Indhold
Indhold
Kort over Region Syddanmark 4
1 Indledning 5
1.1 | Målgruppe 5
1.2 | Kommunal kontaktperson 5
2 Aftalens tilblivelse 6
3 Kobling mellem aftalerne 7
4 Samarbejdsaftalens struktur 8
Patientforløbsbeskrivelse 9
5.1 | | Samtykke 10 | ||
5.2 | | | Udvidet underretningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 10 |
5.3 | | | Kommuners ansvar og opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 10 |
5.4 | | | Praktiserende lægers ansvar og opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 10 |
5.5 | | | Regionens ansvar og opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 10 |
5.6 | | | Praktiserende børne- og ungdomspsykiatriske speciallægers ansvar og opgave . . . . . | 10 |
Henvisning 11 | |||
6.1 | | Hvem kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien 11 | ||
6.2 | | | Henvisningskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 11 |
6.3 | | | Henvisningskriterier til privat praktiserende speciallæger | |
i børne- og ungdomspsykiatri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 12 | ||
6.4 | | | Henvisningsguide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 12 |
6.5 | | | Frit sygehusvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 12 |
Visitation 13 | |||
7.1 | | Visitationsprocessen 13 | ||
7.2 | | | Visitationsproces hos privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri | 13 |
7.3 | | | Børn og unge i gråzonen mellem regionale og kommunale tilbud. . . . . . . . . . . . . . . | 13 |
7.4 | | | Misbrugsbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 13 |
7.5 | | | Visitation til private behandlingstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 14 |
Samarbejde under udrednings- og behandlingsforløbet 15 | |||
8.1 | | Samarbejdskonference 15 | ||
8.2 | | Udskrivningskonference/afsluttende netværksmøde 16 | ||
8.3 | | Samarbejde med privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri . . . 17 | ||
Akutte funktioner i psykiatrien til børn og unge 18 | |||
9.1 | | Konsultativ bistand 18 | ||
9.2 | | | Subakut vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 18 |
9.3 | | | Akut vurdering i almenpsykiatrisk skadestue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 18 |
9.4 | | | Akut indlæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 18 |
9.5 | | | Socialt betingede begivenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 18 |
5 Opsporing 10
6
7
8
9
Indhold
10 Folkeskoleundervisning – opgave og ansvar 19
11 Kapacitet og opfølgning 19
12 Elektronisk kommunikation 19
Bilag 1
Henvisningskriterier til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark 20
Bilag 2
Henvisningsguide 21
Bilag 3
Samarbejdsrelationer mellem Børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne
i Region Syddanmark 27
Bilag 4
Dagsordensskabelon 27
Region Syddanmark
Billund
Vejle
Fanø
Esbjerg
Vejen
Kolding
Fredericia
Middelfart
Nordfyn
Odense Kerteminde
Haderslev
Assens
Faaborg-Midtfyn
Nyborg
Svendborg
Tønder
Aabenraa
Sønderborg
Ærø
Langeland
Indledning 1
Der er indgået en fælles overordnet samarbejds- aftale på det psykiatriske område mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen i 2008. Aftalen er en generel aftale, der dækker alle områder indenfor psykiatrien. Samarbejds- aftalen er herudover indarbejdet i sundheds- aftalerne mellem Region Syddanmark og kom- munerne.
For at præcisere samarbejdet i forhold til mål- gruppen af børn og unge har Sundhedskoordi- nationsudvalget i Region Syddanmark besluttet, at der skal udarbejdes en supplerende regional aftale for samarbejdet omkring børn og unge.
Aftalen er indgået mellem børne- og ungdoms- psykiatrien, almen praksis, de privat praktise- rende speciallæger i børne- og ungdomspsy- kiatri og de 22 kommuner. Målet med aftalen er at sætte en fælles ramme for samarbejdet mellem de parter, der involveres, når et barn eller en ung får brug for psykiatrisk udredning og eventuel efterfølgende behandling. Hoved- formålet med aftalen er at skabe et smidigt og effektivt samarbejde til gavn for børnene, de unge og deres forældre.
Den regionale samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne i Region Syddanmark, almen praksis og praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri (her- efter den regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område) tager afsæt i den overordnede regionale samarbejds- aftale på det psykiatriske område, og bygger på de erfaringer, der er gjort i tidligere aftaler på børne- og ungeområdet. Med aftalen på børne- og unge-området er der udarbejdet en grundig beskrivelse og indgået aftale om sam- arbejde på tværs af sektorer.
Den regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område vil erstatte de hidtidige aftaler på området.
1.1 | Målgruppe
Den aldersmæssige målgruppe for den regionale børne- og ungdomspsykiatri og for privat prak- tiserende speciallæger i børne- og ungdoms- psykiatri er børn og unge til og med 19 år. For en uddybende beskrivelse af henvisningskriteri- erne se bilag 1.
Målgruppen for samarbejdsaftalen er børn og unge til og med 17 år, som formodes at have en sindslidelse, og som har behov for udredning og eventuelt et behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien.
I forhold til unge på 18-19 år, der tilhører mål- gruppen for den regionale børne- og ungdoms- psykiatri, gælder den overordnede fælles sam- arbejdsaftale. Her er der en særlig udfordring i forhold til snitfladen til kommunerne. Ved den unges overgang fra 17 til 18 år laves der for den enkelte unge konkrete aftaler mellem børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, den enkelte kommune og almen praksis om sikring af overgangen fra ung til voksen.
1.2 | Kommunal kontaktperson
Hver kommune udpeger en kontaktperson i forhold til børne- og ungdomspsykiatrisk afde- ling. Kontaktpersonen fungerer som indgang til kommunen i de tilfælde, hvor afdelingen er i tvivl om, hvem i kommunen der skal kontaktes.
Kontaktpersonen har ikke sagsansvar i forhold til den konkrete sag, men fungerer som vejle- der/guide for afdelingen for at sikre effektive forløb, og at henvendelsen ender det rigtige sted i kommunen.
2 Aftalens tilblivelse
Den regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område er udarbejdet medio 2009.
Arbejdsgruppen har bestået af:
■ Xxxxx Xxxx, afdelingsleder Vejle Kommune
■ Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, centerleder Esbjerg Kommune
■ Xxxxxx Xxxxxx, børn og ungechef Assens Kommune
■ Xxxxxxx Xxxxx, fagchef Fredericia Kommune
■ Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx, børn- og unge- overlæge, Odense Kommune
■ Xxxxxxxxx X. Xxxxxx, børn og familiechef Aabenraa Kommune
■ Xxxx-Xxxxx Xxxxxx, praktiserende læge, praksiskoordinator i psykiatrien, Esbjerg (Der er afholdt særskilt møde med
Xxxx-Xxxxx Xxxxxx den 27-05-2009)
■ Xxxxxxx Xxxxxxxx, praktiserende børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge, Odense (Der er afholdt særskilt møde med Xxxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx den 06-10-2009)
■ Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, oversygeplejerske Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense
■ Xxxxx Xxxxxxxxx, oversygeplejerske
Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Kolding
■ Xxx Xxxxxxxxx, ledende overlæge
Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Kolding
■ Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, afdelingschef Region Syddanmark (formand for arb.gruppen)
■ Lone Lander Stie, ac-konsulent
Region Syddanmark (sekretær for arb.gruppen)
■ Xxxxx Xxxxxx, specialkonsulent
Region Syddanmark (sekretær for arb.gruppen)
Udkast til aftalen er forelagt Det Administrative Kontaktforum den 18. juni 2009 og efter- følgende sendt i høring i perioden 1. juli-
1. september 2009.
Høringsparterne har været de 22 kommuner, almen praksis, privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri og somatik i Region Syddanmark
Aftalen er gældende fra 1. maj 2010.
Kobling mellem aftalerne 3
Den fælles overordnede samarbejdsaftale for det psykiatriske område er det fælles grundlag for samarbejdet mellem de 22 kommuner, den regionale psykiatri og almen praksis i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen giver den fælles ramme, der også gælder for børne- og ungeområdet.
Den regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område supplerer og præciserer de særlige vilkår, der gælder for børne- og ungeområdet i forhold til den over- ordnede generelle aftale.
De 2 aftaler skal ses i en sammenhæng.
4 Samarbejdsaftalens struktur
Den overordnede struktur kan opdeles i følgende faser:
• Opsporing
• Henvisning
• Visitation
• Undersøgelse
• Behandling/ Indsats/ Rehabilitering
De overordnede faser er illustreret ved et typisk patientforløb indenfor børne- og ungdoms- psykiatrien (Figur 1:patientforløbsbeskrivelse i Børne- og ungdomspsykiatrien – se næste side).
Samarbejdsaftalen bygger på de tre nationale fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelser: respekt, faglighed og ansvar 1.
De tre værdier er grundlæggende for det tvær- sektorielle samarbejde om det enkelte barn/den unge.
1 Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005): Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse.
5 Opsporing
Opstart på et patientforløb sker typisk ved, at voksne omkring barnet/den unge ser tegn på bekymrende adfærd hos barnet/den unge, eller ved at den unge af egen drift beder om hjælp. De voksne kan være forældre, familie, netværk, egen læge, sundhedsplejerske, pædagoger, lærere, PPR mv.
5.1 | Samtykke
Patienten skal give samtykke til, at de involvere- de parter må udveksle informationer. For børn og unge betyder dette generelt, at forældrene skal give tilladelse til udveksling af informatio- nerne. Børn og unge under 15 år skal løbende inddrages og informeres, i det omfang de vur- deres modne til at forstå indholdet og konse- kvenserne af behandlingen. Unge på 15-17 år har selvbestemmelsesret i forhold til behand- lingen, men forældrene skal fortsat inddrages, medmindre det konkret vurderes skadeligt for patienten.
I aftalen forudsættes det, at der er indhentet samtykke til udveksling af information mellem parterne.
5.2 | Udvidet underretningspligt Offentligt ansatte har en udvidet underret- ningspligt. Det betyder, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til forhold, der giver for- modning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretnings- pligten står altid over de almindelige regler om tavshedspligt for offentligt ansatte.
5.3 | Kommuners ansvar og opgave Kommunerne har til opgave at foretage en undersøgelse af barnets/den unges forhold, hvis der indkommer oplysninger, der peger i retning af, at der er behov for støtte, samt til at iværksætte en foranstaltning for barnet/den unge og familien, hvis det skønnes nødvendigt. Kommunerne har initiativpligt i forhold til at iværksætte indsatsen over for børnene.
Den praktiserende læge er en central person i forhold til børn/unge med en sindslidelse, hvor- for det er vigtigt, at kommunen indtænker den
praktiserende læge i arbejdet omkring barnet/ den unge. Den praktiserende læge bør inddra- ges tidligt i forløbet af hensyn til udveksling af viden til gavn for barnet/den unge.
5.4 | Praktiserende lægers ansvar og opgave
Den praktiserende læges rolle i opsporingsfasen er konsultation og primær udredning af barnet/ den unge, når der spores symptomer på en sindslidelse i forbindelse med lægebesøg. Den praktiserende læge tager kontakt til kommunen, hvis det er relevant i udrednings-/behandlings- forløbet.
5.5 | Regionens ansvar og opgave Børne- og ungdomspsykiatriens rolle i opspo- ringsfasen er at yde rådgivning og konsulent- bistand til henviser i primærsektoren ved behov herfor. Fagpersoner kan henvende sig til børne- og ungdomspsykiatrien og få afklaret om en aktuel sag hører hjemme på børne- og ung- domspsykiatrisk afdeling, inden der udarbejdes en eventuel henvisning.
De konkrete tilbud om rådgivning og vejledning er beskrevet på xxx.xxxxxxxxxx.xx. Herud- over tilbyder Psykiatrisk Informationscenter rådgivende samtaler, gruppe- og undervisnings- tilbud til brugere af psykiatrien og deres pårø- rende (xxx.xxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
5.6 | Praktiserende børne- og ungdomspsykiatriske speciallægers ansvar og opgave
I Region Syddanmark er der to privatpraktise- rende speciallæger i børne- og ungdomspsykia- tri. De har praksis i Odense. De praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har ambulatoriefunktion, hvor patienten mødes med speciallægekompetencer.
De praktiserende speciallæger i børne- og ung- domspsykiatri yder rådgivning i opsporingsfa- sen ved henvendelser fra fagpersoner i primær- sektoren. Praktiserende læge kan henvende sig til den praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og få afklaret, om en aktuel sag kan henvises til denne.
Henvisning 6
Korrekte og fyldestgørende henvisninger er væsentlige for en effektiv og smidig visitations- proces i børne- og ungdomspsykiatrien.
Henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling skal være velbegrundede og under- byggede med observationer og undersøgelser gennemført ved henviser. Formålet hermed er at give børne- og ungdomspsykiatrien et klart billede af barnets/den unges problemstillinger. Endvidere giver undersøgelserne børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling et fundament at bygge videre på.
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling sender et kvitteringsbrev for modtagelse af henvisnin- gen til henviser. Det kan eventuelt være i form af en e-mail. Der sendes en kopi af kvitterings- brevet til praktiserende læge, hvis denne ikke er henviser.
Det er i alle tilfælde henviser, der opretholder kontakten til den unge/forældrene under hen- visningsforløbet.
6.1 | Hvem kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien
Kommuner
Kommunale fagpersoner kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan f.eks. være sundheds- og socialforvaltninger eller pædago- gisk psykologisk rådgivning (PPR).
Den enkelte kommune har ansvaret for at hen- visningen er relevant og fyldestgørende.
Praktiserende læger
Praktiserende læger kan henvise til praktise- rende speciallæger og den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
Privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
Privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri kan henvise til den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
Andre sygehusafdelinger
Andre sygehusafdelinger har mulighed for at henvise patienter til børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling, såfremt de i forbindelse med andre undersøgelser får mistanke om, at barnet/den unge har en sindslidelse.
Det kan f.eks. være børneafdelingerne.
6.2 | Henvisningskriterier
Målgruppen for den regionale børne- og ung- domspsykiatri er børn og unge til og med 19 år. Barnet/ den unge skal derudover opfylde de regionale henvisningskriterier for at kunne blive henvist til børne- og ungdomspsykiatrien.
Henvisningskriterierne til børne- og ungdoms- psykiatrien er beskrevet i bilag 1: Henvisnings- kriterier.
Det forventes, at henviser foretager en grund- læggende udredning og beskrivelse af barnets/ den unges vanskeligheder som dokumentation for henvisningen.
Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af en pædagogisk psykologisk vurdering og/eller en socialfaglig undersøgelse.
6
6.3 | Henvisningskriterier til privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
Praktiserende læger har henvisningsret til prak- tiserende speciallæger i børne- og ungdoms- psykiatri. Oplysninger vedr. de praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri findes på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxx.xx. Her fremgår også særlige krav til henvisninger, kon- taktinformationer og ventetider.
Der er ikke specifikke henvisningskriterier til privat praktiserende børne- og ungdomspsykia- tere, men de forventes at følge kriterierne for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling (se bilag 1: henvisningskriterier).
Henvisninger til praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri skal på lige fod med henvisninger til børne- og ungdomspsykia- trien være velbegrundede og underbyggede med observationer og undersøgelser gennem- ført ved henviser.
6.4 | Henvisningsguide
For at hjælpe henviser til at lave en god henvis- ning, er der udarbejdet en henvisningsguide (se bilag 2: Henvisningsguide), der kan rekvireres på xxx.xxxxxxxxxx.xx. Henvisningsguiden bør benyttes ved henvisning til børne- og ungdoms- psykiatrisk afdeling og til de privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri for at sikre, at patienten vurderes og visiteres kor- rekt. Med udgangspunkt i det enkelte patient- forløb tages der stilling til, hvilke dokumenter der er relevante.
6.5 | Frit sygehusvalg
Frit sygehusvalg i Region Syddanmark giver henviser mulighed for at sende henvisningen
til den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, hvor udredning/behandling ønskes foretaget.
Region Syddanmark henstiller dog til, at henvi- ser sender henvisningen til den afdeling, som barnets/den unges hjemkommune har et nært samarbejde med (se bilag 3: Samarbejdsrelatio- ner mellem børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og kommunerne).
Visitation 7
7.1 | Visitationsprocessen
Praksis i børne- og ungdomspsykiatrien er, at alle skriftlige henvisninger vurderes for, om de er fyldestgørende eller åbenlyst mangelfulde, inden visiteringen påbegyndes.
Visitation af fyldestgørende henvisninger sker løbende.
Vurderer afdelingen, at den skriftlige henvis- ning ikke er fyldestgørende og/eller at barnet/ den unge ikke opfylder henvisningskriterierne, tager afdelingen telefonisk kontakt til henviser. Henviser orienteres om afvisning og begrundel- se herfor.
I denne forbindelse vurderes det, om der fore- ligger væsentlige oplysninger, der var udeladt i henvisningen. Der gives samtidig telefonisk konsultation til henviser med baggrund i det
foreliggende materiale, herunder eventuelt for- slag til mulige tiltag. Samtidig gives der vejled- ning om, hvorvidt der bør ske genhenvisning, hvis tiltagene ikke har den ønskede effekt. Den telefoniske dialog suppleres med et standard- brev, hvor præmisserne for afvisningen fremgår.
Henviser er ansvarlig for kontakten til barnet/ den unge/forældrene, og eventuelt andre involverede parter.
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling sender altid kopi af brevet til barnets/den unges prakti- serende læge.
Er henvisningen fyldestgørende og opfylder barnet/den unge henvisningskriterierne, indskri- ves barnet/den unge til udredning/behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling infor- merer samarbejdsparterne om indskrivning/ behandlingsopstart.
Ved behov inviterer børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling til en samarbejdskonference ved- rørende barnet/den unge. Invitationen sendes
til relevante parter fra de kommunale myndig- heder, praktiserende læge, familie og netværk.
7.2 | Visitationsproces hos privat- praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
Når den praktiserende læge har sendt henvis- ningen til den privatpraktiserende speciallæge, er det den unge eller barnets/den unges for- ældre, der selv henvender sig til speciallægen. Speciallægen indkalder herefter til indledende samtale. Hvis der efter gensidig enighed mellem speciallægen og den unge/barnets forældre skal iværksættes udredning/behandling, skal denne påbegyndes i umiddelbar forlængelse
af den indledende samtale.
7.3 | Børn og unge i gråzonen mellem regionale og kommunale tilbud
Ved kontakt med børn/unge, der ikke åben- lyst tilhører målgruppen for en indsats i enten det regionale eller kommunale regi, er det er vigtigt, at der etableres et tværsektorielt samar- bejde omkring barnet/den unge.
Samarbejdet bør etableres lokalt i forhold til den konkrete sag og involvere relevante parter, herunder praktiserende læge, kommunale og regionale medarbejdere med kontakt til barnet/ den unge.
Den instans, der har kontakten til barnet/den unge, har ansvar for at tage kontakt til andre relevante myndigheder og indkalde til et sam- arbejdsmøde, hvor den fremtidige indsats tilret- telægges.
7.4 | Misbrugsbehandling
Der er indgået lokale aftaler om samarbejdet omkring børn/unge med samtidig misbrug og sindslidelse 2. Der henvises til de lokale aftaler for nærmere beskrivelse af samarbejdet på om- rådet. Hvor der ikke er indgået lokale aftaler om samarbejdet, gælder de generelle retningslinjer fra den overordnede regionale samarbejdsaftale.
2 Der foreligger aftaler for Fyn, de sønderjyske kommuner, samt Kolding, Vejle og Fredericia Kommuner. I Vestjylland er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en samarbejdsaftale vedr. behandling af unge med dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk lidelse).
7
7.5 | Visitation til private behandlingstilbud
Region Syddanmark er underlagt lovgivning om undersøgelses- og behandlingsret på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Det betyder, at børn og unge under 19 år, som er henvist til psykiatrisk undersøgelse og/eller behandling i en af regionens børne- og ungdomspsykiatriske af- delinger, kan vælge at blive undersøgt/behand- let på privatsygehus eller -klinik, hvis ventetiden er mere end 2 måneder i offentligt regi i Region Syddanmark.
Behandlingsretten gælder, når undersøgelsen viser, at en hurtig behandling er nødvendig for at undgå forværring af lidelsen.
Kan regionens børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ikke opfylde udrednings- og behand- lingsretten på 2 måneder, visiterer psykiatri- staben i Region Syddanmark videre til private tilbud efter anmodning fra barnets/den unges forældre/den unge. Det er en forudsætning, at de private tilbuds aktuelle ventetider ikke over- stiger ventetiden i Region Syddanmark.
Kommunerne er forpligtiget til at samarbejde med de private behandlingstilbud på samme vilkår, som hvis undersøgelsen/behandlingen foregår i offentligt regi.
Samarbejde under udrednings- 8
og behandlingsforløbet
Kortlægning af barnets/den unges netværk er et væsentligt element i udredningsforløbet og skal sikre, at relevante ressourcepersoner ind- drages i forløbet i børne- og ungdomspsykiatri- en. Under udredningen og behandlingen spiller familie og netværk en væsentlig rolle, og de ind- drages og orienteres løbende igennem forløbet.
I opstarten af udredningsfasen orienterer kom- munen børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling om deres kendskab til igangværende behand- ling/indsats, som barnet/den unge benytter.
Kommunen orienterer løbende børne- og ung- domspsykiatrisk afdeling, hvis der sker ændrin- ger i den kommunale indsats for barnet/den unge under udrednings-/behandlingsforløbet.
Så tidligt som muligt i forløbet orienterer Bør- ne- og ungdomspsykiatrisk afdeling kommu- nen, hvis afdelingen forventer, at der vil være behov for efterfølgende kommunale indsatser. Det gælder også, selvom den psykiatriske ud- redning endnu ikke er færdig. Børne- og ung- domspsykiatrisk afdeling kan beskrive, hvilket indhold et tiltag til barnet/den unge skal have, men det er kommunens afgørelse, hvilke kon- krete tiltag der sættes i værk. Børne- og ung- domspsykiatriens principielle forslag til tiltag/ indsats/støtte skal begrundes ud fra barnets/ den unges diagnose, psykiatrisk status og prognose.
Kommunerne inddrages tidligt i udrednings- og behandlingsforløbet med henblik på en tværsektoriel vurdering af barnet/ den unge. Rettidig inddragelse er en vigtig faktor for at samarbejdet kan forløbe smidigt. Det er vigtigt, at kommunen og børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling koordinerer indsatsen omkring barnet/den unge ved at sikre at initiativer i et forløb sættes i gang parallelt i hvert regi, såle- des at sagsforløbet ikke forsinkes, fordi man venter unødigt på hinanden.
Jo før kommunen inddrages i behandlingsfor- løbet, jo hurtigere vil kommunen kunne igang- sætte en grundig socialfaglig undersøgelse
(§ 50-undersøgelse) og få afklaret barnets/den unges behov for en kommunal foranstaltning, under eller efter udrednings-/behandlingsforlø-
bet i børne- og ungdomspsykisk afdeling. Dette medvirker til at sikre et smidigt patientforløb og en glidende overgang mellem sektorerne.
Undervejs i patientforløbet skal børne- og ung- domspsykiatrisk afdeling ligeledes sikre en tæt dialog med de øvrige samarbejdsparter om- kring barnet/den unge.
8.1 | Samarbejdskonference Samarbejdskonferencen er en central del af det tværsektorielle samarbejde.
Samarbejdskonferencen afholdes efter behov, afhængig af det enkelte barns/den unges behov for en indsats efter endt udredning.
På samarbejdskonferencen afklares forventnin- ger primært i forhold til barnet/den unge og forældrene. Endvidere planlægges samarbejdet og opgavefordelingen mellem børne- og ung- domspsykiatrisk afdeling, den praktiserende læge, den kommunale myndighed, forældrene og eventuelt barnet/den unge og dennes net- værk.
Det vil afhænge af den konkrete sag og den faglige vurdering i børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling, hvilke mødedeltagere, der er rele- vante for samarbejdskonferencen.
På mødet deltager som minimum afdelingen og evt. barnet/den unge samt dennes familie.
Kommunen deltager med repræsentanter fra relevante afdelinger med viden og kompetence i forhold til sagen. Kommunerepræsentanterne medvirker for at indsatsen i hhv. børne- og ung- domspsykiatrien og kommunen koordineres og for at muliggøre og sikre en gensidig orientering undervejs i forløbet. Det er ligeledes hensigts- mæssigt at undervisningsstedet (jf. kapitel 10) deltager og fremlægger undervisningsstedets anbefalinger.
Den praktiserende læge inviteres altid til mø- derne. Såfremt den praktiserende læge ikke deltager i mødet, skal den praktiserende læge alligevel orienteres om afholdelse og udfald af samarbejdskonferencen.
8
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling vurde- rer, om det er relevant også at invitere barnets/ den unges netværk eller andre interessenter i forhold til barnets/den unges situation.
Samarbejdskonferencen forberedes af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, der udsender dagsorden. Kommunens repræsentanter kan ligeledes tage initiativ til afholdelse af samar- bejdskonferencen.
Mødeholder opfordres til at anvende en dags- ordenskabelon (se bilag 4: dagsordensskabe- lon). Samarbejdskonferencen kan eventuelt af- holdes som videokonference, hvis der foreligger mulighed herfor.
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling udar- bejder referat af mødet og sender dette til mø- dets deltagere. Af referatet fremgår eventuelle indgåede samarbejds- og mødeaftaler.
8.2 | Udskrivningskonference/ afsluttende netværksmøde
Ved afslutning af et behandlingsforløb oriente- rer og inddrager børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling familie og netværk, og ved indlagte varsles kommunen om færdigbehandlingsda- toen jf. aftalen om varsling i den overordnede samarbejdsaftale. Epikrisen udsendes til prak- tiserende læge og ligeledes til den involverede kommune.
Iværksættelse af indsats eller afslutning af pa- tientforløb sker formelt på et afsluttende net- værksmøde for ambulante patienter eller på en udskrivningskonference for indlagte patienter.
Deltagerkredsen for udskrivningskonferencen/ det afsluttende netværksmøde svarer til beskri- velsen under ”8.1 Samarbejdskonference” og mødet afholdes efter samme skabelon.
Den praktiserende læge inviteres altid med til udskrivningskonferencen/ det afsluttende net- værksmøde. Såfremt den praktiserende læge ikke deltager i mødet, skal den praktiserende læge alligevel orienteres om afholdelse og ud- fald af udskrivningskonferencen/det afsluttende netværksmøde.
Formålet med udskrivningskonferencen/det af- sluttende netværksmøde er at evaluere forløbet i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, drøfte udredningens og/eller behandlingens resultater og bidrage til, at der efterfølgende kan træffes beslutning om den videre indsats for barnet/ den unge og eventuelt dennes familie.
På udskrivningskonferencen/det afsluttende netværksmøde kan der alene træffes afgørelse om iværksættelse af tiltag, som deltagerne har klar bemyndigelse til.
Xxxxxxx afdelingen forslag til indsatser i kommu- nalt regi, skal de gives generelt uden henvisning til konkrete indsatser/foranstaltninger. Det vil altid være en kommunal afgørelse i den enkelte sag, hvilken indsats/ foranstaltning, der skal til- bydes barnet/den unge og dennes familie. Der er mulighed for at lave aftaler om, hvordan af- delingen aktuelt kan indgå i det enkelte forløb.
Afgørelse om iværksættelse af indsatser/foran- staltninger i kommunalt regi forventes ikke at blive truffet på udskrivningskonferencen, da en grundig socialfaglig undersøgelse (§ 50- under- søgelse) i visse situationer først iværksættes efter udskrivningskonferencen.
Udskrivningskonferencens konklusioner doku- menteres i et udskrivningsbrev til henviser og de parter, der er ansvarlige for iværksættelse af eventuelle efterfølgende indsatser.
8
8.3 | Samarbejde med privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
Praktiserende speciallæger i børne- og ung- domspsykiatri samarbejder med barnets/den unges netværk, kommunale samarbejdspartne- re og praktiserende læger under udrednings- og behandlingsforløbet. De praktiserende special- læger i børne- og ungdomspsykiatri stiller sig
til rådighed ved samarbejdsmøder og lægger gerne lokaler til. Det er forældre, netværk og kommunale samarbejdspartnere omkring bar- net/den unge, der koordinerer og indkalder til samarbejdsmødet.
Tidlig inddragelse af kommunen i udrednings- og behandlingsforløbet er vigtig. Kommunen og den praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri skal sikre en koordinering af
indsatsen, så initiativer sættes i gang parallelt
i hvert regi og patientens forløb derved ikke sin- kes unødigt.
De praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri kan deltage i udskrivnings- konferencer, hvor det er fagligt relevant, men det beror på speciallægernes vurdering, hvilke udskrivningskonferencer, de deltager i.
I særlige patientforløb samarbejder de praktise- rende speciallæger i børne- og ungdomspsykia- tri med Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense.
9 Akutte funktioner i psykiatrien til børn og unge
9.1 | Konsultativ bistand
De Børne- og Ungdomspsykiatriske afdelinger yder på døgnbasis telefonisk konsultativ bistand i akutte situationer. Der kan her gives råd og eventuelt foretages visitation. Alle sædvanlige henvisere kan benytte sig af denne funktion.
9.2 | Subakut vurdering
Alle børn og unge kan uanset henvendelses- måde efter vurdering få tilbudt en subakut tid i ambulatoriet, således at undersøgelse og be- handling iværksættes indenfor 1-2 døgn.
9.3 | Akut vurdering i almenpsykiatrisk skadestue
Alle børn og unge der henvender sig på de almenpsykiatriske skadestuer bliver modtaget og vurderet med henblik på behovet for akut hjælp, herunder akut indlæggelse.
9.4 | Akut indlæggelse
Akut indlæggelse - herunder tvangsindlæggelse
- af børn og unge forudsætter, at vagthavende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri har vurderet, at indlæggelse er nødvendig. Ved tvangsindlæggelse skal Psykiatrilovens bestem- melser være opfyldt.
Tvangsindlæggelser af unge foregår direkte på de ungdomspsykiatriske afdelinger. I Region Syddanmark døgnindlægges børn udelukkende i Kolding.
Oplysninger om kontaktinformation findes på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxx.xx.
9.5 | Socialt betingede begivenheder Hvis det efter en vurdering skønnes, at sociale begivenheder er væsentligste årsag til proble- merne, træder kommunen til. Om nødvendigt kontaktes den sociale bagvagt i bopælskommu- nen, som herefter er ansvarlig for de videre foranstaltninger.
10 - 12
10 | Folkeskoleundervisning | 12 | Elektronisk kommunikation |
– opgave og ansvar | Elektronisk kommunikation mellem kommuner, |
Kommunerne er ansvarlige for at tilbyde spe- | børne- og ungdomspsykiatri og almen praksis |
cialundervisning og specialpædagogisk bistand | vil blive iværksat efter planen i den fælles it- |
til børn og unge i den skolepligtige alder jf. Fol- | strategi mellem Region Syddanmark og de 22 |
keskoleloven. I forhold til de enkelte børne- og | kommuner. Regionen arbejder på at indføre |
ungdomspsykiatriske afdelinger er der indgået | arbejdsbesparende teknologi, herunder video- |
forskellige lokale aftaler med kommunerne om | teknologi. |
tilrettelæggelsen af undervisningen/bistanden | |
til børn/unge i psykiatrisk behandling. | |
For så vidt angår undervisning af børn og unge | |
over den skolepligtige alder, er det regionens | |
ansvar at tilbyde undervisning, der knytter sig til | |
indlæggelsesårsagen. | |
11 | Kapacitet og opfølgning | |
De nødvendige ressourcer i regionalt og kom- | |
munalt regi er vigtige for at sikre glidende | |
overgange og for at sikre barnet/den unge et | |
sammenhængende forløb. Samarbejdsparterne | |
fremsætter ønsker for nye tilbud og orienterer | |
hinanden om kapaciteten på møder i psykia- | |
trisk samordningsforum, målgruppeforum på | |
det børne- og ungdomspsykiatriske område og | |
på kommunemøder. | |
Samarbejdsparterne følger op på samarbejds- | |
aftalen ved at drøfte denne på de møder om | |
børne- og ungeområdet, der er aftalt i sund- | |
hedsaftalerne. | |
Den landsdækkende patienttilfredshedsunder- | |
søgelse i børne- og ungdomspsykiatrien måler | |
patienters tilfredshed med samarbejdet mellem | |
børne- og ungdomspsykiatrien og kommuner- | |
ne. Konklusionerne fra undersøgelsen drøftes | |
med kommunerne, så det tværsektorielle sam- | |
arbejde på det børne- og ungdomspsykiatriske | |
område løbende udvikles og forbedres. |
1 Bilag
Bilag 1:
Henvisningskriterier til børne- og ung- domspsykiatrien i Region Syddanmark Som hovedregel skal børn og unge med psyki- ske lidelser henvises til børne- og ungdoms- psykiatrisk afdeling, når de er alvorligt psykisk syge, eller den samlede problemstilling er for kompliceret til, at barnet/den unge kan få til- strækkelig hjælp hos den praktiserende læge eller i kommunen.
Principielt bør der altid henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, når der er mis- tanke om eller påvist psykoser, svære affektive lidelser, tvangstilstande, anorexia nervosa eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Des- uden skal der henvises, når børn og unge fore- tager alvorlige selvmordsforsøg, samt når der påtænkes behandling med psykofarmaka.
Målgruppen for det børne- og ungdomspsykia- triske speciale er patienter, som har svær sub- jektiv forpinthed, alvorlige adfærdsforstyrrelser eller svære symptomer på:
• psykiske lidelser forårsaget af misbrug
• skizofreni og andre psykoser
• affektive lidelser
• angst- og tvangslidelser
• psykisk betingede legemlige symptomer
• belastnings- og tilpasningsreaktioner
• spiseforstyrrelser
• personlighedsforstyrrelser
• psykiske lidelser hos mentalt retarderede
• gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt
• adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen, herunder hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser,
emotionelle forstyrrelser i barndommen, til- knytningsforstyrrelser og Tourette syndrom.
Fra Rapport om Børne- og ungdomspsykiatri, Sundhedsstyrelsen, oktober 2008
Bilag 2
Bilag 2:
Henvisningsguide
Guide til hjælp for både henviser og børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på at sikre, at patienten vurderes og visiteres korrekt.
Henvisning til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri En henvisning bør som minimum indeholde: | |
Dato: | |
Navn, direkte telefonnummer og mailadresse på henviser: | Navn: Direkte telefonnummer: Mailadresse: |
Henvisningen i resumé: | |
Hvem henvises? | Navn: Cpr-nr. Adresse: Telefonnummer: Mobilnummer: Mailadresse: |
Henvisningsårsag? Der henvises til børne- og ungdomspsykiatriens henvisningskriterier. | |
Resumé af hidtidige forløb | |
Aktuel problemstilling? | |
Forventninger og ønsker til undersøgelse og behandling? | |
Forældrenes holdning til henvisningen? | |
Hvilke tiltag har der evt. været overvejet? | |
2
En henvisning kan mere detaljeret indeholde: | |
Psykiatrisk anamnese | |
Debuttidspunkt: | |
Symptomer: | |
Adfærd: | |
Objektive indtryk: (stemningsleje, psykomotorik, formel og emotionel kontakt, tankeforstyrrelser, hallucinationer, vrangforestillinger, selv- mordstanker, sygdomsindsigt) | |
Dispositioner: | |
Barnets/den unges tidlige udvikling | |
Fødselskomplikationer: | |
Kontaktevne (øjenkontakt, social samspil, empati) | |
Sprog: | |
Affektion: | |
Kognitive evner: | |
Koncentrationsevne: | |
Motorik: | |
Sociale forhold | |
Opvækst: | |
Søskende: | |
2
Forældre: | |
Anbringelser uden for eget hjem: | |
Skolegang: | |
Uddannelse: | |
Arbejde: | |
Fritid: | |
Økonomi: | |
Partner: | |
Børn: | |
Boform: | |
Netværk: |
Somatiske sygdomme | |
Graviditetsproblemer? | |
Fødselsproblemer? | |
Hospitalsindlæggelser? (Tid, sted og diagnoser) | |
Kroniske lidelser? | |
Ulykker med hovedtraumer? | |
Epilepsisuspekte symptomer? | |
Tidligere og nuværende medicinering: | Tidligere medicinering: Nuværende medicinering: |
2
Hidtidige undersøgelser | Undersøgelse er foretaget hvornår? | Kopi af undersøgelse vedlagt (ja/nej) | |
Pædagogisk observation? | Dagpleje | ||
Børnehave | |||
Skole | |||
Fritidsforanstaltning | |||
Institution | |||
Psykologisk undersøgelse? | |||
Talepædagogisk undersøgelse? | |||
Fysioterapeutisk undersøgelse? | |||
(Børne-) psykiatrisk undersøgelse? | |||
Hospitalslæge- eller speciallæge- undersøgelse? | |||
Socialfaglig undersøgelse (§50-undersøgelse)? | |||
Andre relevante undersøgelser? |
Aktuel problemstilling | |
Henvisers analyse og konklusion af de observationer og undersøgelser, som er foretaget: | |
Aktuel støtte (specialundervisning, familiekonsulent, aflast- ningsfamilie m.v.) | |
Henvisers konklusion på effekten af den hidtidige indsats (fra såvel sygehus, som social- og undervisningssystemet) | |
Hvor viser vanskelighederne sig nu, og hvilke vanskeligheder oplever patienten og de professionelle som de vigtigste? | |
Henvisers vurdering af, hvorfor det primærkommunale system har brug for børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling? | |
2
Aftaler | |
Henvisers vurdering af barnets/den unges samt forældrenes medind- dragelse i og accept af henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk afd. | |
Eventuelle aftaler indgået med familien? | |
Forældrenes/den unges yderligere ønsker og samtykke til samarbejde med/indhentelse af oplysninger fra andre instanser | |
Stamoplysninger | |
Forældremyndighedsindehaver for den henviste | Navn: Cpr-nr.: Adresse: Telefonnummer: Hvem har forældremyndighed? Far Mor Fælles Andre |
Mor | Navn: Cpr-nr.: Adresse: Telefon privat: Mobiltelefon: Telefon arbejde: Mailadresse: Evt. samlever til mor? Navn: Mobilnummer: |
Far | Navn: Cpr-nr.: Adresse: Telefon privat: Mobiltelefon: Telefon arbejde: Mailadresse: Evt. samlever til far? Navn: Mobilnummer: |
Xxxxxxxxxx? | Ja Nej Sprog: |
2
Dagplejer/institution/SFO skole/uddannelsesinstitution | Navn: Adresse: Telefon: Kontaktlærer/-pædagog: Evt. bemærkninger: Navn: Adresse: Telefon: Kontaktlærer/-pædagog: Evt. bemærkninger: | ||
Egen læge | Navn: Telefonnummer: | ||
PPR-psykolog | Navn: Telefonnummer: Mailadresse: | ||
Kommunal sagsbehandler | Navn: Telefonnummer: Mailadresse: | ||
Søskende | Navn: | Alder: | Institution/skole: Evt. bemærkninger: |
Navn: | Alder: | Institution/skole: Evt. bemærkninger: | |
Navn: | Alder: | Institution/skole: Evt. bemærkninger: | |
Navn: | Alder: | Institution/skole: Evt. bemærkninger: | |
Den henvistes underskrift, hvis denne er fyldt 15 år, ellers underskrift fra forældremyndighedsindehaver: | Henvisers underskrift: |
Dato: Underskrift: | Dato: Underskrift: |
Dato: Underskrift: |
Henvisningen sendes pr. post til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller til den privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Praktiserende læger kan anvende de elektroniske patientsystemer, som det er tilfældet i dag, og blot sørge for at føje de ønskede oplysninger til på henvisningen.
Bilag
3 + 4
Bilag 3:
Samarbejdsrelationer mellem Børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne i Region Syddanmark
Kommuner som den enkelte afdeling har et nært samarbejde med.
B&U Augustenborg:
Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner
B&U Kolding:
Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner
B&U Esbjerg:
Varde, Fanø, Billund, Vejen og Esbjerg kommuner
B&U Odense:
Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nordfyns, Assens, Langeland og Ærø kommuner.
Jf. Region Syddanmarks psykiatriplan arbejdes der på at ændre optageområderne for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i henholdsvis Odense og Kolding.
Det forventes, at Nordfyns og Assens Kommune på sigt knyttes til afdelingen i Kolding.
Bilag 4: Dagsordensskabelon
Dagsorden for samarbejdskonference og net- værksmøder
1. Mødets formål og forløb
2. Information og status vedrørende patienten
a. Henvisningsårsag
b. Oplysninger om patienten
c. Foretagne undersøgelser
d. Diagnostiske overvejelser
e. Patientens behov for undervisning
f. Xxxxx xxxxxxxxxxxx
3. Patienten
4. Pårørende
5. Kommunale repræsentanter (kommunen skal stille med det antal og det niveau, som er nødvendigt i den enkelte sag)
6. Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling resumerer og søger enighed om, hvem der gør hvad hvornår.
7. Eventuelt
Fælles for punkt 3-5 er at give parterne mulig- hed for at komme til orde.
Beslutningsreferat sendes til mødedeltagerne hurtigst muligt efterfølgende.