Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S
Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S
Salgs- og leveringsbetingelser
Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Trelleborg Sealing Solutions Den- mark A/S (herefter "Trelleborg Sealing Solutions").
Hensigten er kort at oplyse om de vilkår, Trelleborg Se- aling Solutions benytter i forbindelse med leverancer af produkter (herefter "Produkterne") ud over, hvad der fremgår af gældende dansk lovgivning.
1 Aftalegrundlaget
1.1 Grundlæggende er alle leverancer fra Trelleborg Sealing Solutions omfattet af købeloven. Fra dette ud- gangspunkt påberåber Trelleborg Sealing Solutions sig kun de undtagelser, der er beskrevet nedenfor i disse betingelser, eller som er aftalt skriftligt i forbindelse med det enkelte køb. Således accepterer Trelleborg Se- aling Solutions ikke specielle købsbetingelser, som kø- ber har specificeret før eller efter udstedelsen af ordre- bekræftelsen, medmindre Trelleborg Sealing Solutions skriftligt har bekræftet dette.
1.2 Tilbud afgivet af Trelleborg Sealing Solutions bli- ver først bindende, når Trelleborg Sealing Solutions har modtaget købers accept og udstedt en ordrebekræf- telse. De af Trelleborg Sealing Solutions fremsatte til- bud er gældende i 30 dage fra afgivelse. Ordrebekræf- telsen samt disse almindelige betingelser udgør aftalen vedrørende købet af produkterne mellem køber og Trel- leborg Sealing Solutions.
1.3 Alle priser, der opgives af Trelleborg Sealing So- lutions, er baseret på disse almindelige betingelser og afspejler de begrænsninger, der er i Trelleborg Sealing Solutions' forpligtelser. Hvis køber ønsker at handle med Trelleborg Sealing Solutions på andre vilkår end på baggrund af disse almindelige betingelser, kan der træffes særlig aftale herom, og Trelleborg Sealing So- lutions kan afgive et revideret pristilbud.
2 Købesum
2.1 Købesummen for Produkterne er anført i ordrebe- kræftelsen og er inklusive moms og andre afgifter. Hvis der ikke i ordrebekræftelsen er anført en købesum, fin- der de på leveringsdagen gældende priser anvendelse. Trelleborg Sealing Solutions er dog berettiget til at ju- stere købesummen, hvis selskabets samlede omkost- ninger i forbindelse med fremstilling af varerne er ste- get pga. uforudsigelige omstændigheder, så som pris- stigninger på råmaterialer, elektricitet, skatter, afgifter osv.
3 Levering
3.1 Når leveringsvilkår og/eller leveringsklausuler for handlen er blevet aftalt, skal de fortolkes i overens- stemmelse med de INCOTERMS, der er gældende på tidspunktet for købet. Med mindre andet er aftalt, vil levering ske DAP INCOTERMS 2020. Trelleborg Sealing Solutions drager omsorg for afsendelse og vælger for- sendelsesmåden. Omkostning for forsendelsen sker for købers regning.
4 Reklamations- og undersøgelsespligt
4.1 Køber er forpligtet til at undersøge Produkterne grundigt ved modtagelsen. Der påhviler køber straks og senest 8 dage efter modtagelsen at meddele og be- skrive sådanne fejl og mangler ved Produkterne, som køber har eller burde have konstateret. Køber kan ikke senere påberåbe sig mangler, der kunne konstateres ved en sådan undersøgelse. Reklamation skal dog altid ske senest 3 måneder efter levering.
5 Kvantum
5.1 Trelleborg Sealing Solutions forbeholder sig ret til at levere ±10% i forhold til den bestilte mængde.
6 Betaling
6.1 Trelleborg Sealing Solutions' betalingsbetingelser er netto kontant, medmindre andet er specificeret på fakturaen. I tilfælde af forsinket betaling, dvs. betaling senere end 8 dage efter fakturadato, beregnes mora- renter i henhold til renteloven, dvs. med en rente sva- rende til Nationalbankens referencerentesats + 7%.
7 Ejendomsforbehold
7.1 I den udstrækning et ejendomsforbehold er lov- ligt i henhold til gældende lovgivning, forbliver varerne Trelleborg Sealing Solutions' ejendom, indtil betaling for disse har fundet sted.
8 Produkternes overensstemmelse med spe- cifikationer
8.1 Trelleborg Sealing Solutions garanterer, at Pro- dukterne er i overensstemmelse med de specifikatio- ner, der er nævnt i ordrebekræftelsen, inden for de to- lerancer, der er normale og sædvanligt anerkendte i branchen. Trelleborg Sealing Solutions garanterer ikke, at Produkterne er velegnede til specielle formål, med- mindre køber udtrykkeligt har nævnt dette i ordren, og dette er udtrykkeligt anført i ordrebekræftelsen.
9 Rådgivningsansvar
9.1 Trelleborg Sealing Solutions' rådgivning om Pro- dukternes anvendelighed på konkrete opgaver skal alene betragtes som vejledende. Da købers brug af Pro- dukterne ligger udenfor Trelleborg Sealing Solutions' kontrol, er Trelleborg Sealing Solutions uden ansvar for købers konkrete anvendelse af Produkterne. Trelleborg Sealing Solutions påtager sig endvidere ikke ansvar for skade eller tab, der beror på købers urigtige anvendelse eller usædvanlige brug af Produkterne.
10 Ansvar for mangler og forsinkelse
10.1 Trelleborg Sealing Solutions gør sit yderste for at levere fejlfri Produkter til tiden til alle kunder. Hvis dette undtagelsesvis ikke lykkes, påtager Trelleborg Sealing Solutions sig følgende ansvar: Op til et maksi- mum svarende til 25 % af købesummen for Produkterne
– eller hvis varerne skal leveres som delleverancer – svarende til 25% af købesummen for hver enkelt leve- rance, erstatter Trelleborg Sealing Solutions de doku- menterede direkte tab, køber har lidt pga. Trelleborg Sealing Solutions' levering af fejlbehæftede eller forsin- kede Produkter, forudsat at manglen eller forsinkelsen skyldes forsømmelse fra Trelleborg Sealing Solutions.
10.2 Trelleborg Sealing Solutions påtager sig således ikke ansvar for købers indirekte skader og tab, herun- der tab af produktion, tab af fortjeneste, tab pga. mar- kedsforstyrrelser eller andet driftstab, uanset om så- danne skader måtte kunne tilregnes Trelleborg Sealing Solutions.
10.3 Trelleborg Sealing Solutions' mangelansvar ophø- rer efter 12 måneder efter leveringstidspunktet.
10.4 Trelleborg Sealing Solutions hæfter ikke for fejl og mangler, der kan tilskrives transport, opbevaring, fejlagtig behandling eller i øvrigt forsømmelse hos an- dre end Trelleborg Sealing Solutions.
11 Produktansvar
11.1 Trelleborg Sealing Solutions er ansvarlig for ska- der forårsaget af defekter ved Produkterne i overens- stemmelse med Produktansvarsloven og de uskrevne produktansvarsregler.
11.2 Trelleborg Sealing Solutions er uden ansvar for enhver skade, som kan tilskrives urigtig anvendelse el- ler usædvanlig brug af Produkterne. Trelleborg Sealing Solutions er endvidere ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, medmindre Trelleborg Sealing So- lutions har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
11.3 Indtræder der et ansvar i medfør af foranstående, omfatter ansvaret dog ikke driftstab, tidstab og lig- nende indirekte tab. Med mindre andet er skriftligt af- talt, er ansvaret for tingsskade begrænset til kr.
2.500.000 per begivenhed eller serie af begivenheder, der udspringer af samme leverance.
11.4 Hvis tredjemand fremsætter krav mod køber om erstatningsansvar i henhold til produktansvarsreglerne, skal køber straks orientere Trelleborg Sealing Solutions herom. Køber skal friholde Trelleborg Sealing Solutions i det omfang, Trelleborg Sealing Solutions overfor tred- jemand pålægges ansvar udover foranstående ansvars- begrænsning.
11.5 Trelleborg Sealing Solutions og køber er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af Produk- terne. I et indbyrdes forhold mellem Trelleborg Sealing Solutions og køber gælder som nævnt i pkt. 12 dansk ret, og forholdet afgøres altid ved Sø- og Handelsretten i henhold til pkt. 13.
12 Force majeure
12.1 Hverken køber eller Trelleborg Sealing Solutions som leverandør kan påvirke uforudsete begivenheder. Derfor kan ingen af parterne være ansvarlig for mang- lende opfyldelse af aftalen pga. begivenheder, det ikke har været muligt at forudse (force majeure). Dette gæl- der dog kun i den udstrækning og så længe, disse be- givenheder forhindrer begge parter i at opfylde forplig- telserne i henhold til denne aftale. Følgende omstæn- digheder skal anses som fritagelsesgrund for såvel Trelleborg Sealing Solutions som køber, hvis de forhin- drer opfyldelsen af aftalen eller gør dens opfyldelse unødvendig byrdefyld: Faglige konflikter og andre ufor- udsete begivenheder så som ildebrand, krig, mobilise- ring eller indkaldelse til militæret i samme omfang, re- kvisition, beslaglæggelse, ændringer i forordninger, va- lutarestriktioner, oprør og borgerlig opstand, transport- mangel, almindelig materialemangel, restriktioner i for- brug af strøm og lign. og mangler eller forsinkelser ved leveringer fra underleverandører pga. enhver sådan omstændighed, der er nævnt ovenfor.
13 Forholdsregler for eksportkontrol
Køber accepterer og forpligter sig til at:
a.) ikke bruge varerne til noget formål forbundet med kemiske, biologiske eller nukleare våben, missiler, der er i stand til at fremføre sådanne våben, nuklear ek- splosiv aktivitet eller på nogen måde, der ville medføre, at TSS overtræder finansielle eller handelsmæssige sanktioner mod Iran eller enhver anden destination; b.) ikke eksportere, reeksportere, videresælge, levere eller overføre varerne til nogen destination eller part, der er underlagt FN, EU eller USA handelsembargoer, eller til nogen destination eller part, hvis det er kendt eller mistænkt, at varerne forventes at blive brugt til de formål, der er anført i lit. a.) ovenfor;
c.) overholde alle gældende eksport- og sanktionslove; d.) inkludere de samme vilkår i sin omgang med sine kunder; og
e.) acceptere fuldt ud at holde TSS skadesløs for alle omkostninger, udgifter, forpligtelser, tab, skader, krav, retssager (inklusive ubegrænsede advokatomkostnin- ger), som er påløbet eller tilkendt mod TSS, der opstår som følge af eller i forbindelse med ethvert brud på
dette afsnit, uanset om et sådant brud sker direkte eller indirekte, med eller uden TSS’s kendskab.
14 Lovvalg
14.1 Enhver tvist som opstår i forbindelse med leve- rancerne fra Trelleborg Sealing Solutions skal afgøres efter dansk ret. De danske internationale privatretlige regler og "United Nations Convention on Contracts of International Sale of Goods" (CISG) gælder ikke i for- bindelse med leverancer fra Trelleborg Sealing Soluti- ons.
15 Værneting
15.1 Uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbin- delse med Trelleborg Sealing Solutions' leverancer, af- gøres af Sø- og Handelsretten i København i første in- stans.