CIRKULÆRE 2022
CIRKULÆRE 2022
Cirkulære om aftale om
Løn- og ansættelsesvilkår ved stillingsskifte for visse lektorer ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner (Akademikernes forhandlingsområde)
Cirkulære af 1. september 2022
Xxxxx.xx. 046-22
X.xx. 2021-1969
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 6
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår ved stillingsskifte for visse lektorer på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner 7
Cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår ved stillingsskifte for visse lektorer på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner
Generelle bemærkninger
Skatteministeriet og Akademikerne har indgået vedlagte aftale om løn- og ansættelsesvilkår ved stillingsskifte uden bedømmelse for visse lektorer ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. Aftalen indebærer, at visse lektorer, der er omfattet af overgangsordningerne i forbindelse med indførelse af nye stillingsstrukturer pr. 1. august 2013 ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og pr. 1. september 2015 ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner, ved stillingsskifte kan vælge at bevare hidtidige lønvilkår, således at vilkårene i den aftalte overgangsordning også gælder ved stillingsskifte.
Aftalen gælder for lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter
a) Bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
b) Reglerne om lektorbedømmelse ved maritime uddannelsescentre og maskinmesterskoler, jf. bilag 1 og 2 til Søfartsstyrelsens notat af 17. december 2001 om stillingsstruktur på maritime uddannelsescentre og maskinmesterskoler
c) Regler om lektorbedømmelse på navigationsskoler, jf. bilag A til Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur ved navigationsskoler
d) Regler om lektorbedømmelse ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, jf. bilag 2 af 7. oktober 1998 (x.xx. 1998-431-3) til Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse,
og som ikke er positivt bedømt eller har merit efter
e) Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner
Aftalen indebærer, at lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter reglerne i litra a, b, c og d ovenfor, og som ikke er positivt bedømt eller har fået merit efter reglerne i litra e, ved stillingsskifte inden for de uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af reglerne i litra e, kan vælge at bevare hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, således som disse fremgår i henhold til overenskomst for akademikere i staten, bilag 6, Uddannelses- og Forskningsministeriets område, punkt 29b, 29c og 41.
Reglerne vil blive indarbejdet i overenskomst for Akademikere i staten, bilag 6, Uddannelses- og Forskningsministeriets område, punkt 29b, 29c og 41.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. september 2022.
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Den 1. september 2022
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår ved stillingsskifte for visse lektorer på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner
§ 1. I overenskomst for Akademikere i staten, bilag 6, ændres punkt 29b, 29c og 41 således, at visse lektorer, der er omfattet af de i punkterne allerede aftalte overgangsordninger ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime institutioner, ved stillingsskifte har mulighed for at bevare hidtidige løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med reglerne i §§2 – 4.
§ 2. Overenskomst for akademikere i staten, bilag 6, punkt 29b affattes således:
29b. Overgangsordning for allerede ansatte undervisere ved professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Undervisere ved professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der er ansat inden den 1. august 2013, fortsætter på hidtidige lønvilkår med aftalte justeringer, jf. punkt 30-33, medmindre andet fremgår nedenfor. For lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter
1) bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser eller
2) regler om lektorbedømmelse ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, jf. bilag 2 af 7. oktober 1998 (x.xx. 1998-431-3) til Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse,
og som ikke er positivt bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, gælder tilsvarende ved stillingsskifte.
Adjunkter, der er ansat inden den 1. august 2013, kan inden 1. august 2014 vælge at overgå til ansættelse efter den nye stillingsstruktur. Institutionen kan fastsætte en ny adjunktperiode efter reglerne i den nye stillingsstruktur.
Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur.
Vælger adjunkten ikke at overgå til ny stillingsstruktur, fortsætter adjunkten sit adjunktforløb efter den hidtidige stillingsstruktur. Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter de hidtidige stillingsstrukturer (stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser og stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse). Adjunkter overgår efter positiv lektorbedømmelse til ansættelse efter den nye stillingsstruktur.
Undervisere på områder, der ikke tidligere har været omfattet af en stillingsstruktur, kan inden den 1. august 2014 vælge at lade sig lektorbedømme efter den nye stillingsstruktur. Der fastsættes i så fald en adjunktperiode efter reglerne i den nye stillingsstruktur, og de omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for adjunkter. Hvis adjunkten i sin hidtidige stilling har oppebåret en højere løn, bevares denne højere løn i adjunktperioden.
§ 3. Overenskomst for akademikere i staten, bilag 6, punkt 29c affattes således:
29c. Overgangsordning for allerede ansatte undervisere ved erhvervsakademier Undervisere, der er ansat inden den 1. august 2013, fortsætter på hidtidige lønvilkår, medmindre andet fremgår nedenfor. For lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter
1) bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser eller
2) regler om lektorbedømmelse ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, jf. bilag 2 af 7. oktober 1998 (x.xx. 1998-431-3) til Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse,
og som ikke er positivt bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, gælder tilsvarende ved stillingsskifte.
Undervisere, der er ansat inden den 1. august 2013, kan inden 1. august 2014 vælge at lade sig lektorbedømme efter den nye stillingsstruktur. Institutionen fastsætter i så fald en adjunktperiode efter reglerne i den nye stillingsstruktur, og de omfattes af de lønvilkår, der gælder for adjunkter. Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur. Hvis adjunkten i sin hidtidige stilling har oppebåret en højere løn bevares denne højere løn i adjunktperioden.
Undervisere kan efter aftale med institutionen anmode om at lade sig lektorbedømme uden forudgående ansættelse som adjunkt (fast-track) på hidtidige lønvilkår. Er bedømmelsen negativ, skal institutionen tilbyde underviseren en forlængelse af bedømmelsesperioden med op til to år med henblik på fornyet bedømmelse i tilknytning hertil. I så fald skal underviseren senest seks måneder før den forlængede bedømmelsesperiodes udløb, anmode om at få sine kvalifikationer bedømt. Anmodning kan ske tidligere efter aftale med institutionen. Er denne 2. bedømmelse negativ, eller undlader underviseren at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for den fastsatte frist, skal institutionen umiddelbart herefter iværksætte en afskedigelse efter overenskomstens regler. Overgang til lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur.
Til undervisere, der overgår til den nye stillingsstruktur, jf. ovenfor, ydes udover hidtidige undervisningstillæg, særligt tillæg og anciennitetstillæg eller eventuelle lokale tillæg, der træder i stedet for sådanne tillæg, et tillæg på
13.000 kr.*, dog således at det yderligere tillæg ikke bringer den samlede tillægssum over 83.000 kr. Tillægget ydes med virkning fra den 1. i måneden efter, at den ansatte har valgt at overgå til den nye stillingsstruktur, dog tidligst den 1. august 2013. Ved overgang til lektorstilling efter positiv bedømmelse ydes i stedet lektortillæg på 83.000 kr. *.
§ 4. Overenskomst for akademikere i staten, bilag 6, punkt 41 affattes således:
41. Overgangordning for allerede ansatte undervisere ved maritime uddannelsesinstitutioner Undervisere beskæftiget med undervisning ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner, der er ansat inden den 1. september 2015, fortsætter på hidtidige lønvilkår med aftalte justeringer, jf. punkt 42-43, medmindre andet fremgår nedenfor. For lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter
1) reglerne om lektorbedømmelse ved maritime uddannelsescentre og maskinmesterskoler, jf. bilag 1 og 2 til Søfartsstyrelsens notat af 17. december 2001 om stillingsstruktur på maritime uddannelsescentre og maskinmesterskoler eller
2) regler om lektorbedømmelse på navigationsskoler, jf. bilag A til Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur ved navigationsskoler,
og som ikke er positivt bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, gælder tilsvarende ved stillingsskifte, ligeledes ved stillingsskifte til eller fra ansættelser omfattet af punkt D45.
Adjunkter, der er ansat inden den 1. september 2015, kan senest 1. september 2016 vælge at overgå til ansættelse efter den nye stillingsstruktur. Institutionen kan fastsætte en ny adjunktperiode efter reglerne i den nye stillingsstruktur.
Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur.
Vælger adjunkten ikke at overgå til den nye stillingsstruktur, fortsætter adjunkten sit adjunktforløb efter den hidtidige stillingsstruktur. Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedømmelse efter de hidtidige stillingsstrukturer (stillingsstruktur for navigationsskolerne og stillingsstruktur for maskinmestre og akademikere på maritime uddannelsescentre og maskinmesterskoler). Adjunkter overgår efter positiv lektorbedømmelse til ansættelse efter den nye stillingsstruktur.
Hjælpelærere, der er ansat inden den 1. september 2015, fortsætter på hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, så længere ansættelsen varer.
Ved positiv bedømmelse af, om hjælpelæreren egner sig til videre uddannelse og tjeneste som adjunkt, jf. notat om stillingsstruktur for navigationsskoler af
6. august 1999, overgår hjælpelæreren til ansættelse som adjunkt eller adjunkt under opkvalificering efter reglerne i den nye stillingsstruktur.
§ 5. Aftalens bestemmelser implementeres i overenskomst for Akademikere i staten ved førstkommende redigering af overenskomsten.
§ 6. Aftalen har virkning fra den 1. september 2022.
København, den 25. august 2022
Akademikerne Skatteministeriet,