Aftale om opsætning af adgang til data fra Tilbudsportalen for
Aftale om opsætning af adgang til data fra Tilbudsportalen for
[Aftalepart]
Generel information
Social- og Ældreministeriet, herefter Myndigheden, som er dataejer til data om sociale tilbud fra Tilbudsportalen (herefter data), giver på nedenstående vilkår brugsret til data.
Vilkårene accepteres ved enhver brug af data. Vilkårene reguleres af dansk ret.
Brugsret
Myndigheden giver en verdensomspændende, gratis, ikke-eksklusiv, og i øvrigt ubegrænset brugsret til data, som frit bl.a. kan:
• kopieres, distribueres og offentliggøres,
• ændres og sammensættes med andet materiale
• bruges kommercielt og ikke-kommercielt,
Vilkår
Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som om, at myndigheden godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.
Det skal sikres, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.
I udgangspunktet skal anvender af data benytte sig af enkeltopslag. Såfremt der er behov ud over enkeltopslag, skal dette forelægges myndigheden, som i samarbejde med anvender vil forsøge at finde en løsning. Dette vilkår er opstillet for at undgå skyggeregistre af data, som ikke indeholder opdateret data.
Kildeangivelse
Ved brug af data skal følgende angives: ”Indeholder data fra Tilbudsportalen, som benyttes i henhold til vilkår for brug af danske offentlige data.”.
Myndighedens rettigheder og ansvar
Data stilles til rådighed, som de er, og myndigheden har intet ansvar for hverken indhold, oprindelse, fejl og mangler eller nogen form for skade, der måtte følge af brug af data.
Myndigheden garanterer ikke den fortsatte tilrådighedsstillelse af data, og kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor.
Vedligeholdelse af data
For at sikre, at data vedligeholdes, og at der ikke opstår uoverensstemmelser angående de registrerede oplysninger, er parterne indforstået med, at data vedligeholdes i Tilbudsportalen. Opdager aftaleparterne således fejl i data fra Tilbudsportalen, rettes der henvendelse til
tilbudsportalens support med henblik på at få berigtiget oplysningen. Tilbudsportalens support kan kontaktes på mail: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Kontaktpersoner
Ved aftalens indgåelse er følgende kontaktpersoner:
For [Aftalepart]
Navn: | [Udfyldes af aftalepart] |
Stilling: | [Udfyldes af aftalepart] |
E-mail: | [Udfyldes af aftalepart] |
Telefon: | [Udfyldes af aftalepart] |
For Social- og Ældreministeriet:
Navn: | |
Stilling: | |
E-mail: | |
Telefon: |
IP-adresser ved kommunikation
Navn på system: | IP-adresse: |
[Udfyldes af aftalepart] | [Udfyldes af aftalepart] |
Det er anvenders ansvar at meddele ændringer i IP-adresser inden for 14 dage før IP- adressen tages i brug. Der garanteres ikke adgang, hvis anvender benytter ny IP-adresse som myndigheden ikke er informeret om.
Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.
Underskrifter
På vegne af [Aftalepart] [Navn udfyldes af aftalepa [Stilling udfyldes af aftalepart] Dato: [Udfyldes af afta Underskrift: | På vegne af Social- og Ældreministeriet: rt] Xxxxx Xxxxxxxx Xxx. Xxxxxxxxxx xxxxxx] Dato: Underskrift: |