Cirkulære vedrørende aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver (* 1)

Min Intrasuite▼ » Regler - Kirkeministeriet▼

Cirkulære vedrørende aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver (* 1)

CIR nr. 12016 af 14/12 1981

(Til stiftsøvrighederne)

Man fremsender vedlagt den af kirkeministeriet efter bemyndigelse af finansministeriet indgåede aftale med Statstjenestemændenes Centralorganisation I om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver. Aftalen udgør den med Landsbygraverforeningen for Danmark den 17. oktober 1979 indgåede aftale, således som denne er ændret ved tillægsaftaler af 3. september 1980 og 4. december 1981.

Aftalen har virkning fra 1. april 1981.

Om aftalens enkelte bestemmelser skal man bemærke følgende:

ad § 1.

Aftalen omfatter efter § 1 alle stillinger som graver - herunder graverstillinger ved mindre bykirkegårde - der ikke af kirkeministeriet er klassificeret som kirkegårdsleder. Aftalen omfatter kun den person, der varetager og i forhold til menighedsrådet er ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse m.m., men ikke medhjælp, jfr. om medhjælpsordninger kap. 4 i cirkulære af 18. marts 1981 om beregning af beskæftigelsesgrad for gravere m.v.

Er arbejdet vedrørende kirkegården fordelt, således at ingen enkelt person har ansvaret i forhold til menighedsrådet for kirkegårdens ren- og vedligeholdelse, nedsættelser m.v., finder aftalen ikke anvendelse. Tilsvarende gælder selvstændige ansættelsesforhold, der alene omfatter kirkens renholdelse samt medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. I disse tilfælde medfører aftalens ikrafttræden altså ingen ændring i hidtil aftalte løn- og ansættelsesvilkår.

Hvis disse af andre grunde måtte ønskes ændret, må indstilling herom forelægges ministeriet i det enkelte tilfælde.

Driften af en kirkegård kan ikke - helt eller delvis - varigt overdrages til et privat firma el. lign. uden kirkeministeriets godkendelse.

ad § 2.

Ved aftalens § 2 er det fastsat, at gravere efter aftalen ansættes med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår. Det følger heraf, at de for tjenestemænd m. fl. gældende forhandlingsregler finder anvendelse i ansættelsesforhold som graver. Om indholdet af disse forhandlingsregler henvises til ministeriets vejledning af 30. maj 1980 om de for tjenestemænd m. fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler.

Forhandlingsberettiget organisation er Landsbygraverforeningen for Danmark, der er tilsluttet tjenestemændenes Centralorganisation I.

Graverstillinger vil ikke kunne omdannes til tjenestemandsstillinger. (* 2) ad §§ 3-6.

Om graverstillingers klassificering og om fastsættelse af beskæftigelsesgrad for disse henvises til cirkulære af 18. marts 1981 om beregning af beskæftigelsesgrad for gravere m.v.

Har en graver flere ansættelsesforhold i folkekirken, sker graverens klassificering under eet for samtlige ansættelsesforhold.

Lønforløbet i de ved aftalen fastsatte lønrammer er:

Lønramme 5: Skalatrin 9,10,11,12,13,14, hvoraf skalatrin 9 er 1-årigt og de øvrige skalatrin 2-årige. Slutløn opnås således efter 9 års ansættelse.

Lønramme 9-10: Skalatrin 15,16,17,18,19 og 19 med et særligt tillæg med et grundbeløb på 1.250 kr. årlig. Alle skalatrinene er 2-årige. Slutløn opnås således 10 år efter ansættelsen.

Det er herved forudsat, at lønkvoten udgør 50% eller mere. Er kvoten under 50% opregnes ansættelsestiden til heltidsbeskæftigelse, og oprykning finder sted på grundlag af den således omregnede ansættelsestid. F.eks. sker oprykning af en graver, der lønnes med kvota 40%, fra et 2- årigt skalatrin til det næste først efter 5 års forløb.

Ved overgang fra en graverstilling til en anden viderefører graveren optjent lønanciennitet. Grundbeløbene for de i § 4 og § 5 omhandlede tillæg er forhøjet således:

Rådighedstillæg (§ 4, stk. 1 og

2):

De i aftalen angivne grundbeløb: 2.670 kr. årlig

3.560 kr. årlig

5.340 kr. årlig Administrationstillæg (§ 5):

Det i aftalen angivne grundbeløb:

2.000 kr årlig

Forhøjet g :

rundbeløb

2.745 kr. årlig

3.660 kr. årlig

5.485 kr. årlig

Forhøjet g :

rundbeløb

2.055 kr årlig

Tjenestefrihed til at deltage i de i § 3, stk. 3, omtalte kurser bevilges graveren af menighedsrådet. Tjenestefriheden bevilges uden løn. For så vidt graveren er berettiget til dagpenge under kurset, bevilges tjenestefriheden dog med løn på vilkår, at menighedsrådet indtræder i graverens ret til dagpenge (jfr. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om adgang til uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere m.fl.), og graveren forretter sædvanlig tjeneste i weekenderne i forbindelse med kursusopholdet.

ad § 7. Sygdom.

Sygdomsbestemmelserne i kirkeministeriets cirkulære af 30. maj 1980 om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl. finder anvendelse også for gravere. Der skal derfor af menighedsrådene føres sygedagsliste for gravere, og indberetning skal afgives til ministeriet, når en graver inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været sygemeldt i ialt 120 dage.

Gravere er berettiget til løn under sygdom uanset en eventuel lønkvotas størrelse. Barsel

Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er en graver berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen og i indtil 14 uger i alt. Er de 14 uger udløbet inden 3 måneder fra fødselstidspunktet, ydes der, såfremt graveren ønsker det, tjenestefrihed uden løn i indtil 3 måneder fra fødslen. Denne periode medregnes i lønancienniteten.

Om de nærmere regler om forholdene i forbindelse med en gravers graviditet og fødsel samt adoption henvises iøvrigt til finansministeriets cikulære nr. 138 af 4. juli 1977, jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 18. juli 1977. Opmærksomheden henledes endvidere på lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselsorlov og lov af s.d. om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom efter fødsel. Nærmere vejledning om disse regler er under udarbejdelse.

Militærtjeneste.

Gravere oppebærer ikke løn under første indkaldelse til aftjening af værnepligt ved forsvaret og civilforsvaret, jfr. finansministeriets cirkulære nr. 131 af 21. juni 1977 om løn til tjenestemænd m.fl. i staten, folkeskolen og folkekirken under værnepligtstjeneste m.v., der er tilsvarende gældende for gravere.

Under senere pligtige indkaldelser oppebærer graveren fuld løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og for den derpå følgende måned. Undtaget herfra er dog gravere, der er ansat som befalingsmænd af reserven, idet disse kun er berettigede til løn under indkaldelse i den ordinære ferie.

ad § 8.

Gravere er berettiget til ferie med løn efter ferielovens almindelige regler. I forbindelse med ferien udbetales der graveren et kontant ferietillæg på 1 1/2% af de til ham i det foregående optjeningsår af kirkekassen udbetalte indkomstskattepligtige beløb, med fradrag af løn udbetalt under ferie og kontant ferietillæg.

Iøvrigt henvises til afsnit III i kirkeministeriets vejledning af 20. maj 1980 om kirke- og kirkegårdsfunktionærers ferierettigheder, idet man dog gør opmærksom på, at ferieåret siden er omlagt, således at det fremtidig løber fra den 2. maj til den 1. maj.

(* 3) ad §§ 9-10.

Den graveren tilkommende faste ugentlige fridag fastlægges af menighedsrådet i overensstemmelse med graverens ønske, såfremt dette er foreneligt med tjenestens tarv.

Weekend-frihed optjenes og afvikles i løbet af et kalenderår.

Antallet af friweekends for en nyansat graver fastsættes til een til den på ansættelsestidspunktet tilbageværende brøkdel af året svarende del af det i aftalen fastsatte antal årlige friweekends for en graver med tilsvarende kvota. Det beregnede tal afrundes til et helt antal efter almindelige afrundingsregler. Tilsvarende forholdes i forbindelse med overgang i løbet af kalenderåret fra anden ansættelsesform til den ved aftalen fastsatte ansættelsesform, jfr. kirkeministeriets skrivelse af 30. oktober 1981 om det antal friweekends, som tilkommer gravere, der er overgået til aftalens lønform fra

1. april 1981.

En friweekend kan ikke overføres fra et kalenderår til et andet. Dog kan erstatningsfriweekend for en af menighedsrådet inddraget friweekend i december måned gives i den efterfølgende januar måned.

Friweekends fastlægges - ligesom den ugentlige fridag - af menighedsrådet såvidt muligt i overensstemmelse med graverens ønske. Friweekends bør kun undtagelsesvis placeres i forbindelse med ferieperioder.

Hvor faste vikarforhold er regulativmæssigt fastsat, må opmærksomheden være henledt på, at fridage for graveren ikke henlægges til dage, hvor også den faste vikar har fri.

ad § 11.

1. I forbindelse med beregning af gravernes beskæftige

lsesgrad er der i adskillige tilfælde taget hensyn til faste vikarforpligtelser vedrørende anden graverstilling. Der kan ikke i sådanne tilfælde ydes særskilt vederlag for vikarforpligtelsens udførelse. Undtagelse herfra kan dog gøres af kirkeministeriet i tilfælde, hvor vikariatet på grund af langvarig sygdom, barsel, tjenestefrihed eller ledighed i stillingen bliver uforholdsmæssigt langvarig.

Ved de af ministeriet foretagne beregninger af årlige medhjælpstimer er de graverstillingerne påhvilende faste vikarforpligtelser taget i betragtning, hvorfor bevilling af yderligere medhjælp til gravere under varetagelse af vikariat skulle være ufornøden undtagen i de foran nævnte tilfælde af uforholdsmæssigt langvarige vikariater.

2. Er vikarforpligtelsen ikke knyttet fast til stillin

gen, kan der, når de i § 11, stk. 3, angivne betingelser er opfyldt, ydes vederlag efter reglerne for overarbejde. Timesatserne herfor er angivet i tabel 4 i ministeriets lønreguleringscirkulærer, jfr. senest kirkeministeriets cirkulære af 30. september 1981 om regulering af kirkefunktionærers lønninger m.v. pr. 1. oktober 1981.

Vederlag for vikariat beregnes af stiftsøvrigheden på grundlag af timeopgørelse, der udarbejdes af den vikarierende graver over medgåede timer til vikariatets udførelse. Opgørelsen attesteres såvel af menighedsrådet ved den kirke, graveren er ansat, som af de menighedsråd for hvilket vikariatet er udført.

Det beregnede vederlag medtages af stiftsøvrigheden på den almindelige lønoversigt og udbetales sammen med lønnen af den kirke, ved hvilken graveren er ansat. Om fornødent kan der ske refusion fra den kirke, ved hvilken vikariatet er udført.

I tilfælde, hvor der efter § 11, stk. 3, ikke ydes betaling for varetagelse af vikariat, må medhjælp stilles til rådighed for graveren, såfremt hans årstimenorm, jfr. § 6, stk. 2, ellers mærkbart overskrides.

Om ydelse af befordringsgodtgørelse under vikariat henvises til det nedenfor ad § 15 anførte. ad § 12.

Boligbidrag fastsættes af kirkeministeriet. (* 4) ad § 13.

ad § 14.

De for statens tjenestemænd gældende regler om tjenestefrihed, løn m.v. under varetagelse af borgerligt ombud, hvortil henvises i § 14, indeholdes i finansministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 2. marts 1979, jfr. finansministeriets cirkulære af 5.s.m. Henvendelse rettes til stiftsøvrigheden om fastsættelse af de eventuelle lønmæssige følger af en gravers varetagelse af borgerligt ombud.

ad § 15.

Nødvendig befordring mellem flere tjenestesteder anses som tjenstlig kørsel, og udgifterne herved godtgørelse graveren efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Dette gælder såvel, hvor graveren er ansat ved flere kirker eller kirkegårde, som tilfælde hvor graveren vikarierer - eventuelt i henhold til fast vikarforpligtelse - ved en anden kirke samtidig med varetagelse af sin egen stilling.

Det er ved fastsættelsen af gravernes beskæftigelsesgrad (lønkvota) forudsat, at gravere har bemyndigelse til at benytte eget befordringsmiddel, såfremt der mellem flere tjenestesteder er en ikke uvæsentlig afstand.

Graveren fører løbende en kørselsbog og udarbejder på grundlag af denne for hver måned en opgørelse over den tjenstlige kørsel. Opgørelsen skal indeholde oplysning om:

Befordringsmidlet (bil, knallert m.v.). Dato for kørslen.

Kørslens formål (f:eks: A kirkegård: alm. vedligeholdelse, B kirke: vielse) Antal kørte km.

I opgørelsen medtages også anden tjenstlig kørsel end kørsel mellem flere tjenestesteder, for så vidt graveren er bemyndiget til denne kørsel. Som eksempel kan nævnes afhentning af gran og planter.

Godtgørelsen beregnes på grundlag af de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler, for

tiden finansministeriets cirkulære af 25. juni 1981 om aftale om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Har graveren fast flere tjenestesteder, aftales der med graveren en ramme, indenfor hvilken kørslen bør søges holdt.

Det understreges, at der ikke kan ydes graveren godtgørelse for befordring mellem hjem og tjenestested.

Der er ejheller hjemmel til at fastsætte en fast årlig befordringsgodtgørelse for gravere. ad § 16.

Om fremgangsmåden ved udarbejdelse af regulativ m.v. henvises til reglerne i kirkeministeriets cirkulære af 15. september 1981 om udfærdigelse af regulativ for de ved kirker og kirkegårde ansatte.

ad §§ 18-22.

Med hensyn til forhandlingsreglerne i forbindelse med påtænkt afskedigelse af en graver kan - udover til aftalens regler - henvises til pkt. 4. D og E samt pkt. 6 i kirkeministeriets vejledning af 30. maj 1980 om de for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler.

ad § 26.

En graver, der er overgået til aflønning efter aftalens bestemmelser må ikke modtage andet vederlag for sin tjeneste end de ved aftalen fastsatte.

Det følger heraf først og fremmest, at graveren ikke kan modtage nogen form for entrepriseindtægt, provision eller kommisssion vedrørende kirke og kirkegård.

Der kan heller ikke gives graveren særskilt betaling for udførelse af særlige opgaver, f.eks. reguleringsarbejde, omsætning af dige o.lign., men opgaver af denne art må indregnes i lønnen gennem en midlertidig kvotaforhøjelse.

Tilsvarende gælder faste eller midlertidige arbejdsforpligtelser på andre kirkegårde jfr. om vikariater § 11 og bemærkningerne hertil.

ad § 27.

Som eksempel på beskæftigelse, der i almindelighed ikke kan anses for forenelig med graverens stilling, kan nævnes varetagelse af bedemandsvirksomhed og drift af blomsterforretning.

ad § 30.

Aftalen har virkning fra 1. april 1981.

Fra samme dato ophæves kirkeministeriets cirkulærer af 20. juni 1973 og 26. april 1974 om graveres ansættelse og aflønning m.v. samt cirkulærskrivelse af 30. november 1979 om graveres løn og ansættelsesvilkår.

Såfremt en graver, der ved aftalens ikrafttræden var delvis vederlagt gennem en entrepriseordning, og vedkommende menighedsråd er enige derom, kan aftalens ikrafttræden for vedkommende graver udskydes indtil 1. april 1984. Under særlige omstændigheder kan ikrafttrædelsestidspunktet af kirkeministeriet udskydes yderligere i indtil 2 år.

I ansættelsesforhold, hvor aftalens ikrafttræden er udskudt i overensstemmelse hermed, må de med graveren aftalte vederlag kun forhøjes med aftalt dyrtids- og taktregulering. Det er endvidere en selvfølge, at graveren ikke i overgangsperioden kan påberåbe sig bestemmelser i aftalen.

ad § 31.

Man henviser herom til kap. 3 i cirkulære af 18. marts 1981 om beregning af beskæftigelsesgrad for gravere m.v.

Cirkulæret bedes bekendtgjort for provstiudvalgene og menighedsråd, under hvilke der er ansat gravere.

Kirkeministeriet

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver

I henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er der af kirkeministeriet med Statstjenestemændenes Centralorganisation I indgået følgende aftale:

Aftalens område

§ 1. Nærværende aftale omfatter de ved folkekirkens mindre kirkegårde ansatte personer, der varetager og i forhold til menighedsrådene er ansvarlige for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m., og som ikke omfattes af de for kirkegårdsledere og kirkegårdsassistenter fastsatte klassificeringsregler. Uden for bestemmelserne i aftalen falder fast eller løs medhjælp for gravere eller kirkegårdsledere.

Ansættelsesform

§ 2. Gravere ansættes med tjenestemandslignende vilkår i overensstemmelse med reglerne i nærværende aftale.

Løn

§ 3. Stillinger som graver henføres til lønramme 9-10, såfremt graveren har faglig uddannelse som gartner , og ellers til lønramme 5. Begyndelseslønnen for gravere, der klassificeres i lønramme 9-10, er skalatrin 15 (2. løntrin). Efter 2 år på slutløn i lønramme 10 ydes der disse gravere et særligt tillæg på

1.250 kr årlig, der takstreguleres.

Stk. 2. Berettigede til at oppebære den for faglærte gartnere fastsatte løn er de, der enten har modtaget en uddannelse i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lærlingeloven, eller, for såvidt den pågældende uddannelse er sket, forinden sådanne bestemmelser er fastsat, har udstået en læretid på mindst 3 år.

Stk. 3. Gravere, som har været beskæftiget med gartnerisk arbejde i folkekirken eller ved anden offentlig institution i 3 år og har udvist faglig interesse herfor samt har gennemgået jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelser til og med anlægsgartnerteknik, trin 1, eller jord- og plantekursus svarende til 360 timers teoretisk uddannelse, kan af kirkeministeren oprykkes til lønramme 9-10 og placeres på det nærmest overliggende løntrin i denne lønramme.

Stk. 4. Gravere, der henføres til lønramme 5, oprykkes til 2. løntrin efter 1 års forløb.

§ 4. Til gravere, der medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken (kirkerne), ydes et rådighedstillæg med et grundbeløb på 2.670 kr. årligt. Såfremt graveren tillige varetager ringertjenesten ved kirken (kirkerne), og denne udføres manuelt, fastsættes rådighedstillægget til et grundbeløb på 3.560 kr. årlig.

Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at der i tilfælde, hvor graverens tjeneste uden for sædvanlige tjenestetider er ganske særligt omfattende, skal udbetales graveren et forhøjet rådighedstillæg med et grundbeløb på 5.340 kr. årlig.

Stk. 3. Rådighedstillæg efter stk. 1 og stk. 2 dyrtidsreguleres og taktreguleres efter reglerne i henholdsvis §§ 14-15 og § 18 i den mellem finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale af 30. marts 1981 om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1981.

§ 5. Kirkeministeren kan efter forhandling med Landsbygraverforeningen for Danmark tillægge gravere, der fører kirkegårdsregnskabet eller væsentlige dele deraf, et særligt tillæg (kvalifikationstillæg) med et grundbeløb på indtil 2.000 kr. årlig. Tillægget taktreguleres som rådighedstillæg, jfr. § 4, stk. 3.

§ 6. Lønnen efter foranstående med særlige tillæg udbetales månedlig bagud.

Stk. 2. Lønnen nedsættes i forhold til graverens beskæftigelsesgrad, idet fuldtidsbeskæftigelse fastsættes til 2.080 timer årlig. Lønkvoten fastsættes til et med fem deleligt procenttal.

Stk. 3. Graverens årlige arbejdstid fordeles i den udstrækning, arbejdets særlige karakter muliggør det, ligeligt over årets uger.

§ 7. De for tjenestemænd i folkekirken gældende regler om løn under fravær på grund af sygdom, barsel eller militærtjeneste gælder tilsvarende for gravere.

Ferie

§ 8. Ansatte i henhold til nærværende aftale er omfattet af ferielovens bestemmelser om ferie med løn, dog ydes med virkning fra det ferieår, der starter den 2. maj 1982, en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2%, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1. omhandlede ferietillæg på 1%.

Fridage

§ 9. Gravere er berettigede til en ugentlig fridag, der, såfremt graveren medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger, henlægges til en fast søgnedag. Udover den ugentlige fridag er gravere berettigede til tjenestefrihed 6 weekends årlig, jfr. dog stk. 2. Weekend-frihed omfatter hele lørdagen og søndagen.

Stk. 2. Såfremt graveren er kvotalønnet, fastsættes antallet af friweekends i forhold til kvotens størrelse således:

Xxxxx Xxxxx fri-weekends

100 6

70-99 5

50-69 4

Stk. 3. Fridagen skal have en længde af mindst 40 timer, men kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer.

§ 10. Der må højst være 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Stk. 2. Hvis en fastlagt fridag undtagelsesvis må inddrages, erstattes den snarest med en anden fridag med tillæg af yderligere fritid svarende til 33 1/3 pct. - fra 1. april 1982 at regne dog 50 pct. - af den på den inddragne fridag præsterede tjeneste.

Stk. 3. Mistede fridage godtgøres dog mod betaling af overtid, såfremt de ikke er erstattet med frihed inden udløbet af den samme eller efterfølgende kalendermåned. Når en mistet fridag godtgøres ved overtidsbetaling, ses der bort fra det i stk. 2 anførte tillæg.

Konstitution. Vikariat

§ 11. En graver har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen, under forudsætning af, at stillingen aflønnes som en tjenestemandsstilling eller med tjenestemandslignende vilkår. En graver har tillige forpligtelse til midlertidigt at gøre tjeneste i en anden graverstilling, uanset at denne er lavere klassificeret end hans egen stilling.

Stk. 2. Der kan ved fastsættelse af en gravers beskæftigelsesgrad (lønkvota) tages hensyn til vikarforpligtelser, som fast er pålagt stillingen.

Stk. 3. Såfremt der ikke ved fastsættelse af lønkvoten er taget hensyn til vikariatet (konstitutionen), vederlægges graveren herfor efter følgende regler:

a. Såfremt graveren er konstitueret i en højere stilling, som ikke er klassificeret som graverstilling, vederlægges graveren i overensstemmelse med de herom fastsatte regler, jfr. senest tjenestemandsaftale af 7. juli 1979.

b. Såfremt graveren vikarierer i en anden graverstilling samtidig med, at han varetager sin egen stilling, er han, såfremt han er fuldtidslønnet i sin stilling, berettiget til særskilt vederlag for vikariatet, såfremt dette vedvarer i 15 dage i sammenhæng eller derover. Såfremt vikariatet skyldes feriefravær, indtræder retten til betaling dog først, når graveren har udført midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng eller derover. Vederlaget beregnes efter de for tjenestemænd gældende regler for overarbejde efter den sats, der er gældende for tjenestemænd på det løntrin, hvorpå graveren er indplaceret.

Er graveren derimod deltidsbeskæftiget i sin egen stilling, er han berettiget til vederlag under vikariat, selvom dette ikke har en varighed som foran nævnt. Vederlaget beregnes med almindelig timeløn, såfremt den samlede tjeneste i graverens egen stilling og den stilling, hvori han vikarierer, holdes indenfor en normal arbejdstid, og med overarbejdspenge for tjenestetimer udover den normale arbejdstid.

Bolig

§ 12. Såfremt graveren har pligt til at bebo en til stillingen knyttet bolig, skal der i hans løn afkortes boligbidrag i overensstemmelse med de for statens tjenesteboliger gældende regler.

Stk. 2. Såfremt der stilles bolig til rådighed for graveren, uden at graveren har forpligtelse til at bebo denne, afkortes han i lønningen efter reglerne for statens lejeboliger.

Arbejdstøj

§ 13. Regntøj, støvler, arbejdshandsker og eventuelt høreværn stilles til rådighed for graveren under tjenesten.

Stk. 2. Menighedsrådet kan bestemme, at en graver, der medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger, skal bære mørkt tøj under tjenesten. Xxxxxxxx er ikke berettiget til godtgørelse herfor. Kirken stiller i fornødent omfang beskyttelsesklædning til rådighed for graveren til brug i kirken.

Ombud

§ 14. Graveren er berettiget til tjenestefrihed, løn m.v. under varetagelse af offentligt ombud efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Befordringsgodtgørelse

§ 15. Såfremt graveren er ansat ved to eller flere kirkegårde, kan der ydes ham godtgørelse for udgifter til befordring mellem kirkegårdene efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Regulativ

§ 16. Nærmere bestemmelser om graverens arbejdsforpligtelser m.v. fastsættes af menighedsrådet efter forhandling med graveren i et regulativ. Regulativet skal efter at være underskrevet af menighedsrådet og graveren forelægges provstiudvalget.

Ansættelsesforholdets ophør

§ 17. En graver kan bringe ansættelsesforholdet til ophør ved opsigelse med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.

§ 18. Ved opsigelse af en gravers ansættelsesforhold skal menighedsrådet give følgende varsel:

a. Såfremt fratrædelse skal ske i de første 6 måneder efter ansættelsen: 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

b. Såfremt fratrædelse skal ske efter 6 måneders ansættelse i folkekirken: 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

c. Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår i folkekirken, dog højst til 6 måneder.

Stk. 2. Er der aftalt en prøvetid - der ikke kan udstrækkes over 3 måneder og kun aftales ved 1. ansættelse i folkekirken - er opsigelsesvarslet i prøvetiden 14 dage fra begge sider.

Stk. 3. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb.

Stk. 4. Såfremt der er stillet bolig til rådighed for graveren, skal opsigelsesvarslet være mindst 3 måneder. Graveren har i alle tilfælde ret til at bebo boligen 1 måned efter tidspunktet for fratrædelsen.

§ 19. Opsigelse med det ifølge foranstående bestemmelse gældende varsel skal af menighedsrådet afgives til fratræden ved udløbet af den måned, hvori graveren fylder 70 år.

§ 20. Opsigelse skal afgives skriftligt og - for såvidt opsigelsen afgives af menighedsrådet - indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 2. Forinden opsigelse afgives af menighedsrådet, skal der - med undtagelse af det § 19 angivne tilfælde - gives graveren lejlighed til at udtale sig inden for en af menighedsrådet fastsat frist på mindst 10 dage. Xxxxxxxx har ret til at lade sig repræsentere af sin faglige organisation.

§ 21. Skønner en gravers tjenestemandsorganisation, at en gravers afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i graverens eller folkekirkens forhold, kan den indenfor en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med menighedsrådet. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet af organisationen med vedkommende centralorganisations tilslutning kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, medmindre graveren ønsker sagen behandlet ved de almindelige domstole.

Stk. 2. Nævnet nedsætter på følgende måde:

a. Senest 1 måned efter at forhandlingen er afsluttet resultatløst, giver tjenestemandsorganisationen meddelelse til vedkommende stiftsøvrighed om, at organisationen med tilslutning af centralorganisationen ønsker sagen behandlet for et nævn. Samtidig udpeger organisationen en person til at tage sæde i nævnet.

b. Straks efter modtagelsen af denne meddelelse skal stiftsøvrigheden i de i stk. 5 omtalte tilfælde forelægge sagen for kirkeministeriet. I andre tilfælde skal stiftsøvrigheden opfordre menighedsrådet til at udpege et medlem af nævnet. Har menighedsrådet ikke senest 1 måned efter modtagelsen af stiftsøvrighedens skrivelse efterkommet opfordringen, udpeges dette medlem af stiftsøvrigheden.

c. Samtidig med at menighedsrådet opfordres til at udpege 1 medlem af nævnet, anmoder stiftsøvrigheden vedkommende landsrets præsident om at ville udpege en formand for nævnet blandt landsrettens dommere.

Intet medlem af nævnet må have direkte tilknytning til menighedsrådet eller de ansatte ved den kirke, ved hvilken graveren var ansat.

Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde , hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i graverens eller folkekirkens forhold, kan det, såfremt graveren og menighedsrådet ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, pålægge menighedsrådet at udrede en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og graverens anciennitet i folkekirken. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens indbringelse for nævnet finder kun anvendelse ved opsigelse af gravere, der på opsigelsestidspunktet har været ansat ved kirken i en sammenhængende periode på mindst 1 år, eller som på dette tidspunkt har været ansat i folkekirken i andre graverstillinger eller i stillinger med tjenestemandslignende aflønningsform i 2 år uden afbrydelse.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på gravere, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af ren midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer udover 2 år.

Stk. 5. Samtykke skal gives af kirkeministeriet til nævnsbehandling i tilfælde, hvor der i begrundelsen for opsigelsen er henvist til graverens vandel eller beskæftigelse ude for tjenesten.

§ 22. Såfremt graverens beskæftigelsesgrad (lønkvota) udgør 35% eller derunder, finder § 18,stk. 1c, og § 21 ikke anvendelse.

Efterindtægt

§ 23. Efterlader en graver sig ved sin død ægtefælle, er denne berettiget til efterindtægt. Retten til efterindtægt bortfalder ved skilsmisse.

Stk. 2. Afgår en efterindtægtsberettiget ægtefælle ved døden i efterindtægtsperioden, tilkommer efterindtægt, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, graverens eventuelle børn under 18 år.

Stk. 3. Efterlader graveren sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år , er disse berettigede til efterindtægt.

§ 24. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet. Efterindtægten udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte løn med tillæg.

Understøttelse

§ 25. En graver, hans efterlevende ægtefælle og eventuelle børn er berettiget til understøttelse efter de for ikke pensionssikret personale i statens tjeneste gældende regler, jfr. økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 og finansministeriets cirkulære af 27. april 1979.

Forskellige bestemmelser

§ 26. En graver er uberettiget til at oppebære andet vederlag end den for stillingen fastsatte lønrammeløn med eventuelle tillæg for arbejde, i kirken eller på kirkegården eller iøvrigt for arbejde, der står i forbindelse med hans ansættelsesforhold. Dette gælder, uanset om vederlaget udredes af andre end kirken.

§ 27. En graver kan kun have beskæftigelse ved siden af graverstillingen, for såvidt og i det omfang beskæftigelsen er forenelig med graverstillingen. Personer, der hører til graverens husstand må ej heller have sådan beskæftigelse, for såvidt menighedsrådet skønner, at der er tale om en omgåelse af den graveren påhvilende forpligtelse.

§ 28. En graver må ikke efter sin fratrædelse fra stillingen påtagne sig anlæg, omlægning eller vedligeholdelse af gravsteder på kirkegården mod vederlag.

§ 29. Efter anmodning fra den ansatte kan den lønudbetalende myndighed indgå aftale med den ansatte om, at der ved hver lønudbetaling tilbageholdes et beløb i den ansattes løn som indbetaling til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der oprettes/påbegyndes før det fyldte 60. år i henhold til bestemmelserne i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 409 af 14. august 1975 med senere ændringer.

Stk. 2. Som indbetaling til kapitalpensionsordning kan, jfr. dog pensionsbeskatningslovens bestemmelser om maksimumbeløb højst anvendes 15 pct. - for ansatte, der er fyldt 45 år ved årets begyndelse, dog 20 pct. - af den fastsatte løn, incl. dyrtids- og taktreguleringstillæg. Indbetaling sker efter den ansattes anvisning til et livs- eller pensionsforsikringsselskab, henholdsvis en bank eller sparekasse. Indbetalingen vedvarer indtil ansættelses ophør.

§ 30. Aftalen træder i kraft 1. april 1981. I det enkelte ansættelsesforhold som graver gennemføres aftalen dog, såfremt den medfører lønnedgang for graveren, først med et varsel svarende til det i ansættelsesforholdet gældende opsigelsesvarsel, når klassificering af stillingen er foretaget af kirkeministeriet, og meddelelse herom samt om en eventuel lønkvota kan gives graveren.

Stk. 2. Såfremt graveren ved aftalens ikrafttrædelse er helt eller delvis vederlagt gennem en entrepriseordning, udskydes ikrafttrædelsestidspunktet i indtil 3 år, såfremt såvel menighedsrådet som graveren ønsker dette. Under sidstnævnte forudsætning kan denne overgangsperiode af kirkeministeriet forlænges yderligere i indtil 2 år.

Stk. 3. Aftalens bestemmelser skal dog i alle tilfælde bringes i anvendelse ved stillingsledighed den 1. april 1981 eller senere.

§ 31. Gravere indplaceres i den lønramme, hvortil de henføres på det løntrin, der ved ordningens ikrafttrædelse for den pågældende graver ligger nærmest over den senest udbetalte løn fra kirken. Oprykning til næste løntrin finder sted 2 år senere eller eventuelt til det tidligere tidspunkt, da lønstigning efter de hidtil gældende ansættelsesvilkår skulle have fundet sted.

Stk. 2. Såfremt en xxxxxxx xxx fra kirken forinden overgangen til lønvilkår efter nærværende aftale overstiger den lønindtægt inklusive særlige tillæg, som graveren vil være berettiget til efter nærværende aftale, ydes der graveren et midlertidigt personligt tillæg til udligning af lønnedgangen. Dette personlige tillæg nedskrives, til det er endeligt bortfaldet, med alle senere stigninger i graverens lønning bortset fra stigninger i dyrtidstillæg.

Stk. 3. Kirkeministeriet kan under ganske særlige forhold bevilge gravere, der ved overgang til aflønning efter aftalen lider et betydeligt indtægtstab, et midlertidigt personligt tillæg også i tilfælde, hvor indtægtsnedgangen skyldes bortfald af adgang til privat entreprise vedrørende gravsteder på kirkegården. Kirkeministeriet kan endvidere bestemme, at en del af et midlertidigt personligt tillæg skal ydes som et særligt tillæg for vedkommende gravers tjenestetid, såfremt ganske særlige omstændigheder motiverer dette.

Kirkeministeriet

Statstjenestemændenes Centralorganisation I

(* 1) Til cirkulærets bemærkninger vedrørende aftalens bestemmelser tilføjes følgende noter:

(* 2) ad §§ 3-6. Om klassificeringen af graverstillinger med virkning fra den 1. april 1987 henvises til cirkulære af 19. juni 1987 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger m.v.

Fuldtidsbeskæftigelse opnås med virkning fra den 1. jan. 1987 ved et samlet årligt arbejdstimetal på 1927 eller derover.

Til gravere, der aflønnes med et i forhold til beskæftigelsesgraden nedsat beløb, udbetales rådighedstillæg med fuldt beløb, jfr. skrivelse af 28. marts 1984.

(* 3) ad § 9, stk. 2. Gravere med en beskæftigelsesgrad, på under 50% er berettigede til 3 friweekends årligt, jfr. afsnit I i cirkulære af 6. sept. 1985 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger.

(* 4) ad § 13. Gravere, der udfører kirketjeneste, er berettigede til en årlig beklædningsgodtgørelse til anskaffelse af mørkt tøj, jfr. skrivelse af 15. juni 1984 om beklædningsgodtgørelse til kirketjenere, gravere og kirkegårdsledere.