OBS: GENUDBUD AF DELOPGAVE 13

De mange enkeltsager på området udsatte børn og unge og de seneste års undersøgelser og analyser foretaget af Ankestyrelsen og Task Forcen viser, at sager vedrørende udsatte børn og familier er nogle af de mest komplekse sager på det sociale område. Det stiller store krav om, at de sagsbehandlere, der sidder med børnesagerne, har den nødvendige viden og kompetencer, for at kunne løfte opgaven med at hjælpe børnene og deres familier på rette spor. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne har den relevante børnefaglige viden, herunder have kendskab til de metoder og indsatser, hvor der er dokumenteret effekt. De skal være i stand til at tale med børn - også om svære ting som for eksempel mistanke om overgreb, og de skal kunne håndtere et vanskeligt forældresamarbejde. Samtidig skal sagsbehandlere kunne koordinere det tværfaglige samarbejde omkring barnet og sikre dokumentation og systematik i sagsbehandlingen. samt være opdateret på den aktuelt bedste viden om, hvordan opgaven kan gribes an hensigtsmæssigt og hvad der virker. Endelig er det vigtigt, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, der kan behov for særlig støtte, har et indgående kendskab til lovgivningen på området, og hvordan denne skal forstås og omsættes i praksis.

I foråret 2012 blev Ekspertpanelet om overgreb mod børn nedsat, med det formål at se på de problemstillinger, som en kulegravning påviste i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. Ekspertpanelets arbejde resulterede i en række anbefalinger til den daværende Social- og Integrationsminister om, hvordan man kan styrke sagsbehandlingen og indsatsen på området udsatte børn og unge. En af disse anbefalinger var, at de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes i regi af ministeriet skulle målrettes, så det sikres, at uddannelsesudbuddet matcher de kommunale behov og er baseret på aktuelt bedste viden om området.

Der har siden 2007 været afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere og ledere på området udsatte børn og unge. Midlerne anvendes i dag til en diplom- og masteruddannelse for sagsbehandlere og leverandører på børneområdet samt til et kursuskatalog med en lang række korterevarende kurser for sagsbehandlere, medarbejdere i almenområdet og i sociale tilbud. På baggrund af ekspertpanelets anbefalinger, gennemførte Socialstyrelsen en kortlægning af efter- og videreuddannelser på udsatte børn og unge-området, og udbyder på baggrund af resultaterne herfra de i udbudsmaterialet beskrevne kursustilbud.

Det overordnede formål med det nye børnekatalog er at bidrage til en stærkere vidensbasering af arbejdet på børne- og ungeområdet og træning i brugen af konkrete redskaber og metoder, og derved at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og skabe bedre effekt for børnene og deres familier. Indholdet på kurserne i børnekataloget skal derfor være baseret på aktuelt bedste viden nationalt såvel som internationalt om området og bidrage til, at medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med børn og unge, der har behov

for særlig støtte, arbejder på et så stærkt vidensgrundlag om området, som muligt, og kan omsætte denne viden til praksis.

Socialstyrelsen udbød i forlængelse heraf opgaverne med:

1. Udvikling og afholdelse af kurser i Børnekataloget indenfor i alt 32 kursustitler fordelt på 23 delopgaver.

2. Kursusadministration af Børnekatalogets i alt 32 kursustitler

Opgaverne blev udbudt som EU-udbud d. 3. juli 2014 med tilbudsfrist d. d. 15. september kl. 12.00.

Ved tilbudsfristen havde Socialstyrelsen kun modtaget ét tilbud på Xxxxxxxxx 00. Da Socialstyrelsen ønsker, at der er konkurrence om denne vigtige delopgave, har Socialstyrelsen besluttet at annullere udbuddet af delopgave 13, og genudbyde opgaven på uændrede vilkår i nærværende udbudsbekendtgørelse.

Socialstyrelsen udbyder hermed opgaverne med:

3. Udvikling og afholdelse af Delopgave 13: ”Videnskursus om faglig ledelse og styring” i Børnekataloget.

Nærværende opgave udbydes som nationalt udbud jf. udbudsbekendtgørelsen. Kontraktperioden er fra 1. januar 2014 til og med 31. december 2018.

Tilbud på delopgave 13 skal foreligge senest torsdag d. 25. september kl. 12.00.

2 Udbudsbetingelser

2.1 Den ordregivende myndighed

Socialstyrelsen Xxxxxxxxxx 00, 0.

5000 Odense C.

Telefon: + 00 00 00 00 00

Telefax: + 45 72 42 37 09

E-mail: xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx CVR nr. 26144698

EAN nr. 5798000354838

v/ kontaktperson Fuldmægtig Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx

2.2 Udbudsmateriale

Det samlede udbudsmateriale består, udover nærværende udbudsbetingelser, af:

• Projektbeskrivelse

• Kontrakt

• Udbudsbekendtgørelse

Nærværende opgave udbydes som nationalt udbud jf. udbudsbekendtgørelsen.

2.3 Tidsplan for udbudsforretningen

Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan:

Aktivitet

Dato og tidspunkt

Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud

25. september 2014, kl. 12:00

Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.

Tilbud bør maksimalt omfatte 20 sider eksklusiv bilag. Tilbud skal tydeligt mærkes ”Tilbud vedr. Børnekataloget – Delopgave 13”.

Tilbud skal afgives i elektronisk form på mail, USB- stik eller CD-ROM (de sidstnævnte sendes til tilbudsadressen).

Sendes tilbud via mail skal dette ske til følgende mailadresse:

xxxxxx-xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til Socialstyrelsen og vil dermed ikke blive taget i betragtning.

Bemærk dog, at e-mails max. må fylde 10MB.

Tilbudsadressen er: Socialstyrelsen

Att: Kristian Bang Xxxxxx

Xxxxxxxxxx 00, 0.

5000 Odense C

Åbning af tilbud

Tilbud åbnes, efter tilbudsfristen, på den ordregivende myndigheds adresse. Der er ikke

mulighed for at overvære åbningen.

Forventet tidspunkt for

kontraktindgåelse

27. oktober 2014

2.4 Vedståelsesfrist

Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil den 15. marts 2015.

2.5 Minimumsoplysninger

Som dokumentation for tilbudsgivers finansielle, økonomiske og tekniske formåen skal tilbudsgiver fremsende følgende dokumenter:

De fremsendte dokumenter bør alle benævnes i overensstemmelse med det anførte:

2.5.1 Positiv erklæring om tilbudsgivers soliditet (bankerklæring, revisorerklæring eller erklæring fra erhvervsansvarsforsikring), udstedt indenfor de seneste 3 måneder regnet fra tilbudsfristen. Erklæringen skal være udfærdiget af uafhængig udsteder. Erklæringen vedlægges som Tilbud- Bilag 1

2.5.1.1. Såfremt tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af udbyder krævede dokumentation, kan tilbudsgiver godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert dokument, som udbyder finder egnet.

2.5.1.2. Såfremt der afgives tilbud fra en sammenslutning af tilbudsgivere (konsortium), er det tilstrækkeligt, at én af tilbudsgiverne afgiver minimumsoplysningerne angivet i punkt 2.5.1. I givet fald skal den tilbudsgiver, hvorom der afgives minimumsoplysninger, medsende en underskrevet erklæring Tilbud-Bilag 2 om, at denne tilbudsgiver hæfter for øvrige, navngivne tilbudsgiveres ydelser på ganske samme måde som for sine egne forhold.

Erklæring om evt. hæftelse for øvrige tilbudsgivere vedlægges som Tilbud-Bilag 2.

Det skal bemærkes vedrørende de øvrige minimumsoplysninger, at alle tilbudsgiverne i en sammenslutning skal afgive de øvrige krævede oplysninger/erklæringer.

2.5.2. Erklæring om udelukkelseskriterierne. Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver at have opfyldt sine forpligtelser mht. betaling af skatter og afgifter samt sociale bidrag.

Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver ikke at være under konkurs, skifter mm og ikke at være begæret taget under konkursbehandling eller behandling mhp. likvidation, skifte mm.

Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver ikke at være dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om pågældendes faglige hæderlighed eller at have begået en alvorlig fejl som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret.

Erklæring på tro og love vedlægges som Tilbud-Bilag 3.

Tilbudsgiver skal være opmærksom på at såfremt tilbudsgiver tildeles kontrakten sker dette under forudsætning af at tilbudsgiver fremsender en Serviceattest(fuldstændig) udfyldt af Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø til Socialstyrelsen senest 1 måned efter meddelelsen af tildelingen. Serviceattesten skal være udstedt indenfor de sidste 6 måneder, regnet fra tilbudsfristen. Alternativt til Serviceattest kan fremsendes tilsvarende de samme oplysninger og erklæringer som i serviceattesten, i form af attest udstedt af kompetente retlige eller administrative myndigheder indenfor de sidste 6 måneder.

Serviceattesten kan rekvireres via xxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx/XXXX/Xxxxxxxxx_xx_xxxxxxxxxxxxx_-_xx

Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at der er sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen.

2.5.3. Erklæring på tro og love om overholdelse af bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 4 i udfyldt og underskrevet stand.

2.5.4. Dokumentation for, at tilbudsgiver jf. Udbudsdirektivet kan godtgøre, at indehave nødvendig autorisation eller organisatorisk medlemskab, såfremt dette er en forudsætning for, at tilbudsgiver i sit hjemland kan udføre den pågældende ydelse. Dokumentation herfor vedlægges som Tilbud- Bilag 5.

2.5.5. Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven (timeestimat/beløbsramme), der eventuelt planlægges givet i underentreprise, samt erklæring fra underleverandør om, at vedkommende har indvilliget i at påtage sig opgaven vedlægges som Tilbud-Bilag 6

Det skal bemærkes at honoraraftaler ikke er underentreprise.

Tilbudsgiver gøres opmærksom på at udbudsmaterialet er vedhæftet en række forslag til udformning af ovennævnte bilag. Det er frivilligt at anvende forslagene.

2.6 Tildelingskriterier

Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der lever op til de faglige krav. Der er særskilte tildelingskriterier for delopgaverne 1-23 og delopgave 24.

2.6.1 Delopgave 1-23

Servicestyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende tildelingskriterier:

1. Kvalitet

2. Kvalifikationer og erfaring

3. Pris

Tildelingskriterierne vægtes på følgende måde:

Kvalitet	45 %
Kvalifikationer og erfaring	40 %
Pris	15 %

I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til kvalitativt og kvantitativt at imødekomme udbudsmaterialets formål og krav som de fremgår af projektbeskrivelsen, herunder:

• I hvilken grad tilbuddets beskrivelse af kursernes form, indhold og tilrettelæggelse imødekommer projektbeskrivelsens generelle krav til anvendelse af relevant lovgivning, forskning, socialfaglige teorier, eksempler og udviklingsinitiativer.

• I hvilken grad tilbuddets beskrivelse af kursernes faglige indhold, herunder forslag til oplæg fra relevante praktikere på praksiskurser, imødekommer projektbeskrivelsens specifikke krav til de enkelte kursustitler.

• I hvilken grad tilbudsgivers forslag til kursernes praksisorienterede indhold samt anvendelse af læringsmål og øvrige implementeringsunderstøttende virkemidler omsætter projektbeskrivelsens formål og krav og sikrer, at den faglige viden målrettes kursisternes egen hverdag.

• I hvilken grad tilbudsgivers forslag til løbende kvalitetssikring og udvikling af kursernes indhold

og undervisernes kompetencer, herunder foreslåede bidrag til faglig koordinering med relevante

leverandører af Socialstyrelsens øvrige efter- og videreuddannelsestilbud, sikrer, at kurserne afvikles med stabil høj kvalitet og aktualitet.

• Den viden om delopgavens tema, som tilbudsgiver udviser i tilbuddet. Herunder kendskab til lovgivning, relevante forsknings- og udviklingsinitiativer, aktuelt bedste viden og evidensbaserede metoder.

• Den viden om arbejdet på børne- og ungeområdet samt muligheder og udfordringer i forhold hertil, som tilbudsgiver udviser i forhold til delopgaven.

I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering/afvejning af:

• Tilbudsgivers og tilknyttede underviseres dokumenterede erfaring og viden om børne- og ungeområdet bredt – herunder lovgivningen, forskningen, samt praksis i kommunerne

• I hvilken grad tilbudsgiver dokumenterer, at de tilknyttede underviseres kvalifikationer og erfaringer lever op til de specifikke krav til underviserkompetencer i projektbeskrivelsen.

• Tilbudsgivers dokumenterede erfaring og viden om og erfaringer med at afvikle kursusforløb generelt såvel som specifikt på området udsatte børn og unge.

• Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med implementeringsprocesser og arbejdet med omsætning af viden til praksis.

I vurderingen af pris indgår en vurdering af:

• Den tilbudte pris inkl. moms for faste udgifter i hele kontraktperioden.

• Det tilbudte antal kurser inden for den økonomiske ramme, herunder særskilt vurdering af antal videnskurser og antal praksiskurser for delopgaver indeholdende begge.

• Den tilbudte stykpris inkl. moms for det antal kurser, der tilbydes afviklet inden for den økonomiske ramme, herunder en særskilt vurdering af stykprisen for hver enkelt kursustitel i delopgaver indeholdende mere end én kursustitel.

• Den tilbudte stykpris inkl. moms for tre yderligere kurser, der årligt tilbydes afviklet udover den økonomiske ramme, herunder en særskilt vurdering af stykprisen for hver enkelt kursustitel i delopgaver indeholdende mere end én kursustitel.

• Timepriser på de medarbejderkategorier, der er tilknyttet i opgaveløsningen: fx undervisere, projektleder, konsulenter, studentermedhjælpere og administrative medarbejdere.

Tilbudsgiver skal være opmærksom på de mere udspecificerede ønsker til både kursernes indhold, form og undervisere, som de er beskrevet under hver enkelt delopgave.

2.6.2 Delopgave 24

Servicestyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende tildelingskriterier:

4. Kvalitet

5. Kvalifikationer og erfaring

6. Pris

Tildelingskriterierne vægtes på følgende måde:

Kvalitet	50 %
Kvalifikationer og erfaring	40 %
Pris	10 %

• Tilbudsgivers forslag til indhold og udformning af den samlede opgaveløsning i forhold til børnekatalogets formål, herunder drejebog for processen omkring planlægning og praktisk afholdelse af kurser.

• Tilbudsgivers forslag til tilrettelæggelse og organisering af kursusadministrationen, herunder facilitering af faglig koordinering mellem kursusleverandører.

• Tilbudsgivers strategi for formidlingen af børnekataloget og rekruttering af kursusdeltagere

• Tilbudsgivers forslag til, hvordan der kan sikres geografiske spredning i udbud og afvikling af videnskurser.

• Tilbudsgivers design for kvalitetssikring og deltagerevaluering, herunder forslag til indsamling og systematisk opsamling og præsentation af evalueringer.

• Tilbudsgivers forslag til webbaseret platform for Socialstyrelsens monitorering af børnekataloget.

I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering/afvejning af:

• Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med praktisk planlægning og tilrettelæggelse af kursusforløb

• Tilbudsgivers erfaring med evaluering af uddannelsesforløb

• Tilbudsgivers dokumenterede erfaring og viden om de forhold og vilkår, der skal tages hensyn til ved tilrettelæggelse af kursusforløb til medarbejdere inden for børne- og ungeområdet. Herunder kendskab til Barnets Reform, Overgrebspakken og andre relevante initiativer.

I vurderingen af pris indgår en vurdering af:

• Den samlede tilbudte pris inkl. moms for faste- og aktivitetsbestemte omkostninger

• Den tilbudte størrelse af deltagergebyret pr. kursusdag

• Timepriser på de medarbejderkategorier, der er tilknyttet i opgaveløsningen: fx projektleder, konsulenter, administrative medarbejdere og studentermedhjælpere.

2.7 Udkast til kontrakt – forbehold og forhandling

Den til udbudsmaterialet vedlagte kontrakt vil danne grundlaget for indgåelse af aftale med den valgte leverandør. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud, men kan tage ikke væsentlige forbehold over for udbudsmaterialet, dog skal det bemærkes at:

• Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse for deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes.

Afgrænsningen af ”grundlæggende elementer” foretages af udbyder

• Forbehold der ikke kan prissættes af udbyder, vil medføre udelukkelse.

• I det omfang, tilbudsgiver ikke udtrykkeligt i Tilbud – Bilag 7 tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet

• Tilbudsgiver opmærksomhed henledes på, at muligheden for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. punkt 2.11., også omfatter eventuelle spørgsmål til karakteren af påtænkte forbehold.

2.8 Ophavsret, publiceringer mv.

Socialstyrelsen har ophavsret til alle data, materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Socialstyrelsen og forsynes med logo for Socialstyrelsen.

Materialer samt indsamlede data skal afleveres til Socialstyrelsen i såvel papir- som elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver samt ved afslutning af opgaven.

Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Socialstyrelsen publicerede materiale på hjemmeside eller i papirudgave.

2.9 Disposition for udarbejdelse af tilbud

Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition:

1. Indledning, der beskriver, hvem der byder, samt til hvilken pris opgaven tilbydes løst. På denne side skal tilbuddet underskrives.

2. Resumé af tilbud.

3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven.

4. Styring og organisering af opgaven.

5. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle.

6. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor.

7. Tilbudsgivers bemanding af opgaven med tilhørende CV'er i bilag.

8. Øvrige kommentarer.

Relevante bilag, herunder minimumsoplysninger, jf. afsnit 2.5 bedes fremsendt i den opstillede rækkefølge

1) Soliditetserklæring Tilbud-Bilag 1

2) Erklæring om hæftelse for øvrige tilbudsgivere (konsortium) Tilbud-Bilag 2

3) Erklæring på tro og love vedr. gæld til det offentlige, strafbare forhold mm Tilbud-Bilag 3

4) Tro- og Love-erklæring ombeskyttelse på arbejdspladsen mm. Tilbud-Bilag 4

5) Dokumentation for evt. autorisation Tilbud-Bilag 5

6) Erklæring om evt. underentreprise Tilbud-Bilag 6

7) Evt. forbehold Tilbud-Bilag 7

8) Eventuelt andet relevant materiale

2.9.1 Krav til detaljeret budget for delopgaverne 1-23

Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form.

Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. og inkl. moms) og i arbejdstimer. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for henholdsvist undervisere, projektleder, studentermedhjælp, administrativt personale med videre. Endelig skal budgettet opdeles i faste og aktivitetsbestemte omkostninger.

Faste omkostninger er knyttet til løbende udvikling, kvalitetssikring og administration, herunder:

• Udvikling af detaljeret kursusdesign og undervisningsoplæg

• Udvikling af undervisningsmateriale

• Kvalitetssikring af kursusdesign og undervisningsmateriale

• Løbende afrapportering og samarbejde med Socialstyrelsen

• Deltage på styregruppemøder med Socialstyrelsen

• Administrative opgaver (fremsendelse af fakturaer, udbetaling af honorar og transportgodtgørelse til eksterne oplægsholdere, regnskab mv.)

Aktivitetsbestemte omkostninger er omkostninger knyttet til afvikling af de enkelte kursusforløb, herunder

• Undervisere (ressourceforbrug pr. kursusforløb, herunder forventet ressourceforbrug til transport)

• Eksterne oplægsholdere

• Dialog, planlægning og opfølgning med kommuner i forbindelse med afholdelse af praksiskurser.

De faste omkostninger betales i lige store rater halvårligt bagud i en samlet faktura.

Aktivitetsbestemte omkostninger betales halvårligt bagud i en samlet faktura i henhold til afholdte kurser og aftalte kursuspris, og dokumenteres ved samtidig regnskabsaflæggelse til Socialstyrelsen.

Det halvårlige regnskab for aktivitetsbestemte omkostninger skal ineholde oplysninger om hver enkelt afholdt kursus, herunder oplysninger om kursustitel, kursusdato samt sted eller rekvirerende kommune.

2.9.2 Krav til detaljeret budget for delopgave 24

Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver i den samlede delopgave være klart adskilte, jf. nedenfor. Budgettet skal endvidere fordeles på hvert af årene 2015-2018.

Tilbuddets ressourceforbrug – såvel samlet som fordelt på delopgaver – skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. og inkl. moms) og i arbejdstimer. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for henholdsvist projektledelse, studentermedhjælp, administrativt personale med videre. Endelig skal budgettet opdeles i faste og aktivitetsbestemte omkostninger.

Faste omkostninger er:

• Projektledelse, herunder styregruppemøder med Socialstyrelsen

• Udarbejdelse af publikation og hjemmeside om børnekataloget samt formidling og markedsføring af børnekataloget

• Løbende vedligeholdelse af hjemmeside

• Udarbejdelse af design for kvalitetssikring og deltagerevaluering, herunder både design for evaluering af de enkelte forløb og design for opsamling og afrapportering af evalueringsresultater til Socialstyrelsen og kursusleverandørerne.

• Udarbejdelse og løbende opdatering af webportal til Socialstyrelsens monitorering

• Facilitering af faglig koordinering mellem kurserne i børnekataloget

• Tilrettelæggelse, udbud og administration af kurser inden for de forskellige temaer, herunder tilrettelæggelse af kursusforløb, tilmelding, kursusbevis, deltagergebyr samt servicering af underviserne.

Børnekataloget omfatter årligt mindst 119 videnskurser og 39 praksiskurser.

Aktivitetsbestemte omkostninger er omkostninger afhængigt af antal og omfang af de afholdte kursusforløb, herunder:

• Lokaleleje i forbindelse med afholdelse af videnskurser (pris angives pr. kursusdag)*

• Forplejning til undervisere og deltagere (pris angives pr. person pr. kursusdag)*

• Trykning og distribution af undervisningsmateriale (pris angives pr. deltagermappe med et undervisningsmateriale af et omfang af 30 sider, endvidere angives pris pr. yderligere 10 sider).

• Løbende opgørelse og afrapportering af deltagerevaluering af de enkelte kursusforløb

• Faste omkostninger ved afholdelse af et antal videnskurser og praksiskurser, der er højere end hvad beregningen af de faste omkostninger tager udgangspunkt i.

• Deltagergebyr pr. kursusdag (skal fratrækkes ved fakturering af aktivitetsbestemte omkostninger)*

*Deltagergebyr, lokaleleje og forplejning indgår ikke som aktivitetsbestemte omkostninger ved praksiskurser, og ved praksiskurser og videnskurser rekvireret i regi af Task Forcen.

Der kan udover ovennævnte aktivitetsbestemte omkostninger ikke faktureres for yderligere ydelser og omkostninger.

Såfremt et kursus, på trods af den aftalte formidlings- og markedsføringsindsats må aflyses på grund af manglende tilmeldinger, fakturerer kursusadministrator Socialstyrelsen den del af udgifterne til det pågældende kursus, som allerede er afholdt eller som ikke kan annulleres. Disse udgifter skal dokumenteres. Fristerne for aflysning af et hold aftales mellem leverandøren og Socialstyrelsen.

De faste omkostninger betales som ratebetaling halvårligt bagud i en samlet faktura, i takt med opgaveudførsel. Udbetalingen er betinget af, at tidsplan overholdes i forhold til administration af kursusforløb og kursusmateriale samt opsamling på afholdte kurser og evalueringer.

Aktivitetsbestemte omkostninger betales halvårligt bagud i en samlet faktura i henhold til afholdte aktiviteter og aftalte priser, og dokumenteres ved samtidig regnskabsaflæggelse til Socialstyrelsen, hvor der både fremgår en samlet opgørelse af periodens aktivitetsbestemte omkostninger grupperet efter omkostningskategorier samt en opgørelse, hvor samtlige omkostninger knyttet til de enkelte kursusforløb er grupperet.

Det halvårlige regnskab for aktivitetsbestemte omkostninger skal udover en specificering af de fakturerede beløb indeholde oplysninger om:

• Kursustitel

• Kursustype (videnskursus/praksiskursus)

• Kursusdato

• Kursussted / rekvirerende kommune

• Antal dage

• Deltagerantal

• Antal sider materialer

• Det nummer, som det pågældende kursus har, i rækken af afholdte kurser af denne type i løbet af året.

2.10 Behandling af tilbud

Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Socialstyrelsen uvedkommende. Socialstyrelsen er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud.

Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet.

Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til Socialstyrelsen i elektronisk form.

Det vindende tilbud skal aflevere et resume af projektet på max. to sider, der egner sig til offentliggørelse på Socialstyrelsens hjemmeside.

2.11 Kommunikation

Al kommunikation vedrørende udbuddet og tilbuddet med bilag skal være skriftligt og affattes på dansk.

2.12 Kontaktoplysninger for offentlige myndigheder

Oplysninger om skatter og afgifter fås hos: Skatteministeriet, Koncerncenteret Xxxxxxxxxxx 000

2100 København Ø Danmark

Internetadresse (URL): xxx.xxxx.xx

Oplysninger om miljøbeskyttelse fås hos: Miljøstyrelsen

Xxxxxxxxxx 00

1401 København K Danmark

Telefon: x00 00 00 00 00 Email: xxx@xxx.xx

Internetadresse (URL): xxx.xxx.xx

Oplysninger om sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår fås hos: Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900 København C Danmark

Telefon: x00 00 00 00 00 E-mail: xx@xx.xx

Fax: x00 00 00 00 00

Internetadresse (URL): xxx.xx.xx

3 Fortrolighed

Tilbudsgiverens opmærksomhed henledes på, at dokumenterne, herunder indkomne tilbud, i udbyders udbud vil kunne være omfattet af retsregler om adgang til aktindsigt. Det betyder, at konkurrenter m.fl. kan anmode om aktindsigt i tilbud, der afgives. Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud afhængig af omstændighederne imødekommes af den ordregivende myndighed.

Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, kan tilbudsgiveren angive dette i sit tilbud.

Ordregiver vil dog under alle omstændigheder være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.

4 Projektbeskrivelse

4.1 Baggrund

Der har siden 2007 været afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere og ledere på området udsatte børn og unge. Midlerne anvendes i dag til en diplom- og masteruddannelse for sagsbehandlere og leverandører på børneområdet samt til et kursuskatalog med en lang række korterevarende kurser for sagsbehandlere, medarbejdere i almenområdet og i de sociale tilbud. På baggrund af ekspertpanelets anbefalinger, gennemførte Socialstyrelsen en kortlægning af efter- og videreuddannelser på udsatte børn og unge-området, og udbyder på baggrund af resultaterne herfra de i udbudsmaterialet beskrevne kursustilbud.

Det overordnede formål med det nye børnekatalog er at bidrage til en stærkere vidensbasering af arbejdet på børne- og ungeområdet, og derved at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og skabe bedre effekt for børnene og deres familier. Indholdet på kurserne i børnekataloget skal derfor være baseret på aktuelt bedste viden nationalt såvel som internationalt om området og bidrage til, at medarbejdere og ledere, der

beskæftiger sig med børn og unge, der har behov for særlig støtte, arbejder på et så stærkt vidensgrundlag om området, som muligt, og kan omsætte denne viden til praksis.

4.2 Initiativet til målretning af efteruddannelsesindsatsen

Det blev med satspuljeaftalen for 2013 besluttet at iværksætte en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Et af initiativerne heri var en styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for de relevante faggrupper. Initiativerne udspringer blandt andet af de anbefalinger til forbedringer af indsatsen, som Ekspertpanelet om overgreb mod børn fremsatte i sommeren 2012.

Ekspertpanelet var sammensat af juridiske eksperter og fagfolk med praksiserfaring fra området.

Styrkelsen af efteruddannelsesområdet skulle ske gennem en målretning af de eksisterende efteruddannelsestilbud i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Målretningen skal sikre, at efteruddannelsestilbuddene i højere grad tilpasses og målrettes den enkelte kommunes faglige behov og organisering. Desuden skal målretningen være med til at sikre, at viden og kompetencer fra efteruddannelsesforløbene omsættes i det daglige arbejde.

Målretningen af efteruddannelsestilbuddene er gennemført i 3 faser, der omfatter:

1. En kortlægning og analyse af kommunernes behov i forhold til tilrettelæggelse og indhold i efteruddannelsestilbuddene set i forhold til det nuværende udbud og afsætning.

2. Anbefalinger til, hvordan de eksisterende efteruddannelsestilbud kan målrettes.

3. Implementering af anbefalingerne samt netværks– og formidlingsaktiviteter.

Nærværende opgave udbydes som del af tredje fase i målretningen af de eksisterende efteruddannelsestilbud i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

4.2.1 Kortlægningen og analysens resultater og anbefalinger

På baggrund af Ekspertpanelet om overgreb mod børns anbefalinger om at yderligere kvalificere efteruddannelsesindsatsen, blev det politisk besluttet, at der skulle gennemføres en kortlægning og analyse af de eksisterende efter- og videreuddannelser, der bliver udbudt i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, for at undersøge om uddannelsestilbuddene:

- imødekommer de kommunale behov,

- har et indhold, der matcher den aktuelt bedste viden,

- er tilrettelagt på en måde, der sikrer, at den viden og de metoder, der bliver formidlet på både kurser og de længerevarende videreuddannelser, bliver omsat i praksis.

Kortlægningen og analysen blev udarbejdet af Deloitte A/S i 2013, og er vedlagt som bilag til dette udbudsmateriale.

Der blev i forbindelse med arbejdet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle følge initiativet tæt samt, på baggrund af kortlægningens resultater, udarbejde anbefalinger til målretning af efteruddannelsesindsatsen. Arbejdsgruppen bestod af medarbejdere fra Socialstyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds departement samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Der har desuden været inddraget en række eksperter og interessenter fra uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og kommuner. Eksperterne og interessenterne har på baggrund af kortlægningens resultater bidraget med en række konkrete løsningsforslag, som er præsenteret i den endelige analyserapport, og indarbejdet i de anbefalinger, som præsenteres nedenfor.

Kortlægningens resultater

Kortlægningen viser overordnet, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds samlede tilbud om efter- og videreuddannelser, herunder både kurserne i børnekataloget samt diplom- og masteruddannelsen, modsvarer kommunernes behov, og at uddannelserne tager udgangspunkt i den aktuelt bedste viden på området udsatte børn og unge. De kurser, der udbydes igennem Børnekataloget er meget velbesøgte, men der efterspørges specialiserede kurser, der målrettes den enkelte kommune og tager udgangspunkt i dennes praksis.

Kortlægningen peger derudover på to centrale udfordringer i forhold til på tværs af de udbudte kurser og uddannelser:

- Det er vanskeligt at omsætte den tillærte viden i praksis.

- Der ses ikke en sammenhæng mellem de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud.

Kortlægningens anbefalinger

På baggrund af udfordringerne gives der i rapporten følgende anbefalinger, der er relevante i forhold til nærværende udbudsmateriale:

1. Kurserne i Børnekataloget skal fokuseres og opdeles i to former for kursustilbud:

a. Kortere videnskurser: Med kurserne tilbydes konkret viden om forskellige temaer, der er relevante for området. På kurserne skal der ikke undervises i en konkret praksis eller metode, og der er således ikke en forventning om, at de vil føre til en konkret ændring i praksis, men i stedet udbygge kommunernes vidensgrundlag på området.

b. Længerevarende og tematiserede praksiskurser: Kurserne skal opkvalificere kommunerne i arbejdet med en konkret metode eller praksis, og samtidig understøtte kommunernes implementering og omsætning af det tillærte. Kurset forløber derfor over en længere periode og modulopdeles, så der bliver tale om en vekselvirkning mellem undervisning og træning på arbejdspladsen. Kurserne udbydes alene som rekvirerede kurser til den enkelte kommune og

målrettes arbejdspladsens konkrete behov og udgangspunkt, og der stilles krav om ledelsesopbakning og opsætning af konkrete læringsmål til disse kurser.

• Der skal stilles tydelige krav til den enkelte udbyder af praksiskurserne om at understøtte implementeringen, så der sker en bedre omsætning til praksis.

• Socialstyrelsen skal tilbyde rådgivning og sparring til udbyderne af praksiskurserne, så det sikres, at der arbejdes ud fra en fælles forståelse af, hvordan viden omsættes på den enkelte arbejdsplads.

• Socialstyrelsen nedsætter et panel sammensat af eksperter på området udsatte børn og unge, kommunale repræsentanter, repræsentanter fra uddannelsesudbydere og medarbejdere fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds koncern. Panelet skal sikre koordineringen af indholdet på henholdsvis kurser og de længerevarende efteruddannelser samt sikre, at der er sammenhæng mellem efteruddannelsestilbuddene, de kommunale behov og den aktuelt bedste viden på området. Derudover skal panelet sikre, at der er sammenhæng mellem de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud og grunduddannelserne for de relevante faggrupper.

4.3 Den udbudte opgave: Børnekataloget

Socialstyrelsen udbyder i forlængelse heraf opgaverne med:

1. Udvikling og afholdelse af kurser i Børnekataloget indenfor i alt 32 kursustitler fordelt på 23 delopgaver.

2. Kursusadministration af Børnekatalogets i alt 32 kursustitler

I det følgende beskrives formålet med børnekataloget, målgruppen for børnekataloget samt de delopgaver, der udbydes herunder.

4.3.1 Formål

Formålet med Børnekataloget er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne på området udsatte børn og unge.

De forventede resultater af kursusforløbene er at:

• Der sker en løbende opkvalificering af de medarbejdere, der arbejder med børn og unge med behov for særlig støtte.

• De medarbejdere, der beskæftiger sig med sårbare og udsatte børn og unge, har viden om lovgivningen, forskningen samt metoder og redskaber indenfor området generelt samt indenfor de relevante emner, de enkelte medarbejdere konkret arbejder med.

• De medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge sættes i stand til at omsætte den erhvervede viden til praksis.

• Der sker en generel opkvalificering af sagsbehandlingen og indsatsen på børne- og ungeområdet.

• De kommuner, der rekvirerer et praksiskursus, oplever en ændret og forbedret praksis inden for det valgte tema, herunder opnår en forståelse af sammenhængen mellem metoden eller indsatsen, lovgivningen på området og socialfaglige teorier.

Derudover har Socialstyrelsen opstillet konkrete læringsmål for de enkelte kurser, som beskrives senere under hver delopgave.

4.3.2 Målgruppe

Målgruppen for Børnekataloget er følgende:

- de kommunale myndighedssagsbehandlere, der til dagligt arbejder med børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser, og som er ansvarlige for at sikre, at børnenes og familiens forhold undersøges grundigt, så de får den bedst mulige hjælp.

- medarbejdere i de sociale tilbud (fx personale på anbringelsessteder), der arbejder med at levere konkrete indsatser for udsatte børn og unge og har ansvaret for løbende at sikre, at indsatsen er den rette i forhold til barnet og familien

- frontpersonale i de almene tilbud (lærere, pædagoger mv.), der arbejder dels med opsporing af udsatte børn og unge, og derudover samarbejder med myndighedssagsbehandlere og leverandører om indsatserne målrettet udsatte børn og unge

- kommunale ledere på de områder beskrevet ovenfor, der til daglig har ansvaret for at sikre kvaliteten og lovmedholdigheden i arbejdet med udsatte børn og unge

Nogle kurser vil fortrinsvis rette sig mod en bestemt gruppe medarbejdere, mens andre henvender sig til alle, der arbejder med udsatte børn og unge. De konkrete målgrupper og læringsmål for de forskellige medarbejdere beskrives i de enkelte kursusbeskrivelser nedenfor.

4.3.3 Delopgaverne i Børnekataloget

Socialstyrelsen udbyder et kursuskatalog indeholdende i alt 32 kursustitler, der er fordelt på 23 delopgaver, så det er muligt for de enkelte tilbudsgivere at byde ind på netop de delopgaver, hvor de har en særlig viden og særlige kompetencer.

Administrationen af Børnekataloget samles hos en kursusadministrator. Det er kursusadministrator, der i samarbejde med leverandørerne udbyder de enkelte kursusforløb for Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen udbyder således følgende delopgaver:

Delopgave 1-23: Videns- og praksiskurser

1. Kurser om opsporing, forebyggelse og tidlig indsats:

• Videnskursus: Forebyggelse og tidlig indsats

• Praksiskursus: Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Videnskursus: Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Videnskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

• Praksiskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

2. Videnskursus om Servicelovens kapitel 11

3. Videnskursus om underretninger

4. Kurser om ICS:

• Videnskursus: Introduktion til ICS for myndighedssagsbehandlere

• Videnskursus: Introduktion af ICS for medarbejdere i almenområdet

• Praksiskursus: ICS

5. Videnskursus om opfølgning og det personrettede tilsyn

6. Kurser om dokumentation og skriftlighed i sag og afgørelse

• Videnskursus: At skrive en sag

• Videnskursus: Den gode afgørelse

7. Praksiskursus om systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen

8. Praksiskursus om den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

9. Videnskursus om forældrekompetenceundersøgelser

10. Kurser om inddragende metoder:

• Praksiskursus: Inddragende metoder

• Videnskursus: Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

11. Praksiskursus om børnesamtalen

12. Videnskursus om matchning til en foranstaltning

13. Videnskursus om faglig ledelse og styring

14. Videnskursus om evidensbaserede metoder

15. Videnskursus om plejefamilieområdet

16. Videnskursus om adoption uden samtykke

17. Videnskursus om efterværn

18. Kurser om børn og unge med funktionsnedsættelser:

• Praksiskursus: Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

• Videnskursus: Viden om børn og unge med funktionsnedsættelser

19. Videnskursus om udsatte børn og unges skolegang

20. Videnskursus om børn og unge, der begår kriminalitet

21. Videnskursus om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

22. Videnskursus om børn og unge med psykiske lidelser

23. Videnskursus om børn, unge og rusmidler

Delopgave 24: Kursusadministration

Tilbudsgivere skal byde på de enkelte delopgaver, indeholdende de kursustitler, der ligger derunder. Det er således ikke muligt alene at byde på et kursus, der er indeholdt som en delmængde af en af delopgaverne.

Leverandøren af delopgave 1-23 benævnes i det følgende ”kursusleverandør”, mens leverandørerne til delopgave 24 benævnes ”kursusadministrator”.

4.4 Kursusforløb – delopgaverne 1-23

Kurserne er opdelt i to typer af kurser – videnskurser og praksiskurser. Formålet med denne opdeling er dels at sikre, at der både udbydes kurser, der understøtter den generelle vidensopbygning i kommunerne og blandt medarbejderne på området udsatte børn og unge. Dels at der udbydes kurser, der i forlængelse af den generelle vidensopbygning sikrer træning i konkrete metoder, og hvor der i selve kursustilbuddet er fokus på implementering og omsætning til praksis.

Hvilke temaer og konkrete kurser, der i den enkelte kommune eller hos den enkelte medarbejder er behov for, vil være forskellig fra kommune til kommune og fra medarbejder til medarbejder. Der udbydes derfor kursusforløb inden for en række forskellige temaer, så kommuner og medarbejdere har mulighed for at vælge det kursus, der bedst modsvarer deres behov.

I det følgende beskrives de to typer af kurser, samt de generelle krav til kursernes form og indhold.

4.4.1 Videnskurser

Formålet med videnskurserne er at give deltagerne viden om lovgivning, forskning og andre undersøgelser, centrale udviklingsinitiativer på området og konkrete eksempler på, hvordan andre kommuner har arbejdet med en given problemstilling, indsats eller målgruppe. Kurserne skal derved udbygge deltagernes vidensgrundlag på området og bidrage til en mere vidensbaseret praksis.

Videnskurserne skal bygges op om følgende elementer:

• De lovgivningsmæssige rammer

o Formidling og dialog om den relevante lovgivning med vægt på de nyeste og mest aktuelle lovændringer. Både intentionerne og de politiske aftaler bag den konkrete lovgivning, der regulerer temaet, samt tilstødende lovgivning, der er relevant.

• Gennemgang af forskning og viden om temaet

o Gennemgang af eksisterende og relevant forskning og undersøgelser på området, herunder både dansk, nordisk og anden relevant og aktuel international forskning og undersøgelser.

• Gode eksempler fra den kommunale praksis

o Præsentation af eksempler fra praksis, hvor man har opnået positive resultater og vist nye veje i arbejdet med en given indsats, metode eller målgruppe.

• Præsentation af udviklingsinitiativer på området

o Formidling af nye udviklingsinitiativer, der er på vej indenfor området såvel som resultaterne af eksisterende udviklingsinitiativer igangsat af centrale aktører som Socialstyrelsen, KL, kommuner eller andre.

Tilbudsgivere skal i deres tilbud angive, hvordan de kommer omkring disse elementer og samtidig beskrive den lovgivning, forskning, eksempler og udviklingsinitiativer, der vil blive præsenteret på det enkelte kursus jf. krav til kursernes indhold og form beskrevet under de enkelte delopgaver.

Alle leverandører af videnskurser skal inddrage den viden, der ligger på Vidensportalen i Socialstyrelsen om det enkelte tema. Den viden, der præsenteres på kurserne skal derudover beskrives af den enkelte leverandør, så det er tydeligt for den enkelte kursist og arbejdsplads, hvilken viden, der opnås på kurset. Beskrivelsen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i Socialstyrelsens generelle vidensforståelse, som er beskrevet på Vidensportalen.

Hvert enkelt videnskursus udbydes gennem Børnekataloget minimum fire gange om året, så der kan afholdes mindst to kurser om foråret og mindst to om efteråret. Disse kurser udbydes alene som åbne (regionale) kurser, og kan ikke rekvireres til den enkelte kommune. Derudover skal det være muligt for den permanente Task Force at rekvirere det enkelte kursus én gang om året i forbindelse med Task Forcens arbejde med længerevarende udviklingsforløb i kommuner. I disse tilfælde afholdes kurserne i den enkelte kommune, som samarbejder med Task Forcen.

Det vil være kursusadministrator, der står for den praktiske planlægning og tilrettelæggelse af de åbne kurser.

Alle videnskurser skal have et omfang af én dag.

Tilbudsgiver skal for hver kursustitel i tilbuddet præsentere et konkret forslag til kursets opbygning, indhold, tilrettelæggelse og undervisningsform.

Det forventes, at der gennemsnitligt vil være mellem 25 og 35 deltagere på hvert videnskursus. Der skal som minimum være 20 deltagere på et videnskursus.

Videnskurser kan aflyses op til 6 uger før aftalt afvikling uden omkostninger for opdragsgiver. Såfremt et videnskursushold aflyses derefter, fakturerer leverandøren den del af udgifterne til det pågældende kursus, som allerede er afholdt, eller som ikke kan annulleres.

Temaer og titler på videnskurser:

Der skal i Børnekataloget være følgende 24 videnskurser fordelt på fire temaer:

Videnskurser om den tidlige og forebyggende indsats:

1. Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet. (Målgruppen er medarbejdere i almenområdet og leverandører).

2. Forebyggelse og tidlig indsats. (Målgruppen er medarbejdere i almenområdet og myndighedssagsbehandlere).

3. Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb (Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge).

Videnskurser om sagsbehandling:

4. Servicelovens kapitel 11. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

5. Underretninger. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere)

6. Introduktion til ICS. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

7. Introduktion af ICS. (Målgruppen er medarbejdere i almenområdet).

8. Opfølgning og det personrettede tilsyn. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenter.)

9. At skrive en sag. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

10. Den gode afgørelse. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

11. Forældrekompetenceundersøgelser. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

12. Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

13. Matchning til en foranstaltning. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

14. Faglig ledelse og styring. (Målgruppen er faglige ledere på myndighedsområdet).

Videnskurser om indsatser:

15. Evidensbaserede metoder. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

16. Plejefamilieområdet. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenter).

17. Adoption uden samtykke. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

18. Efterværn. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

Målgruppespecifikke videnskurser:

19. Børn og unge med funktionsnedsættelser. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

20. Udsatte børn og unges skolegang. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

21. Børn og unge, der begår kriminalitet. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

22. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

23. Børn og unge med psykiske lidelser. (Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge).

24. Børn, unge og rusmidler. (Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge).

De enkelte videnskurser er beskrevet nedenfor i den detaljerede beskrivelse af delopgaverne 1-23.

4.4.2 Praksiskurser

Formålet med praksiskurserne er at understøtte udbredelsen og implementeringen af metoder og praksisser, der virker. For at sikre dette, skal kurserne give deltagerne træning i anvendelsen af konkrete metoder og redskaber. Derudover har praksiskurserne et særskilt fokus på, hvordan det tillærte implementeres og forankres i den kommunale praksis.

Praksiskurserne skal tage udgangspunkt i den rekvirerende kommunes egen praksis og organisering på området. Det skal således være muligt at tilrettelægge og strukturere hvert enkelt praksiskursus så det er i tråd med den enkelte kommunes udfordringer på området, organisering, medarbejdersammensætning osv. Det kræver, at praksiskurserne beskrives som et rammetilbud til kommunerne indeholdende de elementer og moduler, som er beskrevet nedenfor, og at kurset inden for disse rammer efterfølgende målrettes kommunens behov. Det er derfor et krav, at der forud for afholdelsen af hvert enkelt praksiskursus afholdes møde med den relevante kommunes ledelse og medarbejdergruppe om ønsker til kurset. Mødet skal føre til, at der indgås en aftale mellem leverandøren af praksiskurset og den rekvirerende kommunes ledelse og medarbejdere om, hvad formålet og læringsmålene skal være med kurset indenfor de overordnede rammer.

Leverandøren af kurset skal på baggrund af aftalen udarbejde en kursusplan, der beskriver det konkrete kursus i den enkelte kommune – deltagerantal, læringsmål for arbejdspladsen og så vidt muligt for den enkelte kursist, og konkrete aftaler om kursets afholdelse. Derudover skal det være beskrevet, hvordan kommunen og kursusleverandøren vil sikre, at det tillærte bliver omsat og implementeret i praksis. Denne kursusplan skal sendes til kursusadministrator før igangsættelsen af det enkelte kursus.

Derudover er det et krav, at kursusleverandøren understøtter den enkelte kommunes ledelse og medarbejdere i implementeringen af det tillærte. Det skal som minimum sikres ved, at leverandøren tilbyder rådgivning og støtte til omsætningen og implementeringen af det tillærte. Som en del af dette stilles der krav om, at alle leverandører af praksiskurser tilbyder kommunerne et opfølgningsmøde efter kursets afholdelse. Fokus på dette møde skal være at tilbyde råd og vejledning såfremt den enkelte kommune har oplevet udfordringer i forhold til implementeringen af det tillærte.

Det vil være muligt løbende at hente rådgivning fra Socialstyrelsen i forbindelse med dette arbejde.

Udover træning i konkrete metoder og redskaber, skal leverandøren af praksiskurserne sikre, at kursisterne opnår en forståelse af sammenhængen mellem metoden eller indsatsen, lovgivningen på området og socialfaglige teorier.

Alle praksiskurser skal bygges op om følgende elementer:

• Præsentation af læringsmålene for det enkelte kursus

o Kursisterne præsenteres for de læringsmål, der er opstillet i samarbejde mellem kommunen og leverandøren.

• Præsentation af kursusplan

o Kommunen og leverandøren udarbejder før kurset en plan for, hvordan kurset tilrettelægges og metoden eller indsatsen kan implementeres i praksis. Planen præsenteres i samarbejde med ledelsen for kursisterne.

• De lovgivningsmæssige rammer

o Formidling og dialog om lovgivning. Både intentionerne og de politiske aftaler bag den konkrete lovgivning, der regulerer temaet, samt tilstødende lovgivning, der er relevant.

• Præsentation af den givne metode eller redskaber og vidensgrundlaget herfor, herunder forskning og de relevante socialfaglige teorier.

• Casebaseret undervisning og træning med udgangspunkt i kommunens egen praksis

• Løbende opfølgning og sparring for både medarbejdere og ledere

o Leverandørerne af kurserne skal stå til rådighed for kommunens ledere og medarbejdere på området i forhold til at sikre, at det tillærte omsættes i praksis.

Tilbudsgivere skal i deres tilbud angive, hvordan de sikrer, at kurset kommer omkring disse elementer, og samtidig beskrive den lovgivning, forskning, socialfaglige teorier, eksempler og udviklingsinitiativer, der vil blive præsenteret på det enkelte kursus jf. krav til kursernes indhold og form beskrevet under de enkelte delopgaver.

Alle praksiskurserne skal forløbe over fem kursusdage og tilrettelægges, så der er fokus på, at det tillærte kan afprøves i deltagernes hverdag imellem kursusdagene. Som eksempel kan et kursus indeholde tre sammenhængende dage, en uges afprøvning i praksis eller øvelser i hverdagen, hvorefter der igen undervises i to sammenhængende dage.

Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvordan rammerne omkring de enkelte praksiskurser bedst muligt kan understøtte implementering af det tillærte i praksis.

I et kursusforløb skal der som nævnt tages udgangspunkt i den enkelte kommunes politik, overordnede retningslinjer og standarder for området, og der skal arbejdes med kommunens egne cases. Derudover

skal der tages hensyn til medarbejdersammensætningen, antallet af kursister og organiseringen i kommunen. Leverandøren skal sikre, at der er en hensigtsmæssig blanding af oplæg, fælles øvelser og tid til individuel refleksion og træning. Den konkrete vægtning af kursusmodulerne for det enkelte kursusforløb skal foretages med hensyn til kommunens ønsker og antal deltagere.

Tilbudsgiver skal for hver kursustitel i tilbuddet præsentere et konkret forslag til kursets opbygning, indhold, tilrettelæggelse og undervisningsform.

Der skal som led i undervisningen på praksiskurserne så vidt muligt indgå oplæg fra praksis.

Tilbudsgiver skal i tilbuddet angive, hvilke emner praktikerne skal holde oplæg om, samt hvilke kommuner, institutioner eller enkeltpersoner, der er indgået foreløbig aftale med vedrørende disse oplæg. Det skal begrundes, hvorfor de pågældende kommuner, institutioner eller enkeltpersoner er valgt.

Det forventes, at der gennemsnitligt vil være mellem 25 og 40 deltagere på hvert praksiskursus. Dog skal der minimum være 20 deltagere på et praksiskursus.

Hvert enkelt praksiskursus udbydes gennem Børnekataloget minimum fire gange om året, så der kan afholdes to kurser om foråret og to om efteråret. Derudover skal det være muligt for den permanente Task Force at rekvirere det enkelte kursus minimum én gang om året. I disse tilfælde afholdes kurserne i den enkelte kommune, som samarbejder med Task Forcen.

Ved afvikling af praksiskurser gælder, at rekvirerende kommune binder sig til holdenes afvikling ved en aftale for hvert enkelt hold. Aftalen indgås så vidt muligt senest 4 måneders før et holds afvikling. Praksiskurser kan aflyses op til 10 uger før aftalt afvikling uden omkostninger for opdragsgiver. Såfremt et kursushold aflyses mindre end 10 uger før aftalt afvikling af opdragsgiveren, fakturerer leverandøren den del af udgifterne til det pågældende kursus, som allerede er afholdt, eller som ikke kan annulleres. Kursusadministrator står for aftalen med kommunen i forbindelse med administrators øvrige aftaler om et praksiskursus.

Temaer og titler på praksiskurser:

Praksiskurser om den tidlige og forebyggende indsats:

1. Opsporing af udsatte børn og unge. (Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge).

2. Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb (Målgruppen er ledere og medarbejdere indenfor børne- og ungeområdet)

Praksiskurser om sagsbehandling:

3. ICS. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

4. Systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

5. Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

6. Børnesamtalen. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere).

7. Inddragende metoder. (Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge).

Praksiskurser om børn og unge med funktionsnedsættelser:

8. Udredningsværktøjet på børnehandicapområdet. (Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører).

De enkelte praksiskurser er beskrevet nedenfor i den detaljerede beskrivelse af delopgaverne 1-23.

4.4.3 Kursusleverandørs opgave

De overordnede opgaver for tilbudsgivere i forhold til et kursusforløb under delopgave 1-23 er følgende:

- Udvikling og tilrettelæggelse af detaljeret kursusdesign, herunder strukturering af de enkelte kursusdage, som imødekommer de krav til indhold og form, som er beskrevet i de enkelte kursusbeskrivelser

- Udvikling af undervisningsmateriale med relevante artikler, lovgivning, eksempler på konkrete redskaber osv.

- Aftaler med undervisere

- Gennemførelse af undervisningen

- Løbende styregruppemøder med Socialstyrelsen

- Koordinering og samarbejde med kursusadministrator og de øvrige leverandører

- Administrative opgaver i forhold til ovennævnte opgaver

- Leverandører af praksiskurser har derudover til opgave at samarbejde og planlægge kursusforløbene med de rekvirerende kommuner.

Kvalitetssikring og løbende udvikling

Leverandørerne af de enkelte kurser er forpligtiget til løbende at overvåge og sikre kvaliteten og udviklingen af kurserne. Kvalitetssikringen skal omfatte en løbende monitorering af de resultater af kursusevalueringerne, som kursusadministrator stiller til rådighed. Herunder det faglige niveau på kurserne og de studerendes udbytte af og tilfredshed med kurserne. Den løbende udvikling af kurserne skal sikre, at uddannelsen er opdateret i forhold til aktuel bedste viden, lovgivningen på området og på beslægtede områder, forskning og undersøgelser samt eksempler fra praksis i kommuner, der lykkes med at finde nye veje i udviklingen på området.

Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvordan man vil gribe opgaven med løbende kvalitetssikring og udvikling an, herunder på hvilke måder man vil sikre monitoreringen af kvaliteten på kurserne, samt sikre at ny viden indoptages.

Viden og underviserkompetencer

Indholdet på kurserne i børnekataloget skal være baseret på aktuelt bedste viden om området og bidrage til, at medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med børn og unge med behov for særlig støtte, arbejder på et så solidt vidensgrundlag om området, som overhovedet muligt.

Socialstyrelsen stiller krav om, at undervisningen på de enkelte kurser udføres af de fagpersoner, der har den største viden om og erfaring indenfor de enkelte temaer.

Det er leverandørens ansvar at sikre, at de nødvendige underviserkompetencer er til stede, samt at der sker en løbende kvalitetssikring og udvikling af de pågældendes kompetencer.

Leverandørerne af de enkelte kurser skal rekruttere undervisere fra de fremmeste vidensmiljøer på området og fra kommuner, der har opnået positive resultater på området udsatte børn og unge. Både i forhold til sagsbehandlingen og i forhold til indsatser.

Leverandørerne skal derudover sikre, at de løbende har et samarbejde med førnævnte vidensmiljøer, så leverandørerne har adgang til aktuelt bedste viden om området.

Tilbudsgiver skal i tilbuddet dokumentere, at kvalifikationerne blandt de underviserne, der skal undervise på kurserne lever op til Socialstyrelsens krav som beskrevet i den pågældende delopgave, samt beskrive, hvordan tilbudsgiver vil sikre, at de nødvendige underviserkompetencer er til stede og løbende udvikles under hele kontraktperioden.

Tilbudsgiver bedes medsende CV’er og dokumentation for undervisernes kvalifikationer og erfaringer, således, at det kan indgå i tildelingen.

Faglig koordinering og videndeling

Socialstyrelsen stiller krav om, at der løbende er en faglig koordinering og videndeling på tværs af de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud, som Socialstyrelsen udbyder i form af diplom- og masteruddannelsen og børnekataloget, samt øvrige relevante uddannelsestilbud, herunder de relevante grunduddannelser. Det er leverandørens ansvar at orientere sig i, hvad der bliver undervist i disse uddannelser, og løbende anvende denne viden til at udvikle kvaliteten af eget tilbud.

Leverandørerne af de enkelte videns- og praksiskurser forpligtiger sig på at koordinere med leverandørerne af de øvrige kurser i Børnekataloget for at sikre, at indholdet på de enkelte kurser matcher hinanden bedst muligt, i forhold til den del af undervisningen, der omhandler lovgivning, forskning osv. som beskrevet ovenfor. Derudover forpligter leverandørerne sig på at dele relevant undervisningsmateriale med hinanden. Kursisterne skal således opleve, at der sammenhæng mellem de forskellige kurser og den forskning og viden, der henvises til. Formålet er samtidigt, at kursisterne skal opleve, at praksiskurserne tager udgangspunkt i den viden, der formidles på videnskurserne, og at videnskurserne kan inddrage den viden om praksis, som opnås på praksiskurserne.

Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvordan tilbudsgiver løbende vil orientere sig i, hvad der bliver undervist i på diplom- og masteruddannelsen og de relevante kurser i børnekataloget. Derudover skal tilbudsgiver beskrive, hvordan man vil bidrage til den faglige koordinering mellem diplomuddannelsen, masteruddannelsen og de relevante kursusleverandører i børnekataloget.

Samarbejde med Socialstyrelsen og Ekspertpanelet

Som et led i kvalitetssikringen forpligter alle leverandører af delopgaverne 1-23 sig derudover på at levere statusnotater til Socialstyrelsen to gange årligt. Socialstyrelsen vil videreformidle disse til et panel af eksperter og interessenter, som nedsættes af Socialstyrelsen. Panelets opgave er i samarbejde med Socialstyrelsen at sikre, at der er sammenhæng mellem indholdet på de enkelte kurser, og mellem kurserne og de længerevarende efteruddannelser. Derudover skal panelet sikre, at der er sammenhæng mellem efteruddannelsestilbuddene, de kommunale behov og den aktuelt bedste viden på området.

Statusnotaterne skal indeholde følgende elementer:

- Kort beskrivelse af kursets indhold og undervisningsmaterialer.

- Antallet af afholdte kurser.

- Deltagerkreds på de enkelte kurser.

- Resultater af evalueringerne af de enkelte kurser (tilvejebringes af kursusadministrator)

- Erfaringer fra de enkelte kurser i forhold til oplevede udfordringer og succeser. Både i forhold til indhold og form på kurserne.

- Leverandørens vurdering af, om kurserne har levet op til læringsmålene.

- Beskrivelse af eventuelle produkter, der er udviklet i samarbejde med den rekvirerende kommune på baggrund af praksiskurserne.

- Eventuelle forslag til justeringer.

Socialstyrelsen vil sende en endelig skabelon til statusnotatet til de valgte leverandører umiddelbart efter indgåelsen af kontrakterne. Første statusafrapportering vil være i juni 2015.

4.4.4 Økonomi

Tilbudsgivere, der byder på delopgave 1-23, skal i tilbuddet angive følgende:

• Den samlede pris for faste udgifter i hele kontraktperioden (se afgrænsning af faste udgifter i afsnit 2.9.1).

• Antallet af kurser, der tilbydes afviklet inden for den økonomiske ramme. Der skal afvikles mindst fem kurser af hver kursustitel årligt, hvoraf Task Forcen har råderet over den ene. Herunder skal tilbudsgiver angive stykpris inkl. moms for det antal kurser, der tilbydes afviklet inden for den økonomiske ramme. Ved stykpris forstås de aktivitetsbestemte udgifter og alle øvrige variable omkostninger forbundet med afholdelsen af ét kursus af pågældende kursustitel, herunder honorar mv. til eksterne oplægsholdere.

• Tilbud på at gennemføre op til tre yderligere kurser årligt af den pågældende kursustitel udover den økonomiske ramme, ved at angive stykpris for hvert enkelt af disse kurser.

• Pris for den samlede delopgave i hele kontraktperioden.

De angivne økonomiske rammer for de enkelte delopgaver udfylder samlet set hele Socialstyrelsens økonomiske bevilling til Børnekataloget. Som udgangspunkt kan leverandør ikke forvente, at afholde et større antal kurser, end det leverandør har tilbudt at afholde inden for den givne økonomiske ramme for pågældende delopgave. Yderligere kurser kan kun afholdes i de tilfælde, hvor den økonomiske ramme på øvrige delopgaver ikke udnyttes fuldt ud, og hvor Socialstyrelsen sender en konkret anmodning om det.

De særskilte økonomiske rammer for de enkelte delopgaver samt de specifikke indholdsmæssige krav til de enkelte kursustitler beskrives i de følgende afsnit.

4.5 Delopgave 1: Kurser om opsporing, forebyggelse og tidlig indsats

Delopgaven indeholder følgende kurser:

• Videnskursus: Forebyggelse og tidlig indsats

• Praksiskursus: Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Videnskursus: Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Videnskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

• Praksiskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

4.5.1 Videnskursus: Forebyggelse og tidlig indsats

Overordnet formål med kurset

Kurset skal sætte fokus på og formidle viden om forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og unge og i denne forbindelse adressere regler, problemstillinger og muligheder. Kursets indhold skal gå på tværs af almenområdet og i specialområdet for børn og unge, og ikke mindst sætte fokus på samarbejdet herimellem.

Målgruppe

Medarbejdere på det almene børneområde og myndighedssagsbehandlere på det specialiserede børneområde.

Indhold på kurset

Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har afsat i alt 280 mio. kr. i 2014-2017 på Finansloven for 2014 til en samlet forebyggelsesindsats ” Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt”, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats overfor børn og unge, der vokser op i udsatte familier.

Målet er, at den fagprofessionelle indsats omkring de udsatte børn og unge styrkes, så der i højere grad bliver sat ind over for de børn og unge med begyndende mistrivsel.

Forebyggelsespakken består af følgende initiativer:

• Styrkelse af forældrenes kompetencer ved familierettede, forebyggende indsatser

• Strategiske samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer om forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge.

• Styrkelse af den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud.

• Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge

Kurset skal formidle

a) intentionerne i og baggrunden for fokus på at sætte tidligere og mere forebyggende ind i indsatsen for udsatte børn og unge, herunder den nationale dagsorden på området og intentioner i det lovforberedende arbejde

b) forskningsmæssig viden om forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og unge, herunder den etablerede viden om hvad der virker (fx bl.a. resultaterne af Krevi’s undersøgelser af svenske kommuners resultater på området)

c) redskaber og gode erfaringer/eksempler i en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge, herunder hvordan der kan opnås en koordineret, kvalificeret og målrettet indsats af alle, der arbejder med børn og unge.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden omkring

- de lovmæssige intentioner og baggrunden for fokus på styrket forebyggelse i indsatsen for udsatte børn og unge

- forskningen om, hvad der virker i det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge

- redskaber og praksiserfaringer i indsatsen

Særlige krav til undervisere

Undervisere skal være fagligt funderet på området udsatte børn og unge og have kompetencer i forhold til at formidle forskning på en anvendelsesorienteret måde.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal særligt ses i sammenhæng med:

Videnskurser:

- Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

- Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

- Underretninger

Praksiskurser

- Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

4.5.2 Praksiskursus: Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er, at styrke kommunernes arbejde med systematisk og tidlig opsporing af udsatte børn og unge. Derved skal kurset bidrage til, at det fagpersonale, der til dagligt arbejder med børn og unge, har en generel viden om udsatte børn, har kompetencer i forhold til at spotte tidlige tegn på mistrivsel, og viden om relevante støtte- og handlemuligheder i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Derudover har kurset til formål at øge kendskabet til de tværfaglige faggruppers kompetencer i arbejdet med børn og unge i mistrivsel, og de forskellige lovgrundlag, der arbejdes ud fra.

Krav til leverandøren om aftaler med den rekvirerende kommune

Forud for kursusopstart skal der indgås en aftale med kommunen om indholdet på kurset, og de konkrete læringsmål, som skal knyttes til kommunens valg af de redskaber/metoder/indsatser i forhold til opsporingen af udsatte børn og unge, der enten benyttes eller som kommunen ønsker at tage i anvendelse. Aftalen skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunens organisering og behov, og kommunens politik og retningslinjer på området.

Den rekvirerende kommune skal sikre, at kursisterne er bredt tværfagligt og tværsektorielt repræsenteret.

Målgruppe

Medarbejdere der arbejder indenfor det almene område, herunder personalet i dagtilbud, skoler, SFO/fritidsklubber, sundhedsplejersker, dagplejere, PPR, og myndighedssagsbehandlere fra myndighedsområdet.

Indhold på kurset

Kurset skal bestå af et modul, der indeholder en generel introduktion til centrale begreber, statistikker og forskningsresultater i forhold til opsporing af udsatte børn og unge og det tværfaglige samarbejde herom. Der skal endvidere være en gennemgang af den relevante lovgivning på tværs af de faggrupper og sektorer, der er repræsenteret på kurset.

Kursisterne skal præsenteres for de redskaber og metoder, som kommunens ledelse har valgt, at der skal arbejdes ud fra. Både teorien bag metoden eller redskabet, og hvordan de konkret skal udmøntes i kommunen. Som eksempler kan nævnes, at mange kommuner benytter Børnelinealen eller Signs of Safety, når kommunen skal vurdere om et barn har behov for særlig støtte.

Derudover skal kurset indeholde et modul, hvor kursisterne på baggrund af kommunens egne cases og med udgangspunkt i det valgte screenings- eller opsporingsredskab, får mulighed for at træne tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og sparring, samt træning i samtaler med forældrene om de tegn, der ses på begyndende mistrivsel. Som afslutning på dette, skal kursisterne udarbejde skriftlige planer på den pågældende case, så det er tydeligt, hvilken indsats, der er aftalt, og hvem der er ansvarlig for hvad. For at sikre, at sparringen bliver relevant og fokuseret, skal der kurset være undervisning i metoder til dette.

Der skal på kurset være løbende fokus på, hvordan de fagligheder, der er repræsenteret på kurset, hver især kan bidrage i forhold til arbejdet med screeningen eller vurdering af, hvorvidt et barn eller en ung er i mistrivsel.

Relevante links:

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxx-xxxxxxx- indsats-1

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx-xxx- modeller

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-x-xxxxxx-xx- dagtilbud

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxx-xx-xxxxxxx-xxxxxx/xxxxx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxx

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Det er centralt, at kurset tilpasses de konkrete forhold i den enkelte kommune, og tilbudsgiver skal redegøre for, hvordan det sikres, at det enkelte kursusforløb kan og vil blive tilpasset forholdene i den enkelte kommune.

Læringsmål

Den enkelte kommune skal på baggrund af kursusforløbet kunne udarbejde en plan for, hvordan opsporing, underretning og sagsforløb bedst struktureres og systematiseres. Planen skal kunne bruges som et aktivt redskab for kommunen i forhold til den tidlige opsporing, håndtering af barn, forældre og personalet, samt myndighedsområdets sagsbehandling, og det koordinerede tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Den enkelte kursist skal opnå kompetencer i forhold til at kende og genkende mulige tegn på mistrivsel, eller overgreb. Kursisterne skal opnå kompetence til at handle ud fra den relevante lovgivning. Kursisterne skal have viden om de enkelte faggruppers rammer og muligheder i den tidlige indsats.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre at undervisergruppen har kommunal erfaring fra såvel almenområdet som fra det specialiserede børneområde, og erfaringer med de udfordringer der kan være i samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og på tværs af forvaltninger.

Tilbudsgiver skal have dokumenteret erfaringer med at formidle forskellige typer af viden, herunder forskningsresultater, lovgivningen og praksiseksempler/øvelser.

Undervisergruppen skal endvidere have kompetencer i forhold til at understøtte en udviklings- og implementeringsopgave i en kommunal forvaltning.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

• Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Forebyggelse og tidlig indsats

• Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb Praksiskurser:

• Inddragende metoder

• Børnesamtalen

4.5.3 Videnskursus: Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

Overordnet formål med kurset

En forudsætning for at kunne sikre en tidlig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte er, at den tidlige opsporing af børnene fungerer i praksis. Det stiller faglige krav til det personale, der møder børnene i deres daglige arbejde, som f.eks. ansatte i dagplejen og daginstitutioner, skoler og SFO/fritidshjem.

Kurset har til formål at give kursisterne viden om de signaler på mistrivsel, som kan ses hos børn og unge. Derudover har kurset til formål at give at kursisterne forsknings- og praksisbaseret viden om opsporing af udsatte børn og unge, og give dem en indføring i lovgivningen på området, så de bliver i stand til tidligt at opspore og handle i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Målgruppe

Medarbejdere i de almene tilbud på børne- og ungeområdet samt andre aktører, der arbejder med børn og unge.

Indhold på kurset

Undervisningen skal bygge på relevant og nyeste forskning om udsatte børn og unge, herunder forskning og viden om, hvilke de signaler på mistrivsel, som kan ses hos udsatte børn og unge, effekter og virkninger af tidlig indsats samt metoder og redskaber til tidlig opsporing.

Der skal i undervisningen gives en grundig indføring i lovgivningen vedrørende opsporing og forebyggelse på børne- og ungeområdet med særligt fokus på kravene til almenområdet.

Undervisningen skal desuden inddrage relevante praksiserfaringer fra arbejdet med tidlig opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet, herunder erfaringer med udvikling og afprøvning af Opsporingsmodellen, som er udarbejdet i et samarbejde mellem KORA og Socialstyrelsen1, samt modeller for Socialrådgivere på skoler og i dagtilbud. Endvidere skal undervisningen indeholde en gennemgang af de initiativer, som SISO under Socialstyrelsen har iværksat i forhold til tidlig opsporing af børn og unge udsat for overgreb2.

Læringsmål

Kursisterne skal gennem kurset opnå specifik viden om udsatte børn og unge, have viden om nyeste lovgivning vedrørende opsporing og forebyggelse på børne- og ungeområdet samt viden om metoder til opsporing af udsatte børn og unge.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn og unge. Derudover skal underviserne have viden om lovgivningen på børne- og ungeområdet og om den kommunale praksis vedrørende opsporing af og tidlig indsats overfor udsatte børn og unge.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Forebyggelse og tidlig indsats

- Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb Praksiskurser:

- Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

- Inddragende metoder

1 xxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx/000000/xxxxxxxxx_xxxxxxx_xxxxxxx_xxxxx.xxx

2 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxx

4.5.4 Videnskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

Overordnet formål med kurset

At deltagerne får en øget viden om og opmærksomhed på forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Målgruppe

Ledere og medarbejdere fra skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, PPR og kommunale, regionale og private døgntilbud for børn og unge, politi samt myndighedssagsbehandlere på området udsatte børn og unge.

Indhold på kurset

Kurset skal som minimum indeholde følgende:

• afgrænsning af temaet vold og seksuelle overgreb mod børn og unge og definition af centrale begreber

• omfang af seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge

• faglig tilgang til tolkning af mulige tegn og reaktioner hos børn og unge, der har været udsat for overgreb

• lovgivning og centrale initiativer på området

• forebyggelse, opsporing og håndtering af sager vedr. overgreb mod børn og unge

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om vigtige fokusområder, som de kan anvende i deres daglige praksis med henblik på en øget indsats til forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Kursisterne skal kende til lovgivningen på området, herunder de lovgivningsmæssige rammer for samarbejdet med forældre og det kommunale myndighedsområde.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har dokumenteret teoretisk, forskningsmæssig og/eller praktisk og undervisningsmæssig viden om børn og unge udsat for fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Underviserne skal have overblik over Overgrebspakkens initiativer, den relevante lovgivning og skal have erfaring med implementering i kommunalt regi, samt erfaring og viden om et sagsforløb og de udfordringer, der kan være forbundet hermed, særligt ved sager om overgreb mod børn og unge. Samtidig skal underviserne have et indgående kendskab til sociale indsatser på området for udsatte børn og have indgående erfaring med udfordringer i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn og unge.

Det er et krav, at der på kurset indgår undervisere fra SISO, der er en del af Socialstyrelsens Kontor for Børn og Familie. Leverandøren skal indgå aftaler med SISO om indholdet på de konkrete kursusforløb. Tilbudsgiver skal regne med at SISO har et timeforbrug på 20 timer for den samlede afvikling af ét videnskursus, og et årligt timeforbrug på 20 timer til udvikling og kvalitetssikring af kursusdesign og undervisningsmateriale. Timeprisen er på 564 kr. Derudover skal der betales for transport, ophold og lignende. Disse udgifter ligger hos alene leverandøren af kurset. SISO kan ikke kontaktes i forbindelse med tilbudsgivningen.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med de øvrige kurser under delopgave 1 samt kurserne om ICS, Børnesamtalen og Inddragende metoder.

Omfang

Videnskurset ”Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb” udbydes årligt som fire åbne forløb, og kan ikke yderligere rekvireres i regi af Task Forcen.

4.5.5 Praksiskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende faglig viden om overgreb mod børn og unge. En viden, som kan danne grundlag for et fælles fagligt fundament, en fælles faglig forståelse af overgreb mod børn, herunder af egne og andre faggruppers handlemuligheder og handlepligt i forbindelse med overgrebssager. Formålet er tillige at styrke den forebyggende indsats og tidlige opsporing af overgreb samt at ruste forskellige faggrupper til en hensigtsmæssig håndtering af sagen og at holde fokus på barnet i sagsforløbet.

Målgruppe

Målgruppen er ledere og medarbejdere indenfor børne- og ungeområdet, som i deres daglige arbejde kommer i kontakt med børn og unge, der er udsat for eller i risiko for at blive udsat for vold eller seksuelt overgreb. Det vil sige myndighedssagsbehandlere, ledere og medarbejdere i almenområdet og leverandørleddet samt sundhedsplejersker, børnetandplejere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer. Endvidere relevante samarbejdspartnere som f.eks. politi, medarbejdere i Børnehuse, Statsforvaltning, kvindekrisecentre og sygehusenes børneafdelinger

Indhold på kurset

Kurset er delt op i tre dele. Første del er en fælles indledende dag, der omhandler tidlig opsporing af udsatte børn og unge - herunder børn og unge udsat for overgreb.

Anden del på to dage er afsat til opdateret teoretisk viden om overgreb mod børn, herunder børns seksualitet og børns bekymrende seksuelle adfærd, grooming, børn der vokser op med vold mellem forældrene.

Tredje del af kurset på to dage har til formål at få omsat det fælles faglige fundament og forståelse af overgreb mod børn til en fælles systematik i arbejdet med forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering, herunder underretningspraksis, inddragelse af barnets perspektiv, sagsbehandling og tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

På baggrund af indsendte casebeskrivelser med faglige dilemmaer, eller anonymiserede sager om overgreb, tager undervisningen afsæt i temaer og konkrete problemstillinger inden for overgrebsområdet. Undervisningen tilrettelægges tillige i relation til den enkelte kommunes organisering og politik på området, herunder den enkelte kommunes valg af sagsbehandlings- og udredningsmetode, som f.eks. ICS samt det lovpligtige kommunale beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager vedr. overgreb mod børn (SEL § 19 stk. 5)

Kurset indeholder følgende elementer, afhængig af - og tilpasset de relevante temaer og problemstillinger, der er uddraget fra de tilsendte sager, fra den enkelte kommune:

• Begrebsafklaring, det vil sige definition af begreberne fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Fokus på danske undersøgelser og omfanget af vold og seksuelle overgreb mod børn. Der stilles skarpt på de lovgivningsmæssige rammer og særlige regler vedr. sager om overgreb mod børn og unge.

• Børns seksualitet og betydningen af et seksuelt overgreb. Xxxxx bekymrende seksuelle adfærd.

• Vold mod børn, barnet som vidne til vold i familien. Traumer og udviklingstraumer.

• Kommunikation. Guidelines og vigtige principper vedr. samtale med børn om overgreb. Håndtering af børnegruppe, forældre- og personalegruppe. Forskellige formål med og fokus i en samtale, afhængig af professionel rolle og ansættelsessted.

• Procedurer og sagsbehandling, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordinering

– og de svære dilemmaer i forbindelse med sager om overgreb.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Undervisningen baseres på den enkelte kommunes egne sager og organisering, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis imellem de enkelte dele i kurset.

Læringsmål

Den enkelte kursist skal opnå kompetencer i forhold til at kende og genkende mulige tegn på overgreb og handle herudfra, herunder at tale med barnet med henblik på at kvalificere underretningen samt indgå i det koordinerede tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder samarbejdet med politiet. For myndighedssagsbehandlerne tillige at kunne tilrettelægge et sagsforløb, der lever op til kravene i

lovgivningen, har sammenhæng til kommunens valgte sagsbehandlings- og udredningsmetode, samt det lovpligtige kommunale beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager vedr. overgreb mod børn (SEL § 19 stk. 5).

Den enkelte kommunes medarbejdere skal opnå kompetencer, således at kommunens kommunale beredskab bliver et fælles og aktivt redskab til forebyggelse, tidlig opsporing, tværfaglig og tværsektoriel sagskoordinering og håndtering af barn og forældre med det formål at sikre, at barnet får den rette og rettidige støtte og behandling.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har dokumenteret teoretisk, forskningsmæssig og/eller praktisk og undervisningsmæssig viden om børn og unge udsat for fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Underviserne skal have overblik over Overgrebspakkens mange initiativer, de lovgivningsmæssige ændringer og skal have erfaring med implementering i kommunalt regi, samt erfaring og viden om et sagsforløb og de udfordringer, der kan være forbundet hermed, særligt ved sager om overgreb mod børn og unge. Samtidig skal underviserne have et indgående kendskab til sociale indsatser på området for udsatte børn og have indgående erfaring med udfordringer i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn og unge.

Det er et krav, at der som en del af undervisergruppen indgår undervisere fra SISO, der er en del af Socialstyrelsens Kontor for Børn og Familie. Disse undervisere skal deltage på alle dage af kurset. Tilbudsgiver skal regne med at SISO har et timeforbrug på 160 timer for den samlede afvikling af ét praksiskursus, og et årligt timeforbrug på 80 timer til udvikling og kvalitetssikring af kursusdesign og undervisningsmateriale. Timeprisen er på 564 kr. Derudover skal der betales for transport, ophold og lignende. Disse udgifter ligger hos alene leverandøren af kurset.

Leverandøren skal indgå aftaler med SISO om indholdet på de konkrete kursusforløb. SISO kan ikke kontaktes i forbindelse med tilbudsgivningen.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med de øvrige kurser under delopgave 1 samt kurserne om ICS, Børnesamtalen og Inddragende metoder.

Omfang

Praksiskurset ”Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb” udbydes årligt som fire rekvirerede forløb, og kan ikke yderligere rekvireres i regi af Task Forcen.

4.5.6 Beløbsramme delopgave 1

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 9.323.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst fem kurser årligt i perioden 2015-2018 inden for hver af de følgende kursustitler:

• Videnskursus: Forebyggelse og tidlig indsats

• Praksiskursus: Opsporing af udsatte børn og unge

• Videnskursus: Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

• Videnskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

• Praksiskursus: Overgreb på børn og unge - fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 1.075.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst ni praksiskurser, heraf otte rekvirerede kurser og ét i regi af Task Forcen, samt mindst 14 videnskurser, heraf 12 åbne kurser og to i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 2.062.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 1 bør ikke overstige 50 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.6 Delopgave 2: Videnskursus om Servicelovens kapitel 11

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at give kursisterne en forståelse af, hvordan de enkelte bestemmelser i servicelovens kapitel 11 skal fortolkes og omsættes i den konkrete sagsbehandling.

Samtidigt er formålet, at kursisterne får en forståelse af, hvordan servicelovens kapitel 11 skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i serviceloven, og i den relevante tilstødende lovgivning, som f.eks. retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, sundhedsloven mv.

Målgruppe

Målgruppen er myndighedssagsbehandlere på børne- og ungeområdet.

Indhold på kurset

Der skal på kurset være en gennemgang af de væsentligste bestemmelser i kapitel 11, og der skal være fokus på, hvordan myndighedssagsbehandleren på baggrund af bestemmelserne i serviceloven og i anden relevant lovgivning, og sammenholdt med en socialfaglig vurdering, kan foretage de nødvendige og relevante skøn i sagsbehandlingen.

Endvidere skal der på kurset være en beskrivelse af den generelle kommunale tilsynsforpligtigelse, herunder en beskrivelse af de kommunale sektorers ansvar i forhold til den kommunale tilsynsforpligtelse.

Indholdet på kurset kan med fordel strukturers ud fra de overordnede temaer, som er beskrevet i Barnets Reform. Det drejer sig om:

- Nærhed, omsorg og tryghed.

- Børns rettigheder

- Tidlig indsats

- Kvalitet i sagsbehandlingen

Tilbudsgiver er velkommen til at stille forslag til en alternativ struktur for indholdet på kurset.

Der skal på kurset både være gennemgang af de konkrete bestemmelser, og der skal tages udgangspunkt i konkrete casebeskrivelser, så undervisningen bliver praksisnær. Tilbudsgiver skal i sit tilbud præsentere bud på de cases, der vil blive taget udgangspunkt i.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden om, hvordan bestemmelserne i servicelovens kapitel 11 skal forstås, herunder intentionerne bag, og hvordan de kan bruges i praksis, og kursisterne skal samtidig opnå en viden om, hvordan disse bestemmelser skal forstås i sammenhæng med tilstødende lovgivning.

Særlige krav til undervisere

Der skal i undervisergruppen være en eller flere undervisere, der har en juridisk baggrund og erfaring med arbejdet på området udsatte børn og unge i en kommunal eller statslig forvaltning. Derudover skal underviserne have dokumenteret erfaring med at undervise i lovgivning for myndighedssagsbehandlere. Endelig skal der i undervisergruppen være en eller flere undervisere, der har en socialfaglig baggrund, og kan formidle, hvordan bestemmelserne kan omsættes i den kommunale praksis.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med:

Videnskurser:

- At skrive en sag

- Den gode afgørelse

- Underretninger Praksiskurser

- Systematik i sagsbehandlingen

- Børnesamtalen

Beløbsramme

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 950.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst fem videnskurser årligt i perioden 2015-2018 inden for temaet Servicelovens kapitel 11.

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 150.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 2 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.7 Delopgave 3: Videnskursus om underretninger

Overordnet formål med kurset

Kurset har til formål at styrke myndighedssagsbehandlernes arbejde med at vurdere underretninger om udsatte børn og unge. Kursisterne skal endvidere have indblik i de juridiske krav, der stilles til den kommunale forvaltning om behandlingen af underretninger, herunder 24 timers reglen, mistanke om overgreb mv.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er myndighedssagsbehandlere.

Indhold på kurset

Der skal på kurset være en gennemgang af relevant lovgivning omhandlende behandlingen af underretninger. Der skal endvidere være en gennemgang af nationale statistikker om, hvor meget der underrettes, hvad og hvem der underrettes om og hvornår, samt hvilke faggrupper, der typisk underretter.

Der skal endvidere være fokus på, hvordan sagsbehandleren ud fra et juridisk og socialfagligt perspektiv mest hensigtsmæssigt kan screene en underretning og herefter vurdere om en den f.eks. skal føre til et tilbud efter servicelovens § 11, stk. 3 eller om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Herunder, hvornår sagsbehandleren har tilstrækkelig med information til at foretage en sådan vurdering. Kurset skal præsentere kursisterne for forskellige socialfaglige redskaber og metoder, som f.eks. Børnelinealen, ICS mv. til at gennemføre en sådan vurdering, og undervisningen skal tage udgangspunkt i konkrete cases. Der skal i forbindelse hermed være fokus på, hvordan beskrivelsen af børn og unges problemer kan være forskellig fra underretning til underretning, og hvordan myndighedssagsbehandleren

bedst muligt kan forholde sig hertil – herunder behovet for konkretisering af bekymringen i underretningen.

Endelig skal der på kurset være fokus på, hvordan man dokumenterer vurderingen af underretningen på den mest hensigtsmæssige måde, så vurderingen kan bruges i det videre arbejde med barnet eller den unge, uanset hvilke handlinger, der følger efter.

Læringsmål

Kursisterne skal have en forståelse af de lovgivningsmæssige krav i forhold til behandlingen af underretninger. Derudover skal kursisterne opnå viden om, hvordan de ud fra et juridisk og socialfagligt perspektiv mest hensigtsmæssigt kan vurdere en underretning.

Særlige krav til undervisere

Der skal i undervisergruppen være en eller flere undervisere, der har en juridisk baggrund og erfaring med arbejdet på området udsatte børn og unge i en kommunal - eller statslig forvaltning. Derudover skal underviserne have dokumenteret erfaring med at undervise i lovgivning for myndighedssagsbehandlere. Endelig skal der i undervisergruppen være en eller flere undervisere, der har en socialfaglig baggrund, og kan formidle, hvordan bestemmelserne kan omsættes i den kommunale praksis.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med videnskursus om servicelovens kapitel 11

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 3 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.8 Delopgave 4: Kurser om ICS

Delopgaven indeholder følgende kurser:

• Videnskursus: Introduktion til ICS for myndighedssagsbehandlere

• Videnskursus: Introduktion af ICS for medarbejdere i almenområdet

• Praksiskursus: ICS

4.8.1 Videnskursus: Introduktion til ICS for myndighedssagsbehandlere

Overordnet formål med kurset

Formålet med ICS kurset er at styrke kvaliteten i og systematikken i sagsbehandlingen, så børn og unge får den rette støtte, ved at myndighedssagsbehandlerne har et fælles socialfagligt referencepunkt at vurdere barnets behov efter. På kurset skal deltagerne opnå en overordnet viden om ICS metoden, dens teoretiske grundlag og anvendelse i den kommunale praksis.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere der arbejder på området udsatte børn og unge.

Indhold på kurset

På kurset skal målsætningerne for ICS præsenteres, ligesom de tre dimensioner, som er indeholdt i metoden, skal gennemgås og underbygges med viden om teori og forskning. Systematikken i hvordan dimensionerne spiller sammen og sikrer helhedsorienteringen skal demonstreres. Der skal undervises i, hvordan ICS skal anvendes i hele sagsprocessen.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om ICS metoden, de tre dimensioner og indblik i aktuel forskning og teori knyttet til disse. Kursisten skal endvidere kende ICS systematikken og vide, hvordan de forskellige dimensioner spiller sammen i forståelsen af barnets situation og i sagsprocessen. Den enkelte kursist skal tilvejebringes en overordnet viden om, hvordan man arbejder med ICS i en kommunal sammenhæng, herunder også almindelige udfordringer og faldgruber.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret teoretisk viden om udsatte børn og unge samt indgående viden om ICS metoden både teoretisk og i en praktisk sammenhæng. Underviserne skal desuden have kendskab til DUBU eller tilsvarende it-systemer og hvordan de praktisk understøtter ICS. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Introduktion af ICS for medarbejdere i almenområdet

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Faglig ledelse og styring

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser:

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen

- Den gode undersøgelse og handleplan

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

4.8.2 Videnskursus: Introduktion af ICS for medarbejdere i almenområdet

Overordnet formål med kurset

Formålet med ICS kurset er at styrke kvaliteten i og systematikken i den tidlige indsats, det tværfaglige samarbejde og i sagsbehandlingen ved at medarbejderne i almenområdet får viden om ICS, som et fælles socialfagligt referencepunkt at vurdere barnets behov efter. På kurset skal deltagerne opnå en overordnet viden om ICS metoden, dens teoretiske grundlag og hvordan ICS kan bruges i arbejdet med underretninger, tværfaglige fora mv.

Målgruppe

Skolelærere, pædagoger, leverandører, samt interesseorganisationer, der arbejder på området udsatte børn og unge.

Indhold på kurset

På kurset skal der formidles en grundlæggende viden om ICS metoden og systematikken, herunder relevant teori og forskning, samt indføring i, hvordan familieafdelinger arbejder med ICS i hele sagsprocessen. Der skal undervises i, hvordan ICS redskaber kan bruges, med den rette balance mellem beskrivelsen af problemer og ressourcer, i forbindelse med underretninger og i de tilfælde, hvor myndighedssagsbehandleren beder om en statusredegørelse.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå generel viden om ICS metoden og de tre dimensioner i ICS, som er indeholdt i metoden, samt indblik i aktuel forskning og teori knyttet til disse. Kursisten skal endvidere kende til ICS systematikken og vide, hvordan de forskellige dimensioner spiller sammen i forståelsen af barnets situation i familieafdelingen. Det skal vægtes, at den enkelte kursist skal have praktisk undervisning i udfyldelse af ICS statusudtalelser.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om ICS metoden både teoretisk og i en praktisk sammenhæng. Underviserne skal desuden have grundig indsigt i tværsektorielt samarbejde på området udsatte børn og unge og specifik viden om hvilke problematikker, der kan være i forbindelse med både udfyldelse og modtagelse af statusblanketter. Derudover skal underviserne have evner for at formidle

både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Introduktion til ICS for sagsbehandlere

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Faglig ledelse og styring

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser:

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen

- Den gode undersøgelse og handleplan

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

4.8.3 Praksiskursus: ICS

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at give medarbejdere, superbrugere og ledere redskaber og viden til at understøtte en ICS baseret sagsbehandlingsproces, der både er systematisk og af høj faglig kvalitet.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere, ICS superbrugerne samt deres ledere på området udsatte børn og unge

Indhold på kurset

Kurset deles op i to dele. Første del skal målrettes ledelsen og anden del målrettes ICS superbrugerne og myndighedssagsbehandlerne. Anden del modulopdeles, så der er mulighed for kursisterne til at arbejde med øvelser og lignende i praksis.

Formålet med første del er, at ledelsen i samarbejde med leverandøren definerer kurset målrettet ICS superbrugerne og myndighedssagsbehandlernes konkrete indhold på baggrund af egne erfaringer med praksis og på baggrund af egne kvalitetsstandarder på området.

Kursets indhold skal endvidere kobles til ICS målsætningerne:

• Sætte barnets behov i centrum

• Inddrage børn og forældre

• Indtænke både ressourcer og problemer

• Gøre dækningen af barnets situation helhedsorienteret

• Understøtte systematik i sagsbehandlingen (ICS håndbogen)

Herudover er formålet med lederdelen at sikre en fælles forståelse i ledergruppen og at arbejde med implementeringsstrategier for ICS metoden.

Anden del er målrettet myndighedssagsbehandlerne og ICS superbrugerne og formålet er, at få indarbejdet en fælles forståelse af ICS og ensartet udmøntning af metoden i det konkrete sagsarbejde. Ligeledes er formålet at sætte fokus på superbrugerrollen, tydeliggøre deres konkrete arbejdsopgaver og understøtte, at de er tilstrækkeligt klædt på til opgaven.

Udviklings- og forankringsopgaven skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunes organisering og kvalitetsstandarder på området, som skal understøtte anvendelsen af ICS i sagsbehandlingen.

Beskrivelse af de enkelte moduler

Kursets første del skal indeholde en gennemgang af ICS metoden og systematikken i denne, og skal derudover have fokus på, hvilken rolle ledelsen skal spille for at sikre, at ICS bliver brugt i sagsbehandlingen.

Kursets anden del skal modulopdeles, så der er mulighed for at træne det lærte, og indeholde følgende elementer: 1) Anvendelse af ICS redskaber, 2) Børnefaglige undersøgelser, 3) Handleplaner, 4) ICS superbrugerrollen

Ad.1. Kurset skal indeholde praktisk viden om ICS redskabernes anvendelse, ligesom der skal arbejdes med, hvor i sagsprocessen de bedst kan anvendes. De redskaber, der understøtter et skærpet og målrettet fokus i sagsarbejdet skal have særlig fokus.

Ad 2. Der skal sættes fokus på, hvordan man bedst udarbejder den børnefaglige undersøgelse i ICS. Der skal være undervisning og øvelse i, hvad der karakteriserer en socialfaglig analyse og hvordan en sådan kan se ud, samt hvad forskellen er mellem beskrivelse, analyse og vurdering. Der skal arbejdes med, hvordan alle tre dimensioner i ICS kan inddrages i analysen, ligesom der skal arbejdes med, hvordan en konkret udformning i de relevante blanketter/systemer kan se ud. Der skal være fokus på, hvordan man identificerer og beskriver et udækket behov, og hvordan barnets og familiens ressourcer spiller ind i den proces.

Ad 3. Der skal være fokus på handleplaner, og hvordan man bedst udfærdiger brugbare og klare mål, der er sammenhængende med den børnefaglige undersøgelses resultater. Der skal være fokus på, hvordan barnets og familiens ressourcer kan indgå i handleplanen.

Ad. 4) Kurset skal indeholde elementer, der er specifikt rettet mod ICS superbrugerne og bidrage til at kvalificere deres arbejde. Der skal undervises i de forskellige reaktioner folk kan have, når de skal lære nyt, og hvordan man mest hensigtsmæssigt kan gøre brug af den viden i praksis.

Modulet skal ses som en overbygning på de forrige moduler, og kan dermed indeholde træning og elementer i emner derfra.

Den konkrete vægtning af elementerne på det enkelte kursus planlægges i samarbejde mellem leverandøren og den rekvirerende kommune. Kurset skal dog indeholde alle elementer.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Undervisningen skal baseres på kommunens egne sager og anvendelse af ICS-redskaber, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis mellem de enkelte moduler.

Læringsmål

Den enkelte kommune skal efter kursusforløbet have klare retningslinjer for, hvordan der skal arbejdes med ICS i kommunen, og hvilken rolle ICS superbrugerne spiller i den forbindelse. Retningslinjerne skal tilgodese den enkelte kommunes organisering og kvalitetsstandarder på området og skal kunne bruges som et aktivt redskab i sagsbehandlernes og ICS superbrugernes dagligdag.

Den enkelte kursist skal opnå kompetencer i forhold til at arbejde med ICS metoden i såvel børnefaglige undersøgelser, handleplaner og i konkret anvendelse af ICS redskaber. Superbrugerne skal opnå klarhed over deres rolle og generelt opkvalificeres i deres arbejde med ICS.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har indgående dokumenteret teoretisk og praktisk viden om ICS samt kommunal erfaring. Det er desuden afgørende at underviserne har praktisk erfaring med anvendelse af ICS redskaberne samt erfaring med praktisk udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner - i såvel blanketform som i DUBU- eller tilsvarende it-systemer. Det vil være en fordel, hvis der i undervisergruppen ligeledes er kommunal ledererfaring, særligt til modulets første del. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og - en for deltagerne - inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Introduktion for ICS for sagsbehandlere

- Introduktion til sagsbehandlere for almenområdet

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Faglig ledelse og styring

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser:

- Systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen

- Den gode undersøgelse og handleplan

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

4.8.4 Beløbsramme delopgave 4

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 5.660.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst fem kurser årligt i perioden 2015-2018 inden for hver af de følgende kursustitler:

• Videnskursus: Introduktion til ICS for myndighedssagsbehandlere

• Videnskursus: Introduktion af ICS for medarbejdere i almenområdet

• Praksiskursus: ICS

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 640.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem praksiskurser, heraf fire rekvirerede kurser og ét i regi af Task Forcen, samt 10 videnskurser, heraf otte åbne kurser og to i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 1.255.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 4 bør ikke overstige 35 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.9 Delopgave 5: Videnskursus om opfølgning og det personrettede tilsyn

Overordnet formål med kurset

Kursets formål er at give myndighedssagsbehandlere viden om, hvordan man sikrer, at der løbende sker opfølgning og personrettet tilsyn i de enkelte sager. Kurset skal præsentere redskaber til tilrettelæggelse og gennemførsel af opfølgningen.

Kurset skal også give en indføring de lovgivningsmæssige krav om opfølgning i sager og om det personrettede tilsynsbesøg med anbragte børn og unge. Kurset skal sætte fokus på, hvordan sagsbehandlere hensigtsmæssigt kan tilrettelægge det personrettede tilsyn, samt den praktiske udførsel af tilsynsbesøget. Som et led heri skal der være fokus på, hvordan barnets eller den unges trivsel og situation i anbringelsen skal vurderes ved det personrettede tilsynsbesøg.

Endvidere skal kurset sætte fokus på, dokumentationen og journalføring af opfølgningen på handleplanen og det personrettede tilsynsbesøg i sagen.

Målgruppe

Kurset målgruppe er myndighedssagsbehandlere.

Indhold på kurset

Kurset skal give en indføring i de lovgivningsmæssige krav om opfølgning på handleplaner og det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge, herunder krav om børnesamtale. Der skal være et særligt fokus på, hvordan de sociale tilsyn er organiseret, og hvad arbejdet heri består af, og sammenhængen mellem de kvalitetsstandarder, der arbejdes med i de sociale tilsyn og det personrettede tilsyn, som gennemføres af sagsbehandleren.

Ankestyrelsens undersøgelser viser, at det i flere sager er uklart, hvornår der er gennemført et personrettet tilsyn med et anbragt barn, og hvornår der er tale om generel opfølgning i anbringelsessagen. Der skal derfor på kurset være fokus på, hvordan sagsbehandlerne skal dokumentere og føre journal af opfølgningen på handleplanen og det personrettede tilsynsbesøg i sagen.

Kurset skal endvidere præsentere forskellige redskaber til og modeller for, hvordan sagsbehandlere kan tilrettelægge og udføre det personrettede tilsynsbesøg med børn og unge anbragt uden for hjemmet. Herunder redskaber til, hvordan sagsbehandlerne systematisk kan følge op på de mål der er sat for indsatsen, samt til at vurdere i hvilket omfang, målene fortsat er relevante for barnets eller den unges situation og om indsatsen og/eller målene kræver justering. Der skal på kurset være fokus på og dialog om, hvordan man som myndighed sikrer et flow i sagsbehandlingen, der er til gavn for barnet og den unge, og i som lever op til de krav, der dels stilles i forhold til handleplaner, jf. § 140 og i forhold til de krav, der stilles om samtaler med barnet eller den unge, jf. § 48 i serviceloven.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om, hvordan de sikrer, at de i deres praksis, løbende følger op i enkeltsager. Kursisterne skal have kendskab til forskellige redskaber til forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførsel af opfølgningen, herunder redskaber til, hvordan man som myndighedssagsbehandler kan vurdere barnets eller den unge trivsel og situation på anbringelsesstedet

Kursisterne skal opnå en forståelse for de lovgivningsmæssige rammer for omkring det personrettede tilsyn.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have viden om lovgivningen på børne- og ungeområdet, herunder tilsynsreformen, og om den kommunale praksis. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Introduktion til ICS

- Den gode afgørelse

- At skrive en sag Praksiskurser:

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

Beløbsramme

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 950.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst 5 videnskurser årligt i perioden 2015-2018 inden for temaet Opfølgning og det personrettede tilsyn.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 5 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.10 Delopgave 6: Kurser om dokumentation og skriftlighed i sag og afgørelse

Delopgaven indeholder følgende kurser:

• Videnskursus: At skrive en sag

• Videnskursus: Den gode afgørelse

4.10.1 Videnskursus: At skrive en sag

Overordnet formål med kurset

Kurset skal gennemgå de særlige fokuspunkter og lovgivningsmæssige proceskrav, der gælder for journalisering i børnesager.

Målgruppe

Målgruppen er myndighedssagsbehandlere på børne- og ungeområdet.

Indhold på kurset

Dokumentation af sagsbehandlingsskridt udgør en stor del af myndighedssagsbehandlers arbejde med børnesager. Formålet med en systematisk og dokumenteret sagsbehandlingspraksis er dels, at myndighedssagsbehandleren efterlever de lovgivningsmæssige proceskrav samt dokumenterer sagsskridt, afgørelser mm. i journalen, for derved at skabe gennemsigtighed og dokumentation for god social faglig praksis i det udførte arbejde for at sikre borgerens retssikkerhed og levere god forvaltningspraksis.

Kurset skal derfor indeholde en gennemgang af den processuelle del af sagsbehandlingen i børnesager, dvs. det at skrive og dokumentere en sag. Kurset skal særligt have fokus på, hvordan sagsbehandlerne sikrer retssikkerheden både i forhold til borgeren og til kommunen, samt efterlever de krav, der stilles i lovgivningen. Dette er med henblik på, at kunne sikre en gennemskuelighed i forhold til sagsbehandlingsskridt, dokumentation af myndighedens beslutninger/afgørelser, samt af hensyn til overskueligheden i sagerne.

På kurset skal de væsentlige bestemmelser i serviceloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven, der gælder for journalisering og dokumentation i børnesager, gennemgås. Det skal i den forbindelse beskrives, hvilke oplysninger, der skal journaliseres og hvorfor.

Endvidere skal kurset give en introduktion til, hvordan sagsbehandlerne skriver sager, med fokus på tydeligt sprogbrug og en sammenhængende fremstillingsform. Dette med henblik på, at sagsbehandleren både sikrer dokumentation af sagsprocessen og borgerens retssikkerhed.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden om, hvordan den systematiske journalføring kan blive en integreret del af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.

Derudover skal kursisterne opnå viden om væsentlige bestemmelser i serviceloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven.

Særlige krav til undervisere

Der skal i undervisergruppen være en underviser med juridisk baggrund. Endvidere skal der være en underviser, der har praksiserfaring fra myndighedsarbejdet. Undervisernes skal have et dokumenteret kendskab til lovgivningen i på børne- og ungeområdet, særligt i forhold til de lovgivningsmæssige proceskrav, der gælder for journalisering i børnesager. Derudover skal underviserne have kendskab til som minimum DUBU og SBSYS. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Serviceloven kapitel 11

- Underretninger

- Introduktion til ICS

- Den gode afgørelse Praksiskurser

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

4.10.2 Videnskursus: Den gode afgørelse

Overordnet formål med kurset

Kurset har til formål at undervise sagsbehandlere i, hvordan de kan skrive en afgørelse, der er korrekt opbygget, og som borgeren kan forstå. Endvidere skal kursisterne have en forståelse af hvilke juridiske krav og betingelser, der gælder for kommunen, når den træffer afgørelsen.

Målgruppe

Målgruppen er myndighedssagsbehandlere på børne- og ungeområdet.

Indhold på kurset

Kommuner og andre myndigheder har pligt til at behandle ansøgninger fra borgere og

træffe en afgørelse i forhold til, om borgeren har ret til det ansøgte eller ikke. Der skal derfor på kurset undervises i, hvordan sagsbehandlere kan skrive en afgørelse, som både er korrekt opbygget og som borgeren kan forstå.

På kurset skal der være en introduktion til, hvad en afgørelse er, hvornår den skal træffes og de formelle krav, der stilles hertil. Med afsæt i Ankestyrelsens udgivelse ”At skrive en afgørelse” (2011), skal kursisternes undervises i, hvordan man kan skrive en afgørelse, der følger en disposition, som blandt andet tydeliggør, hvilket resultat kommunen er nået frem til og som begrunder overfor borgeren, hvorfor kommunen er nået frem til det pågældende resultat.

Sagsbehandlerne skal på kurset ligeledes opnå viden om de bestemmelser i serviceloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven, der sætter rammerne for, hvornår der skal træffes en afgørelse og hvad den skal indeholde, for derved at kunne orientere borgeren om, hvilke juridiske krav og betingelser, der er centrale for afgørelsen, og som derfor er en del af begrundelsen.

Myndighedssagsbehandlerne på børne- og ungeområdet har blandt andet til opgave, at træffe en række forskellige typer af afgørelser, som eksempelvis afgørelse om igangsættelse af en børnefaglig undersøgelse eller iværksættelse af en foranstaltning. Der skal på kurset gives eksempler på de forskellige typer af afgørelser, og hvad der stilles af krav til, hvad der skal være belyst i sagen, før disse afgørelser kan træffes.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om, hvordan de udarbejder en god skriftlig afgørelse. Kursisterne skal opnå viden om, hvad de skal være opmærksomme på undervejs i skriverprocessen.

Derudover skal kursisterne opnå viden om de væsentlige bestemmelser i serviceloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet. Derudover skal underviserne have indgående viden om lovgivningen på området og erfaring fra kommunal praksis. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Serviceloven kapitel 11

- Underretninger

- Introduktion til ICS

- At skrive en sag

Praksiskurser

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

4.10.3 Beløbsramme delopgave 6

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 1.900.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst 5 kurser årligt i perioden 2015-2018 inden for hver af de følgende kursustitler:

• Videnskursus: At skrive en sag

• Videnskursus: Den gode afgørelse

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 300.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst ti videnskurser, heraf otte åbne kurser og to i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 400.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 6 bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.11 Delopgave 7: Systematik i sagsbehandlingen – fra underretning til afslutning af sagen

Overordnet formål med kurset

Formålet med praksiskurset er at give medarbejdere og ledere redskaber til at sikre en sagsbehandlingsproces, der både er systematisk, lovmedholdelig og af høj faglig kvalitet.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere samt deres ledere på området udsatte børn og unge.

Indhold på kurset

Undersøgelser på området, fx Ankestyrelsens undersøgelse ”Udfordringer i sagsbehandlingen (2011), viser, at der er store udfordringer i sagsbehandlingen af børnesager. I for mange tilfælde lever de børnefaglige undersøgelser og handleplaner ikke op til lovens intentioner og krav, og i nogle tilfælde udarbejdes de ikke.

Samtidig viser Task Forcens analyser, at der kan være udfordringer med at få systematiseret sagsprocessen, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige forsinkelser i arbejdet med udredningen af barnet og familien, og det kan være vanskeligt at få inddraget det relevante netværk omkring barnet.

Kurset om systematik i sagsbehandlingen skal derfor bidrage til, at kommunerne får etableret en sagsgang, der sikrer både lovmedholdighed og kvalitet i sagsbehandlingen.

Kurset deles op i to dele. Første del på én dag skal målrettes ledelsen og anden del på fire dage målrettes myndighedssagsbehandlere. Anden del skal modulopdeles, så der er mulighed for kursisterne til at arbejde med øvelser og lignende i praksis.

Formålet med første del er, at ledelsen i samarbejde med leverandøren definerer kurset målrettet sagsbehandlernes konkrete indhold på baggrund af egne erfaringer med praksis og på baggrund af kommunens politik og beskrevne serviceniveauer, sagsgange og standarder på området. Herudover er formålet med lederdelen at sikre en fælles forståelse i ledergruppen om et systematisk sagsforløb, og at arbejde med implementeringsstrategier for den systematik, der bliver arbejdet med i medarbejderdelen af kurset.

Anden del er målrettet medarbejderne og formålet er at få indarbejdet en fælles systematik i sagsarbejdet. Den systematik, der skal arbejdes med, skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunes organisering og politik på området. Derudover skal kurset målrettes den enkelte kommunes valg af socialfaglig metode, som eksempelvis ICS, i planlægningen af undervisningen på de forskellige moduler.

Beskrivelse af de enkelte moduler

Kursets anden del skal modulopdeles og indeholde følgende elementer: 1) Underretning, 2) børnefaglig undersøgelse og handleplan samt 3) opfølgning og afslutning.

Ad 1. Kurset skal indeholde undervisning i, hvordan man bedst vurderer og handler på en underretning, samt planlægger indhentning af oplysninger, der er nødvendige for at vurdere underretningen. Der skal endvidere være fokus på, hvordan man vurderer om der på baggrund af underretningen kan iværksættes støtte efter § 11, stk. 3, eller om der er behov for at igangsætte en undersøgelse. Der skal i forbindelse hermed være fokus på, hvordan beskrivelsen af børn og unges problemer kan være forskellig fra underretning til underretning, og hvordan myndighedssagsbehandleren bedst muligt kan forholde sig hertil – herunder behovet for konkretisering af bekymringen i underretningen.

Ad. 2 På kurset skal der sættes fokus på forløbet i den børnefaglige undersøgelse i forhold til, hvordan sagsbehandlerne arbejder med indhentning af oplysninger, beskrivelse, analyse og vurdering samt

anvendelsen af skemaer til strukturering og systematisering af disse elementer. Derudover skal der på modulet være træning i, hvordan man i handleplanen har fokus på opstilling og formulering af klare mål, der er sammenhængende med den børnefaglige undersøgelses resultater, og som er mulige at følge op på.

Ad 3. Der skal være fokus på, hvordan sagsbehandleren arbejder med dokumentation af og opfølgning på om den iværksatte foranstaltning lever op til formålet. Derudover skal der være fokus på, hvordan og hvad dokumentationen kan anvendes til på både sagsbehandlerniveau, ledelsesniveau og kommuneniveau, samt hvordan dokumentationen på de forskellige niveauer kan danne baggrund for måling af, om indsatserne virker.

Den konkrete vægtning af elementerne på det enkelte kursus planlægges i samarbejde mellem leverandøren og den rekvirerende kommune. Kurset skal dog indeholde alle elementer.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Undervisningen skal baseres på den enkelte kommunes egne sager, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis imellem de enkelte moduler.

Læringsmål

Den enkelte kommune skal på baggrund af kursusforløbet kunne udarbejde en plan for, hvordan et sagsforløb bedst struktureres og systematiseres. Planen skal kunne bruges som et aktivt redskab i sagsbehandlernes dagligdag.

Den enkelte kursist skal opnå kompetencer i forhold til at strukturere og gennemføre et sagsforløb, der lever op til kravene i lovgivningen, har sammenhæng til kommunens valgte socialfaglige metode og er af en høj kvalitet.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har kommunal erfaring samt viden om lovgivningen på området. Derudover skal underviserne have viden om et sagsforløb og de udfordringer, der kan være forbundet hermed. Endelig skal underviserne have viden om socialfaglige metoder, som f.eks. ICS og Signs of Safety. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Underretninger

- At skrive en sag

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser

- ICS

- Børnesamtalen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplaner

- Inddragende metoder.

Beløbsramme

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 3.900.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst 5 praksiskurser årligt i perioden 2015-2018 inden for temaet Systematik i sagsbehandlingen.

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 400.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem praksiskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 875.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 7 bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.12 Delopgave 8: Praksiskursus om den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at give sagsbehandlerne viden om udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner, der både er lovmedholdige og af høj social faglig kvalitet. Det er også et formål at give kursisterne konkrete redskaber til at udarbejde en analyse og vurdering. Kurset har ikke til formål at præsentere en specifik socialfaglig metode, men i stedet at give kursisterne træning i, hvordan man analyserer en større mængde data og efterfølgende omsætter analysen til en konkret socialfaglig vurdering i konklusionen i den børnefaglige undersøgelse, og efterfølgende på baggrund af dette opstiller en række mål i handleplanen i dialog med borgeren.

Krav til leverandøren om aftaler med den rekvirerende kommune

Undervisningen skal baseres på den enkelte kommunes egne sager, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis imellem de enkelte moduler.

Målgruppe

Målgruppen for kurser er myndighedssagsbehandlere

Indhold på kurset

Undersøgelser fra både Sverige og Danmark viser, at det blandt andet er en udfordring for sagsbehandlere at lave undersøgelser, hvor der anlægges en helhedsorienteret tilgang, så den kommer rundt om det nødvendige, men uden at den blive mere omfattende end formålet tilsiger. Det er samtidigt en problemstilling, at undersøgelserne ikke i tilstrækkelig grad er systematiske og dokumenterede.

I forhold til arbejdet med handleplaner er det en udfordring for sagsbehandlere at operationalisere handleplanen, så indholdet konkretiseres, og dermed bliver målbart i forhold til at følge op på indsatsen.

For at understøtte sagsbehandlere i kommunerne i forhold til at efterleve lovens krav og understøtte, at undersøgelsesarbejdet er af høj social faglig kvalitet, udvikler Rambøll for Socialstyrelsen en case- og eksempelsamling, der ligger færdig i starten af 2015, med konkrete eksempler på gode børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Samlingen er udarbejdet for at kunne illustrere, hvordan lovgivningsmæssige principper og krav konkret kan afspejle sig i børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Kurset skal tage afsæt i case- og eksempelsamlingen, og den dertil udviklede uddannelsespakke, der kan fungere som inspiration for den enkelte sagsbehandler i forhold til at udarbejde undersøgelser og handleplaner, og ligeledes kan anvendes i faglige drøftelser internt i kommunerne i forbindelse med sparring, teammøder eller kursusaktiviteter.

Kursisterne skal på kurset gennemgå praktiske øvelser knyttet til udarbejdelse af såvel den børnefaglige undersøgelse som handleplan.

Kurset opdeles op i to dele, med fokus på henholdsvis udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og udarbejdelse af handleplan. Der skal være mulighed for kursisterne til at arbejde med øvelser og lignende i praksis.

Formålet med første del er, at understøtte sagsbehandlere i forhold til at gennemføre helhedsorienterede børnefaglige undersøgelser, så de kommer rundt om det nødvendige, men samtidig ikke bliver mere omfattende end formålet tilsiger. Der skal på denne del være fokus på, hvordan man i et analytisk perspektiv indhenter og behandler oplysninger fra barnet, familien, det professionelle netværk mv.

Formålet med anden del er, at understøtte sagsbehandlere i forhold til at opstille konkrete mål i handleplaner, så handleplanerne er et brugbart redskab til i samarbejde med familien at følge systematisk op på, om indsatsen er den rigtige for barnet/den unge. Derudover skal der være fokus på, hvordan barnet og familien skal inddrages i arbejdet med handleplanen.

Kurset målrettes den enkelte kommunes organisering samt anvendelse af socialfaglig metode, som f.eks. ICS eller Signs of Safety, i planlægningen af undervisningen på de forskellige moduler.

Beskrivelse af de enkelte moduler

Første del af kurset, som omhandler den børnefaglige undersøgelse, skal indeholde følgende elementer: a) Lovgivning og god socialfaglig praksis i forhold til den børnefaglige undersøgelse, b) Afgrænsning af problemets karakter, c) Indhentning og beskrivelse af relevante oplysninger, d) Den gode analyse, samt e) Vurdering og afgørelse.

Anden del af kurset, som omhandler handleplansarbejdet, skal indeholde følgende elementer: f) Lovgivning og god social faglig praksis i forhold til handleplaner, samt g) Opstilling og formulering af mål.

Ad. a) Der skal på kurset være en indføring i de lovgivningsmæssige krav og principper til udarbejdelsen af børnefaglig undersøgelser, socialfaglige teorier, samt en præsentation af god socialfaglig praksis i arbejdet med at udarbejde børnefaglige undersøgelser.

Ad. b) Der skal sættes fokus på arbejdet i de indledende faser af den børnefaglige undersøgelse. Det indebærer afgrænsning af problemstillingens karakter og alvorsgrad

Ad. c) Der skal være fokus på, hvordan sagsbehandlerne belyser og beskriver barnets forhold og situation på baggrund af de indhentede oplysninger, i form af udsagn, udtalelser, observationer m.m. fra forskellige kilder.

Ad. d) Sagsbehandlerne skal have indgående træning i at udarbejde en analyse af barnets forhold og samlede situation, herunder at strukturere de mange faktorer, der påvirker og har betydning for barnets eller den unges forhold og samlede situation.

Ad. e) Der skal være fokus på, hvordan sagsbehandlerne, på baggrund af de foreliggende oplysninger i undersøgelsen, kan foretage en faglig vurdering af, og begrundet stillingtagen til, hvilke problemer det er relevant og nødvendigt, at der arbejdes videre med i relation til barnet/den unge og familien.

Ad. f) Der skal på kurset være en indføring i de lovgivningsmæssige krav og principper til udarbejdelsen af handleplaner, samt præsenterer god social faglig praksis i handleplansarbejdet.

Ad. g) Sagsbehandlerne skal have indgående træning i, hvordan sagsbehandlerne i handleplanen har fokus på opstilling og formulering af klare mål, der er sammenhængende med den børnefaglige undersøgelses resultater, og som det er muligt at følge op på. Der er endvidere fokus på hvordan målene kan udarbejdes og anvendes i samarbejde med familien, samt på at opstille indikatorer for hvert mål til opfølgning/ vurdering af, om målene nås. Endelig skal der være fokus på, hvordan man arbejder med realistiske mål, som barnet og familie kan honorere.

Den konkrete sammensætning af elementerne planlægges i samarbejde mellem leverandøren og den rekvirerende kommune. Kurset skal indeholde elementer om både den børnefaglige undersøgelse og handleplaner.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Undervisningen skal baseres på den enkelte kommunes egne sager, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis.

Læringsmål

Den enkelte kursist skal opnå kompetencer i forhold til at skulle gennemføre børnefaglige undersøgelser og udarbejde handleplaner, der lever op til kravene i lovgivningen, har sammenhæng til kommunens valgte socialfaglige metode og er af en høj kvalitet. Kursisterne skal have en indgående forståelse af, hvordan man udarbejder henholdsvis en beskrivelse, analyse og vurdering.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har kommunal erfaring med gennemførsel af børnefaglige undersøgelser og udarbejdelse af handleplaner, samt indgående kendskab til lovgivning og god socialfaglig praksis på området. Derudover skal undervisergruppen have viden om konkrete socialfaglige metoder. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Underretninger

- At skrive en sag

- Den gode afgørelse

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser

- ICS

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

- Implementering af ny lovgivning og metoder

Beløbsramme

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 3.800.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst 5 praksiskurser årligt i perioden 2015-2018 inden for temaet Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem praksiskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 850.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 8 bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.13 Delopgave 9: Videnskursus om forældrekompetenceundersøgelser

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet en indføring i, hvordan forældrekompetenceundersøgelser bliver gennemført og kan bruges i sagsbehandlingen. Derudover skal kurset give viden om, hvordan man på baggrund af forældrekompetenceundersøgelsen kan arbejde med at udvikle og styrke forældrenes kompetencer – f.eks. i de tilfælde, hvor barnet bliver anbragt.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere, psykologer, familiebehandlere, faglige konsulenter og faglige ledere

Indhold på kurset

Kurset skal omhandle en definition af en forældrekompetenceundersøgelse, anvendelsesområde af en sådan undersøgelse, de lovgivningsmæssige rammer herfor, samt de forskningsbaserede metoder, som kan anvendes i undersøgelsen.

Kurset skal have særligt fokus på, hvornår det er hensigtsmæssigt at gennemføre en forældrekompetenceundersøgelse. Kurset skal derudover give kursisterne viden om, hvad en forældrekomptenceundersøgelse kan bruges til i den videre sagsbehandling, herunder særligt fokus på, hvordan man kan arbejde med at udvikle og styrke forældrenes kompetencer.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden om de lovmæssige rammer for disse undersøgelser samt om konkrete sagsgange, og hvordan en forældrekomptenceundersøgelse kan bruges i sagsbehandlingen.

Særlige krav til undervisere

Undervisere skal have dokumenteret viden i forhold til juridiske og psykologiske aspekter af forældrekompetenceundersøgelser. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende Videnskurser:

- Adoption uden samtykke

- Plejefamilieområdet

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 9 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.14 Delopgave 10: Kurser om inddragende metoder

Delopgaven omfatter følgende kursustitler:

- Praksiskursus: Inddragende metoder

- Videnskursus: Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

4.14.1 Praksiskursus: Inddragende metoder

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at træne deltagerne i konkrete inddragende metoder i deres samarbejde med børn, unge, forældre og netværk både i det forebyggende arbejde og i myndighedssagsbehandlingen samt at udarbejde en plan for implementering af metoderne.

Krav til leverandøren om aftaler med den rekvirerende kommune

Leverandøren skal forud for kurserne være i dialog med den rekvirerende kommune om hvilke moduler, der skal undervises i, og hvilke spørgsmål, der skal afklares på det første modul. Herunder at kontaktpersonen sikrer, at de rette personer deltager på første modul, så den efterfølgende implementering er forankret hos ledelsen.

Leverandøren skal derudover beskrive, hvordan man vil stille sig til rådighed for kommunen i implementeringsprocessen.

Målgruppe

Målgruppen er alle, der arbejder med udsatte børn og unge

Indhold på kurset

Kurset indeholder fem moduler. Det første modul er obligatorisk for alle rekvirerende kommuner, og er målrettet ledelsen i kommunen. Derudover indeholder kurset fire moduler, som kommunerne på kan vælge imellem. Et kursus i én kommune kan således bestå af kun to moduler mens det i en anden kommune kan bestå af tre moduler.

Fælles for modulerne 2-4 er, at de skal indeholde en orientering fra leverandøren og kommunens ledelse om de opstillede læringsmål, og om hvilke målgrupper eller typer af sager, den valgte metode skal anvendes i forhold til. Derefter skal der være en kort opsummering af de lovgivningsmæssige rammer for brugen af metoden. Herefter gennemgås den socialfaglige teori bag og metodens konkrete indhold, samt relevant forskning om effekt eller virkninger.

Beskrivelse af de enkelte moduler

1. Det første modul er alene for lederne fra den rekvirerende kommune, med henblik på at beslutte hvornår metoderne skal anvendes og hvordan man i kommunen vil understøtte, at sagsbehandlerne kommer til at anvende metoderne. Det er et krav, at kommunen forud for de efterfølgende moduler har truffet beslutning om, hvilke fagpersoner og hvilke sager, metoderne i første omgang skal anvendes i forhold til.

Lederne skal præsenteres for de valgte metoders målgrupper, og drøfte dette i relation til de problemstillinger, kommunen gerne vil fokusere på. Der skal derudover være en introduktion til de organisatoriske rammer, der skal være på plads, for at metoderne kan tages i anvendelse. Herunder som

minimum i forhold til ledelsesopbakning, visitation, målgruppe, orientering til samarbejdsparter, organisering af arbejdstiden, kompetenceforhold og dokumentation.

Endelig skal lederne opstille foreløbige mål for anvendelsen og udbredelsen af metoderne.

2. Andet modul har fokus på familierådslagning. Kurset skal give kursisterne fortrolighed med og træning i anvendelsen af familierådslagning i forhold til udsatte børn og unge generelt – og til de målgrupper, ledelsen har fastlagt i modul 1.

Hovedvægten på kurset skal være på træning i gennemførelse af familierådslagning - fra forberedelse, over selve mødet og til opfølgning på de aftaler, der er indgået.

Undervisningen skal være casebaseret, og casene skal tilpasses kommunens organisering og målgrupper, som det er fremgået af modul 1.

Modulet skal minimum have et omfang af to dage, men skal kunne udvides til fire dage efter aftale med den rekvirerende kommune.

3. Tredje modul har fokus på inddragende netværksmøder. Kurset skal give kursisterne fortrolighed med og træning i anvendelsen af inddragende netværksmøder i forhold til udsatte børn og unge generelt – og til de målgrupper, ledelsen har fastlagt i modul 1.

Hovedvægten på kurset skal være på træning i gennemførelse af inddragende netværksmøder, fra forberedelse, over selve mødet og til opfølgning på de aftaler, der er indgået.

Undervisningen skal være casebaseret og casene skal tilpasses kommunens organisering og målgrupper, som det er fremgået af modul 1.

Deltagerne skal præsenteres for, hvordan metoderne skal implementeres i kommunen og for de rammer, kommunen vil stille til rådighed for at understøtte brugen af metoden i hverdagen. Der skal på kurset være en drøftelse med deltagerne af dette med henblik på, at deltagerne giver konkrete eksempler på børn og unge, de kan afholde et inddragende netværksmøde for.

Modulet skal minimum have et omfang af to dage, men skal kunne udvides til fire dage efter aftale med den rekvirerende kommune.

4. Når samarbejdet går i hårdknude.

Det fjerde modul har fokus på de situationer, hvor samarbejdet mellem fagpersonerne og forældrene går i hårdknude.

Xxxxxxx skal give indsigt i problemstillinger knyttet til dette, herunder såvel fagpersoners som forældrenes reaktioner og forsvarsmekanismer og inspiration til, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges og forbedres. Som en del af kurset skal der også gives viden om fagpersonernes handlemuligheder i de situationer, hvor forældrene afviser at indgå i et samarbejde. Der skal være i forhold til dette være fokus på, hvilke handlemuligheder fagpersonerne har i arbejdet med såkaldte nomadefamilier.

Xxxxxxx skal give en introduktion til konkrete metoder og redskaber til håndtering af forældresamarbejdet, der er gået i hårdknude. Da kurset retter sig mod såvel sagsbehandlere som leverandørniveauet, indgår der såvel metoder, der kan anvendes i sagsarbejdet som metoder, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde i såvel det forebyggende arbejde som i myndighedsarbejdet. Det kan f.eks. være i form af forældreprogrammer, eller som samarbejde med forældrene under en anbringelse.

Der skal være et særskilt fokus på, hvad de ændringer i lovgivningen, som blev vedtaget med Barnets Reform, betyder for samarbejdet med forældrene, herunder ændringer i forældres ret til samvær med anbragte børn, brug af støtteperson til forældrene, krav om afgørelse vedrørende støtte til forældre under en anbringelse m.m. Dette fokus skal både være juridisk og socialfagligt.

Undervisningen på modulet skal endvidere fokusere på mulighederne for at tilrettelægge et godt samarbejde med forældrene, herunder barnets og forældrenes rettigheder i dette samarbejde. Men kurset skal også give viden om, hvordan man som fagperson kan agere i familier, som ikke ønsker at indgå i et samarbejde med forvaltningen, når den er bekymret for et barn. Vigtige elementer heri er ændringerne i Barnets Reform om udveksling af oplysninger og om udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Også reglerne om forældre- og ungepålæg kan være relevante her.

Der skal som led i undervisningen indgå oplæg fra kommunale ledere, sagsbehandlere eller praktikere som er lykkedes med at etablere et godt forældresamarbejde, herunder med eksempler på anvendte metoder.

Modulet skal maksimalt have et omfang af to dage.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om betydningen af og rammerne for inddragelse af børn, unge, forældre og netværket. Desuden skal de have viden om hvilke elementer, der fremmer et godt samarbejde.

Endelig skal kursisterne blive fortrolige med brugen af de valgte metoder.

Særlige krav til undervisere

Det er et krav, at der på kurserne deltager undervisere med egen, dybdegående erfaring med brug af de enkelte metoder både teoretisk og praktisk. Underviserne skal være bekendt med hjemmesiden xxx.xxxxxxx.xx, og med de hjælpeværktøjer, Socialstyrelsen her stiller til rådighed i forhold til familierådslagning og inddragende netværksmøder.

Det skal være en underviser med juridisk baggrund, der skal undervise i de juridiske forhold på modul 4.

Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med videnskursus om inddragelse af børn, unge, forældre og netværk og praksiskursus om systematik i sagsbehandlingen

4.14.2 Videnskursus: Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

Overordnet formål med kurset

Kurset har til formål at give viden om og forståelse for samarbejde og inddragelse i forhold til udsatte børn og unge generelt, såvel i forhold til retssikkerhed som til betydning for sagsbehandlingen. Med netværket menes både det private og det professionelle netværk.

Målgruppe

Kurset er for alle medarbejdere, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge, f.eks. sagsbehandlere, lærere og pædagoger på såvel det almene område som i dag- og døgnforanstaltninger, SSP-medarbejdere, sundhedsplejersker og psykologer. Desuden vil kurset være relevant for gadeplansmedarbejdere, opsøgende klubmedarbejdere og medarbejdere fra den boligsociale indsats.

Indhold på kurset

Når der skal tilrettelægges en socialfaglig indsats over for et barn eller en ung i en udsat position, skal der så vidt muligt etableres et samarbejde med familien for at sikre, at indsatsen er relevant og matcher de problemstillinger, der er på spil. Både i forhold til udredning og en eventuel indsats.

En række praksisundersøgelser og anden forskning har vist, at dette samarbejde ikke altid etableres, og at barnet/den unge og familien ikke bliver inddraget i tilstrækkelig grad.

Der skal på kurset være en gennemgang af, hvad samarbejde og inddragelse betyder for indsatsen, både fra et børneperspektiv, et forældreperspektiv og set fra fagpersonerne og til hvilke elementer, der fremmer

et godt samarbejde. Heri kan inddrages generel viden om kommunikation, konfliktløsning, organisering m.m.

Der skal desuden være en introduktion til serviceloven og retssikkerhedsloven i forhold til, hvornår der er pligt til at inddrage barnet/den unge og netværket – bådede konkrete paragraffer og intentionerne med lovgivningen.

Der skal være et særskilt fokus på de psykologiske mekanismer bag en samarbejdsrelation, herunder de forsvarsmekanismer, som både professionelle, forældre og børn og unge kan udvikle, og som kan betyde, at den ønskede og forventede inddragelse ikke sker. Der skal være i forhold til dette være fokus på, hvilke handlemuligheder fagpersonerne har i arbejdet med såkaldte nomadefamilier.

Endelig præsenteres kort netværksmøder og familierådslagning som eksempler på metoder, der kan anvendes til at fremme samarbejde og inddragelse, og der gives eksempler på kommuner, som er lykkedes med at tilrettelægge indsatsen med en høj grad af inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om betydningen af og rammerne for inddragelse af børn, unge, forældre og netværket. Desuden skal de have viden om hvilke elementer, der fremmer et godt samarbejde.

Særlige krav til undervisere

Det er et krav til underviserne, at deres viden både er forankret i forskning og i praksis og at de har teoretisk viden om inddragelse af børn. Kurset skal tilrettelægges med fokus både på myndighedsarbejdet og på den forebyggende indsats. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med praksiskurserne om inddragende metoder, hvor man kan gå i dybden med familierådslagning eller inddragende netværksmøder.

4.14.3 Beløbsramme delopgave 10

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 4.780.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst 5 kurser årligt i perioden 2015-2018 inden for hver af de følgende kursustitler:

• Inddragende metoder

• Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

Den samlede beløbsramme for faste udgifter er maksimalt kr. 520.000 inkl. moms. Denne ydelse skal prissættes særskilt i tilbuddet. Faste udgifter faktureres halvårligt i lige store rater - uafhængigt af antal afholdte kurser.

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem praksiskurser, heraf fire rekvirerede kurser og ét i regi af Task Forcen, samt mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 1.065.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 10 bør ikke overstige 30 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.15 Delopgave 11: Praksiskursus om børnesamtalen

Overordnet formål med kurset

I de sager, hvor der skal foretages børnesamtaler med børn og unge i sager, er formålet at sagen bliver belyst fra barnets og den unges perspektiv og for at sikre, at barnet er orienteret om og hørt i forhold til, hvad der sker i sagen.

En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen (2011) viser, at kommunerne er bedre til at inddrage forældrene end børnene i sager om frivillige foranstaltninger til børn og unge med særlige behov. Udfordringerne er både at få gennemført og dokumenteret de lovpligtige børnesamtaler, og den mere generelle inddragelse af børnene og de unge i sagsbehandlingen.

Kurset om børnesamtalen har til formål at opkvalificere myndighedssagsbehandlere og medarbejdere, der fører tilsyn med anbragte børn og unge, i forhold til at planlægge og gennemføre samtaler med børn, både i forhold til de krav, der stilles i lov om social service, men også mere generelt i forhold til den løbende inddragelse af barnet/den unge i sagsbehandlingen.

Målgruppe

Kurset retter sig mod myndighedssagsbehandlerne

Indhold på kurset

Der skal på kurset være en gennemgang af, hvad inddragelse af barnet generelt og børnesamtalen specifikt betyder for indsatsen, både fra et børneperspektiv, et forældreperspektiv og set fra fagpersonernes side. Der skal endvidere være fokus på, hvilke elementer, der fremmer et godt samarbejde med og inddragelse af barnet. Heri kan inddrages generel viden om kommunikation, konfliktløsning m.m.

Der skal på kurset være fokus på den forskningsbaserede viden om, hvordan man i myndighedsarbejdet taler med børn, herunder hvordan man tager hensyn til forskellige stadier i børns udvikling og hvordan man kan benytte forskellige samtaletyper alt efter barnets udvikling og behov. Derudover skal der være

en gennemgang af relevant lovgivning på området, herunder FN’s børnekonvention, serviceloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.

Kurset skal have fokus på, hvordan det barnet giver udtryk for, bliver brugt i den konkrete sagsbehandling, herunder både i forhold til den indledende udredning i forbindelse med en underretning eller henvendelse, den børnefaglige undersøgelse og i arbejdet med handleplanen og opfølgningen på denne. Kurset skal derudover indeholde konkrete øvelser i forskellige samtaletyper med børn i forskellige perioder af deres udvikling.

Beskrivelse af de enkelte moduler

Kurset skal indeholde en gennemgang af den forskningsbaserede viden og lovgivningen på området, og samtidig fokus på øvelser i, hvordan man planlægger, gennemfører og følger op på forskellige samtaletyper, som f.eks.:

• Undersøgende samtaler

• Informationsgivende samtaler

• Støttende samtaler

• Bearbejdende samtaler

• Intervenerende samtaler

Der skal endvidere være et særskilt fokus på, hvordan man gennemfører børnesamtaler med børn og unge med funktionsnedsættelser.

Derudover skal kurset indeholde en opfølgning på denne træning, og samtidigt indeholde øvelser i, hvordan børnesamtalen skal bruges i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder hvordan de informationer, som barnet giver myndighedssagsbehandleren, kan tillægges den rette vægt i forhold til de øvrige informationer, som er indhentet i forbindelse med udredningen og undersøgelsen af barnet. Der skal som led heri være mulighed for at træne i børnesamtaler med børn og unge med funktionsnedsættelser.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Medarbejderne skal gives konkrete redskaber til at træne i børnesamtalen, og medarbejdernes ledelse skal klædes på til i denne fase at kunne tilbyde sparring til denne træning.

Læringsmål

Læringsmålene med kurset er dels, at kursisterne får en grundlæggende forståelse og indsigt i de principper, der gælder for samtaler med børn og unge i forskellige situationer. Dels at kursisterne får træning i, hvordan man konkret gennemfører forskellige samtaletyper og bruger den viden, der opnås igennem samtalen med barnet i sagsbehandlingen.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om lovgivningen på området, og om hvordan man taler med børn i forbindelse med kommunernes myndighedsudøvelse. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- At skrive en sag

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Matchning til en foranstaltning

- Underretninger

- Forebyggelse og tidlig indsats Praksiskurser

- Systematik i sagsbehandlingen

- Inddragende metoder

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

- ICS

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem praksiskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 875.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 11 bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.16 Delopgave 12: Videnskursus om matchning til en foranstaltning

Overordnet formål med kurset

Hvis udsatte børn og deres familier skal opleve, at en foranstaltning fører til en positiv udvikling, forudsætter det, at myndighedens valg af foranstaltning matcher de behov, som er blevet afdækket i kommunens udredning af barnet. Formålet med kurset er at styrke både myndighedssagsbehandlere og medarbejdere i leverandørleddets viden om, hvordan man bedst kan tilrettelægge foranstaltningsforløb for det enkelte barn og dets familie på baggrund af de behov, som er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere og ledere på børne- og ungeområdet, familieplejekonsulenter samt leverandører, der arbejder med udsatte børn og unge.

Indhold på kurset

Undervisningen skal tage udgangspunkt i, hvad der findes af relevant forskning og praksiserfaring om, hvordan man i kommunerne bedst kan matche udsatte børn og unge til en given foranstaltning. Kurset skal i denne sammenhæng have fokus på, hvad der findes af viden om og erfaringer med, hvordan myndigheden og leverandøren af foranstaltningen bedst tilrettelægger et foranstaltningsforløb i forhold til de behov, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse og de udviklingspunkter, som er beskrevet i handleplanen.

Derudover skal kurset have fokus på de krav, der stilles i lovgivningen, og de rettigheder som barnet/den unge og deres familier har i forbindelse med et foranstaltningsforløb.

Der skal endeligt være et særligt fokus på, hvilke elementer, der er relevante og vigtige, i det tilfælde, hvor et barn skal anbringes og matches til enten en plejefamilie, opholdssted eller institution.

Kurset skal bygges op om konkrete cases, der kan eksemplificere disse forhold.

Læringsmål

Kursisterne skal gennem kurset opnå om viden om, hvilke rammer lovgivningen sætter for valget af foranstaltninger, samt kendskab til forskningsresultater og erfaringer om, hvordan man bedst matcher et barn til en given foranstaltning.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet og om forskellige foranstaltningstyper. Derudover skal underviserne have viden om lovgivningen og om den kommunale praksis på området. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og

international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Evidensbaserede metoder

- Servicelovens kapitel 11

- Opfølgning og det personrettede tilsyn

- Plejefamilieområdet

- Børn og unge med funktionsnedsættelser

- Børn og unge, der begår kriminalitet

- Børn, unge og rusmidler

- Børn med psykiske lidelser

- Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund Praksiskurser:

- Systematik i sagsbehandlingen

- ICS

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

- Inddragende metoder

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 12 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.17 Delopgave 13: Videnskursus om faglig ledelse og styring

Overordnet formål med kurset

Kurset skal give en indføring i de centrale dele af faglig ledelse på børne- og ungeområdet og en ramme for dette indenfor rammerne af servicelovens regler for udsatte børn og unge. Kurset omhandler ikke personaleledelse.

Målgruppe

Målgruppen er de faglige ledere på myndighedsområdet.

Indhold på kurset

De faglige ledere på børne- og ungeområdet er væsentlige aktører for at opnå en sagsbehandling af høj kvalitet. De skal bl.a. være med til at sikre, at det politiske styringsgrundlag for kommunen oversættes og anvendes, at skabe en hensigtsmæssig organisering og arbejdstilrettelæggelse og etableres et tværfagligt samarbejde, at medarbejderne udvikler deres faglighed, at der følges op på indsatsen, og at der foreligger dokumentation og dermed styringsdata i sagerne.

Kurset skal præsentere et overblik over de centrale dele af faglig ledelse på børne- og ungeområdet, som deltagerne kan diskutere i forhold til deres egen praksis og prioriteringer.

Forskningen på området er ikke så udviklet, men fokuspunkter fra forskning om faglig ledelse skal indgå. Som en del af kurset skal også anvendes materiale fra Socialstyrelsens udviklingsprojekt om faglig ledelse og ledelsesinformation, som foregår fra 2013-15. Der skal også inddrages viden fra eksempelvis Ankestyrelsens praksisundersøgelser, i forhold til at påpege behovet for en tydelig og kvalificeret faglig ledelse af området.

Der skal endvidere være eksempler på kommuner, som har en veludviklet praksis i forhold til faglig ledelse, som understøtter sagsbehandling af høj kvalitet.

Læringsmål

Deltagerne skal have viden om de centrale dele af den faglige ledelse på børne- og ungeområdet.

Særlige krav til undervisere

Det er et krav, at underviserne har såvel praktisk som teoretisk viden og erfaring med faglig ledelse i en kommunal kontekst, og at de har indgående kendskab til børne- og ungeområdet. Underviserne skal have indgående kendskab til Socialstyrelsens udviklingsprojekt om faglig ledelse. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset kan ses i sammenhæng med praksiskurset om systematik i sagsbehandlingen

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 13 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.18 Delopgave 14: Videnskursus om evidensbaserede metoder

Overordnet formål med kurset

Kurset skal give kursisterne viden om, hvad evidensbaserede metoder er, og hvad det vil sige at arbejde med evidensbaserede metoder. Herunder skal kurset give kursisterne viden om de perspektiver og gevinster samt de problemstillinger, der er, når evidensbaserede metoder bliver implementeret i en dansk kontekst.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er myndighedssagsbehandlere og leverandører.

Indhold på kurset

Kurset skal tydeligt fremlægge de kendetegn, der er ved evidensbaserede metoder i det sociale arbejde. Herunder stringens i teori og metode, målgruppeafgrænsning, praksisorienterede læringsmodeller og dokumentation.

Fra dette udgangspunkt skal kurset fokusere på:

- Hvordan evidensbaserede metoder har en relevans i dansk social praksis. F.eks. fokus på forskningsunderbyggede metoder og resultater for borgeren.

- Hvornår evidensbaserede metoder har en relevans i dansk social praksis. Herunder lovgivningsmæssige rammer samt viden om behovsanalyser i den enkelte situation og i den enkelte organisation.

- Hvordan evidensbaserede metoder kan implementeres i dansk social praksis. Herunder implementeringsforskningens anbefalinger og praksiseksempler fra danske

organisationer/kommuner, som har implementeret evidensbaserede metoder. Emner kan være ledelsesopbakning, visitationsprocedurer, mv.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om:

- Hvad evidensbaserede metoder er

- Hvordan evidensbaserede metoder har en relevans i dansk social praksis.

- Hvornår evidensbaserede metoder har en relevans i dansk social praksis.

- Hvordan evidensbaserede metoder kan implementeres i dansk social praksis

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have arbejdet med konkret implementering af en eller flere evidensbaserede metoder. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Introduktionskursus til opsporing af udsatte børn i almenområdet

- Forebyggelse og tidlig indsats

- Servicelovens kapitel 11

- Forældrekompetenceundersøgelser

- Matchning til en foranstaltning

- Plejefamilieområdet

- Udsatte børn og unges skolegang

- Børn og unge, der begår kriminalitet

- Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

- Børn, unge og rusmidler Praksiskurser:

- Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

- Inddragende metoder

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 14 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.19 Delopgave 15: Videnskursus om plejefamilieområdet

Overordnet formål med kurset

Med Barnets Reform er der kommet yderligere fokus på plejefamilieområdet. Således er der indført et krav i serviceloven om, at kommunerne, når de skal vælge et anbringelsessted til et barn eller en ung, skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig.

Forskningen på plejefamilieområdet peger på at børn og unge anbragt i plejefamilier klarer sig bedre end børn anbragt på institutioner. I sammenhæng hermed blev det i kommuneøkonomiaftalen for 2013 aftalt, at ”brugen af plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, skal øges til fordel for andre anbringelsesformer.” Ved udgangen af 2012 var over halvdelen af de anbragte børn og unge anbragt i en plejefamilie (57 pct.).

Formålet med kurset er at understøtte sagsbehandlere og plejefamiliekonsulentens opgaveløsning i forhold til at sikre en vellykket anbringelse.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenter.

Indhold på kurset

Kurset skal indeholde en opdateret gennemgang af nyeste lovgivning på plejefamilieområdet og relateret lovgivning.

Plejefamilier har ret og pligt til at modtage supervision og efteruddannelse løbende under anbringelsen. Kurset skal adressere redskaber, der kan medvirke til at sikre, at plejefamilien kontinuerligt er rustet til at varetage barnets tarv på bedste vis og håndtere eventuelle konflikter, der måtte opstå i forhold til barnet eller den unge, den biologiske familie, plejefamiliens egne børn mv., og dermed øge sandsynligheden for at forebygge sammenbrud i anbringelsen. Udviklingen på plejefamilieområdet går i retning af at også meget belastede børn nu anbringes i plejefamilier, og dermed er kravene til disse øget.

En række undersøgelser på plejefamilieområdet peger på, at resultaterne for plejefamilieanbragte børn generelt er bedre end resultaterne for børn og unge anbragt på institution. Kurset skal formidle de vigtigste forskningsresultater på en anvendelsesorienteret måde.

Kurset skal rumme en introduktion til de muligheder og redskaber, sagsbehandlere og plejefamilie i samarbejde kan tage i anvendelse for at imødekomme kravet om en helhedsorienteret indsats. Det skal ske ved at kursisterne præsenteres for relevante kommunale eksempler, udviklingsprojekter og andre indsatser, der virker, fx fra Socialstyrelsens projektportefølje.

Tilsynsreformen indebærer, at godkendelse af anbringelsessteder (dog undtaget konkret godkendte plejefamilier) og det driftsorienterede tilsyn er flyttet fra kommunerne til de fem socialtilsyn, der skal varetage tilsynsopgaven i deres respektive regioner. Dermed er rammerne for at opbygge kendskab til plejefamilierne ændret for kommunerne. Kurset skal indeholde en gennemgang af rollefordelingen mellem de sociale tilsyn og de enkelte kommuner i forhold til arbejdet med plejefamilier.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden om lovgivningen, forskningen, den nyeste viden og virksomme praksiserfaringer på plejefamilieområdet. Herunder skal kursisterne opnå viden om, hvilke muligheder lovgivningen og Barnets Reform har åbnet op for.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have relevante socialfaglige uddannelser og dokumenteret viden om plejefamilieområdet og anbringelsesområdet samt lovgivningen og tilstødende lovgivning. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 15 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.20 Delopgave 16: Videnskursus om adoption uden samtykke

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at give myndighedssagsbehandler og faglige konsulenter en indføring i, hvornår bestemmelsen om adoption uden samtykke kan tages i anvendelse, og de sagsbehandlingsskridt, der skal være foretaget før en indstilling om dette kan imødekommes. Derudover er formålet, at kursisterne opnår viden om, hvilke danske og nordiske forskningsresultater, der findes om adoption uden samtykke.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er myndighedssagsbehandlere, faglige konsulenter og faglige ledere

Indhold på kurset

Kurset skal gennemgå de særlige forskningsmæssige og lovgivningsmæssige problemstillinger og regler, relateret til adoption uden samtykke. Derudover skal kurset orientere om international praksis på området

– med særlig fokus på nordiske lande.

Kurset skal bygges op som en kombination af teoretisk og praktisk viden ud fra det socialfaglige perspektiv og med særlig fokus på barnet. Deltagere i kurset skal have mulighed for at stifte grundigt bekendtskab med relevant lovgivning – med udgangspunkt i lovbestemte procedurer samt internationale konventioner.

Endvidere skal kursets indhold inkludere relevant psykologisk viden, relateret til forældrekompetencer, barnets udvikling og omsorgssvigt, da samspil mellem disse tre elementer er afgørende for myndighedsbeslutninger om indstilling til adoption uden samtykke.

Undervisningen kan med fordel bygges op om en case, så der i undervisningen sikres et praksisfokus.

Læringsmål

Kursusdeltagere skal have viden om anvendelse af adoptionslovgivningen med udgangspunkt i helhedsorienteret tilgang til barnets udvikling samt i samspil med prognoser i forhold til forældrekompetencer. Derudover skal kursisterne have viden om de bestemmelser i serviceloven, der hænger sammen med bestemmelserne i adoptionslovgivningen.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om relevant lovgivning og retslige procedurer. Derudover skal underviserne have viden om forældrekompetencer og vurdering af disse samt kendskab til børneudvikling. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Forældrekompetenceundersøgelser

- Plejefamilieområdet

- Den gode afgørelse

- At skrive en sag Praksiskurser:

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

- ICS

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 16 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.21 Delopgave 17: Videnskursus om efterværn

Overordnet formål med kurset

Med Barnets Reform er der kommet øget fokus på at de sociale indsatser, der forbereder den unge på et selvstændigt voksenliv. Indsatsen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse, og have fokus på at understøtte og skabe muligheder for at den unge opnår uddannelse og beskæftigelse.

Med Barnets Reform er der ligeledes åbnet op for flere nye muligheder for foranstaltning af efterværn, der i højere grad kan tilpasses den unges behov for støtte. Herunder er det blevet muligt at tildele den unge efterværn, selvom den unge i første omgang har afslået foranstaltningen.

Formålet med kurset er at give kursisterne viden om gældende lovgivning om efterværn og anden relevant lovgivning, der har betydning for unges overgang til voksenlivet, som f.eks. lov om aktiv socialpolitik og regler for Statens Uddannelsesstøtte med videre. Derudover er formålet med kurset at give kursisterne viden om forskningen om, hvordan man bedst arbejder med overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv. Endelig skal kursisterne introduceres for udviklingsprojekter og initiativer, der har fokus på, hvordan man bedst tilrettelægger overgangen fra barn til voksen, herunder gennem brugen af efterværn. Dette skal bidrage til, at kursisterne får en viden om, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan tilrettelægge en positiv og helhedsorienteret proces i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er myndighedssagsbehandlere.

Indhold på kurset

Kurset skal gennemgå den relevante lovgivning på området. Det er afgørende, at kurset forholder sig til hensigterne i formålsparagraffen, § 46 i serviceloven og § 140, stk. 3.

Forskningen peger på, at tidligere anbragte som 25-årige viser dårligere resultater end jævnaldrende unge i forhold til uddannelse og selvforsørgelse3. Uddannelse viser sig i registerundersøgelser som den mest afgørende beskyttelsesfaktor for tidligere anbragte. Forskningen peger på, at unge, der modtager efterværn, klarer sig bedre i forhold til uddannelse og senere selvforsørgelse, end unge, som ikke modtager efterværn. Kurset skal derfor præsentere de centrale pointer i forhold til at sikre de unge et godt voksenliv via sagsbehandling og støtteforanstaltninger. Kurset skal derfor have fokus på forskningens pointer omkring skolegang, uddannelse, sundhed, kriminalitet, sociale netværk og de særlige opvækst- og livsvilkår, som gør sig gældende for mange tidligere anbragte unge. Derudover skal undervisningen have fokus på, hvordan efterværn skal ses i sammenhæng med andre muligheder for støtte i forhold til at sikre en positiv overgang til voksenlivet.

Tilbudsgiver bedes orientere sig i forsknings- og evalueringsrapporter som SFI og NOVA har udarbejdet om både efterværn specifikt og unges overgang til voksenlivet generelt.

Kurset skal rumme en introduktion til de muligheder og redskaber, sagsbehandlere og relevante samarbejdspartnere, herunder andre forvaltninger i kommunen har, og kan tage i anvendelse for at

3 Der kan findes referencer til relevant lovgivning på følgende link: xxxx://xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxx

imødekomme kravet om en helhedsorienteret indsats, og kunne imødekomme anbragtes og tidligere anbragtes behov. Det skal ske ved at kursisterne præsenteres for relevante kommunale eksempler på god praksis, udviklingsprojekter og andre indsatser, som er iværksat af Socialstyrelsen, herunder projektet om Vejen til uddannelse og beskæftigelse4.

Læringsmål

Kursisterne skal opnå viden om lovgivningen, forskningen, den nyeste viden og virksomme praksiserfaringer på efterværnsområdet. Herunder skal kursisterne opnå viden om de krav, der stilles i lovgivningen, og hvilke muligheder lovgivningen og Barnets Reform har åbnet op for.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have relevante socialfaglige uddannelser og dokumenteret viden om særligt unge i alderen 15-23 år, anbringelsesområdet, efterværnstilbud samt den relevante lovgivning på området, herunder både serviceloven, lov om aktiv socialpolitik, pensionsloven med videre. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Plejefamilieområdet

- Matchning til en foranstaltning

- Servicelovens kapitel 11

- Opfølgning og det personrettede tilsyn

- Den gode afgørelse

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen Praksiskurser:

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

Beløbsramme

4 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxx

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 17 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.22 Delopgave 18: Kurser om børn og unge med funktionsnedsættelser

Delopgaven indeholder følgende kursustitler:

- Praksiskursus: Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

- Videnskursus: Viden om børn og unge med funktionsnedsættelser

4.22.1 Praksiskursus: Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er, at kursisterne får en anvendelsesorienteret indføring i værktøjerne til udredning og handleplan på børnehandicapområdet og klædes på til at anvende værktøjerne i praksis.

Krav til leverandøren om aftaler med den rekvirerende kommune

Tilbudsgiver skal beskrive, hvordan det sikres, at ledelsen i den rekvirerende kommune får redskaber til at give faglig sparring og vurdere kvaliteten i udredningerne og handleplanen.

Målgruppe

Kurserne er målrettet ledere og myndighedssagsbehandlere på børnehandicapområdet

Indhold på kurset

Kursisterne skal have en anvendelsesorienteret indføring i værktøjerne til udredning og handleplan og klædes på til at anvende værktøjerne i praksis. Kursisterne skal opnå indsigt i temaer og sammenhænge i de to værktøjer, helhed og kvalitet i indsatsen samt systematisk opfølgning og dokumentation. Kursisterne skal endvidere arbejde med at opstille konkrete, individuelle og målbare mål samt med inddragelsen af familien og samarbejdet med leverandør.

Undervisningen skal veksle mellem dialogbaserede oplæg og cases med afprøvning af udrednings- og handleplansværktøjet på konkrete sager. Der skal følges op og bygges oven på det lærte med en opfølgningsdag. På opfølgningsdagen skal kursisterne samle op på deres erfaringer fra afprøvningen af værktøjerne til udredning, handleplan og opfølgning samt arbejde med de elementer, som opleves som

vanskellige. Formålet med dette er, at kursisterne bliver mere sikre i anvendelsen af værktøjerne til udredning, handleplan og opfølgning med henblik på at anvende dem i praksis.

Beskrivelse af de enkelte moduler

Kurset skal deles op i tre moduler.

Det første modul skal omhandle arbejdet med udredning, og skal indeholde følgende elementer: a) Introduktion til systematisk sagsbehandling, b) Udredningens dimensioner og funktionsscoren, c) Sammenfatning og analyse i udredningen, samt d) Faglig vurdering

Andet modul, som har fokus på handleplanen, skal indeholde følgende elementer: e) Handleplanen og indsatsens formål, f) Funktionsniveau og forventningsscoren i handleplanen, g) Opstilling og test af konkrete og individuelle mål, samt h) Opfølgning på indsatsen

Tredje modul af kurset, som er opfølgningsdagen, skal indeholde følgende elementer: i) Genopfriskning af kerneelementer i værktøjerne, j) Gennemgang af sager fra afprøvningen.

De forskellige elementer, der skal indgå på de tre moduler er beskrevet nedenfor:

Ad. a) Skal præsentere gevinsterne ved systematisk sagsbehandling og de muligheder for dokumentation og styring, brugen af værktøjerne giver.

Ad. b) Skal give kursisterne viden om, hvordan der identificeres relevante dimensioner i en sag, samt hensigten med funktionsscoren. Kursisterne skal trænes i at anvende udredningsskemaets felter med de seks dimensioner samt angive en funktionsscore på dimensionerne. Kursisterne skal opnå viden om, hvordan udredningen kan styrke dialogen og samarbejdet med familien, barnet/den unge og andre relevante aktører, herunder leverandør.

Ad. c) Skal præsentere kursisterne for, hvad der indgår i en analyse og sammenfatning i en sag og hvordan man sætter en score for det overordnede funktionsniveau. Kursisterne skal have træning i at anvende udredningens felt til sammenfatning og analyse og angivelse af overordnet funktionsniveau.

Ad. d) Skal give kursisterne træning i at forstå, hvad der indgår i den faglige vurdering.

Ad. e) Skal give kursisterne viden om opbygningen af værktøjet til handleplan og dets elementer.

Ad. f) Skal give kursisterne viden om og træning i, hvordan scoren for funktionsniveauet og forventningsscoren anvendes. Endvidere skal kursisterne have viden om, hvordan dialogredskaberne kan

indgå i samtalen med forældrene og barnet/den unge til at styrke dialogen bl.a. i forbindelse med fastsættelsen af scorerne.

Ad. g) Kursisterne skal have træning i, hvordan man opstiller konkrete og individuelle mål i handleplanen. Kursisterne skal endvidere have viden om principperne bag den logiske model samt SMART test af mål. Endvidere skal de undervises i, hvordan barnet/den unge, forældrene og andre relevante aktører kan inddrages i udarbejdelsen af mål.

Ad. h) Kursisterne skal have viden om opbygningen af værktøjet til opfølgningen og dets elementer. Kursisterne skal trænes i, at kunne anvende værktøjet til opfølgning.

Ad. i) Modulet genopfrisker kerneelementer i værktøjerne. Kursisterne opnår dybdegående viden om værktøjerne. På modulet kan kursisterne få adresseret udfordringerne ved anvendelsen af værktøjerne og dermed styrket anvendelsen af dem i praksis.

Ad. j) På modulet vil kursisterne gennemgå de sager fra afprøvning i kommunen.

Krav til vekslen mellem undervisning og træning på arbejdspladsen

Undervisningen skal baseres på den enkelte kommunes egne sager, og der skal være mulighed for at afprøve det tillærte i praksis imellem de enkelte moduler.

Læringsmål

Kursisterne får en grundlæggende viden om systematisk sagsbehandling og mulighederne for at styre systematik og dokumentation gennem anvendelse af værktøjerne for udredning, handleplan og opfølgning. Kursisterne får en forståelse for opbygningen af og elementerne i værktøjerne samt bliver trænet i at anvende dem i praksis. Kursisterne bliver i stand til at opstille konkrete og individuelle mål for en indsats, samt bliver i stand til at anvende redskaberne til dialog i forbindelse med samarbejdet med forældrene og barnet eller den unge.

Særlige krav til undervisere

Leverandøren skal sikre, at undervisergruppen har dokumenteret viden om børn og unge med funktionsnedsættelser. Underviserne skal have kommunal erfaring med myndighedsarbejdet på børnehandicapområdet, samt et indgående kendskab til ICS.

Derudover skal underviserne have viden om lovgivningen på området. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- At skrive en sag

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Matchning til en foranstaltning Praksiskurser

- ICS

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

- Den børnefaglige undersøgelse og handleplaner

4.22.2 Videnskursus: Viden om børn og unge med funktionsnedsættelser

Overordnet formål med kurset

Kurset skal gennemgå de særlige fokuspunkter, problemstillinger og regler, der gør sig gældende for børn og unge med en funktionsnedsættelse og deres familier. Endvidere skal kurset sætte fokus på, hvordan man bedst yder rådgivning og hjælpeforanstaltninger i sager vedrørende børn og unge med en funktionsnedsættelse.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere og leverandører, der arbejder med børn og unge med en funktionsnedsættelse.

Indhold på kurset

Uanset hvilken støtte barnet/den unge og familien skal have, er det afgørende, at sagsbehandleren og leverandøren er opmærksom på familiens ressourcer og behov. Kurset skal derfor se på, hvad forskningen peger på som særlige livsvilkår, der gør sig gældende for familier med børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder de udfordringer, der kan være i forhold til skift og overgange mellem forskellige systemer, institutioner og sektorer.

Der skal på kurset være en introduktion til, hvilke muligheder og redskaber sagsbehandlere og leverandører har og kan tage i brug i forhold til at imødekomme disse særlige vilkår, og derved sikre en helhedsorienteret indsats. Både i sagsbehandlingen og i de støttemuligheder, der findes. Udredningsværktøjet, som er udviklet af Socialstyrelsen, og målrettet sagsbehandlere på området, skal præsenteres og kort gennemgås på kurset. Derudover skal der være en gennemgang af en kommunal praksis, der formår at sikre en sådan helhedsorienteret indsats.

Endelig skal der være en generel gennemgang af regelsættet vedrørende børn og unge med funktionsnedsættelser, der har behov for særlig støtte.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om vigtige fokusområder i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser. Både i forhold til rådgivning til børn og familier, samt i forhold til indsatser og støttemuligheder, der er til rådighed. Derudover skal kursisterne opnå en viden om, hvilke muligheder, der findes indenfor lovgivningen.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have dokumenteret viden om børn og unge med funktionsnedsættelser. Derudover skal der i undervisergrupper være en underviser med juridisk baggrund, der har viden om lovgivningen på området og om den kommunale praksis. Endelig skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Inddragelse af barnet, familien og netværket i sagsbehandlingen

- Matchning til en foranstaltning

- Børn og unge med psykiske lidelser Praksiskurser

- ICS

- Systematik i sagsbehandlingen

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

- Børnesamtalen

- Inddragende metoder

4.22.3 Beløbsramme for delopgave 18

Beløbsrammen for tilbud på delopgaven er kr. 4.680.000 inkl. moms. Beløbet skal omfatte både faste- og aktivitetsbestemte omkostninger ved afholdelse af mindst fem kurser årligt i perioden 2015-2018 inden for hver af de følgende kursustitler:

• Værktøjer til udredning og handleplan på børne-handicap-området

• Børn og unge med funktionsnedsættelser

Det samlede tilbud på delopgave 18 bør ikke overstige 30 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.23 Delopgave 19: Videnskursus om udsatte børn og unges skolegang

Overordnet formål med kurset

Kurset skal give et overblik over udsatte børn og unges skolegang og uddannelse, og hvilken betydning dette har i forhold til deres livsmuligheder og voksenliv. De nyeste politiske initiativer på skoleområdet skal præsenteres, samt eksempler på, hvordan man kan styrke udsatte børn og unges skolegang og uddannelse.

Målgruppe

Målgruppen er myndighedssagsbehandlere og leverandører

Indhold på kurset

En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er centrale faktorer, som har stor betydning for børn og unges trivsel, udvikling og fremtidschancer. Det er dermed nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv på en lang række af parametre. Samtidig viser en række studier, at udsatte børn og unges faglige niveau og uddannelsesniveau er markant lavere end for børn i almindelighed. Samtidig gennemfører en langt mindre andel af de udsatte unge en ungdomsuddannelse i forhold til unge, som ikke er udsatte. Regeringen har i forlængelse heraf opstillet sociale 2020 mål for at styrke udsatte børns skolegang og læring.

På kurset skal gives en introduktion til forskningen om udsatte børn og unges skolegang, herunder den svenske forsker Xx Xxxxxxxxxxxx studier samt studier af virksomme metoder og indsatser for at styrke udsatte børn og unges skolegang og læring.

Der skal desuden præsenteres et overblik over de nyeste politiske initiativer, herunder folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, ændrede krav til de interne skoler og andet af betydning for skolegangen samt arbejdet med 2020 målene om skolegang og uddannelse.

Endelig skal der på kurset gives konkrete, praksiseksempler på, hvordan man kan styrke fokus på skolegangen såvel i myndighedsarbejdet i f.eks. handleplaner, og i det forebyggende arbejde i skoler og dagtilbud.

Læringsmål

Kursisterne skal have viden om skolegangens betydning for udsatte børn og unges livschancer og voksenliv, og om de politiske og lovgivningsmæssige rammer herfor. Desuden skal der gives eksempler på, hvordan man kan styrke fokus på skolegang i såvel myndighedsarbejde som i det forebyggende arbejde.

Særlige krav til undervisere

Underviserne skal have indgående kendskab til forskningen omkring udsatte børn og unges skolegang, og til de politiske og lovgivningsmæssige rammer for denne. Derudover skal underviserne have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 19 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.24 Delopgave 20: Videnskursus om børn og unge, der begår kriminalitet

Overordnet formål med kurset

Kurset skal bidrage til målrettede effektive indsatser til børn og unge, der har begået kriminalitet, eller hvor der er bekymring for udvikling af kriminel adfærd. Kurset indhold skal være baseret på aktuel bedste viden, herunder forskning og evalueringer af indsatser og organiseringer af indsatserne.

Målgruppe

Målgruppen er myndighedssagsbehandlere samt socialrådgivere hos leverandører, der modtager kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Indhold på kurset

Kurset skal indeholde en gennemgang af de regler i serviceloven, der særligt vedrører kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder bl.a. forældre- og ungepålæg, handleplaner, netværkssamråd, screening, udslusning efter varetægt og afsoning, koordinatorer og handleplaner ift. ungdomssanktionen, samt anbringelse på sikret institution eller delvis lukket afdeling. Kurset skal endvidere indeholde en introduktion til den strafferetlige proces, som de unge over 15 år bliver en del af, samt centrale strafferetlige regler, der er relevante for rådgivernes socialfaglige og socialretlige arbejde.

Kurset skal endvidere give kursisterne et overblik over forskningen i forskellige metoder og redskaber til screening og udredning samt indsatser til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Denne del skal være baseret på såvel dansk, nordisk og international forskning på området. Som led heri skal der være en gennemgang af forskningen i de såkaldte RNR-principper, samt hvilke implikationer anvendelsen af disse principper har for tilrettelæggelse og organiseringen af indsatsen til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Kurset skal endvidere give kursisterne et overblik over en række nordiske lokale evaluerede initiativer til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Kurset skal gennemgå forskning om risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til udvikling af kriminel adfærd.

Kurset skal indeholde en introduktion til centrale aktører og fora på det kriminalpræventive område, deres kompetencer, rolle og opgaver. Endvidere skal kurset belyse de muligheder og udfordringer, der er ved forskellige organiseringer af ungeindsatsen og den kriminalpræventive indsats, når det drejer sig om at tilrettelægge og gennemføre en helhedsorienteret, målrettet og koordineret indsats til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Der skal endvidere være et særligt fokus på sagsbehandlerens rolle i forhold til at koordinere det samlede forløb.

Der skal som en del af undervisningsmaterialet udarbejdes fem cases, der løbende kan anvendes som illustrative eksempler gennem undervisningen i lovgivning, samarbejdsrelationer, udredning, indsatser og organisering. De fem cases skal omfatte følgende forhold:

• Xxxxxx én case, hvor hovedpersonen er en pige, og mindst to cases, hvor hovedpersonen er en dreng.

• Mindst én case, hvor hovedpersonen har anden etnisk baggrund end dansk.

• Et barn, der udviser adfærd, eller hvor der er andre forhold, der giver anledning til bekymring for kriminalitet.

• Et barn, under 15 år, der har begået alvorlig og gentagen kriminalitet.

• Mindst én case, hvor den unge anbringes i varetægtssurrogat.

• Mindst en case, der involverer kriminalforsorgen i fuldbyrdelse af dommen.

• Mindst en case, hvor den unge er idøm ungdomssanktionen.

• Mindst én case, hvor en ung, som led i dommen er underlagt tilsyn af de sociale myndigheder.

• Mindst én case, hvor den unge inden straffuldbyrdelsen er afsluttet fylder 18. år.

I alle cases skal der indgå eksempler på metoder til screening og udredning samt forskningsbaserede og evaluerede indsatser.

Læringsmål

Kursisterne skal gennem kurserne opnå:

• Fortrolighed med den social- og strafferetlige lovgivning, der er i spil i sager, der vedrører kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge

• Viden om centrale samarbejdspartnere og fora på det kriminalpræventive område, deres kompetencer, rolle, opgave og funktion (

• Viden om forskningen i Risiko-, Behovs- og Responsivitetsprincipperne (RNR-principper).

• Overblik over redskaber til screening og udredning af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

• Overblik over forskningsbaserede og evaluerede indsatser til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

• Kendskab til forskellige former for organisering af det kriminalpræventive arbejde i kommunerne.

Særlige krav til undervisere

• Undervisningen i den lovgivningsmæssige del forudsætter juridisk kandidateksamen med særlig viden og kompetence på det socialretlige område samt fortrolighed med det strafferetlige område, der er relevant i det socialfaglige arbejde med børn og unge.

• Undervisning i metoder og indsatser forudsætter at underviseren kan dokumentere viden om forskning og evaluering af metoder og indsatser, samt forskning om målgruppen, samt dokumentation for, at underviseren løbende anvender denne viden.

• Underviserne skal endvidere kunne dokumentere viden om aktører, samarbejde og organiseringsformer på det kriminalpræventive område.

• Underviserne skal have evner for at formidle både nordisk og international forskning på en praksisnær og en for deltagerne inspirerende og umiddelbart omsættelig facon.

Derudover skal underviserne have viden om den kommunale praksis.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Forebyggelse og tidlig indsats

- Evidensbaserede metoder

- Matchning til en foranstaltning

- Børn, unge og rusmidler

- Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

- Efterværn Praksiskurser:

- ICS

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 20 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.25 Delopgave 21: Videnskursus om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

Overordnet formål med kurset

Formålet med kurset er at styrke målrettede og effektive indsatser for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt bidrage til, at fagprofesionelle får et bedre vidensgrundlag for arbejdet med målgruppen. Kurset skal være baseret på den nyeste forskningsbaserede viden samt viden om effektfulde kommunale indsatser på området, herunder tværfaglige og helhedsorienterede indsatser og organiseringsformer.

Målgruppe

Målgruppen for dette kursusforløb er alle medarbejdere, herunder sagsbehandlere, lærere og pædagoger på såvel det almene område som i dag- og døgnforanstaltninger, sundhedsplejersker og psykologer, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Indhold på kurset

Kurset skal give en generel introduktion til integrationsloven med særligt fokus på lovændringen af 1. juli 2013, herunder integrationsplanen og den tværfaglige koordinering.

Derudover skal kurset som minimum indeholde en gennemgang af:

• Introduktion til forskningsbaseret viden og metoder i arbejdet med traumatiserede og sekundærtraumatiserede flygtninge og deres familier og dennes betydning for arbejdet med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

• Interkulturel kommunikation, herunder egen forforståelse, strategier for tilgangen til forskellighed samt konfliktårsager og konfliktløsning

• Tværfaglige og helhedsorienterede samarbejdsmetoder i arbejdet med udsatte familier med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset skal belyse metoder inden for feltet, som beskrevet i forskningsrapporter, analyser, undersøgelser m.v. samt inddrage kommunale praksiseksempler på effektfulde tværfaglige samarbejdsmetoder og organiseringsformer

• Metoder til et godt forældresamarbejde med fokus på inddragelse af og samarbejde med etniske minoritetsforældre

• Opmærksomhedspunkter ved anbringelse af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, herunder særlige forhold omkring valg af anbringelsessted til uledsagede flygtningebørn

• Viden om særlige overvejelser og opmærksomhedspunkter i forbindelse med brug af tolk

Kurset skal desuden indeholde forskningsbaseret viden om etniske minoritetsbørn og -unges egne perspektiver på, hvilke udfordringer og problemstillinger, de i særlig grad står overfor. Det gælder fx æresrelaterede konflikter, social kontrol, og generationskonflikter. Undervisningen skal både indeholde konkret redskaber, fagprofessionelle kan benytte i mødet med disse problemstillinger og viden om rådgivnings- og henvisningsmuligheder for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

For alle temaer gælder, at undervisningen skal inddrage praksiseksempler fra den kommunale sagsbehandling med det formål at udbrede kendskabet til effektfulde kommunale indsatser for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Kurset skal desuden indeholde en introduktion til Socialstyrelsens øvrige kursustilbud på integrationsområdet, herunder opkvalificering af frontpersonale i daginstitutioner, forældrekurser, efteruddannelse af kommunale medarbejdere på integrationsområdet, kurser for frontpersonale om social kontrol og æresrelaterede konflikter samt unge- og forældredialogkorps om social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Læringsmål

Gennem kurset skal kursisterne opnå bedre forudsætninger for at have:

• Kendskab til nyeste forsknings- og vidensbaseret teori og metoder om traumatiserede flygtninge

• Viden om metoder til et godt forældresamarbejde

• Redskaber til god kommunikation med målgruppen, herunder indblik i fx egen forforståelse, konfliktårsager og løsningsmodeller

• Overblik over integrationsloven med fokus på samarbejde på tværs af forvaltningsområder

• Kendskab til tværfaglige samarbejdsmetoder og organiseringsformer med henblik på, at arbejdet med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund kan udføres som en del af en helhedsorienteret indsats for hele familien, hvor dette er relevant.

Særlige krav til undervisere

• Undervisningen i integrationsloven forudsætter en underviser med juridisk baggrund, der har særlig viden og kompetence inden for integrationsloven. Derudover vil indsigt i serviceloven og lov om aktiv beskæftigelse være en fordel.

• Undervisere til den øvrige del af kurset skal have dokumenteret forskningsbaseret viden om følgerne af traumatisering, interkulturel kommunikation, viden om målgruppen generelt, herunder kulturmøde, æresrelaterede konflikter og social kontrol

• Underviserne skal desuden have viden om og erfaring med tværfaglige samarbejds- og organiseringsformer i kommunerne samt indgående kendskab til den kommunale sagsbehandling på børne- ungeområdet samt general viden om kommunal praksis.

Sammenhæng til andre kurser

Kurset skal ses i sammenhæng med følgende kurser:

Videnskurser:

- Opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet

- Udsatte børn og unges skolegang

- Forebyggelse og tidlig indsats

- Børn og unge, der begår kriminalitet

- Børn, unge og rusmidler

- Forældrekompetenceundersøgelser

- Efterværn Praksiskurser:

- ICS

- Opsporing af udsatte børn og unge

- Den gode børnefaglige undersøgelse og handleplan

Beløbsramme

Beløbsrammen for afholdelse af mindst fem videnskurser, heraf fire åbne kurser og ét i regi af Task Forcen, må ikke overstige kr. 200.000 inkl. moms om året.

Det samlede tilbud på delopgave 21 bør ikke overstige 20 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag.

4.26 Delopgave 22: Videnskursus om børn og unge med psykiske lidelser

Overordnet formål med kurset

Kurset har til formål at gennemgå de særlige fokuspunkter, problemstillinger og regler, der gør sig gældende for børn og unge med lettere eller mere tungtvejende og diagnosticerede psykiske vanskeligheder samt deres familier. Endvidere skal kurset bidrage til, at myndighedssagsbehandlere og leverandører har viden om, hvordan man bedst yder rådgivning og hjælpeforanstaltninger i sager vedrørende børn og unge med psykiske vanskeligheder.

Målgruppe

Myndighedssagsbehandlere og leverandører, der arbejder med børn og unge med psykiske vanskeligheder.

Indhold på kurset

Kurset skal omfatte relevant national og international forskning, viden og anbefalinger fra regeringens psykiatriudvalg5, nyeste viden omkring diagnoser, lovgivning og relevante og aktuelle projekter.

Uanset hvilken støtte barnet/den unge, og eventuelt familien skal have, er det afgørende, at sagsbehandleren og leverandøren er opmærksom på familien og netværkets ressourcer og behov. Kurset skal derfor se på, hvad forskningen peger på som særlige livsvilkår, der gør sig gældende for børn og unge med psykiske vanskeligheder. Det bør også omfatte de udfordringer, der kan være i barnets interaktion og forhold til forældre, trivsel i familien, det psykiatriske behandlingssystem, skole, søskende, fritidsliv, samt skift og overgange mellem forskellige systemer, institutioner og sektorer.

5 xxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxx/0000/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xxxxxxx-xxx- psykiatrien.aspx

Document Metadata

Table of Contents

OBS: GENUDBUD AF DELOPGAVE 13

Document Metadata