Nyt fra Christiansborg
H-Consulting, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxx, xxx. 0000 0000
Nyt fra Christiansborg
Januar 2020
Finanslovsaftalen er i hus
I starten af december lykkedes det regeringen at indgå en finanslovsaftale med RV, SF, Enhedslisten og Alternativet. Det var derfor en meget tilfreds finansminister, der kunne præsentere finanslovsaftalen en sen mandag aften i Finansministeriet: ”Med finansloven for 2020 kan danskerne mærke, at der er kommet en ny regering, som prioriterer velfærd og den grønne omstilling. Som vi lovede før valget, lader vi pengene følge med, når der heldigvis kommer flere børn og ældre. Vi sikrer midler til, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Vi vil indføre minimumsnormeringer til vores børn, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, og modsat den tidligere regering vil vi investere i uddannelse. Og så er det en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer”.1
Finanslovsaftalen indeholder bl.a.:
▪ 500 mio. kr. i 2020 til at påbegynde arbejdet med at sikre minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
▪ 275 mio. kr. i 2020 til at sikre flere lærere i folkeskolen.
▪ Afskaffelse af uddannelsesloftet.
▪ 1.000 flere sygeplejersker.
▪ En styrket grøn omstilling.
▪ En styrket indsats mod social dumping – herunder skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft, styrket indsats på tungvognsområdet og kontrol med overholdelse af statslige arbejdsklausuler.
Finansloven er bl.a. finansieret ved:2
▪ Besparelser på statens konsulentforbrug.
▪ Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget.
▪ Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen.
▪ Stramning af beskatning af leasede firmabiler.
▪ Justering af skatteregler vedr. nedsættelse af gæld.
▪ Justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatningen.
▪ Genindførelse af afgiften på PVC-folier.
▪ Genindførelse af afgift på PVC og ftalater.
▪ Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice i forhold til gældende niveau.
▪ Indeksering af udvalgte punktafgifter.
▪ Forhøjelse af afgifterne på tobak.
▪ Forhøjelse af afgifterne på væddeløb og onlinekasino.
▪ Afgift på væsker til e-cigaretter.
▪ Tredobling af bo- og gaveafgift på generationsskifte.
1 Finansministeriet: ”Finanslovsaftale prioriterer velfærd og et mere grønt Danmark”, 2. december 2019.
2 Finansministeriet: ”Faktaark om finansiering af finansloven for 2020”, 3. december 2019.
▪ Fastholdelse af skat på fri telefon.
Du kan læse mere om finansieringen her, og du kan læse hele finanslovsaftalen her.
Finanslovsaftalen får kritik: Alle bliver fattigere
Finanslovsaftalen har fået kritik fra flere sider, fordi tal fra Finansministeriet viser, at alle indkomstgrupper oplever en indkomsttilbagegang som følge af aftalen. Det sker som konsekvens af, at finansloven indeholder en række afgifts- og skattestigninger, som betyder, at den disponible indkomst falder.
Kritikken kom bl.a. fra Liberal Alliances finansordfører, Xxx Xxxx Xxxxxx, der på Folketingets talerstol sagde, at Liberal Alliance ”stemmer imod denne finanslov. Den er usandsynlig dårlig. I en tid hvor det går fint i dansk økonomi, er det lykkedes Folketingets røde partier at sammenstrikke en finanslov, som gør alle fattigere”.3 Regeringen selv afviser kritikken. Socialdemokratiets finansordfører, Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, har således sagt, at man ikke alene kan ”fokusere på afgiftssidens konsekvenser for økonomien. Man bliver også nødt til at fokusere på, hvad det gør for de mennesker, der har mindst, de mennesker, der har det sværeste, når vi løfter vores velfærdsinstitutioners kvalitet”.4
Du kan finde tallene fra Finansministeriet, der viser, at alle indkomstgruppers disponible indkomst falder, her.
Folketinget har vedtaget finansloven for 2020
Finansloven blev 3. behandlet og vedtaget den 18.-19. december. Det skete efter timers lange debatter mellem partierne i Folketingssalen. Selve debatten startede kl. 9 i Folketinget den 18. december og sluttede 10 timer senere. Undervejs diskuterede partierne enkeltelementer fra finanslovsaftalen.
Den socialdemokratiske finansordfører, Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, lagde i sin tale vægt på, at finanslovsaftalen sikrer et løft af velfærden: ”Men det, vi lover, er, at vi i alt vores arbejde med al vores kraft vil bevæge os i den retning, som danskerne har stemt, nemlig mod bedre velfærd, mod en hurtigere, stærkere og mere vidtgående grøn omstilling, mod mere tryghed, mere lighed og et mere retfærdigt Danmark”.5
Venstres finansordfører, Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx, lagde omvendt vægt på de skatte- og afgiftsstigninger, der finansierer finansloven: ”Der er ingen garantier i politik. Men der er klare forskelle, og det viser den her finanslov jo meget tydeligt. Finansloven hæver skatter og afgifter for helt almindelige danskere. Venstre vil en anden vej. Vi vil have et skattestop. Finansloven kommer til at betyde, at færre tager et arbejde. Venstre vil en anden vej. Vi synes, at der er flere, der skal være en del af det arbejdende fællesskab”.6
Du kan læse alle ordførertaler fra 3. behandlingen af finansloven her.
Partierne har mulighed for at stille ændringsforslag til finansloven, ligesom de har mulighed for at bede om enkelte af regeringens ændringsforslag til afstemning. Det gjorde flere af de borgerlige partier brug af.
Venstre og De Konservative foreslog fx at tilbagerulle regeringens tredobling af arveafgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder, ligesom Venstre og Dansk Folkeparti foreslog at annullere de højere sociale ydelser til kontanthjælp- og integrationsydelsesmodtagere, som regeringen har aftalt at gennemføre.
Du kan finde partiernes ændringsforslag til finansloven her.
3 Folketinget: ”1. del af 3. behandling den 18. december 2019", 18. december 2019.
4 Folketinget: ”1. del af 3. behandling den 18. december 2019", 18. december 2019.
5 Folketinget: ”1. del af 3. behandling den 18. december 2019", 18. december 2019.
6 Folketinget: ”1. del af 3. behandling den 18. december 2019", 18. december 2019.
Bindende klimalov
Et bredt flertal har indgået en klimalov, der forpligter den til enhver tid siddende regering til at arbejde for virkeliggørelsen af 70 pct. reduktionsmålet i 2030. Klimaloven skal dermed bidrage til, at Danmark reducerer drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990 med 70 pct., samtidig med at Danmark når målet om klimaneutralitet i senest 2050.
Partierne har aftalt, at Danmarks klimamål ”skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles”.7
Klimaloven fungerer som en rammelov og skal følges op af en klimahandlingsplan i foråret. Handlingsplanen skal indeholde finansiering og konkrete virkemidler til at nå klimamålene.
Økonomisk Redegørelse: Fortsat vækst i dansk økonomi – men væksten aftager
Regeringen har fremlagt Økonomisk Redegørelse, som endnu engang understreger, at dansk økonomi er sund.8 Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur, beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden er faldet til et lavt niveau. Men økonomien er svækket i udlandet – særligt i vores nabolande Tyskland og Sverige. Og det vil påvirke Danmark og væksten, lyder det fra regeringen. Derfor forventer finansministeren, at væksten går ned i tempo de kommende år: ”Der er styr på de offentlige finanser i Danmark, og vi har fortsat udsigt til pæn fremgang i vores velstand. Dansk økonomi er grundlæggende sund, men vi kommer ikke udenom, at den globale økonomi er gået ned i tempo, og det vil uundgåeligt også påvirke vores økonomi”.9
Mens dansk økonomi er vokset med omkring 2,5 pct. om året i perioden 2015-2018, forventes en vækst på 2 pct. i 2019 faldende til omkring 1,5 pct. i 2020 og 2021. Samme forventning har regeringen til udviklingen i beskæftigelsen. Mens beskæftigelsen er steget med mellem 40.000-50.000 om året mellem 2015 og 2018, er forventningen, at beskæftigelsen stiger med lige over 30.000 i 2019 faldende til under 20.000 i 2020.
Du kan læse hele Økonomisk Redegørelse her.
Udvalgte nøgletal fra Økonomisk Redegørelse fremgår af tabellen nedenfor.
7 KEFM: ”Aftale om klimalov”, 6. december 2019.
8 Finansministeriet: ”Økonomisk Redegørelse”, december 2019.
9 Finansministeriet: ”Fortsat vækst i dansk økonomi”, 16. december 2019.
Myndighed under ATP skal administrere ny seniorpension
Partierne bag aftalen om seniorpension har aftalt, at det bliver en ny selvstændig myndighed under ATP, der skal administrere den nye seniorpension fra 1. januar 2021. Formålet er at sikre en så ensartet behandling af ansøgninger om seniorpension som muligt. Indtil den nye myndighed er på plads, bliver det kommunerne, der får ansvaret for at tilkende seniorpension.10
Regeringen har nedsat en ydelseskommission, der skal gentænke ydelsessystemet
Før folketingsvalget lovede Socialdemokratiet, at de ville nedsætte en ydelseskommission, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan et nyt ydelsessystem skal skrues sammen. Nu har regeringen nedsat kommissionen, der får til opgave at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet.11 Kommissionen får Xxxxxx Xxxxxx, professor og forskningsdirektør i VIVE, medlem af De Økonomiske Råds Formandskab, som formand.
Ved præsentationen af kommissionen sagde beskæftigelsesminister, Xxxxx Xxxxxxxxxxx, at han glæder sig til at modtage kommissionens anbefalinger. Ministeren sagde samtidig, at han ønsker en afløser for den tidligere regerings kontanthjælpsloft: ”Men løsningen er heller ikke bare at fjerne kontanthjælpsloftet, uden at erstatte det med noget andet. For kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, og der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Det er det diabolske dilemma, som Ydelseskommissionen skal hjælpe regeringen med at løse i det kommende år”.12
Ydelseskommissionen har fået kritik fra flere sider. Enhedslistens beskæftigelsesordfører har bl.a. kritiseret kommissionen, fordi regeringen lægger op til ikke at bruge flere penge samlet på ydelserne: ”Det betyder jo, at hvis vi skal sætte enkelte ydelser op for at få flere børn ud af fattigdom, så skal man på den anden side tage fra nogle andre, som er ramt af sygdom eller arbejdsløshed”.13 Samme kritik har SF rejst, mens de borgerlige partier mener, at ydelseskommissionen vil medføre højere offentlige ydelser til arbejdsløse udlændinge.
Kommissionen skal afslutte sit arbejde med afrapportering til regeringen ved udgangen af 2020. Du kan læse kommissoriet for ydelseskommissionen her.
Ny aftale: Dyre kviklån forbydes
Et bredt flertal af partierne på Christiansborg har indgået en aftale, der gør op med dyre kviklån. Med aftalen bliver der bl.a. indført et såkaldt ÅOP-loft, som forbyder alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 pct.
Dermed bliver der sat en stopper for de eksempler med lån med årlige omkostninger på mere end 800 pct. Aftalen indeholder også et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet.
Undervejs i forhandlingerne har partierne diskuteret, hvor ÅOP-loftet skulle ligge. SF ønskede fx et loft, der var på 15 pct. – og altså dermed noget lavere end de 35 pct.14 Men alligevel lykkedes det at lande en aftale mellem alle partier på nær Liberal Alliance og De Konservative.
Det var derfor også en tilfreds erhvervsminister, der kunne præsentere aftalen: ”Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i
10 Beskæftigelsesministeriet: ”Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte”, 17. december 2019.
11 Beskæftigelsesministeriet: ”Regeringen nedsætter Ydelseskommission”, 17. december 2019.
12 Beskæftigelsesministeriet: ”Regeringen nedsætter Ydelseskommission”, 17. december 2019.
13 Altinget: ”Røde partier raser over regeringens længe ventede ydelseskommission”, 17. december 2019.
14 DR: ”Efter uenighed om indgreb mod kviklån: Minister lander nu en aftale”, 19. december 2019.
uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU”.15
Beskæftigelsen tager et pænt nøk op i oktober
Danmarks Statistik har offentliggjort lønmodtagerbeskæftigelsen for oktober, som viser, at der i oktober kom 2.900 flere lønmodtagere i Danmark.16 Dermed er der nu 2.795.800 personer med et lønmodtagerjob i Danmark. Ved offentliggørelsen af tallene fra Danmarks Statistik glædede beskæftigelsesministeren sig over fremgangen, men understregede samtidig, at regeringen forventer en aftagende vækst i beskæftigelsen de kommende år: ”I oktober steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 2.900 personer. På resten af det europæiske arbejdsmarked er der rekordhøj beskæftigelse og historisk lav arbejdsløshed. Det viser den fælles beskæftigelsesrapport fra EU, og det skal vi være glade for. Men vi forventer, at tempoet på arbejdsmarkedet bliver mere afdæmpet de kommende år, og at fremgangen i beskæftigelsen gradvist vil aftage”.17
Du kan finde tallene fra Danmarks Statistik her.
Regeringen modtager forslag til at sikre lønvilkår ved bl.a. cabotagekørsel
Regeringen nedsatte i efteråret et lovforberedende udvalg, der skulle se på, hvordan man bedst kan implementere FH og DA’s fælles anbefalinger til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på vejtransportområdet. Det udvalg har i december afleveret sin betænkning med anbefalinger til, hvordan man kan sikre fair konkurrence og lige arbejdsvilkår på området.
Dét sker på Christiansborg i januar
Der venter flere vigtige forhandlingsforløb på Christiansborg i det nye år.
Boligministeren har i løbet af december forhandlet med partierne om en ændring af en særlig paragraf i boligreguleringsloven, som giver bl.a. udenlandske kapitalfonde – og andre investorer - mulighed for at sætte huslejen op på udlejningsejendomme efter gennemgribende renoveringer. Liberal Alliance har allerede forladt forhandlingerne. Partierne skulle have forhandlet videre umiddelbart efter, at Folketinget vedtog finansloven, men de forhandlinger blev aflyst og er nu udskudt til det nyet år.
Partierne venter også på at blive indkaldt til forhandlinger i det nye år om en klimahandlingsplan, en ny infrastrukturaftale og en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi. På Christiansborg bliver der talt om, hvornår partierne præcist bliver indkaldt til de forhandlinger, men det er stadig uvist.
Desuden venter partierne også på at få indblik i, hvad det er for en model for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, regeringen ønsker. For selvom statsministeren tidligere har sagt, at en model for en ret til tidlig folkepension ville være det første, regeringen ville kaste sig over, har regeringen endnu ikke fremlagt en model. Beskæftigelsesministeren har sagt, at regeringen vil præsentere sit forslag på den anden side af de kommende overenskomstforhandlinger, der starter i det nye år.
15 Erhvervsministeriet: ”Aftale om kviklån på plads”, 19. december 2019.
16 Danmarks Statistik: ”2.900 flere lønmodtagere i oktober”, 20. december 2019.
17 Beskæftigelsesministeriet: ”Beskæftigelsesminister Xxxxx Xxxxxxxxxxxx kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for oktober 2019”, 20. december 2019.