Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S

Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S

4/0000-0000-0000/TIF/

Den 24. august 2008 meddelte Roskilde Bank A/S, at Danmarks Nationalbank (i det følgende Nationalbanken) og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser (i det følgende Det Private Beredskab) – gennem en nyetableret bank (Bankaktieselskabet af 24. august 2008, i det følgende Den Nye Bank) – har tilbudt at købe alle aktiver og overtage al gæld og andre forpligtelser, bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, fra Roskilde Bank A/S. Overtagelsen kommer efter, at det i en gennemført salgsproces ikke er lykkedes at få et bud på hele eller dele af Roskilde Bank.

Overtagelsen udgør en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.[1]

Spørgsmål omkring statsstøtte indgår ikke i Konkurrencestyrelsens behandling af anmeldelsen af fusionen, men henhører under Europa-Kommissionens kompetence.[2]

Fusionsparterne

Roskilde Bank er en bank med 24 filialer samt egen erhvervs-, udlands- og investeringsafdeling. Banken har 650 medarbejdere. Bankens markedsområde er det meste af Sjælland, og banken har hovedkontor i Roskilde. Roskilde Bank er en af de mellemstore banker i Danmark. Roskilde Bank er børsnoteret og ejes af ca. 33.000 aktionærer.

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution etableret ved lov og har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbankens overskud overføres til staten.

Det Private Beredskab er en forening stiftet af Finansrådet og har 137 pengeinstitutter som medlemmer. Foreningens formål er at medvirke til, at nødlidende banker, sparekasser og andelskasser som alternativ til konkurs afvikles ved en anden banks overtagelse. Foreningen har ikke andre aktiviteter. Beredskabet blev dannet i juni 2007, og det er første gang, det er aktiveret.

Den Nye Bank har til formål[3] at drive bankvirksomhed, værdipapirhandel og anden ifølge banklovgivningen tilladt virksomhed med henblik på at sikre det bedst mulige økonomiske udbytte af afviklingen af den overtagne virksomhed.[4]

Transaktionen

Roskilde Bank overdrager – i overensstemmelse med § 246, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed – samtlige aktiver og al gæld til Den Nye Bank.[5] Bestyrelsen i Den Nye Bank vil bestå af fire medlemmer udpeget af Nationalbanken, to medlemmer udpeget af Det Private Beredskab, samt Roskilde Banks nuværende medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Roskilde Banks nuværende medarbejdere vil overgå til Den Nye Bank. Derudover stiller Danske Bank, Nordea og Nykredit en række erfarne kreditmedarbejdere til rådighed for Den Nye Bank. Disse medarbejdere vil være underlagt de almindelige regler om tavshedspligt i den finansielle sektor.[6]

Overdragelsen er betinget af Finanstilsynets godkendelse og afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling i Banken.[7]

Jurisdiktion

Nationalbanken vil som hovedaktionær[8] have enekontrol med Den Nye Bank, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 3.

De deltagende virksomheder er Nationalbanken, hvis omsætning i 2007 var 15,7 mia. kr., og Roskilde Bank, hvis omsætning i 2007 var 2,6 mia. kr.[9]

De deltagende virksomheders samlede omsætning overstiger tærsklerne i konkurrencelovens § 12, stk. 1, og der er således tale om en anmeldelsespligtig fusion, som ikke må gennemføres, førend Konkurrencerådet har godkendt den, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 5.

Markedsbeskrivelse

I henhold til gældende praksis kan pengeinstitutternes aktiviteter opdeles i 3 markeder: Detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked.

Roskilde Bank er primært aktiv på detailbankmarkedet, men har også aktiviteter på engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked.

Nationalbanken er ikke aktiv på detailbankmarkedet, og der er således ikke et horisontalt overlap med Roskilde Bank på dette marked.[10] På engrosbankmarkedet er Nationalbanken aktiv som kontoholder for en staten tilhørende indlånskonto. Nationalbanken er som leverandør af likviditet til de danske pengeinstitutter og udsteder af statspapirer aktiv på det finansielle bankmarked.

Det Private Beredskab har – som forening – ingen aktiviteter på de tre markeder. Til gengæld har alle dets medlemmer aktiviteter på et eller flere af de nævnte relevante markeder. Medlemmerne kan imidlertid ikke øve direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes i Den Nye Bank, og der er på denne baggrund ingen overlap mellem Det Private Beredskabs og Den Nye Banks aktiviteter.

Detailbankmarkedet

I Konkurrencerådets afgørelse om Lokalbanksamarbejdet af 28. marts 2007 blev detailbankmarkedet defineret som omfattende bl.a. betalings- og opsparingskonti, ind- og udlån, boliglån, billån, betalingskort og netbank samt rådgivning vedrørende forsikringer, værdipapirhandel og pensionsopsparing til private kunder og små og mellemstore virksomheder med en balance på under 350 mio. kr. Afgørelsen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, som tiltrådte

rådets ”fastlæggelse af det relevante produktmarked i overensstemmelse med hidtidig praksis”.[11]

Denne afgrænsning af detailbankmarkedet kan efter Konkurrencestyrelsens vurdering også benyttes i denne sag. For så vidt angår det geografiske marked, har Konkurrenceankenævnet i kendelsen i sagen Lokalbankerne mod

Konkurrencerådet[12] fundet, at det relevante marked geografisk omfatter hele landet. Kommissionen har hidtil i sin praksis

fundet, at detailbankmarkedet, herunder det danske detailbankmarked, for privatkunder og små og mellemstore virksomheder er nationalt,[13] og at konkurrencen mellem detailkunderne fortsat foregår mellem de nationale banker.[14]

På dette grundlag afgrænses det geografiske marked nationalt til Danmark.

Engrosbankmarkedet

I fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[15] fandt Konkurrencerådet, at engrosmarkedet omfattede pengeinstitutternes tilbud til større virksomheder om indlån, udlån, likviditetsstyring, international og national betalingsformidling, rådgivning, bl.a. i forbindelse med virksomhedsopkøb, værdipapirudstedelse, afdækning af risici m.v.

Rådet fandt endvidere, at kunderne på engrosbankmarkedet udgjorde store virksomheder og institutionelle kunder. Disse kunder har andre behov end private og små og mellemstore virksomheder, da de ofte selv råder over en betydelig ekspertise og indsigt i dele af det finansielle område.

Konkurrencestyrelsen vurderer, at der i denne sag skal gælde en tilsvarende afgrænsning af engrosbankmarkedet. Da små og mellemstore virksomheder i sagen om Lokalbanksamarbejdet blev afgrænset til virksomheder med en balance under 350 mio. kr., vil store virksomheder således udgøre virksomheder med en balance på 350 mio. kr. eller derover.

For så vidt angår det geografiske marked har Kommissionen i fusionen mellem MeritaNordbanken og Unidanmark besluttet[16], at markedet er internationalt for store virksomheder. Tilsvarende har Konkurrencerådet i Danske Bank/RealDanmark fusionen fundet, at engrosbankmarkedet var internationalt.[17]

Konkurrencestyrelsen finder i den konkrete sag ikke anledning til at afvige fra tidligere praksis, og det lægges til grund, at det geografiske marked er internationalt.

Det finansielle bankmarked

Konkurrencerådet har i Danske Bank/RealDanmark fusionen fundet, at det finansielle bankmarked omfattede pengeinstitutternes handel med bl.a. værdipapirer, penge og valuta til og fra andre pengeinstitutter, børsmæglere m.v. Denne

praksis er i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger.[18] I fusionen behandlede rådet markederne for handel med værdipapirer, penge og valuta som separate produktmarkeder, idet rådet dog i et vist omfang også behandlede markederne under ét som følge af en række fælles træk.

Fælles for disse markeder er, at vilkårene for omsætning i betydelig grad er bestemt af forhold på de internationale markeder. Aktørerne består af centralbanker, penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglere og institutionelle investorer i Danmark såvel som i udlandet. De enkelte handler er som oftest store – adskillige mio. kr. – og forudsætter adgang til særlige handelssystemer og evne til at håndtere handel med værdipapirer samt valuta- og pengemarkedsinstrumenter. Det betyder, at det kun er de professionelle aktører, der kan begå sig på markederne.

Aktørernes roller på det finansielle bankmarked og motiverne for handel er dog forskellige. Pengeinstitutter køber og sælger værdipapirer og valuta på vegne af deres kunder og ved forvaltning af deres egne beholdninger. De handler desuden værdipapirer, valuta og pengemarkedsinstrumenter m.v. for at mindske risici for tab på de aftaler, som de indgår med kunderne og for at holde sig likvide. Nationalbankens rolle på markedet er at varetage den danske valuta- og pengepolitik samt at købe og sælge obligationer på vegne af staten. Det sker bl.a. gennem kreditgivning til penge- og realkreditinstitutter, køb og salg af valuta, indskudsbeviser, obligationer og skatkammerbeviser.

Konkurrencestyrelsen lader den endelige produktmarkedsafgrænsning for så vidt angår det finansielle bankmarked, herunder om markedet kan opdeles i de enkelte markeder for handel med værdipapirer, penge og valuta stå åben, da det ikke har betydning for vurderingen af fusionen.

Konkurrencerådet har i Danske Bank/RealDanmark fusionen – i lighed med Kommissionens beslutning bl.a. i MeritaNordbanken/Unidanmark fusionen – fundet, at det finansielle bankmarked geografisk synes at kunne afgrænses internationalt. Rådet fandt, at bevægelser på de udenlandske markeder øjeblikkeligt slår igennem i Danmark, og råderummet for markedsbevægelser, der afviger markant fra udlandet, ikke er til stede.

Konkurrencestyrelsen finder i denne sag ikke anledning til at afvige fra tidligere praksis, og det finansielle bankmarked kan derfor antages at være internationalt. Styrelsen lader den endelige geografiske markedsafgrænsning stå åben, da det ikke har betydning for vurderingen af fusionen.

Parternes stilling på de relevante markeder

Ved vurderingen af Den Nye Banks stilling på de relevante markeder er det indledningsvist hensigtsmæssigt at se på Roskilde Banks stilling på det samlede bankmarked, dvs. detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked under ét. Beregningen omfatter alene aktiviteter i Danmark. Da både engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked formentlig skal afgrænses bredere, jf. ovenfor, vil beregningen overvurdere Roskilde Banks stilling på markedet.

Markedsandele kan opgøres ud fra pengeinstitutternes omsætning[19] eller på baggrund af deres udlån.

Tabel 1: Roskilde Banks andele af danske pengeinstitutters aktiviteter i 2007

	Danske pengeinstitutter i alt (mio. kr.)	Roskilde Bank (mio. kr.)	Andel Roskilde Bank (pct.)
Omsætning	221.738	2.604	1,17
Udlån	2.360.048	32.551	1,38

Kilde: Finanstilsynet og Nationalbanken.

Note: I tabel 1 skelnes ikke mellem kundegrupper, da pengeinstitutter ikke laver en sådan opdeling i deres regnskaber. Tallene indeholder derfor både oplysninger om private, små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder. I pengeinstitutternes omsætning og udlån indgår tal for Nationalbanken.

Detailbankmarkedet

Som nævnt ovenfor er Nationalbanken ikke aktiv på detailbankmarkedet. En opgørelse af markedsandele vil således udelukkende gælde for Roskilde Bank.

I forbindelse med sagen om Lokalbanksamarbejdet bad Konkurrencestyrelsen i 2006 og 2007 de største pengeinstitutter i Danmark om at skønne over, hvor stor en del af deres omsætning og udlån i 2005, der vedrørte detailbankmarkedet. På baggrund af disse tal fandt styrelsen frem til, at pengeinstitutternes omsætning på detailbankmarkedet i 2005 udgjorde ca. 43 pct. af den samlede omsætning. På tilsvarende vis udgjorde pengeinstitutternes udlån til detailbankmarkedet ca. 53 pct. af det samlede udlån.

Med en antagelse om, at andelene udgør det samme i 2007, kan omsætning og udlån på detailbankmarkedet anslås. Med en forenklende antagelse om, at Roskilde Banks udlån og omsætning udelukkende kan henføres til detailbankmarkedet, kan markedsandele for Roskilde Bank i 2007 opgøres, jf. tabel 2. Det fremgår, at Roskilde Banks markedsandel på detailbankmarkedet således beregnet kan opgøres til ca. 3 pct.

Tabel 2: Skøn over markedsandele for Roskilde Bank på detailbankmarkedet i 2007

	Pengeinstitutter i alt (mio. kr.)	Roskilde Bank (mio. kr.)	Markedsandel Roskilde Bank (pct.)
Omsætning	87.699	2.604	3,0
Udlån	1.154.467	32.551	2,8

Kilde: Finanstilsynet samt egne beregninger på baggrund af oplysninger indhentet i sagen om Lokalbanksamarbejdet.

Note: Der er i beregningen ikke taget hensyn til, at Roskilde Bank har aktiviteter på engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked. Den beregnede markedsandel på detailbankmarkedet vil derfor være en smule overvurderet. Tallene er endvidere behæftet med nogen usikkerhed. For det første har de banker, som Konkurrencestyrelsen har spurgt, måttet skønne over, hvor stor en del af deres omsætning og udlån, der vedrører detailbankmarkedet. Dernæst er der anvendt andele for 2005 til at skønne over detailbankmarkedets omfang i 2007.

Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at tallene i tabel 2 giver et til dette formål tilstrækkeligt retvisende billede af Roskilde Banks markedsposition, og at usikkerheden ved beregningen ikke er så stor, at det har indflydelse på vurderingen i denne sag. Markedsandelen er sandsynligvis overvurderet, da en del af Roskilde Banks udlån og omsætning formentlig kan henføres til engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked, jf. nedenfor.

Engrosbankmarkedet

På engrosbankmarkedet er Nationalbanken alene kontoholder for en staten tilhørende indlånskonto til opbevaring af statens nettoprovenu. Kontoen indeholder provenuet af alle statens betalinger og salg af obligationer. Statens betalinger er udliciteret, og Nationalbanken byder ikke på disse licitationer. § 16 i Lov om Nationalbanken siger følgende: Banken modtager indbetalinger og foretager udbetalinger for staten. Statens tilgodehavende hos eller skyld til banken skal fremgå af bankens månedsbalancer.

Konkurrencestyrelsen har ikke tal for engrosbankmarkedets størrelse, men det er styrelsens vurdering, at denne aktivitet for Nationalbanken udgør en mindre del af aktørernes samlede aktiviteter på et internationalt engrosbankmarked.

For Roskilde Banks vedkommende har Konkurrencestyrelsen ikke tal for bankens omsætning og udlån på engrosbankmarkedet. Det vurderes dog, at banken har engagementer med enkelte kunder, der er tilstrækkeligt store til, at de skal rubriceres under engrosbankmarkedet. Disse kunder har bl.a. hørt hjemme i ejendomsbranchen.

Konkurrencestyrelsen vurderer, at Roskilde Bank er en meget lille aktør på engrosbankmarkedet. Bankens markedsandel på dette marked vil være meget mindre end 1,38 pct., som er bankens andel af de danske pengeinstitutters samlede aktiviteter, da banken primært har været aktiv på detailbankmarkedet.

Det finansielle bankmarked

Konkurrencestyrelsen er ikke i besiddelse af tal, der kan anvendes til præcist at beregne parternes markedsandele på det finansielle bankmarked.

Roskilde Bank

Xxxxxxxx har oplyst, at Roskilde Bank er aktiv på det finansielle bankmarked inden for både handel med værdipapirer, valuta og penge, men Roskilde Bank er ikke market-maker på hverken værdipapirer eller pengemarkedet og stiller ikke priser i interbankmarkedet på valutahandel. For så vidt angår værdipapirer optræder Roskilde Bank således alene med handel og rådgivning over for kunderne.

Roskilde Bank har en egenbeholdning af korte danske realkreditobligationer, samt en mindre beholdning af andre obligationer. Roskilde Bank har solgt obligationer på termin, alene til afdækning af risiko på indgåelse af kurskontrakter på ejerboliger over for kunder. Roskilde Bank har en mindre handelsbeholdning af aktier og investeringsbeviser samt anlægsaktier i sektorselskaber.

Roskilde Banks operationer i pengemarkedet har udelukkende til formål at afdække likviditetsbehovet og placere overskydende likviditet, og operationerne på valutamarkedet har primært til formål at afdække kundehandler, samt afdækning af de risici, der åbnes ved låneoptagelse i fremmed valuta. Roskilde Bank rådgiver kunder inden for handel med de ca. 20 mest gængse valutaer, og forretningsomfanget er her primært omkring terminsforretninger, dels som kundernes spekulative positioner eller som kommerciel afdækning.

For bankens egen regning tages der også positioner af begrænset størrelse inden for de nævnte forretningsområder.

For Roskilde Banks vedkommende er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at bankens position og styrke på det finansielle bankmarked er meget begrænset. Som det fremgår af tabel 1, er Roskilde Banks andel af de danske pengeinstitutters samlede aktiviteter 1,38 pct., og bankens størrelse på det finansielle bankmarked vil formentlig være mindre.

Ud over Roskilde Xxxxx beskedne aktivitet skyldes det, at der på det finansielle bankmarked er en større international deltagelse end på detailbankmarkedet. På det finansielle bankmarked er der flere udenlandske pengeinstitutter m.v. til stede, som er aktive med hensyn til handel med valuta og værdipapirer og som også stiller likviditet til rådighed for de danske pengeinstitutter.

Nationalbanken

Nationalbanken indtager en særstilling på det finansielle bankmarked. I modsætning til de almindelige pengeinstitutter er Nationalbankens sigte på markedet ikke kommercielt. Nationalbankens rolle er at føre pengepolitik med henblik på at sikre stabile priser i Danmark. Nationalbanken gennemfører i praksis pengepolitikken via penge- og realkreditinstitutterne (de såkaldte pengepolitiske modparter), da Nationalbanken så at sige agerer som disses bankforbindelse.

De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som dag-til-dag indskud (indskud på foliokonto) og deltage i Nationalbankens ugentlige markedsoperationer. I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 7 dage mod sikkerhed i værdipapirer eller placere likviditet i 7 dage ved køb af indskudsbeviser. Nationalbanken har endvidere i maj 2008 åbnet en midlertidig belåningsfacilitet, hvor penge- og realkreditinstitutter kan belåne særlige låneobligationer.

De fleste betalinger mellem pengeinstitutter i Danmark sker via konti i Nationalbanken. I praksis foregår det via Nationalbankens betalingssystem, Kronos. Foliokonto systemet anvendes således endvidere sammen med Kronos til at sikre, at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger.

Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten, der svarer til diskontoen. Nationalbankens pengepolitiske udlån forrentes med udlånsrenten, der svarer til renten på indskudsbeviser. Renten på udlån og indskudsbeviser er en syv-dages rente, som er lidt højere end foliorenten. Nationalbankens udlån sker kun mod sikkerhed i obligationer.

Forrentningen på Nationalbankens forskellige ind- og udlånsfaciliteter udgør sammen med diskontoen de pengepolitiske renter, som Nationalbanken anvender til at styre kronens kurs i forhold til euroen. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbanken ændrer alene renterne med henblik på at understøtte fastkurspolitikken. Andre hensyn end en fast kronekurs inddrages ikke i overvejelserne omkring de pengepolitiske renter. De institutter, som gør brug af Nationalbankens faciliteter, får dermed identiske rentesatser. Dette følger endvidere af de almindelige forvaltningsretlige principper om ligebehandling, som Nationalbanken er underlagt.

Nationalbankens pengepolitiske instrumenter er indrettet på en sådan måde, at de tilskynder penge- og realkreditinstitutterne til at handle likviditet indbyrdes i dag-til-dag markedet frem for at handle direkte med Nationalbanken.

Nationalbanken har således en ikke-kommerciel rolle på pengemarkedet. Nationalbankens aktiviteter er traditionelle centralbankopgaver og handler om at forfølge de penge- og valutapolitiske mål.

Nationalbanken har mulighed for at påvirke kursudviklingen ved at købe og sælge kroner på valutamarkedet. Denne brug af valutareserven giver (sammen med de pengepolitiske renter) Nationalbanken mulighed for at holde en stabil kronekurs.

Valutareserven består af obligationer og bankindskud i udenlandske banker samt guldreserven. Nationalbankens ageren på valutamarkedet sker således også af hensyn til fastkurspolitikken. Nationalbanken opererer således ikke ud fra et kommercielt hensyn på valutamarkedet.

Herudover optræder Nationalbanken på det finansielle bankmarked som udsteder af statsobligationer for staten. Nationalbanken har også danske statspapirer og realkreditobligationer i egen beholdning.

Vurdering

Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne.

På detailbankmarkedet vil fusionen ikke hæmme den effektive konkurrence betydeligt, bl.a. henset til Den Nye Banks lille markedsandel på under 5 pct. Samtidig er Nationalbanken ikke aktiv på dette marked.

Det nye ejerskab til Roskilde Bank kunne principielt skabe en risiko for, at medlemmerne af foreningen Det Private Beredskab i kraft af dennes ejerskab ville kunne få adgang til informationer om Den Nye Banks konkurrencemæssige adfærd, som de ellers ikke ville kunne komme i besiddelse af, og som de ville kunne udnytte til deres egen fordel i konkurrencen med Den Nye Bank. Den Nye Bank og dennes bestyrelse og ejere må imidlertid ikke videregive oplysninger om Den Nye Bank til tredjemand, jf. kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.[20] Det må derfor lægges til grund, at risikoen for konkurrenceskadelig informationsudveksling i praksis ikke er til stede.

På det finansielle bankmarked ville det principielt kunne give anledning til bekymring, at Nationalbanken er ”bank for bankerne” og at der med opkøbet af Roskilde Bank sker en vertikal integration. Spørgsmålet er, om Nationalbanken vil kunne give Den Nye Bank bedre vilkår end andre pengeinstitutter og derved forvride konkurrencen. Imidlertid fastsættes Nationalbankens rentesatser ved kreditgivning til penge- og realkreditinstitutter som led i bankens varetagelse af penge- og valutapolitikken og er ens for alle banker, hvilket også følger af almindelige forvaltningsretlige principper. Det samme gør sig gældende for Nationalbankens rolle som udsteder af statsobligationer, varetagelse af betalingsformidling mellem pengeinstitutter mv. På baggrund af det af parterne oplyste, finder Konkurrencestyrelsen derfor ikke, at den vertikale forbindelse mellem Nationalbanken og Den Nye Bank giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder.

Det horisontale overlap mellem Nationalbanken og Den Nye Bank på det finansielle bankmarked giver ikke anledning til bekymring, bl.a. fordi deltagernes roller er forskellige, og fordi Den Nye Banks markedsandel er meget lille på dette marked. Nationalbanken agerer ud fra hensyn til valuta- og pengepolitikken. Den Nye Bank er aktiv på det finansielle bankmarked, men med en meget lille markedsandel.

På engrosbankmarkedet giver det horisontale overlap mellem Nationalbanken og Den nye Bank heller ikke anledning til bekymring. Fusionsparterne har ikke en væsentlig markedsstyrke på det internationale engrosbankmarked. Roskilde Bank er en meget lille aktør på markedet, og fusionen medfører dermed kun en marginal ændring i aktørernes markedsstyrke.

Samlet set er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at den effektive konkurrence på hverken detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet eller det finansielle bankmarked hæmmes betydeligt som følge af fusionen.

Afgørelse

Den anmeldte fusion godkendes, da den ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk.

1. jf. stk. 2, 1. pkt.

Læs også pressemeddelelse

Noter

[1] Den 27. august 2008 kl. 13 offentliggjorde Konkurrencestyrelsen fusionen på sin hjemmeside og opfordrede samtidig tredjeparter til at komme med bemærkninger hertil senest den 28. august 2008 kl. 14. Styrelsen har modtaget to henvendelser fra tredjeparter, som imidlertid ikke har givet anledning til bekymringer for så vidt angår fusionens konkurrencemæssige virkninger på markederne.

[2] Se Kommissionens pressemeddelelse af 31. juli 2008, IP/08/1222: Kommissionen har godkendt den danske redningspakke for Roskilde Bank.

[3] Vedtægter for Bankaktieselskabet af 24. august 2008 § 1, stk. 3.

[4] Det er ejernes hensigt at afvikle bankvirksomheden, når dette kan ske på forsvarlig vis, jf. aktionæroverenskomstens præambel punkt C.

[5] Overdragelsesaftale af 24. august 2008. Den Nye Bank forventes efterfølgende at ændre navn til Roskilde Bank A/S.

[6] Lov om finansiel virksomhed kapitel 9.

[7] Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 1. september 2008.

[8] Vedtægter for Bankaktieselskabet af 24. august 2008 og Aktionæroverenskomst mellem Danmarks Nationalbank og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser.

[9] Selvom Det Private Beredskab er en af ejerne af Den Nye Bank, er det ikke en såkaldt deltagende virksomhed i fusionsretlig forstand, og dets eventuelle omsætning skal ikke regnes med ved omsætningsberegningen i konkurrencelovens

§ 12, stk. 1.

[10] Nationalbankens aktiviteter på detailbankmarkedet er begrænsede til de forretninger, den har med sine ansatte, hvilket er marginalt i forhold til hele markedet.

[11] Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 2. oktober 2007, Lokalbankerne mod Konkurrencerådet.

[12] Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 2. oktober 2007, Lokalbankerne mod Konkurrencerådet, pkt. 6.5.

[13] Jf. fx Kommissionens beslutning af 10. april 2000 i sag M.1910, Meritanordbanken/Unidanmark, pkt. 10ff, Kommissionens beslutning af 18. oktober 2005 i sag M.3894, Unicredito/HVB, pkt. 41, og Kommissionens beslutning af 27. juli 2001 i sag M.2491, Sampo/Storebrand, pkt. 13.

[14] Jf. Kommissionens undersøgelse af juli 2005, Financial Integration Monitor 2005.

[15] Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 8. november 2000.

[16] Kommissionens beslutning M.1910 – MeritaNordbanken/Unidanmark.

[17] Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 8. november 2000.

[18] Se bl.a. Kommissionens beslutning M.1910 – MeritaNordbanken/Unidanmark, pkt. 7.

[19] For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder er omsætningsberegningen defineret i § 8, stk. 1 i bkg. nr. 895 om beregning af omsætning i konkurrenceloven som summen af fem poster i resultatopgørelsen: 1) Renteindtægter m.v., 2) Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele, 3) Gebyr- og provisionsindtægter m.v., 4) Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v., såfremt disse samlet er positive, og 5) Andre ordinære indtægter. Bekendtgørelsen henviser dog til en historisk bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet. Der skelnes således ikke længere mellem ordinære og ekstraordinære poster, og

posten ”andre ordinære indtægter” er blevet afløst af posten ”andre driftsindtægter”. I forhold til definitionen i § 8, stk. 1 i bkg. nr. 895 giver det derfor ikke et helt præcist resultat at anvende Roskilde Banks regnskab for 2007. Usikkerheden er dog ikke større end, at 2007-tallene stadig vil give et retvisende billede af Roskilde Banks markedsstyrke i 2007.

[20] Det samme forhold gør sig gældende for de kreditmedarbejdere, som Danske Bank, Nordea og Nykredit har stillet til rådighed for Den Nye Bank.