ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGBETINGELSER FOR DANSANI A/S
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGBETINGELSER FOR DANSANI A/S
1. Generelt
1.1 Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle leverancer fra Dansani, medmindre andet udtrykkelig aftales mellem parterne.
1.2 Købers eventuelle egne forretnings- eller indkøbsaftaler har kun virkning, såfremt de er accepteret skriftligt af Xxxxxxx.
2. Produkt- og prisinformation
2.1 Oplysninger i produktinformationer, brochurer og prislister er kun bindende i det omfang, de indgår som en udtrykkelig del af parternes skriftlige aftale.
2.2 Tegninger, målskitser og lignende er uforbindende i deres detaljer, og der tages forbehold for konstruktionsændringer. Prislister, brochurer og lignende kan ændres uden varsel, og der tages forbehold for moms- og prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.
2.3 Det er købers ansvar at sørge for, at Dansanis produkter overholder gældende lovgivninger i importlandet, inden de tages i brug.
3. Tilbud og ordrer
3.1 Skriftlige tilbud er, medmindre andet er aftalt, gældende i 8 dage.
3.2 Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
3.3 Såfremt der i et tilbud ikke er angivet særlig acceptfrist, bortfalder tilbudet efter 8 dage.
3.4 Eventuelt mundtligt afgivne priser er alene at betragte som fritblivende tilbud.
3.5 Ved ordrer på større eller mindre mængder end fremsat i tilbudet forbeholder Dansani sig ret til ændringer i pris- og leveringsbetingelser.
3.6 Der eksisterer ikke nogen aftale om salg og levering, før Xxxxxxx har fremsendt ordrebekræftelse eller på anden måde skriftligt bekræftet aftalen.
3.7 Hvis Dansanis ordrebekræftelse ikke stemmer overens med købers ønsker, er det købers ansvar at reagere omgående. Sker dette ikke, vil ordrebekræftelsen være bindende.
3.8 Tilbud, proformafakturaer og anden tilhørende korrespondance er ikke gældende uden en egentlig ordrebekræftelse.
3.9 Når ordrebekræftelsen er endelig, er det dog stadig muligt at ændre en ordre mod et gebyr på 20% af varens beløb. Specialordrer kan ikke ændres.
3.10 Ved annullering af ordrer forbeholder Dansani sig ret til at opkræve et gebyr på 20% af ordrebeløbet. Specialordrer kan ikke annulleres.
4. Levering
4.1 De internationale konditioner ”Incoterms 2020” er gældende i ethvert leveringsforhold mellem Dansani og køber.
4.2 Leveringstider er alene at betragte som indikative. Skulle der opstå forsinkelser, er Xxxxxxx berettiget til at udskyde bekræftet levering i op til 30 dage, uden at køber af den grund er berettiget til at annullere ordren.
4.3 Enhver dellevering er at betragte som en selvstændig ordre, for så vidt angår betaling.
4.4 Alle leveringer er betinget af, at leveringsstedet er tilgængeligt ad farbar vej, og køber er ansvarlig for omgående aflæsning og kontrol af leveret ordre. Ved forgæves levering til private vil køber blive opkrævet et beløb på DKK 500,- til dækning af omkostninger af forgæves kørsel og genlevering.
4.5 Køber kan under ingen omstændigheder gøre erstatningsansvar gældende på grund af forsinkede leveringer.
5. Priser, skatter og afgifter
5.1 Priser fremgår af Xxxxxxxx til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse. Dansanis vejledende priser er inklusive moms og gælder derfor alene i det land, prislisten specifikt er udarbejdet til. Medmindre andet er aftalt, vil der ved leverancer under den for landets gældende minimums fragt fri grænse, blive opkrævet særskilt leveringsgebyr.
5.2 Medmindre andet er skriftligt aftalt, sker prisberegning på basis af de priser, som er gældende på ordredagen.
5.3 Det er købers ansvar at afholde omkostninger til importtold og andre lignende afgifter samt eventuelle udgifter til godkendelse af produktet, medmindre andet skriftligt er aftalt.
5.4 Dansani forbeholder sig ret til at ændre priser, indtil en gyldig ordrebekræftelse foreligger.
6. Betaling
6.1 Betalingsfristen løber fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.
6.2 Dansani har ret til at forlange kontant betaling, eller at køber stiller tilfredsstillende sikkerhed for betaling.
6.3 Uagtet at køber undlader at modtage varer på det aftalte tidspunkt, er han forpligtet til at erlægge den af leveringen betingede betaling, som om leveringen havde fundet sted.
6.4 Ved forsinket betaling forbeholder Dansani sig ret til at opkræve rente svarende til 2 % af købsprisen per måned såvel som at tilbageholde eventuelle indeværende ordrer, indtil forfalden betaling har fundet sted.
6.5 Køber har ikke ret til i betalingen at fratrække omkostninger for eventuelle krav fremsat mod Dansani, medmindre dette i forvejen er skriftligt accepteret af Xxxxxxx. Reklamationer berettiger heller ikke køber til at tilbageholde betaling for præsteret leverance. Køber har ligeledes kun ret til at tilbageholde betaling for eventuel manglende dellevering af en ordre i forhold til delleveringens størrelse.
7. Ejendomsforbehold
7.1 Det solgte forbliver Dansanis ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud, i den udstrækning et sådant forbehold er gyldigt efter gældende lov.
8. Returvarer
8.1 Varer modtages kun retur efter forudgående aftale med Dansani, hvor returnummer tildeles.
8.2 Medmindre andet er aftalt, er det en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er i ubeskadiget stand, i ubrudt original emballage.
8.3 Medmindre andet specifikt er aftalt, er alle fragtomkostninger i forbindelse med returvarer for købers regning.
8.4 Ved krediteringen forbeholder Dansani sig ret til at modregne et gebyr på mindst 20 % af fakturabeløbet samt modregne fragtomkostninger, der er tilgået Dansani ved returnering.
8.5 Specielt bestilte varer kan ikke returneres.
8.6 Fejlbestilte standardvarer tages retur inden for 60 arbejdsdage fra fakturadato.
8.7 Returforsendelsen skal ske inden for 30 arbejdsdage efter udstedelsen af returnummeret, herefter bortfalder returretten.
8.8 Varer, som ikke forefindes i vores aktuelle salgsmateriale, tages ikke retur.
8.9 Varer med en købspris mindre end DKK 150,- ekskl. moms tages ikke retur.
9. Undersøgelsespligt og reklamation
9.1 Det påhviler køberen at undersøge varen straks ved modtagelsen.
9.2 Såfremt køber i henhold til ovenstående vil påberåbe sig, at en leverance er utilstrækkelig eller behæftet med fejl, skal køber senest 7 dage efter modtagelsen informere Dansani herom.
9.3 Køber har pligt til at informere Dansani om en eventuel produktdefekt, straks denne opdages uagtet garantiperiodens længde. Ved manglende overholdelse heraf forbeholder Xxxxxxx sig ret til at afvise reklamationen.
9.4 Transportskader erstattes kun, såfremt der ved varens modtagelse er taget begrundet forbehold for skaden på fragtbrevet. Kopi af fragtbrev fremsendes til Dansani på fax eller e-mail.
9.5 Dansani giver 10 års garanti på fabrikationsfejl af badeværelsesmøbler og 5 års garanti på håndklædetørrer*. Garantien gælder kun ved normal brug. Såfremt en defekt opstår i løbet af garantiperioden på grund af forkert eller uhensigtsmæssig brug, urigtig montering eller almindelig slitage, forbeholder Dansani sig ret til at afvise reklamationen og fakturere køber for afholdte omkostninger i forbindelse med reklamationsbehandlingen.
9.6 Ved returnering af fejlleverede varer skal produkt og emballage fremstå ubeskadiget. Varen returneres i originalemballagen.
9.7 Dansani accepterer ikke reklamationer, hvis produkterne er videreforarbejdet eller på anden måde indgår som del af købers produkt.
9.8 Xxxxxxxxx på eventuelle direkte nettoomkostninger, som køber må finde, at Dansani skal dække, accepteres kun efter forudgående skriftlig aftale.
9.9 Ud over ovennævnte har køber ikke andre misligholdelsesbeføjelser, og Dansani hæfter aldrig for f.eks. driftstab eller andre indirekte omkostninger.
10. Persondata
10.1 Persondatalovgivningen er gældende i Dansanis samhandel med kunder og leverandører.
10.2 Dansani modtager personhenførbare data fra vores kunder, som er nødvendige for opfyldelse af det salg, der er foretaget. Det gælder både for leverancer, der sendes direkte til slutbrugerne, men også i forbindelse med reklamationer samt anden kommunikation om specifikke ordrer.
10.3 Det betyder, at Dansani modtager oplysninger som slutbrugerens navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker.
10.4 For at vi kan levere ordren til slutbrugeren, er det nødvendigt at videregive de samme informationer til vores transportør
10.5 Vores kunder er selv databehandlere for de informationer, som videregives til Xxxxxxx, hvorfor der ikke skal indgås en databehandleraftale.
10.6 Informationer videregivet til Xxxxxxx vil alene blive anvendt til den aktuelle leverance eller reklamation. Dansani anvender ikke informationen i andet øjemed, f.eks. (men ikke begrænset til) reklame og yderligere kommunikation til kunden. Xxxxxxx videregiver ikke informationer til uvedkommende. Dansanis medarbejdere er instrueret heri.
10.7 På tilsvarende vis, er Dansanis medarbejdere informeret om, at der i samhandelsøjemed udveksles personhenførebare informationer om dem med Dansanis kunder, leverandører og samarbejdspartnere i øvrigt.
11. Intellektuelle rettigheder
11.1 Alle produktdesign, tegninger og tekniske dokumenter, som overlades til køber, forbliver Dansanis ejendom. Produkterne må ikke kopieres eller gives til tredjepart med henblik på kopiering. Overtrædelse heraf medfører, at Dansani har ret til at kræve kompensation for alle omkostninger, herunder mistet fortjeneste.
12. Produktansvar
12.1 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i henhold til brugerlandets ret. Ethvert produktansvar, som ikke er bestemt af lovgivning, men alene er en følge af gældende praksis, er således ikke accepteret af Xxxxxxx.
12.2 Dansani er aldrig ansvarlig for f.eks. driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andre indirekte tab.
12.3 Dansani er kun ansvarlig for en skade, såfremt det kan dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser udvist af Xxxxxxx eller dennes ansatte og er ikke ansvarlig for eventuelle misforståelser af skriftlige instruktioner udarbejdet af Xxxxxxx.
12.4 I det omfang, Xxxxxxx måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber pligtig til at holde Dansani skadesløs for ansvar, som rækker ud over foranstående begrænsninger.
13. Force majeure
13.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse eller gør den urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, terror, uforudsete militærindkaldelser, epidemier, naturkatastrofer, rekvirering, beslaglæggelse, oprør og uroligheder, restriktioner af drivkraft, mangel på transportmidler, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, indgreb fra statslige myndigheder eller EU samt mangler og forsinkelser fra Dansanis leverandører, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
14. Tvister og værneting
14.1 Enhver eventuel tvist eller uenighed mellem Dansani og køber, som ikke kan bilægges ad forhandlingens vej, skal, medmindre andet specifikt er aftalt, afgøres efter dansk ret og med dansk værneting.
*Vores udvidede produktgaranti gælder for produkter købt efter den 1/1-2021. For produkter købt tidligere gælder en produktgaranti på 5 år.