LANDSOVERENSKOMST 2017 – 2020

Nærværende overenskomst er gældende for medarbejdere, der er ansat hos medlemmer af Færgerederierne, og som er beskæftiget om bord i passagerskibe (færger) indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jfr. § 3, stk. 2 i lov om Dansk Internationalt Skibsregi- ster.

Overenskomstens bestemmelser finder anvendelse medmindre andet fremgår af lokalpro- tokollat.

§ 2 – Ansættelse

Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved ansættelsesbevis - der henvises til lov om ansæt- telsesbeviser.

Ansættelse sker med henvisning til funktionærlovens bestemmelser, medmindre bestem- melserne i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandsloven) ikke kan fraviges.

§ 3 – Opsigelsesregler

Stk. 1. Medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer, hvis arbejde har karakter som beskrevet i funktionærlovens § 1, stk. 1, er omfattet af funktionærlovens bestemmelser.

Stk. 2. For medarbejdere, der ikke er omfattet af funktionærloven fastsættes følgende op- sigelsesvarsler:

I de første 3 måneder efter ansættelsen kan opsigelse fra begge sider ske uden varsel, således at fratræden sker ved normal arbejdstids ophør den pågældende dag.

Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse skal opsigelse fra medarbejderens side ske med 1 måned til udgangen af en måned.

Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse skal opsigelse fra arbejdsgiverside ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse skal opsigelse fra arbejdsgiverside ske med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.

Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse skal opsigelse fra arbejdsgiverside ske med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3. Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, rederi- lukning eller andre på rederiet beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til brug for afvikling af møde på arbejdspladsen med a- kassen/fagforeningen. Mødet skal placeres hurtigst muligt efter opsigelsen, under fornødent hensyn til rederiets drift.

§ 4 – Arbejdstid og fridage

Stk. 1. Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyntagen til medarbejderens og virk- somhedens tarv.

Den effektive arbejdstid er maksimalt 37 timer pr. uge for alle medarbejdere.

Arbejdstiden kan i en fast arbejdsplan tilrettelægges som et gennemsnit over mak- simalt 26 uger, svarende til i alt 962 timer. Deltidsansatte planlægges forholds- mæssigt.

Den enkelte arbejdstidsplans tidsmæssige udstrækning - maksimalt 26 uger - samt arbejdstidens længde (det ugentlige gennemsnit) aftales i videst muligt omfang med den enkelte medarbejder og tillidsrepræsentanten underrettes herom.

Ved planlægning af arbejdstiden kan der maksimalt skemalægges med 45 timer, før der skal falde et fridøgn.

Arbejdstidsplanerne tilrettelægges således, at den faktiske arbejdstid i den enkelte uge ikke overstiger 45 timer, med mindre andet aftales med medarbejderen.

Såfremt der undtagelsesvis er placeret mere end 45 timer i den enkelte uge ydes overtidstillæg, jf. § 6.

Disse regler er ikke til hinder for, at der kan udføres yderligere overarbejde.

Stk. 2. Der kan mellem de lokale parter i rederiet indgås lokal aftale om udvidet arbejds- tid, som ligger ud over den gældende arbejdstidsnorm.

Indbetaling til pensionsordning, bidrag til særlig konto og feriegodtgørelse kon- verteres til et tillæg for de timer, der ligger ud over den gældende arbejdstids- norm.

Aftaler om udvidet arbejdstid er omkostningsneutral for rederiet.

Stk. 3. Der bør afholdes pauser med passende mellemrum set i forhold til den effektive arbejdstid. Medarbejderen garanteres mindst én gang pr. vagt at kunne forlade ar- bejdsstedet for at holde spisepause. Tilrettelæggelsen af pauser drøftes i øvrigt i SU.

Stk. 4. Arbejdstiden skal under hensyn til virksomhedens forhold og i videst muligt om- fang placeres på 5 af ugens dage.

Medarbejderen ydes mindst én gang pr. måned frihed i en weekend på minimum 59 timer, regnet fra fredagsvagtens ophør, dog senest at regne fra lørdag kl. 00.30, med mindre andet er aftalt med den enkelte medarbejder. Tillidsrepræsentanten skal i så fald underrettes herom.

Stk. 5. Grundlovsdag er en hel fridag.

Hvis grundlovsdag falder på en fuldtidsmedarbejders arbejdsdag kompenseres medarbejderen med en fridag med løn svarende til 7,4 timer.

Stk. 6. Medarbejderen har fri enten den 24. december eller 31. december.

Såfremt rederiet vagtplanerer en medarbejder til at gøre tjeneste begge dage, og medarbejderen fysisk udfører vagterne, kompenseres medarbejderen med en fri- dag med løn, svarende til 7,4 timer.

Stk. 7. FORSØGSORDNING

Hvis overenskomstparterne er enige herom, kan der under forudsætning af lokal enighed åbnes mulighed for, at der kan gennemføres forsøg, som fraviger over- enskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afprøve muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for.

Stk. 8. Lokalaftaler om øget varierende arbejdstid

Der kan på den enkelte arbejdsplads, som en forsøgsordning i overenskomstperi- oden, indgås en skriftlig lokalaftale med tillidsrepræsentanten om en arbejdstids- planperiode (referenceperiode) på op til 52 uger, blot den gennemsnitlige arbejds- tid er 37 timer over arbejdstidsplanperioden (referenceperioden). Såfremt der in- gen tillidsrepræsentant er på arbejdspladsen, indgås aftalen med den lokale HK afdeling.

I aftalen fastlægges rammerne for den øgede varierende arbejdstid. Manglende enighed om forståelsen af lokalaftalen kan gøres til genstand for fagretlig behand- ling.

Det forudsættes, at deltidsansatte, der ønsker flere timer/fuldtid, tilgodeses i for- bindelse med indgåelse af lokalaftalen om, ændret arbejdstidsplanperiode (refe- renceperiode).

Arbejdstidens placering fremgår af vagtplanen. For medarbejdere, der ikke er om- fattet af en vagtplan, aftales placeringen af arbejdstiden med den enkelte medar- bejder. Det skal sikres, at lokalaftalen indeholder regler om opsigelse.

Der er enighed om, at ovennævnte er en forsøgsordning, der alene er gældende i overenskomstperioden. Forsøgsordningen bortfalder således pr. 29. februar 2020. Allerede indgåede lokalaftaler løber dog videre, uanset bortfald af ovenstående, indtil eventuel opsigelse i henhold til lokalaftalens opsigelsesregler.

§ 5 – Varsel og ændringer af arbejdstidsplanen

Stk. 1. Hvor arbejdstidsplan udarbejdes for den enkelte medarbejder skal dette ske senest 3 uger før ikrafttræden. De udleverede planer kan kun ændres undervejs, såfremt det aftales med den enkelte medarbejder. Tillidsrepræsentanten underrettes her- om. Ved væsentlige ændringer af arbejdstidsplanen varsles i henhold til Funktio- nærlovens opsigelsesregler.

Stk. 2. Ændringer i vagtplaner forårsaget af specielle færgeforhold kan ske med 2 dages varsel, når særlig tvingende omstændigheder gør sig gældende (færgenedbrud, uforudsete ændringer i sejlplaner).

Ændringer i vagtplaner efter denne regel forudsætter, at personalet kan orienteres inden fremmødet, i modsat fald godskrives for den planlagte vagt.

Planlagte værftsophold er ikke tvingende årsager og skal derfor indgå i den al- mindelige arbejdstidsplanlægning. Ændring af planlagte værftsophold grundet forhold på værftet er omfattet af 2-dagesreglen.

§ 6 – Overarbejde

Stk. 1. Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde skal begrænses mest muligt med behørig hensyntagen til virksomhedens tarv.

Overarbejdstidsbetaling ydes kun, når arbejdet er udført efter ordre fra arbejdsgi- veren eller dennes stedfortræder på arbejdsstedet.

Betalingen regnes fra tidspunktet for overarbejdets begyndelse og afregnes med halve timer.

Hvor arbejdstidsplan foreligger betragtes arbejde ud over de vagtplanerede timer som overarbejde. Overtidstillægget udgør 50 % for de første 3 timer pr. dag og derefter 100 %.

Hvor arbejdstidsplan ikke foreligger, betragtes arbejde ud over 37 timer i den en- kelte uge i hvert tilfælde som overarbejde. De første 3 timer pr. dag ydes tillæg på 50 % og derefter ydes 100 %.

I alle tilfælde aflønnes arbejdstimer ud over 45 timer i den enkelte uge som over- arbejde.

For alt overarbejde på søn- og helligdage samt overarbejde på en søn- og hellig- dag, hvor medarbejderen i forvejen var planlagt fri, ydes der 100 % for samtlige timer.

Såfremt en færge er forsinket som følge af tekniske, trafikale og/eller vejrmæssi- ge forhold, og såfremt dette medfører arbejde udover de vagtplanerede timer, be- tales der først overtidstillæg, når færgens forsinkelse har medført mere end to ti- mers overarbejde for den enkelte medarbejder. Der betales således ikke overtids- tillæg for de første to timers overarbejde.

Tilsvarende gælder for medarbejdere, hvor der ikke foreligger en arbejdstidsplan, og hvor en færgeforsinkelse medfører, at den ugentlige arbejdstid overstiges med to timer, jf. afsnit 5 ovenfor.

Hvis færgens forsinkelse, jf. ovenfor, overstiger to timer, betales der 100 %-tillæg for 3. time og timer derefter.

Stk. 2. Bliver medarbejderen uden forudgående varsel tilkaldt til overarbejde samme dag efter at medarbejderen ved normal arbejdstids ophør har forladt virksomheden, udgør overarbejdstillægget 100 %.

Varslet overarbejde skal afvarsles senest 4 timer før overarbejdet påbegyndes, i modsat fald ydes som kompensation 1 timeløn plus tillæg på 50 %.

Timelønnen beregnes som den pågældende medarbejders samlede månedsløn di- videret med 160,33.

Stk. 3. Overarbejde udbetales senest inden 6 måneder, hvis det ikke forinden er afspadse- ret. For sæsonvirksomheder skal overarbejde, som ikke forinden er afspadseret, dog udbetales ved sæsonens afslutning.

Der kan aftales afspadsering af overarbejde, således at 50 % timer afspadseres

med 1,5 timer og 100 % timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime.

Fritidens placering aftales mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder med normalt 1 uges varsel. Fritiden skal så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Hvis medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, betragtes sygdommen som en hin- dring for afspadsering.

Hvis der er planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen på første afspadseringsdag også for eventuelle efterfølgende afspadseringsdage, hvis medarbejderen fortsat er syg. Hvis medarbejderen bliver rask, genoptages aftalt afspadsering.

Hvis medarbejderen melder sig syg efter normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, udgør sygdommen ikke en afspadse- ringshindring på denne dag eller efterfølgende dage, hvor der er planlagt afspad- sering.

Stk. 4. Ved opsigelse skal det sikres, at den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid er 37 ti- mer i perioden 3 måneder før fratrædelsen.

Alt overarbejde i perioden 3 måneder før fratrædelse skal være afspadseret før fratrædelse. Hvis opsigelsesvarslet er 3 måneder eller mindre, kan der maksimalt afspadseres et antal timer svarende til den sammenlagte aftalte ugentlige arbejds- tid i opsigelsesperioden.

Overarbejde udført tidligere end 3 måneder før fratrædelse kan udbetales ved fra- trædelse.

§ 7 – Deltidsbeskæftigede

Stk.1. Deltidsbeskæftigede medarbejdere indplaceres efter samme regler som heltidsbe- skæftigede. Lønnen og tillæggene beregnes efter forholdet mellem den pågælden- de medarbejders ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid.

Deltidsansatte er omfattet af samme regler for så vidt angår arbejdstidsplaner, som fuldtidsansatte.

Når en heltidsbeskæftiget medarbejder fortsætter i virksomheden som deltidsbe- skæftiget, beregnes lønnen som tidligere anført, men i forhold til den pågældende

hidtidige løn.

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde normal ar- bejdstid (længde og placering). Ændring af den normale arbejdstid kan kun ske med Funktionærlovens varsel, dog for ikke funktionærer med varsel, jf. § 3, stk.

2. Det kan mellem virksomheden og deltidsmedarbejderen aftales, at deltidsbe- skæftigede deltager i merarbejde.

Stk. 2. Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over den aftalte arbejdstid, aflønnes sådanne ekstra timer med vedkommendes normale timeløn samt eventuelt tillæg for arbej- de på særlige tidspunkter, jf. § 10. Deltidsansatte, som er omfattet af arbejdstids- planlægningen over 26 uger, skal for timer ud over 45 timer pr. uge ydes overtids- tillæg, jf. § 6. Deltidsansatte, som ikke er omfattet af en arbejdsplan ydes over- tidstillæg, såfremt den ugentlige arbejdstid overstiger 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Deltidsbeskæftigede med en arbejdstid under 8 timer pr. uge er ikke omfattet af funktionærloven.

Stk. 4. Deltidsansatte ydes betaling for søgnehelligdage med et beløb, der svarer til den pågældende sædvanlige timeløn for det antal timer, den pågældende ellers skulle have været beskæftiget denne dag.

Stk. 5. Påtvunget merarbejde som følge af færgeforsinkelser afregnes som overarbejde.

§ 8 – Arbejdsmiljø

Parterne finder, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø er vigtigt på alle arbejdspladser. Med- arbejderne bør inddrages i alle forhold af betydning for et godt arbejdsmiljø.

§ 9 – Midlertidigt ansatte og afløsere

Stk. 1. Der ydes betaling for mindst 6 timer dagligt, medmindre andet er aftalt. Dette gælder dog ikke ved indkaldelse til sikkerhedsøvelser, møder og lign.

Stk. 2. Afløsere uden garanteret timetal kan ansættes i det fornødne omfang. Stk. 3. Timelønnen findes ved at dividere månedslønnen med 160,33.

Stk. 4. Hvor der over en længerevarende periode er brug for øget arbejdskraft, tilstræbes at ansætte timelønsansatte i fuldtids- eller deltidsstillinger.

Sæsonbetonede stillinger på timeløn er ikke omfattet af ovenstående.

Stk. 5. For timelønsansatte beregnes overenskomstens anciennitet i forhold til præstere- de arbejdstimer (akkumuleret), for så vidt angår pension.

Stk. 6. For midlertidigt ansatte (herved forstås medarbejdere med tidsbegrænset ansæt- telse) og for timelønsansatte kontanterstattes feriefridage med 2,25 % af lønnen.

§ 10 – Løn

Stk. 1. Minimallønsatserne omregnet til DIS fremgår af særskilt hyre- og pensionsbilag. Stk. 2. Udover minimallønnen ydes et færgetillæg, der afhænger af anciennitet, jf. sær-

skilt hyre- og pensionsbilag.

På samme vilkår ydes et færgetillæg til midlertidig assistance, vikarer/reserver og løsarbejdere.

Såfremt medarbejderen udelukkende arbejder på hverdage i tidsrummet kl. 08.00

– 17.30 samt lørdage kl. 08.00 – 14.30, ydes ikke færgetillæg.

Stk. 3. For arbejde på særlige tidspunkter ydes herudover et variabelt forskudttidstillæg, jf. særskilt hyre- og pensionsbilag.

Stk. 4. Principperne for beregning af DIS hyre fremgår af protokollat af 8. august 2000 og beregningsfaktorerne fastsættes årligt i den til enhver tid gældende allonge til protokollatet.

De aftalte lønsatser omregnes årligt til DIS satser efter principperne aftalt mellem Færgerederierne og HK/Privat og fremgår af særskilte hyre- og pensionsbilag.

Dette gælder dog ikke satser, der er aftalt i nettobeløb.

Bruttolønninger, herunder aftalte lønstigninger samt aftalte nettoydelser fremgår af bilag om grundlag for beregning af DIS hyre.

Stk. 5. Lønsatser og tillæg mv. kan med forbehold for godkendelse af kompetente for- samlinger fraviges ved lokalprotokollat.

Stk. 6. Personlig løn

6.1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Forhandling kan højst ske én gang pr. overens- komstår.

6.2. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiverne bør lægge en systematisk vurde- ring til grund ved fastsættelse af den personlige løn.

6.3. Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed, job- fleksibilitet, stillingens indhold og ansvar samt eventuelt uddannelse.

6.4. Såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom mellem virksomheden og medarbejderen/medarbejderne kan forhandlinger om medarbejderens/ medarbej- dernes personlige løn føres under medvirken af tillidsrepræsentanten.

6.5. Parterne er enige om, at begge organisationer i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for be- handling af faglig strid.

6.6. Såfremt fastsættelsen af den personlige løn for den enkelte medarbejder er i åben- bar strid med forudsætningen i stk. c, kan hver af organisationerne begære en for- handling under medvirken af begge organisationer.

6.7. Personlig løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til ligelønslovens principper.

6.8. Parterne er enige om, at hvor forbundet finder baggrund for en ligelønssag, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden de egentlige organisationsdrøftelser finder sted. I forbindelse med besigti- gelse/organisationsforhandling aftales hvilke lønoplysninger, der er nødvendige til brug for en eventuel sag.

6.9. Lønnen for den enkelte medarbejder kan eventuelt fastsættes helt eller delvist ef- ter et lønsystem, i overensstemmelse med de indeholdte bestemmelser.

Stk. 7. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratræden i månedens løb, beregnes lønnen som 1/ 30 af månedslønnen for hver dag, pågældende er i arbej- de. Dog kan det aftales med medarbejderen, at lønnen i stedet beregnes ud fra det faktiske antal præsterede arbejdstimer (beregnet som månedslønnen divideret med 160,33 x antal arbejdstimer).

§ 11 – Fritvalgskonto

Stk. 1. Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om særlige regler om udbetaling fra fritvalgskontoen.

Der kan dog ikke indgås lokalaftale om løbende udbetaling sammen med den øv- rige løn.

Stk. 2. For medarbejdere ansat i HH Ferries Øresund A/S eller HH Ferries Management A/S, der er omfattet af overenskomsten, gælder følgende:

Pr. 1. marts 2017 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,7 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 2,7 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Pr. 1. marts 2018 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,7 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 3,4 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Pr. 1. marts 2019 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,6 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 4,0 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Beløbene er ikke feriepengeberettigede.

Stk. 3. For medarbejdere ansat i Scandlines Catering A/S, der er omfattet af overens- komsten, gælder følgende:

Efter 8 års anciennitet sker oprykning fra lønklassen ”ufaglært” til lønklassen ”faglært”

Pr. 1. marts 2017 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,7 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 1,7 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Pr. 1. marts 2018 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,7 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 2,4 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Pr. 1. marts 2019 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 0,6 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 3,0 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens fritvalgskonto.

Beløbene er ikke feriepengeberettigede.

Stk. 4. Ved udgangen af april måned, samt ved fratræden, opgøres saldoen og beløbet udbetales pr. 1. maj.

§ 12 – Pension

Stk. 1. Alle medarbejdere, som i en af overenskomsten omfattet virksomhed udfører ar- bejde, der er dækket af overenskomsten, skal have en pensionsordning, når føl- gende betingelser er opfyldt:

Aftalen omfatter medarbejdere, der er fyldt 20 år, dog ikke lærlinge og elever. For så vidt angår elevers ret til pension henvises til § 17, stk. 4.

Medarbejderen skal uden afbrydelse have været i ansættelse i 3 måneder hos én eller flere virksomheder omfattet af overenskomsten.

Der ses bort fra disse anciennitetskrav i tilfælde, hvor medarbejderen ved ansæt- telsen i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, som er baseret på en kollektiv aftale.

Medarbejderen må ikke være fyldt 67 år.

For medarbejdere, som opfylder ovennævnte betingelser, gælder videre, at de mellem overenskomstparterne i øvrigt betalte betingelser for at kunne opnå risi- kodækning og modtage forsikringsydelser skal være opfyldt.

For medarbejdere der, når den overenskomstmæssige pensionsforpligtigelse ind- træder, er fyldt 60 år, videreføres en eventuelt eksisterende pensionsordning, eller etableres ophørende alderspension.

Stk. 2. Det mindst mulige pensionsbidrag fremgår af særskilt hyre- og pensionsbilag, der årligt optrykkes som tillæg til overenskomsten og udgør 12,0 pct. af den pensi- onsgivende løn.

Heraf udgør virksomhedens bidrag 2/3 og medarbejderens bidrag 1/3.

Ovenstående pensionsprocenter af bruttolønnen kan omregnes til DIS pensions- procenter i de respektive rederier med forbehold for godkendelse af kompetente forsamlinger.

Stk. 3. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn.

Ved pensionsgivende løn forstås alle A-skattepligtige kontante lønandele som op- tjenes hos arbejdsgiveren for arbejde omfattet af overenskomsten bortset fra fe- riepenge i forbindelse med fratræden.

Pr. 1. maj 2014 indgår medarbejderens ferietillæg i beregningsgrundlaget for pen- sionsbidraget.

Stk. 4. Der er mellem parterne enighed om, at såfremt der på tidspunktet for virksomhe- dens tiltrædelse af overenskomsten allerede måtte være aftalt pensionsordning med medarbejderne, foretages en nedsættelse af bidraget til den bestående pensi- onsordning af samme størrelse som bidraget efter nærværende overenskomst, så- ledes at den samlede betaling til pensionsordninger ikke overstiger det tidligere aftalte bidrag.

Stk. 5. Pensionsordning er etableret i Pension for Funktionærer, hvortil pensionsindbeta- ling skal ske.

Hvis der teknisk ikke er noget til hinder for dem er parterne enige om at arbejde for, at de respektive pensionsforsikringsselskaber ændrer dækningsomfanget af de nuværende arbejdsmarkedspensionsordninger, således at disse også omfatter dækning mod kritisk sygdom.

Det forudsættes, at forsikringssummen er maksimalt kr. 100.000,00.

§ 13 – Xxxxx xxxxxxx

a. Feriefridage

Stk. 1. Fastansatte medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden har ret til 5 feriefridage.

Feriefridagene betales med fuld løn.

Stk. 2. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. Ferielovens bestem- melser.

Feriefridagene kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigel- sen sker fra virksomhedens side.

Stk. 3. Feriefridagen omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret (1. maj - 30. april). For fuldtidsansatte svarer 1 feriefridag til 7,4 timer. For deltidsansatte reg-

nes forholdsmæssigt i forhold til det antal timer de gennemsnitligt er beskæfti- get.

Stk. 4. Holdes feriefridagene ikke inden medarbejderens eventuelle fratræden kan med- arbejderen inden 3 uger efter fratrædelsestidspunktet rejse krav om kompensation svarende til fuld løn pr. ubrugt feriedag.

Stk. 5. Der kan, uanset eventuelt jobskifte, kun holdes 5 feriefridage i hvert ferieår. Stk. 6. Fastansattes ikke afholdte feriefridage udbetales automatisk med lønnen en må-

ned efter udløbet af det ferieår, hvor feriefridagene er optjent.

Stk. 7. Kompensation for ikke-afholdte feriefridage indgår i den ferieberettigede ind- komst, som en ikke pensionsgivende løndel.

b. Seniorordning

Stk. 1. Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder for medarbejderen.

Stk. 2. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til frit- valgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Stk. 3. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere en del af det i den mellem parterne indgåede pensionsaftale fastsatte pen- sionsbidrag. Der kan dog maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbi- draget, at forsikringsordningen, eventuelt bidrag til sundhedsordning og admini- strationsomkostningerne dækkes.

Stk. 4. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før senior- ordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf.

§ 13, litra a, og akkumulere disse. Værdien heraf kan komme til udbetaling i for- bindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.

Stk. 5. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.

Stk. 6. Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svar- ende til løn under sygdom.

Stk. 7. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. marts give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende ferieår, og i så fald, hvor stor en andel af pen-

sionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn.

Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medar- bejderen ønsker at holde det kommende ferieår.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. marts meddele virksomheden om, der ønskes ændringer for det kommende ferieår.

Stk. 8. Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperi- ode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsal- der.

Stk. 9. Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme reg- ler, som er gældende for placeringen af feriefridage.

Seniorfridage placeres på samme måde som arbejdet udføres. Seniorfridage opgø- res og afvikles i timer. Én seniorfridag udgør 7,4 timer for en fuldtidsansat og forholdsmæssigt mindre for en deltidsansat.

Stk.10. Ved afvikling af seniorfridagen fradrages seniorfridagstimer svarende til den tje- nestetid, som den pågældende skulle have udført på seniorfridagen, jf. vagtpla- nen. Den ansattes tjenestetidsregnskab tilskrives et tilsvarende antal normtimer.

Stk.11. Vilkår om sygdom og afspadsering, jf. § 6, stk. 3, er tilsvarende gældende for sygdom og seniorfridage.

Stk.12. Indgåelse i en seniorordning forpligter medarbejderen til at afvikle seniorfridage- ne, og seniorfridage, der ikke holdes i et ferieår, overføres til efterfølgende ferie- år. Kontanterstatning af ikke-afholdte seniorfridage kan som hovedregel kun fin- de sted ved ophør af ansættelsesforholdet.

Stk.13. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstids- reduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast re- duktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pen- sionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående, overenskomstmæs- sige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

§ 14 – Ferie

Stk. 1. Ferieloven er gældende. Det kontante ferietillæg ved ferie med løn udgør 1 pro- cent. Ved fratrædelse er godtgørelsen 12,5 procent. Optjeningsåret går fra den

1.1. til 31.12. Den optjente ferie skal afholdes i det efterfølgende ferieår, der går fra 1. maj til 30. april.

Ferie optjenes og afvikles i timer, pt. 5 uger svarende til 185 timer. Ved afvikling af ferie nedskrives saldo med de faktiske timer, jf. vagtplan. Hvor arbejdstiden ikke kendes, nedskrives med 7,4 timer pr. dag, dog maksimalt 37 timer pr. uge.

Hvor der ikke holdes samlet ferielukning, skal virksomheden senest den 1. april indhente oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte medarbejder ønsker hovedferien lagt, f.eks. ved fremlæggelse af ferielister.

Stk. 2. Ved en funktionærs fratræden kan arbejdsgiveren anvende Danske Rederiers Fe- riekortordning i stedet for feriekontosystemet.

Færgerederierne og HK/Privat er enige om, at feriekort kan anvendes til alle med- arbejdere omfattet af overenskomsten.

Færgerederierne afgiver sædvanlig garanti for pengenes tilstedeværelse.

§ 15 – Udeblivelse og sygdom

Stk. 1. Såfremt en funktionær udebliver fra sit arbejde, skal meddelelse om grunden her- til så hurtigt som muligt gives arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for, at udeblivelsen skyldes sygdom enten ved afgivelse af sygdomsblanket eller ved lægeattest.

Parterne er enige om at anbefale, at der som dokumentation for fravær grundet sygdom anvendes den af organisationerne godkendte sygemeldingsblanket (“tro og loveerklæring”).

Lægeattest kan dog først kræves udstedt ved sygdom af over 3 dages varighed. Endvidere kan lægeattest kræves, hvis udeblivelse på 1 á 2 dage hyppigt fore- kommer.

Stk. 2. Til fastansatte ydes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år.

Xxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre, og kun indtil anden

pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets/børnenes første hele sygedag. Rederiet kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæ- ring.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejde- ren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til fri med løn de re- sterende arbejdstimer den pågældende dag.

Til ansatte med mindst 9 måneders uafbrudt anciennitet gives der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at den ansatte indlægges på hospital sammen med ved- kommendes syge barn under 14 år. Dette gælder også, hvis indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Den ansatte skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.

Evt. refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.

Stk. 3. Børneomsorgsdage

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. fe- rieår.

Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Hvis medarbejderen ønsker at udnytte retten til at holde børneomsorgsdage i et ferieår, skal medarbejderen senest den 1. marts have meddelt rederiet, om retten til børneomsorgsdage ønskes udnyttet og i hvilket omfang.

Dagene placeres efter aftale mellem rederiet og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Alternativt kan rederiet placere børneomsorgsdage efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.

Børneomsorgsdagene placeres på samme måde som arbejdet udføres, og børne- omsorgsdagene opgøres i timer. Én børneomsorgsdag udgør 7,4 timer for en fuld- tidsansat og forholdsmæssigt mindre for en deltidsansat.

Ved afvikling af børneomsorgsdagen fradrages børneomsorgsdagstimer svaren- de til den tjenestetid, som den pågældende skulle have udført på børneomsorgs- dagen, jf. vagtplanen. Den ansattes tjenestetidsregnskab tilskrives et tilsvarende antal normtimer.

Vilkår om sygdom og afspadsering, jf. § 6, stk. 3, er tilsvarende gældende for sygdom og børneomsorgsdage.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto. Hvis børneomsorgsdagene ikke afholdes, sker der in- gen reduktion i fritvalgskontoen. Hvis der ekstraordinært er udbetalt et beløb til medarbejderen, hvorved fritvalgskontoen kommer i minus, kan dette ved medar- bejderens fratræden udlignes ved modregning i løn og/eller feriegodtgørelse.

§ 16 – Graviditet, adoption og orlov

Stk. 1. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og ind- til 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Stk. 2. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov"

Stk. 3. Udover de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren løn under fravær i indtil 13 uger (forældreorlov).

Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalin- gen.

Løn i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet af- tales.

Løn i disse 13 uger svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i peri- oden.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Såfremt dagpengesatsen ned- sættes, reguleres den udbetalte løn tilsvarende.

Forældrene kan holde forældreorlov samtidig med betaling.

Stk. 4. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.

Stk. 5. For at forøge kvindelige medarbejders samlede pensionsindbetaling indføres et særligt pensionsbidrag under de 14 ugers barselsorlov.

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget fremgår af bilag om grundlag for beregning af DIS hyre. Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

§ 17 – Elever

Stk. 1. Såfremt rederiet ønsker at ansætte elever, optages forhandlinger – uden kon- fliktret – om konvertering af nuværende elevbestemmelser i overenskomsten mel- lem HORESTA og HK til arbejde på DIS-registreret skib.

Stk. 2. Mindstebetalingssatserne for elever fremgår af særskilt hyre- og pensionsbilag Stk. 3. For elever ved Scandlines A/S finder DIS-aftale mellem Scandlines og HK/Privat

anvendelse.

Stk. 4. Hvis et rederi ansætter elever i henhold til ovenstående stk. 1, vil elever, der er omfattet af overenskomsten, blive omfattet af pensionsbestemmelsen heri, når de fylder 20 år, samt har opnået 2 måneders anciennitet.

Elever, der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 har krav på pension efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overenskomst, omfattes ikke af oven- nævnte.

§ 18 – Uniformer

Såfremt der kræves særlig virksomhedsuniform betales denne af virksomheden. Udgifter til vask og småreparationer afholdes af medarbejderen.

§ 19 – Regler for tillidsrepræsentanter

Det er et godt grundlag for succes, at der på virksomheden er et tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og medarbejdere. Tillidsrepræsentanten vil fremover være en central per- son i dette samarbejde.

I takt med ændringerne i arbejdsopgaver og arbejdsformer lægger medarbejderne mere vægt på at få indflydelse på deres egen arbejdssituation, hvilket er med til at skærpe ud- fordringerne og kravene til tillidsrepræsentanten.

Alt i alt vil tillidsrepræsentanten i fremtiden i høj grad være en central person i dialogen med arbejdsgiveren.

Stk. 1.

1.1. Hvor der på det enkelte skib er beskæftiget 6 organiserede medarbejdere, kan der vælges en tillidsrepræsentant, som er medarbejdernes repræsentant i dialogen med arbejdsgiveren.

1.2. Hvor der er beskæftiget 5 organiserede medarbejdere eller derunder under over- enskomstens område, kan der vælges en tillidsrepræsentant såfremt parterne er enige herom, og denne aftale kan kun igen bortfalde såfremt parterne er enige herom.

1.3. Hvor der er beskæftiget 20 organiserede medarbejdere, eller derover, under over- enskomstens område, kan der vælges en stedfortrædende tillidsrepræsentant til at virke under den ordinære tillidsrepræsentants fravær af længere varighed på grund af sygdom, ferie, kursusdeltagelse eller lignende.

Stedfortræderen skal opfylde samme betingelser for valg som tillidsrepræsentan- ten, jf. stk. 2. Den stedfortrædende tillidsrepræsentant er under sit virke som fun- gerende tillidsrepræsentant omfattet af samme beskyttelsesregler, som er gælden- de for den ordinære tillidsrepræsentant.

Stk. 2.

2.1. Tillidsrepræsentanten og eventuelt stedfortrædende tillidsrepræsentant vælges af og blandt de organiserede medarbejdere.

Repræsentanterne, der kan være deltidsansatte, såfremt særlige forhold taler der- for, vælges blandt de medarbejdere, som har været ansat mindst 1 år. Elever og ungarbejdere kan ikke vælges.

2.2. En medarbejder kan kun vælges som tillidsrepræsentant for det sted, hvor den på- gældende er beskæftiget.

2.3. Beskyttelsen af tillidsrepræsentanten indtræder, når valget skriftligt er meddelt arbejdsgiveren. Valget er dog ikke gyldigt før, det er godkendt af forbundet og meddelt Færgerederierne, hvilket skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.

2.4. Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

2.5. Organisationerne er enige om det ønskelige i, at flest mulige stemmeberettigede har været sikret mulighed for at deltage i valget.

2.6. Ved sin godkendelse garanterer forbundet, at alle stemmeberettigede har været sikret mulighed for at deltage i valget.

Stk. 3.

3.1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kolleger og sin organisation, som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde gode og ro- lige arbejdsforhold på virksomheden.

3.2. Når en sag kun vedrører en enkelt medarbejders personlige anliggender, bør disse løses direkte med ledelsen.

3.3. I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold kan tillidsrepræsentanten, når det ønskes, forlægge klager eller henstillinger for ledelsen.

3.4. Er tillidsrepræsentanten ikke tilfreds med ledelsens afgørelse, kan tillidsrepræsen- tanten anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræ- sentantens og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden be- stemmelse træffes af organisationerne.

3.5. Udførelsen af tillidsrepræsentantens hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for dennes arbejde. Såfremt tillidsrepræsentanten for at opfyl- de sine forpligtelser må forlade sit arbejde, må dette kun ske efter forudgående af- tale med ledelsen.

3.6. Efter aftale med ledelsen skal der, i den udstrækning arbejdets art og omfang til- lader det, gives tillidsrepræsentanten den nødvendige frihed til at deltage i

relevante kurser.

En nyvalgt tillidsrepræsentant, som ikke forud for valget har gennemgået kursus for tillidsrepræsentanter, skal hurtigst muligt efter valget gennemgå en sådan ud- dannelse.

3.7. En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Er- hvervsuddannelsesloven (voksenelev), kan fortsætte med at være tillidsrepræsen- tant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperi- oder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanter

• Inddrages i videst muligt omfang i forbindelse med ansættelser til faste stillin- ger og ved afskedigelser og opsigelser

• Kan deltage som bisidder ved udstedelse af advarsler, såfremt medarbejderen ønsker dette – TR modtager en kopi af advarslen

• Kan foretage forhandling af funktionstillæg for en personalegruppe

• Kan deltage som bisidder ved forhandling af personlige tillæg, såfremt medar- bejderen ønsker dette.

• Kan til enhver tid indhente oplysninger om nyansættelser og afskedigelser.

Disse tilsagn kan på intet tidspunkt være til hinder for ledelsens rettidige dispone- ring og kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling

Stk. 5.

5.1. Såfremt virksomheden påtænker at afskedige en tillidsrepræsentant, kontakter virksomheden sin organisation med henblik på en eventuel afholdelse af møde under organisationernes medvirken inden afskedigelse. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt.

5.2. En tillidsrepræsentant afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsen- tant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den på- gældende stilling forringes.

5.3. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelses- perioden, og inden forbundet har haft mulighed for at få afskedigelsen prøvet ved fagretlig behandling, medmindre der er lokal enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen fore- ligger inden opsigelsesperioden udløb.

5.4. Disse regler gælder dog ikke, dersom ledelsen foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af Funktionærlovens § 4.

5.5. Fastholder ledelsen afskedigelsen af en tillidsrepræsentant, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er arbejdsgiveren ud over løn- nen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.

5.6. Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af tillidsrepræsentantens eventuelle godtgørelse afgøres endeligt ved faglig vold- gift.

5.7. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Ar- bejdsretten.

5.8. Såfremt forbundet hævder, at afskedigelse af en tillidsrepræsentant er urimelig, kan der fremsættes krav om erstatning, respektive genansættelse i henhold til or- ganisationsoverenskomstens bestemmelser. Dette spørgsmål kan sammen med spørgsmålet om hvorvidt der foreligger tvingende årsager til afskedigelsen, be- handles under en og samme sag, ved en faglig voldgift.

5.9. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget i rederiet, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medar- bejderen opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.

Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Parterne er enige om, at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger Funk- tionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at det- te er til gunst for funktionæren.

Disse regler gælder dog ikke, dersom ledelsen foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af Funktionærlovens § 4.”

Stk. 6.

6.1. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er be- skæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medar- bejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled- ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op- datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

6.2. Ved afklaring af dette behov skal det lægges til grund, at den ophørte tillidsrepræ- sentant i den sammenhængende valgperiode ikke må have været afskåret fra at deltage i generel uddannelse som følge af varetagelsen af hvervet som tillidsre- præsentant. Hvis dette har været tilfældet, har den ophørte tillidsrepræsentant ret til at blive tilbudt at deltage i sådan generel uddannelse.

6.3. Ved generel uddannelse forstås den faglige opdatering, som tilsvarende medar- bejdere i samme afdeling gennemsnitligt har modtaget i valgperioden.

6.4. Medarbejderen deltager i sådan uddannelse uden fradrag i lønnen. Det er en for- udsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løn- tabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved deltagelse i sådan generel uddannelse kan der ydes støtte fra Kompetenceud- viklingsfonden.

Stk. 7.

7.1. Hvis de organiserede medarbejdere i virksomheden slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

7.2. I det omfang arbejdet tillader det, skal arbejdsgiveren, eller dennes stedfortræder efter xxxxxxxxx, give tilladelse til fornøden frihed for medlemmer af klubbens bestyrelse til at deltage i faglige kurser og samarbejdskurser for tillidsrepræsen- tanter.

7.3. På et for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå faglige bekendtgørelser til medlemmerne. Stedet aftales med arbejdsgiveren, som også modtager et eksemplar af de opslag, der opsættes.

7.4. Hvor der er mulighed herfor, stiller arbejdsgiveren lokaler til rådighed for klub- bens mødevirksomhed.

Stk. 8. Tillidsrepræsentanter modtager et årligt vederlag, som udbetales med ¼ pr. kvar- tal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.

Vederlaget fremgår af bilag om grundlag for beregning af DIS hyre og udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil modtage et årligt vederlag på kr. 5.400 (DIS-hyre).

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 50 personer eller derover vil mod- tage et årligt vederlag på kr. 9.400 (DIS-hyre).

Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget. Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres hvert år 1/1 på baggrund af gennem- snit i de seneste to kalenderår.

Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentanten modregnes dette i ovenstående vederlag.

§ 20 – Efteruddannelse

Stk. 1. Med det formål at fremme virksomhedens samlede kompetencer og medarbejder- nes faglige kvalifikationer samt medvirke til deres personlige udvikling opfordrer organisationerne til, at der arbejdes systematisk med såvel formel uddannelse som anden form for kompetenceudvikling på arbejdspladsen, både gennem det daglige arbejde, gennem kvalificering samt gennem efter- og videreuddannelsesaktivite- ter.

En systematisk planlægning understøtter arbejdet med at sikre en sammenhæng mellem uddannelsen og medarbejderens mulighed for at leve op til både nutidige og fremtidige jobkrav og derigennem til en forøgelse af kompetenceniveauet til gavn for produktiviteten og medarbejderudviklingen.

Derfor opfordres både virksomheder og medarbejdere til at tage et fælles ansvar for at opfylde virksomhedens kompetencebehov og medarbejdernes individuelle faglige og almenkvalificerende udvikling.

Organisationerne anbefaler, at der ved planlægningen tages udgangspunkt i med- arbejdernes jobmæssige situation, alder og anciennitet.

Stk. 2. Organisationerne anbefaler, at der i forbindelse med virksomhedens kompeten- ce- og medarbejderudviklingsaktiviteter gennemføres regelmæssige medarbejder- samtaler.

Organisationerne anbefaler endvidere, at der ved medarbejdersamtaler anvendes materiale til vejledning og strukturering f.eks. det, der er udviklet i regi af Ud- dannelsesfonden.

Stk. 3. Det anbefales, at der i virksomheden drøftes rammer og principper for en syste- matisk uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling. Sådanne rammer og principper bør fastlægges ud fra virksomhedens struktur, organisation og situati- on.

Drøftelserne anbefales, at ske i en eller flere af følgende regier:

• Imellem den enkelte medarbejder og virksomheden.

• I samarbejde med en uddannelseskontaktperson udpeget blandt medarbejderne.

• I et paritetisk sammensat uddannelsesudvalg.

• I samarbejdsudvalget.

Stk. 4. Deltager en medarbejder i arbejdsmarkedsuddannelser med løntabsgodtgørelse uden for normal arbejdstid, medregnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen på forhånd er aftalt med arbejdsgiveren.

Deltager medarbejderen i sin fritid i efter- og videreuddannelseskurser, betaler ar- bejdsgiveren evt. deltagergebyr og undervisningsmaterialer, såfremt det på for- hånd er aftalt med arbejdsgiveren.

Deltager medarbejderen i fjernundervisning aftalt med arbejdsgiveren, anbefales det, at det ved aftalens indgåelse fastlægges, hvorvidt og i hvilket omfang forbe- redelse og gennemførelse sker i arbejdstiden eller fritiden.

Deltager medarbejderen i branche- og virksomhedsrelevante efter og videreud- dannelser, har medarbejderen under fornødent hensyn til virksomhedens tarv ret til én uges frihed pr. år uden løn, når medarbejderen har været uafbrudt beskæfti- get i virksomheden i mindst 6 måneder.

Har medarbejderen været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 1 år, udre- der arbejdsgiveren kursusafgifter, transport og eventuelt løntab i det omfang, det offentlige ikke dækker udgifterne til relevante efter- og videreuddannelseskurser godkendt af HK og Scandlines Catering.

Organisationerne anbefaler, at der gives medarbejderne passende frihed til delta- gelse i sådanne kurser.

Stk. 5. Såfremt medarbejderne ønsker det, attesterer arbejdsgiveren medarbejdernes del- tagelse i bl.a. virksomhedens interne kurser og anden kvalificerende aktivitet.

For ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i rederiet i mindst 2 år og som op- siges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, lukning af rederiet eller andre hos rederiet beroende forhold, at de i opsigelsesperioden er berettiget til at deltage i et for den ansatte relevant kursus af indtil 3 ugers varighed indenfor f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår rederiet.

Rederiet dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til maksimum kr. 1.500,-.

Disse regler finder dog ikke anvendelse overfor ansatte, der er berettiget til efter- løn eller pension fra rederiet eller fra det offentlige.

Kompetencefonden

Fondens formål er at understøtte udviklingen af medarbejdernes kompetencer for at beva- re og styrke disses beskæftigelsesmuligheder.

Det er ligeledes fondens formål at yde tilskud til medarbejdernes selvvalgte kompetence- udvikling.

I tillæg hertil er det også fondens formål at yde tilskud til aftalt uddannelse, der er fastlagt i en konkret aftale mellem det enkelte rederi og medarbejderen.

Parterne er enige om, at indbetaling skal ske til en samlet/fælles kompetenceudviklings- fond i regi af rederiorganisationerne, såfremt en sådan oprettes. Alternativt skal beløbet indbetales til en mellem parterne etableret kompetenceudviklingsfond.

Parterne er enige om, at bidraget til den mellem parterne etablerede kompetenceudvik- lingsfond udgør kr. 520 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af parternes over- enskomst.

Parterne er enige om, at det særlige bidrag pr. arbejdstime (160 timer pr måned) til den eksisterende Kompetenceudviklingsfond forøges med kr. 0,05 til i alt kr. 0,20 pr. 1. marts 2017, og yderligere kr. 0,05 til i alt kr. 0,25 pr. 1. marts 2018.

Det særlige bidrag opkræves sammen med det bidrag til kompetenceudviklingsfonden, der i forvejen betales, men beløbet holdes separat således, at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres ligeligt til overenskomstparterne i fald midlerne ikke er for- brugt.

For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for løsarbejdere/reserver.

Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstpar- terne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.

§ 21 – Overenskomstens varighed

Overenskomsten træder i kraft fra 1. marts 2017 og kan tidligst opsiges til ophør med 3 måneders varsel til 29. februar 2020.

Grundlag for beregning af DIS hyre
(bruttolønninger, pensionssatser og aftalte nettobeløb)
Færgerederierne – HK/Privat – DIS
(Gældende fra 1. marts 2017)
Hyre pr. måned medmindre andet er anført:
PH = Pensionsgivende hyre
PR = Rederiets pensionspræmie
PS = Søfarendes pensionspræmie
Beregningsgrundlag for DIS-hyre (minimalløn)
Bruttolønninger, jf. § 10, stk. 1-2:
Voksne	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Løngruppe 1 og 2
Medarbejdere ansat til sæsonarbejde samt studerende og medarbejdere uden faglig uddannelse.	18.351,63	18.672,29	18.992,95
Løngruppe 3
Faglærte medarbejdere	19.851,63	20.172,29	20.492,95
	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Færgetillæg < 6 mdr.	1.191,10	1.209,85	1.228,61
Færgetillæg + 6 mdr.	1.485,82	1.509,22	1.532,62
Såfremt medarbejderen udelukkende arbejder på hverdag i tidsrummet kl. 08.00 – 17.30 samt lørdage 08.00 – 14.30 ydes ikke færgetillæg.
Unge under 18 år	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Unge under 18 år (ikke faglært)	9.606,60	9.790,98	9.975,36
Unge under 18 år (faglært)	11.259,59	11.443,97	11.628,35
	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Færgetillæg unge under 18 år	744,78	756,51	768,24

Såfremt medarbejderen udelukkende arbejder på hverdag i tidsrummet kl. 08.00 – 17.30 samt lørdage 08.00 – 14.30 ydes ikke færgetillæg.
Pensionsbidragsprocenter, jf. § 12, stk. 2:
		1. marts 2017
Samlet pensionsprocent		12,00
Heraf rederiets bidrag		8,00
Xxxxx medarbejderens bidrag		4,00
Pensionsbidrag til kvinder på barselsorlov, jf. § 16, stk. 5:
(omregnes ikke til nettobeløb)
		1. marts 2017
Samlet bidrag		2.040
Heraf rederandel		1.360
Xxxxx medarbejderandel		680
KVU-Studerende	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
x. xxxxxxxxxxx elevuddannelse	19.786,15	20.116,89	20.447,63
u. forudgående elevuddannelse	15.610,10	15.871,04	16.131,97
Vederlag til tillidsrepræsentanter, jf. § 19, stk. 8
Optjenes pr. kvartal fra 4. kvartal 2007 og udbetales ved udgangen af kvartalet (er af- talt i nettobeløb)
	1. marts 2017
Tillidsrepræsentanter med valg- grundlag på op til og med 49 personer.			5.400 kr. pr. år
Tillidsrepræsentanter med valg- grundlag på 50 personer eller derover			9.400 kr. pr. år

Protokollat vedrørende KVU-studerende

De i denne paragraf anførte bestemmelser gælder for studerende, der er omfattet af be- kendtgørelse om kortere videregående uddannelser på handelsskoler.

For de studerendes praktiske uddannelse udfærdiges en ansættelsesaftale, der ud over an- sættelsesvilkår beskriver indholdet i den praktiske del af uddannelsen.

Ansættelsesforholdet er omfattet af den almindelige ansættelseslovgivning, herunder Funktionærlovens og Ferielovens bestemmelser. I øvrigt gælder overenskomstens gene- relle bestemmelser vedrørende arbejdstid, overarbejde og pension.

KVU’ere med forudgående elevuddannelse inde for handels- og kontorområdet aflønnes som det fremgår af bilag om grundlag for beregning af DIS hyre. Satsen omregnes årligt til DIS efter principper aftalt mellem Færgerederierne og HK/Privat og fremgår af sær- skilte hyrebilag.

KVU’ere uden forudgående elevuddannelse inde for handels- og kontorområdet aflønnes i praktikperioden med mindstebetalingssatsen som fremgår af bilag om grundlag for bereg- ning af DIS hyre. Satsen omregnes årligt til DIS efter principper aftalt mellem Færgerede- rierne og HK/Privat og fremgår af særskilte hyrebilag.

For KVU-studerende under ny ordning med ikrafttræden august 2000 optages forhandling med henblik på drøftelser af regler vedrørende praktik- og ansættelsesforhold.

Protokollat vedrørende IT/EDB

Afgrænsning mellem IT/edb området og kontorområdet.

Inden for IT/edb området hører de funktioner, hvor medarbejderen har som speciale at ar- bejde med IT/edb.

Som eksempler på funktionsbeskrivelser inden for området kan nævnes:

1. Indtastning af data via terminal direkte til IT/edb-anlæg, internet.

2. Betjening af IT/edb-anlæg og servere samt perifere enheder til disse.

3. Overvågning af IT/edb-anlæg, servere, internet og netværk, sikring af hen- sigtsmæssig betjening og udnyttelse af IT/edb- produktionsudstyr.

4. Driftsplanlægning, produktionsafvikling og kontrol af data.

5. Design og analyse, programmering, implementering, fejl- og til- retning, samt dokumentation af software/internet

6. Tilretning og implementering af tredjepart software, herunder arbejde med operative systemer.

7. Projektledelse, projektafgrænsning og projektimplementering.

8. Konsulent, hotline og brugerservice i forbindelse med brugen af IT/edb.

9. Databiblioteksarbejde, internet- og databaseadministration.

10. Arbejde med og ansvar for IT/edb-sikkerhed og IT/edb- sikkerhedsimplementering.

Uden for IT/edb-området falder de funktioner, hvor medarbejderen i forbindelse med sit øvrige arbejde og på brugerniveau beskæftiger sig med f.eks. tekstbehandling, regneark, administrative systemer, CAD/CAM og Desktop Publishing.

Organisationerne anbefaler, at den personlige løn forhandles én gang årligt, under hensyn- tagen til de særlige krav, der stilles på edb-området.

På grund af udviklingen inde for IT/edb-området kan organisationerne anbefale, at IT/edb-medarbejdere gives mulighed for deltagelse i relevante efter- og videreuddannel- seskurser inden for dette område.

Organisationerne er enige om, at overarbejde inden for IT/edb-området kan være et speci- elt problem og anbefaler derfor, at overarbejde begrænses mest muligt med behørig hen- syntagen til virksomhedens tarv, samt at præsteret overarbejde afspadseres i videst muligt omfang.

Protokollat om Udviklingsfonden

Der er enighed om, at såfremt der mellem DA og LO indgås aftale om ændring af beløbet til udviklingsfonden, reguleres nærværende overenskomst i overensstemmelse hermed.

Protokollat om det rummelige arbejdsmarked

Overenskomstens parter er enige om, at beskæftigelsen af udsatte grupper på arbejdsmar- kedet skal fremmes. Parterne anbefaler, at der på virksomheden udarbejdes en politik om det rummelige arbejdsmarked som led i den generelle personalepolitik. Personalepolitik- ken anbefales at omfatte en seniorpolitik, en politik om sygefravær- og fastholdelse og en politik om inklusion af gravide på arbejdsmarkedet.

Protokollat om lokalaftaler

Der er mellem overenskomstens parter enighed om følgende vedrørende indgåelse af lo- kalaftaler:

Der kan mellem de lokale parter i virksomheden indgås lokale aftaler for medarbejdere omfattet af overenskomsten.

Disse lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

I tilfælde af opsigelse i henhold til ovenstående er det den opsigende parts pligt at foran- ledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, at lade sagen be- handle ved et organisationsmøde.

Lokalaftalen er – selv om udløbsdatoen er passeret – gældende indtil den dato, hvor der har været afholdt organisationsmøde og bortfalder herefter, såfremt der ikke kan opnås enighed om forlængelse/fornyelse.

Denne bestemmelse gælder ikke, hvor der er tale om lokalaftale/særbestemmelse, som er at betragte som overenskomstudfyldende.

ORGANISATIONSOVERENSKOMST 2017 – 2020

MELLEM

Færgerederierne OG

HK/Privat

Dansk Internationalt Skibsregister

Overenskomstens gyldighedsområde

Overenskomsten omfatter medarbejdere indenfor HK/Privats faglige arbejdsområde ansat på passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister jfr. § 3, stk. 2. i lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad for- pligter firmaet eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til ar- bejdsgiverens tillidsmand, falder dog uden for overenskomstens område.

De enkelte rederier har med Færgerederierne som Hovedorganisation indgået overens- komst med HK/Privat

Med mindre andet er aftalt i nærværende aftale, er det de enkelte overenskomster, der er gældende.

Lønforhold

Den i henhold til denne overenskomsts beregnede samlede månedlige bruttoløn, inklusive tillæg m.v. omregnes til nettohyre efter principper aftalt mellem HK og Færgerederierne. Lønnen fremgår af det til enhver tid gældende lønbilag.

Udligningsordning

For at den søfarende der er omfattet af Lov nr. 386 af 27. maj 2006 om beskatning af sø- folk, § 5, kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle, personlige skatte- fradrag tillægges nettohyren et beløb, som fremgår af det af Udligningskontoret for Dansk Søfart udstedte kompensationskort. Beløbet udbetales af rederiet samtidig med nettohyren for den pågældende måned.

Det er en forudsætning for eventuel godtgørelse for skattemæssige fradrag, at den søfa- rende giver de nødvendige oplysninger for Udligningskontorets beregning og kontrol af kompensationstillægget, derunder ved sin underskrift giver kontoret fuldmagt til hos skat- tevæsnet at søge de nødvendige oplysninger om den søfarendes skatteforhold.

Ved udbetaling af eventuel godtgørelse eller efterhyre, som ikke kan betragtes som DIS- indkomst, jfr. Lov nr. 386 af 27. maj 2006 om beskatning af søfolk, § 5, sker omregning til bruttohyre som fastlagt i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring til enhver tid gæl- dende bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjeneste for løn- modtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Organisationsbestemmelser

Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kol- lektive overenskomster, forpligter Færgerederierne og HK/Privat deres medlemmer til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejds- tagere organiserer sig inden for organisationernes organisatoriske rammer. Som organisa-

tionsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende aftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforhol- det og således ikke ud fra faglige motiver.

Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overens- komster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsre- præsentanter i henhold til de mellem Færgerederierne og HK/Privat til enhver tid gælden- de aftaler.

Såfremt der, uden noget forhold, er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordar- bejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser her- om afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtager er arbejdsgivernes tillids- mænd, kan af arbejdsgivere, efter samråd med den pågældende, kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation. Den arbejdsgiveren tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår. De interesserede ar- bejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der af- holdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.

Organisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisa- tionerne under påberåbelse af selskabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anpar- ter, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.

Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på. om, den pågældende medejer afskediges i henhold til almindelige ansættelsesret- lige regler.

Konfliktregler (Strejke - Lockout - Blokade)

Søfarende omfattet af nærværende overenskomst er ikke under lovlig konflikt i dansk havn forpligtet til at optage det arbejde, som er nedlagt af andre. I udenlandsk havn er be- sætningen frit stillet i så henseende, og eventuel nægtelse af at udføre sådant arbejde må ikke medføre afskedigelse eller forfølgelse af de pågældende.

Agter en part at iværksætte arbejdsstandsning, skal dette tilkendegives den anden part med særlig anbefalet skrivelse mindst 14 dage før arbejdsstandsningen agtes iværksat. Der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om beslutningen om iværksæt- telse af arbejdsstandsning mindst 7 dage, forinden denne iværksættes.

Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter organisationens love dertil kompetent forsamling og efter behørigt varsel.

Arbejdsnedlæggelse kan kun iværksættes i skibe, der ligger i dansk havn.

Sympatikonflikt kan varsles og iværksættes i henhold til dansk rets almindelige regler herfor.

Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlem- mer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.

Fagretlige regler for behandling af uoverensstemmelser.

I tilfælde af påstået brud på denne overenskomst afholdes på begæring fællesmøde mel- lem overenskomstens parter. Opnås ikke enighed på fællesmødet, kan sagen indbringes for Arbejdsretten.

Fællesmøder afholdes snarest og senest 3 hverdage efter begæring herom er fremsat, medmindre det påståede overenskomstbrud er ophørt forinden fællesmødets afholdelse.

I tilfælde af uenighed om fortolkning af denne overenskomst, afholdes på begæringsmæg- lingsmøde mellem overenskomstens parter. Opnås der ikke enighed på mæglingsmødet, kan sagen indbringes for faglig voldgift.

Hver part udpeger 2 medlemmer af voldgiftsretten. I forening udpeger parterne en op- mand. Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, udpeges denne af Arbejdsrettens for- mand. Opmanden leder voldgiftsrettens forhandlinger. Opnås ikke stemmeflerhed blandt voldgiftsrettens medlemmer, afgøres sagen af opmanden. Voldgiftsretten bestemmer hvil- ken af parterne, der skal betale sagens omkostninger.

Såfremt betalingsstandsning eller hensyn til liv, velfærd eller ære afgiver tvingende grun- de hertil, kan arbejdsstandsning iværksættes uanset ovenstående regler.

Opsigelser

Ved opsigelse af en medarbejder må vilkårlighed ikke finde sted. Ved opsigelse af en medarbejder skal årsagen angives på opsigelsen.

Antages opsigelsen af en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågælden- de virksomhed i mindst 9 måneder ikke at være begrundet i den søfarendes eller rederiets forhold, kan sagen indbringes for ovenstående voldgiftsret. Voldgiftsretten kan, såfremt opsigelsen ikke findes at være rimeligt begrundet i den søfarendes eller rederiets forhold, bestemme, at opsigelsen underkendes, medmindre samarbejdet har lidt væsentlig skade,

eller at rederiet skal betale en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettigede afskedigede arbejdstager. Godtgø- relsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gen- nemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.

Sager om påståede urimelige opsigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sa- ger, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af opsigelsen, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel

Såfremt der ved voldgiften indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig opsigelse, og den opsagte i henhold til lovgivningen har en anden retstilling end i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal retten efter påstand herom fra klageren lægge den på- gældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Samarbejdsaftale

Organisationerne vil fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsfor- hold i virksomhederne samarbejdsudvalg eller andre egnede organer.

Der må ikke fra nogens side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.

Principperne i den mellem LO og DA gældende Samarbejdsaftale af 9. juni 1986 er gæl- dende mellem overenskomstens parter.

Samarbejdsnævnet, jf. punkt 5 i ovennævnte Samarbejdsaftale består af repræsentanter fra overenskomstens parter.

Udviklingsfond

Rederiet indbetaler det til enhver tid mellem LO og DA aftalte bidrag til Udviklingsfon- den. Bidraget, som indbetales til HK/Privat, skal benyttes til uddannelsesformål for med- lemmerne.

Nye medlemmer

Ved optagelse af nye medlemmer i Færgerederierne bliver nærværende overenskomst umiddelbart gældende. I overensstemmelse med overenskomstens tekst om lønforhold omregnes bruttohyre til nettohyre. Andre bestemmelser, som ikke er omfattet af nærvæ- rende overenskomst fortsætter uændret til udløb.

Overenskomstens varighed

Denne overenskomst, med tilhørende protokollater, træder i kraft fra og med den dato, hvor registrering af færger i DIS tillades, jfr. § 8 i ændring af DIS-loven.

Overenskomsten kan opsiges til ophør med 3 måneders skriftlig varsel dog tidligst til den

29. februar 2020.

Selv om overenskomsten er opsagt, er parterne dog forpligtet til at overholde dens be- stemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne herom.

Kontrolforanstaltninger

1. Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmelser- ne i de kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. Kontrolforan- staltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuf- tigt formål. De må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke for- volde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper.

2. Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 2 uger inden de iværksættes.

3. Såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes, hvis den ikke iværksæt- tes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretnin- gen skal i så fald gives snarest muligt.

4. Finder lønmodtagerne, efter at være blevet underrettet om en kontrolforanstaltning, at betingelserne for iværksættelse af kontrolforanstaltningen ikke er eller har været opfyldt, kan de kræve den således opståede uoverensstemmelse behandlet fagretligt.

5. Uoverensstemmelser om iværksættelse af kontrolforanstaltninger behandles fagret- ligt i overensstemmelse med hidtidig praksis ved Arbejdsretten eller faglig voldgift.

Document Metadata

Table of Contents

LANDSOVERENSKOMST 2017 – 2020

Document Metadata