Herlev Lærerforening Skriftlig beretning 2011
Herlev Lærerforening
Skriftlig beretning 2011
”Two more years”.
Help-tekst implementeret
Implementering af strukturaftale/ normering/inklusionsaftale
Afregning for omlagt eller forlagt undervisning.
Håndtering og planlægning af forældresamarbejde
Arbejdstidsaftale erhvervsklasse.
Ballerup-adoption
Lønforhandlinger lokalt 7
Ændring af aftale om flere og skiftende arbejdssteder
Funktionstillæg nedsættes ikke ved nedsat beskæftigelse
Øvrige lokale forhandlinger 8
Regnskab efter//idereuddannelse
Udvalgsarbejde om lokalt udbudte kurser
Aftale om tid til længerevarende uddannelse
Samarbejdsaftale HLF/BUPL indskoling + mellemtrin + Allonge
KTO-seniordage aftale om indregning
Øvrige lokale forhold 12
Borgmesterskifte
Skoletilknytning/aftale
DLF´ s læseprojekt
Hovedudvalget /Procesudvalg/ Principper for afsked ved arbejdsmangel
3-partsmidler til seniorer
Ledelsesevaluering
Personalegoder som bruttotræksordninger
Akut-fondens midler
MED – udvalget for Børn og Kultur / Fællesmøde
Fra vor egen verden____________________________________________________________17
Ny frikøbsaftale formand
Andelsforeningen Kryolitbo
Nyt indbo
Kommunal budgetlægning for 2012_____________________________________________ _18
IT i folkeskolen/ Mere undervisning for pengene
Xxxxxx Xxxxxxxxxx og budget 2012 _____________________________________________ 19_
Budgetudtalelse 2012
Fra Styrelsens faste udvalg______ 21
Pædagogisk Forum / Høringssvar fritidstilbud
Kursus- og arrangementsudvalget/ DHL-stafet / Læreridrætsdag/Styrelseskursus
Pensionistskovtur
Arbejdsmiljøudvalg / Ny lovgivning /Ny FTF AMR- repræsentant / Comfort o-meter/
Arbejdsmiljøforum
Generelle anliggender_ ___________________________________________ 24
OK-11/ Lønstigninger / fritvalgsordning / elektronisk afstemning
Hovedstyrelsesvalg
Ny næstformand DLF/Hovedstyrelsesvalg
Resultatopgørelse 26 Balance og særlig fond_______________________________________________________ 27
Kontingentforslag 28
Skriftlig beretning 2011
Kommunernes Landsforening, krise og krøllede kampagner er nøgleord i den aktuelle debat om folkeskolen.
Desværre ser det ud til, at slaget ikke alene skal slås ved OK- forhandlingsbordene, men også gennem lovgivning i folketinget og budgetkrav til kommunerne.
KL´ økonomiske Forum i januar synes at være det planlagte startskud på klargøringen af offerlammet: Lærernes arbejdstid.
Udlægningen absurde undervisningsprocenter og usammenlignelige tal for lærer/elev-ratio er tydeligvis en del af mediestrategien. Billedet af den dovne lærer skal åbenbart være fundamentet for det endelige opgør med skolens mulighed for at levere den kvalitet, der fordres i lovgivningen.
Nedlæggelsen af 4000 lærerstillinger og besparelser de sidste år på 1,2 mia. i folkeskolen er åbenbart ikke endemålet. Flere fyringer, mere undervisning pr. lærer – og ingen der vil påtage sig ansvaret for en dårligere kvalitet! Derfor afholdes ekstraordinær kongres i DLF i 9. februar.
Hvem vil dele ansvaret for undervisningens kvalitet med os?
Lokalt skal vi til forhandlingsbordet omkring årsskiftet 2012/13. Det forbereder vi os til på grundlag af de forhåbninger, vi har fået efter mødet med vor nye borgmester og efter strukturomlægningen af skolevæsenet, hvor lærerne har bidraget anseeligt til den almindelige smalhals.
Vi står også i begreb med at gennemføre et ”brush-up-projekt” om indhold og værdier i vores lokale arbejdstidsaftale under mottoet: ”En god professionsaftale er ikke noget man får, det er noget man gør sig fortjent til”
Mød frem til generalforsamlingen i Medborgerhuset den 8. marts kl. 17.00 og giv dit besyv med!
Afsnittet om arbejdstid i den foregående beretning sluttede - efter gennemgang af ”strukturaftalen” - lidt triumferende med en vignet som tegn på ”Two more years” for vores lokale arbejdstidsaftale - og det endda med forbedrede vilkår for to-lærertimer, efteruddannelse, elevtimer, specialundervisningstimer mv.
Dog forestod der - som en forudsætning - en opgave med en ny udformning af afsnittet om selvstyrende team og anvendelsen af HELP, ”hvor arbejdet skulle indgå på en mere systematisk måde end i den nuværende beskrivelse”.
Denne opgave er nu løst i fællesskab og enighed. Resultatet fremgår af hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx under rubrikken ”Tillægsaftale om HELP”.
Teksten knytter arbejdet med HELP-modellen sammen med et professionelt teamsamarbejde og de muligheder der ligger i de selvstyrende team.
Der er tale om en udlægning som styrelsen kan tilslutte sig fuldt og helt.
Det skal dog også med, at det samtidigt slås fast, at det i givet fald er teamene selv, der beslutter eventuelt at implementere denne arbejdsform i teamarbejdet.
Andre aftaleforudsætninger:
”Der ændres ikke i timetildelingsplanen i aftaleperioden”. Nogle har opfattet timetildelingsplanen som elevernes timetildelingsplan.
Dette er ikke tilfældet. Der er tale om den meget specielle formel, som skolernes bliver tildelt resurser efter i forhold til antal elever og (kunstige)klassedannelser.
Såfremt forvaltningen frit kunne ændre i denne tildelingsmodel, ville det være muligt at tage med den ene hånd, hvad den anden netop har givet. Og det var jo ikke meningen!
Implementering af strukturaftalen på skolerne er en længere proces, men hver uge synes det, at man kommer tættere på løsninger og rutiner, der kan gælde for hver af matriklerne på de sammenlagte skoler på sigt. Det er flot arbejde.
Det undrer dog, at der ingen meldinger har været om tekniske problemer med f.eks. to-lærertimer, efteruddannelse og inklusion?
Godt nok har vi indgået følgeaftaler og haft løbende drøftelser for at imødegå problemer, men at der ikke meldes nogle ind, har vi hidtil opfattet som en slags ”stilhed før stormen” forstået sådan, at det vil komme, når de mere lav-praktiske forhold har fundet deres løsninger.
Vi har søgt at følge op på normeringssituationen ved tælle de ansatte på skolerne og de øvrige arbejdspladser, vi har medlemmer på, men det er særdeles svært at få et overblik over strukturaftalens konkrete følger på normeringen.
Skolerne kan udnytte de tildelte resurser forskelligt i forhold til ansættelse af personale. Forskellen fra minimum til maksimum udgør i sig selv ca. 10 stillinger.
Budgettet kan der ikke læses noget ud af (om antal beskæftigede), og vores medlemsregister skal renses for ansatte uden for skolesystemet, tidsbegrænsede stillinger, deltidsstillinger og ledige mv. for bare at give et praj om antallet af ansatte som følge af ”grundnormeringen”.
Det er dog styrelsens opfattelse, at uden strukturaftalen var der ikke blevet arbejde til alle.
Elevtallet er fortsat faldende, foranstaltninger for børn og unge med særlige behov begrænsede og den naturlige afgang alt for beskeden.
Inklusionsaftalen er uden sammenligning det element i strukturaftalen, der har været størst opmærksom hed på. Nysgerrigheden har haft forskelligt afsæt.
Nogle har set besparelsernes klare lys i perspektiverne, andre har været fagligt interesserede. Kredsen har opfattet søgelyset som en styrke, der var indkalkuleret i aftalen.
Sagligt ubegrundede inklusioner ville have fået stor opmærksomhed straks fra både de inkluderede og deres forældre.
F.eks. har FOLKESKOLEN været i røret et par gange og også repræsentanter fra handicapforeningen samt enkeltstående hovedstyrelsesmedlemmer og foreningskonsulenter.
Hvor mange er der så inkluderede, og hvordan er det gået?
I starten måtte man på forvaltningen først erkende, at det ikke var ligetil at flytte allerede placerede og diagnosticere de fra særlige tilbud til normalklasserne.
I april siger Xxxxx- og kulturdirektøren, Xxxxxxxx Xxxxx til FOLKESKOLEN, at det er vigtigere at inkludere et mindre antal elever, som vi lykkes med, end at nå det aftalte maksimum på 24. ”Det er vigtigt at være i dialog med forældre og ansatte og understøtte, at skolen har kompetencer til at løfte opgaven”. FO nævner – ikke urimeligt – at der er investeret i HELP-modellen, specialcentre, to-lærertimer og efteruddannelse – som eksempler på understøttende kompetencer.
Det er helt i tråd med DLF` politik, at der investeres, før man inkluderer og at vilkårene for folkeskolen fundamentalt er i orden.
FO konkluderer herefter, at inklusionen vil komme til at foregå nedefra. F.eks. er der i dette skoleår ikke oprettet indskolingsgrupper for elever med henholdsvis ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder. Det skulle udgøre et potentiale på 12 elever. Dertil forventede man at visitere 4 – 5 elever færre til specialtilbud for ældre elever, altså måske en 15 – 16 elever.
Den seneste status indhentet i december 2011 fra forvaltningen opgør: 1 elev flyttet fra specialinstitution til Gl. HJ., på forældrenes foranledning. Derudover er ”som en del af de 24 elever” visiteret 9 elever til skolerne med de aftalte 9 lektioner ”på ryggen”.
Der bør altså kunne defineres 81 ugentlige lektioner til skolernes specialundervisning - ud over den aftalte forhøjelse til 632 ugentlige timer.
Efter den første forespørgsel på skolerne, står det ikke tindrende klart, hvordan den økonomiske konstruktion er tænkt. I det hele taget er dialogen om gennemførelsen af strukturaftalerne både med hensyn til inklusion, to-lærertimer, efteruddannelse og normering/budget ikke på det niveau, vi har forestillet os og ej eller helt i tråd med de tekster, vi har aftalt. Det tilskriver vi dette skoleårs noget turbulente start. Vi er sikre på, at viljen er til stede.
Afregning for omlagt eller forlagt undervisning.
Flere gange har vi haft spørgsmålet om, hvilken værdi arrangementer uden for almindelig skematid skal afregnes efter.
Situationen er typisk et eftermiddags -eller aftenarrangement f.eks. med musikprøver med elever på 3 timer.
Skal det afregnes med 4 lektioner a 45 min x faktor 2,26 eller på anden vis?
Når vi afregner lektioner med faktor, er der afregnet for gennemsnitlig pausetid. Samtidig er der en formulering i aftaleteksten, der lyder:
”Ekskursioner afvikles for det aktuelle antal lektioner opregnet jf. normal skemaplanlagt lektionsforløb (8.10 til 13.00 = 5 lektioner).
Tilsammen betyder det, at vi anbefaler, at en arbejdstime af den beskrevne slags opgøres som en lektion x faktor.
Håndtering og planlægning af forældresamarbejde har også afstedkommet et notat fra styrelsen.
En skoleleder drøftede muligheden af at friste forældrene med vores skolevæsen ud fra den vinkel, at der kunne forventes et højt forhåndsfastsat antal skolehjemsamtaler. Men sådan spiller klaveret ikke!
På styrelsesmødet den 20.september var der var enighed om, at spørgsmålet er relevant, og at indskrivningen af elever skal fremmes mest muligt.
Der var også enighed om, at den lokale arbejdstidsaftale er et sublimt element i denne henseende.
Allerede i aftalegrundlaget slås det fast, at enhver elev og et hvert forældrepar kan forvente den service, som de professionelle lærerteam finder mest hensigtsmæssigt i en given situation. Citat fra aftalegrundlaget side 3:
”Læreren skal – bl.a. ud fra didaktiske overvejelser over diverse opgavers omfang og indhold – kunne begrunde sine valg af metode og prioritering i forhold til skolens samlede opgaveløsning og kommunikere sine begrundelser både i faglig dialog med kolleger og ledelse og i samarbejdet med elever og forældre.
Overvejelser om mål og evalueringsplaner indgår i lærerens planlægning af et undervisningsforløb i dialogen med ledelsen.
Aftalen sikrer derfor planlægningsmuligheder, så lærerne i fællesskab kan drøfte og beslutte det professionelle niveau for opgavernes løsning, under ansvar for skolens ledelse og de pædagogiske beslutninger.
Når læreren derved tillægges det professionelle ansvar for at tilrettelægge undervisningen og for at nå de pædagogiske mål, får de samtidig frihed til at disponere over ”den samlede undervisningsopgave”.
Det medfører f.eks. at man indenfor en normperiode kan prioritere forældresamarbejdet højere i nogle perioder, og i andre perioder den fælles forberedelse – eller indsatsen i en bestemt klasse eller fag”
Umiddelbart efter indgåelsen af den lokale arbejdstidsaftale blev vi konfronteret med hhv. nyhedsbreve og elektronisk information til forældrene fra tidligere år, der angav et bestemt antal møder/samtaler på bestemte klassetrin på baggrund af tildeling af et bestemt antal arbejdstimer.
Dette blev dog hurtigt omformuleret af en skoleledelse til følgende:
”Som konsekvens af den nye aftale om tjenestetid er alle opgaver der knytter sig til undervisningen omfattet af en samlet tidsressource.
Indenfor denne ramme arbejder lærerne fleksibelt. Udmeldingen i INFO-hæftet vedrørende forældremøder er derfor ikke i overensstemmelse med forudsætningerne for aftalen.
Det giver ikke mening at håndtere planlægningen af forældresamarbejdet ud fra at 1 møde er nok eller at der krav på 2 møder.
Det vil til hver en tid komme an på lærerens vurdering, hvordan skolehjemsamarbejdet håndteres – en vurdering som x.xx. skal baseres på en konstruktiv dialog med forældrene”.
Denne formulering vurderer vi fortsat giver de bedste muligheder for at rekruttere til det kommunale skolevæsen, idet der ingen begrænsninger er i forhold til anerkendte behov.
Arbejdstidsaftale erhvervsklasse.
Erhvervsklassen er det sidste år betjent af to lærere ansat på konsulentvilkår, men efter vores legendariske kollega, Xxxxxx Xxxxxxxxx fratræden i forlængelse af en seniorordning, var der plads til en nyansættelse.
Dette blev behændigt klaret med, at en overtallig lærer fra kompetencen trådte ind i dette arbejde, og at der dertil blev ansat endnu en lærer i en halv stilling.
Årsagen til dette er, at erhvervsklassen har skiftet navn og gavn til erhvervs- og uddannelsesklassen.
I praksis betyder dette, at der optages elever, der falder ud af div. ungdomsuddannelser.
Derfor forventedes en større undervisningsaktivitet end tidligere.
Den lokale arbejdstidsaftale for erhvervsklassens lærere tager udgangspunkt i Herlev-aftalen, men har den særlige karakter, at det er lærerne selv, der løbende konverterer undervisningsaktiviteter til andre opgaver og omvendt. Vi har afholdt et minikursus for de involverede umiddelbart før skoleårets start.
Ballerup – kredsenes skoleadoption.
Der findes grundlæggende 3 kategorier af arbejdstidsaftaler: 05-aftalen, 08-aftalen og en KTO-aftale.
Herlev-aftalen er en KTO-aftale udformet som den mest konsekvente og detaljerede professionsaftale.
I praksis betyder dette et stort professionelt råderum, en stor tillid fra ledelsen til de ansatte og en meget fleksibel planlægning.
Det modsatte er en 05-aftale uden kreds- og skoleaftaler som supplement.
Sådan en aftale lever kollegerne i Ballerup med.
Årsagen er udsigten til store besparelser, hvor opgaverne ikke ses at følge med pengene ud af skolevæsenet.
Det har Ballerup-lærerne prøvet før - i 2005 - men denne gang er der deltagelse af Kommunernes Landsforening i de lokale aftaleforhold. De store kanoner er kørt i stilling, og det synes klart, at 05-aftalens status som tilbagefaldsaftale skal efterprøves.
Med andre ord: Situationen håndteres som en konflikt, hvor lærernes professionelle råderum inddrages, og hverdagen bliver firkantet, ufleksibel og minut-planlagt.
Det er uudholdeligt for både ledelse, lærere, elever og forældre. Hvem holder længst – kreds eller kommune?
Kredsene i hovedstadsområdet har i fællesskab besøgt skolerne og uddelt flyer`s og øko-æbler før skoletid for at gøre opmærksom på problemerne.
Dertil har en række kredse besøgt udvalgte skoler med forskellige former for opmuntrende aktiviteter.
Herlev-kredsen har været på besøg i et spisefrikvarter på Måløv Skole, hvor vi bød på medbragte madpakker.
Ca. 15 lærere fra Herlev fik - over frokosten - en god orientering om, hvordan det er at leve et skoleliv planlagt minut for minut.
Både ledelse og lærere er ved at være slidte. Sygemeldinger herunder langtidssygemeldinger breder sig foruroligende. Der var 16 syge den dag i december, hvor vi var på besøg.
”Vandrørene fortæller” her ved årsskiftet, at der pågår forhandlinger parterne imellem, men samtidig foregår en noget hidsig debat i lokalavisen, hvor man må sige, at banen er kridtet hårdt op.
Vi ønsker Ballerup-kollegerne alt godt i det ny år. Heriblandt nye professionelle arbejdsvilkår.
Lønforhandlinger lokalt
Der er indgået en aftale med forvaltningen om en timetildeling til to lærere, der deltager i et konkret skoletilknytningsprojekt på Kildegården Øst. Timerne kan konverteres til udbetaling jf. praktikaftalens § 4, der omfatter satsen for vejledning.
Læs mere om begrebet ”skoletilknytning” under afsnittet ”Øvrige lokale forhold”.
Ændring af aftale om flere- og skiftende arbejdssteder
Kredsen havde i god tid indgået aftale om tillæg på 4.500,- pr. år/niveau 31.03.00 pr. hold for flere/ skiftende arbejdssteder.
Aftaleteksten i overenskomsten er mildest talt ikke særlig præcis, og der er ”gode muligheder” for at tolke forskelligt. Og det gjorde vi så!
Hvad er et hold? Hvor mange timer skal man have et hold? Hvor mange dage skal man give møde på en anden arbejdsplads? Hvis man er 3 dage på anden arbejdsplads pga. af et hold, hvorfor skal man så have to tillæg for at være 2 dage på anden arbejdsplads pga. to hold? Spørgsmålene hobede sig op.
Tillægget gives som bekendt kun for undervisningsaktiviteter på 2 arbejdspladser – ikke for møder. Aktiviteten må heller ikke være ”en naturlig del af jobbet”?
Somme måtte samtidig mene, at tillægget var for stort.
Aftalen er nu indgået som funktionstillæg til den lærer, ”der pålægges eller ønsker undervisning, som bidrag til fagfordelingens endelige løsning samt eventuelle pålagte undervisningsopgaver i løbet af året, der medfører flere eller skiftende arbejdssteder”
Tillæggets størrelse er fastholdt til 4.500,-/ år - pt. 5.710,- Tillægget er pensionsbærende og kan ydes forholdsvist pr. måned.
Funktionstillæg nedsættes ikke ved nedsat beskæftigelse.
Ved en rutinegennemgang af skolernes lønanvisninger ”fangede” Xxxxxxx xxxxxxxxxxx i en generel adfærd ved udbetaling af tillæg.
Løndatasystemet er nemlig gearet til automatisk at udbetale tillæg forholdsvist ved nedsat beskæftigelsesgrad.
Sådan skal det ingenlunde være i alle tilfælde.
Snarere tværtimod. Det forekommer os selvfølgeligt, at lærere kan have en funktion som udføres i fuld udstrækning, selv om man f.eks. er på halv tid. I dette tilfælde skal tillægget naturligvis ikke halveres.
Desværre (for Xxxxxxx) kunne dette ikke bare rettes generelt. Alle aftaler af denne karakter skulle findes frem, og der skulle udarbejdes en allonge til aftalen i hvert tilfælde.
Eksempler er funktionstillæg for medlemskab af skolernes FU/koordinationsudvalg og tillægget for at være koordinator i pædagogisk servicecenter eller specialcentret.
Der er vist en håndfuld i alt!
Øvrige lokale forhandlinger
Efter -/videreuddannelsesregnskab. Hvordan?
Et særligt element i ”strukturaftalen” er aftalen om fordobling af efteruddannelses-indsatsen, hvor lærergruppen stiller 10 af årets arbejdstimer til rådighed mod at få en efteruddannelsesret med selvbestemmelse på 40 timer over en 3-årig periode.
Det er en enestående aftale og bl.a. derfor, er der ingen erfaring fra andre kredse at læne sig op ad.
Og spørgsmålene hobede sig op. Allerede ultimo februar forhandlede vi retningslinjer for håndtering af denne kredsaftale.
For at kaste lys over forudsætninger og vilkår udfærdigede forhandlingsudvalget et notat dateret den 1. marts.
Dette notat afspejler både en række problemstillinger, og hvordan de søges håndteret i et samarbejde om skolens planlægning.
Notatet er indsat til granskning sidst i dette afsnit af beretningen ( side 11 )
Udvalgsarbejde om lokalt udbudte kurser.
Allerede det første aftaleår deltog vi i planlægning og udfærdigelse af et kommunalt kursuskatalog. Det omfattede 11 kurser, som vi anså for at have lokal interesse. Kredsen anbefalede stærkt, at benytte disse kurser og gjorde samtidig klart, at de ville tælle med som ”egen-ønske-kurser”
Også i år har vi med glæde deltaget i et sådan arbejde. Dog så tidligt, at der ikke forelå en egentlig evaluering af sidste års kurser, der stadig var under afvikling. Men nogle erfaringer viste bl.a. at kurserne var belastende, hvis de lå ”oven i hinanden”, så man i samme uge skulle på flere eftermiddagskurser oven i en almindelig arbejdsdag. Det var også en erfaring, at ikke alle kurser indholdsmæssigt krævede en 3 timers opdeling, men at man måske kunne planlægges på hele og halve dage. Kurser med anden udstrækning en 9 timer blev også efterlyst. Med dette som baggrund blev kursusarbejdet gennemført.
Kredsen anbefaler naturligvis disse kurser, men må til forskel fra sidste år også gøre opmærksom på, at man skal være aktiv i forbindelse med andre kursusudbydere, hvis man har andre behov som ”egne-ønsker”. Det er ikke et helt nemt regnskab, men vi har set eksempler på de aftalte ”åbne og gennemsigtige regnskaber”, hvor man faktisk har gjort sig umage med, i det aftalte kompetenceudvalg, at skabe et overblik - helt i aftalens ånd.
Det skal lige bemærkes, at kredsen ikke er part i kommunens udbud af f.eks. rammeplans - og HELP-kurser. Disse kurser er i håndteringsaftalen altid defineret som arbejdsgiverudbudte kurser og kan aldrig opregnes som ”egen-ønske-kurser”.
Men der betyder selvfølgelig ikke, at de ikke er fordelagtige eller nødvendige, men blot at de udspringer af kommunalt fastsatte værdier og indsatsområder.
Aftale om tid til frivillig, længerevarende efter - og videreuddannelse.
Endelig lykkedes det. En forhåndsaftale for deltagelse i frivillig, længerevarende efter - og videreuddannelse er i hus. Helt klart som følge af aftalen om øget efter - og videreuddannelse.
Alle uddannelser, der har et ECTS-point som udtryk for uddannelsens omfang, er omfattet af aftalen.
Der ydes 17 timer pr. point.
En læsevejleder uddannelse til 30 ETCS-point udløser således 17 x 30 = 540 timer på aktivitetsplanen. Et PD-modul på typisk 10 point (tidligere 9) udløser på samme måde 170 timer. Sådanne moduler har typisk en ”røv til sæde” undervisningsomfang på 40 timer samt 1 ½ times vejledning.
Det er ikke ”fuldt hus”, men man kender betingelserne, hvis man skulle være så heldig, at lederens uddannelsespil måtte pege på én.
Der ydes kørsel eftergældende regler, og deltagerbetaling og materialer betales af arbejdsgiver.
Aftale om samarbejde med pædagoger i indskoling og SFO2 + allonge.
Forvaltningen inviterede til forhandling om en fornyet indskolingsaftale og aftale om samarbejde med pædagoger i de nye SFO2`er.
Sådanne aftaler havde vi i forvejen, men indskolingsaftalen havde 18 år på bagen og klubberne er skiftet ud med SFO2`er.
Derudover havde forvaltningen den ambition, at det skulle være en aftale indgået med BUPL og HLF og forvaltningen samtidig!
Dette var nyt og lidt vovet. Aftaleudkastene gik da også frem og tilbage flere gange ligesom BUPL`s forhandlingsdelegation åbenbart skulle tilpasses noget undervejs.
Men i mål kom vi da. Delvis!
Aftalen om indskoling er næsten, som vi kender den, blot er den nu gældende til og med 3. klassetrin. Timetallet er fastholdt – på BUPL`s foranledning – til højst 200 timer om året pr. spor. Altså skal de 200 timer nu strække til 3 klassetrin.
Til børnehaveklasserne knyttes en pædagog i et omfang af 0,85 lektion pr. elev.
Det er slået fast i aftalen, at såfremt en skole måtte ønske at udvide volumen i denne ordning, skal det drøftes i det lokale LMU og aftales mellem Ledelse, HLF og TR for BUPL.
Et samarbejde med pædagogerne i SFO2`erne beror sig ikke mere på visitation i sundhedsudvalgene, men er fortsat funderet i samarbejdspapiret om rummelighed indgået mellem BUPL og DLF i 2003.
Der kan fra skolen disponeres i op til 1200 timer på LIN og Kildegården Vest og i op til 800 timer på hver af afdelingerne på Byskolen (ENG og ELV) samt Kildegården Øst.
Til dette samarbejde er der – modsat samarbejdet om indskolingen – ikke afsat særskilt tid i faktoren. Det fremgår derfor af aftalen, at det er forudsat at disse aktiviteter foregår i det omfang og i de særlige tilfælde, som også har været gældende førhen. Det er således ikke forudsat, at der anvendes mere tid til planlægning af dette samarbejde.
Så langt så godt, men da vi kom til den hidtidige grundforudsætning, at det i udgangspunktet er læreren, der afgør, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der knyttes en skolepædagog til eleverne/klassen i en periode, blev det for meget BUPL`s til lejligheden medbragte forhandlingsleder.
Det blev opfattet som ”ydmygende og som om, at pædagogerne var 3. rangs mennesker”?
Vi måtte anføre, at det dog blot var vores lokale aftaler og vores overenskomstmæssige rettigheder, vi satte på papir, og at forvaltningen jo garanterede arbejdsmængden. Men lige meget hjalp det.
”BUPL var ikke sat i verden for at konfirmere vores aftalemæssige forhold!” var beskeden uafladeligt”.
Løsningen blev, at disse helmeninger blev udeladt af aftaleteksten. Til gengæld måtte vi insistere på, i forståelse med forvaltningen, at udfærdige en allonge til aftalen. Denne ville så blive hæftet på aftalen i forhold til alle vores relationer.
Det er da at sætte et særligt fokus på dette forhold - om noget! Men sådan skulle det være. Derfor er allongen aftrykt nedenfor.
A
llonge
til aftale mellem Herlev Kommune, BUPL og Herlev Lærerforening af 27. oktober 2011 om samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolepædagoger i indskolingen samt SFO-2 pædagogernes deltagelse på skolerne i henhold til ”fællesnotatet om rummelighed” mellem DLF og BUPL af september 2003.
I henhold til den lokale arbejdstidsaftale mellem Herlev Kommune og Herlev Lærerforening – Herlev-aftalen - er det generelt en forudsætning, at lærerteamet/læreren er tillagt det professionelle ansvar for at tilrettelægge undervisningen og for at nå de pædagogiske mål, hvorfor de har frihed til at disponere over ”den samlede undervisningsopgave” herunder hvorvidt og i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt, at pædagoger deltager i skolehjemsamarbejdet.
Konkret i forbindelse med samarbejdet med SFO-2 pædagoger er det i udgangspunktet forudsat, at det er lærerteamet/læreren der afgør, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der knyttes en skolepædagog til eleverne/klassen i en periode, herunder pædagogernes deltagelse i skolehjemsamtaler, forældremøder samt udarbejdelse af elevplaner og årsplaner.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et skoleår dog første gang til den 1. august 2013.”
KTO-seniordage aftale om indregning
På denne plads måtte jeg sidste år berette, at kommunen stoppede den kommunale seniorordning efter det kalenderår, hvor den enkelte fylder 60.
Ved OK-11 blev det aftalt, at KTO-seniordagene (2, 3 og 4 seniordage for hhv. 60, 61 og 62 år) kunne fortsætte som hidtil.
Lokalt har vi suppleret med en aftale om, at KTO-seniordagene kan indregnes som fradrag i aktivitetsplanen med 6,8 timer pr. dag fra og med det skoleår man fylder 60.
Gør man sådan, har man til gengæld ret til at skabe sig en arbejdsfri dag ved planlægningen, og så er man fri for at holde seniordag en dag, hvor man har planlagt møder og undervisning.
Notat vedr. aftale om udvidet kompetenceudvikling
i forlængelse af generalforsamlingens drøftelse af det udvidede antal timer til kompetenceudvikling og eventuelt afledte virkninger heraf.
Der er stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det udvidede timetal til kompetenceudvikling vil kunne medføre øgede muligheder for mødeaktiviteter i 28 timers-puljen til Lærermøder, PR, fællesmøder, pædagogiske dage mv.
Under forhandlingerne blev det drøftet, hvorvidt timerne til kurser/temadage betalt af 28-timers puljen skulle medregnes i opgørelsen af det nuværende niveau af anvendte timer til efteruddannelse.
De blev ikke medregnet, da der blev udtrykt en fælles forståelse af, at behovet for kompetenceudvikling generelt er så stort, at de nuværende aktiviteter under 28 timerspuljen vurderes at fortsætte. Der blev hverken sat et konkret eller gennemsnitligt timetal på disse aktiviteter, da de svinger lidt fra skole til skole og fra år til år.
I øvrigt opfatter lærerne generelt ikke disse aktiviteter som egentlige kursusaktiviteter men nærmere som inspirationsoplæg og prøveseancer (HELP).
Skoleledernes beslutning om at planlægge kursus-/temadage i ugen før skolestart blev drøftet med henblik på at opnå en fællesforståelse af, at de dage, hvor der skal gives møde er ”hele” dage med finansieringen af f.eks. 28-timers puljen.
Det blev især fra ledelsesside fremhævet, at beslutningen om dette var taget i tæt samarbejde med lærerne netop med den hensigt, at nedsætte mødeaktiviteten de første måneder af året.
Der er indgået en aftale om håndtering af kompetenceaftalen.
Det præciseres her, at lærernes kursusbehov og -ønsker fremgår at MUS-samtalerne og i forbindelse med det årlige udbud, hvor man inspireres af kursuskatalogerne.
OK-11-LC-forliget giver hertil lærerne ret til en individuel efteruddannelsesplan.
Desuden nedsættes et udvalg (kompetenceudvalg/PU/FU eller lign.) Dette udvalg skal på baggrund af lokale opgørelser prioritere efteruddannelsesønskerne indenfor de givne rammer.
Således skabes samtidig overblik over skolens og lærernes ønsker og imødekommelser. Det er hensigten - såfremt udvalgets planlægning overhovedet muliggør det - at efterkomme lærernes egne ønsker (minimum 40 timer) over en maksimalt 3 årig periode.
Det er væsentligt, at lærerne bliver gjort bekendt med de reelle muligheder for kursusvalg, aftalen medfører.
Samtidig opfordres lærerne til at tilmelde sig de lokale fagfaglige udbud, der måtte være relevante, og som er udbudt i et samarbejde med HLF i dette overgangsår.
Under hensyn til tidspresset i år og den måske ufuldstændige præsentation af det lokale kursuskatalog, må det lokalt vurderes, hvorvidt der er behov for en ”sidste runde lærerønskeindsamling”.
For fuldstændighedens skyld gøres der opmærksom på, at 28-timers puljen (til lærermøder/PR mv.) afvikles som en konkret fælles planlagt timeramme.
Styrelsen og Pædagogiske Forum har planlagt en erfaringsopsamling af kompetenceaftalen med udgangspunkt i dette år afvikling.
HLF/Forhandlingsudvalget / 1. marts 2011 BL/jnr. 440
Øvrige lokale forhold
Borgmesterskifte
2011 blev året, hvor vores borgmester Xxxxx Xxxxxx valgte at ”trække stikket”. Måske lidt før mange havde forventet, men timet og tilrettelagt.
Man skulle være en sær snegl, hvis man ikke blev en kende vemodig, især når man er folkeskoleinteressent.
Xxxxx Xxxxxx er uden sammenligning den modigste og mest visionære borgmester på skoleområdet i nyere tid. Så er det sagt! Som så mange gange før. Det er fuld fortjent.
KH var manden, der valgte en anden vare, end den der ellers var førstevalget i kommunerne.
Kun få dage før sammenbruddet ved OK-05 indgik han den mest fremsynede, visionære og udviklingspotente arbejdstidsaftale – alle professionsaftalers moder – med Herlev Lærerforening.
”Xxxx lærere skulle behandles ordentligt”, hvis de skulle yde det maksimale. Sådan!
Historierne om KL`s opfattelse (læs ærgrelse) af aftalen, er mange, men altid forbløffende.
Det var flot gået af Hr. Xxxxxx, der jo i en årrække var formand for KL`s lønudvalg og dermed KL`s topforhandler ved overenskomsterne.
Han valgte selv side, og det var ikke embedsmandsvældet i KL han leflede for. Det var folkeskolens formåen og beståen.
Fortjent ( spin eller ej!) var det, at KH sammen med forvaltning, skoleledelse og HLF kunne modtage Danmarks Lærerforenings ærespris - Stinusprisen – givet til en kommune, som har bidraget konkret til folkeskolens udvikling, og smukt var det at se undervisningsministeren, KL`s ledelse og embedsmænd - med åben mund og polypper - på første række i kongressen.
Jo! – Sjovt var det, at være på hold med dig i de år.
Xxxxxxx blev det ikke, da du mærkede, at der var tid til at reagere på det stærke og vedvarende børnetalsfald med en strukturændring. Du allierede dig med den faglige forening, og igen viste du mod og langsigtede visioner og anvendte en god del af provenuet efter vores ønsker og anvisninger.
Denne gang ”leverede vi” – som du gjorde ved OK-05 – ved ”at sætte vores sok på spil”. Anden faktor og inklusion var tabu-elementer.
Men igen er resultatet en win-win.
Tak for spillet!
En ny borgmester er naturligvis på banen. Ikke ukendt med skoleforhold. Er selv forældre til skolesøgende børn og har været formand for Børne- og undervisningsudvalget samt medlem af Skolerådet.
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx er navnet. Som du kan læse ovenfor - Thomas - er der faktisk en del forventninger og meget at leve op til på skoleområdet. Når disse linjer læses, har vi hørt dine første meldinger til lærerne om dine foreløbige tanker og status for vores skoler.
Man skal ikke have en større kædestrammereksamen for at regne ud, at vi håber og forventer, at du fortsætter i KH`s skolepolitiske og personalepolitiske spor og indgår i et fortsat samarbejde med ”lærerne” om skoleudviklingen.
Vores base er professionsaftalen i indhold og ånd, indenfor dennes ramme yder vi uden forbehold.
Velkommen til et udviklende samarbejde!
Begrebet skoletilknytning synes at brede sig med lynets hast. Læreruddannelsesstederne – med Blaagaard / KDAS (BK) i front, har indskrevet i deres studieordning, at de studerende skal have ”skoletilknytning” i op til 20 % af deres studietid. Skoletilknytning kan ikke defineres stramt, men formålet er, at skolens virkelighed i langt højere grad bliver en del af den daglige undervisning i læreruddannelsen og dermed styrker læreruddannelsen som praksisnær, professionsrettet uddannelse.
Skoletilknytning er en ny dimension, der ligger ud over undervisningen og praktikken. Den er et supplement.
Læreruddannelsen ønsker en organisationsform, hvor et linjehold er knyttet til en eller to lærere og deres klasser i forhold til det projekt, der måtte være udarbejdet af parterne i fællesskab. Typisk kan der være tale om et undervisningsforløb.
Win-win situationen vil ideelt være, at de studerende får indblik i deres kommende virkelighed, og at læreren får kontakt med den nyeste viden samt dialog med læreruddannelsens underviser, der har rollen som mentor.
I Herlev har vi i år et skoletilknytningsprojekt. For at få ”ordnede forhold” for alle deltagere, har jeg som Lærerforeningens repræsentant i efteruddannelsesspørgsmål i hovedstadsområdet og medlem af BK`s uddannelsesudvalg, været med til at udforme en aftaleramme til brug for indgåelse af aftaler mellem Læreruddannelsen, skoleforvaltningerne og lærerkredsene.
I denne ramme er der taget højde for de grundlæggende betingelser, der bør være gældende, hvis der skal indgås aftaler om skoletilknytning om et konkret projekt.
I Herlev blev der aftalt en timetildeling til 2 lærere på henholdsvis 20 og 15 timer. Timerne kan konverteres til satsen for vejledning af praktikanter ca. 342,- i timen.
Lærernes eventuelle deltagelse er frivillig. Der er heller ikke krav til vejledning eller bedømmelse, hvis læreren vælger at indgå i et projekt. Der kan virkelig afprøves og nytænkes under hensyn til elevernes tarv.
Der har været afholdt møder mellem B/K og skoleforvaltningen og undertegnede i Herlev. Idégrundlaget er at indgå et egentligt partnerskab og lade skolerne byde ind på deltagelse i skoletilknytning.
Det vil vi alle helt sikkert høre mere om i det ny år.
Danmarks Lærerforenings læseprojekt.
Som udløber af den tidligere regeringsafvisning af DLF som deltager i et egentligt partnerskab (og andre frustrationer), vedtog vi efter en længere diskussion at sætte et læseprojekt i søen.
Det viste sig hurtigt, at ”alverdens faglige organisationer” – herunder Læsekonsulenternes Landsforening og Nationalt Videnscenter for Læsning”- var interesserede i af støtteprojektet, der blev sat i søen med 5 mio. DLF-kroner i ryggen og senere suppleret med en donation fra Lærerstandens Brandforsikring på 2,7 mio.
Den økonomiske saltvandsindsprøjtning var nødvendig, da ca. 500 skoler søgte tilbuddet om ”Lån en ekspert” og ”Eksemplariske forløb”. En uforbeholden succes!
Fra efteråret 2011 til forråret 2012 får 308 skoler besøg af en ekspert, og i marts 2012 afholdes en række regionale møder om faglig læsning: Hvorfor er det vigtigt? Og hvad er faglig læsning og skrivning? Hvordan kan en skole konkret arbejde med faglig læsning?
Møderne er rette mod læsevejleder, TR og skoleleder. TR har invitationen. DLF har oprettet en hjemmeside for projektet: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx. Her findes bl.a. råd og ideer til, hvordan man informerer forældrene og en artikelserie med teoriforankret viden og de gode historier fra praksisfeltet.
Således inspireret er vores forvaltning i gang med et lokalt læseprojekt, der netop tager udgangspunkt i faglig læsning og mellemtrinnet. Læs om dette under afsnittet Faste udvalg/ Pædagogisk Forum side 21
Hovedudvalget
I den sidste del af året har det altafgørende tema været drøftelsen af, hvorvidt vores MED-aftale kunne trænge til et eftersyn. Det fremgik hurtigt, at MED-aftalen lader meget tilbage at ønske i almindelighed og i forhold til ændringer i arbejdsmiljøloven og aftaler ved OK-11 – i særdeleshed.
Borgmesterskiftet og dermed spørgsmålet om organiseringen med borgmesteren som formand for XX xxxxxxx sig hurtigt på.
Både borgmester og direktører viste sig meget åbne for disse drøftelser. Intet er tabu. Der er nu nedsat et ”procesudvalg”.
Dette udvalg skal give et bud på vejen til forbedring for ”hele molevitten”:
Hvem er formand, og hvor mange medlemmer? Hvad gør vi i forhold til de 9 obligatoriske emner? hvordan håndterer vi de ny ”kan emner” og slutteligt, hvordan skal vi udforme de 3 obligatoriske procedureretningslinjer f.eks. vedrørende budgetbehandlingen?
Slutteligt skal vi forholde os til de lokale, selvvalgte strategiske drøftelser. Der er enighed om, at arbejdet skal gøres ”fra bunden” ,og at der skal nedsættes et forhandlingsudvalg med hjælp fra hovedorganisationerne og til sidst, efter veludført arbejde, måske en nyudpegning af medlemmer fra medarbejdersiden. Så startes der på en frisk. Xxxxx om et års tid?
Inden dette arbejde tager sin begyndelse i starten af marts, har vi netop fået udfyldt vores pladser som AMR på medarbejdersiden.
For FTF- har vi fået udpeget Xxxx Xxxxxx, AMR, på Lindehøjskolen og som styrelsens tovholder og facilitator, Xxxx Xxxxxx fra Xxxxxxxxx Xxxx. Velkommen begge. Det bli`r et stærkt hold!
Principper for afsked ved arbejdsmangel
Som beskrevet sidste år vedtog Hovedudvalget principper for afsked ved arbejdsmangel. Principper der er subjektive og ikke-anvendelige på skoleområdet. Hvordan man objektivt kan vælge mellem lærere ud fra principper for ”Kvalitet i opgaveløsningen”, ”Vilje til at påtage sig eksisterende såvel som nye opgaver og tilegne sig viden” samt ”Samarbejdsevne”.
For os at se, er det grundforudsætninger for enhver lærer for overhovedet at være i job, og helt klart mangler der hensyntagen til varetagelse af den samlede fagrække, personlige forhold (evt. tidligere forflyttelser og sygdom) og anciennitet som et stærkt objektivt parameter blandt andre.
Det lykkedes at få sendt de vedtagne principper til høring på skolerne, og der skal lyde en stor tak for, at der kom tilbagemeldinger, der med al ønskelig tydelighed viste, at principperne ikke ville have ”en gang på jorden” i praksis.
Da MED-udvalget behandlede den ny høring, var børne- og kulturdirektøren tydeligvis i et dilemma mellem det vedtagne i HU og den aktuelle tilbagemelding. Vi hjalp ham lidt på vej med en accept af, at vi måtte tage det op igen, hvis det blev aktuelt. Ligeledes endte behandlingen i Hovedudvalget med en bemærkning om, at det tydeligvis ikke var passende til skolerne og at man ”måtte have en tur til” ved lejlighed.
Udviklingen i kommunernes økonomi betyder desværre, at det kan vise sig vigtigt - at vi på trods af, at det kun var principper til måske-brug i fremtiden – tog sagen alvorligt og bad om en ekstra runde. Ingen kan vide sig sikre på den beskæftigelsesmæssige udvikling!
3-partsmidler til seniorer
De sidste 3-partsmidler til senioraktiviteter blev aftalt anvendt til et par populære seniorforedrag. Især arrangementet med Xxxxx XxXxxxxx med efterfølgende middag trak mange seniorkolleger.
De resterende midler blev fordelt til en ekstra indbetaling på pensionskontoen på 3.900,- som et engangsbeløb. Til de, der intet pensions-depot har, blev det til en engangslønudbetaling på det samme beløb i december. Så brænder de penge ikke mere i lommen!
Lederevaluering.
I sidste beretning kunne jeg orientere om arbejdet med lederværdierne:
Ordentlig - visionær - synlig - helhedstænkende. Vi kunne også fortælle, at værdierne skulle stå deres prøve ved, at lederne skulle evalueres i forhold til disse værdier. Ført gennem samtaler, senere måske gennem spørgeskemaer. Men hvornår?
Det svar kom meget pludseligt. Fra en skyfri himmel haglede det ned med spørgsmål om vilkår for deltagelse i både skriftlige og mundtlige bidrag til lederevaluering?
Intet var meddelt eller behandlet på forhånd! Den enkelte leder skulle udpege en håndfuld lærere, der skulle afgive skriftlige tilkendegivelser og senere stå til rådighed for mundtlig uddybning. Jeg må sige, at jeg var målløs! Jeg skrev straks til Børne- og kulturdirektøren som formand for Forvaltnings -MED og klagede min nød. Situationen var jo den, at der ikke var aftalt vilkår, der kunne gøre de deltagende lærer trygge, håndtere deres retssikkerhed eller sikre de etiske rammer. Der var ikke skyggen af anonymitet, og der var heller ikke frivillighed for den enkelte.
Formanden for MED kvitterede med et hasteindkaldt møde, hvor det var hensigten at informere om den påtænkte proces, løfte den manglende behandling og sørge for det minimum af tryghed, der var muligt på dette tidspunkt.
Forinden var problemstillingen drøftet med DLF. Der var en række erfaringer på netop lederevalueringsområdet. Der var eksempler på, at lærere ikke ønskede at bidrage til evaluering af egne ledere – end ikke under anonymitet. Potentielle konsekvenser er for nærliggende.
DLF har udgivet et lille skrift ”Konsulentfirmaer i folkeskolen”. Det har 20 år på bagen, men er alligevel ret præcist i opregningen af forhold, der skal give rimelige vilkår og retssikkerhed for den enkelte.
Det ekstraordinære MED-møde medgav frivillighed, men kunne ikke i situationen, hvor løbet var kørt, ændre meget.
Kredsen medgav, at det i princippet var OK at deltage i en udviklingsaktivitet som en del af samarbejdsforpligtelsen, men udgangspunktet for projektet havde allerede fået dårlige betingelser. Når der skal først skal ”fejes op” i stedet for at skydes i gang med energi og opfordringer, er meget tabt.
Nu kunne vi bare lukke øjnene og håbe det bedste. Hvorfor skulle det gå galt i Herlev? Vi har jo et godt og åbent forhold til hinanden!
Alligevel må vi konstatere, at vi fik lov at smage lidt på den bitre skyggeside af problemstillingen.
En håndfuld lærere har fået en dårlig oplevelse med deres samlede ledelse – var det det værd? Om igen og bedre næste gang!
Personalegoder som bruttotræksordninger.
Ordningen fortsætter som hidtil, dog uden PC-ordning, hvor der var noget bøvl med udbyderne.
Det er vist særligt fremhævet, at de bestilte varekøb skal holde sig indenfor de lokale løndele. Den vurdering har vi som organisation været igennem med den daværende vicekommunaldirektør og i enighed fundet, at lærernes lokale løndele rækker til køb af - endda – den samlede udbudspakke.
Kredsen har som vanligt hverken lod eller del i udbudspakkens elementer eller kvalitet. Vi er alene involveret for, at det kan lade sig gøre.
Akut-fondens midler.
AKUT-fondens midler kaster ca. 40.000,- af sig årlig på kommunalt plan. Denne gang er der enighed om at pleje hovedudvalgets arbejdsbetingelser, herunder transport og eventuel betaling for deltagelse i FTF- / KTO- eller arbejdsgiverarrangerede konferencer. Også et eventuelt startskud i form af en fællesarbejdsdag eller et internat for at komme godt i gang med renovering af MED-aftalen er på dagsordenen for anvendelse af disse midler.
MED – udvalget for Børn og Kultur afholdt traditionen tro en temadag om arbejdsglæde
for alle LMU´ er og personaleudvalg. Oplægget blev givet af Xxxxxx Xxxxx, fra Supplement.
Han har godt fat i den berømte sur-stråling, og hvad man bør gøre ved det.
Gruppekram, beføling og kærlige kys er i værktøjskassen, og humoren bruges flittigt i overleveringen. Der var tilfredshed hele vejen rundt. Endskønt det var et dyrt arrangement (vi sparede ellers frokosten) har også forvaltningen ”overgivet” sig og efterfølgende tiltrådt, at det ikke er en pligt for de arbejdspladsrepræsentanter, der deltog, nødvendigvis at afrapportere, hvornår og på hvilken måde, de har båret budskabet ud på arbejdspladserne. Det skal være en oplevelse af de gode for den enkelte deltager- men lad endelig ånden blive båret frem af både ledelse og medarbejdere. Flere arbejdspladser har efterfølgende engagerer hr. Xxxxx for en refill. Fin dag.
Fra vor egen verden
Ny frikøbsaftale for kredsformand,
fælles-TR blev indgået i februar 2011, men med virkning allerede fra 1. januar samme år.
Derfor var aftalen ikke med i den skriftlige beretning sidste år, men blev omtalt af kassereren bl.a. som forsætning for endnu et år med uændret kontingent.
Der var tale om en justering af de kommunale FTR-aftaler.
Dette betød, at frikøbsgraden steg fra 30/37 til 32,5/37 – en budgetbesparelse på ca. 25.000,-/ år.
Herligt! Lad os se, om det kan være med til at bære endnu et år uden kontingentstigninger.
Andelsforeningen KRYOLIBO
Formandskabet i vores andelsboligforening KRYOLITBO er desværre lige så ”jobbigt” som det er nødvendigt.
Her hersker Xxxxxxx lov fortsat: Alt hvad der kan gå galt – går galt. Og hvad der ikke burde gå galt – gør det alligevel.
Selv om vi har administrator på, er bare sådan noget som aflæsning af varmtvandsforbrug og fordelingen af varmeregninger gået i ged.
Ejendomsrenoveringsprojektet ved en bygningskyndig ingeniør - med tilhørende varmesynsrapport - er gået i stå. Han fik ingen penge, men ejendommens tegninger har vi endnu til gode.
Revisionsfirmaet skranter angiveligt og skal skiftes, og sidst men ikke mindst har vi ført sag, i henhold til administrators anvisninger, for at ekskludere en andelshaver. Fogedretten gav os medhold. Det gjorde kæremålet til byretten ikke, og ved årsskiftet fik advokaten afslag på at løfte sagen til højesteret af principielle årsager.
Det har været nogle absurde generalforsamlinger bl.a. med advokatdeltagelse fra begge sider. Det trækker ”søm ud” og giver ikke den bedste stemning på udearealerne. Det er synd for børnefamilierne især, men også lidt for mig.
Nyt Indbo
Noget mere hyggeligt er det at få ryddet papirbunker af vejen. De havde hobet sig op på alle tilgængelige vandrette flader de senere år. Nu er de ryddet af vejen og det har givet mening at arrangere lidt rundt på arkiver og nye reoler i kopirummet – nu med afsætningsplads.
I uge 2 modtog vi et rundt mødebord – med tilhørende svæveplade - fra Xxxxxx Xxxxx. Når dette mærke er valgt, er det for at kunne korrespondere med borde og stole i det store mødelokale.
Og fordi kopi-udgaven er udgået af produktion. Der kan nu arrangeres bordgrupper af forskellig størrelse og allerbedst – der er nu et reelt mindre mødelokale til rådighed på det lille ”formandskontor”. Og så er det pænt!
De tilhørende originale MO-stole fandt Xxxxxxx i lokalavisen i sommerhuset ved Korsør. Så sender man bare formanden ud i verden og afhenter. Der kan være 7 stole uden armlæn i en Hyundai I30 CW. Pris 1000,-. Besparelse - mere end 10.000,- Sådan!
Kommunal budgetlægning 2012
De senere år er der rettet en større og større fokus på regeringens aftale med kommunerne om den kommunale økonomi for det kommende år.
Den 4. juni 2011 indgik parterne aftale for 2012. Hovedelementet er nulvækst i de kommunale serviceudgifter.
Skattestoppet videreføres og det er bebudet, at regnskabssanktionerne fra 2011 (beskrevet i sidste års beretning som særligt sataniske) vil komme oveni den straf kommunerne vil få, hvis de ikke overholder rammerne ved budgetlægningen, eller hvis de hæver skatterne.
Som sidste år reguleres kommunernes serviceudgifter for pris- og lønstigninger, men der kompenseres ikke for den befolkningsmæssige udvikling med f.eks. flere plejekrævende ældre mv.
En lille sejr blev det dog til for KL, da nulvæksten skal ses i forhold til økonomiaftalen 2011 og ikke budgetterne for 2011, der lå ca. 1,2 mia. lavere. Der er skabt en smule luft vurderer KL!
Aftalen udtrykker enighed om behov for omstilling af folkeskolen de kommende år. Den skal både være mere inkluderende og IT-beredt. Man ønsker sig også mere undervisning for de eksisterende resurser og tilpasning til færre elever.
Overordnet set skal kommunerne have friere rammer. Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at forenkle reglerne på folkeskoleområdet.
D
er
skal ske en omstilling af specialområdet, så en stigende del af
eleverne inkluderes. Klagesystemet skal indrettes herefter.
Regeringen vil søge tilslutning til en række følgelovgivninger f.eks. på specialområdet:
Det skal være sværere at tilsidesætte kommunale afgørelser om særlige tilbud og kommunerne skal kunne medtænke økonomiske hensyn. Det skal også være bopælskommunerne (betalerne), der visiterer elever til undervisningstilbud.
IT i folkeskolen indgår nu i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, men kræver en mere grundlæggende omstilling. Der er reserveret 500 mio. fra Fonden for Velfærdsteknologi til årene 2012/13/14 og 15. Der vil være tale om en medfinansieringsmodel.
Mere undervisning for pengene.
Kommunerne arbejder løbende med at sikre mere undervisningstid inden for de gældende overenskomster. Der er igangsat en målrettet indsats, hvor implementeringen af arbejdstidsaftaler sammenlignes på tværs af kommunerne og institutioner.
Slutteligt skal der foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerresurserne.
Status på dette arbejde drøftes på kvartalsmøder og afsluttes ultimo april 2012.
Overordnet vurderede DLF aftalen til, at også 2012 vil være præget af kommunale besparelser men, at de trods alt bliver mildere end i 2011, hvor kommunerne både skulle holde nulvækst og fjerne budgetoverskridelse fra 2010.
En grundigere gennemgang findes i kommunaløkonomi nr. 3, 2011 af 19. august.
Virkeligheden lever desværre alt for godt op til de dystre rammer.
Vi har været vidner til massefyringer i enkelte kommuner og stillingsnedlæggelser en masse i andre. Næsten 4000 stillinger er nedlagt de sidste 3 år.
I 2011 beskar kommunerne skolebudgetterne med næsten 700 mio., og i den seneste DLF-budgetundersøgelse fortsætter nedgangen med yderligere 330 mio. i 2012. Mere end 60 % af kommunerne skærer i skolevæsenet – kun 9,3 % tilfører midler.
I Herlev har vi til DLF-undersøgelsen opgivet budgettet for 2012 på vores område som status quo.
Besparelser sker oftest på lærernes arbejdstid, ved at nedlægge stillinger eller ved at forringe den specialpædagogiske indsats uden for normalklasserne.
De nyeste beregninger fra BDO Kommunernes Revision viser – uagtet undervisningsministerielle- eller KL-beregninger - at udgifterne til normalundervisningen og den dertil knyttede specialundervisning er faldet med 4.436 kr. pr. elev fra 2002 til 2010.
Det er et fald på 8,1 % eller ca. et procentpoint pr. år.
Der er lagt et uendeligt stort pres på folkeskolen og dens lærere alene af økonomisk art. Det nærmer sig det nederdrægtige og uanstændige, at der tilsyneladende varmes op til kommende forhandlinger ved, at stat og kommuner kaster det ene sæt af ikke-underbyggede tal efter det andet ud i medierne uden at kære sig om deres rigtighed.
På det seneste er det hetzen mod lærernes undervisningsprocent og lærer/elevratio, der har fået sig en omgang i medie-møllen – desværre i nogen grad anført af vores ny undervisningsminister.
Det største spin er dog nok historien om den lidet udfordrende folkeskole anført af et ungt menneske, der aldrig har sat sine ben der.
Hvad nytter det, at alverdens redaktører og debattører undskylder hinanden over håndvasken, når historierne har gået deres skadende gang landet over?
Herlev Skolevæsen og budget 2012
Budgetoplægget for 2012 var ikke synderligt dramatisk. Slet ikke når man skæver til nogle af vores nabokommuner.
Budgettet var også en del af et 2-årigt kommunalt budgetforlig, hvorfor vi formoder, at vi ville have været bekendt med ”særlige overraskelser”.
Dertil kommer, at vi netop gennem strukturaftalen har bidraget til den almindelige smalhals.
Det har haft sin pris og ledelser og lærere har ”betalt ved kasse et”. Det er anført i årets budgetudtalelse.
Også inklusionsarbejdet har fået et par ord med på vejen. Vi vil være tæt orienterede om alle tiltag i egenskab af aftalepart.
Desværre var det nødvendigt med et par ”gamle travere” vedrørende milliontabet som følge af elevtalsfaldet på 35, og den lige så sædvanlige problemstilling, der følger af, at anciennitetsstigninger ikke er indeholdt i budgetfremskrivningerne.
Summa Summarum er vi som kommunal folkeskole kommet flot igennem hidtil, men der er ingen garantier for fremtiden.
Det skal blive spændende – ikke mindst med en ny borgmester – at se, om der kommer til at blæse andre vinde.
Det er styrelsens intention – i god tid før forhandlingerne om den lokale arbejdstidsaftale i det tidlige forår 2013, - at trække linjerne i Herlev-aftalen op – så alle har bevidsthed om, hvilke værdier vi har i spil og hvordan vi fremover værner om dem.
Udtalelse ved behandling af budgetoplæg 2012
Herlev Lærerforening ser med stor tilfredshed på samarbejdet med Herlev Kommune om skolevæsenets fortsatte udvikling.
Foreningen har bl.a. aktivt medvirket til at konsolidere kommunens økonomi i en tid, hvor genopretningsplan og nulvækst har domineret den økonomiske dagsorden.
Den ændrede resurseallokering har forøget kvalitetsniveauet på vitale områder i skolevæsenet og får samarbejdet om strukturændringen i skolevæsenet til at fremstå meningsfuldt og rettidigt - trods den pris, der betales af personalet i en belastende omstillingsperiode.
Lærerprofessionen er generelt presset af mange faktorer. Spørgsmålet om udvidet inklusion i folkeskolen er en kommunaløkonomisk såvel som en skolepolitisk udfordring.
Herlev Lærerforening vil følge inklusionsarbejdet som aftalepart og forfølge det overordnede synspunkt, at det er nødvendigt at investere, før man inkluderer.
F.eks. er et højt niveau i normalundervisningen, opprioritering af specialcentrene samt støttetimer, grundlæggende forudsætninger.
Det faldende elevtal er et økonomisk åg, der tynger hårdt. Igen i år fortabes en millionresurse som følge af et forventet elevtalsfald på 35. Dette udhuler generelt skolernes muligheder for at tilbyde ”flødeskum” såvel i - som udenfor undervisningen.
Budgetoplægget tager ikke højde for anciennitetsstigninger ved fremskrivningen af lønninger - den såkaldte reststigning. Sidste år udgjorde anciennitetsstigninger en post på 250.000, - ubudgetterede lønkroner. Der opfordres hermed til at kompensere for det forventede underskud som følge heraf.
Herlev Lærerforening vil fortsat virke for en succesfuld realisering af udviklingsplanen. Samtidig skal eventuelle kommende positive regeringsinitiativer tillægges det aktuelle lokale niveau således, at såvel arbejdstidsområdet som andre grundlæggende vilkår i skolevæsenet fortsat får Herlevs skolevæsen til at fremstå som en særlig attraktivitet.
Med venlig hilsen
Herlev Lærerforening / Xxxx Xxxxxx
Fra Styrelsens faste udvalg
Pædagogisk Forum
Som tidligere nævnt i beretningen er Herlev kommune i gang med at udarbejde en kommunal handleplan for læsning. Hensigten med denne handleplan er at beskrive, hvorledes tilegnelsen af læsning skal foregå som en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Den skal fungere som en hjælp for alle lærere i alle fag. Handleplanen beskriver mål, faste tiltag samt anbefalinger til, hvorledes skolerne i Herlev implementerer læsning i årsplanerne for alle fag. Den angiver ligeledes en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes.
Pædagogisk Forum skal i foråret udarbejde forslag til høringssvar til handleplanen til efterfølgende behandling i styrelsen.
Høringssvar om fritidstilbud 4. kl. til 18 år
Fritidsstrukturen er en del af udviklingsplanen 2011 – 2016. Udviklingsplanen implementeres løbende, og aktuelt er høringsrunden om fritidstilbud afsluttet og planerne italesættes.
På borgmesterens besøg på kredskurset blev forventningerne til lærer- og pædagogsamarbejdet omtalt. I Herlev Bladet den 18. januar giver formanden for Børne- og undervisningsudvalget sit besyv med:
”Der skabes mulighed for et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger – hjulpet på vej af en fælles aftale mellem BUPL og Herlev Lærerforening”.
Det er både rigtigt og forkert.
Herlev Lærerforening har afgivet høringssvar den 14. september, og her fastslår vi indledningsvis at:
Overordnet er intentionerne med forslaget både gode og strategisk fornuftige.
Der er de facto tale om en institution beliggende på skolen med - alt andet lige – bedre muligheder for tværfaglig dialog i de særlige tilfælde, hvor dette måtte give mening.
Herefter angiver høringsmaterialet en række ønsker til formål og indhold, der forudsætter
lærernes afgørende rolle i udbygningen af en fritidsklubkultur
nødvendigheden af et tværfagligt samarbejde for at efterleve skolefritidsklubbens formål
et organiseret, løbende samarbejde om skolefritidsordningen pædagogiske opgaver og indsatser og fremtidige pædagogiske forløb.
Her har vi – i tvivl om hvad der egentlig menes – tilladt os at anføre, at den slags arbejdsopgaver skal løftes af skolefritidsklubbens fagprofessionelle personale – pædagogerne. Og vi noterer:
Beskrivelsen af det flerfaglige/tværfaglige samarbejde viser gode intentioner, men bør proportioneres gennem lærernes professionelle råderum”, og vi tilføjer: I respekt for lokale aftaler.
Så er vi tilbage til Formanden for Børne- og Undervisningsudvalgets artikel. Har vi aftalt med BUPL (og forvaltningen), at der skabes et tættere samarbejde?
Nej! Vi har aftalt, at der er mulighed for et samarbejde – ikke mindst i særlige tilfælde - og at det ikke er en forudsætning, at der anvendes mere tid på planlægning af dette eventuelle samarbejde end hidtidigt.
Læs aftalen hos TR, på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og se omtalen samt allongen til aftalen på side 10 i denne beretning.
Kommende opgaver for Pædagogisk Forum.
I Pædagogisk Forum er vi i øjeblikket optaget af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Andre opgaver i foråret bliver bl.a. læseprojektet, inklusion og ikke mindst arbejdet med profiler/toninger på de forskellige skoler.
Kursus- og arrangementsudvalget:
DHL-stafetten
Igen i år var der DHL-stafet i Fælledparken. Og ikke en DHL-stafet uden HLF’s telt fredag aften. Det blev en fantastisk aften, hvor de nye skoler blev rystet godt sammen.
Hele ugen havde det regnet, men fredag aften blev stafetten heldigvis afholdt i tørvejr og sol. Dog var det hårdt at løbe på de bløde grønne tæpper
I år var arrangementet dog udvidet med hele to ting! Den oprindelige menu med dåseøl og grillpølser var i år suppleret med salater og fadøl!
Efter længere tids kæmpen fik vi styr på skummet på Asbjørns hjemmebryggede fadøl, som vel fortjener et forsøg mere næste år.
Vi ses igen i starten af september!
Læreridrætsdagen
blev igen en stor succes, der med god deltagelse fra alle skoler blev afviklet i strålende solskin. Der blev spillet fodbold, bordfodbold med levende spillere, vollley og petanque.
Gl.Hjortespring løb af med sejren !
Styrelseskursus
Først i februar drog den samlede styrelse med TR-suppleanter og repræsentanter fra Pæd. Forum i bus til Sølyst Kursus - og Feriecenter ved Faxe Ladeplads.
Kursets hovedformål var at give udviklingsplanen de bedste implementerings-muligheder gennem en fælles platform af indsigt og ansvar.
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxx gav en status på planen og omtalte herunder implementering af 24 elever, klassedannelse, toninger mm.
PPR / Xxxxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxx gennemgik om eftermiddagen PPR´s arbejde under overskriften
” Er PPR´ s opgave ændret?”.
2. dagen omhandlede eftervidereuddannelse, håndtering af tolærertimer, inklusionsaftalen mmm.
Et par rigtig udbytterige dage. Vi fik vel også et glas rødvin!
Pensionistskovtur
Inspireret af andre lærerkredse gik turen i år til Danmarks Meteorologiske institut på Lyngbyvej.
25 pensionerede kolleger fik vi et par timers meget interessant ophold som afsluttedes med en rundvisning på bygningens øverste etage, hvorfra vejrmeldinger af alle slags til alle medier udsendes.
På DMI har de også en mand på den opgave at studere vejrforholdene fx syd for Australien, således at de kan dirigere store containerskibe øst eller vest om kontinentet med deraf følgende differentieret lasteevne for skibene, da der jo ikke er lige dybt på alle have! Der er meget, man ikke ved!
Bussen bragte os tilbage Medborgerhuset, hvor Xxxxxx Køkken diskede op med en lækker frokostbuffet med kølige drikkevarer af alle slags samt kaffe og kage.
Arbejdsmiljøudvalget
Herlev kommune har i foråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe, der skal begynde arbejdet med at revidere kommunens arbejdsmiljøpolitik. Herlev lærerforening er i efteråret kommet med i arbejdsgruppen. Revisionen omfatter bl.a. indarbejdning af punkter fra den nye arbejdsmiljølov, herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljøgruppernes kompetenceudvikling og den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
Der er også brug for en mere præcis beskrivelse af kommunens arbejdsmiljøorganisation.
Dette skal dog foregå i forbindelse med en revision af kommunens MED-aftale.
Et arbejde der påbegyndes her i foråret 2012.
I forbindelse med arbejdet med den kommunale MED-aftale blev vi opmærksomme på, at der manglede en arbejdsmiljørepræsentant for FTF gruppen i Hovedudvalget. Det er der nu blevet rådet bod på med valget af Xxxx Xxxxxx, XXX på Lindehøjskolen.
Skolernes arbejdsmiljørepræsentanter har på et møde med kredsstyrelsen bl.a. drøftet muligheden for en ny fælles akkord. Den nuværende på 15 timer må anses for at være utilstrækkelig, og skolerne har da også selv hævet akkorden.
Herlev lærerforening har indkøbt et Comfort-o-meter, der kontinuerligt kan måle og registrere temperatur, luftfugtighed og luftens CO2 indhold. Comfort-o-meteret har i året været udlånt til et par af skolerne.
I forbindelse med kredsfællesskabet Hovedstaden Vest er der etableret et Arbejdsmiljøforum, hvor der sker erfaringsudveksling og samarbejdes om arrangementer på området.
Herunder har de nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter været indbudt til introduktionskursus, og der afholdes i lighed med tidligere år i foråret en kursusdag for arbejdsmiljørepræsentanter og skoleledere. I år om social kapital og med et foredrag af Xxxxx Xxxxx.
Generelle anliggender
Overenskomst 2011 var en enestående forestilling, men let var den ikke.
For første gang nogen sinde var reguleringsordningen for det kommunale område gået i negativ. Finanskrisen havde bevirket, at det private område ikke fik lønstigninger som forventet.
Hele 1,23 % var vi i gæld til arbejdsgiveren, ved overenskomstens påbegyndelse.
Dette beløb kunne arbejdsgiveren faktisk have forlangt at få nedreguleret vores løn med tidligere, men et sådan scenarie var trods alt for ”voldsomt” for overenskomstens parter at gennemføre.
Grundlaget for at kunne gennemføre et ”normalt” overenskomstforløb var at nulstille lønudviklingen i hele det første overenskomstår.
Kongressens opdrag til vores forhandlere var, at gå efter udmøntning af så mange OK-midler som muligt som generelle lønstigninger - også for derigennem at sikre reallønnen bedst muligt.
Man må sige, at det lykkedes flot.
Bortset fra en beskeden betaling for KTO-seniordagene på 0.08%, blev alle midler udmøntet som generelle lønstigninger.
Xxxxxx ikke forlods finansiering af lokalløn blev det til i denne omgang.
I andet overenskomstår – faktisk den 1. januar 2012 forfaldt den største det af den generelle lønstigning på 1,81 % og den 1. oktober 2012 udmøntes der 0,84 %.
Reguleringsordningen blev fastholdt ud fra den betragtning, at lavpunktet i den private lønudvikling måtte være nået og at man ikke skulle skille sig af med en ordning, der over år har været med til at give de største lønstigninger, på et tidspunkt, hvor den ikke kunne ”sælges” for en rimelig pris.
Om den betragtning kommer til at holde stik kan kun fremtiden afsløre for os.
Til forhandling af ”de specielle krav” mellem KL og LC var der afsat 0,3 %.
Dette beløb blev aftalt som en ”fritvalgsordning”. Der kan vælges mellem 0,3 % af den pensionsgivende løn som løntillæg - eller 0,3 % i pension i Lærernes Pension. Der betales ikke pension eller feriegodtgørelse af beløbet.
Derudover blev der aftalt en forbedret ATP, en udvidelse af gruppelivsordningen, mulighed for frivillig forhøjelse af pensionsindbetaling mod tilsvarende løntræk og krav på en individuel uddannelsesplan.
Også rammeaftalen om MED-indflydelse fik en overhaling. Parterne er enige om, at der nu er tale om en smidigere ordning. Dette vil blive nærmere omtalt under afsnittet om Hovedudvalget.side 11.
Det blev også til et forlænget opsigelsesvarsel for TR og mulighed for funktionsløn for AMR.
Alt i alt en noget ”tynd forestilling” kan man synes, men dog udredt helt i henhold til kongressens krav.
Alligevel var man noget nervøs for afstemningen. Det var også første gang, der skulle afholdes elektronisk afstemning. Den samlede stemmeprocent blev på 50,42 %.
91,7 % var ja-stemmer og 8,3 % nej-stemmer.
I Herlev toppede vi med en stemmeprocent på 69,3 % - landets flotteste. Tak for det!
Det blev der naturligvis lagt mærke til.
I vores interne konkurrence skolerne imellem var det ELV, der løb med sejren med en stemmeprocent på 83,87 dog kun en ”mule” foran HAM, Med 82,93 %.
202 stemte ja og kun 6 nej!
Kongressen i efteråret 2011 havde valg af både formand og næstformand på dagsordenen. Xxxxxx Xxxxx genopstillede og blev valgt med behørig applaus.
Mere spændende var valget af næstformand. Der vart lagt op til kampvalg mellem Xxxx Xxxx Xxxxxx, Hovedstyrelsen og kredsformand i Nordjylland og ”vores egen” Xxxxxx Xxxxx også Hovedstyrelsen og tidligere kredsformand i Rudersdal. Dorte var tillige formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF og dermed en del af DLF`s forretningsudvalg.
Xxxxx havde formandens anbefaling samt flertallet af hovedstyrelsen bag sig.
Efter to gode forelæggelsestaler og anbefalinger gik man til afstemning.
Selv om jeg ikke tror, at man flytter mange stemmer på dette tidspunkt i forløbet, må man lade Xxxxx, at hun gjorde en flot figur med en absolut brandtale, der i sin form og indhold var med til at tegne en flot profil.
Under talen oplyste Dorte sit telefonnummer, helt konkret, som signal til, at hun var til stede for medlemmerne og ville lytte.
Resultatet blev tættere end somme ville have troet. Kun 13 af kongressen medlemmer skulle have ”skiftet hest” for at resultatet var faldet ud til fordel for Xxxx Xxxx.
Tillykke med valget Xxxxx!
Kongressen behandlede et forslag til at vælge 2 hovedstyrelsesmedlemmer færre, end vi plejer i fraktion 1-3. Altså 18 i stedet for 20.
Dette var begrundet i økonomi, men kunne ikke opnå kvalificeret flertal.
Det ville ellers have givet et ekstra pres på hovedstyrelseskandidaterne op til valget i starten af december. Kun to kandidater flere end de, der skulle vælges, stillede op.
Næstformandskandidaten, Xxxx Xxxx, demonstrerede sin popularitet ved at toppe valget med et stemmetal på 38.193.
Alle kandidaterne fra hovedstadsregionerne, (vores kandidater) + to kandidater fra Københavns Lærerforening, opnåede valg.
Xxxxxx Xxxxxxx, som vi støttede i styrelsen, fik et flot valg med 19.537 stemmer. Xxxxxx har takket mange gange for støtten. Det ”billigste mandat kunne denne gang erhverves for 11.396 stemmer.
Et problem ved hovedstyrelsesvalget var den lave stemmeprocent.
En del af forklaringen er nok, at det var en elektronisk afstemning med dertil hørende tekniske problemer, men en samlet stemmeprocent i landet på 34,47 er beskæmmende.
Stemmeprocenten i Herlev var 47,63 %.
Den lokale afstemningskonkurrence blev vundet af Kildegårdskolen tæt fulgt af Gl. Hjortespring, der måtte nøjes med duften af nybagt wienerbrød.
|
Resultatopgørelse for perioden 01.01.11 til 31.12.11 |
|
||||||
|
|
|
|
Regnskab |
|
Budget |
|
Budget |
|
|
|
|
2011 |
|
2011 |
|
2012 |
|
Indtægter: |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Kredskontingent |
|
1.147.375,50 |
|
1154 |
|
1154 |
|
2 |
Renteindtægt |
|
8.963,85 |
|
10 |
|
10 |
|
3 |
Akutfonden |
|
108.076,25 |
|
100 |
|
108 |
|
4 |
Administration af Særlig Fond |
10.000,00 |
|
10 |
|
16 |
||
5 |
Indtægter i alt |
|
1.274.415,60 |
|
1274 |
|
1288 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgifter: |
|
|
|
|
|
|
|
6 |
Gebyrer |
|
|
2.980,12 |
|
4 |
|
4 |
7 |
Porto |
|
|
4.790,00 |
|
4 |
|
5 |
8 |
Forsikringer |
|
13.003,50 |
|
15 |
|
15 |
|
9 |
Abonnementer |
|
6.989,25 |
|
8 |
|
8 |
|
10 |
Kontorartikler |
|
4.788,04 |
|
8 |
|
8 |
|
11 |
Inventar og vedl. |
|
1.259,85 |
|
8 |
|
8 |
|
12 |
Yderligere hensat til 2012 |
6.700,00 |
|
0 |
|
0 |
||
13 |
Telefon |
|
|
14.783,29 |
|
16 |
|
16 |
14 |
EDB-udstyr samt drift |
17.087,61 |
|
20 |
|
20 |
||
15 |
Yderligere hensat til 2012 |
2.900,00 |
|
0 |
|
0 |
||
16 |
Husleje, lys og varme |
99.192,60 |
|
96 |
|
100 |
||
17 |
Rengøring kontor |
|
16.688,99 |
|
18 |
|
18 |
|
18 |
Frikøb |
|
|
575.146,30 |
|
596 |
|
605 |
19 |
Hensat fra 2010 |
|
-32.000,00 |
|
0 |
|
0 |
|
20 |
Yderligere hensat til 2012 |
52.000,00 |
|
0 |
|
0 |
||
21 |
Vederlag formand |
|
76.177,56 |
|
77 |
|
78 |
|
22 |
Funktionsløn |
|
69.933,44 |
|
70 |
|
71 |
|
23 |
Mødevederlag |
|
13.149,70 |
|
17 |
|
17 |
|
24 |
Kørsel |
|
|
9.346,51 |
|
9 |
|
9 |
25 |
Kongres |
|
|
5.441,00 |
|
15 |
|
15 |
26 |
Hensat fra 2011 |
|
-8.200,00 |
|
0 |
|
0 |
|
27 |
Yderligere hensat til 2012 |
17.700,00 |
|
0 |
|
0 |
||
28 |
Styrelsesmøder |
|
18.860,10 |
|
20 |
|
20 |
|
29 |
Telefongodtgørelse |
|
4.274,00 |
|
12 |
|
12 |
|
30 |
Kursusdeltagelse |
|
19.326,29 |
|
20 |
|
20 |
|
31 |
Styrelseskursus |
|
7.223,21 |
|
10 |
|
10 |
|
32 |
Hensat fra 2010 |
|
-8.000,00 |
|
0 |
|
0 |
|
33 |
Yderligere hensat til 2012 |
10.700,00 |
|
0 |
|
0 |
||
34 |
Medlemskursus |
|
28.305,50 |
|
125 |
|
125 |
|
35 |
Hensat fra 2010 |
|
-46.900,00 |
|
0 |
|
0 |
|
36 |
Yderligere hensat til 2012 |
155.500,00 |
|
0 |
|
0 |
||
37 |
Pensionistarrangementer |
9.226,25 |
|
15 |
|
15 |
||
38 |
Yderligere hensat til 2012 |
5.700,00 |
|
0 |
|
0 |
||
39 |
Generalforsamling |
|
13.920,00 |
|
15 |
|
15 |
|
40 |
Yderligere hensat til 2012 |
1.000,00 |
|
0 |
|
0 |
||
41 |
Medlemsmøder/arrangementer |
13.424,20 |
|
20 |
|
20 |
||
42 |
Yderligere hensat til 2012 |
6.500,00 |
|
0 |
|
0 |
||
43 |
Faglig aktivitet |
|
7.878,75 |
|
5 |
|
5 |
|
44 |
Kontingent - HV |
|
8.034,00 |
|
9 |
|
9 |
|
45 |
Repræsentation |
|
6.597,65 |
|
6 |
|
6 |
|
46 |
Revision |
|
|
8.200,00 |
|
9 |
|
9 |
47 |
Beretning |
|
|
7.787,50 |
|
8 |
|
9 |
48 |
Øreafrunding |
|
0,03 |
|
0 |
|
0 |
|
49 |
Hjemmeside klon |
|
1.070,00 |
|
1 |
|
1 |
|
50 |
Pensioner |
|
|
25.277,12 |
|
25 |
|
26 |
51 |
Udgifter i alt |
|
1.273.762,36 |
|
1281 |
|
1299 |
|
52 |
Resultat |
|
|
653,24 |
|
-7 |
|
-11 |
Balance pr. 31.12.11 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
Aktiver: |
|
|
|
|
|
|
Lån & Spar 1019810425 |
|
|
268.990,98 |
|
||
Danske Bank 7 14 17 34 |
|
|
736.882,70 |
|
||
Tilgodehavende kontingent |
|
7.726,50 |
|
|||
Værdi Kryolitbo |
|
|
|
660.000,00 |
|
|
Samlede aktiver: |
|
|
|
1.673.600,18 |
||
|
|
|
|
|
|
|
Passiver: |
|
|
|
|
|
|
Skyldig A-skat |
|
|
|
0,00 |
|
|
Forudbetalt kontingent |
|
|
1.380,00 |
|
||
Periodisering & hensættelser |
|
258.693,03 |
|
|||
Skyldig DLF |
|
|
|
0,00 |
|
|
Gæld i alt |
|
|
|
260.073,03 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Egenkapital pr. 01.01.11 |
|
|
1.412.873,91 |
|
||
Resultat 2011 |
|
|
|
653,24 |
|
|
Egenkapital pr. 31.12.11 |
|
|
1.413.527,15 |
|
||
Samlede passiver: |
|
|
|
1.673.600,18 |
||
|
|
|
|
|
|
|
Resultatopgørelse og balance for Særlig Fond 01.01.11-31.12.11 |
||||||
|
|
|
|
|
|
|
Indtægter: |
|
|
|
|
|
|
Rente af bankkonto |
|
|
7.811,26 |
|
||
Rente af obligationer |
|
|
10.498,39 |
|
||
Kursgevinst 4% Nykredit |
|
|
1.597,31 |
|
||
I alt |
|
|
|
|
19.906,96 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgifter: |
|
|
|
|
|
|
Administation af Særlig Fond |
|
10.000,00 |
|
|||
Revision |
|
|
|
0,00 |
|
|
Gebyrer |
|
|
|
|
270,00 |
|
Faglige aktiviteter |
|
|
0,00 |
|
||
I alt |
|
|
|
|
10.270,00 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Resultat: |
|
|
|
9.636,96 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktiver: |
|
|
|
|
|
|
Bankkonto 000-00-00000 |
|
|
1.432.868,80 |
|
||
4 % Nykredit nom. 225704,04 |
|
235.088,81 |
|
|||
Samlede aktiver: |
|
|
|
1.667.957,61 |
||
|
|
|
|
|
|
|
Passiver: |
|
|
|
|
|
|
Egenkapital pr. 01.01.11 |
|
|
1.658.320,65 |
|
||
Årets resultat |
|
|
|
9.636,96 |
|
|
Samlede passiver: |
|
|
|
1.667.957,61 |
||
Kontingentforslag for perioden 01.04.2012 - 31.3.2013
Fraktion 1-2, almindelige medlemmer HLF kr. 308 + DLF kr. 213 kr. 521
Fraktion 4, pensionister HLF kr. 40 + DLF kr. 71 kr. 111
Fraktion 6, særlige medlemmer HLF kr. 40 + DLF kr. 94 kr. 134
Betalingen er pr. måned.
Stiger DLF’s kontingent pr 1. januar 2013, stiger ovenstående beløb tilsvarende pr. 01.01.13.
Forslag til ydelser og vederlag for perioden 01.04.12. - 31.03.13
Frikøb:
Formand 203
Tillidsrepræsentanter 6 x 80 480
Pædagogisk Forum 6 x 24 144
Næstformand
Kasserer
Yderligere generalforsamlingsvalgte x 2
Frikøbspulje 2171
I alt 2998
Frikøbet afregnes som bruttotimer.
Formanden frikøbes fuld tid med beskæftigelsesresten efter det kommunale MED-frikøb.
Frikøbspuljen administreres i valgperioden af Styrelsen efter indstilling fra koordinationsudvalget, idet der samtidig tages stilling til om resursen udmøntes i tid eller i specielle tilfælde som tillæg.
Kørsel godtgøres efter told- og skattestyrelsens regler om rejse- og befordringsgodtgørelse.
Der ydes time- og dagpenge iht. kommunal takst jf.. ”Cirkulære om tjenesterejseaftalen” af 30.6.2000, § 22 stk. 3.
Desuden vil formanden kunne få refunderet udgifter efter regning.
Der ydes op til kr. 200 pr. måned til mobil internetopkobling til de generalforsamlingsvalgte.
Formandshonoraret fastsættes som et fast kronebeløb på 61.000 kr. i 31.03.00 niveau, pensionsgivende.
Funktionsløn til generalforsamlingsvalgte, dog ikke formand, 14.000 kr. i 31.03.00 niveau, pensionsgivende.
Herlev, den 8. feb. 2012
Xxxx-Xxxxx Xxxxxxxxx
Kredskasserer
1