Pensionsregulativet
Pensionsregulativet
Indholdsfortegnelse
§ 3 Helbredsbetinget begrænsning i ret til ydelser 4
§ 5 Pensionsbidragets anvendelse mv 4
§ 8 Anvendelse af overført værdi 5
§ 10 Medlemmer uden forsikringer eller med bortfald af forsikringer 6
Kapitel 4 Udbetaling ved offentlig førtidspension, revalidering, ressourceforløbsydelse, fleksjob og visse kritiske sygdomme 7
§ 11 Udbetaling af invalidesum og invalidepension 7
§ 12 Udbetaling af halv invalidesum 7
§ 13 Indbetalingssikring (bidragsfritagelse) 7
§ 14 Udbetaling ved visse kritiske sygdomme 8
§ 15 Udbetaling af alderssum ved livstruende sygdom 8
Kapitel 6 Udbetaling ved alder 9
§ 20 Livsvarig alderspension 9
Kapitel 7 Regulering af pensionerne og direkte afkast 11
§ 23 Regulering af pensionerne 11
§ 24 Pensions- og forsikringsydelser på direkte afkast 11
Kapitel 8 Medlemsinformation 11
Kapitel 9 Ophør af bidragsbetaling 12
§ 27 Fortsættelse af indbetalingen via ny arbejdsgiver 12
§ 28 Fortsættelse af indbetalingen som selvbetaler 12
§ 29 Fortsættelse af indbetalingen, hvis vilkårene bliver forringet 12
§ 32 Overførsel af pensionsordningen til en anden pensionsleverandør 13
§ 34 Pensioner af ringe størrelse 14
Kapitel 10 Øvrige bestemmelser 14
§ 35 Pensionsordningens personlige karakter 14
§ 39 Ikrafttrædelse og godkendelse 15
Kapitel 12 Overgangsbestemmelser 15
§ 40 Hvilende medlemmer forud for 1. januar 2014 15
§ 41 Pensionerede medlemmer forud for 1. januar 2014 16
Indledning
Pensionsregulativet beskriver rettigheder og forpligtelser for medlemmer optaget under pensionsordningen i Pædagogernes Pension – pensionskassen for pædagoger (PBU). Regulativet er opbygget i en række kapitler med en sigende overskrift. Hvert kapitel er opbygget med hovedreglen eller den mest almindelige regel først og eventuelle afvigelser eller undtagelser i det følgende. Medlemmerne og ydelserne er beskrevet som det første, hvorefter betingelserne for udbetaling følger. De mere tekniske bestemmelser om regulering af pensionerne med videre samt overgangsbestemmelser er beskrevet som de sidste bestemmelser. Overgangsbestemmelserne kan i særlig grad være relevante for reglementsansatte samt medlemmer med en hvilende pensionsordning fra regulativerne 1 til 5.
Pensionsregulativet beskriver også muligheden for at indgå en aftale direkte med Pædagogernes Pension om en supplerende pensionsopsparing – en PBU Weekendpension. Reglerne for denne supplerende pensionsopsparing er beskrevet i forlængelse af de enkelte bestemmelser, såvel hvis bestemmelsen gælder helt eller i fald, der er visse afvigelser samt med en opsamling i § 39 af, hvilke bestemmelser, der samlet gælder.
Kapitel 1 Medlemsoptagelse
§ 1 Medlemsoptagelse
Stk. 1. Under Pensionsregulativet optages pædagoger samt visse ikke-pædagoguddannede, som er forpligtede og berettigede til medlemskab af pensionskassen i medfør af overenskomster mellem KL (Kommunernes Landsforening) og BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). Endvidere bevarer pædagoger samt ikke-pædagoguddannede, som i medfør af overenskomster mellem KL (Kommunernes Landsforening) og FOA er berettiget til at få indbetalt bidrag til pensionskassen, retten til medlemskab.
Stk. 2. Med bestyrelsens godkendelse optages pædagoger og andre grupper, der udfører pædagogisk arbejde, for hvem BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) har indgået overenskomst, der forpligter og berettiger til medlemskab efter samme regler som de i stk. 1 nævnte overenskomster indgået mellem KL og BUPL.
Stk. 3. Medlemskabet af PBU bevares som alders- og invalidepensionist. Ægtefælle- og børnepensionister er ikke medlem af pensionskassen.
Stk. 4. Pensionsregulativet gælder for:
a) Xxxxxxxxx, der optages den 1. januar 2003 eller senere
b) Xxxxxxxxx, der er optaget før den 1. januar 2003, og hvis opsparede værdi i PBU senere er blevet overført til Pensionspakken i overensstemmelse med Pensionsbeskatningsloven § 41
Stk. 5. En aftale om etablering af en PBU Weekendpension (supplerende opsparing) kan ligeledes
etableres individuelt med PBU i medfør af Pensionsregulativet. Aftalen træder i kraft på dagen for PBU’s
modtagelse af aftaleblanketten og eventuel anden nødvendig dokumentation efter de givne anvisninger.
§ 2 Helbredsoplysninger
Pensionsordningen oprettes uden at medlemmet afgiver helbredsoplysninger, jf. dog § 3. Dette gælder også aftale om PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5.
§ 3 Helbredsbetinget begrænsning i ret til ydelser
Stk. 1. Et medlem er ikke omfattet af bestemmelserne om halv invalidesum, invalidesum, invalidepension samt indbetalingssikring (bidragsfritagelse), når medlemmet:
a) Ved optagelsen i pensionsordningen har fået tilkendt offentlig førtidspension, eller
b) Ved optagelsen i pensionsordningen har søgt og er berettiget til offentlig førtidspension, eller
c) Ved optagelsen i pensionsordningen har, eller har søgt om og er berettiget til, ansættelse i en særlig jobordning med privat eller offentligt løntilskud i henhold til den til enhver tid gældende social - og arbejdsmarkedslovgivning oprettet med baggrund i medlemmets helbredsmæssige forhold med henblik på at bevare den pågældendes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder f.eks. fleksjob, eller
d) Ved optagelsen i pensionsordningen modtager ressourceforløbsydelse eller er under revalidering. Medlemmet kan dog blive fuldt ud omfattet af dækningerne, hvis medlemmet kommer ud af ressourceforløb eller revalidering og ikke ved optagelse på dette tidspunkt ville falde ind under litra a), b) eller c).
Stk. 2. Begrænsning i medlemmets ret til udbetaling ved visse kritiske sygdomme fremgår af betingelserne for forsikring ved visse kritiske sygdomme.
Stk. 3. Afvises udbetaling, jf. stk. 1, frigøres det til de i stk. 1 anførte forsikringer anvendte bidrag og anvendes til forhøjelse af den livsvarige alderspension, jf. § 20, og ratepension, jf. § 21, i overensstemmelse med § 5.
Stk. 4. Genoptagelse af bidragsbetalingen fra hvilende medlemskab sidestilles med optagelse.
Kapitel 2 Bidrag
§ 4 Pensionsbidrag
Stk. 1. Pensionsbidraget fastsættes af overenskomsternes parter, jf. § 1, og indbetales af arbejdsgiveren, så længe medlemmet er ansat i den pensionsberettigende stilling. Pensionsbidraget forfalder som fastlagt i overenskomsten.
Stk. 2. Ved overgang til deltidsbeskæftigelse eller ved overgang til lavere deltidsbeskæftigelse har medlemmet ret til at forhøje sit bidrag svarende til nedsættelsen som følge af overgangen.
Stk. 3. Medlemmet kan indbetale frivillige supplerende bidrag. Anvendelse af bidraget følger af § 5, stk. 1 og 2. Indbetaling eller forhøjelse af supplerende bidrag sidestilles med optagelse, jf. § 3.
Stk. 4. Indbetaling til PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, sker i henhold til skriftlig aftale mellem parterne og kan ske som løbende præmier og/eller indskud. Nærmere regler for indbetaling fastsættes af PBU.
§ 5 Pensionsbidragets anvendelse mv.
Stk. 1. Pensionsbidraget - efter fradrag af lovpligtigt arbejdsmarkedsbidrag - anvendes forlods til betaling af forsikringer før alderspensionering, jf. § 9. Den resterende del af pensionsbidraget anvendes til aldersopsparing, således at 64 pct. heraf går til livsvarig alderspension og 36 pct. til ratepension.
Stk. 2. Hvis der efter påbegyndelse af udbetaling af ratepension eller livsvarig alderspension bliver indbetalt obligatoriske eller frivillige bidrag, anvendes bidragene til forhøjelse af den livsvarige alderspension og det dertil knyttede engangsbeløb ved død. Dette gælder også ved pause i udbetalingen af alderspension eller delvis udbetaling af alderspension.
Stk. 3. Indbetalingerne til PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, anvendes til en ratepension eller en skattefri alderssum. Overstiger indbetalingen til skattefri alderssum det i lovgivningen fastsatte indbetalingsloft, anvendes indbetalingerne over indbetalingsloftet til ratepension. Overstiger indbetalingen til ratepension det i lovgivningen fastsatte fradragsloft, anvendes indbetalingerne over fradragsloftet til en livsvarig livrente med garanteret udbetaling i en vis periode. Ved vurderingen af, om indbetalingen overstiger fradragsloftet henholdsvis indbetalingsloftet, kan bestyrelsen inden for lovgivningens rammer beslutte, at der medregnes indbetaling til andre udvalgte pensionsselskaber.
§ 6 Indskud
Medlemmet kan indbetale indskud (engangsbeløb), herunder overføre efterlønsbidrag. Indskud og overførte efterlønsbidrag, der er indbetalt via arbejdsgiver, anvendes som anført i § 5, stk. 1 og 2.
§ 7 Overførsel fra tidligere pensionsordning
Stk. 1. Har medlemmet pensionsordning fra en tidligere stilling, kan værdien overføres til PBU til forhøjelse af pensionsopsparingen efter de til enhver tid gældende regler i § 8. Dette gælder også, hvis medlemmet har en hvilende pensionsordning i PBU.
Stk. 2. Beløb, der overføres fra en anden individuelt etableret pensionsopsparing til PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, anvendes som skitseret i § 8.
§ 8 Anvendelse af overført værdi
Stk. 1. Opsparet værdi, der i henhold til § 1, stk. 4, litra b) er overført fra en tidligere pensionsordning i PBU eller i henhold til § 7 er overført fra en anden pensionsordning, anvendes således:
a) Overført værdi af løbende livsbetingede ydelser anvendes til livsvarig alderspension.
b) Overført værdi af ratepension anvendes til ratepension.
c) Overført værdi af alderssum anvendes til alderssum.
Stk. 2. Overført værdi af alderssum skal være afgiftsberigtiget. Alderssum der ikke er afgiftsberigtiget, vil blive anvendt som indskud på ratepension og livsvarig alderspension.
Kapitel 3 Ydelser
§ 9 Pensionspakken
Stk. 1. Pensionspakken består af obligatoriske forsikringer og pensionsydelser. Visse forsikringer gælder dog ikke alle medlemmer, jf. § 3 og § 10.
Stk. 2. Pensionspakken indeholder:
1) Forsikringer før alderspensionering:
- Invalidesum ved tilkendelse af offentlig førtidspension
- Invalidepension ved tilkendelse af offentlig førtidspension
- Indbetalingssikring (bidragsfritagelse) ved tilkendelse af offentlig førtidspension, revalidering eller ressourceforløb)
- Halv invalidesum ved tilkendelse af revalidering/ressourceforløb eller visitering/overgang til fleksjob
- Supplerende bidragsfritagelse ved visitering/overgang til fleksjob
- Sum ved visse kritiske sygdomme
- Alderssum ved livstruende sygdomme
- Dødsfaldssum
- Børnepension ved død
Forsikringerne er beskrevet i kapitel 4 og 5.
2) Pensioner ved alderspensionering
- Livsvarig alderspension
- Ratepension, udbetalingsperiode 10 år
- Alderssum
Pensionerne er beskrevet i kapitel 6.
3) Forsikring efter alderspensionering:
- Engangsbeløb ved død Forsikringen er beskrevet i kapitel 5.
Stk. 3. Forsikringer og pensioner kan forhøjes, nedsættes, ændre definition eller helt bortfalde, jf. §§ 37 og 39.
Stk. 4. Medlemmerne har mulighed for at vælge en forhøjet invalidepension. Valghandlingen sidestilles med optagelse, jf. § 3, for så vidt angår forhøjelsen af invalidepensionen. Hvis medlemmet vælger forhøjet invalidepension, træder forhøjelsen samt betaling for denne i kraft efter 12 måneder fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet har søgt, søger eller tilkendes offentlig førtidspension inden forhøjelsen træder i kraft, bortfalder tilvalget.
Stk. 5. En PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, er en supplerende pensionsopsparing, der indeholder dækninger som beskrevet i stk. 2, nr. 2 ovenfor. Dækningerne er nærmere beskrevet i §§ 20 til 22.
Stk. 6. Xxxxxxxxx, der havde et hvilende medlemskab på et andet end dette regulativ forud for 1. januar 2014 henvises herudover til overgangsbestemmelsen i § 40.
§ 10 Medlemmer uden forsikringer eller med bortfald af forsikringer
Stk. 1. Medlemmer optaget under dette pensionsregulativ er omfattet af Pensionspakken, jf. § 9.
Stk. 2. Såfremt medlemmets pensionsbidrag ved optagelsen er mindre end et af bestyrelsen fastsat beløb, er medlemmet ikke omfattet af forsikringerne før alderspensionering, jf. § 9. Uanset at bidraget er under det af bestyrelsen fastsatte beløb er medlemmet omfattet af bidragsfritagelsen i § 13 med de betingelser, der følger heraf.
Stk. 3. Såfremt medlemmets pensionsbidrag efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er mindre end den til enhver tid gældende betaling for forsikringerne før alderspensionering, fratrækkes forskellen i medlemmets opsparing. I fald opsparingen ikke kan dække for betalingen, bortfalder forsikringerne, jf. §
10. Medlemmet orienteres om ændringen, jf. § 25.
Stk. 4. Forsikringerne før alderspensionering bortfalder ved overgang til hvilende medlemskab, jf. § 31.
Stk. 5. Invalidesum bortfalder ved udbetaling. Sum ved visse kritiske sygdomme bortfalder i henhold til
PBU’s til enhver tid gældende betingelser for forsikring ved visse kritiske sygdomme.
Stk. 6. Medlemmer, der er omfattet af ”Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2000 for tjenestemænd og visse andre ansatte”, er ikke omfattet af forsikringerne før alderspensionering, jf. § 9.
Kapitel 4 Udbetaling ved offentlig førtidspension, revalidering, ressourceforløbsydelse, fleksjob og visse kritiske sygdomme
§ 11 Udbetaling af invalidesum og invalidepension
Stk. 1. Medlemmet er berettiget til invalidesum og invalidepension, når medlemmet tilkendes offentlig førtidspension og ikke er fyldt 65 år. Hvis der foreligger en terminalerklæring, og medlemmet ikke er fyldt 65 år, er medlemmet berettiget til invalidesum. Udbetaling af invalidepension er betinget af, at bidragsbetalingen er ophørt.
Stk. 2. Udbetaling kan ske fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor betingelsen herfor er opfyldt.
Stk. 3. Invalidesummen udbetales som et engangsbeløb.
Stk. 4. Invalidepensionen udbetales månedligt og sker sidste gang den 1. i måneden:
− hvor medlemmet ikke længere er berettiget til offentlig førtidspension
− hvor medlemmet fylder 65 år
− før medlemmet går på alderspension
− hvor medlemmet dør
Stk. 5. Medlemmer med hvilende medlemskab er ikke omfattet af dækningen, jf. § 10.
§ 12 Udbetaling af halv invalidesum
Stk. 1. Er betingelserne i § 11, stk. 1, ikke opfyldt, og er medlemmet ikke fyldt 65 år, udbetales halv invalidesum, når:
- medlemmet tilkendes offentlig revalidering eller modtager ressourceforløbsydelse, i begge tilfælde med en varighed på ét år eller mere, eller
- medlemmet er i særlig jobordning med privat eller offentligt løntilskud i henhold til den til enhver tid gældende social - og arbejdsmarkedslovgivning m.v. oprettet med henblik på at bevare den pågældendes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder f.eks. fleksjob.
Stk. 2. Sker der udbetaling af halv invalidesum i henhold til stk. 1, vil der ligeledes kun ske udbetaling af halv invalidesum ved eventuel senere udbetaling af invalidesum i henhold til § 11, stk. 1. Til et medlem kan der således højst udbetales et beløb svarende til den fulde invalidesum. Der kan til medlemmet højst ske én udbetaling af halv invalidesum i henhold til stk. 1.
§ 13 Indbetalingssikring (bidragsfritagelse)
Stk. 1. Medlemmet er berettiget til bidragsfritagelse, når medlemmet tilkendes offentlig førtidspension og ikke er fyldt 65 år. Bidragsfritagelsen er betinget af, at bidragsbetalingen er ophørt.
Stk. 2. Medlemmet kan tilkendes bidragsfritagelse ved visitering til fleksjob eller ved tilkendelse af offentlig revalidering eller modtagelse af ressourceforløbsydelse i overensstemmelse med § 12, stk. 1. Ved løn under fleksjob ydes der udelukkende supplerende bidragsfritagelse, og alene hvis indbetaling af pensionsbidrag fra fleksjobbet sker til PBU.
Stk. 3. Bidragsfritagelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for bidragsfritagelse er opfyldt.
Stk. 4. Bidragsfritagelsen løber så længe, betingelserne i stk. 1 henholdsvis stk. 2 er opfyldt. Er en af betingelserne ikke længere opfyldt, ophører bidragsfritagelsen. Bidragsfritagelsen ophører automatisk den dag, medlemmet fylder 65 år, eller den dag medlemmet går på alderspension, hvis dette sker tidligere.
Stk. 5. PBU Weekendpension er ikke omfattet af indbetalingssikring (bidragsfritagelse).
§ 14 Udbetaling ved visse kritiske sygdomme
Stk. 1. Får medlemmet en kritisk sygdom, før medlemmet fylder 70 år, udbetales en engangssum i
henhold til PBU’s til enhver tid gældende betingelser for forsikring ved visse kritiske sygdomme.
Stk. 2. Der udbetales ikke forsikringssum ved visse kritiske sygdomme, hvis medlemmet på diagnosetidspunktet er overgået til hvilende medlemskab eller er begyndt udbetaling af livsvarig alderspension eller ratepension.
§ 15 Udbetaling af alderssum ved livstruende sygdom
Hvis medlemmet rammes af en livstruende sygdom, der er omfattet af §§ 2-14 i bekendtgørelse (nr. 1031 af 24. oktober 2005) om udbetaling af kapitalpension mv. ved livstruende sygdom, kan medlemmet vælge at få udbetalt sin opsparing til alderssum, jf. § 22.
Udbetaling ved død
§ 16 Dødsfaldssum
Stk. 1. Ved død inden udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 70 år, udbetales en dødsfaldssum.
Stk. 2. Der udbetales ikke dødsfaldssum, hvis medlemmet på tidspunktet for dødsfaldet er overgået til hvilende medlemskab, eller hvis medlemmet er gået på alderspension, hvilket også omfatter delpensionering eller hvis pensionen er sat på pause.
Stk. 3. Hvis medlemmet indenfor 3 måneder forud for dødsfaldsdagen har fået udbetalt engangssum ved visse kritiske sygdomme, jf. § 14, nedsættes dødsfaldssummen med størrelsen af den tidligere udbetalte engangssum ved visse kritiske sygdomme.
Stk. 4. Udbetalingen sker til medlemmets ”nærmeste pårørende”, som defineret i forsikringsaftaleloven, med mindre andet er skriftligt aftalt mellem medlemmet og PBU. Efterlades ingen nærmeste pårørende eller særligt begunstigede, sker der ingen udbetaling.
§ 17 Børnepension
Stk. 1. Ved død inden udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 70 år, udbetales et månedligt beløb til hvert af medlemmets børn under 24 år fra den 1. i måneden efter medlemmets død.
Stk. 2. Ved medlemmets børn forstås:
- Medlemmets biologiske børn, som er undfanget inden dødsfaldet
- Medlemmets adoptivbørn, som er adopteret inden dødsfaldet
- Medlemmets stedbørn, som er optaget i medlemmets hjem på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk. 3. Udbetalingen sker sidste gang den 1. i måneden, hvor barnet fylder 24 år, eller ved barnets død forinden.
Stk. 4. Der udbetales ikke børnepension, hvis medlemmet på tidspunktet for dødsfaldet er overgået til hvilende medlemskab, eller hvis medlemmet er gået på alderspension.
§ 18 Engangsbeløb ved død
Stk. 1. Ved dødsfald efter alderspensionering udbetales et engangsbeløb svarende til værdien af følgende:
a) En eventuelt resterende del af ratepensionen, jf. § 21
b) 60 procent af den livsvarige alderspension op til 10 år efter alderspensionering, jf. § 20
Stk. 2. Udbetalingen sker til medlemmets ”nærmeste pårørende”, som defineret i forsikringsaftaleloven, med mindre andet er skriftligt aftalt mellem medlemmet og PBU. Efterlades ingen nærmeste pårørende eller særligt begunstigede, sker der ingen udbetaling.
Stk. 3. Medlemmet kan senest på tidspunktet for alderspensionering fravælge dækningen i stk. 1, litra b) med en forhøjelse af den livsvarige alderspension til følge.
Kapitel 6 Udbetaling ved alder
§ 19 Alderspensionering
Stk. 1. Udbetaling ved alderspensionering kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har opnået pensionsudbetalingsalderen i henhold til pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2. Udbetaling af ratepension skal påbegyndes senest samtidigt med udbetaling af livsvarig alderspension.
Stk. 3. Udbetalingernes størrelse på tidspunktet for alderspensionering modsvarer opsparingen på det valgte pensioneringstidspunkt og beregnes efter de til enhver tid til Finanstilsynet anmeldte regler.
Stk. 4. Udbetalingen af den livsvarige alderspension kan stoppes i en periode.
Stk. 5. Udbetalingen af den livsvarige alderspension kan sættes i gang delvist i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af bestyrelsen.
Stk. 6. Påbegyndt udbetaling af livsvarig alderspension eller ratepension betragtes som alderspensionering, uanset om udbetalingen stoppes, jf. stk. 4, eller udbetalingen er delvis, jf. stk. 5. Ved påbegyndelse af udbetaling af alderspension indtræder retten til engangsbeløbet ved død, mens forsikringerne før alderspensionering bortfalder. Ved alderspensionering bortfalder bidragsfritagelse og udbetalinger ved offentlig førtidspension, jf. § 11, stk. 4.
Stk. 7. En PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, er omfattet af bestemmelserne i Stk. 1 til stk. 3.
§ 20 Livsvarig alderspension
Stk. 1. Den livsvarige alderspension er en løbende ydelse, som udbetales månedligt, så længe medlemmet er i live.
Stk. 2. Hvis medlemmet dør inden 10 år efter første udbetaling, udbetales 60 pct. af den livsvarige alderspension svarende til opsparingen på dødsfaldstidspunktet for den resterende del af de 10 år. Den løbende udbetaling konverteres til et engangsbeløb, der udbetales, jf. § 18.
Stk. 3. Livsvarig alderspension i PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, udbetales i overensstemmelse med stk. 1. Udbetalingen sker i mindst 8 år (garantiperiode). Ved død før udbetalingen af pensionen er begyndt, udbetales pension svarende til garantiperioden. Ved død i udbetalingsperioden, udbetales pension i den eventuelt resterende garantiperiode. Den berettigede kan vælge at få værdien af pensionen udbetalt som et engangsbeløb.
§ 21 Ratepension
Stk. 1. Ratepensionen er en løbende ydelse, som udbetales månedligt i en 10-års periode. Medlemmet kan ved påbegyndelse af udbetalingen vælge en længere periode i hele år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udbetaling af ratepensionen skal senest begynde 15 år efter, at medlemmet har opnået den i pensionsbeskatningsloven tidligste pensionsudbetalingsalder. Sidste rate skal udbetales senest 30 år efter, at medlemmet har opnået pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 3. Medlemmet kan i stedet for at få ratepensionen udbetalt vælge at få forhøjet den livsvarige alderspension.
Stk. 4. Er ratepensionen under en af bestyrelsen fastsat grænse, kan PBU anvende værdien af ratepensionen til forhøjelse af den livsvarige alderspension.
Stk. 5. Hvis medlemmet dør i udbetalingsperioden, udbetales ratepensionen for den resterende del af 10- års perioden eller den længere periode som medlemmet måtte have valgt, jf. stk. 1. Udbetalingerne konverteres til et engangsbeløb, der udbetales, jf. § 18.
Stk. 6. Ratepension i PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, udbetales i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2. Ved død før udbetalingen af pensionen er begyndt, udbetales den opsparede værdi over en 10- årig periode fra dødstidspunktet. Ved død i udbetalingsperioden, udbetales ratepensionen over den resterende del af 10-års perioden eller den længere periode som medlemmet måtte have valgt, jf. stk. 1. Den berettigede kan vælge at få værdien af ratepensionen udbetalt som et engangsbeløb.
§ 22 Alderssum
Stk. 1. Alderssummen er et engangsbeløb, som kan udbetales, når medlemmet opnår den i pensionsbeskatningsloven tidligste pensionsudbetalingsalder.
Stk. 2. Alderssummen skal udbetales senest 15 år efter, at medlemmet har opnået pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 3. Alderssum i PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, udbetales i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2. Ved død før udbetaling udbetales den opsparede værdi.
Stk. 4. Den opsparede værdi af alderssummen, jf. stk. 1, udbetales ved død efter, at medlemmets tidligste pensionsudbetalingsalder er opnået.
Kapitel 7 Regulering af pensionerne og direkte afkast
§ 23 Regulering af pensionerne
Stk. 1. Pensionsordningen er omfattet af det til enhver tid gældende bonusregulativ, som fastsætter regler for fremregning af opsparingen og regulering af pensions- og forsikringsydelser.
Stk. 2. Pensioner ved alderspensionering samt forsikring efter alderspensionering, jf. § 9, er på direkte afkast og er omfattet af forsikringsklasse III Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. Lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Forsikringer før alderspensionering, jf. § 9, er på gennemsnitsrente og er omfattet af forsikringsklasse I Almindelig livsforsikring, jf. Lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. En pensionsopsparing oprettet som en PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, reguleres efter de samme principper som anført i stk. 1 og 2.
§ 24 Pensions- og forsikringsydelser på direkte afkast
Stk. 1. Pensions- og forsikringsydelser på direkte afkast vil sige, at pensionsopsparingen er tilknyttet bestemte aktiver, der er udvalgt af PBU, og som ejes af PBU. Størrelsen på pensions- og forsikringsydelserne varierer i størrelse op og ned afhængigt af markedsafkastet.
Stk. 2. Ved modtagelse af indbetalinger til opsparing på direkte afkast er PBU berettiget til i en periode at anbringe indbetalingen på en kontantkonto. Xxxxxx på kontantkontoen forrentes ikke med det markedsmæssige afkast som beskrevet i stk. 3.
Stk. 3. Pensionsopsparingen tilskrives en rente, der svarer til det markedsmæssige afkast af aktiverne med fradrag af skatter og afgifter, omkostninger og risikoforrentning til egenkapitalen. Renten kan være både positiv og negativ. Ved modtagelse af indbetalinger bagud i tid er PBU berettiget til at anvende en anden rente end det markedsmæssige afkast.
Stk. 4. Sammensætningen af aktiver foretages af PBU. Bestyrelsen kan bestemme, at medlemmernes opsparing placeres i og overflyttes mellem opsparingsafdelinger etableret efter objektive kriterier, herunder medlemmets alder og valgt pensioneringstidspunkt. PBU kan til enhver tid ændre i sammensætningen af aktiver.
Stk. 5. Risikoen for tab er udelukkende den forsikredes, og PBU påtager sig ikke noget ansvar for den af PBU foretagne investeringssammensætning og den hermed forbundne investeringsrisiko eller for nedsættelse af ydelserne på grund af ændringer i levetidsrisikoen.
Stk. 6. Ved udbetaling af pensioner på direkte afkast kan PBU anvende særlige regler for regulering, så sandsynligheden for fald i pensionerne i udbetalingsperioden mindskes.
Stk. 7. Som en konsekvens af direkte afkast kan udbetalingsperioden for ratepension under udbetaling afkortes, hvis pensionsopsparingen er brugt inden sidste planlagte udbetaling.
Kapitel 8 Medlemsinformation
§ 25 Medlemsinformation
Stk. 1. Når pensionsordningen oprettes, modtager medlemmet en pensionsoversigt, der viser pensionsydelsernes størrelse.
Stk. 2. Medlemmet skal endvidere orienteres når der sker ændring i henhold til §§ 9, 10, 37 eller 39 af ydelsernes størrelse, definition eller virkemåde m.v.
Stk. 3. PBU kan give orienteringen i elektronisk form.
Stk. 4. Information i relation til en PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, kan gives elektronisk.
Stk. 5. En indgået aftale om PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, kan fortrydes efter forsikringsaftaleloven § 34 i. Fortrydelsesfristen er 30 dage og regnes fra den dag, der modtages meddelelse om, at aftalen er indgået og modtager de oplysninger som parten efter forsikringsaftaleloven har krav på at få. Hvis aftalen vil fortrydes, skal PBU have skriftlig meddelelse om det, inden fortrydelsesfristens udløb. Det er tilstrækkeligt, at et brev er afsendt, inden fristens udløb.
Kapitel 9 Ophør af bidragsbetaling
§ 26 Fratrædelse
Stk. 1. Xxxxxxxxx medlemmet sin stilling uden at være berettiget til pension fra PBU, har medlemmet de i
§§ 27-33 nævnte muligheder.
Stk. 2. Aftaler i henhold til §§ 27-29 om at fortsætte pensionsordningen skal være indgået inden overgang til hvilende medlemskab.
Stk. 3. Indbetalingen i henhold til aftaler efter §§ 27-29 skal ske efter bestyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer. Indbetalingerne behandles i overensstemmelse med § 4, stk. 3.
§ 27 Fortsættelse af indbetalingen via ny arbejdsgiver
Stk. 1. Xxxxxx medlemmet ansat i en stilling uden obligatorisk pensionsordning, kan medlemmet indgå aftale med PBU og sin arbejdsgiver om, at arbejdsgiveren fortsætter indbetalingen af bidrag.
Stk. 2. Indbetalingen behandles som en genoptagelse i henhold til § 3, hvis ikke aftalen er indgået inden medlemmets overgang til hvilende medlemskab.
§ 28 Fortsættelse af indbetalingen som selvbetaler
Stk. 1. Xxxxxx medlemmet ikke ansat i en stilling med obligatorisk pensionsordning, kan medlemmet indgå aftale med PBU om selv at fortsætte indbetalingen af bidrag.
Stk. 2. Indbetalingen sker på de hidtidige vilkår
§ 29 Fortsættelse af indbetalingen, hvis vilkårene bliver forringet
Stk. 1. Xxxxxx medlemmet ansat i en stilling med obligatorisk pensionsordning hos en anden pensionsleverandør, og kan medlemmet ikke blive optaget i den nye pensionsordning på mindst samme vilkår som i PBU, kan medlemmet fortsætte pensionsordningen som selvbetaler eller via den nye arbejdsgiver.
Stk. 2. Fortsættelse af indbetalingen behandles som en genoptagelse i henhold til § 3, hvis ikke aftalen er indgået inden medlemmets overgang til hvilende medlemskab.
§ 30 Bidragsfri dækning
Stk. 1. Hvis pensionsordningen ikke ophører (§§ 31-33) eller ikke fortsættes (§§ 27-29), bevarer medlemmet forsikringerne før alderspensionering, jf. § 9, i en af bestyrelsen fastsat periode efter fratrædelsesdatoen.
Stk. 2. I den bidragsfri dækningsperiode bliver pensionsopsparingen fratrukket betaling for forsikringer og administration.
Stk. 3. Medlemmet kan forlænge den bidragsfri periode, hvis der af opsparingen kan betales for forsikringer og administration.
Stk. 4. Xxxxxx medlemmets pensionsopsparing negativ under den bidragsfri dækningsperiode, bortfalder forsikringerne og medlemskabet af PBU ophører.
Stk. 5. Medlemmet kan til enhver tid fravælge den bidragsfri dækning.
§ 31 Hvilende medlemskab
Stk. 1. Har medlemmet ikke valgt blandt de andre muligheder (§§ 27-29 og 32-33), overgår medlemmet til hvilende medlemskab, når den bidragsfri dækningsperiode ophører.
Stk. 2. Medlemmet bevarer ved overgangen til hvilende medlemskab retten til udbetaling ved alder samt retten til engangsbeløb ved død. Forsikringerne før alderspensionering bortfalder, jf. § 10.
§ 32 Overførsel af pensionsordningen til en anden pensionsleverandør
Stk. 1. Medlemmet kan overføre værdien af pensionsordningen til en anden pensionsleverandør efter de til enhver tid gældende regler beskrevet i Jobskifteaftalen eller tilsvarende.
Stk. 2. Værdien beregnes som fastsat i det tekniske grundlag, og det er en betingelse for overførslen, at den overførte opsparing beholder de samme begrænsninger for udtrædelse, som gjaldt, da bidraget blev indbetalt.
Stk. 3. Værdien af en pensionsopsparing oprettet som PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, kan overføres til en anden pensionsleverandør efter de til enhver tid gældende regler, der er anmeldt til Finanstilsynet. Værdien beregnes som fastsat i det tekniske grundlag.
§ 33 Udtrædelse af PBU
Stk. 1. Medlemmet kan få udbetalt værdien af pensionsordningen, hvis medlemmet er emigreret, eller hvis medlemmet på udbetalingstidspunktet har en pensionsordning, hvis værdi er mindre end 25.000 kr. (pr. 1. januar 2013 og derefter reguleret efter personskattelovens § 20).
Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt værdien af pensionsordningen, at medlemmet
a) ikke har opnået sin pensionsudbetalingsalder
b) ikke har søgt om offentlig førtidspension og
c) ikke er ansat i en pensionsgivende stilling
Stk. 3. Værdien af pensionsordningen fastsættes i henhold til PBU’s til enhver tid gældende tekniske
grundlag.
Stk. 4. Er værdien af pensionsordningen større end værdien af ydelserne ved medlemmets død, kan PBU kræve, at medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Stk. 5. Er værdien af pensionsordningen under en af bestyrelsen fastsat grænse, og er medlemmet overgået til hvilende medlemskab, kan PBU udbetale værdien til medlemmet.
Stk. 6. Ved udtrædelse ophører medlemskabet af PBU og alle rettigheder efter dette regulativ på udbetalingstidspunktet.
Stk. 7. Pensionsopsparing oprettet som PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, kan ophæves mod udbetaling af værdien, jf. stk. 3.
§ 34 Pensioner af ringe størrelse
Stk. 1. Er pensionen under en af bestyrelsen fastsat grænse, udbetales opsparingen som et engangsbeløb. Det samme gælder udbetaling af pension til efterladte efter medlemmets død.
Stk. 2. Medlemskabet af PBU ophører, når opsparingen er udbetalt.
Kapitel 10 Øvrige bestemmelser
§ 35 Pensionsordningens personlige karakter
Stk. 1. Retten til ydelser og andre udbetalinger fra PBU kan ikke pantsættes, overdrages eller på anden måde omsættes, og kreditorer kan ikke søge fyldestgørelse i den.
Stk. 2. Pensionsopsparing oprettet før 1. juli 2014 som PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 36 Tvister
Medlemmet kan indbringe afgørelser truffet af PBU for Ankenævnet for Forsikring.
§ 37 Det tekniske grundlag
Stk. 1. Betalingen for forsikringer og størrelsen af pensioner mv. fastsættes ud fra PBU’s tekniske grundlag, som er godkendt af bestyrelsen og anmeldt til Finanstilsynet. Bestyrelsen kan ændre det tekniske grundlag.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger én gang årligt størrelsen af forsikringerne og betalingen for disse. Størrelserne fastsættes ud fra medlemssammensætningen og PBU’s tekniske grundlag. Ændring i betalingen for forsikringerne kan medføre ændring i pensionerne.
Stk. 3. Størrelsen af forsikringer og pensioner er ugaranteret.
Stk. 4. Pensionsopsparing oprettet som PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, er ligeledes omfattet af stk. 1 og stk. 3. Omkostninger til administration og investering m.v. kan fratrækkes i overensstemmelse med reglerne fastsat i det tekniske grundlag.
§ 38 Oplysningspligt
Medlemmet og andre, herunder medlemmets bo, arvinger, begunstigede m.v., der søger om ydelser og/eller bidragsfritagelse fra PBU, er forpligtet til efter anmodning at afgive samtlige oplysninger om medlemmets forhold, som PBU finder nødvendige for at bedømme kravet. PBU kan til enhver tid gøre udbetaling, bidragsfritagelse m.v. betinget af, at oplysningspligten opfyldes.
Kapitel 11 Ikrafttrædelse
§ 39 Ikrafttrædelse og godkendelse
Stk. 1. Dette pensionsregulativ gælder fra den 1. juni 2018.
Stk. 2. Bestyrelsen kan foretage ændringer i pensionsregulativet under iagttagelse af de i lønoverenskomsterne indgåede aftaler herom.
Stk. 3. Indskrænkning af medlemmers etablerede rettigheder kræver godkendelse af overenskomstparterne.
Stk. 4. Ændringer af pensionspakkens ydelser, jf. § 9, - dvs. tilføjelse af nye ydelser, bortfald af ydelser samt substantiel ændring af vægtningen mellem ydelserne - skal godkendes af delegeretforsamlingen og overenskomstparterne.
Stk. 5. Ændringer i pensionspakkens ydelser meddeles medlemmerne, jf. § 25.
Stk. 6. Pensionsopsparing oprettet som PBU Weekendpension, jf. § 1, stk. 5, er undergivet dansk ret, herunder lov nr. 999 af 5. oktober 2006 om forsikringsaftaler med senere ændringer og er reguleret i følgende bestemmelser i Pensionsregulativet: § 1, stk. 5, § 2, § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 7, stk. 2, § 9, stk.
5, § 13, stk. 5, § 19, stk. 7, § 20, stk. 3, § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 23, stk. 4, § 24, § 25, stk. 4 og 5, §
32, stk. 3, § 33, stk. 7, § 35, stk. 2, § 37, stk. 4 og § 39, stk. 1 og 6.
Kapitel 12 Overgangsbestemmelser
§ 40 Hvilende medlemmer forud for 1. januar 2014
Stk. 1. Medlemmer med hvilende medlemskab på andre regulativer end dette forud for den 1. januar 2014 kan være omfattet af invalidepension og/eller ægtefællepension. Størrelsen af invalidepension og ægtefællepension er individuelt fastsat ved overgangen til dette regulativ pr. 1. januar 2014.
Stk. 2. For invalidepensionen gælder regulativets generelle bestemmelser om udbetaling af invalidepension, jf. § 11, dog skal tilkendelse af offentlig førtidspension være sket inden medlemmet er fyldt 62 år. Der kan ikke udbetales alderspension, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, samtidigt med udbetaling af invalidepension.
Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales fra den 1. i måneden efter medlemmets død med et månedligt beløb til ægtefællen, så længe denne lever.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
a) Ægteskabet skal have bestået i mindst 3 måneder. Der ses bort fra 3 måneders reglen, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom, eller hvis det ved bopælsattest fra folkeregistret kan dokumenteres, at medlemmet og dettes ægtefælle har haft fælles bopæl i de sidste 5 år før dødsfaldet, subsidiært har haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, hvis der var oprettet testamente til fordel for tidligere samlever, nu ægtefælle.
b) Ægteskabet må ikke være indgået efter medlemmets 65 års fødselsdag.
c) Ægteskabet skal være indgået før medlemmet er overgået til alderspension.
Stk. 4. Invalidepension, jf. stk. 2, og ægtefællepension, jf. stk. 3, er uanset § 23, stk. 3, på direkte afkast, jf. § 24.
Stk. 5. Ved genoptagelse af bidragsbetaling bortfalder den individuelt fastsatte invalidepension og ægtefællepension, jf. stk. 1, hvorefter medlemmet er omfattet af Pensionspakken, jf. § 9 og 10.
§ 41 Pensionerede medlemmer forud for 1. januar 2014
Stk. 1. Medlemmer der er alderspensioneret forud for den 1. januar 2014 på andre regulativer end dette kan være omfattet af børnepension og/eller ægtefællepension. Størrelsen af børnepension og ægtefællepension er individuelt fastsat ved overgangen til dette regulativ pr. 1. januar 2014.
Stk. 2. For børnepension gælder regulativets generelle bestemmelser om udbetaling af børnepension, jf.
§ 17.
Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales fra den 1. i måneden efter medlemmets død med et månedligt beløb til ægtefællen, så længe denne lever.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
d) Ægteskabet skal have bestået i mindst 3 måneder. Der ses bort fra 3 måneders reglen, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom, eller hvis det ved bopælsattest fra folkeregistret kan dokumenteres, at medlemmet og dettes ægtefælle har haft fælles bopæl i de sidste 5 år før dødsfaldet, subsidiært har haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, hvis der var oprettet testamente til fordel for tidligere samlever, nu ægtefælle.
e) Ægteskabet må ikke være indgået efter medlemmets 65 års fødselsdag.
f) Ægteskabet skal være indgået før medlemmet er overgået til alderspension.
Stk. 4. Ægtefællepension, jf. stk. 3, er uanset § 23, stk. 3, på direkte afkast, jf. § 24.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 til 4 gælder også for medlemmer der er invalidepensioneret forud for den
1. januar 2014 på andre regulativer end dette.