelingskriterier
Valg af leverandør sker efter følgende kriterier:
Det økonomisk mest fordelagtige tilbud efter fast pris ud fra følgende underkriterier:
o Kvalitet, 50 %
o Service 50 %, krav 2.2. og 2.3 vægter særligt højt
Kvalitet – 50 %
Kvalitet vurderes på baggrund af de fremsendte vareprøver, produktbla- de samt tilbudsgivers bemærkninger og svar til ordregivers specifikke krav i Kravspecifikationer (bilag 1).
Alle B-krav vægtes lige i forhold til det enkelte produkt. Service – 50 %
Service vil blive vurderet på baggrund af besvarelsen af kravene i krav-
specifikationen – Bilag 1.
Alle B-krav vægtes lige i forhold til det enkelte produkt, undtagen krav
2.2 og 2.3, som har en særlig høj vægt.”
Det fremgår af kravspecifikationen, at kravene heri var opdelt i A-krav, som skulle være opfyldt (mindstekrav), for at tilbuddet kunne tages i betragt- ning, og B-krav, som var forhold, der vurderedes positivt i forhold til un- derkriterierne. ”Pris” var ikke et underkriterium til tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
Region Hovedstaden har oplyst, at der til brug for evalueringen af tilbudde- ne i forhold til underkriterierne blev anvendt en pointmodel med en skala
fra 0-5 med 5 som det højeste. Der blev herefter tildelt point til hvert af B- kravene i kravspecifikationen, henholdsvis 5 B-krav for ”Kvalitet” og 11 B- krav for ”Service”. For ”Kvalitet” talte hvert af B-kravene lige meget, hvor- for den samlede karakter fremkom ved at lægge de 5 delkarakterer sammen og dividere dem med 5. Det herved fremkomne tal blev angivet med 2 de- cimaler. Den samme fremgangsmåde blev anvendt for de 11 B-krav til un- derkriteriet ”Service”. Da det var angivet, at kravene 2.2 og 2.3 ville vægte særligt højt, blev karaktererne for disse delkrav dog ganget med 2, således at disse krav talte dobbelt så meget som de øvrige 9 krav.
Det fremgår af evalueringsrapporten, at tilbuddet fra Svaneklinik opnåede 3,70 point, tilbuddet fra Parykcentret 3,69 point, tilbuddet fra Vila’s Skandinavisk Parykcenter 3,41 point, tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX 3,29 point, tilbuddet fra Xxxxx Xxxxxxxx Eftf. 3,15 point og tilbuddet fra Salon Chess 3,12 point, mens tilbuddet fra Waldorf opnåede 2,92 point. Som bilag til evalueringsrapporten var et skema, der viste, at alle tilbud opfyldte alle A-krav, og hvilke point hvert enkelt tilbud havde opnået i forhold til de enkelte B-krav. Ved en del af kravene havde regionen anført sin begrundelse for karaktergivningen, mens der ved andre krav ikke var anført en begrundelse herfor. Evalueringsrapporten indeholdt endvidere følgende om pointskalaen:
”Pointtildelingen tager udgangspunkt i en pointskala, hvor 5 point er det højeste point. Skalaen er som følger:
5 point: opfylder kravet særdeles tilfredsstillende 4 point: opfylder kravet mere end tilfredsstillende 3 point: opfylder kravet tilfredsstillende
2 point: opfylder kravet mindre end tilfredsstillende 1 point: opfylder lige netop kravet
0 point: opfylder ikke kravet”
I forhold til Waldorfs påstand 2 fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, krav 1.1, at regionen stillede krav om, at ”Produkterne bør være fri for phtalater og PVC eller andre sundhedsskadelige stoffer jf. Eu’s liste over hormonforstyrrende stoffer i kategori 1 …”. Til opfyldelse af kravet svarede Waldorf: ”Der er ikke PVC, phtalater eller andre sundhedsskadelige stoffer i parykken”. Regionen tildelte de tilbudsgivere, herunder Waldorf, som oplyste, at deres produkter er fri for ftalater og PVC eller andre skadelige stoffer, 3 point med bemærkningen: ”Indeholder ingen af de anførte stoffer, hvilket er forventeligt og derfor opfyldes kravspecifikationen tilfredsstillen-
de”.
Ingen af tilbudsgiverne opnåede højere point end 3. Xxxxxxx opnåede til- buddet fra Salon Chess kun 1 point med besvarelsen: ”[V]i bruger de mest velkendte, og af højeste kvalitet, inden for parykker, som er blevet brugt i mange år i Danmark. – se venligst dokument fra Xxxxx xxxxx”. I et vedlagt produktdatablad fremgår: ”Ingen af vores parykker er sundhedsskadelige
…”. Regionen bemærkede i den forbindelse: ”Svare ikke fyldestgørende på spørgsmålet, hvorfor kravspecifikationen lige netop opfyldes”. Tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX opnåede 2 point, og regionen bemærkede: ”Bestræber sig på at parykkerne ikke indeholder disse stoffer, hvorfor kravspecifikatio- nen opfyldes mindre end tilfredsstillende”.
I forhold til Waldorfs påstand 3 fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, krav 1.6, at regionen stillede krav om, at ”Tilbudsgiver bør kunne fore indersiden af parykken helt eller delvist med bomuld. Det bedes beskrives hvorledes kravet opfyldes”. Til opfyldelse af kravet anførte Waldorf: ”Vi har specialsyede huer der både kan fås i økologisk bomuld og bambusfiber. Huerne bruges under parykken og kan tages ud og vaskes i maskine. Sikrer optimal hygiejne”. Xxxxxxxx tilbud opnåede 2 point i forhold til krav 1.6, og regionen anførte som begrundelse: ”Xxxxxxxx ikke fastsyning af forer, men tilbyder et alternativ og dermed opfyldes kravspecifikationen mindre end tilfredsstillende”.
Tilbuddet fra Salon Chess opnåede 3 point med besvarelsen: ”Hvis dette er et ønske / behov fra kunden, vil der blive foret helt eller delvis med bom- uld”. Tilbuddet fra Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx. blev også tildelt 3 point med besva- relsen: ”Udføres som rent håndarbejde og tilpasses parykkens anatomiske form”.
Region Hovedstaden har under klagesagen anført, at krav 1.6 i praksis kun- ne opfyldes ved enten at anvende en hue under parykken eller ved en egent- lig foring, hvor foret fastsys til parykken.
I forhold til Waldorfs påstand 4 (krav 1.11), påstand 5 (krav 1.12), påstand
9 (krav 2.4), påstand 12 (krav 2.8) og påstand 13 (krav 2.14) fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, at Waldorfs tilbud opnåede 3 point i forhold til alle disse krav. Regionen har ikke anført nogen begrundelse for karak- tergivningen. Det samme gælder i forhold til de øvrige tilbudsgiveres tilbud
– og i øvrigt generelt ved regionens pointangivelse med undtagelse af krav 1.1, jf. ovenfor ad Waldorfs påstand 2 – hvor regionen har givet 3 point. Kun i de tilfælde, hvor tilbuddene har opnået flere eller færre point end 3, har regionen anført en begrundelse.
I krav 1.11 står:
”Tilbudsgiver bør oplyse om den generelle holdbarhed for parykker, ved brug 16 timer i døgnet. Holdbarhed vægtes positivt.”
Tilbuddene fra de virksomheder, som regionen har besluttet at tildele kontrakten, er alle tildelt 3 point i forhold til krav 1.11 med undtagelse af tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX, som blev tildelt 4 point.
I krav 1.12 står:
”Sollys bør ikke medføre, at parykken mister så meget farve, at den bli- ver unaturlig at se på indenfor den angivende holdbarhed. Beskriv hvor- ledes kravet opfyldes.”
Tilbuddene fra Salon Chess og Parykcentret opnåede begge 5 point i forhold til krav 1.12, og tilbuddet fra Svaneklinik opnåede 4 point.
I krav 2.4 står:
”Tilbudsgiver bør modtage klienter med kort varsel. Det er ønskeligt at ventetiden ikke overstiger tre dage fra henvendelsen. Tilbudsgiver be- des beskrive hvorledes dette kan ske, herunder procedure for tidsbestil- ling, akutte henvendelser, prøver, m.m.”
Tilbuddene fra Svaneklinik og Xxxxx Xxxxxxxx Eftf. opnåede begge 4 point i forhold til krav 2.4.
I krav 2.8 står:
”Oplys leveringstiden ved ikke lagerførte parykker. Hurtig levering vægtes positivt.”
Xxxxxxx besvarede kravet således:
”Ved bestilling samme dag før kl. 15 kan parykken være i Danmark næstkommende hverdag kl. 11 – altså 20 timer efter bestilling. Ved helt
særlige behov der ligger langt ud over almindelig service tilbyder vi at få håret hjem fra USA eller England, her tager det op til 3 dage.”
Tilbuddet fra Svaneklinik opnåede 4 point, og tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX opnåede 5 point. I forhold til Xxxxxx Xxxxx XxX bemærkede regionen: ”Dag til dag levering på ikke lagerførte parykker, hvilket opfylder krav- specifikationen særdeles tilfredsstillende”.
I forhold til Waldorfs påstand 6 fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, krav 1.13, at regionen stillede krav om, at ”Fiberne bør være af en kva- litet, så de ikke ændre sig indenfor den angivne holdbarhed ved brug efter tilbudsgivers foreskrift. F.eks. under påvirkning af sved. Beskriv hvorledes kravet opfyldes”. Xxxxxxx anførte følgende i sit tilbud:
”Almindelig forekommende sved bør en paryk kunne klare men nogle mennesker sveder meget og derfor anbefaler vi en svedabsor[b]erende bambusfiber underhue. Syntetiske fibre bliver slidt af kravekanter og tørklæder, derfor anbefales det at undlade at benytte syntetstoffer der har kontakt med fiberhåret. Det anbefales at bruge de specialfremstille- de produkter der kan medvirke til at forlænge parykkens levetid.”
Xxxxxxxx tilbud opnåede 2 point i forhold til krav 1.13, og regionen anførte som begrundelse: ”For at opfylde kravet, skal brugeren gøre noget særligt for at beskytte fibrene og dermed opfyldes kravspecifikationen mindre tilfredsstillende”.
I forhold til Waldorfs påstand 7 fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, krav 2.2, at regionen anmodede tilbudsgiverne om følgende:
”Angiv hvor mange modeller (forskellige frisurer) tilbudsgiver har i sit sortiment, og som opfylder følgende:
– Kan fremskaffes indenfor tre dage
– Opfylder nærværende kravspecifikation
– Ligger indenfor tilskuddets størrelse?
Det vægtes positivt jo flere modeller, der kan tilbydes.
Kravet skal sikre, at klienten kan tilbydes en paryk, der ligner klientens eget hår og sidder ordentligt.
Se udbudsbetingelserne pkt. 7.1.2 for definition på en ”model”.” Til besvarelse af kravet anførte Xxxxxxx følgende i sit tilbud:
”På vores eget lager har vi 400 parykker. Fra vores 3 faste leverandører råder vi i alt over 1241 modeller, der i gennemsnit laves i 10 farvekom- binationer. Leverandørerne kan sende express således at vi kan modtage leverancer fra dag til dag. Normalt vil der være en leveringstid på 2-3 dage. Ud af de 1241 forskellige modeller er der 317, som opfylder kra- vene om delvis mono. 513 parykker fås desuden med fuld monofila- ment og ligger dermed over tilbudets størrelse. Vi har desuden 3 mindre leverandører, som vi kan bestille fra hvis det er nødvendigt.”
Xxxxxxxx tilbud opnåede 2 point i forhold til krav 2.2, og regionen anførte som begrundelse: ”Beskriver lageret også de muligheder, der ligger uden for kravspecifikationen. Det er ikke muligt på den baggrund at vurdere an- tallet. Det virker dog som mange muligheder og dermed opfyldes kravet mindre end tilfredsstillende”.
Tilbuddene fra Vila’s Skandinaviske Parykcenter og Parykcentret opnåede begge 5 point, og tilbuddene fra Salon Chess, Svaneklinik og Xxxxxx Xxxxx XxX opnåede alle 4 point i forhold til krav 2.2.
Tilbudsgiver | Modeller |
Vila’s Skandinavisk Parykcenter | 193 |
Salon Chess | 112 |
Svaneklinik | 110 |
Xxxxx Xxxxxxxxx Eftf. | 50-60 |
Parykcentret Waldorf Hersted Ragn ApS | 180 |
Xxxxxx Xxxxx | 116 |
Det er oplyst, at de vindende tilbudsgivere tilbød følgende antal modeller: ”
”
I forhold til Waldorfs påstand 8 fremgår det af evalueringsrapporten, bilag 2, krav 2.3, at regionen anmodede tilbudsgiverne om følgende:
”Angiv hvor mange varianter (farver/farvenuancer) tilbudsgiver har i sit sortiment, og som opfylder følgende:
– Kan fremskaffes indenfor tre dage
– Opfylder nærværende kravspecifikation
– Ligger indenfor tilskuddets størrelse?
Det vægtes positivt jo flere modeller [varianter], der kan tilbydes. Kravet skal sikre, at klienten kan tilbydes en paryk, der ligner klientens eget hår og sidder ordentligt.
Se udbudsbetingelserne pkt. 7.1.2 for definition på en ”variant”.”
Til besvarelse af kravet anførte Xxxxxxx følgende i sit tilbud:
”På mit lager har jeg 400 parykmodeller som kun repræsenteres i en farve. Hver model tilbydes i mange farvevarianter – ca. 10 varianter pr. model. Alle modeller kan fremskaffes indenfor 3 dage. På eget lager har vi omkring 250 modeller der opfylder kravene og 100 der ligger inden- for tilbuddets størrelse. Normalt taler vi med kunden ved tidsbestilling, har vi ikke det ønskede på lager kan vi nå at bestille et særligt udvalg hjem som kan være i saloonen næste dags formiddag.”
Waldorfs tilbud opnåede 2 point i forhold til krav 2.3, og regionen anførte som begrundelse: ”Beskriver lageret også de muligheder, der ligger uden for kravspecifikationen. Det er ikke muligt på den baggrund at vurdere an- tallet. Det virker dog som mange muligheder og dermed opfyldes kravet mindre end tilfredsstillende”.
Tilbuddene fra Salon Chess og Svaneklinik opnåede 4 point i forhold til krav 2.3.
Tilbudsgiver | Modeller |
Vila’s Skandinavisk Parykcenter | 1.930 |
Salon Chess | 161 |
Svaneklinik | 180 |
Xxxxx Xxxxxxxxx Eftf. | 20-30 |
Parykcentret Waldorf Hersted Ragn ApS | 2.500 |
Xxxxxx Xxxxx | 1.800 |
Det er oplyst, at de vindende tilbudsgivere tilbød følgende antal modeller: ”
”
Ved e-mail af 7. februar 2014 til Waldorf meddelte Region Hovedstaden, at Waldorf ikke blev tildelt kontrakten, og det blev oplyst, hvilke virksomhe- der der ville blive tildelt denne.
Xxxxxxx har gjort gældende, at det er i strid med udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, ikke at angive den påtænkte vægtning, hvis delkriterier vægtes
indbyrdes forskelligt. Den manglende oplysning om forskellen i vægtningen af krav 2.2 og 2.3 i forhold til øvrige B-krav bevirkede, at Waldorf ikke havde mulighed for at tilrettelægge sit tilbud bedst muligt. Efter sprog- brugen i udbudsbetingelsernes pkt. 15.1 er det hverken nærliggende eller sædvanligt, at ”særlig høj vægt” skal opfattes som dobbelt vægt.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at vægtningen af underkriterierne ”Kvalitet” og ”Service” som krævet i udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2, fremgår af udbudsbetingelserne. Bestemmelsen stiller ikke krav om vægt- ning af delkriterier til underkriterierne. Det følger endvidere af klagenævns- praksis, at der alene er krav om vægtning af delkriterierne, hvis ordregive- ren ønsker at foretage en usædvanlig, unaturlig eller meget skæv vægtning af offentliggjorte delkriterier, og da kun, hvis det også må antages at ville være af væsentlig betydning for tilbudsgiverne at kende denne vægtning. Det forhold, at Region Hovedstaden tillagde 2 ud af 11 delkriterier (krav
2.2 og 2.3) dobbelt vægt efter at have anført, at disse delkriterier vægter særligt højt, er ikke usædvanligt, unaturligt eller meget skævt.
Xxxxxxx har gjort gældende, at krav 1.1 ikke er vægtet i overensstemmelse med den oplyste pointskala, idet der ikke er tildelt Waldorfs tilbud 5 point, uanset at det fuldt ud opfylder kravet om, at de tilbudte produkter skulle være fri for ftalater, pvc m.v. Pointskalaen er ikke anvendt objektivt og gennemsigtigt, når der ved pointtildelingen i visse tilfælde foretages en pointmaksimering på mindre end 5 point ud fra en betragtning om, hvad der er forventeligt. Denne pointmaksimering indebærer i realiteten, at vægtnin- gen af de enkelte delkriterier til underkriteriet ”Kvalitet” ikke er lige. Krav
1.1 vægter således mindre, mens de øvrige krav vægter mere. Regionen har ikke foretaget et skøn over tilbuddene fra Waldorf og alle andre vindende tilbudsgivere end Salon Chess og Xxxxxx Xxxxx XxX i forhold til krav 1.1, men har i stedet besluttet, at produkter helt fri for sundhedsskadelige stoffer alene skal have 3 point. Et tilbud med produkter, der er helt fri for sund- hedsskadelige stoffer, skulle være tildelt 5 point. Da Waldorfs tilbud derfor skulle have været tildelt 5 point i forhold til krav 1.1, mens tilbuddet fra Salon Chess efter regionens bemærkninger skulle have været tildelt 0 point i forhold til krav 1.1, ville tilbuddet fra Waldorf have opnået et højere sam- let pointtal end tilbuddet fra Salon Chess.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at det følger af fast klagenævns- praksis, at en ordregiver har et vidt skøn ved vurderingen af, i hvor høj grad tilbuddene opfylder de fastsatte delkriterier. Det følger endvidere af denne praksis, at klagenævnet ikke sætter sit eget skøn i stedet for ordregiverens. Regionens brugergruppe, der udøvede skønnet, var faglig kompetent, og grænserne for skønnet er ikke overskredet vedrørende krav 1.1. Xxxxxxx har i sin besvarelse anført, at der ikke er sundhedsskadelige stoffer i parykker- ne, og regionen har skønnet, at dette bør udløse 3 point. Dette skyldes, at det efter regionens opfattelse ud fra den teknologiske udvikling på markedet i dag er forventeligt, at parykkerne ikke indeholder disse stoffer. Derfor kan det ikke betegnes som mere end tilfredsstillende (4 point) eller særdeles til- fredsstillende (5 point), at stofferne ikke er til stede. Hvis denne vurdering skal ændres, vil det tilsvarende skulle ske for de øvrige tilbud, der opnåede 3 point i forhold til krav 1.1. Det samlede evalueringsresultat ville dermed ikke blive ændret. Regionen har været berettiget til at tildele tilbuddet fra Salon Chess 1 point som følge af besvarelsen i forhold til krav 1.1.
Waldorf har gjort gældende, at Region Hovedstaden har været uberettiget til at lægge vægt på et delkriterium, som ikke fremgik af kravspecifikationen eller udbudsbetingelserne. Foring af indersiden af en paryk ved anvendelse af hue eller ved anvendelse af fastsyet for anses begge fagligt som eksempler på foring. Regionens formulering af krav 1.6 kan ikke opfattes således, at tilbudsgiverne kunne forudse, at fastsyet foring ville resultere i en højere pointtildeling end foring i form af en hue. Det er fagligt forkert, når regionen opfatter foring i form af fastsyet for som en bedre løsning end foring i form af hue. Hygiejnemæssigt må foring i form af hue anset for et bedre alternativ. Regionen har ikke begrundet, hvorfor tilbuddene fra Salon Chess og Xxxxx Xxxxxxxx Eftf. er tildelt 3 point. Ingen af disse tilbud omfat- ter efter deres ordlyd fastsyet for, og den manglende begrundelse indebærer en risiko for, at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ikke er overholdt.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at krav 1.6 i praksis kan opfyldes ved enten at anvende en hue under parykken eller ved en egentlig foring, hvor foret fastsys til parykken. Regionen efterspurgte en beskrivelse af, hvordan kravet ville blive opfyldt, og var derfor berettiget til at lægge vægt på, om tilbudsgiveren anvendte den ene eller den anden løsning. Waldorf
tilbød en hueløsning. Da regionen skønnede, at hueløsningen var ringere end løsningen med fastsyning af foret, har regionen tildelt 2 point til til- budsgivere, der som Waldorf alene tilbød huer. Tilbud med fastsyet for har fået 3 point, mens de tilbud, hvor der blev tilbudt både huer og fastsyet for, har fået 4 point. Der er ikke tale om et uoplyst delkriterium, men derimod et skøn, som regionen kunne foretage.
Waldorf har gjort gældende, at Region Hovedstaden har handlet i strid med håndhævelseslovens § 2, stk. 2, ved ikke at give nogen begrundelse for pointtildelingen. Oplysningen om, at tildeling af 3 point svarede til, at kra- vet var opfyldt tilfredsstillende, havde været af betydning for Waldorf for at kunne bedømme, om regionens tildelingsbeslutning skulle påklages. I for- hold til krav 1.11 har regionen ikke været konsekvent, idet tilbudsgivernes oplysninger om parykkernes levetid ikke afviger fra hinanden, og tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX burde derfor ikke være tildelt 4 point. I forhold til krav 1.12 er der ingen forskel på Waldorfs sproglige beskrivelse af krav- opfyldelsen og på beskrivelserne i tilbuddene fra Salon Chess og Paryk- centret, der begge har fået 5 point. I forhold til krav 2.4 giver besvarelsen fra Svaneklinik og Xxxxx Xxxxxxxx Eftf. ikke grundlag for tildeling af 4 point. I forhold til krav 2.8 er Waldorfs sædvanlige leveringstid fra dag til dag, og tilbuddet skulle derfor – ligesom tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX – have været tildelt 5 point.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at begrundelseskravet i udbuds- direktivets artikel 41, stk. 2, og håndhævelseslovens § 2, stk. 2, er opfyldt. Efter denne bestemmelse skal underretningen om tildelingsbeslutningen være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutnin- gen, forstået som oplysning om det antagne tilbuds karakteristika og relati- ve fordele, ligesom navnet på de vindende tilbudsgivere skal oplyses. Med- delelsen af 7. februar 2014 med oplysning om tildelingsbeslutningen op- fyldte disse krav. Håndhævelseslovens § 2, stk. 2, stiller ikke krav til ind- holdet af evalueringsrapporten. Tildelingen af 3 point betød, at tilbudsgi- veren havde tilbudt et tilfredsstillende produkt. For alle de B-krav, hvor det- te var tilfældet, har regionen ikke angivet nogen særlig begrundelse i evalu- eringsrapporten. Dette gælder både Waldorfs tilbud og de øvrige tilbud. Regionen har alene begrundet de tilfælde, hvor der blev tildelt flere eller færre point end 3. Undtagelse fra dette princip er alene gjort for krav 1.1.,
hvor regionen også har begrundet tildelingen af 3 point. Pointtildelingen ligger inden for regionens skøn.
Ad påstand 6
Xxxxxxx har gjort gældende, at det ikke fremgik af udbudsbetingelserne eller kravspecifikationen, at en tilbudsgivers oplysninger om forskrifter for brug af parykken ville medføre, at regionen anså tilbuddets opfyldelse af krav 1.13 som mindre end tilfredsstillende. Regionen har uden begrundelse tildelt til- buddene fra bl.a. Vila’s Skandinavisk Parykcenter, Salon Chess, Svaneklinik, Parykcentret og Xxxxxx Xxxxx ApS 3 point. Der er ingen sproglige forskelle mellem tilbuddenes beskrivelser af kravopfyldelsen.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at det ikke var Xxxxxxxx oplysnin- ger om virksomhedens forskrifter, der førte til en mindre favorabel bedøm- melse af tilbuddet i forhold til krav 1.13. Det var indholdet af disse forskrif- ter, der blev bedømt som mindre tilfredsstillende, hvilket er i overensstem- melse med udbudsreglerne.
Ad påstand 7 og 8
Xxxxxxx har gjort gældende, at tilbuddet var klart, og at virksomheden såle- des tilbød 317 modeller, der opfyldte kravspecifikationerne, og 2.500 varian- ter (250 modeller a 10 varianter), der opfyldte kravspecifikationerne. Sam- menholdt med de vindende tilbudsgivere burde tilbuddet fra Waldorf efter antallet af modeller og varianter have opnået 5 point i forhold til både krav 2.2 og 2.3.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at det ikke var muligt for regionen at gennemskue antallet af parykker, der opfyldte kravene. Xxxxxxx oplyste ikke kun i sin besvarelse af krav 2.2, at 317 parykker opfyldte kravet om ”delvis mono”, men også, at der var 513 parykker, der lå over tilskuddets størrelse. Det var heller ikke klart, at ”delvis mono”, skulle fortolkes som ”antal modeller, der opfylder alle krav”. Det samme gør sig gældende for Waldorfs besvarelse af krav 2.3. Regionen kunne ikke af Waldorfs besva- relsen konstatere, at der blev tilbudt 2.500 varianter. Regionen hæftede sig ved, at Waldorf oplyste, at der kun var 100 varianter inden for tilskuddets størrelse.
Ad påstand 10 og 11
Waldorf har gjort gældende, at Region Hovedstaden har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at have lagt til grund, at Waldorf ikke havde en tilkaldeordning, selv om dette var oplyst under besvarelsen af krav 2.4.
Region Hovedstaden har erkendt overtrædelserne. Ad påstand 14
Xxxxxxx har gjort gældende, at en konkret væsentlighedsvurdering af indkla- gedes handlinger i strid med udbudsdirektivet medfører, at Region Hoved- stadens beslutning om tildeling af rammeaftalen skal annulleres.
Region Hovedstaden har gjort gældende, at udbudsreglerne ikke er over- trådt i et sådant omfang, at resultatet af evalueringen ville have været et an- det uden overtrædelserne. Der er derfor ikke grundlag for at annullere tilde- lingsbeslutningen. Tilbuddet fra Waldorf blev i forhold til krav 2.5 (påstand 10 og 11) tildelt 2 point. Hvis Xxxxxxx i stedet havde fået tildelt 5 point, ville det ikke ændre på rangfølgen mellem tilbuddene. Vedrørende påstand 4, 5, 9, 12 og 13 ville manglende begrundelse efter fast klagenævnspraksis ikke kunne medføre annullation af tildelingsbeslutningen.
Der er ikke i udbudsreglerne krav om, at eventuelle delkriterier til underkri- terierne skal vægtes. Hvis ordregiveren imidlertid lader delkriterier vægte forskelligt under evalueringen, uden at dette har været oplyst for tilbuds- giverne, vil en sådan vægtning være i strid med principperne om ligebe- handling og gennemsigtighed, hvis (i) delkriterier ændres set i forhold til det, som er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne i øvrigt, eller hvis (ii) oplysning om vægtningen, hvis den havde været kendt på tidspunktet for forberedelsen af tilbuddene, kunne have haft indflydelse på udformningen af tilbuddene, eller hvis (iii) der ved fastlæggelsen af vægtningen er taget hensyn til forhold, som kan virke diskriminerende i for- hold til en af tilbudsgiverne, jf. EU-domstolens dom af 24. november 2005 i
sag C-331/04, ATI EAC Srl e Viaggi di Maio Snc m.fl., præmis 24-30, klagenævnets kendelse af 25. august 2011, WelMed Scanbio ApS mod Gentofte Kommune, ad påstand 1 og 2, og klagenævnets kendelse af 8. oktober 2013, Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark.
Region Hovedstaden fastsatte 11 delkriterier (B-krav) til underkriteriet ”Service”, og det fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 15.1, at ”[a]lle B- krav vægtes lige i forhold til det enkelte produkt, undtagen krav 2.2 og 2.3, som har en særlig høj vægt”. Delkriterierne til underkriteriet ”Service” havde således samme vægt med undtagelse af krav 2.2 og 2.3, som efter regionens oplysninger blev tillagt dobbelt vægt i forhold til de øvrige krav ved evalueringen af tilbuddene.
Som følge af oplysningen om, at krav 2.2 og 2.3 havde en særlig høj vægt, har tilbudsgiverne haft mulighed for at indrette deres tilbud i overensstem- melse hermed, og regionen har derfor ikke handlet i strid med principperne om ligebehandling eller gennemsigtighed. Klagenævnet har lagt vægt på, at krav 2.2 og 2.3 alene udgjorde 2 ud af 11 krav, og at dobbeltvægtning af disse krav i forhold til de øvrige krav ikke konkret kan anses for usædvan- lig, når det er fastsat, at kravene har en særlig høj vægt.
Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge. Ad påstand 2
Det fremgår af krav 1.1, at ”Produkterne bør være fri for phtalater og PVC eller andre sundhedsskadelige stoffer jf. Eu’s liste over hormonforstyrrende stoffer i kategori 1 …”. Region Hovedstaden har tildelt alle tilbud, hvor det var oplyst, at parykkerne er uden ftalater, PVC og andre sundhedsskadelige stoffer, 3 point. Vedrørende tilbuddene fra de vindende tilbudsgivere er alene tilbuddet fra Salon Chess tildelt 1 point og tilbuddet fra Xxxxxx Xxxxx XxX tildelt 2 point.
Klagenævnet kan efter fast retspraksis og klagenævnspraksis alene tilside- sætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved bedøm- melsen af tilbudsgivernes opfyldelse af kvalitative kriterier, hvis ordregive- ren åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for ordregiverens evalueringsskøn, eller har handlet usagligt. Klagenævnet erstatter herved ikke ordregiverens skøn med sit eget.
Klagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Region Hovedstadens skøn, hvorefter kravet er opfyldt tilfredsstillende, hvis det er oplyst, at parykkerne ikke indeholder ftalater, PVC eller andre sundhedsskadelige stoffer. Efter de foreliggende oplysninger er der i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte Region Hovedstadens skøn ved bedømmelsen af Salon Chess eller Xxxxxx Xxxxx XxX’ besvarelse i forhold til krav 1.1.
Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge. Ad påstand 3
Af krav 1.6 fremgår: ”Tilbudsgiver bør kunne fore indersiden af parykken helt eller delvist med bomuld. Det bedes beskrives hvorledes kravet opfyldes”. Klagenævnet lægger til grund, at krav 1.6 i praksis kan opfyldes ved enten at anvende en hue under parykken eller ved en egentlig foring, hvor foret fastsys til parykken. Region Hovedstaden har herefter været be- rettiget til at lægge vægt på, om tilbudsgiverne tilbød den ene eller den an- den løsning eller begge løsninger. Regionen skønnede i den forbindelse, at hueløsningen var ringere end løsningen med fastsyning af foret.
Efter det anførte har regionen ikke lagt vægt på et uoplyst delkriterium, og klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge.
Efter håndhævelseslovens § 2, stk. 2, skal en ordregivers underretning om bl.a. tildelingsbeslutningen være ledsaget af en kort redegørelse for de rele- vante grunde for beslutningen. Bestemmelsen fastsætter ikke krav om, at en ordregiver skal begrunde pointtildelingen i forbindelse med evalueringen af tilbuddene i forhold til eventuelle delkriterier til de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
Waldorfs påstande vedrører ikke Region Hovedstadens underretning om tildelingsbeslutningen af 7. februar 2014, men derimod, at regionen ikke har anført en begrundelse i de tilfælde, hvor et tilbud er tildelt 3 point i forhold til krav 1.11, 1.12, 2.4, 2.8 og 2.14.
Herefter, og da der efter påstandene og de foreliggende oplysninger i øvrigt
ikke er grundlag for at tilsidesætte Region Hovedstadens skøn ved evalue- ringen af tilbuddene i forhold til de omhandlede krav, tager klagenævnet ikke påstandene til følge.
Ad påstand 6
Af krav 1.13 fremgår: ”Fiberne bør være af en kvalitet, så de ikke ændre sig indenfor den angivne holdbarhed ved brug efter tilbudsgivers foreskrift. F.eks. under påvirkning af sved. Beskriv hvorledes kravet opfyldes”.
Der er efter sagens oplysninger ikke grundlag for at antage, at det var Wal- dorfs oplysning om virksomhedens forskrifter ved brug af parykkerne, der medførte, at virksomhedens tilbud blev tildelt 2 point i forhold til krav 1.13. Det var i stedet indholdet af disse forskrifter, der blev bedømt som mindre tilfredsstillende.
Som anført ad påstand 1 kan klagenævnet kun tilsidesætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved evalueringen af et tilbuds op- fyldelse af fastsatte krav, hvis ordregiveren åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for ordregiverens evalueringsskøn, eller har handlet usagligt.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at Region Hovedstaden har overskredet grænsen for sit skøn eller har handlet usagligt ved evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 1.13.
Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge. Ad påstand 7 og 8
Fejl eller uklarheder i et tilbud vil som altovervejende udgangspunkt være tilbudsgiverens risiko.
Waldorf har ved besvarelsen i forhold til krav 2.2 (antal modeller) bl.a. gi- vet en række oplysninger om virksomhedens lager af parykker, antal model- ler hos leverandører, antal modeller, der opfylder kravene om ”delvis mo- no” og antal parykker, der ligger ”over tilbuddets størrelse”. I forhold til krav 2.3 (antal varianter) har Waldorf bl.a. oplyst om virksomhedens lager af parykmodeller, at der er ca. 10 varianter af hver model, at der på lagret er
omkring 250 modeller, der opfylder kravene, ”og 100 der ligger indenfor tilskuddets størrelse”.
Efter Waldorfs besvarelse i forhold til krav 2.2 og 2.3 er klagenævnet enig med Region Hovedstaden i, at det ikke var gennemskueligt, hvor mange modeller og varianter Waldorf havde i sit sortiment, og som kunne frem- skaffes inden for 3 dage, opfyldte kravspecifikationerne og lå inden for til- skuddets størrelse. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at Region Hovedstaden har overskredet grænsen for sit skøn eller har handlet usagligt ved evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 2.2 og 2.3.
Klagenævnet tager derfor ikke påstandene til følge. Ad påstand 10 og 11
Region Hovedstaden har erkendt at have overtrådt udbudsdirektivet på den måde, som fremgår af påstandene.
Klagenævnet tager herefter påstandene til følge. Ad påstand 14
Xxxxxxx har alene fået medhold i påstand 10 og 11. Selv om Region Ho- vedstaden havde tildelt tilbuddet fra Waldorf 5 point – og ikke kun 2 – i for- hold til krav 2.5, ville tilbuddet fra Waldorf fortsat ikke være blandt de 6 tilbud med flest point.
Klagenævnet tager derfor ikke påstanden om annullation af Region Hoved- stadens tildelingsbeslutning til følge.
Sagsomkostninger
Da Waldorf alene har fået medhold i 2 påstande, som ikke har ført til annul- lation af Region Hovedstadens tildelingsbeslutning, skal Waldorf betale sagsomkostninger til regionen, jf. bekendtgørelse om Klagenævnet for Ud- bud § 9, stk. 4.
Indklagede har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 2.5 at have lagt til grund, at Waldorf ikke havde en tilkaldeordning, uanset at Waldorf havde en tilkaldeordning og havde oplyst herom i sit tilbud under krav 2.4.
Indklagede har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 og med artikel 53 stk. 1, litra a, ved under evalueringen af Waldorfs tilbud i forhold til krav 2.5 at have anset det for mindre tilfredsstillende, at Waldorf ikke havde en tilkaldeordning, da dette delkriterium ikke fremgik af udbudsbetingelserne.
Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1– 9 og 12 – 14.
House of Waldorf ApS skal i sagsomkostninger til Region Hovedstaden betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales.
Xxxx X. Xxxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxxxxxxx Xxxxx Mejl fuldmægtig