Bestyrelsens
Bestyrelsens
evaluering af OK-21
INDHOLD
3
2. Optakt og forhandlingsforberedelse
3
3. Forhandlingsforløbet med KL og RLTN
5
7
Efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne udarbejder forhandlingsudvalget og bestyrel- sen i Forhandlingsfællesskabet en evaluering af forhandlingsforløbet og forhandlingsresultatet mv., som supplerer organisationernes egne evalueringer af OK-21.
I forhandlingsudvalget og bestyrelsen er der enighed om, at fokus i evalueringen – som tilfældet også var efter OK-18 – er på erfaringer og fokuspunkter, som peger frem mod den kommende overenskomstperiode og forberedelserne til OK-24.
Evalueringen består af en række vurderinger til tre faser/emner i OK-21: Optakt og forberedelse, selve forhandlingsforløbet samt forhandlingsresultatet med dets perspektiver. I tilknytning til vur- deringerne i hver fase er der peget på forskellige fokuspunkter frem mod OK-24.
For at holde evalueringen i en kort form, er kun de væsentlige vurderinger og fokuspunkter ud- draget fra OK-21 forløbet.
Det kommunale og regionale område er behandlet samlet i evalueringen, idet der er foretaget selvstændige vurderinger for hvert område, hvor det måtte være relevant.
Både forberedelser, kravsudtagelse og forhandlingsforløb foregik sideløbende med corona-pan- demiens udvikling, herunder gentagne nedlukninger og genåbninger af mange samfundsaktivite- ter. Pandemien indgår ikke som et selvstændigt evalueringspunkt, men er medtaget i det omfang, hvor det skønnes at have spillet væsentligt ind i de respektive faser af OK-21.
2. OPTAKT OG FORHANDLINGSFORBEREDELSE
I dette afsnit foretages vurderinger af optakten og forberedelsen af OK-21, det vil sige forløbet frem til og med kravsudvekslingen med KL og RLTN medio december 2020. Det dækker således over baggrundstæppet for OK-18, herunder den tidlige forventningsafstemning med forhand- lingsudvalgets pejlemærker, corona-pandemiens første fase fra marts 2020, den økonomiske si- tuation herunder den større økonomiske usikkerhed som følge af pandemien, og øvrig forbere- delse af forhandlingerne samt selve kravsudtagelsen.
♦ Ovenpå OK-18 skabte indgåelsen af forhandlingserklæringer med KL og RLTN i november 2019, flytning af arbejdsgiveransvaret i staten til MEDST og KL’s og LC’s indgåelse i august 2020 af ny arbejdstidsaftale for lærerne et grundlag for et mindre konfliktfyldt OK-21. Også på det regionale og statslige område blev der i januar 2021 indgået en arbejdstidsaftale.
♦ Forhandlingsudvalgets pejlemærker fra november 2019 fik stor betydning i forhold til at fokusere drøftelserne i Forhandlingsfællesskabet frem mod OK-21. Det er vur- deringen, at Forhandlingsfællesskabet med pejlemærkerne kom godt fra start i for- hold til at drøfte og fastlægge overordnede mål og retning for OK-21, herunder
tidligere at foretage en gensidig forventningsafstemning i fællesskabet. De fortsatte drøftelser blev imidlertid bremset af corona-pandemiens udbrud i marts 2020, som dels betød, at forhandlingsudvalget ikke kom ”et spadestik dybere” med alle pejle- mærker, som det ellers var hensigten, dels betød at den planlagte OK-21 konference i marts 2020 med dialog mellem medlemsorganisationerne måtte aflyses.
♦ Pejlemærkerne var god og positiv inspiration for drøftelserne af krav i medlemsor- ganisationer, men på grund af corona-pandemien blev mulighederne for medlems- møder og dialog om bl.a. pejlemærkerne begrænset. I forhold til de endelige krav fra organisationerne/valggrupperne var der en begrænset kobling til pejlemærkerne, li- gesom pejlemærkerne viste sig at dække over forskellige prioriteringer og ambiti- onsniveauer organisationerne imellem.
♦ Den tidlige dialog med arbejdsgiverne om pejlemærkerne blev endvidere vanskelig- gjort af, at der i corona-pandemiens første fase i foråret 2020 var fokus på akut kri- sehåndtering med partssamarbejde om fælleserklæringer mv. Der blev dog afholdt
§ 3-møder/politiske dialogmøder om bl.a. senior, fuldtid og arbejdsmiljø. Da forbe- redelserne genstartede i sensommeren 2020 var oplevelsen, at arbejdsgiverne pri- mært havde fokus på vedligeholdelsesforlig og smal økonomi som følge af den øko- nomiske usikkerhed. Pejlemærkerne gav dog en del af afsættet for, at der senere kunne nås et forhandlingsresultat på bl.a. seniorområdet og arbejdsmiljø.
♦ Der var forskellige analyser af og forventninger til de økonomiske udsigter på grund af corona. Det satte sit præg på forberedelserne, herunder på drøftelserne i foråret 2020 om eventuel 1-årig forlængelse af OK-18. Først kort før sommerferien 2020 stod det klart, at parterne på det offentlige område så ind i OK-21 med gennemfø- relse af udveksling af krav og efterfølgende forhandlingsforløb. Det medførte, at der i det videre forløb var forskellige forventninger til, hvad der skulle komme ud af OK-21.
♦ Drøftelserne om evt. 1-årig forlængelse betød, at forberedelserne af OK-21 i for- handlingsudvalget blev sat i bero/forsinket, ligesom flere medlemsorganisationers kravsudtagelsesprocesser blev forkortet. Også forberedende drøftelser med arbejds- giverne blev påvirket heraf.
♦ Køreplansaftale med henholdsvis KL og RLTN blev indgået i oktober 2020, herun- der plan for afvikling af forhandlingerne. På begge områder blev der bygget videre på erfaringer fra OK-18 med digital udveksling af krav og eventuelle konfliktvarsler. Det er vurderingen, at dette også ved OK-21 medvirkede til en smidig udveksling af krav på begge sider af bordet. De endelige snitflader (placering af de generelle afta- ler mv.) kom på plads medio november 2020. Det er vurderingen, at drøftelserne mellem parterne efter OK-18 om den danske model bidrog til at styrke det fælles billede/gav et mere fælles billede mellem parterne omkring køreplansaftalernes praktiske betydning og funktion i forhandlingerne.
♦ Den politiske forståelsesramme fra oktober 2020 var af afgørende betydning for For- handlingsfællesskabets mulighed for at stille lønkrav ved OK-21. Der blev i forhand- lingsudvalget vist stor vilje til i god tid forud for kravsudtagelsen at søge at finde et kompromis mellem de forskellige synspunkter om lønkrav, herunder om realløns-
sikring, reguleringsordningen, ligeløn og lavtløn, samt midler til organisationsfor- handlinger. Endvidere indgik, at der blev øremærket væsentligt flere midler til sær- lige områder/grupper end ved OK-18. Med forståelsesrammen blev der endelig be- kræftet enighed om efter OK-21 at igangsætte et fælles arbejde om ligeløn og lønre- gulering. Forståelsesrammen fik afgørende betydning for forhandlingsdelegationer- nes prioriteringer mv. under selve forhandlingerne med KL og RLTN.
♦ Der var til kravsudtagelsesprocessen afsat 5 uger fra modtagelse af krav til udtagelse på repræsentantskabsmødet 15. december (samme antal uger som ved OK-18). Også ved OK-21 var det forudsat, at forhandlingsdelegationer og sekretariatsudvalg på de to områder holdt fælles møder i processen. Drøftelser om udmøntning af politisk forståelsesramme lagde beslag på en væsentlig del af processen i kravsudtagelsen, og betød at der i mindre omfang var tid til at drøfte øvrige krav, præciseringer og prioriteringer også henset til, at der generelt var indkommet mange forslag til krav fra valggrupperne.
♦ Med afsæt i erfaringerne med pejlemærker ved OK-21 bør der også arbejdes med pejlemærker eller lignende frem mod OK-24 som led i en tidlig gensidig forvent- ningsafstemning. Det kan være et godt redskab til at prioritere og fokusere forbere- delserne i både fællesskabet og i organisationerne, dialogen med arbejdsgiverne i OK-21-perioden, udtagelse af de efterfølgende krav og gennemførelse af forhand- linger ved OK-24.
♦ Det bør overvejes, om arbejdet med pejlemærker kan igangsættes og forløbe endnu tidligere, så der bliver bedre tid til både at udfolde og fokusere pejlemærkerne og drøfte dem i organisationerne og med arbejdsgiverne frem mod OK-24.
♦ Igangsættelse af nye strategiske/visionære krav og temaer skal indtænkes tidligt i forberedelserne, fx som led i nye pejlemærker. Det skal desuden overvejes, om og hvordan kommunikation og formidling kan understøtte dette.
♦ Der er behov for at overveje, hvordan der kan ske en tydeligere kobling mellem forhandlingsudvalgets pejlemærker og kravene fra organisationer og valggrupper.
♦ Behov for at overveje, hvordan Forhandlingsfællesskabet kan stille mere fokuserede og fælles prioriterede krav (herunder prioritering af den økonomiske ramme) ved OK-24 i respekt for de demokratiske processer i organisationerne og valggrupperne.
3. FORHANDLINGSFORLØBET MED KL OG RLTN
I dette afsnit vurderes forløbet fra kravsudvekslingen 15. december med KL og RLTN frem til og med organisationsforhandlingernes afslutning ultimo februar/primo marts.
♦ KL og RLTN stillede få krav, herunder særligt krav om strategisk anvendelse af lønmidler i henholdsvis rekrutteringspulje og strategipulje. Forhandlingsfællesska- bet stillede mange generelle krav, der dækkede over en række forskellige temaer, som derved afstedkom en ubalance i forhold til arbejdsgivernes krav.
♦ Overordnet set mindre konfliktfyldte forhandlinger end ved OK-18. Forhandlin- gerne blev holdt i forhandlingslokalet og ikke i medierne.
♦ Arbejdsgivernes forhandlingstilgang var præget af fokus på løn/økonomi og på at undgå begrænsninger i arbejdsudbuddet. Navnlig KL havde endvidere fokus på le- delsesretten og kommunernes handlefrihed. Tilgangen indskrænkede forhandlings- mulighederne for at finde løsninger på fælles kommunale og regionale udfordringer. Eksempelvis blev flere af Forhandlingsfællesskabets krav, der kan medvirke til at understøtte fleksibilitet, attraktive arbejdspladser, arbejdsudbud, rekruttering og fastholdelse, blankt afvist. Det gjaldt fx krav om frit valg, ret til fuldtid og krav om balance mellem arbejdsliv og familieliv.
♦ Mulighederne for gennembrud i forhandlingerne med nye emner og løsninger blev hæmmet af, at der kun i meget begrænset omfang blev afhandlet krav og emner inden de afsluttende politiske generelle forhandlinger. Den større usikkerhed om øko- nomi/ramme fik også betydning for forhandlingernes forløb, fx i forhold til midler til organisationsforhandlinger.
♦ Der var igen tæt koordinering på arbejdsgiversiden på tværs af den offentlige sektor, herunder særligt om den økonomiske ramme. Med indgåelsen af det statslige forlig blev der sat nogle hegnspæle for de kommunale og regionale forhandlinger, som gav store udfordringer i det afsluttende forløb.
♦ Arbejdsgiverne præsenterede i det afsluttende forløb en forudsætning om forlods afregning af skønnet negativ udmøntning pr. 1. oktober 2021 som en del af drøftel- serne om økonomisk ramme. Det viste sig, at arbejdsgiverne havde en anden forstå- else af ”sædvanlig praksis” i forhold til reguleringsordningen. Det er stærkt proble- matisk, når der dukker så komplicerede problemstillinger op i et afsluttende forløb, som ikke har været drøftet eller nævnt tidligere, og dermed ikke muliggjort en fælles teknisk afdækning forud, hvilket ellers bl.a. var en af intentionerne med forhand- lingserklæringen fra november 2019.
♦ Det var særdeles vanskelige forhandlinger – både internt og med arbejdsgiverne - om parternes forskellige puljekrav, jf. også den politiske forståelsesramme fra okto- ber 2020. Der blev først sent i det afsluttende forløb landet en samlet balance mellem kravene. Førend denne balance blev fundet, var det vanskeligt at realitetsforhandle på mange andre områder, hvilket kan have hæmmet mulighederne for resultater på andre områder.
♦ Der var generelt tilfredshed med organiseringen i to søjler med to forhandlingsdele- gationer, hvor stort personsammenfald medvirker til en tæt koordinering mellem de- legationerne.
♦ Der blev løbende informeret gensidigt i forhold til CFU, hvor der blev lyttet til For- handlingsfællesskabets udfordringer omkring eksempelvis reguleringsordningerne med henholdsvis KL og RLTN i relation til økonomisk ramme.
♦ Organisationsforhandlingerne blev pressede, fordi der først meget sent blev klarhed over organisationsmidlerne, som tilmed var de største siden OK-08. En del organi- sationer mødte i organisationsforhandlingerne en arbejdsgiverside, som alene foku- serede på løn og pension uden egentlig vilje til at løse andre udfordringer på de re- spektive områder. Endvidere oplevelse af, at navnlig KL var under stort ressource- mæssigt pres i forhold til at gennemføre organisationsforhandlinger. Også lang ven- tetid på beregninger fra KRL under forhandlingerne og flere eksempler på bl.a. uklarheder og fejl i beregningerne påvirkede forhandlingerne i negativ retning. En- delig var der oplevelser af, at KL havde en anden opfattelse af regneregler, som bevirkede urealistiske høje omkostninger ved krav. På det regionale område ople- vede mindre organisationer desuden udfordringer i forhold til RLTN’s tilkendegi- velse om fokus på større strategiske udviklingsprojekter.
♦ Der er behov for at drøfte, hvordan der på den ene side kan bygges videre på den tætte koordinering mellem forhandlingsdelegationerne i relation til de to forhand- lingsområder samtidig med også at have fokus på, at der er tale om to selvstændige arbejdsmarkeder, der kan have forskellige udfordringer og perspektiver.
♦ Der er behov for at drøfte, herunder med arbejdsgiverne, hvorledes der kan sikres bedre rammer for afvikling af organisationsforhandlingerne ved OK-24.
♦ Der er behov for en drøftelse på tværs af forhandlingsområderne og med KRL om, hvorledes rammerne mv. for KRL’s udarbejdelse af beregninger mv., kan styrkes fremadrettet.
I dette afsnit vurderes forhandlingsresultatet og dets perspektiver mv.
♦ Der blev indgået forlig med sikring og mulig forbedring af reallønnen, puljer til lavt- løn/ligeløn, rekrutteringspulje/strategipulje og organisationsmidler. Desuden bl.a. styrket seniorindsats og arbejdsmiljøindsats.
♦ Der var få nyskabelser i forligene, dog et nyt emne om grøn omstilling. Det var indtrykket, at arbejdsgiverne hellere vil indgå i periodeprojekter og partnerskaber mv. end i eksempelvis nye centrale aftalebestemmelser.
♦ Generelt en oplevelse af, at arbejdsgiverne og især KL ikke har mange visioner for, hvordan de vil bruge aftalesystemet til at løse udfordringer på det kommunale ar- bejdsmarked. Eksempelvis stor afstand mellem parterne i forhandlingerne om MED/TR-krav, som skulle understøtte den danske model lokalt, samt oplevelsen af, at arbejdsgiverne afviste eller krævede modydelser for selv redaktionelle ændringer i gamle aftaler mv.
♦ Samlet set tilfredshed i Forhandlingsfællesskabet med at have landet en 3-årig over- enskomst under svære betingelser, og at der i de fleste medlemsorganisationer var en solid opbakning til resultatet. Samtidig respekt for nej-flertallet i Dansk Sygeple- jeråd, som derpå skulle søge et resultat med arbejdsgiverne.
♦ Der var et uhensigtsmæssigt langt tidsspænd i organisationernes offentliggørelse af afstemningsresultater, om end det er vanskeligt at vurdere, om det har haft indfly- delse på afstemningerne.
♦ Der er behov for at tænke i nye fælles visioner på tværs af faggrupper, herunder strategier og indsatser, så aftalesystemet formår at levere fælles løsninger på fælles udfordringer – med værdi for både arbejdsgiverne og organisationerne. Det skal bl.a. indtænkes i formuleringen af nye pejlemærker frem mod OK-24 og ved mere stra- tegisk brug af den politiske dialog i perioden på §3-møder og politiske dialogmøder.
♦ Der er behov for at overveje, hvordan arbejdsgivernes fokus på strategisk anvendelse af lønmidler bedst imødegås.
♦ Der er brug for stort fokus på forventningsafstemning mellem parterne på de økono- miske rammer for forhandlingerne og bedre fælles forståelse af ”sædvanlig praksis”, så lignende problematiske episoder undgås ved OK-24.
♦ I fællesskab med arbejdsgiverne skal forhandlingserklæringerne fra november/de- cember 2019 ligeledes evalueres i perioden.
♦ Der er ved OK-24 behov for bedre koordinering af organisationernes afstemnings- procedurer og offentliggørelse af afstemningsresultater.
♦ Der er behov for drøftelser med arbejdsgiversiden om visioner med aftale- og over- enskomstsystemet som redskab til at sikre udvikling af de kommunale og regionale arbejdspladser, herunder løsning af væsentlige udfordringer som fx fastholdelse, re- kruttering, fleksibilitet og attraktive arbejdspladser.