Kundeinformation vedrørende ADIS Netbankforsikring
Kundeinformation vedrørende ADIS Netbankforsikring
Forsikringsformidler
ADIS A/S
Xxxxxxxxxx 0 C
1401 København K
CVR 30351894
Forsikringsselskab HDI-Gerling Forsikring Indiakaj 6, 1. sal
2100 København Ø.
Tlf.: x00 00 00 00 00
Forsikringen dækker
En netbanksforsikring dækker elektronisk tyveri i form af netbankindbrud begået af en ekstern person via sikredes netværk.
De nærmere regler for dækning og undtagelser fremgår af forsikringscertifikatet og betingelser, som altid går forud for øvrige angivne oplysninger.
Selvrisiko
Der gælder en selvrisiko på 0 kr.
Forsikringens løbetid
Forsikringen er en et-årig forsikring, der automatisk fornyes for et år ad gangen.
Præmien
Præmien betales forud for forsikringsperioden og opkræves af ADIS.
Ophør
Forsikringsdækningen ophører automatisk ved forsikringsaftalens udløb.
Forsikringscertifikat Forsikringscertifikatet vil blive udstedt efter accept af tilbuddet.
Opsigelse
Opsigelse af forsikringen kan af den enkelte forsikringstager foretages med en måneds varsel til hovedforfald
Provision eller lignende
ADIS modtager provision eller andet vederlag for formidlingen af denne forsikring.
Skadeanmeldelse og skadebehandling Skader skal anmeldes direkte til HDI-Gerling Forsikring.
Kontaktperson: Xxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Tlf.:x00 00 00 00
Email: xxx.xxxx@xxx-xxxxxxx.xx
Forsikringsformidling Agent
ADIS virker som agent for forsikringsselskabet HDI-Gerling Forsikring. ADIS er optaget på den officielle ’Agentliste’ hos forsikringsselskabet.
Listen ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Kontaktinformation
I tilfælde af spørgsmål til præmiebetalingen eller forsikringen i øvrigt, kontaktes ADIS på telefon 0000 0000 eller på mail xxxxxxx@xxx.xx
Klagemuligheder
Såfremt der ønskes at fremsætte en klage over forsikringsselskabets behandling af en police eller en skade, kan man rette henvendelse til den klage-ansvarlige hos HDI-Gerling Forsikring.
Kontaktperson: Xxxxxxx Xxxxxxx Tlf.: x00 00 00 00 00
Email: xxxxxxx.xxxxxxx@xxx-xxxxxxx.xx
Almindelige forsikringsbetingelser NB-14-05 ADIS netbankfacilitet
1.0 Sikrede
Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer, hvori forsikringstager ejer mere end 50 % af de stemmeberettigede ejerandele, eller på anden måde har kontrol over datterselskabet.
2.0 Forsikringens omfang
Denne forsikring dækker
• sikredes direkte formuetab som følge af netbankindbrud i sikredes konti i pengeinstitutter, inklusiv renter
• varer, der uautoriseret sendes fra virksomheden som følge af elektronisk indbrud i virksomhedens computere
• omkostninger til udredning af et af policen omfattet tab, dog højst med 10 % af forsikringssummen og kun efter HDI-Gerling Forsikrings godkendelse.
3.0 Geografisk område
Forsikringen dækker tab uanset hvor i verden netbankindbruddet er begået, dog kun indestående på konti i Europa.
4.0 Forsikringstid
Forsikringen dækker alene tab der er konstateret af sikrede i forsikringstiden. For datterselskaber, jf. punkt 1.0, er det desuden en betingelse at tabet er konstateret mens sikrede var datterselskab af forsikringstager.
Forsikringen dækker kun formuetab, der vedrører netbankindbrud før forsikringens ikrafttræden, hvis sikrede kan dokumentere, at der på tidspunktet for netbankindbruddet var tegnet forsikring andetsteds omfattende netbankindbrud.
I tilfælde af denne forsikrings ophør, dækker forsikringen alene de i øvrigt dækningsberettigede tab, når disse anmeldes til HDI-Gerling Forsikring inden 12 måneder efter ophørsdatoen.
5.0 Dækningssum
Dækningssummen på policen er den højest grænse for forsikringsselskabets forpligtelse overfor sikrede, hvad angår alle tab og omkostninger, der er konstateret inden for et forsikringsår.
6.0 Serieskade
Tab, der påføres sikrede som følge af en sammenhængende serie af handlinger eller undladelser omfattet af denne forsikring, der er forvoldt af samme person eller samme personer, eller denne eller disse under medvirken af andre anses som én samlet skade under forsikringen, uanset at forholdet måtte være begået over flere år og uanset om de som følge af handlingen eller undladelsen forvoldte formuetab viser sig over flere år.
7.0 Selvrisiko
Erstatningen udbetales med fradrag af den for policen gældende selvrisiko pr. tab.
Såfremt tabet ikke overstiger den gældende selvrisiko, deltager forsikringsselskabet ikke i behandlingen af sagen.
8.0 Undtagelser
Denne forsikring dækker ikke:
A. Indirekte tab – så som avancetab, driftstab og lignende.
B. Ansattes underslæb.
9.0 Sikkerhedsforholdsregler
Det er en betingelse for dækning, at sikredes it-systemer er beskyttet via firewalls og antivirusprogrammer, der løbende og automatisk opdateres.
Hvis sikkerhedsforholdsreglerne er tilsidesat, dækker denne forsikring kun i det omfang, at sikrede kan dokumentere, at tabets indtræden og omfang ikke skyldes tilsidesættelsen.
10.0 Fremgangsmåde i tilfælde af skade
Såfremt sikrede konstaterer et tab, der skyldes eller med rimelig sikkerhed må antages at skyldes et netbankindbrud, skal dette anmeldes til forsikringsselskabet og sikrede skal;
- give detaljer om tabet og de omstændigheder, der har eller menes at have bidraget til tabet, samt fremskaffe nødvendige bevismidler herom,
- samarbejde med forsikringsselskabet om at afgøre omfanget og arten af tabet og de til grund for tabet liggende omstændigheder.
11.0 Præmiens betaling
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden, og senere præmie forfalder på de anførte forfaldsdage.
Betales præmien ikke rettidigt, sender Forsikringsselskabet en rykker herom. Betales præmien fortsat ikke bortfalder dækningen og forsikringsaftalen jf. Forsikringsaftalelovens regler herom.
Forsikringsselskabet er berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. i forbindelse med for sent betalt præmie.
12.0 Anden forsikring
I det omfang, der er tegnet anden forsikring, der helt eller delvist omfatter samme interesse, som er dækket ved denne forsikring, bortfalder dækningen for denne interesse, i samme omfang.
Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker samme interesse, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andetsteds, gælder denne forsikring med samme indhold.
13.0 Forsikringens fornyelse eller ophør
Forsikringen tegnes for ét år ad gangen. Forsikringen fornyes dog automatisk, hvis forsikringen ikke senest én måned før hovedforfald opsiges af enten forsikringstageren eller forsikringsselskabet.
14.0 Uenighed om fortolkning af forsikringsaftalen
Såfremt der opstår tvist omkring denne forsikringsaftale, skal tvisten afgøres ved byretten i København eller Østre Landsret efter dansk lov, medmindre parterne enes om at lade tvisten afgøres endeligt ved en voldgift.
Definitioner
Netbankindbrud
Tredjemands uautoriserede adgang til sikredes konti via sikredes egne it-systemer.
Egne it-systemer
Hard- og software ejet af eller stillet til rådighed af sikrede, uanset om dette anvendes på forretningsstedet, på hjemmearbejdsplads eller andetsteds.
Uanset hvor netbanken tilgås gælder sikkerhedsforholdsreglerne jf. punkt 9.0.
Direkte formuetab
Sikredes tab af indestående, herunder udnyttelse af trækningsret, på sikredes konti samt sikredes tab som følge af at værdipapirer strakshandles.