K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud | X.xx.: 20/05183 |
(Xxxxxxx Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx) | 4. november 2020 |
K E N D E L S E
SIC – Skagen Innovation Center (selv)
mod Kystdirektoratet
(advokat Xx Xxxxxxx Xxxxxxxx, København)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2019/S 246-604658 af 17. december 2019, offentliggjort i EU-Tidende den 20. december 2019, udbød Kystdirektoratet som begrænset udbud efter udbudsloven en kontrakt om kystfodring på den jyske vestkyst og oprensning i havnebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske vestkyst og i Limfjorden. Tildelingskriteriet var laveste pris.
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 24. marts 2020 kl. 9.00 havde Kystdirektoratet modtaget fire tilbud, hvoraf ét var ukonditionsmæs- sigt. SIC – Skagen Innovation Center (”SIC”) var ikke blandt tilbudsgiverne og havde heller ikke ansøgt om at blive prækvalificeret til at afgive tilbud.
Kystdirektoratet tildelte kontrakten til Xxxxx Xxxxxxx A/S, som havde afgivet den laveste samlede evalueringstekniske pris med en tilbudspris på 1.289.997.000 kr. Efter udløbet af standstill-perioden indgik Kystdirektoratet og Xxxxx Xxxxxxx A/S den 30. april 2020 kontrakt.
Den 4. maj 2020 indgav SIC klage til Klagenævnet for Udbud over Kystdi- rektoratet. SIC fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klage- nævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle be- slutte, at klagen skulle have opsættende virkning.
Ved brev af 13. maj 2020 henstillede klagenævnet til SIC at formulere på- stande, som mere præcist beskrev de overtrædelser, som Kystdirektoratet havde gjort sig skyldig i. Den 18. juni 2020 besluttede klagenævnet ikke at tage stilling til anmodning om opsættende virkning med henvisning til, at der ikke var grundlag herfor, idet Kystdirektoratet og Xxxxx Xxxxxxx A/S havde indgået kontrakten den 30. april 2020.
Xxxxx har været sat i bero fra den 16. juli til den 14. september 2020 på Kyst- direktoratets behandling af en anmodning fra SIC om aktindsigt.
SIC har nedlagt følgende påstande: Påstand 1
Kystdirektoratet pålægges at tilbagekalde licitationen, da det er doku-
menteret at sandfodring ikke virker på vestkysten og dermed er i strid med udbudsloven paragraf 1 og 2.
Påstand 2
Vi gør gældende at udbuddet mangler enhver form for troværdighed, da sandfodring aldrig har virket på vestkysten, modsætningsvis SIC syste- met, som har stoppet erosionen på vestkysten, som Kystdirektoratet i strid med udbudsloven har udelukket ved licitationen
Vi nedlægger derfor påstand om at udbuddet skal annulleres og udbydes som et resultatorienteret projekt baseret på kosteffektive miljøvenlige metoder.
Påstand 3
For det tredje har Kammeradvokaten/Kystdirektoratet overtrådt paragraf 95 i udbudsloven ved at udbyde en rammeaftale på 5 år.
Vi nedlægger derfor påstand om at udbuddet skal annulleres da en del af en rammeaftale max må vare 4 år.
Påstand 4
Der nedlægges påstand om at udbuddet annulleres, da det er dokumente- ret at Kammeradvokaten/Kystdirektoratet har overtrådt udbudslovens pa- ragraf 1 og paragraf 2 stk. 2.
Kystdirektoratet har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært at
klagen ikke tages til følge.
Klagen har været behandlet skriftligt. Sagens nærmere omstændigheder
Udbudsbekendtgørelsen af 17. december 2019 indeholder bl.a. følgende:
”II.1.5) Estimated total value
Value excluding VAT: 1 300 000 000.00 DKK
…
II.2.4) Description of the procurement:
Arbejdet omfatter kystfodring på den jyske Vestkyst og oprensning i hav- nebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske Vestkyst og i Limfjorden.
Kontrakten indgås for en 5-årig kontraktperiode, og der vil være mulig- hed for forlængelse af kontrakten i yderligere 1 år.
Arbejdet med kystfodring vil omfatte strandfodring og kystnær fodring. Ved strandfodring skal sandet indpumpes og fordeles jævnt på stranden.
…
II.2.7) Duration of the contract, framework agreement or dynamic pur- chasing system
Duration in months: 60
This contract is subject to renewal: yes Description of renewals: 1 gang af 12 måneder.
…
II.2.14) Additional information
Arbejdet udbydes som en 5-årig kontrakt, idet den skal afdække politisk aftale mellem staten og de 4 berørte kommuner om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg-Nymindegab på den jyske Vestkyst. Den politiske aftale har en varighed af 5 år.
…
IV.1.3) Information about a framework agreement or a dynamic purcha- sing system
[Intet anført]”
I udbudsbetingelserne står der:
”…
Nærværende udbudsmateriale omfatter udbudsbetingelser og udkast til kontrakt med bilag for Kystdirektoratets udbud af kystfodring og oprens- ning af bassiner, indsejlinger og sejlløb forskellige steder i Danmark.
Udbuddet gennemføres efter Udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15/12/2015) som et begrænset udbud.
Kontrakten vil gælde for en 5-årig periode (1. maj 2020 – 30. april 2025) og med Bygherrens option på forlængelse af kontrakten med 1 år.
Den forventede samlede gennemsnitlige årlige mængde sand, der skal le- veres som kystfodring er ca. 4 mio. m3 sand, og forventede samlede mængde sand og finkornet sediment, der skal oprenses, er ca. 1,7 mio. m3 ca. 380.000 TDS (tons tørstof).
Kontrakten omfatter både kystfodring på den jyske vestkyst på forskel- lige strækninger og oprensning i forskellige sejlløb, havnebassiner og havneindsejlinger i hele Danmark, primært ved den jyske vestkyst og i Limfjorden.
Kontrakten tildeles samlet til en tilbudsgiver.
…
4. Beskrivelse af projektet
4.1 Arbejdets omfang
Udbuddet omfatter 2 opgaver, som er samlet i en kontrakt, nemlig Kyst- fodring og Oprensning.
Kystfodring:
Kystdirektoratet har ansvaret for, at der i de kommende 5 år gennemføres kystfodring på den centrale del af den jyske vestkyst mellem Lodbjerg og Nymindegab, og det er Entreprenørens opgave at udføre kystfodringen.
Kystfodringen udføres som både strandfodring, dvs. indpumpning af sand på stranden, og som kystnær fodring, dvs. levering af sand på den kystnære havbund indenfor 6 m dybdekurven.
Arbejdet med kystfodring udføres primært i perioden fra marts til udgan- gen af september, men kan også foregå tidligere efter forudgående aftale med Bygherren.
Den samlede årlige mængde til kystfodring vurderes på nuværende tids- punkt til at være ca. 4 mio. m3 sand.
Oprensning:
Kystdirektoratet har ansvaret for at vedligeholde tilstrækkelig vanddybde i forskellige indsejlinger, sejlløb og havnebassiner i Danmark, og det er Entreprenørens opgave at udføre oprensningen, så vanddybden vedlige- holdes.
Vanddybderne holdes ved oprensning med sandsugere (TSHD) eller min- dre fartøjer med grab eller hydraulisk gravemaskine.
Der foretages oprensning hele året men med forskellige intervaller og in- tensitet i de enkelte oprensningsområder. Dette afhænger af den naturlige tilsanding/sedimentation af oprensningsområdet.
Det aflejrede materiale, der skal fjernes ved oprensning, er både sand og finkornet sediment. Opmåling og afregning af oprenset mængde sker der- for både i ”m3” sand og i ”TDS” (Tons tørstof/Tonnes Dry Solid). Der er ved alle oprensningsopgaver krav om brug af et elektronisk system til registrering af de oprensede mængder, dvs. fartøjet skal være udstyret med et sådant system (fx MARS eller tilsvarende).
Vanddybderne, som skal opretholdes, varierer mellem ca. -2 og ca. -12 m (DVR90).
Den samlede årlige mængde på alle lokaliteterne, som er et gennemsnit af oprensningsmængderne de seneste ca. 10 år, er ca. 1,7 mio. m3 sand og ca. 380.000 TDS.
Der er ved visse opgaver endvidere krav om anvendelse af særlig miljø- grab og indpumpning på land i depot gennem en rørledning, som Entre- prenøren skal stille til rådighed.
Øvrige opgaver:
Udover kystfodring og oprensning har Kystdirektoratet også ansvar for at gennemføre sø- opmåling af havbunden både på Vestkysten og i de forskellige oprensningsområder.
En del af denne opmåling (fx in- og outsurvey ved en oprensningskam- pagne) kan efter Kystdirektoratets ønske som option tilkøbes hos Entre- prenøren, som dermed skal udføre opmålingen med opmålingsfartøj i kontraktperioden, såfremt Kystdirektoratet udnytter denne option.
…”
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud havde Kystdirektoratet modtaget tilbud fra fire af de fem prækvalificerede virksomheder. Af en oversigt udar- bejdet af Kystdirektoratet og dateret den 24. marts 2020 fremgår følgende:
”Udbud af Kystfodring og oprensning 2020-2024
…
Oversigt over indkomne tilbud
Tilbudsgiver | Samlet sum (Tilbudsbrevet pkt. 5) DKK, ekskl. moms | Eventuelle forbehold |
Boskalis International B.V. | […] | Ingen forbehold |
JV Dredging Internati- onal NV/ Baggerwer- xxx Xxxxxxxx & Zoon NV | […] | Ingen forbehold |
Van Oord Dredging and Marine Contrac- tors B.V. | […] | Forbehold vedr. CO- VID-19 |
Xxxxx Xxxxxxx A/S | 1.289.997.000 | Ingen forbehold |
Jan de Nul NV | Intet tilbud | --- |
…”
SIC har fremlagt ”Kontrakt for kystfodring og oprensning 2020-2024” ind- gået den 30. april 2020 mellem Kystdirektoratet og Xxxxx Xxxxxxx A/S. I kontrakten står der bl.a.:
”1. Baggrund og formål
1.1 Kontrakten er en 5-årig kontrakt med option på forlængelse af kontrakten med 1 år.
1.2 Kontrakten er indgået på baggrund af EU-udbud iht. udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015.
1.3 Kontrakten udgøres af 1 entreprise omfattende udførelse af
1) kystbeskyttelse som kystfodring med skib på fællesaftales- trækningen Lodbjerg-Nymindegab og
2) oprensning af havnebassiner, sejlløb og indsejlinger på en række lokaliteter, fx Esbjerg Havn, Grådyb, Hanstholm m.fl.
1.4 Entreprisens formål, omfang og indhold, Bygherrens og Entrepre- nørens ydelser m.v. fremgår af bilag 1 og 2, Arbejdsbeskrivelser og Afregningsgrundlag for hhv. Kystfodring og Oprensning.
1.5 Kontrakten omfatter endvidere optioner som beskrevet i Arbejds- beskrivelser og Afregningsgrundlag for hhv. Kystfodring og Op- rensning, bilag 1 og 2.”
Under klagesagen har SIC indgivet politianmeldelse mod Kystdirektoratet. Parternes anbringender
Ad påstand 1-4
SIC har navnlig gjort gældende, at virksomheden er klageberettiget, idet SIC ikke blot har overvejet at give tilbud på opgaven, men har givet tilbud på opgaven med en – efter SIC’s opfattelse – mere effektiv og miljøvenlig løs- ning, som samtidig er billigere end sandfodring. SIC’s metode er videnska- beligt veldokumenteret i modsætning til sandfordring, som aldrig har virket på vestkysten.
Det er en skærpende omstændighed, at Kystdirektoratet og Xxxxx Xxxxxxx A/S overtræder kystbeskyttelsesloven ved at udføre sandfodring på vestky- sten uden at have de fornødne tilladelser. Der er dermed tale om et fiktivt udbud uden reel samfundsværdi, som er i strid med udbudslovens §§ 1 og 2.
SIC har endelig under henvisning til en række bilag anført, at Kystdirektora- tet indgår i kartelvirksomhed.
Særligt vedrørende påstand 3 har SIC navnlig gjort gældende, at der er tale om en overtrædelse af udbudslovens § 95, idet rammeaftalen er udbudt med en varighed på 5 år. En rammeaftale må højst have en varighed på 4 år.
Særligt vedrørende påstand 4 har SIC navnlig gjort gældende, at Kystdirek- toratet i samarbejde med Xxxxx Xxxxxxx A/S har aftalt, at andre kystbeskyt- telsesmetoder ikke må anvendes, og dermed har parterne begrænset konkur- rencen.
Kystdirektoratet har overordnet ad påstand 1-4 gjort gældende, at SIC ikke har den fornødne retlige interesse i sagen, jf. lov om Klagenævn for Udbud
§ 6, stk. 1, nr. 1, og at klagen allerede af denne årsag skal afvises.
Direktoratet har nærmere anført, at SIC ikke har søgt om prækvalificering i forhold til den udbudte kontrakt, og følgelig heller ikke afgivet et tilbud herpå. Det fremgår af listen over indkomne tilbud, som SIC selv har fremlagt under klagesagen, hvilke tilbudsgivere der har afgivet tilbud på kontrakten, og SIC er ikke blandt disse tilbudsgivere. Det forhold, at SIC gennem en år- række har fremsendt mails til forskellige myndigheder og ”tilbudt” sine løs- ninger, medfører ikke, at der er afgivet et tilbud i udbudsretlig forstand. SIC er heller ikke potentiel tilbudsgiver. Virksomheden råder således ikke over de fornødne faglige og tekniske kvalifikationer til at løfte den udbudte kyst- beskyttelses- og oprensningsopgave, hvor der bl.a. stilles krav til antallet af fartøjer og deres kapacitet. SIC har endvidere ikke dokumenteret, at SIC op- fylder mindstekravene, herunder en samlet årlig omsætning på kr. 400 mio. i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter / årsregnskaber. Der er dermed tale om en virksomhed, som ikke ville kunne prækvalificeres, og som således heller ikke ville kunne afgive tilbud. SIC har derfor ikke en konkret og di- rekte interesse i at få klagenævnets stillingtagen til, om de udbudsretlige reg- ler er overholdt, jf. bl.a. kendelse af 31. januar 2013, Easy-Climb A/S mod Trafikselskabet Movia.
Kystdirektoratet har yderligere gjort gældende, at klagen er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2, og også af denne årsag skal afvises. Der er ikke i SIC’s processkrif- ter et klart grundlag for at fastslå, hvilke udbudsretlige regler og / eller prin- cipper SIC mener, der skulle være tilsidesat i forbindelse med udbuddet.
SIC’s påstand 1 og påstand 2 angår således forhold af teknisk karakter og vil kræve en stillingtagen til den kystbeskyttelsesmetode, som er valgt i udbud- det. Kystfodring med sand er en kendt og internationalt anerkendt metode, og det forhold, at SIC ikke er enig i dette, er ikke udbudsretligt relevant. SIC’s foretrukne metode med drænrør må anses for udokumenteret, og di- rektoratet bestrider, at denne skulle have tilstrækkelig effekt, hvilket efter di- rektoratets opfattelse støttes af videnskabelige undersøgelser af SIC’s me- tode. Første afsnit af påstand 2 kan endvidere ikke karakteriseres som en på-
stand, men må derimod ses som et anbringende for valget af en specifik tek- niske metode, som er et spørgsmål, der ikke falder under klagenævnets kom- petence. Påstand 1 og påstand 2 skal også af denne grund afvises.
Klagenævnets kompetence omfatter endvidere ikke kontraktretlige spørgs- mål, spørgsmål af forvaltningsretlig karakter eller konkurrenceretlig karak- ter. En lang række bemærkninger i klagen er således ikke omfattet af klage- nævnets kompetence. Dette omfatter bl.a. bemærkningerne angående teknisk metodevalg, erfaringer fra tidligere projekter, påståede karteldannelse, påstå- ede manglende tilladelser og påstået misbrug af statens midler mv.
Kystdirektoratet har særligt vedrørende påstand 3 bestridt, at der er tale om en rammeaftale, og udbuddet er således ikke gennemført i strid med udbuds- lovens § 95, stk. 2. Direktoratet har nærmere anført, at udbuddet blev offent- liggjort i XXX ved udbudsbekendtgørelse af 20. december 2019 og er gen- nemført i henhold til udbudslovens afsnit II, kapitel 7, som et begrænset ud- bud. Udbuddet vedrører ikke en rammeaftale, men en kontrakt, hvor på for- hånd definerede arbejdsopgaver og mængder skal leveres i en femårig peri- ode. Denne periode er valgt, da den aftale om finansiering, som er indgået mellem Kystdirektoratet og de berørte kommuner, har en løbetid på fem år.
Påstand 3 bygger således på en misforståelse af den udbudte kontrakt og på en formulering, der ikke er egnet til pådømmelse. Desuden er påstanden ikke underbygget med konkrete anbringender om aftalens karakter. Påstanden skal derfor afvises.
Kystdirektoratet har ad påstand 4 bestridt, at der er sket en overtrædelse som anført, og gjort gældende, at SIC ikke har løftet sin bevisbyrde for at doku- mentere, at dette skulle være tilfældet. Det er Kystdirektoratets opfattelse, at påstanden er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, jf. § 6, stk. 2, i lov om Klagenævnet for Udbud, hvorfor påstanden skal afvises.
Klagenævnet udtaler:
Retlig interesse
Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1, kan enhver, der har en retlig interesse heri, klage til klagenævnet.
Påstandene 1 og 2 og 4 angår Kystdirektoratets valg af kystbeskyttelsesme- tode for den udbudte opgave. Påstand 3 angår varigheden af den udbudte kontrakt.
SIC ansøgte ikke om prækvalifikation og afgav dermed heller ikke tilbud på den udbudte kontrakt. XXX har oplyst, at dette skyldes Kystdirektoratets valg af kystbeskyttelsesmetoden sandfodring.
SIC har oplyst, at virksomheden uden for udbuddet har afgivet tilbud på kyst- beskyttelsesarbejder med SIC’s eget system, som er baseret på drænrør.
Klagenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at SIC er potentiel tilbudsgiver i forbindelse med udbud af kystbeskyttelsesarbejder, og at virk- somheden derfor har tilstrækkelig klar og direkte interesse i at opnå klage- nævnets stilling til klagen. Særligt med hensyn til Kystdirektoratets anbrin- gende om, at SIC ikke har dokumenteret at opfylde minimumsbetingelser for at deltage i udbuddet, bemærkes, at SIC i givet fald – som andre potentielle tilbudsgivere – ville have haft mulighed for at søge at opnå støtte fra andre virksomheder for at opfylde disse krav.
Nævnet finder dermed ikke, at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at afvise klagen som følge af manglende retlig interesse. Det, Kystdirektoratet i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.
De nedlagte påstande
SIC har i påstand 1 gjort gældende, at Kystdirektoratet skal ”pålægges at til- bagekalde licitationen”, idet den valgte kystbeskyttelsesmetode, sandfodring, efter SIC’s opfattelse ikke virker på vestkysten og dermed er i strid med ud- budslovens § 1 og 2. Ved påstand 4 har SIC gjort gældende, at Kystdirekto- ratet i samarbejde med firmaet Xxxxx Xxxxxxx A/S har aftalt, at andre kyst- beskyttelses metoder ikke må anvendes og dermed begrænset konkurrencen.
Efter § 1, stk. 4, i lov om Klagenævnet for Udbud gælder loven ikke for kla- ger over overtrædelse af bl.a. udbudslovens § 1. Klagenævnet har dermed ikke kompetence til at behandle den del af påstand 1 og 4, som vedrører ud- budslovens § 1. Klagenævnet afviser derfor denne del af klagen.
Efter udbudslovens § 2, stk. 2, må et offentligt udbud må ikke udformes med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller
kunstigt begrænse konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt be- grænset, hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at favori- sere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller stille den eller dem min- dre gunstigt. Af de specielle bemærkninger til § 2 i lovforslaget til udbuds- loven (Lovforslag nr. L 19 af 7. oktober 2015) fremgår bl.a., at ligebehand- lingsprincippet ikke stiller krav om, at ethvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneutralt for alle aktører i markedet. Ordregiveren har såle- des ikke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi kun en eller nog- le få leverandører vil kunne levere det ønskede, hvis kravene i øvrigt er stil- let på et sagligt grundlag.
Ordregiverne har – inden for rammerne udbudslovens regler og de grundlæg- gende principper om ligebehandling og gennemsigtighed – et bredt skøn ved opgørelsen af deres indkøbsbehov og ved fastlæggelsen af kravene til, hvor- dan disse skal opfyldes. De centrale synspunkter, som SIC har gjort gæl- dende, baseres på SIC’s faglige opfattelse om, at virksomhedens egen kyst- sikringsmetode er en billigere og mere effektiv og miljøvenlig løsning end den udbudte opgave med kystfodring med sand, som efter SIC’s opfattelse ikke virker. Xxxxxxxxxx har Kystdirektoratet gjort gældende, at metoden med kystfodring med sand er den eneste, der er tilstrækkelig effektiv.
Klagenævnet for Udbud har ikke særlig indsigt i sådanne tekniske forhold, og nævnet har – uanset det, SIC har anført – ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den valgte fremgangsmåde skulle være usaglig.
Klagenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at det er i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, herun- der at det skulle være udtryk for en ulovlig begrænsning af konkurrencen, jf. udbudslovens § 2, at Kystdirektoratet har udbudt kystbeskyttelsesarbejdet som sandfodring.
For så vidt angår den del af påstanden, der angår, at Kammeradvokaten skulle have overtrådt udbudslovens § 2, bemærkes, at Kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma, ikke var ordregiver under det påklagede udbud, jf. her- ved udbudslovens § 24, nr. 28.
Den del af påstand 1 og 4, der angår overtrædelse af udbudslovens § 2, tages derfor ikke til følge.
SIC har i påstand 2 ikke identificeret den udbudsretlige regel eller det ud- budsretlige princip, som efter virksomhedens opfattelse er overtrådt. Påstan- den er dermed ikke egnet til at danne grundlag for sagens behandling. Kla- genævnet afviser derfor denne påstand, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2.
Det er ved påstand 3 gjort gældende, at direktoratet har handlet i strid med udbudslovens § 95, stk. 2, ved at udbyde en rammeaftale med en varighed på 5 år med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år. Kystdirektoratet har be- stridt, at arbejdet er udbudt som en rammeaftale, og anført, at der er tale om en kontrakt, hvor på forhånd definerede arbejdsopgaver og mængder skal le- veres i en femårig periode.
Efter udbudslovens § 24, nr. 30, defineres en rammeaftale, som en ”aftale indgået mellem en eller flere ordregivere og en eller flere økonomiske aktø- rer, og som fastsætter vilkårene for kontrakter, der tildeles i løbet af en nær- mere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og påtænkte mængder.”
Det er ikke anført i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt, herunder udbudsbetingelser eller kontraktudkast, at de forestående arbejder indgår i en rammeaftale, der er omfattet af denne definition. En sådan oplys- ning fremgår heller ikke af den indgåede kontrakt mellem Kystdirektoratet og Xxxxx Xxxxxxx A/S. Den bestemmelse, der påstås overtrådt, finder dermed ikke anvendelse i det pågældende udbud.
For så vidt angår den del af påstanden, der angår, at Kammeradvokaten skulle have overtrådt udbudslovens § 95, bemærkes endvidere, at Kammeradvoka- ten, der er et privat advokatfirma, ikke var ordregiver under det påklagede udbud, jf. herved udbudslovens § 24, nr. 28.
Påstand 3 tages herefter ikke til følge. Herefter bestemmes:
De dele af påstand 1 og 4, der angår overtrædelse af udbudslovens § 1, afvi- ses. De resterende dele af disse påstande tages ikke til følge.
Påstand 2 afvises.
Påstand 3 tages ikke til følge.
SIC – Skagen Innovation Center skal i sagsomkostninger til Kystdirektoratet betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne ken- delse.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Xxxxxxx Xxxx-Xxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxxx Xxxx X’Xxxxxxx specialkonsulent