Malik Supply A/S Nordic Marine Oil A/S
Malik Supply A/S Nordic Marine Oil A/S
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Version september 2020
1. Definitioner
1.1. “Betingelser” betyder disse salgs- og leveringsbetingelser.
1.2. “Bunkerolie” betyder Sælgers forskellige typer af heavy fuel, dieselolie, gasolie og smøreolier samt ethvert andet produkt og/eller service leveret af Sælger.
1.3. “Fysisk Leverandør” betyder Nordic Marine Oil A/S eller en tredjepart antaget af Sælger til at levere Bunker- olien til Skibet. Hvis Nordic Marine Oil A/S har Bunkerolie til rådighed for levering, vil Nordic Marine Oil A/S fra tid til anden være både Sælger og Fysisk Leverandør.
1.4. “Kontrakt” betyder enhver aftale mellem Køber og Sælger om levering af Bunkerolie, som er reguleret af disse Betingelser.
1.5. “Køber” betyder Skibet og enhver anden part, som anmoder om at modtage priser eller tilbud, afgiver ordrer, køber eller på anden made kontraherer for at få leveret Bunkerolie af Sælger, herunder Skibets reder, dispo- nerende reder, befragter, operatør, manager, kaptajn, agent og mægler.
1.6. ”Mellemmand” betyder oliehandlere og andre virksomheder, som indgår aftale som køber af Bunkerolien med det formål at sælge olien videre til en Slutbruger eller til en anden mellemmand.
1.7. ”Ordrebekræftelse” betyder Sælgers skriftlige bekræftelse til Køber angående en bestilling afgivet af Køber og/eller en bekræftelse på en tilsvarende aftale.
1.8. ”Skibet” er det skib, som Bunkerolien leveres til ifølge Kontrakten.
1.9. ”Slutbruger” betyder den part, som ultimativt køber, bruger eller konsumerer produktet, fx ejeren af Skibet eller skibets befragter, operatør, kommercielle manager, m.fl.
1.10. “Sælger” betyder Malik Supply A/S eller Nordic Marine Oil A/S.
2. Anvendelsesområde
2.1. Vedtagelse. Disse Betingelser skal anses for vedtaget som en del af enhver Ordrebekræftelse og/eller Kon- trakt. Med forbehold for ændringer vedtaget i medfør af klausul 2.2 nedenfor udgør disse Betingelser samt- lige aftalte vilkår, som finder anvendelse på Kontrakten.
2.2. Vedtagelse af ændringer til disse Betingelser. Sælger er ikke bundet af, og Køber kan ikke støtte ret på, nogen viljeserklæring eller udtalelse eller andre former for kommunikation i det omfang dette vil indebære en æn- dring af disse Betingelser, medmindre (i) Sælger skriftligt har bekræftet den del, eller de dele, af Betingel- serne, som er ændret ifølge parternes aftale, (ii) Sælger eksplicit har henvist til, at aftalen om at ændre Be- tingelserne er vedtaget i medfør af denne klausul 2.2, og (iii) en ledende medarbejder eller et ledelsesmedlem (som ikke kan være bunker trader), eller Sælgers juridiske afdeling, skriftligt godkender dette.
2.3. Gyldighed. Hvis nogen del af disse Betingelser kendes for ugyldig, skal dette ikke præjudicere eller have nogen form for indvirkning på gyldigheden af de øvrige dele af Betingelserne eller for nogen Kontrakt indgået mel- lem Køber og Sælger. Hvis nogen del af Kontrakten kendes ugyldig, skal det ikke påvirke gyldigheden eller fuldbyrdeligheden af alle øvrige dele af Betingelserne og andre rettigheder, som Sælger har ifølge Kontrakten.
2.4. Intet afkald på rettigheder. Hvis en part på noget tidspunkt undlader af påberåbe eller fuldbyrde disse Betin- gelser eller andre rettigheder efter Kontrakten, skal dette ikke anses for at indebære et frafald af partens rettigheder og skal ikke have nogen form for indvirkning på gyldigheden af Betingelserne og Kontrakten.
2.5. Hele aftalen. Sammen med Kontrakten og Ordrebekræftelsen udgør disse Betingelser hele aftalen indgået mellem Køber og Sælger. Køber er ikke berettiget til at påberåbe sig prækontraktuelle eller postkontraktuelle viljeserklæringer eller andre udtalelser, i det omfang dette vil indebære en ændring af Sælgers rettigheder. Viljeserklæringer eller andre udtalelser, der ikke har hjemmel i Kontrakten, men som måtte være givet mundtligt eller angivet eksempelvis på internettet, i salgsmateriale eller givet i nogen form for korrespon- dance har ikke til hensigt at forpligte parterne, medmindre der sker vedtagelse som en del af Kontrakten under overholdelse af vedtagelseskravene i klausul 2.2.
3. Skibets ejer forudsættes at acceptere disse Betingelser
3.1. Accept fra rederen. Bunkerolie leveres altid for Købers regning, som altid inkluderer Skibet og den registre- rede ejer. Hvis Ordrebekræftelsen udstedes til en juridisk eller fysisk person, der ikke er Skibets ejer, skal Skibets ejer anses for at være part i Kontrakten og bundet af disse betingelser qua Skibets modtagelse af olien og kaptajnens (eller enhver anden person på vegne af skibets ejer) kvittering for det leverede kvantum olie. Køber indestår for, at disse Betingelser videreformidles til Skibets ejer, at Køber som fuldmægtig er bemyn- diget til at bestille Bunkerolie til Skibet, og at Sælger har søpant i Skibet i henhold til den for Kontrakten gældende lov (se klausul 18.1 nedenfor).
3.2. “No-lien stamps”. Når Skibets kaptajn (eller enhver anden person bemyndiget af rederen) præsenteres for leverancekvitteringen (bunker delivery note) til underskrift på vegne af Skibet, er det uberettiget og uden retsvirkninger at gøre brug af ”No-lien” påtegninger eller tilsvarende klausulering. Klausul 3.2. afspejler det grundlæggende princip, at levering af Bunkerolie til Skibet sker for rederens regning, og at Skibet er bemyn- diget af Skibets ejer til at købe og modtage Bunkerolien for ejerens regning.
4. Vilkår for tilbud og salg
4.1. Aftaleindgåelse. Kontrakten anses for indgået, når Sælgeren fremsender Ordrebekræftelsen til Køber.
4.2. Anslåede priser, værdier og oplysninger. Medmindre andet er eksplicit angivet i Ordrebekræftelsen skal alle produkt- og ydelsesspecifikationer (f.eks. analytiske data, anslået leveringstidspunkt, navnet på leveringsfar- tøjet, Bunkerolie-specifikationer, standarder, mv.), samt indholdet af alle dokumenter, som Køber har fået adgang til, alene anses som indeholdende omtrentlige angivelser i henhold til kutyme i branchen og udgør aldrig en tilsikring eller garanti. Sælger forbeholder sig endvidere ret til ensidigt at ændre sådanne produkt- og ydelsesspecifikationer eller indholdet af dokumenter, og Sælgers tilbud og prisoverslag er betinget af for- syningsmulighed og underlagt Sælgers ensidige ændringsret.
4.3. FoB og Incoterms. Bunkerolien leveres altid på FoB-vilkår, medmindre et andet Incoterm eksplicit er angivet i Ordrebekræftelsen. Enhver henvisning til FoB eller andre Incoterms skal forstås som en reference til den seneste udgave af Incoterms. Denne klausul og den anvendelige Incoterm er subsidiær i forhold til, og skal læses med forbehold for, de retsvirkninger, der følger klausul 8.13 nedenfor.
5. Priser, fakturering, betaling, renter, inddrivelsesomkostninger, allokering mv.
5.1. Priser. Køber er forpligtet til at betale den aftalte pris, som er angivet i Sælgers Ordrebekræftelse og faktura.
5.2. Øvrige udgifter og omkostninger. Køber er forpligtet til at afholde alle ekstraomkostninger eller andre udgifter såsom transportudgifter, overarbejdsbetaling, demurrage, kajafgifter, bolværksafgifter, dokafgifter, havne- og agentafgifter, gebyrer, told, skatter og andre omkostninger. Sælger skal på baggrund af et estimat be- stræbe sig på indregne alle omkostninger i Ordrebekræftelsen, men Sælger er berettiget til efter Kontraktens indgåelse at udstedte faktura til Køber for sådanne omkostninger. Priser, der er angivet som ”Delivered”, inkluderer udgifter til transport af Bunkerolie til Skibet, men indbefatter ikke demurrage eller andre udgifter eller omkostninger som anført ovenfor.
5.3. Told, moms, skatter og andre afgifter. Alle prisangivelser, herunder priser angivet i Ordrebekræftelsen, er eksklusive told, moms og andre skatter og afgifter, som Køber er forpligtet til at betale, når købesummen for Bunkerolien forfalder til betaling.
5.4. Forfaldstid. Køber skal betale den fulde købesum til Sælger senest på forfaldsdagen. Transaktionsudgifter, bankgebyrer og lignende udgifter afholdt i forbindelse med betalingstransaktionen betales af Køber, som ikke er berettiget til at modregne disse beløb i købesummen.
5.5. Valuta. Alle priser er angivet USD, medmindre andet er eksplicit angivet i enten Ordrebekræftelsen eller i Sælgers faktura(er). Prisangivelsen vedrører alene prisen for det leverede kvantum Bunkerolie, der typisk er opgjort som prisen i USD per metrisk ton. Betaling skal altid ske i den fakturerede valuta.
5.6. Køber er afskåret fra at foretage modregning. Køber skal betale den fulde købesum og er ikke berettiget til at modregne tilgodehavender, krav eller fordringer i Sælgers krav på købesummen i henhold til Kontrakten.
5.7. Renter og administrationsgebyrer. I tilfælde af Købers betalingsmisligholdelse er Sælger – uden præjudice for Sælgers øvrige rettigheder – berettiget til at lade forfaldne beløb i henhold til Kontrakten forrente med 2 % per måned beregnet per dag pro rata ud fra den oprindelig hovedstol med tillæg af alle forfaldne renter. Sælger er endvidere berettiget til at opkræve et administrationsgebyr i tilfælde af betalingsmisligholdelse svarende til USD 1,50 per metrisk ton leveret Bunkerolie, dog minimum USD 500 for hver indgået Kontrakt.
5.8. Inddrivelsesomkostninger. Sælgers inddrivelsesomkostninger er for Købers regning. Hvis Køber misligholder sine betalingsforpligtelser, kan Sælger tage retsskridt (eksempelvis skibsarrest og/eller voldgift) med henblik
på at inddrive ethvert forfaldent tilgodehavende. I så fald er Køber forpligtet til at refundere Sælger samtlige inddrivelsesomkostninger ved påkrav. Sælgers inddrivelsesomkostninger omfatter, men er ikke begrænset til, renteomkostninger, interne udgifter, eksterne udgifter, herunder advokatudgifter, udgifter til inkassator eller anden konsulentbistand, retsgebyrer og retsafgifter, udgifter afholdt til oversættelse af dokumenter, fogedsalærer samt enhver anden udgift afholdt af Sælger i anledning af Købers forsinkede betaling af beløb i henhold til Kontrakten. Sælger er berettiget til at fakturere disse omkostninger fra tid til anden.
5.9. Allokering af betalinger. Indkommende betalinger anvendes i første omgang til at nedbringe Sælgers rente- krav og administrationsgebyrtilgodehavender i henhold til klausul 5.7 ovenfor. Derefter anvendes betalinger til dækning af Sælgers inddrivelsesomkostninger (Køber er forpligtet til at refundere disse i henhold til klausul
5.8 ovenfor) og endelig til afdrag på hovedstolen.
5.10. Anticiperet misligholdelse. I de tilfælde, der er nævnet i Betingelsernes klausul 17.3, er Sælger berettiget til at kræve, at Køber betaler ethvert udestående omgående, uanset om sådanne beløb er forfaldent til betaling ifølge Sælgers faktura.
5.11. Sikkerhed. Sælger kan til enhver tid kræve, at Køber stiller betryggende sikkerhed for korrekt opfyldelse af Købers betalingsforpligtelser i henhold til Kontrakten. Sikkerhedsstillelsen skal stilles som påkrævet af Sælger. Købers manglende opfyldelse af pligten til straks at stille betryggende sikkerhed berettiger Sælger til at su- spendere Sælgers opfyldelse i henhold til Kontrakten, ligesom Sælger kan påberåbe sig ethvert tilgængeligt retsmiddel i henhold til Kontrakten eller den for retsforholdet anvendelige lov.
6. Kvalitet og bunkerolieprøver – mangelskrav
6.1. Kvalitet. Den aftalte kvalitet er angivet i Ordrebekræftelsen, f.eks. via henvisning til kvalitetsstandarden ISO 8217:2017, der i denne sammenhæng udelukkende nævnes som et illustrativt eksempel. Hvis Ordrebekræf- telsen ikke angiver en kvalitetsstandard, skal den leverede Bunkerolie være af den kvalitet, som Sælger i al- mindelighed tilbyder sine kunder på tidspunktet og stedet for levering, forudsat at Bunkerolie af denne kva- litet er tilgængelig på leveringsstedet.
6.2. Ingen stiltiende garantier. Køber er afskåret fra at påberåbe sig alle implicitte, stiltiende eller forudsatte ga- rantier, herunder implicitte indeståelser om sædvanlig handelsmæssig kvalitet, typeforudsætninger for denne type produkt, egnethed til et særligt formål og/eller enhver lignende tilsikring.
6.3. Købers forpligtelser. Køber, der i videre omfang end Sælger kender sit behov og forudsætninger, har enean- svaret for forud for levering at udvælge og acceptere den type bunkerolie, som Køber og Skibet har behov for. Ordrebekræftelsen skal anses for at indeholde en beskrivelse af den type Bunkerolie, som Køber har bestilt, og Køber er forpligtet til straks efter at have modtaget Ordrebekræftelsen at meddele Sælger enhver forkert beskrivelse i Ordrebekræftelsen. Køber skal reklamere straks, ellers er Ordrebekræftelsen bindende.
6.4. Vedtaget procedure for prøveudtagning og (analyse) test. De følgende klausuler indeholder en udtømmende regulering af proceduren for prøveudtagning og analyse (test) af de udtagne prøver:
A. Under levering udtages en primær prøve optaget ved et punkt, der er så tæt som muligt på leveringsski- bets/-facilitetens manifold og i overensstemmelse med reglerne og procedurerne i IMO Resolution MEPC.182(59)(Guidelines for the Sampling of Fuel Oil for Determination of Compliance with MARPOL 73/78 Annex VI or any subsequent amendments thereto). Primærprøven blandes grundigt og opdeles i minimum fire (4) identiske prøver, hvoraf én er MARPOL-prøven, én overgives til Skibet og én overgives
til den Fysiske Leverandør. Eventuelle yderligere prøver, som Køber måtte udtage, er ikke repræsentative for oliens kvalitet og kan alene benyttes til Købers egne formål, som er Sælger uvedkommende.
B. Prøvetagning skal ske under overværelse af både Køber og Sælger eller disses repræsentanter. Købers eventuelle udeblivelse ændrer ikke ved gyldigheden af prøverne.
C. Prøverne skal være forseglet med en sikkerhedsplombe og forsynes med en etiket, der indeholder oplys- ning om navnet på Skibet og leveringsskibet/-faciliteten, en specificering af det leverede produkt, leve- ringsdato, leveringssted og plomberingsnummer. Plomberingsnumrene på de udtagne prøver skal angi- ves i leverancekvitteringen (bunker delivery note), og parterne tilkendegiver ved deres underskrift herpå, at prøverne er gyldigt udtaget i overensstemmelse med retningslinjerne i disse Betingelser.
D. Medmindre parterne konkret aftaler andet, kan der i tilfælde af tvist vedrørende kvaliteten af den leve- rede Bunkerolie ikke ske testning af andre prøver end den prøve, som opbevares hos Sælger og/eller den Fysiske Leverandør, forudsat denne er udtaget i henhold til klausul 6.4 A ovenfor. Denne prøve fremsen- des til et uafhængigt laboratorium, der analyserer prøvens indhold og foretager en række tests på bag- grund af en testningsprotokol afstemt mellem parterne, eller, i tilfælde af uenighed, Sælgers testnings- protokol. For at undgå bevisusikkerhed skal laboratoriets analyse ikke omfatte andre parametre for oli- ens kvalitet end parametrene anført i ISO 8217:2017, Table 1 og 2 (eller tilsvarende, hvis parterne i Kon- trakten har aftalt en ældre version af ISO 8217-standarden). Det indskærpes, at i det omfang Køber egen- hændigt optager prøver og/eller udfører testning, kan sådanne prøve og/eller testresultater ikke benyt- tes som bevismiddel, jf. også klausul 6.4 G nedenfor.
E. Parterne skal bestræbe sig på at nå til enighed om, hvilket uafhængigt laboratorium, der skal foretage de pågældende tests. Hvis parterne ikke er nået til enighed senest 7 døgn efter, at en af parterne har krævet testning, er Sælger berettiget til at fremsende prøven omtalt i klausul 6.4 D til et uafhængigt og anerkendt laboratorium med henblik på at gennemføre de tests, der fremgår af testningsprotokollen. TESTRESUL- TATERNE ER BINDENDE FOR PARTERNE FOR SÅ VIDT ANGÅR DE PARAMETRE TESTENE VEDRØRER.
F. Prøvernes segl må alene brydes under tilstedeværelse af begge parter, medmindre Køber (eller dennes repræsentant) udebliver efter at være blevet gjort bekendt med stedet og tidspunktet for laboratoriets gennemførelse af de pågældende tests. Prøveseglet kan ligeledes brydes, uden at begge parter er til stede, hvis Sælger – i tilfælde hvor parterne ikke kan nå til enighed om valg af testlaboratorium og/eller testningsprotokollen (som beskrevet ovenfor) – fremsender prøven til et uafhængigt laboratorium i over- ensstemmelse med de foregående bestemmelser. Begge parter har ret til at udpege en eller flere uaf- hængig(e) besigtigelsesmænd (surveyors), der på parternes vegne kan overvære brydningen af prøve- seglet og testenes gennemførelse.
G. Prøver og tests, som ikke er udtaget/udført i henhold til proceduren foreskrevet ovenfor, KAN IKKE TJENE SOM BEVIS for den leverede Bunkerolies kvalitet. Køber er således ikke berettiget til at fremlægge sine egne testresultater under en voldgiftssag. Det er uden betydning, at Købers egne prøver kan være forsy- net med underskrifter fra personel ombord på leveringsskibet/-faciliteten, idet disse personer ikke er bemyndiget af Sælger til at fravige disse Betingelser. Formålet med denne klausul er at sikre, at et påstået mangelskrav kan afgøres efter enkle og forudsigelige retningslinjer, og undgå at der optages modstrid- ende bevismidler.
H. Prøver, hvor seglet er blevet fjernet, eller hvor prøven på anden vis er blevet forvansket, eller hvis prøven tydeligvis er blevet forsøgt forvansket, kan ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.
I. Køber er ikke berettiget til at aflaste (debunkering) den leverende Bunkerolie, medmindre Sælger skrift- ligt accepterer dette, og Sælger og den Fysiske Leverandørs instruktioner nøje overholdes. Sælger kan bistå med at indhente priser fra andre leverandører, som er villige til at købe den aflastede olie, forudsat købesummen svarer til oliens værdi. Olien må ikke sælges til under en pris, som kan accepteres af Sælger, idet Køber er forpligtet til at begrænse tabet mest muligt. Alle omkostninger, der relaterer sig til aflast- ning af den leverede Bunkerolie, herunder udgifter til oplagring etc., bæres af Køber.
6.5. Smøreolier. Særligt for salg af smøreolier er det aftalt, (i) at klausul 6.4 ikke finder anvendelse, idet kvaliteten af smøreolien skal leve op til producentens faktumark eller anden teknisk beskrivelse for produktet udgivet af producenten, der kan udleveres fra Sælger på anmodning; (ii) i tilfælde af tvist om kvaliteten af den leve- rede smøreolie skal fælles testning udføres på uåbnede beholder(e) ombord på Skibet under overholdelse af producentens forskrifter for testning og ifølge Sælgers forskrifter.
6.6. Kvalitetskrav – reklamation og forældelse. Køber eller Skibet skal fremsætte mangelskrav hurtigst muligt og SENEST INDEN FOR FJORTEN (14) DAGE EFTER LEVERINGEN AF BUNKEROLIEN HAR FUNDET STED. Reklamati- onen skal være skriftlig og vedlægges behørig dokumentation for de påståede kvalitetsmangler. Hvis Køber eller Skibet ikke skriftligt reklamerer rettidigt, er Køber i enhver henseende afskåret fra at påberåbe sig kva- litetsmæssige mangler ved den leverede Bunkerolie. Derudover gælder der en forældelsesfrist på 12 (tolv) måneder regnet fra leveringsdatoen. Forældelsen suspenderes ved, at Køber indleder voldgiftssag i henhold til klausul 19.
6.7. Fastlæggelse af kvalitet – bevis. Alle tvister, der relaterer sig til den leverede Bunkerolies kvalitet, skal bilæg- ges mindeligt eller ved voldgift i henhold til klausul 18 nedenfor. Bevis for den leverede Bunkerolies kvalitet, der er optaget i henhold til proceduren for prøveudtagning og testning (proceduren er beskrevet under klau- sul 6.4), er bindende for parterne og afgørende for voldgiftsrettens bevisbedømmelse og vurdering af den leverede Bunkerolies kvalitet.
6.8. Intet ansvar for sammenblanding. Sælgers eventuelle ansvar bortfalder, hvis omstændighederne indikerer, at Køber har sammenblandet Bunkerolien ombord på Skibet med andet skibsbrændstof.
6.9. Tabsbegrænsningspligt. Køber og Slutbrugeren skal altid være forpligtet til at begrænse sit tab mest muligt og minimere konsekvenserne af at Skibet har modtaget mangelfuld Bunkerolie, fx ved at iblande additiver, fortynde olien og/eller varme olien yderligere op, eller på anden måde undergive olien en behandling, der gør, at olien kan benyttes som drivmiddel på Skibet. Køberen og Slutbrugeren er til enhver tid forpligtet til at behandle og håndtere Bunkerolien efter gængse standarder, herunder som anført i ISO 8217:2017, Klausul 1 Scope (”conventional onboard treatment (settling, centrifuging, filtration) before use”).
7. Kvantitet – krav
7.1. Kvantitet. Alle kvantiteter af Bunkersolie angivet i Kontrakten er omtrentlige angivelser med en margin på plus/minus 10 % i Sælgers favør.
7.2. Fastlæggelse af kvantitet – bevis. Mængden af den leverede Bunkerolie bestemmes udelukkende på bag- grund af mængdeangivelserne i leverancekvitteringen (bunker delivery note), eller, hvis denne ikke er under- skrevet, af officielle målinger fra den Fysiske Leverandør eller målinger fra Sælgers onshore-tanke eller olie- mængdemåler (Sælger har valgfrihed). Køber er berettiget til at være til stede eller repræsenteret, når mæng-
den af den leverede Bunkerolie fastlægges. Hvis Køber ikke er til stede eller repræsenteret, er Sælgers fast- læggelse af det leverede kvantum endelig og bindende for parterne. Mængdeberegninger baseret på Xxxxxxx egne målinger, tages ikke i betragtning.
7.3. Kvantitetskrav – reklamation og forældelse. Medmindre Køber eller kaptajnen på Skibet straks og forud for underskrift på leverancekvitteringen (bunker delivery note) fremsætter krav på kvantitetsmangler ved den leverede Bunkerolie, skal Købers kvantitetskrav anses for bortfaldet, hvorved Køber i enhver henseende er afskåret fra at påberåbe sig kvantitetsmæssige mangler ved den leverede Bunkerolie. Derudover gælder der en forældelsesfrist på 12 (tolv) måneder regnet fra leveringsdatoen. Forældelsen suspenderes ved, at Køber indleder voldgiftssag i henhold til klausul 19.
8. Xxxxxxxx og forsinkelsesrisiko
8.1. Anslået leveringstidspunkt. Det leveringstidspunkt, som Sælger har meddelt Køber, er omtrentligt.
8.2. Købers 72 timers underretningspligt. Køber er forpligtet til at underrette Sælger minimum 72 timer (eksklu- sive lørdag, søndag og lokale helligdage) forud for det tidspunkt, hvor Skibet er klar til at modtage den aftalte mængde Bunkerolie. Købers underretningspligt skal sikre, at Sælger har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige leveringsforanstaltninger.
8.3. Levering. Ordrebekræftelsen indeholder Købers forventede ankomsttidspunkt (ETA) for Skibet. Levering til Skibet påbegyndes inden for det ETA, der er angivet i Ordrebekræftelsen. Hvis dette ETA overstiger tre (3) kalenderdage, er Skibet forpligtet til at modtage det aftalte kvantum Bunkerolie inden for de første tre (3) kalenderdage. Den aftalte pris i henhold til Kontrakten er kun gældende for levering af Bunkerolie, der påbe- gyndes inden for det ETA, der er angivet Ordrebekræftelsen, eller inden for tre (3) kalenderdage i tilfælde af, at det oplyste ETA overstiger tre (3) kalenderdage. Hvis Køber modtager eller anmoder om at modtage Bun- kerolien på et senere tidspunkt, er Sælger – uden præjudice for Sælgers eventuelle erstatningskrav mod Kø- ber – berettiget til at ændre den aftalte pris.
8.4. Købers misligholdelse. Hvis Xxxxx misligholder sin pligt til at tage levering inden for den aftalte tid, er Sælger berettiget til for Købers regning og risiko at transportere Bunkerolien til en lagerfacilitet og/eller foretage dækningssalg og kræve erstatning af Køber. Et dækningssalg er uden præjudice for Sælgers øvrige rettighe- der. Sælger er også berettiget til at opkræve et annullationsgebyr på 5% (fem) af den aftalte pris.
8.5. Leveringens gennemførelse. Bunkeroperationen skal gennemføres med den hastighed, som omstændighe- derne tillader, herunder med forbehold for vejrlig, skibstrafik, kødannelse (congestion) og leveringsskibet/- facilitetens tilgængelighed samt forsinkelser forårsaget af lokale myndigheder eller andre lokale forhold. Sæl- ger og/eller den Fysiske Leverandør er ikke ansvarlig for Skibets tidstab eller andre følger af, at bunkeropera- tionen ikke kan påbegyndes eller afsluttes. Sælger er ikke forpligtet til at levere forud for ETA.
8.6. Forsyningsmangel. Hvis Sælger anticiperer ikke at kunne levere de aftalte kvantiteter til samtlige sine kunder, er Sælger berettiget til ensidigt at fordele den tilgængelige eller forventede mængde Bunkerolie diskretio- nært mellem Sælgers respektive købere. Køber er i disse tilfælde afskåret fra at rette noget krav mod Sælger.
8.7. Købers forhold forårsager forsinkelse. Køber er i misligholdelse og er erstatningsansvarlig, hvis Købers forhold i forbindelse med levering forårsager forsinkelse for Sælger og/eller den Fysiske Leverandør.
8.8. Krav om godkendte tanke. Sælger er ikke ved levering forpligtet til at fylde Bunkersolien på de af Skibets tanke, der ikke er godkendt til Bunkerolien, eller som normalt ikke benyttes til Bunkerolie.
8.9. Havnetilladelser og licenser. Køber og Skibet er altid forpligtet til at overholde lokale myndighedskrav og fa- cilitere, at leveringen kan gennemføres. Hvis lokale myndighedskrav ikke opfyldes af Køber eller Skibet, er Køber i misligholdelse. Sælger kan standse levering, hvis kutymemæssige krav eller nødvendige tilladelser ikke er indhentet fra lokale myndigheder i god tid inden, at leveringen finder sted.
8.10. Leveringsmetoder. Leveringen af Bunkerolien foretages fra en landbaseret terminalfacilitet, en bunkerpram, tankvogn eller via en anden almindeligt anerkendt leveringsfacilitet. Hvis flere forskellige leveringsfaciliteter er til rådighed, er Sælger berettiget til ensidigt at beslutte hvilken af de foreliggende faciliteter, der skal an- vendes, forudsat at Sælger ikke herved misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten.
8.11. Købers forpligtelse til at sørge for en sikker anløbsplads, ankerplads eller position. Køber skal sikre, at Skibet befinder sig på en position, anløbsplads eller ankerplads, hvorfra Sælger og den Fysiske Leverandør sikkert og uden ekstraomkostning kan levere det aftalte kvantum Bunkerolie. Sælger og/eller den Fysiske Leverandør vurderer, om en sådan sikker position, ankerplads eller anløbsplads er tilgængelig.
8.12. Købers forpligtelser i forbindelse med levering. Køber er forpligtet til at foretage alle til- og frakoblinger af rørledninger, slanger og andre leveringsanordninger til Skibet og skal assistere den Fysiske Leverandør i en- hver henseende, der er nødvendig for, at leveringen kan gennemføres. Køber skal også sikre, at Skibet har det nødvendige udstyr og tilstrækkelig tankkapacitet ombord til at modtage det aftalte kvantum Bunkerolie.
8.13. Risikoens overgang. Levering finder sted, og risikoen overgår til Køber, når Bunkerolien passerer den flange, der forbinder rørledningen eller leveringsslangen med Skibets brændstofpåfyldningsanlæg. Fra tidspunktet for risikoens overgang er tab, skade, kvalitetsforringelse, kontamination, værdiforringelse, fordampning eller reduktion af eller på den leverede Bunkerolie Sælger uvedkommende (opregningen er ikke udtømmende). Tilsvarende gælder Sælgers ansvar overfor tredjemand, herunder ethvert forureningsansvar, der på tilsva- rende vis overgår til Køber ved levering. Anvendes en anden leveringsmetode, anses levering for sket med de retsvirkninger, der følger af denne bestemmelse, når Bunkerolien passerer skibssiden.
8.14. Leverancekvittering (bunker delivery note). Kaptajnen, eller en anden autoriseret repræsentant fra Skibet, bekræfter leveringen på vegne af Køber og Skibet ved at underskrive den leveringskvittering, der præsenteres til underskrift af den Fysiske Leverandør. Sælger må gå ud fra, at Købers repræsentant, som underskriver leverancekvitteringen, er bemyndiget dertil, og Sælger er ikke forpligtet til at verificere, hvorvidt personer, der hævder at være Købers lokale repræsentant, reelt er bemyndiget til at agere retligt på vegne af Køber.
8.15. Normal arbejdstid. Levering skal finde sted inden for normal arbejdstid. Levering uden for normal arbejdstid medfører, medmindre andet er skriftligt aftalt, yderligere leveringsomkostninger, der afholdes af Køber.
9. Sundhed, sikkerhed og miljø
9.1. Forskrifter. Det er Købers ansvar, at Køber iagttager, og informerer dets ansatte, agenter og/eller kunder om at iagttage de sikkerheds-, sundheds- og miljøforskrifter, der gælder for håndtering mv. af den leverede Bun- kerolie både under og efter levering. Sælger påtager sig intet ansvar for Købers manglende iagttagelse af sådanne forskrifter. Køber bekræfter endvidere, at Køber har kendskab til de iboende farer, der er et grund- element i ethvert petroleumsbaseret produkt, og at Køber vil holde Sælger skadesløs for ethvert krav eller ansvar, der er et resultat af tilsidesættelse af de nævnte forskrifter.
9.2. Miljø og tabsbegrænsningspligt. Sælger og den Fysiske Leverandør er ikke ansvarlig for forureningsskader på miljøet. Hvis lækage, udslip eller overløb af Bunkerolie forårsager eller risikerer at forårsage forurenings- skade, skal Køber – uanset om Køber, Sælger eller tredjemand er ansvarlig – straks tage de forholdsregler, der er nødvendige for at begrænse skaden og igangsætte oprydning. Iagttager Køber (der herved indestår for, at Køber agerer i henhold til en bemyndigelse fra Skibets registrerede ejer) ikke sin tabsbegrænsnings- pligt, er Sælger berettiget for Købers regning og risiko at igangsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at minimere skadens omfang og sikre behørig oprydning og genopretning af miljøet. Køber skal varetage Sælgers interesser overfor tredjemand og holde Sælger og/eller den Fysiske Leverandør skadesløs for ethvert krav, skade eller tab, der udspringer af en lækage, et udslip eller et overløb, medmindre en sådan skade mv. udelukkende er forårsaget af og kan tilregnes Sælger og/eller den Fysiske Leverandør som groft uagtsom.
9.3. Offentligretlig og international regulering. Køber indestår for, at Skibet altid overholder gældende offentlig- retlige og internationale forskrifter. Køber og Skibets kaptajn er forpligtet til at meddele Sælger alle forhold, mangler eller defekter vedrørende Skibet, der potentielt kan vanskeliggøre levering af Bunkerolien.
10. Skadesløsholdelse
10.1. Køber skal holde Sælger skadesløs for så vidt angår tab, erstatningskrav, ansvar, udgifter eller skader påført, ifaldet eller lidt af Sælger som følge af Købers og/eller dennes agenters køb, modtagelse, brug, opbevaring, håndtering eller transport af den leverende Bunkerolie i henhold til Kontrakten.
11. Garantier
11.1. Sælgers garanti. Sælger garanterer, med de undtagelser der følger af klausul 11.2, 11.3, og 11.4, at den leve- rede Bunkerolie på leveringstidspunktet var i overensstemmelsen med det i henhold til Kontrakten aftalte, og at leveringen blev gennemført med den forventelige omhu.
11.2. Købers misligholdelsesbeføjelser ved Sælgers garantibrud. Hvis Sælger misligholder sin garantiforpligtelse i henhold til klausul 11.1, skal Sælger kun være forpligtet til (og skal ikke have yderligere ansvar hverken kon- traktuelt eller efter regler om erstatning udenfor kontrakt) i sin option:
A. Kreditere Køber prisen for den andel af den leverede Bunkerolie (forudsat at Køber allerede har betalt) der var mangelfuld; eller
B. Omlevere den mangelfulde Bunkerolie, forudsat at allerede leveret Bunkerolie tilbageleveres til Sælger for Købers regning i den leverede stand. Sælger er ikke ansvarlig for aflastning (debunkering), oplagring, transport, toldklarering og/eller enhver anden forudsætning for tilbagelevering af Bunkerolien.
Denne klausul 11.2 opregner udtømmende Købers misligholdelsesbeføjelser. Køber er derfor afskåret fra at påberåbe sig enhver anden misligholdelsesbeføjelse, der i henhold til almindelige obligations- og erstatnings- retlige principper ellers måtte tilkomme vedkommende. Enhver afhjælpning, omlevering mv. af den leverede Bunkerolie sker på vilkår identiske med dem, der er fastsat i denne klausul 11.2.
11.3. Intet ansvar udover garantien. Ethvert ansvar for Sælger, der går videre end disse klausuler, er fraskrevet.
11.4. Tilfælde, der ikke omfattes af Sælgers garantiansvar. Garantien i disse klausuler finder ikke anvendelse:
A. Når et krav opstår som en følge af almindeligt slid og ælde, Købers forsætlige eller groft uagtsomme hand- linger eller undladelser, Købers forsømmelighed, normafvigende driftsforhold, utilsigtede brug, fejlagtige anvendelse, misbrug eller manglende vedligeholdelse;
B. Hvis Køber ikke efterkommer Sælgers og/eller den Fysiske Leverandørs specifikke instrukser eller gene- relle anvisninger (hvad enten disse gives mundtligt eller på skrift);
C. Hvis den leverede Bunkerolie aflastes af Køber, medmindre Sælger forinden har givet accept til aflastning;
D. Hvis KØBER IKKE HAR FREMSAT GARANTIKRAVET INDEN FOR 14 DAGE efter det tidspunkt, hvor Køber blev bekendt med eller burde været blevet bekendt med de forhold, hvorpå garantikravet støttes; eller
E. Hvis fristerne for reklamation og forældelse i klausul 6.6 og 7.3 ovenfor ikke er overholdt.
12. Ansvarsbegrænsning
12.1. Ansvarsfraskrivelse. Idet Sælger efter Kontrakten påtager sig visse garantiforpligtelser (som nærmere regule- ret i klausul 11), er Sælger ikke ansvarlig for Købers tab, skade, ansvar, forsinkelse eller udgifter uanset disses art, og uafhængigt af, om disse kan kvalificeres som direkte eller indirekte. Sælgers ansvarsfraskrivelse om- fatter – men er ikke begrænset til – ethvert (i) driftstab, hyretab, tab realiseret som følge af kontraktbortfald, salgstab, omsætningstab samt tab opstået som følge af forventede besparelser, eller (ii) tab som følge af skader på Købers omdømme eller værdiforringelse af vedkommendes goodwill, eller (iii) ethvert tab, der er et resultat af rejste tredjemandskrav, eller (iv) ethvert andet driftstab eller afsavnstab uanset tabets art.
12.2. Begrænsning til USD 500.000 eller kontraktsummen. Sælgers ansvar kan ikke overstige det laveste beløb af
(i) USD 500.000 eller (ii) værdien af Sælgers faktura udstedt for salg og levering af Bunkerolien.
13. Sælgers annullationsret
13.1. Annullation. Uden præjudice for Sælgers øvrige rettigheder under Kontrakten er Sælger i følgende tilfælde berettiget til at annullere Kontrakten, at sætte sig i besiddelse af og opbevare Bunkerolien for Købers regning og risiko, at kræve opfyldelse in natura i henhold til Kontrakten eller iværksætte enhver anden foranstaltning eller benytte sig af enhver anden misligholdelsesbeføjelse, som efter Sælgers skøn er nødvendig:
A. Hvis Køber (helt eller delvist) forsømmer at tage imod levering eller misligholder sin forpligtelse til at betale forfalden gæld og/eller at stille sikkerhed som foreskrevet i klausul 5.11;
B. Hvis det forud for leveringsdatoen efter Sælgers skøn er åbenbart, at Købers finansielle stilling indebærer en risiko for Sælger, eller hvis der foreligger et i force majeure-tilfælde som defineret i klausul 15.1;
C. Hvis Sælger har rimelig grund til at anse det for sandsynligt, at Køber, Skibet, Slutbrugeren, en anden kontraktpart eller en anden juridisk eller fysisk person med forbindelse til leveringen af Bunkerolien:
(i) Er iraner, syrer eller nordkoreaner;
(ii) På nogen måde er tilknyttet eller beslægtet med Iran eller iranere, Syrien eller syrere samt med Nord Korea eller nordkoreanere;
(iii) Er bosiddende i, driver virksomhed fra eller påtænker at benytte Bunkerolien i Krim & Sevasto- pol;
(iv) Figurerer på US OFAC Specially Designated Nationals and Blocked Persons List (eller en lignende liste fra tid til anden);
(v) Er omfattet af amerikanske-, FN- og/eller EU-sanktioner;
(vi) Er underlagt enhver form for sanktion eller embargo i lande som Afghanistan, Burma-Myanmar, Congo, Centralafrikanske Republik, Hviderusland, Irak, Kina, Libanon, Libyen, Nordkorea, Rus- land, Somalia, Sudan, Sydsudan, Syrien, Venezuela og Zimbabwe; eller
(vii) Er omfattet af sanktioner af en hvilken som helst art af enhver anden nationalstat og/eller myn- dighed efter Sælgers egen vurdering.
14. Sanktioner, antikorruption og -bestikkelse
14.1. Overholdelse af internationale sanktioner. Køber indestår for, at
A. Køber og dennes aftaleerhververe, agenter, aktionærer, søster-, datter- eller moderselskaber samt andre personer og selskaber, som Køber indgår transaktioner med eller som kontrolleres af samme interesser, der ejer og/eller kontroller Køberen;
B. Skibet eller andre skibe, der måtte modtage Bunkerolien;
C. Ladningen på Skibet og ejeren af ladningen; samt
D. Enhver Slutbruger, herunder Skibets ejer, befragter, operatør, manager, disponerende reder;
ikke er omfattet af gældende internationale handelssanktioner og finansielle sanktioner, herunder som an- ført i klausul 13.C, og at Bunkerolien ikke vil blive benyttet til formål i strid med disse regler.
Hvis køber på et hvilket som helst tidspunkt bliver opmærksom på et brud, eller et muligt brud, på denne klausul, skal køber straks skriftligt meddele dette til Sælger. Sælger er berettiget til at annullere Kontrakten og indgive anmeldelse til relevante myndigheder, og køber er forpligtet til at holde Sælger skadesløs for et- hvert krav, tab, skade eller omkostninger, herunder bøder, som opstår som følge af et brud på denne klausul.
14.2. Antikorruption og bestikkelse. Køber er vidende om og anerkender, at enhver Kontrakt, samt enhver disposi- tion, der relaterer sig til en Kontrakt, og enhver interaktion med tredjemand med relation til Kontrakten, er underlagt visse offentligretlige antikorruptionsregelsæt, herunder, men ikke begrænset til, US Foreign Cor- rupt Practices Act og UK Bribery Act. Køber er forpligtet til at iagttage de krav, der følger af det relevante offentligretlige antikorruptionsregelsæt, og Køber indestår for, at Køber ikke har og ikke vil tilbyde, love, be- tale eller autorisere betaling af penge eller aktiver af værdi, eller foretage andre handlinger, som (direkte eller indirekte) fremmer en sådan betaling til enhver myndigheds- eller privatperson med henblik på at influ- ere vedkommendes udførelse af de pligter, der påhviler den pågældende i kraft af sit embede eller ansættel- sesforhold i et privat selskab eller hos en offentlig myndighed. Køber er erstatningsansvarlig og forpligtet til at skadesløsholde Sælger for alle krav, skader, omkostninger eller tab, som Sælger måtte pådrage sig som følge af, at Køber har misligholdt de pligter der følger af klausul 14.1 og 14.2.
15. Force Majeure
15.1. Hverken Sælger eller den Fysiske Leverandør er erstatningsansvarlig for tab, krav, skade, forsinkelse, demur- rage etc. i tilfælde af misligholdelse af Kontrakten, der skyldes:
A. Påbud/pålæg fra offentlige myndigheder eller personer, der handler eller foregiver at handle på vegne af disse;
B. Svigt i forsyning, produktion, opbevaring, transport, distribution eller levering af Bunkerolien, eller at levering ikke kan gennemføres af på grund af skibstrafik eller andre forhold uvedkommende for Sælger;
C. Enhver årsag udenfor Sælger kontrol, fx arbejdskonflikter, strejker, arbejdsnedlæggelser, lockout, myn- dighedsindgreb, nedlukning af samfundet, krig, optøjer, uroligheder, karantæne, ildebrand, oversvøm- melse, jordskælv, ulykker, uvejr, dønninger, is, dårligt vejr, epidemi, pandemi eller ethvert andet forhold, som Sælger ikke er herre over;
D. Enhver form for reduktion af funktionsdygtigheden i, nedbrud af, ændring af, indgreb i (hacking), ophør af, beskadigelse af eller manglende adgang til internettet eller andre former for telekommunikation, computersystemer, hardware, programmer, software, data, mikrochip, integrerede kredsløb eller lig- nende computer- og ikke computerrelaterede apparater, uanset om disse er ejet af Sælger, Køber, den Fysiske Leverandør eller tredjemand (cyber risks); eller
E. Lignende omstændigheder.
Ethvert af de ovenfor opregnede tilfælde udgør force majeure. Hverken Sælger eller den Fysiske Leverandør er i et sådant tilfælde forpligtet til at forsøge at fjerne, forhindre eller imødegå den foreliggende force maje- ure-begivenhed, hvis en sådan disposition afstedkommer øgede udgifter.
16. Overdragelse af rettigheder og pligter
16.1. Sælgers ret til overdragelse. Sælger er berettiget til at overdrage alle Sælgers rettigheder og forpligtelser i henhold til Kontrakten.
16.2. Køber har ikke ret til overdragelse. Køber er ikke berettiget til at overdrage Købers rettigheder i henhold til Kontrakten, medmindre Sælgers skriftlige samtykke indhentes.
17. Ejendomsret
17.1. Ejendomsforbehold. Ejendomsretten til Bunkerolien overgår ikke til Køber før Sælger har modtaget betaling i henhold til de(n) udstedte faktura(er) og Sælger har betalt den Fysiske Leverandør (sidstnævnte betingelse finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor Sælger er den Fysiske Leverandør. I dette tilfælde overgår ejendoms- retten først til Køber på det tidspunkt, hvor Sælger har modtaget fuld betaling for den leverede Bunkerolie).
Indtil Sælgers ejendomsret er overgået til Køber, er Køber forpligtet til:
A. at besidde olien som depositar for Sælger og ikke benytte Bunkerolien til andet end Skibets fremdrift;
B. at opbevare Bunkerolien på en sådan made, at den er udskilt og identificerbar som Sælgers ejendom;
C. at opbevare Bunkerolien for Købers regning og risiko fra leveringstidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor Bunkerolien tilbageleveres til eller tilbagetages af Sælger (i tilfælde af Købers misligholdelse); og
D. at holde Bunkerolien behørigt forsikret mod tab og skade og orientere forsikringsgiver om, at forsikrings- summen, såfremt denne kommer til udbetaling, tilkommer Sælger; udbetalte forsikringssummer modta- get af Køber skal holdes på vegne af Sælger som depositar og skal betales til Sælger ved påkrav.
17.2. Res Cogitans klausul. Den transaktion, der indgås i henhold til disse Betingelser er ikke en købekontrakt i sædvanlig forstand, men en kontrakt sui generis. Det er ikke et vilkår efter Kontrakten, at Købers betalings- pligt i henhold til Kontrakten er betinget af, at ejendomsretten til det leverede Kvantum Bunkerolie overgår til Køber. Køber er indforstået med, at den indgåede Kontrakt ikke implicerer, at ejendomsretten til den le- verede Bunkerolie overgår til Køber forud for Købers betaling, men at Køber alene opnår en umiddelbar ret til at forbruge det leverede Kvantum Bunkerolie til Skibets fremdrift på leveringstidspunktet samtidig med, at Købers betalingspligt først indtræder, når den aftale kreditperiode er udløbet.
17.3. Bortfald af Købers ret til besiddelse og brug. Uanset klausul 17.1 bortfalder Købers ret til besiddelse og brug af den leverede Bunkerolie i det tilfælde, at:
A. Køber er ude af stand til at overholde sine betalingsforpligtelser over for sælger i takt med at disse forfal- der til betaling, eller at Sælger har grund til at antage, at Køber vil komme i misligholdelse;
B. Køber erklæres konkurs eller undergives anden form for insolvensbehandling, såsom US Chapter 11 pro- ceedings eller lignende typer af insolvensbehandling i andre jurisdiktioner, f.eks. rekonstruktionsbehand- ling, tvangsakkord, betalingsstandsning eller lignende retslig proces;
C. Køber foreslår dennes kreditor(er), at der indgås en gældsafviklingsaftale;
D. En bobestyrer, likvidator, kurator, administrator eller lignende udpeges for Købers virksomhed; eller
E. Køber misligholder sine finansielle aftaler med eller garantier givet til fordel for Købers financier(er).
Hvis Købers ret til besiddelse af Bunkerolien ophører i henhold til disse Betingelser, er Køber forpligtet til for egen regning at gøre den leverede Bunkerolie tilgængelig for Sælger, så Sælger kan tilbagetage Bunkerolien. Køber giver herved Sælger, Sælgers fuldmægtig og Sælgers ansatte en uigenkaldelig ret til at få adgang til det sted, hvor Bunkerolien opbevares, med henblik på at tilbagetage den på et hvilket som helst tidspunkt.
18. Særlig klausul om salg af Bunkerolie til Mellemmænd (tradere)
18.1. Denne klausul finder anvendelse ved salg og indgåelse af Kontrakter med Mellemmænd som køber og er i sådanne tilfælde gældende, uanset hvad der ellers måtte følge af disse Betingelser.
(a) Mellemmandens krav på betaling fra dennes kunde eller fra Slutbrugeren overdrages uigenkaldeligt til Sælger til sikkerhed for Mellemmandens opfyldelse af Sælgers krav på betaling mod Mellemmanden. Indtil Sælger modtager betaling fra Mellemmanden, har Mellemmanden ingen ret til at inkassere beta- ling fra sin kunde eller fra Slutbrugeren. Hvis Mellemmanden modtager betaling fra sin kunde eller fra Slutbrugeren forinden Mellemmanden har betalt til Sælger, skal betalingen til Mellemmanden være at
betragte som deponeret på vegne af Sælger og beløbet, fratrukket Mellemmandens margin/profit, skal betales til Sælger.
(b) I tilfælde af Mellemmandens konkurs, eller hvis Mellemmanden befinder sig i andre situationer af insol- vens, mv., som angivet i klausul 17.3, skal Bunkerolien og Sælgers krav på betaling for levering af Bun- kerolien ikke indgå i konkursboet, og konkursboet skal fralægge sig den betaling, som Mellemmanden eller konkursboet måtte have modtaget fra sin kunde eller fra Slutbrugeren. Hvis Xxxxxxxxxxxx eller konkursboet endnu ikke har modtaget betaling for Bunkerolien, har dennes kunde eller Slutbrugeren ret til at betale købesummen direkte til Sælger. Sådan betaling vil udgøre opfyldelse af kunden eller Slutbru- gerens betalingsforpligtelser over for Mellemmanden, og betalingen vil ligeledes udgøre opfyldelse af Sælgers fordring på Mellemmanden for salg af Bunkerolien, fratrukket Mellemmandens profit, som vil være Mellemmandens eneste materielle berettigelse.
(c) Mellemmanden indestår for, at denne klausul inkorporeres i alle kontrakter, som indgås med eller af andre parter i forsyningskæden til og med kontrakten, der indgås med Slutbrugeren.
19. Lovvalg og voldgift
19.1. Lovvalg. Kontrakten er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret, bortset for så vidt angår stiftelse af søpanteret. Amerikansk søret (the General Maritime Law of the United States of America) skal altid finde anvendelse på spørgsmål om stiftelse af Sælgers søpanteret, uanset i hvilken jurisdiktion Sælger tager rets- skridt. Sælger er berettiget til at påberåbe sig sin søpanteret eller andre rettigheder – hvad enten disse følger af Kontrakten, af lovbestemmelser eller har anden hjemmel – i enhver jurisdiktion, hvor Skibet befinder sig.
19.2. Voldgift. Tvister, der udspringer af eller relaterer sig til Kontrakten, herunder tvister vedrørende Kontraktens eksistens, gyldighed eller ophør, skal afgøres ved forhandling, og hvis sagen ikke kan løses i mindelighed, ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttets vedtagne regler herom, som er gæl- dende ved voldgiftssagens anlæg. Såfremt de samlede krav og modkrav overstiger USD 500.000, skal vold- giftsretten bestå af tre voldgiftsdommere og kan afgøres efter en mundtlig hovedforhandling, men i øvrigt skal voldgiftssagen afgøres ifølge reglerne om forenklet voldgift. Voldgiftsrettens sæde er i Aalborg eller Kø- benhavn efter Sælgers valg. Voldgiftsrettens sprog er engelsk, medmindre begge parter er danske. Voldgifts- retten kan bestå af en eller flere voldgiftsdommer(e) af dansk nationalitet, hvilket også gælder, hvis Voldgifts- instituttet skal udpege en voldgiftsdommer, herunder en enevoldgiftsdommer.
19.3. Fuldbyrdelse – skibsarrest. Hvis Køber ikke betaler til forfaldstid eller på anden måde misligholder Kontrakten er Sælger berettiget til at tage et hvilket som helst retsskridt, som Sælger vurderer er nødvendigt for at fuld- byrde, værne eller beskytte sine rettigheder. Sælger er berettiget til at foretage disse retsskridt i enhver frem- med stat og i ethvert land, herunder med henblik på tilvejebringelse af sikkerhed (f.eks. via arrest af Skibet, andre skibe eller aktiver) og/eller fuldbyrdelse af Sælgers krav. Sælger er berettiget til at indlede søgsmål mod Køber eller ejeren af det arresterede skib eller aktiv ved enhver kompetent domstol efter iværksættelse af de foreløbige retsmidler, der er nævnt i disse Betingelser.
20. Ikrafttræden
20.1. Ikrafttræden. Disse betingelser træder i kraft den 1. september 2020 kl. 00:01 (GMT) og finder anvendelse for alle Kontrakter indgået på dette tidspunkt eller herefter.