STILLINGEN, SITUATIONEN OG PROFILEN
Xxxxxxxxx xxx Xxxxx-Xxxxx & Xxxxxxxx Xxxx, juni 2022
STILLINGEN, SITUATIONEN OG PROFILEN
Medlemschef Forbrugerrådet Tænk
Situationen
▪ Forbrugerrådet Tænk er en af Danmarks mest indflydelsesrige medlems- og interesseorganisationer, som i mere end 75 år uvildigt og uafhængigt har vare- taget forbrugernes sag. Medlemschefen gennem mange år har fået nyt job uden for organisationen, og FBRT søger nu en ny.
▪ Organisationens DNA er at skabe forbrugerpolitiske forbedringer og styrke forbrugernes handlekraft. Derfor arbejder FBRT både med politisk interesse- varetagelse, projekter, rådgivning og ved at tilbyde grundige og uvildige test af produkter og services.
▪ Forbrugerrådet Tænk er med sine ca. 93.000 private medlemmer og 26 medlemsorganisationer en NGO, der både har almennyttige og kommercielle træk, og samtidig er arbejdsplads for ca. 125 dedikere, dygtige og loyale medarbejdere, hvoraf flere har lang anciennitet.
▪ Forbrugerrådet Tænk har gennem de seneste år oplevet relativt stor medlems- vækst samtidig med, at der har været flere forandringer: Flytning til nye lokaler, Corona epidemi, nye ledere, organisationstilretninger samt en ny strategi for at nævne de væsentligste forandringsfaktorer. Trods dette viser en nylig APV høj tilfredshed blandt medarbejderne, og økonomien er grundlæggende sund.
▪ Godt halvdelen af de årlige indtægter på ca. 115 mio. kr. er medlemsbidrag. Hertil kommer betydelige midler fra fonde og offentlige midler/puljer, som er med til at finansiere især tidsbegrænsede projektindsatser.
▪ Den stigende usikkerhed verden over har dog de seneste måneder sat sine spor, og medlemsvæksten er pt. stagneret. De kommende år er der derfor behov for at styrke arbejdet med at hverve og fastholde medlemmer for at sikre størst mulig styrke, uafhængighed og legitimitet. Selvom der ikke er direkte konkur- renter til Forbrugerrådet Tænk, skal organisationen intensivere sin indsats med at udvikle relevante medlemstilbud tro mod organisationens DNA samt effektivisere hverve- og fastholdelsesaktiviteterne bl.a. gennem en øget digitalisering og relevant tilstedeværelse i markedet.
Organisationen
Forbrugerrådet Tænk har en fuldtidsarbejdende formand. Sekretariatet ledes af direktionen (direktør og vicedirektør) sammen med ledergruppen, som medlems- chefen er en del af. Medlemschefen refererer til direktøren.
Som medlemschef er man chef for afdelingen ”Medlemmer og Rådgivning” og har ledelsesansvar for pt. 22 medarbejdere organiseret i tre teams: Medlemsservice, Salg og Marketing samt Rådgivning.
Afdelingens medarbejdere har forskellige fagligheder og opgaver og er, som resten af FBRT, dybt engagerede i forbrugersagen og i at skabe værdi for medlemmerne. Medlemmer & Rådgivning har mange naturlige interne snitflader og samarbejder med ikke mindst Test-, Kommunikations- og Administrationsafdelingerne. Ud over disse samarbejder er der potentiale ift. et øget samarbejde mellem afdelingens tre teams samt resten af huset inkl. de to politiske afdelinger for at skabe endnu bedre resultater.
Som medlemschef har man frihed til og ansvar for, at afdelingen lykkes samtidig med ansvaret for at understøtte organisationens fællesskab og samarbejde.
Stillingens roller og ansvarsområder
Medlemschefen er ansvarlig for at sikre mange, tilfredse og loyale medlemmer af Forbrugerrådet Tænk og de aktiviteter, som sikrer dette. FBRT skal være synlige og til stede i markedet med attraktive tilbud både over for nye og eksisterende medlemmer samtidig med, at aktiviteterne udføres ansvarligt og i tråd med Forbrugerrådet Tænks høje etiske standarder.
Medlemmer & Rådgivning beskæftiger sig med medlemshvervning- og kampagner samt loyalitetsaktiviteter bl.a. via in- og outbound aktiviteter, digitale medier mv. Afdelingen arbejder med markeds- og medlemsanalyser, CRM/kunde-flows, logosalg, kommercielle samarbejder, medlemsrådgivning og -service samt forretningsudvik- lingsopgaver mv.
Medlemschefen er som del af FBRT’s ledergruppe medansvarlig for organisationens strategiske ledelse, det tværorganisatoriske samarbejde, og for at organisationen lykkes med sine mål om at styrke og hjælpe forbrugerne. Medlemschefens opgaver er således at:
▪ Have styr på medlemsforretningen, herunder at der i samarbejde med kommuni- kationsafdelingen hverves nye medlemmer iht. organisations målsætninger, samt at loyalitetsgraden blandt nuværende medlemmer øges.
▪ Xxxxxx medlemstilfredsheden gennem nye produkter, services, systemer, arbejds- processer mv. på basis af en solid strategi- og forretningsforståelse.
▪ Sikre den rette organisering, ressourcer og kompetencer til at lykkes med afdelingens opgaver og målsætninger.
▪ Lede afdelingens medarbejdere og sikre trivsel, arbejdsglæde og sammenhængs- kraft mellem de tre teams.
▪ Være ambassadør for et øget medlemsfokus i hele huset.
▪ Deltage i FBRT’s ledergruppe og bidrage til den tværgående ledelse og udvikling samt bidrage til et godt samarbejde og gode relationer mellem alle afdelinger.
▪ Være ansvarlig for sikker budget- og økonomistyring af medlemsbudgettet.
▪ Være proaktiv og sikre, at FBRT griber tendenser og muligheder i markedet med respekt for organisationen og dens værdier
Aktuelle opgaver og succeskriterier
Medlemsindtægterne har signifikant betydning for Forbrugerrådet Tænks evne til at levere både medlemstilbud og en stærk forbrugerpolitisk indsats, og medlemmerne er afgørende for organisationens legitimitet. Det er derfor essentielt, at medlems- chefen holder hele organisationens fokus på at kunne tilbyde services og aktiviteter, som afspejler forbrugernes behov og interesser, og som samtidig er økonomisk, teknologisk og ressourcemæssigt hensigtsmæssige.
I løbet af de første 12 måneder vil medlemschefens succeskriterier være:
▪ Har opnået følgeskab fra medarbejderne i sin afdeling, og at medarbejdernes trivsel er god.
▪ Har overblik over afdelingens aktiviteter, kompetencer, systemer og ressourcer og har styr på medlemsområdets forskellige opgaver.
▪ Har udviklet en strategi og fået sat retning for bæredygtig medlemshvervning og fastholdelse med afsæt i markedet samt den fælles strategi for organisationen.
▪ At der er igangsat initiativer, som dels giver klarhed over churn, levetid, omkost- ninger mv. og iværksat tiltag, som styrker medlemshvervning og loyalitet og omkostningsstrukturen.
▪ Har øget sammenhængskraften mellem de tre teams i egen afdeling.
▪ Har etableret gode relationer og understøtter samarbejdet med de øvrige afdelinger i huset, særligt administrations- og kommunikationsafdelingerne.
▪ Har optimeret processer og arbejdsgange, som understøtter afdelingens indsatser og medarbejdernes kompetencer.
▪ Bidrager til Forbrugerrådet Tænks ledergruppe med både strategisk og operationel ledelse og med at sikre, at Forbrugerrådet Tænk fortsat er en højt respekteret organisation og attraktiv arbejdsplads.
Karrieremæssig erfaring og lederprofil
Krav til erfaring og uddannelse
Forbrugerrådet Xxxx søger en medlemschef, som har solide erfaringer med medlems/abonnementsbaseret virksomhed, og som er vant til at arbejde med et bredt felt af aktiviteter inden for hverve- og loyalitetsaktiviteter. Vi forventer, at din viden er aktuel, og at du samtidig har konkrete erfaringer med at få kommunika- tions-, kampagne- og marketingaktiviteter til at spille godt sammen.
Den rette medlemschef har optimalt set:
▪ Har erfaring fra lignende stilling fra en medlems- eller abonnements- virksomhed, NGO eller lignende samt erfaring med medlemshvervning og - fastholdelse fra BtC markedet.
▪ En stor værktøjskasse når det gælder forretningsudvikling, forbrugertendenser, data- og markedsanalyse.
▪ Er vant til at arbejde med leadgenerering, konvertering, kampagner, telemarke- ting, digitale platforme samt leverandører på området.
▪ Har erfaring med CRM-systemer og medlemsdatabaser.
▪ Har flere års succesfuld personaleledelseserfaring og vant til faglig sparring af dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder.
▪ Har erfaring med at balancere strategisk udvikling med sikker drift.
▪ Har opereret i krydsfeltet mellem politik, kommunikation og marketing/salg.
▪ Har erfaring med forecasting, budget- og økonomistyringsansvar og at have ansvaret for salg/indtægter.
▪ Har erfaring med optimering af processer og arbejdsgange, fx når det gælder kundeflows, medlems-/kundeservice- og rådgivning o.l.
▪ Har erfaring med at operere i et organisatorisk set-up med flydende rolle- fordeling og tværgående samarbejde internt i organisationen.
Ønsker til ledelsesadfærd
Forbrugerrådet Tænks kommende medlemschef har stor erfaring med og lyst til personaleledelse og har en robusthed og faglighed, som sikrer trivsel blandt sine medarbejderne, men også synlighed og relevans i resten af organisationen.
Forbrugerrådet Tænk har brug for en medlemschef, som er optaget af medlem- merne, og som:
▪ Trives med ansvar og kan sætte tydelig retning, holde fast i planen og få følgeskab.
▪ Kan håndtere en alsidig og varierende opgaveportefølje med ro og overblik.
▪ Er proaktiv og trives med både drifts- og udviklingsopgaver.
▪ Er strategisk og analytisk - forstår at håndtere komplekse opgaver.
▪ Er nærværende, lyttende og en motiverende sparringspartner.
▪ Er god til at skabe relationer på alle niveauer.
▪ Er dygtig til at samarbejde med andre.
Tidsplan |
▪ Ansøgningsfrist: 12.august 2022 kl. 10 ▪ Første samtale: 18. august ▪ Anden samtale: 26. xxxxxx Xxxxxx første og anden samtale gennemføres test, interview og referencetagning af Mercuri Urval. Ansøgning og CV bedes uploadet hos Forbrugerrådet Tænk her. |
Uddybende information |
Ansættelsesvilkår | |
▪ Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2022 ▪ Du bliver ansat på en individuel kontrakt. Nærmere information om lønniveau kan indhentes hos direktøren eller Mercuri Urval. ▪ Arbejdssted er Forbrugerrådet Tænks nye og moderne lokaler i Xxxxxxxx 0X, 0xx, 0000 Xxxxxxxxx X. ▪ Der er kantine- og frugtordning samt fleksible arbejdsforhold, som gør det muligt at balancere arbejds- og privatliv. | |
Kontaktoplysninger | |
Xxxx Xxxxxxxxx, Direktør Forbrugerrådet Tænk T: x00 00 00 00 00 | Xxxxxxxxx xxx Xxxxx-Xxxxx, Chefkonsulent, Mercuri Urval T: x00 0000 0000 E: xxxxxxxxx.xxx.xxxxx- xxxxx@xxxxxxxxxxxx.xxx |
Xxxx Xxxxxxxxx Projektkoordinator, Mercuri Urval T: x00 0000 0000 | Xxxxxxxx Xxxx, Konsulent, Mercuri Urval T: x00 0000 0000 |