SA LGS- OG L EV ERINGSBETINGEL SER
SA LGS- OG L EV ERINGSBETINGEL SER
9.1 REVISION JUNI 2023
CompuSoft A/S
Sunekær 9
5471 Søndersø Danmark
COMPUSOFT A/S | TLF. x00 00 00 00 00 | XXXX@XXXXXXXXX.XX | XXX.XXXXXXXXX.XX
CVR-nr.: 21774774
INDHOLD
Salgs- og leveringsbetingelser 4
TILBUD, ACCEPT, ORDREBEKRÆFTELSE, PRISER 4
LEVERING / FORSENDELSE / EMBALLAGE 6
BROCHURER / KONSTRUKTIONSÆNDRINGER 8
OPSIGELSE OG FORNYELSE AF ABONNEMENTER OG LICENSER 9
SÆRLIGT OM OPHAVSRETTIGHEDER 12
COMPUSOFT A/S’ OPHAVSRETTIGHEDER 12
Garanti- og reklamationsbestemmelser 14
FABRIKATIONS- OG MATERIALEFEJL 14
ANSVAR FOR MATERIELLETS SKADEFORVOLDELSE (PRODUKTANSVAR) 14
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ANVENDELSESOMRÅDE
Følgende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for enhver samhandel med CompuSoft A/S. Ved et tilbud fra CompuSoft A/S henvises til salgs- og leveringsbetingelser som forefindes på xxx.xxxxxxxxx.xx. Ved accept af et tilbud fremsat af CompuSoft A/S, indvilliger kunden i at have læst og forstået disse salgs- og leveringsbetingelser.
TILBUD, ACCEPT, ORDREBEKRÆFTELSE, PRISER
Tilbud
Tilbud fra CompuSoft A/S er gældende i henholdsvis 8 eller 30 dage fra tilbuddets afgivelse (se specifikationer nedenfor). Den gyldige længde af tilbuddet afhænger af hvilke(t) produkt(er) tilbuddet omhandler. Dette skyldes de uforudsigelige omstændigheder i den nuværende markedssituation.
Ved tilbud på hardware, herunder men ikke begrænset til PC, printer, netværksudstyr, enheder og udstyr til adgangskontrol og billettering m.m., gælder det at priser og leveringstider fra CompuSoft A/S er gældende i 8 dage, hvis ikke andet er angivet i tilbuddet.
Ved tilbud på software gælder det at de oplyste priser og leveringstider fra CompuSoft A/S er gældende i 30 dage, hvis ikke andet er angivet i tilbuddet.
Efter accept af tilbuddet vil CompuSoft A/S afgive en ordrebekræftelse.
Kundens accept
En aftale er indgået, når kundens accept er modtaget rettidigt af CompuSoft A/S, eller når CompuSoft A/S har afgivet ordrebekræftelse på en modtaget bestilling. Hvis kunden finder at CompuSoft A/S’ angivne ordrebekræftelse afviger fra kundens ordre, og dermed indebærer en ændring, som kunden ikke ønsker at acceptere, påhviler det kunden at meddele CompuSoft A/S, at
kunden ikke ønsker at acceptere disse ændringer. Kunden skal i så fald give CompuSoft A/S meddelelse herom inden 1 dag. I modsatfald vil ordrebekræftelsen blive lagt til grund ved vurdering af aftalens korrekte opfyldelse af CompuSoft A/S.
Har kunden anmodet CompuSoft A/S om et forslag til konceptudvikling (ideer og kreativt oplæg), er CompuSoft A/S berettiget til at få dette arbejde betalt, medmindre andet er aftalt.
Priser
Alle priser er ekskl. moms og andre afgifter, emballage og leveringsomkostninger hvis intet andet er anført. Herunder pakke- og ekspeditionsgebyrer, fragt- og forsendelsesudgifter samt eventuelle installationsudgifter, idet CompuSoft A/S er berettiget til at fakturere køber særskilt herfor.
Alle takster, priser, kontrakter og abonnementer indeksreguleres med virkning fra d. 1. januar hvert år eller ved hovedforfald. Indeksreguleringen foretages med en faktor svarende til udviklingen i Danmark Statistiks nettoprisindeks offentliggjort pr. december måned året før med basisår 2015=100. Indeksreguleringen beregnes således: beløb gange nyt indeks divideret med gammelt indeks = nyt beløb.
Prisforbehold
CompuSoft A/S forbeholder sig ret til at ændre priserne uden varsel, såfremt dette skyldes kursændringer, prisstigninger på materialer, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller andre forhold, som CompuSoft A/S ikke har kontrol over, hvis der sker ændringer i disse forhold inden leveringstidspunktet.
Alle priser i anden valuta end DKK er baseret på den gældende valutakurs i danske kroner på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen. Ved kursændringer før betalingsdato forbeholder CompuSoft A/S sig retten til at ændre gældende priser tilsvarende kursændringerne.
Ud over den tilbudte eller aftalte pris er CompuSoft A/S berettiget til at opkræve betaling for:
▪ Ekstra arbejde som følge af at det grundmateriale, kunden har givet CompuSoft A/S, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
▪ Ekstra arbejde som følge af at kunden rekvirerer rettelser eller ændringer i det indleveret materiale, efter at arbejdet er påbegyndt hos CompuSoft A/S.
▪ Ekstra arbejde som følge af at kunden foretager flere korrekturer end aftalt.
▪ Ekstra arbejde som følge af at aftalen/leverancen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet kundens forhold eller andre foranstaltninger, som aftales med kunden.
TRANSAKTIONSGEBYRER
Der pålægges transaktionsgebyrer baseret på transaktioner forbundet med CompuSoft online- tjenester, som f.eks. CompuSoft onlinebooking, cPay, cWallet, m.fl.
Transaktionsgebyrsatser oplyses på prislisten på CompuSoft Helpdesk XXXXX://XXXXXXXX.XXXXXXXXX.XX/.
Transaktionsgebyrer opkræves særskilt over 6 årlige opkrævninger med dette interval: 1. kvartal, 2. kvartal, juli måned, august måned, september måned, 4. kvartal.
LEVERING / FORSENDELSE / EMBALLAGE
Levering til CompuSoft A/S lager, Sunekær 9, DK-5471 Søndersø.
Fragt og forsendelse fra overstående leveringssted sker for købers regning og risiko.
LEVERINGSTID
De angivne leveringstider er estimeret og er ikke bindende, dog bestræber CompuSoft A/S sig på at overholde den angivet leveringstid, som er i begge parters interesse.
Levering finder sted på det aftalte sted og tidspunkt aftalt med kunden. Der tages forbehold for forsinkelse eller forhindringer der skyldes underleverandørers forhold, toldbehandling, afvigelser fra den aftalte produktionsplan eller ved force majeure-omstændigheder, som parterne ikke har kontrol over.
Hvis leveringstid og/eller sted ikke er aftalt, fastsætter CompuSoft A/S denne.
Forsinkelse
Indtræder en forsinkelse, tager kunden forbehold for omstændighederne nævnt i overstående afsnit. Kunden er kun berettiget til at ophæve aftalen, såfremt kunden samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på et bestemt givet tidspunkt.
Suspension af forpligtelser
I tilfælde af force majeure-situation, såsom krig, brand eller andre hindringer uden for parternes kontrol suspenderes denne aftale, indtil parterne atter er i stand til at opfylde deres forpligtelser.
FORCE MAJEURE
CompuSoft A/S kan ikke pådrages ansvar, for en eventuel forsinkelse, som følge af strejke, lockout, arbejdsnedlæggelse, transporthindringer, forsinket eller mangelfuld levering af materialer eller andre forhold, som CompuSoft A/S ikke med rimelighed kan pålægges at have kontrol over.
RETURVARER
Generelt accepteres en returvare kun såfremt en indvilligelse fra CompuSoft foreligger og kun hvis varen er en standard lagervare hos CompuSoft A/S. Ligeledes skal varen være i ubeskadiget original emballage og varen må ikke have været taget i brug. Forsendelsesomkostninger pålægges køber.
RETURNERINGSGEBYR
En standard lagervare i uåbnet emballage og ubeskadiget stand pålægges et returneringsgebyr på 15% af fakturabeløbet ekskl. moms, dog min. Kr. 250.
Såfremt emballagen har været brudt, men stadig er i original emballage, opkræves der 20% af fakturabeløbet ekskl. moms dog min. Kr. 250.
BROCHURER / KONSTRUKTIONSÆNDRINGER
CompuSoft A/S’ angivne tekniske data, priser og andre specifikationer anført i kataloger, brochurer, tegninger eller prislister er uforpligtende. CompuSoft A/S forbeholder sig ret til ændringer uden forudgående meddelelse.
BETALING
For nye kunder
Det fulde beløb på den fremsendte faktura forudbetales før afsendelse af ordre eller før idriftsættelse.
For etablerede kunder
Alle ordre over kr. 10.000 afregnes med forudbetaling af 50% af fakturaen ved ordreafgivelse og de resterende 50 % afregnes før ordreafsendelse eller før idriftsættelse.
Ved større ordrer/udviklingsopgaver forbeholder CompuSoft A/S sig retten til at delfakturere løbende.
Ved levering af digitale ydelser (hjemmesider, programmering eller andre digitale serviceydelser), hvor aftalens beløb ekskl. moms udgør mere end kr. 100.000, betales dette jf. følgende bestemmelser:
▪ 40% betales ved godkendt ordrebekræftelse og projektbeskrivelse.
▪ 30% betales ved godkendt brugerfladedesign og inden programmeringen påbegyndes.
▪ 30% betales ved godkendt og afsluttet projekt i henhold til godkendt og ajourført projektbeskrivelse.
Generelle betalingsbetingelser i øvrige tilfælde
Betaling skal ske senest den dag der på tilbuddet, ordrebekræftelsen eller fakturaen er angivet som sidste rettidige betalingsdag, eller kontant ved levering. Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage fra fakturadato.
CompuSoft A/S sender som udgangspunkt elektroniske fakturaer. I de tilfælde, hvor der skal udstedes en papirfaktura, bliver der tilskrevet et administrationsgebyr på kr. 100.
BETALINGSBETINGELSER
Betalingsbetingelserne fremgår af det afsendte tilbud, ordrebekræftelse og fakturaens forside. Ved senere betaling end beskrevet i betingelserne beregnes et gebyr og der tilskrives renter med 1,5% pr. påbegyndt måned.
OPSIGELSE OG FORNYELSE AF ABONNEMENTER OG LICENSER
Opsigelsesregler
Abonnementer, licenser, hostingservices og alle øvrige aftaler kan tidligst opsiges til ophør 36 måneder efter start og 6 måneder før start af ny periode (hovedforfald). Opsigelsen skal sendes skriftligt per brev til CompuSoft A/S, Sunekær 9, 5471 Søndersø, per e- mail til XXXX@XXXXXXXXX.XX eller per CompuSoft HelpDesk system XXXXX://XXXXXXXX.XXXXXXXXX.XX/. Opsigelsen skal være CompuSoft skriftlig i hænde rettidigt.
Abonnementsperiode
Abonnementsperioden fremgår af din ordrebekræftelse/faktura og på CompuSoft HelpDesk.
Fornyelse
Alle abonnementer, licenser, hostingservices og alle øvrige aftaler fornys automatisk for efterfølgende periode, indtil de opsiges i henhold til ovenstående opsigelsesregler.
Misligholdelse
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af aftalen, herunder f.eks. manglende betaling af
abonnementsafgiften, er CompuSoft berettiget til at ophæve abonnementer, hostingservices og alle øvrige aftaler med øjeblikkelig virkning, og afbryde adgang til alle services.
I tilfælde af aftalens ophør, uanset årsag, er kunden forpligtiget til øjeblikkeligt at ophøre med at anvende abonnementet. CompuSoft er ikke forpligtiget til at refundere abonnementsbetalingen hverken helt eller delvist.
Tilsvarende gælder, hvis abonnementet er anskaffet i sammenhæng med eller bruges i sammenhæng med et digitalt værktøj/software, som kunden har erhvervet eller benytter efter aftale med tredjemand, og kundens aftale med tredjemand ophører uanset årsag.
Licensvilkår
Ved køb og brug af CompuSoft produkter gælder de til enhver gældende licensvilkår for CompuSoft, som tiltrædes ved bestilling af en licens. Kunden finder gældende licensvilkår på CompuSoft HelpDesk XXXXX://XXXXXXXX.XXXXXXXXX.XX/.
Adgang
Abonnementet knytter sig til én virksomhed, én organisation eller én institution og dennes CVR- nummer.
Abonnementstypen og den tilknyttede fysiske adresse fremgår af ordrebekræftelsen, velkomstmail eller faktura.
Adgangen til vores digitale værktøjer kan ikke overdrages til tredjemand, medmindre skriftlig, forudgående samtykke fra CompuSoft er indhentet.
Kunden har kun ret til at anvende de digitale værktøjer i abonnementsperioden.
Kunden har mulighed for på visse produkter at tilkøbe flere brugeradgange. Disse vil blive faktureret i forbindelse med oprettelsen af brugeradgangen, og fakturering vil dække den tilbageværende del af abonnementsperioden.
SKATTER
Kunden er ansvarlig for alle gældende nationale, statslige eller lokale salgs- eller brugsafgifter, merværdiafgifter eller lignende skatter eller gebyrer, der skal betales i forbindelse med det salg og de transaktioner, der genereres til kundens virksomhed via et CompuSoft produkt. I samråd med kunden og baseret på kundens oplysninger, kan CompuSoft produkterne foretage automatiske udregning af salgs- eller brugsafgifter, ligesom der kan tilvælges funktioner, der automatisk bogfører salgs- eller brugsafgifter, men det er til hver en tid kundens ansvar at berigtige udregningerne og indrapportere disse til rette myndighed.
EJENDOMSFORBEHOLD
CompuSoft A/S forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil betaling har fundet sted. I tilfælde af kundens manglende betaling forbeholder CompuSoft A/S sig retten til at tilbageholde, den af kunden bestilte leverance, indtil kunden har foretaget korrekt betaling.
Ophavsretten til det udviklet forarbejde, konceptudvikling (ideer og kreative oplæg), originalt materiale, kildekoder mm. tilhører CompuSoft A/S og må ikke uden CompuSoft A/S’ skriftlige samtykke overlades til tredjepart. Det CompuSoft A/S har fremskaffet og leveret af forarbejde, delvist færdige produkter og materialer, værktøjer, datakoder, mm. til brug for leverancen tilhører CompuSoft A/S’ ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.
Det omhandlende, i overstående afsnit, må alene anvendes til udførelse af arbejde for kunden og gemmes og lageres kun, hvis der indgås en særskilt aftale herom.
SÆRLIGT OM KILDEKODER
Definition af begrebet »kildekode«
En »kildekode« refererer til programmeringsteksten, der ligger bag den pågældende software. Dette er skrevet af en programmør ansat hos CompuSoft A/S eller leveret af en underleverandør efter aftale med CompuSoft A/S.
Begrebet omfatter ikke kildekodens oversættelse til en binær objektkode, som er en forudsætning for computersystemets korrekte afvikling af det pågældende softwareprogram.
CompuSoft A/S’ ejendomsret til kildekoder
CompuSoft A/S har den fulde ejendomsret til kildekoder brugt i det leverede materiale. Kunden accepterer endvidere, at CompuSoft A/S kan genanvende kildekoderne i forbindelse med CompuSoft A/S’ varetagelse af opgaver for andre kunder.
SÆRLIGT OM OPHAVSRETTIGHEDER
Forberedende designmateriale
Ophavsretten til det forberedende designmateriale, leveret af kunden til udarbejdelse af det bestilte produkt hos CompuSoft A/S, tilhører kunden. I denne forbindelse står kunden inden for, at det leverede materiale ikke er behæftet med en tredjeparts modstridende rettigheder.
Kundens brugsret til det leverede produkt
Kunden får en overdragelig og tidsubegrænset eneret til at anvende det leverede produkt på en hvilken som helst platform. Herunder, men ikke begrænset til, anvendelse digitalt og på print. I mangel af modstående aftale er kunden ikke berettiget til at anvende det leverede produkt til andet eller mere end det med CompuSoft A/S aftalte.
COMPUSOFT A/S’ OPHAVSRETTIGHEDER
Med forbehold for det i før omtalte materiale bibeholder CompuSoft A/S den fulde og uindskrænkede ophavsret til det af CompuSoft A/S udviklede forarbejde og konceptudvikling (ideer og kreative oplæg), originalt materiale m.m., hvorfor sådant materiale ikke må udleveres til tredjepart uden forudgående samtykke med CompuSoft A/S.
UNDERLEVERANDØRER
CompuSoft A/S’ ret til at gøre brug af underleverandører
CompuSoft A/S er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
ANSVARSBEGRÆNSNING
Kundens indirekte tab
CompuSoft A/S kan på ingen måde holdes ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, kundens driftstab og tab af avance, medmindre CompuSoft A/S har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Kundens ændringer af det leverede materiale
CompuSoft A/S er på ingen måde ansvarlig for tab eller skade, som er foranlediget af kundens ændringer af det leverede produkt.
Forholdet til nyt software
Med begrebet »nyt software« refereres der i det følgende til nye versioner af browsere, hjemmesider, scripts, plugins, applikationer etc.
CompuSoft A/S indestår udelukkende for det korrekt leveret produkts funktion og samspil med den software, som anvendes på leveringstidspunktet. Hvorfor CompuSoft A/S ikke på nogen måde kan gøres ansvarlig for produktets manglende funktion på nyt software.
GARANTI- OG REKLAMATIONSBESTEMMELSER
FABRIKATIONS- OG MATERIALEFEJL
Under forudsætning af, at de aftalte betalingsbetingelser er overholdt, yder CompuSoft A/S 12 måneders garanti på fabrikations- og materialefejl.
GARANTIPERIODEN
De 12 måneders garanti regnes fra fakturadatoen. I denne tidsperiode forpligter CompuSoft A/S sig til at reparere produkter, som efter CompuSoft A/S’ skøn viser sig at være defekte. Varen indsendes for købers regning til CompuSoft A/S’ adresse med en vedlagt følgeseddel med angivelse af årsag. Fragtomkostninger ved returnering til kunden betales af CompuSoft A/S.
SEKUNDÆRE SKADER
Sekundære skader som følge af fejl i de af CompuSoft A/S leverede apparater eller anlæg er CompuSoft A/S uvedkommende, og CompuSoft A/S kan ikke på nogen måde drages til ansvar herfor.
ANSVAR FOR MATERIELLETS SKADEFORVOLDELSE (PRODUKTANSVAR)
CompuSoft A/S er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl og forsømmelser begået af CompuSoft A/S eller andre, som CompuSoft A/S har ansvar for. CompuSoft A/S er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder mens materiellet er i
køberens besiddelse. CompuSoft A/S er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter hvori disse indgår. CompuSoft A/S er ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. CompuSoft A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til genskabelse af ødelagte data på databærere eller andet indirekte tab.
I den udstrækning CompuSoft A/S måtte blive pålagt produktansvar over for tredjepart, er køberen forpligtet til at holde CompuSoft A/S skadesløs i samme omfang, som CompuSoft A/S’ ansvar er begrænset efter de 3 foregående stykker. Disse begrænsninger i CompuSoft A/S’ ansvar gælder ikke, hvis tredjepart har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjepart fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar iht. dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
CompuSoft A/S og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, der behandler erstatningskrav og som er rejst mod en af dem på grund af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
REKLAMATIONER
Reklamationsfrist
Kunden er ansvarlig for straks at reklamere når leverancen er mangelfuld. Undlades reklamation, eller reklamerer kunden ikke uden unødigt ophold og senest 5 hverdage fra leveringstidspunktet, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende.
CompuSoft A/S er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid. CompuSoft A/S har ingen ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har angivet ved testen/korrekturen, heraf af softwareapplikationer, digitale informationer, tryk og lignende. Kunden er berettiget til prisafslag ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
CompuSoft A/S har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 3% af aftalt oplag. I de tilfælde, hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end CompuSoft A/S, har CompuSoft A/S ret til mer- og mindrelevering ud over 6% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
Fragtskader anmeldes til fragtføreren, og er CompuSoft A/S uvedkommende.
ÆNDRINGER
Ændringer for vilkår i salgs- og leveringsbetingelser
Vilkårene i nærværende salgs- og leveringsbetingelser, samt aftaler der er afledt heraf, kan ikke ændres uden et forudgående skriftligt samtykke fra CompuSoft A/S.
Ændringer i det leveret produkt
Ved kundens accept af CompuSoft A/S’ salgs- og leveringsbetingelser accepterer kunden samtidig, at kunden afskæres fra at foretage ændringer i det leveret produkt uden forudgående samtykke fra CompuSoft A/S.
TAVSHEDSPLIGT
Ekstraordinære tavshedsforpligtelser
Idet CompuSoft A/S ønsker at varetage kundens behov med størst mulig diskretion, er CompuSoft A/S’ medarbejdere underlagt en tavshedspligt.
LOVVALG OG VÆRNETING
Valg af lovgivning og værneting
Såfremt parterne ikke kan løse en konflikt i fællesskab, vil enhver tvist, strid eller påstand, der udspringer af eller i forbindelse med aftalen eller misligholdelse, opsigelse eller ugyldighed heraf, endeligt afgøres med retten i Odense som værneting under anvendelse af dansk lovgivning. Dansk lovgivning finder anvendelse på nærværende aftale, i det omfang retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole og i overensstemmelse med danske værnetingsbetingelser.
Et miljøtillæg på 2% påregnes i henhold til den gældende fakturapris, dog med et maksimumbeløb på kr. 800.
Miljøtillægget går ubeskåret til støtte af CompuSofts miljøinitiativer som f.eks. etablering og drift af solenergi, vindenergi og affaldshåndtering og lignende initiativer.
SLUT