EUROPA-PARLAMENTET
2004
2009
★★★
★ ★
★ ★
★★★
★ ★
Udvalget om International Handel
2.12.2008
ARBEJDSDOKUMENT
om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden
Udvalget om International Handel Ordfører: Xxxx Xxxx
DT\756628DA.doc PE416.472v01-00
DA DA
Økonomiske partnerskabsaftaler
I 2000 blev AVS-landene og EU enige om at indgå nye handelsordninger, der var forenelige med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler, og som erstattede den unilaterale ordning, der blev anvendt dengang, med handelspræferencer, som EU bevilgede til import fra AVS-landene.
Forhandlingerne om de nye økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) blev indledt i 2002 med det formål at være afsluttet senest den 31. december 2007 vel vidende, at WTO- fritagelsesklausulen, som dækkede de eksisterende handelsordninger mellem AVS-landene og EU, ville udløbe den 1. januar 2008. Eftersom de økonomiske partnerskabsaftaler sigter mod at bygge på og styrke den regionale integrationsproces i AVS-landene, har der fundet forhandlinger sted på regionalt plan med seks selverklærede regionale ØPA-grupperinger.
ØPA-forhandlingsprocessen involverede alle på AVS-plan for at identificere brede tværgående interesseområder, mens forhandlingernes specifikke emner af interesse blev afgjort og stadig afgøres på nationalt og regionalt plan.
Fristen den 31. december 2007 førte til en fragmentering af ØPA-forhandlingsblokkene og underminerede etablerede regionale integrationsmål, og konsekvensen blev meget forskellige tekster.
Vestindien var den eneste af de seks forhandlende AVS-grupper, som - den 16. december 2007 - indgik en "fuld" økonomisk partnerskabsaftale inden for den oprindelige tidsramme.
Da de andre forhandlingsprocesser sandsynligvis ikke ville udmunde i omfattende ØPA'er for alle AVS-partnerne/-regionerne, blev det bestemt at indgå foreløbige ØPA'er med fokus på handel med varer og forenelighed med WTO inden udgangen af 2007. I stedet skulle der indledes forhandlinger om omfattende ØPA'er i løbet af 2008. Til dato er der blevet paraferet en "fuld" ØPA med Cariforumlandene og syv foreløbige ØPA'er.
I Stillehavsområdet har kun Fiji og Papua Ny Guinea, regionens største økonomier, indgået interimsaftalen.
Foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler
"Foreløbige" økonomiske partnerskabsaftaler er aftaler om handel med varer, og de har til formål at værne om AVS-handel med Europa. Mens interimsaftaler kan anses for at være det første skridt i processen, så er de i juridisk henseende fuldstændigt uafhængige internationale aftaler, som ikke nødvendigvis fører til en fuld økonomisk partnerskabsaftale.
Det bør også bemærkes, at Parlamentets mulige godkendelse af en foreløbig ØPA ikke på forhånd siger noget om Parlamentets holdning til den omfattende ØPA, fordi indgåelsesproceduren vedrører to forskellige internationale aftaler.
Foreløbig økonomisk partnerskabsaftale mellem EU - Papua Ny Guinea og Republikken Fiji
PE416.472v01-00 2/7 DT\756628DA.doc
DA
Interimsaftalen mellem Papua Ny Guinea, Fiji og Det Europæiske Fællesskab blev paraferet den 14. december 2007. Disse to lande var de eneste af Stillehavslandene, som indgik aftalen, da de andre medlemmer af den regionale gruppe i Stillehavet har mindre handel med EU og derfor mente, at det var unødvendigt at indgå en interimsaftale, som næsten udelukkende omhandlede dette.
Fiji og Papua Ny Guinea indgik primært aftalen i håb om at beskytte deres sukker- og tunindustri, som ellers ville lide meget under den generelle toldpræferenceordning.
Kritik
Forhandlingerne om interimsaftalen blev mødt med meget kritik fra medlemmer af civilsamfundet og politikere fra Stillehavsområdet. Der kom hård kritik af EU's forhandlingsstrategi frem, navnlig omkring om det pres, der blev pålagt Fiji og Papua Ny Guinea, for at få landene til at underskrive interimsaftalen. De blev truet med at miste præferenceadgangen til det europæiske marked.
Regionale konsekvenser og implikationer for tredjepartsforbindelser
I henhold til kritikere af interimsaftalen er den regionale solidaritet mellem Stillehavslandene meget mindre. ØPA'erne har udviklet sig, efterhånden som hver regionale gruppe (på nær Cariforumlandene) blev opløst på grund af tidspresset og det generelle pres for at indgå interimsaftaler. AVS-landenes regionale gruppe i Stillehavet består af 14 østater med en blandet befolkning på 7 mio. mennesker. Stillehavslandene varierer meget mere end andre regioner, hvad angår størrelse og karakteristika. Den foreløbige ØPA kunne både svække politiske interesser i og det offentlige ønske om økonomisk integration i Stillehavsområdet.
Aftalen kan også have betydning for forholdet mellem Stillehavsområdet og dets tætteste og største handelspartnere, Australien og New Zealand. Den nuværende aftales bestemmelser om handel med varer kan virke hæmmende på fremtidige handelsaftaler med disse lande. F.eks. vil fremtidige handelskoncessioner, som Stillehavslandene og Australien bliver enige om (deres største handelspartner), også skulle tildeles EU. ØPA'en har derfor konsekvenser for fremtidige handelsaftaler mellem Stillehavsområdet og Australien og New Zealand. Pacific Agreement on Closer Economic Relations (PACER) kræver, at enhver aftale, der bliver indgået af Stillehavslandene med et andet udviklet land, skal drøftes med Australien og New Zealand, som næppe vil acceptere at blive udsat for forskelsbehandling.
Forhandlinger om en omfattende ØPA
Europa-Kommissionen håber på at indgå en omfattende økonomisk partnerskabsaftale med den regionale gruppe i Stillehavet i 2009, og forhandlingerne er i gang.
Ordføreren har følgende anbefalinger:
– der henviser til sine beslutninger af 25. september 2003 på den femte WTO-
DT\756628DA.doc 3/7 PE416.472v01-00
DA
ministerkonference i Cancún1, af 12. maj 2005 om evalueringen af Doharunden efter den afgørelse, der blev truffet i WTO's almindelige råd 1. august 20042, af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministerkonference i Hongkong3, af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers betydning for udviklingen4, af 4. april 2006 om evalueringen af Doharunden efter afholdelsen af WTO's ministerkonference i Hongkong5, af den 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt6, af
7. september 2006 om afbrydelsen af forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen7 (DDA), af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler, af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler og af 5. juni 2008 om forslaget til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og en ændring af forordninger (EF) nr. 552/97, nr. 1933/2006 og Kommissionens forordninger (EF) nr. 964/2007 og nr. 1100/2006,
– der henviser til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side,
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af april 2006, oktober 2006, maj 2007, oktober 2007, november 2007 og
maj 2008,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007) 0635),
– der henviser til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) og navnlig aftalens artikel XXIV,
– der henviser til ministererklæringen fra det fjerde møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha,
– der henviser til ministererklæringen fra det sjette møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,
– der henviser til rapporten og anbefalingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand, som blev vedtaget af WTO's almindelige råd den 10. oktober 2006,
– der henviser til FN's millenniumerklæring af den 8. september 2000, der opstiller
1 EUT L 77 E af 26.3.2004, s. 393.
2 EUT L 92 E af 20.4.2006, s. 397.
3 EUT L 285 E af 22.11.2006, s.126.
4 EUT L 292 E af 1.12.2006, s. 121.
5 EUT L 293 E af 2.12.2006, s. 155.
6 EUT L 298 E af 8.12.2006, s. 261.
7 EUT L 305 E af 14.12.2006, s. 244.
PE416.472v01-00 4/7 DT\756628DA.doc
DA
millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,
– der henviser til Gleneagleskommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,
A. der henviser til, at EU's eksisterende handelsforbindelser med AVS-landene indtil 31. december 2007, som gav sidstnævnte præferenceadgang til EU's markeder på ensidig basis, ikke var forenelig med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler,
B. der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler er WTO-forenelige aftaler, der har til formål at støtte regional integration og fremme den gradvise integration af AVS- økonomierne i verdensøkonomien og derved støtte den bæredygtige sociale og økonomiske udvikling af AVS-landene og bidrage til den generelle indsats for at udrydde fattigdom i AVS-landene,
C. der henviser til, at "foreløbige" økonomiske partnerskabsaftaler er aftaler om handel med varer, og de har til formål at værne om AVS-handel med Europa,
D der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler bør anvendes til at opbygge en langsigtet relation, hvor handel støtter udvikling,
E. der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise betyder, at handelspolitik bliver vigtigere end nogensinde for udviklingslandene,
F. der henviser til, at ØPA'en har fokus på handel med varer og WTO-forenelighed,
G. der henviser til, at samtlige konsekvenser for aftalens forpligtelser ikke er fuldt ud afklaret,
H. der henviser til, at konsekvenserne af aftalens forpligtelser for landet og regionen kan være meget omfattende,
I. der henviser til, at ØPA'en uomtvisteligt vil forme omfanget og indholdet af fremtidige aftaler mellem Papua Ny Guinea og Fiji og andre handelspartnere og regionens holdning i forhandlingerne,
J. der henviser til, at der har været et betragteligt pres på Papua Ny Guinea og Republikken Fiji for at få dem til at handle hurtigt og underskrive ØPA'en,
K. der henviser til, at den regionale gruppe i Stillehavet af AVS-lande består af 14 østater med en blandet befolkning på 7 mio. mennesker; der henviser til, at der blandt Stillehavslandene er langt større variation hvad angår størrelse og karakteristika,
L. der henviser til, at forbedrede handelsregler skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand,
M. der henviser til, at Støtte til Handel har til formål at støtte udviklingslandenes mulighed for at drage fordel af nye handelsmuligheder,
DT\756628DA.doc 5/7 PE416.472v01-00
DA
1. mener, at ØPA'en skal bidrage til øget økonomisk vækst, regional integration, økonomisk diversificering og nedbringelse af fattigdom;
2. minder om, at mens interimsaftalen kan anses for at være det første skridt i processen, så er den i juridisk henseende en fuldstændig uafhængig international aftale, som ikke nødvendigvis fører til en fuld økonomisk partnerskabsaftale;
3. understreger, at Parlamentets eventuelle godkendelse af en foreløbig ØPA ikke på forhånd forudbestemmer Parlamentets holdning til en godkendelse af en omfattende ØPA, eftersom indgåelsesproceduren vedrører to forskellige internationale aftaler;
4. påpeger, at Papua Ny Guinea og Republikken Fiji var de eneste medlemmer i Stillehavsområdet, som indgik aftalen, da de andre medlemmer af den regionale gruppe i Stillehavet kun har lidt handel med varer med EU;
5. minder om, at et ægte regionalt marked udgør et vigtigt grundlag for en vellykket gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale, og at regional integration og samarbejde er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling i Stillehavslandene;
6. minder om, at den regionale gruppe i Stillehavet er opløst, og at regional solidaritet er blevet meget mindre på grund af tidspres og generelt pres for at indgå interimsaftalen;
7. understreger, at gennemførelsen af ØPA'en skal tage hensyn til integrationsprocesserne i Stillehavsområdet;
8. understreger, at det er nødvendigt at undgå, at den foreløbige ØPA både svækker politiske interesser i og det offentlige ønske om økonomisk integration i Stillehavsområdet;
9. understreger, at forhandlingerne om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale med den regionale gruppe i Stillehavet er i gang, og at parterne håber på at afslutte dem i 2009;
10. påpeger, at aftalen også kan have konsekvenser for relationer mellem Stillehavsområdet og dets nærmeste og største handelspartnere, Australien og New Zealand, og at det skal undgås, at den nuværende aftales bestemmelser kommer til at fungere som en hindring for fremtidige handelsaftaler med disse lande;
11. minder om, at ØPA'en skal støtte Stillehavslandenes udviklingsmål, politikker og prioriteter - ikke kun i struktur og indhold, men også i måden, den gennemføres på;
12. minder om vedtagelsen i oktober 2007 af EU-strategien om støtte til handel med forpligtelsen til at øge den samlede handelsrelaterede bistand fra EU til 2 mia. euro årligt inden 2010 (1 mia. euro fra Fællesskabet og 1 mia. euro fra medlemsstaterne);
13. opfordrer til, at det tidligt afgøres, hvem der skal have en rimelig andel af ressourcerne til Støtte til handel og at disse midler hurtigt uddeles; understreger, at disse midler bør være yderligere ressourcer og ikke blot være EUF-bevillinger med et andet navn, at de skal være i overensstemmelse med Papua Ny Guineas og Republikken Fijis prioriteter,
PE416.472v01-00 6/7 DT\756628DA.doc
DA
og at udbetalingen af dem skal være rettidig, forudsigelig og passende i forhold til tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner;
14. giver udtryk for sin fortsatte støtte til en omfattende ØPA mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavsområdet;
15. understreger, at gennemførelsen af den fulde ØPA bør overvåges af et parlamentarisk organ, som på Europa-Parlamentets side består af medlemmer af Udvalget om International Handel og af Udviklingsudvalget for at sikre generel konsekvens i handels- og udviklingspolitik, og at dette parlamentariske organ bør samarbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne og AVS-landene, AVS-EU-Rådet og Den Blandende Parlamentariske Forsamling AVS-EU.
DT\756628DA.doc 7/7 PE416.472v01-00