CIRKULÆRE OM
CIRKULÆRE OM
SUPPLEMENT TIL ARBEJDSTIDSREGLER MM. FOR PERSONEL UNDER FORSVARSMINISTERIET
Ref.:
a. Kundgørelse for Forsvaret B. 2-15 af 8. maj 2003, Cirkulære om egentlig militærtjene- ste.
b. Kundgørelse for Forsvaret B. 5-32, Cirkulære om aflønning mv. af personel til pligtig tjeneste.
c. FPTBST 202-16, Bestemmelse om opsparing og afvikling af frihed ”Fridøgnsbank”.
d. FPTBST 564-1, Bestemmelse vedrørende ydelser for personel udsendt til tjeneste i in- ternationale operationer.
e. FPTBST 564-2, Bestemmelse vedrørende løn og ydelser mv. for personel udsendt til tjeneste som observatører eller stabsofficerer i internationale missioner.
Tillæg:
A. Prioritetsrækkefølge for afvikling af ferie/frihed.
B. Vejledning om optjening af arbejdstid og ydelser i forbindelse med kursus- og uddan- nelsesvirksomhed.
C. Vejledning om døgntjeneste.
D. Vejledning om arbejdstid ved sejlads.
E. Godtgørelse for merarbejde mv.
Bilag:
1. Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten, Perst. Nr. 025-08 af 27. juni 2008.
2. Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten mv. af 1. juli 2007 for hhv. Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Centralforeningen for Stamperso- nel og Hærens Konstabel og Korporalforening.
3. Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og hhv. Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel og Korporalfor- ening, om militærtillæggets dækningsgrad af 1. juli 2007.
4. Cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten af 24. marts 2006.
5. Cirkulære om Xxxxxx for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II forhandlings- område af 24. marts 2006.
Postadresse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Besøgsadresse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Telefon
0000 0000
Fax: 0000 0000
CVR: 16287180
EAN: 5798000201576
Internet
xxx@xxx.xx xxxxxxxxx.xx
6. Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarsgruppen i Akademikernes Central- organisation, Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporal- forening om regulering af natpenge mv. af 29. september 2006.
Erstatter:
FKODIR PS.201-1 af januar 1991. FKOBST 408-3 af juli 1991.
FPTBST 201-8 af 2010-06.
FKO PSU1 skr. 0205435-1 af 2002-05-22.
FKOVEJL PS.400-3, kap. 21, afs. 2.12.2, døgntjeneste og afs. 2.12.4, tilkaldevagt.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. GENERELT
1.1. Formål.
1.2. Omfang.
1.3. Ansvar, styring, planlægning og gennemførsel.
2. SÆRAFTALER FOR MILITÆRT PERSONEL
2.1. Særaftaler for militært personel.
2.1.1. Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten mv.
2.1.2. Aftale om militærtillæggets dækningsgrad.
3. ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING
3.1. Principper.
3.1.1. Lokal arbejdstidstilrettelæggelse.
3.1.2. Flekstidsordning.
3.1.3. Optjening af arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse.
3.1.3.1. Beordret deltagelse i kursus- og uddannelsesvirksomhed.
3.1.3.2. Ansøgt deltagelse i kursus- og uddannelsesvirksomhed.
3.2. Arbejdstidsplanlægning for militært personel.
3.2.1. Døgntjeneste.
3.2.2. Egentlig militærtjeneste.
3.2.3. Tilkaldevagt.
3.2.3.1. Indtjening og opgørelse.
3.2.3.2. Honorering.
3.2.4. Særlig beredskabstjeneste.
3.2.5. Sejlads.
3.2.6. Værnepligtigt personel.
3.3. Arbejdstidsplanlægning for civilt personel.
3.3.1. Dag- og døgnarbejdere.
3.3.2. Øvrige.
3.4. Merarbejde.
3.4.1. Chefgruppen m.fl.
3.4.2. Merarbejde i udlandet.
3.4.3. Arbejdstid i international tjeneste.
3.5. Omsorgsdage.
3.6. Fridøgnsbank.
3.7. Prioritetsrækkefølge for afvikling af ferie/frihed.
3.8. Lægebesøg mv. i arbejdstiden.
4. TILLÆG FOR ARBEJDE PÅ UBEKVEMME TIDSPUNKTER
4.1. Ulempegodtgørelse, døgnarbejdere.
4.2. Natpenge mv.
4.3. Forudsætninger for udbetaling af arbejdstidsbestemte tillæg.
5. ARBEJDSMILJØ
6. ANSVAR FOR BESTEMMELSEN
7. IKRAFTTRÆDEN
1. GENERELT
1.1. Formål.
Formålet med denne bestemmelse er at supplere Moderniseringsstyrelsens cirkulærer om arbejdstidsregler og natpenge mv. Bestemmelsen angiver ikke udtømmende gældende arbejdstidsregler, men præciserer forhold af væsentlig betydning for tjenestens tilrettelæg- gelse for personel under Forsvarsministeriets område.
Et samlet billede af gældende arbejdstidsregler for de enkelte personelgrupper fås ved at sammenholde cirkulærerne med gældende overenskomster og aftaler, da der kan være aftalt særlige vilkår i disse.
1.2. Omfang.
Denne bestemmelse er gældende for tjenestemænd, personel med tjenestemandslignen- de ansættelse samt overenskomstansat personel i det omfang de, i henhold til indgåede overenskomster og aftaler, følger de for tjenestemænd fastsatte arbejdstidsregler.
For øvrige personelgrupper, fx akademikere og journalister, henvises til disses gældende overenskomster. Dog gælder punkterne 1, 3.1., 3.3.2., 3.4, 3.5., 3.6., 3.7., 3.8. og 5, samt tillæg A, B og E for alt personel.
1.3. Ansvar, styring, planlægning og gennemførelse.
Niveau II myndighederne har ansvaret for overordnet styring og koordinering af arbejds- tidsressourcernes anvendelse ved underlagte myndigheder og enheder mv. samt for plan- lægning og gennemførelse af arbejdstidstilrettelæggelse inden for eget lokalområde.
Myndigheder og enheder mv. på lavere niveau har ansvaret for planlægning og gennemfø- relse af arbejdstilrettelæggelsen inden for eget lokalområde.
Det er chefens ansvar, at der gennemføres og godkendes en fremadrettet arbejdstidsplan- lægning. Dette skal ske under størst mulig hensyntagen til opgaveløsningen og til perso- nellets ønsker.
Chefen kan ikke, i planlægningen, disponere over en større arbejdstidsressource end den tildelte. Mere arbejde en dag skal således - som udgangspunkt - kompenseres ved mindre arbejde en anden dag i planlægningsperioden.
Planlægning er ikke statisk. Det betyder, at der kan foretages ændringer til arbejdstids- planlægningen.
Faktisk arbejdstid skal registreres i DeMars Arbejdstidsregistreringsprogram. Den faktiske tjeneste opgøres efter endt kalendermåned. Den præsterede arbejdstid opgøres i forhold til den i planlægningen anførte arbejdstid.
Chefen er ansvarlig for tidsevalueringen af den gennemførte arbejdstid og godkender det præsterede arbejde.
2. SÆRAFTALER FOR MILITÆRT PERSONEL
2.1. Særaftaler for militært personel.
For militært personel er der indgået aftaler, der supplerer eller fraviger ”Cirkulære om ar- bejdstidsregler for tjenestemænd i staten”.
2.1.1. Aftaler om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten mv.
Det er ved ”Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten mv.”, bilag 2, aftalt, at alt militært personel er ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller del- vist uden for almindelig arbejdstid (benævnt ”døgnarbejdere”).
2.1.2. Aftaler om militærtillæggets dækningsgrad.
Det fremgår af ”Aftale om militærtillæggets dækningsgrad”, bilag 3, at militært personel ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid.
Det er ligeledes aftalt, at der for militært personel gælder særlige regler for godtgørelse af merarbejde, rådigheds- og beredskabsforpligtelse, tilkald, delt tjeneste og inddragelse af fastlagte fridage.
3. ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING
3.1. Principper.
Arbejdstiden tilrettelægges ved en fremadrettet planlægning af den enkelte medarbejders arbejdstid og afvikling af optjente friheder i henhold til indgåede aftaler og overenskomster mv.
Planlægningen skal omfatte alt personel.
Der kan planlægges for flere medarbejdere i forening, hvis tjenesten og frihedsafviklingen er sammenfaldende.
Planlægningsgrundlaget skal for heltidsansat personel basere sig på en gennemsnitlig ar- bejdstid på 37 timer pr. uge indenfor en månedsnorm (kalendermåned) eller en aftalt plan- lægningsperiode, der ikke må være mindre end 1 måned og kan udstrækkes til 52 uger.
Arbejdstidsplanlægning skal registreres i DeMars arbejdstidsregistreringsprogram med det formål at påvise og tilsikre, at arbejdstiden i den valgte planlægningsperiode planlægges med et gennemsnit på 37 timer/uge for fuldtidsansatte.
Faktisk tjeneste skal ligeledes månedsvis registres i DeMars.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn skal danne grundlag for arbejdsti- dens tilrettelæggelse. Der kan dog på særlige områder være indgået aftaler om undtagel- ser herfra, fx egentlig militærtjeneste, jf. pkt. 3.2.2.
Kontinuerlig tjeneste er tjeneste, der udføres på døgnbasis og bestrides af ansatte, der hver dækker funktionen i et begrænset tidsrum af døgnet og derefter forlader tjenesteste- det. For kontinuerlig tjeneste skal tjenesten planlægges under hensyn til hviletidsbestem- melser og arbejdstidscirkulærets anvisninger.
For sådanne tjenester vil det oftest være hensigtsmæssigt at aftale normperioder, der af- spejler den turnus, der bestrides (”rullet”). Sådanne lokalaftaler aftales mellem Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og de respektive personelorganisationer.
3.1.1. Lokal arbejdstidstilrettelæggelse.
Tilrettelæggelse af den lokale arbejdstid drøftes i samarbejdsudvalg på alle niveauer i henhold til Moderniseringsstyrelsens cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i sta- tens virksomheder og institutioner.
Personellets tjenestetid tilrettelægges således, at tjenestestederne under normale forhold er bemandet i en sådan udstrækning, at daglige opgaver kan bestrides på ugens 5 første hverdage.
3.1.2. Flekstidsordning.
Der kan aftales flekstidsordning mellem den lokale myndighed og personellets tillidsrepræ- sentanter. En sådan aftale skal indgås indenfor rammerne af gældende arbejdstidsaftaler og udarbejdes efter de retningslinjer, der er givet i Moderniseringsstyrelsens Personale- administrative Vejlednings (PAV) afsnit vedr. arbejdstid.
3.1.3. Optjening af arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse.
Som udgangspunkt skelnes mellem ansøgt eller beordret kursus- eller uddannelsesvirk- somhed.
For detaljeret vejledning om arbejdstid og ydelser i forbindelse med kursus og uddannel- sesvirksomhed, henvises til tillæg B.
3.1.3.1. Beordret deltagelse i kursus- og uddannelsesvirksomhed.
Ved beordret deltagelse i kursus indgår den effektive kursustid i arbejdstiden. I dette tilfæl- de er den effektive arbejdstid sammenfaldende med kursusprogrammet for den enkelte dag, idet pauser af mere end 29 minutters varighed ikke indgår i den effektive arbejdstid.
Evt. rejsetid til og fra kursus medregnes som arbejdstid, fratrukket den sædvanlige rejsetid mellem bopæl og normalt arbejdssted.
3.1.3.2. Ansøgt deltagelse i kursus- og uddannelsesvirksomhed.
Kursus- og uddannelsesaktivitet, hvor eleverne alene optages på baggrund af ansøgning er som udgangspunkt grunduddannelser, videreuddannelser og efteruddannelser.
For personel af alle grader vil arbejdstidsforbruget i forbindelse med selvansøgt kursus- og uddannelsesvirksomhed være neutralt, hvilket indebærer, at der ikke kan optjenes merar- bejde og arbejdstidsbestemte ydelser.
3.2. Arbejdstidsplanlægning for militært personel.
Arbejdstiden skal planlægges i overensstemmelse med bilag 1, ”Cirkulære om arbejdstids- regler for tjenestemænd i staten”.
Planlægningsperioden for militært personel kan dog være fra 1 måned til max. 52 uger.
Planlægningsperioden fastsættes i den enkelte myndigheds samarbejdsudvalg. For tjene- ster som døgntjeneste i forbindelse med vagt, beredskab og øvelser samt sejlads med flådens skibe er der fastsat særlige arbejdstidsregler.
3.2.1. Døgntjeneste.
For militært personel kan døgntjeneste indgå i arbejdstidsplanlægningen, fx vagt og øvel- se. I optjeningsdøgnet indgår døgntjenesten med enhedens til enhver tid gældende norma- le daglige arbejdstid (fx 7,4 timer).
Erstatningsfriheden indgår ligeledes med enhedens til enhver tid gældende normale dagli- ge arbejdstid (fx 7,4 timer).
Kan erstatningsfrihed ikke afvikles i den aftalte planlægningsperiode, skal der ydes vagt- eller øvelsestillæg umiddelbart efter planlægningsperiodens udløb.
Ved sygdom opstået forud for eller under deltagelse i planlagt sejlads og vagt, hvor betin- gelserne for ”fast påregnelighed” er opnået, kan gives erstatningsfrihed. Formålet med dis- se friheder er alene at kunne afvikle de allerede planlagte erstatningsfriheder. Som følge heraf kan erstatningsfriheder optjent under sygdom ikke godtgøres økonomisk, og skal nulstilles ved planlægningsperiodens udløb.
Der kan kun planlægges med døgntjeneste i det omfang tjenesten er omfattet af reglerne om egentlig militærtjeneste, eller hvis der foreligger en anden godkendt aftale om døgntje- neste.
For yderligere vejledning om døgntjeneste, se tillæg C.
3.2.2. Egentlig militærtjeneste.
Egentlig militærtjeneste omfatter tjeneste, der har til formål at opøve forsvarets enheder i løsning af freds- og krigsmæssige opgaver eller er en nødvendig del af opretholdelsen af det militære beredskab.
Aktiviteter, der omfattes af egentlig militærtjeneste, jf. ref. a, Kundgørelse for Forsvaret B.2-15, ”Cirkulære om egentlig militærtjeneste”, skal i videst mulig omfang foregå under hensynstagen til arbejdsmiljølovens formål om, at arbejdet skal udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
3.2.3. Tilkaldevagt.
Personel, omfattet af aftalerne om tilkaldevagt der som led i omgangstjeneste, i stedet for at være på vagt på tjenestestedet, pålægges at forrette tilkaldevagttjeneste, kan oppebære et tillæg herfor.
Tilkaldevagt må ikke pålægges på ferie- og særlige feriedage. Ligesom det ikke vil være naturligt at pålægge personellet vagt på en fridag, skal det ligeledes undgås at pålægge personellet tilkaldevagt på fridage i henhold til bilag 1. (de 26 fridage pr. kvartal).
Ved tilrettelæggelse af tilkaldevagten bør der foretages en afvejning af det tjenstlige behov for at pålægge personellet omhandlende tjeneste. Herunder en vurdering af det antal til- kald, der kan forventes, set i relation til det antal personer, der indgår i en evt. vagtroste.
Der skal desuden tages hensyn til beredskabsniveau jf. FKO beredskabsplan og FKOBST 358-1 vedr. militær sikkerhedstjeneste.
Ordningen må ikke afstedkomme en permanent forøgelse af den nuværende samlede styrke.
På tjenestesteder, hvor tilkald sjældent forekommer, eller hvor der ikke er krav til perma- nent tilkaldevagt af hensyn til beredskabsniveauet, bør denne tjeneste varetages ved til- kald efter adresseliste, hvilket ikke medfører udbetaling af tilkaldevagttillæg.
Den ulempe, der herved påføres af personellet, anses for at være dækket af generelle til- læg.
3.2.3.1. Indtjening og opgørelse.
Tillæg for tilkaldevagt kan kun oppebæres, såfremt
- tilkaldevagten er oprettet i stedet for en på tjenestestedet værende nødvendig vagt,
- de pågældende kan tilkaldes via telefon el. lign.,
- de pågældende kan møde på tjenestestedet inden for en af tjenestestedet fastsat tids- ramme,
- der er etableret en vagtliste, hvoraf det fremgår, hvem der skal tilkaldes på de enkelte dage.
Tillæg kan ikke oppebæres:
- under international tjeneste, hvor der oppebæres FN-tillæg, og under sejlads med sø- værnets skibe (bortset fra ophold i basehavn),
- såfremt stillingen er tillagt forhøjet eller særligt tillæg begrundet i omhandlende tjeneste.
Tjenesten medregnes ikke som arbejdstid med mindre den pågældende vagt aktualiseres, fx ved at møde på tjenestestedet bliver beordret. I så fald, medregnes den faktiske tjeneste fra mødetidspunktet på tjenestestedet, til tjenestestedet atter kan forlades.
Der kan ikke oppebæres natpenge, weekendtillæg mv. for tilkaldevagttjenesten.
3.2.3.2. Honorering.
Tilkaldevagt honoreres med et tilkaldevagttillæg. Såfremt tilkaldevagt er beordret på en for personellet normalt arbejdsfri dag, oppebæres dobbelt tillæg.
Honorering af tilkaldevagt på en 0-dag (FRI2-dag) sker med et enkelt tilkaldevagttillæg. En 0-dag er en arbejdsdag, hvor der ikke er planlagt tjeneste eller afspadseringsfrihed.
3.2.4. Særlig beredskabstjeneste.
Til personel, som deltager i særlig beredskabstjeneste af mindst 24 timers varighed, ydes der et beredskabstillæg pr. påbegyndt døgn. Honorering af særlig beredskabstjeneste kan alene iværksættes efter særskilt bemyndigelse fra FPT.
Ved særlig beredskabstjeneste menes tjeneste, som iværksættes ved særlige begivenhe- der, fx støtte til politiet, statsbesøg, begivenheder i kongehuset, terrorberedskabet og lig- nende. Særlig beredskabstjeneste indgår ikke som en del af den normale daglige tjeneste og er normalt en enkeltstående begivenhed i en begrænset periode.
I arbejdstidsplanlægningen indgår den til enhver tid ved den enkelte enhed aftalte normale arbejdstid på de respektive arbejdsdage (eksempelvis 7,4 timer).
Der kan ikke oppebæres natpenge under særlig beredskabstjeneste, ligesom der ikke op- tjenes frihed for tjeneste i tidsrummet 1700 - 0600 (1500 - 0700).
Opmærksomheden skal henledes på følgende forhold:
- Tjeneste, der ikke er omfattet af egentlig militærtjeneste, er underlagt arbejdsmiljølo- vens bestemmelser om hviletid.
- En evt. rejse i forbindelse med særligt beredskab, vil være at betragte som en tjeneste- rejse i henhold til tjenesterejseaftalen, hvis der er et tidsmæssigt ophold imellem rejsen og indsættelsen i særligt beredskab. I modsat fald vil hele perioden være omfattet af særligt beredskab.
- Der skal som udgangspunkt ydes time- og dagpenge ved anvendelse af særligt bered- skab. Evt. ydet kost fratrækkes efter gældende satser. Såfremt der måtte være forhold omkring aktivitetens tilrettelæggelse, der måtte gøre, at det vil være mere hensigts-
mæssigt at anvende merudgiftsdækkende ydelser iht. FPTBST 564-42, vil dette i givet fald kunne anvendes.
- Indkvartering skal ske på et passende niveau, under hensyn til opgavens karakter, geo- grafisk placering, antallet af involverede medarbejdere samt beredskabsmæssige for- hold.
3.2.5. Sejlads.
For personel, der forretter tjeneste som besætningsmedlem ombord i søværnets skibe, er der fastsat særlige regler.
I døgn, hvor der ydes sø-ydelser, indgår arbejdstiden med enhedens til enhver tid gælden- de normale daglige arbejdstid i arbejdstidsplanlægningen.
Ved sejlads, der ikke forrettes som døgntjeneste, følges de almindelige arbejdstidsregler, som gældende i land.
For yderligere vejledning om sejlads, se tillæg D.
3.2.6. Værnepligtigt personel.
Værnepligtigt personel er i hele værnepligtsperioden under uddannelse. Værnepligtigt per- sonel er ikke omfattet af de for statens ansatte gældende arbejdstidsregler. Der henvises til ref. b, Xxxxxxxxxxx for Forsvarets B.5-32, ”Cirkulære om aflønning mv. af personel til pligtig tjeneste”.
3.3. Arbejdstidsplanlægning for civilt personel.
For civilt personel omfattet af bilag 1, skal der foretages vurdering af, om personellet skal følge reglerne i cirkulærets kapitel 3 eller kapitel 4. Kapitel 3 dækker ”Særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret indenfor almindelig dagarbejdstid (benævnt ”dagarbejdere”). Kapitel 4 dækker ”Særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden almindelig dagarbejdstid” (benævnt ”døgnarbejdere”).
Ansatte, hvis overenskomst ikke følger arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten, be- nævnes som ”øvrige”.
3.3.1. Dag- og døgnarbejdere.
For dag- og døgnarbejdere tilrettelægges tjenesten i henhold til bilag 1 samt indgåede lo- kalaftaler.
Arbejdstid for civile med højeste arbejdstid planlægges inden for månedsnormen. Ændrin- ger i denne planlægning skal søges foretaget ved omlægning af tjenesten inden for må- nedsnormen.
Et evt. merearbejde indenfor måneden bør derfor modsvares af et tilsvarende mindrear- bejde i samme måned. Ved et evt. mindrearbejde inden for måneden opstået som følge af medarbejders ønske om frihed, der ikke modsvares af et tilsvarende merearbejde, afvikles afspadsering eller anden frihed.
Et evt. mindrearbejde indenfor måneden opstået på arbejdsgivers foranledning, og som ikke modsvares af et tilsvarende merearbejde, nulstilles ved månedens udgang.
Afvikling af afspadseringsfrihed kan kun forekomme, hvis det er godkendt og indgår i plan- lægningen for måneden, eller hvis der ikke er normopfyldende tjeneste nok i normperio- den.
3.3.2. Øvrige.
For personel, der ikke er omfattet af bilag 1, Cirkulære om arbejdstidsregler for tjeneste- mænd i staten, benævnt øvrige, tilrettelægges tjenesten i henhold til de enkelte gruppers overenskomst og evt. indgåede lokalaftaler. Tilsvarende følger øvrige de i overenskom- sterne fastsatte regler om optjening og afvikling af over- og merarbejde.
3.4. Merarbejde.
Det er et chefansvar løbende at sikre sig oplysninger om omfanget af den præsterede tje- neste, herunder hvorvidt arbejdet har fået et sådant omfang, at det kan forventes at udløse godtgørelse for merarbejde.
Optjent merarbejde skal som udgangspunkt planlægges til afspadsering.
Den lokale chef bør derfor løbende vurdere behovet for omfordeling af arbejdsforpligtelsen, ændring af tilrettelæggelse af arbejdet mv.
Retningslinier for optjening, afvikling og godtgørelse af merarbejde følger tillæg E.
3.4.1. Chefgruppen m.fl.
For chefgruppen registreres merearbejde som udgangspunkt ikke. Den civile og militære chefgruppe (lønramme 36 og opefter), militært personel på M332 niveau samt personel, hvoraf det fremgår af overenskomst/ organisationsaftale, at de er omfattet af reglerne om engangsvederlag uden for pulje jf. Cheflønsaftalens § 5, er ikke omfattet af reglerne om optjening af over-/merarbejde og optjening af frihed for tjeneste i perioden 1700 – 0600 (1500 – 0700).
For chef- og specialkonsulenter, der jf. overenskomst ikke er omfattet af reglerne om op- tjening af over-/merarbejde, samt militært personel på M332 niveau registres disse friheder alene med henblik på at kunne indgå som parameter ved evt. tildeling af engangsvederlag. Saldo for merarbejde og frihed for tjeneste i tidsrummet 1700 – 0600 (1500 – 0700) skal derfor nulstilles efter udgangen af hvert år.
Ligeledes er der for chefgruppen samt personel på M332 niveau, særlige regler for udbeta- ling af ”Fridage til gode” optjent ved planlagt, samt beordret eller godkendt tjeneste på lør- dag, søn- og helligdage. Lørdag, søn- og helligdage er i vid udstrækning beskyttet, og skal derfor i videst muligt udstrækning friholdes for tjeneste.
Fridage til gode kan alene udbetales, såfremt prioritetsrækkefølgen for afvikling af fe- rie/frihed(tillæg A) har været fulgt.
Fridage til gode skal således søges afviklet forud for afvikling af anden frihed. Afvikles der
anden frihed som hele dage, herunder for tjeneste i perioden 1700 – 0600, merarbejde og ”arbejdsfri dag CHGR”, vil afviklingen blive betragtet som afvikling af ”Fridage til gode” (dette gælder dog ikke afvikling af ferie, særlige feriedage og omsorgsdage).
Fridage til gode skal for chefgruppen samt personel på M332 niveau være afviklet senest med udgangen af januar måned. Herefter kan evt. uafviklede dage søges honoreret kon- tant. Ansøgningen sendes via nærmeste foresatte chef.
Ansøgningen stiles til FPT, som foretager kontrol og udregning. Den økonomiske belast- ning ligger ved omkostningsstedet.
3.4.2. Merarbejde i udlandet.
Eventuelt merarbejde optjent under tjeneste ved udstationering til internationale stabe mv. i udlandet godtgøres som hovedregel ikke kontant.
Tjenesten ved internationale stabe m.v. i udlandet er bl.a. kendetegnet ved, at det er den stedlige internationale chef, som fastsætter de nærmere regler for afvikling af ferie, frihed m.v., herunder mængden af den frihed som kan afvikles. Eventuelt ikke afviklet merarbej- de kan konverteres til omsorgsdage jf. pkt. 3.5
Afvikling af merarbejdet under udstationeringen må ikke hindre afvikling af øvrige friheder, så som ferie og andre friheder, der er højere prioriteret end merarbejde jf. gældende priori- tetsrækkefølge for afvikling af frihed, jf. tillæg A.
Der kan undtagelsesvis ydes godtgørelse af merarbejde ved internationale stabe, når føl- gende betingelser er opfyldt:
- Det berørte personel skal referere til en dansk chef, og det skal være denne chef, som kontrollerer de månedlige arbejdstidsopgørelser. Dette gælder såvel i relation til ar- bejdstidsplanlægning som faktisk tjeneste.
- Den danske chef må ikke være begrænset i sin handlefrihed/referere til andre chefer af anden nationalitet.
- At der for alt personel udarbejdes en arbejdstidsplan, og at planen løbende justeres.
Planen skal tage højde for så mange kendte aktiviteter som muligt.
- I relation til såvel planlagt som faktisk tjeneste skal der tages højde for pauser af mere end 29 minutters varighed, idet sådanne pauser ikke indgår i arbejdstidsberegningen.
Betingelserne anses for opfyldt ved fx Den permanente Danske Repræsentant i NATO Millitærkomite (DAMIREP) og National Military Representative for Denmark (NMR).
Opgørelsen af arbejdstiden og beregning af godtgørelse skal ske efter i henhold til tillæg E.
Forsvarsattacher (FORATT), assisterende FORATT, militærrådgivere o. lign, udsendt un- der Udenrigsministeriet, følger de for Udenrigsministeriet gældende regler.
3.4.3. Arbejdstid i international tjeneste.
Der gælder særlige regler for arbejdstid under udsendelse til international tjeneste. Der
henvises til reglerne i ref. d., FPTBST 564-1 og ref. e., FPTBST 564-2.
3.5. Omsorgsdage.
Medarbejderen kan vælge at få tilgodehavende afspadsering, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, konverteret til omsorgsdage.
Saldo for konverterede omsorgsdage kan maksimalt udgøre 22 dage (162,8 timer). Der gælder ingen frist for afvikling af dagene.
Omsorgsdage kan ikke godtgøres kontant, og kan ikke konverteres tilbage til anden frihed. Uafviklede omsorgsdage, der henstår ved afgang fra tjenesten, fx pension, civilt job, døds- fald mv., nulstilles uden økonomisk kompensation.
Omsorgsdage, der henstår ved afgang til tjenestefrihed, tilbageføres ved evt. genindtræ- den i tjenesten.
For chefgruppen, chef- og specialkonsulenter, samt personel på M332 niveau gælder, at der - som følge af at der ikke optjenes merarbejde - ikke kan konverteres merarbejde til omsorgsdage.
Omsorgsdage optjent ved merarbejde på tidligere funktionsniveau kan dog videreføres. Øvrige afspadseringsfriheder, fx erstatningsfrihed for døgntjeneste, sø-øvelsesdage og 2/7-dage, kan konverteres til omsorgsdage.
3.6. Fridøgnsbank.
Frihed, der ikke er afviklet inden afviklingsperiodens udløb, kan efter ansøgning fra medar- bejderen, overføres til en indgået aftale om Fridøgnsbank jf. ref. c.
3.7. Prioritetsrækkefølge for afvikling af ferie/frihed.
Prioritetsrækkefølgen jf. Tillæg A. skal følges ved afvikling af frihed.
Tillægget anviser den prioritetsorden for afvikling af frihed, der skal anvendes i forbindelse med arbejdstidstilrettelæggelse/planlægning. Der skal tages højde for evt. varslingsregler, jf. gældende regelsæt for den enkelte frihedstype.
3.8. Lægebesøg mv. i arbejdstiden.
I visse tilfælde forhindrer sygdom ikke en medarbejder i at udføre sit normale arbejde, men nødvendiggør, at den pågældende modtager behandling fx hos en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller på hospital som ambulant behandling.
Medarbejderen bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, kan medarbejderen få fri uden lønfradrag, idet det samtidig forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for tjeneste- stedet.
Tjenestefriheden kan gives til sådanne klinikbesøg mv. af op til en halv dags varighed. Forudsætningen for at opnå tjenestefriheden er, at der på samme dag præsteres tjeneste,
enten før eller efter klinikbesøget. Eventuel længerevarende transporttid til og fra klinikbe- søg er forsvaret uvedkommende.
4. TILLÆG FOR ARBEJDE PÅ UBEKVEMME TIDSPUNKTER
4.1 Ulempegodtgørelse, døgnarbejdere.
For hver fulde 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl. 1700 til kl. 0600, optjenes 3 timers afspadsering.
Ved aften- og nattjenester, dvs. tjenester, hvor mere end 4 timer ligger inden for tidsrum- met fra kl. 1500 til kl. 0700, optjenes dog 3 timers afspadsering for hver fulde 37 timers arbejde, der er udført i dette tidsrum.
Vedr. opgørelse og økonomisk godtgørelse henvises til bilag 1.
4.2. Natpenge mv.
For tjeneste på ubekvemme tidspunkter ydes døgnarbejdere natpenge og weekendtillæg iht. bilag 4, 5 og 6.
Dagarbejdere honoreres med ulempegodtgørelse for aften- og weekendtjeneste i henhold til bilag 1.
4.3. Forudsætninger for udbetaling af arbejdstidsbestemte tillæg.
Det er en forudsætning for udbetaling af arbejdstidsbestemte tillæg, at det af tjenstlige år- sager har været nødvendigt at tilrettelægge arbejdet på pågældende vis. Det forudsættes endvidere, at tjenesten er beordret og kontrollabel. Fx ydes der derfor ikke arbejdstidsbe- stemte tillæg under optjening af flekstid.
5. ARBEJDSMILJØ
Arbejdstiden skal tilrettelægges inden for de rammer, der er fastsat i Arbejdsmiljølovgiv- ningen, herunder bestemmelserne om hviletid og fridøgn, samt Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (underbilag til bilag 1).
6. ANSVAR FOR BESTEMMELSEN
Forsvarets Personeltjeneste, Aftale- og Forhandlingsafdelingen, er ansvarlig for vedlige- holdelse af denne bestemmelse.
7. IKRAFTTRÆDEN
Denne bestemmelse træder i kraft ved offentliggørelsen på Forsvarets Fælles Intranet og Retsinformation.
XXXX-XX XXXXXXXX
2012-10
PRIORITETSORDEN FOR AFVIKLING AF FERIE/FRIHED
Nedenstående liste anviser den prioritetsorden for afvikling af frihed der skal anvendes i forbindelse med arbejdstidstilrettelæggelse/planlægning. Der skal tages højde for de evt. varslingsregler, som er knyttet til den enkelte frihed, jf. gældende regelsæt.
Udgangspunktet er, at den ”beskyttende” frihed efter Xxxxxxxxxx og Arbejdsmiljøloven mv. skal afvikles forud for anden frihed. Således er listen indrettet herefter.
Ferie | Ferie indgår ikke i den almindelige prioritering af frihed, men skal varsles og afvikles i henhold til ferieaftalens bestemmelser. Afvikling af anden frihed må ikke hindre afvikling af ferie. | |
Særlige feriedage. | Deler status med ferie. Arbejdsgiver kan dog først plan- lægge dagene til afvikling efter 1. januar, såfremt der ikke forinden ligger en afviklingsplan. Dagene kan og skal honoreres kontant ved ferieårets udløb såfremt dagene ikke afviklet eller aftalt overført. |
1. | Kalendermæssige fridage. | Lørdage, søn- og helligdage er i vid udstrækning beskyt- tet og skal derfor i videst mulig udstrækning friholdes for tjeneste. |
2. | Fridage til gode. Erstatningsfridage (EF-dage). | Xxxxxxx optjent ved tjeneste på lørdag, søn- og helligda- ge, eller dage der træder i steder derfor. |
3. | § 15-frihed og § 5-frihed. | Frihed for tjeneste i perioden 1700 - 0600 (1500-0700). |
4. | Timer for mistede fridage (weekend- godtgørelse). | Timer optjent ved arbejde lørdage, søn- og helligdage (kun civile). Arbejdsgiver kan i stedet vælge at udbetale timerne. |
5. | Merarbejde. Overarbejde. | Tjeneste udført ud over månedsnorm, aftalt godtgjort som afspadsering ifm. merarbejdssag. (For kontinuerlig tjeneste – ud over rullet). Tjeneste udført ud over norm (afhængig af overens- komst, kun civile). |
6. | Fridage for tjeneste til søs (Sø-dage). 2/7-dage. (Også benævnt FN-fridage) Frihed optjent i forbindelse med sejl- lads, hvor der ydes søtillæg. | Dage optjent ved sejlads på lørdage, søn- og helligdage. Fridage optjent som 2 dage for hver 7 dages tjeneste i INTOPS. 14. dags frihed for stampersonel på gl. løn. |
7. | Erstatningsfrihed for døgntjeneste. | Erstatningsfrihed for deltagelse i vagt, øvelse og sø- øvelse. |
Der kan forekomme frihedstyper – afhængig af overenskomst – der ikke fremgår af listen. Disse friheder skal søges afviklet i samme prioritetsorden som sammenlignelige friheder i listen.
Udenfor prioritet:
Omsorgsdage, konverterede. Omsorgsdage, barsel. | Når friheden står for sig selv, er det et udtryk for at der er tale om en frihed, der som udgangspunkt kun kan afvikles ved ønske fra medarbejderens side. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en ikke betalbar frihed. Således vil frihed, som ikke er afvik- let ved afgang fra forsvaret, uden overgang til anden ansættelse inden for staten, bortfalde uden kompensati- on. De 2 årlige barselsomsorgsdage bortfalder dog ved hvert års udgang. Omsorgsdage kan ikke placeres på dage hvor MA i for- vejen har fri (fx FRI 2 i kontinuerlig tjeneste). |
VEJLEDNING OM
OPTJENING AF ARBEJDSTID OG YDELSER I FORBINDELSE MED KURSUS- OG UDDANNELSESVIRKSOMHED.
Erstatter:
FKO PSU1 skr. 560.1 0205435-1 af 2002-05-22.
Ref.:
a. KFF. B.4-40
b. Finansministeriets Personeladministrative Vejledning, kap. 8, afs. 8.5, bullit 12. (L-.&P.MIN bekg. nr. 113 af 23 JUN 1971).
c. Finansministeriets Personeladministrative Vejledning, kap. 8, afs. 8.5, bullit 1. (FINM bekg. nr. 543 af 14 SEP 1988).
1. Denne vejledning er udgivet for, at give vejledning i forvaltningen af arbejdstid og ydelser i forbindelse med kursus- og uddannelsesvirksomhed. Vejledningen skal desuden sikre ensartet forvaltning for sådanne aktiviteter.
2. Som udgangspunkt skelnes mellem ansøgt og beordret kursus- og uddannelsesvirksomhed, idet aftalegrundlaget ikke er ens for de to kategorier. Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har derfor fundet det nødvendigt at fastslå, hvilken uddannelses- eller kursusaktivitet, der kan henføres til kategorierne ansøgt eller beordret kursusdeltagelse.
3. Kursus- og uddannelsesaktivitet, hvor eleverne alene optages på baggrund af ansøgning er med udgangspunkt i ref. a. og ref. b.:
a. Grunduddannelser, dvs. en uddannelse, der kvalificerer til at bestride stillinger på laveste funktionsniveau indenfor det pågældende hovedniveau. Blandt sådanne uddannelser kan nævnes grund-, erhvervs-, funktions-, eller specialuddannelse for konstabelgruppen, sergentgrunduddannelsen, grundofficersuddannelsen mv.
b. Videreuddannelser, dvs. en uddannelse, der kvalificerer til at gøre fyldest på et højere funktionsniveau indenfor samme hovedniveau. Blandt sådanne uddannelser kan nævnes videreuddannelsestrin I og II for officers- og sergentgruppen, samt eventuelle andre – herunder civile – kompetencegivende uddannelser.
c. Efteruddannelser, dvs. øvrige uddannelser, der vedligeholder, ajourfører, supplerer eller forbedre tidligere erhvervet uddannelse på samme niveau. Blandt sådanne uddannelser kan nævnes special-, funktions-, repetitionskurser mv.
4. I overensstemmelse hermed vil personel af alle grader, der efter ansøgning optages på grund-, videre- og efteruddannelser være omfattet af ref. b. og c., hvilket indebærer, at der forvaltes efter samme retningslinjer, som hvis der var ydet tjenestefrihed med løn fra den funktion, den pågældende er beordret til at varetage. Som følge heraf beordres per
sonellet – på baggrund af ansøgning – fra den hidtidige funktion til en uddannelsesplads ved den aktuelle uddannelsesinstitution. Eventuelle funktionsbestemte tillæg mv. fra den hidtidige stilling bortfalder. Eventuelle kvalifikationstillæg kan bibeholdes, hvis det ved særskilt aftale er bestemt, at disse bibeholdes i forbindelse med uddannelsesvirksomheden. Når der meddeles frihed med løn, er lønfastsættelsen ikke reguleret af aftale- og forhandlingssystemet, men fastsættes af ledelsen på baggrund af ledelsesretten.
Arbejdstidsforbruget i uddannelsesperioden er neutralt, hvilket indebærer at der ikke kan optjenes merarbejde, ligesom der ikke kan ydes arbejdstids- eller ulempegodtgørelser, herunder vagt- og øvelsestillæg, natpenge, weekendtillæg, frihed for tjeneste i tidsrummet 1700 – 0600 (1500 – 0700).
5. Arbejdsgiveren kan herudover beordre personellet til at deltage i kurser af speciel art, der indgår som et led i det normale tjenstlige arbejde. Sådanne kurser kan være de for stillingen relevante kurser, herunder efteruddannelseskurser, men ikke grund- og videreuddannelser.
6. Når arbejdsgiveren beordrer personellet på kurser, gælder de almindelige arbejdstidsregler. I konsekvens heraf indgår den effektive kursustid i arbejdstiden, når kursusdeltagelsen er beordret. I dette tilfælde er den effektive sammenfaldende med kursusprogrammet fra den enkelte dag, idet pauser af mere end 29 minutters varighed ikke indgår i den effektive arbejdstid. Natpenge, ulempegodtgørelser m.v. optjenes som ved normal tjeneste.
Eventuel rejsetid til- og fra kursusstedet medregnes ligeledes som arbejdstid, - dog kun med den del, der overstiger medarbejderens normale daglige transporttid mellem bopæl og normalt tjenestested.
7. Optjening af merforbrug af arbejdstid og ulempegodtgørende ydelser i forbindelse med kursus- og uddannelsesvirksomhed er således afhængig af, hvorvidt optagelse å kurset/ uddannelsesvirksomheden er ansøgt - eller beordret. At personellet rent faktisk – i personelbefaling el. lign. – er befalet til kurset/uddannelsesinstitutionen, indebærer i denne sammenhæng ikke, at personeller er beordret til deltagelse. Denne befaling er alene en administrativ justering af det daglige mødested og fastsættelse af fast tjenestested mv.
For grund- og videreuddannelser finder optagelse alene sted på baggrund af ansøgning, hvorfor optjening af merforbrug af arbejdstid ikke kan finde sted, uanset hvilken personelkategori, den pågældende tilhører. Optjening af funktionsbestemte ydelser mv. finder sted som i nærværende vejlednings pkt. 4.
Vurderingen af, hvorvidt kursus-/uddannelsesvirksomheden er beordret, skal således alene finde sted ifm. efteruddannelseskurser og lignende. En ensidig skelen til, hvorvidt sådanne kurser rent faktisk er ansøgt eller ej, kan resultere i uensartet forvaltning. I overensstemmelse hermed vil kurser, der er en nødvendig forudsætning for at bestride den konkrete stilling og som har en varighed på indtil 4 uger, blive betragtet som beordret kursusdeltagelse, uanset om optagelse evt. finder sted på baggrund af en ansøgning.
Kurser, der er ønskelige, men ikke en nødvendig forudsætning vil alene kunne betragtes som beordrede, når optagelse evt. finder sted efter pålæg – eller anmodning herom fra ledelsen.
Herudover bør der skelnes til, hvorvidt der i forbindelse med optagelse på det enkelte kursus-/uddannelsesvirksomhed, er praksis for at optagelse alene finder sted efter ansøgning. I sådanne tilfælde betragtes deltagelsen altid som ansøgt.
8. Kursus- og uddannelsesaktivitet omfattet af ref. c. med den heraf afledte begrænsning i arbejdstidsforbruget, ulempeydelser mv. vil normalt fremgå af kursushåndbog, kursusbeskrivelser e. lign., ligesom de bør foreligge lektionsoversigter for kursusforløbet. I det omfang kursusbeskrivelser mv. ikke afspejler det gældende og i nærværende vejledning beskrevne hjemmelsgrundlag, iværksættes rettelse snarest. Det skal for uddannelser, hvor optagelse alene finder sted efter ansøgning tillige fremgå, at ansøgning om optagelse samtidig er en ansøgning om frihed med løn i uddannelsesperioden, idet perioden med frihed med løn dog ophører, hvis den pågældende afgår fra uddannelsen inden den er afsluttet. I den personelbefaling, hvor beordringen til gennemgang af kurset fremgår, bør tillige være anført, hvorvidt optagelse på kurset er sket på baggrund af ansøgning, eller om kursusgennemgangen er beordret. For så vidt angår kurser, hvor optagelse finder sted efter ansøgning, bør det tillige fremgå, at der meddeles frihed med løn i forbindelse med gennemgangen af uddannelsen.
9. Kurser og uddannelser, der erstatter eller træder i stedet for enhedens normale uddannelsesaktivitet, dvs. de aktiviteter der af praktiske eller tekniske årsager henlægges til en skole, uddannelsesvirksomhed e. lign., er ligeledes ikke omfattet af ref. c. Denne type uddannelser reguleres af de normale arbejdstidsregler mv., hvilket indebærer, at aktiviteten indgår i arbejdstidsplanlægningen med det faktiske forbrug, ligesom der udbetales lempeydelser efter gældende aftaler. Vagt- og øvelsestillæg kan optjenes i det omfang, aktiviteten rent faktisk kan defineres sådan og når forudsætningerne for optjening er tilstede (døgntjeneste/egentlig militærtjeneste).
10. Ansvaret for at vedligeholde denne vejledning påhviler Aftale- og Forhandlingsafdelingen, FPT.
VEJLEDNING OM DØGNTJENESTE
Ref.:
a. FPTBST 201-8.
b. Aftale mellem FPT og HOD om døgntjeneste af 23. november 2005.
c. Protokollat nr. 4 om døgntjeneste indgået mellem FPT og HKKF af 29. september 2006.
d. Organisationsaftale for stampersonel af linien og reserven samt elever i Forsvarsmini- steriet med tilhørende myndigheder af 27. april 2009.
e. Protokollat om døgntjeneste indgået mellem FPT og FCE den 31. marts 2006.
f. Aftale mellem FPT og FLO om døgntjeneste af 11. maj 2006.
g. Aftale mellem FPT og 3F om døgntjeneste af 18. august 2008.
h. MODST Cirkulære om Beregning af løn under betalt fravær mv. af 6. december 2011.
Erstatter:
FKOVEJL PS.400-3, kap. 21, 2.12.2, døgntjeneste af JUL 1993.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. GENERELT
2. OMFANG
3. INDTJENING OG OPGØRELSE MV.
3.1. Vagt- og beredskabstjeneste
3.2. Øvelse
3.2.1. Definition på øvelse
3.3. Overgangsdøgn
3.4. Optjening og afvikling ifm. sygdom mv.
3.4.1. Øvelse
3.4.2. Vagt
3.5. Inddragelse med erstatningsfrihed
3.6. Vagt- og øvelsestillæg
4. ARBEJDSTIDSBEREGNING
5. ANSVAR FOR VEJLEDNINGEN
1. GENERELT
Denne vejledning er retningsgivende i forvaltningen af arbejdstid og ydelser i forbindelse med døgntjeneste.
2. OMFANG
Vejledningen omfatter personel under HOD, CS, HKKF, FCE, FLO og 3F som jf. ref. b. –
g. har indgået aftaler om døgntjeneste i form af beordret vagt- eller beredskabstjeneste på
tjenestestedet (herunder evt. midlertidigt tjenestested), samt øvelsesdeltagelse af mindst 24 timers varighed.
For gennemført døgntjeneste ydes erstatningsfrihed eller vagt- eller øvelsestillæg efter de nedenfor anførte retningslinjer. Erstatningsfrihed og vagt- eller øvelsestillæg kan ikke op- tjenes samtidig med, at der oppebæres søtillæg, erstatningsfrihed for sø-øvelse eller sø- øvelsestillæg (samlet kaldet sø-ydelser).
3. INDTJENING OG OPGØRELSE MV.
3.1. Vagt- og beredskabstjeneste.
I anledning af beordret deltagelse i vagt- eller beredskabstjeneste af 24 timers varighed på tjenestestedet (inkl. evt. daglig tjeneste) ydes én erstatningsfrihed.
Såfremt erstatningsfriheden ikke kan afvikles i planlægningsperioden ydes vagttillæg.
3.2. Øvelse.
I anledning af beordret deltagelse i øvelse af mindst 24 timers varighed, ydes én erstat- ningsfrihed pr. påbegyndt kalenderdøgn.
Såfremt erstatningsfrihed ikke kan afvikles i planlægningsperioden ydes øvelsestillæg.
3.2.1. Definition på øvelse.
En øvelsesperiode defineres som det samlede ubrudte forløb, hvor alle aktiviteter er et led i gennemførelse af øvelsen. Det indbefatter møde, pakning af materiel og køretøjer, for- skydning til øvelsesområde, gennemførelse af øvelse, oprydning, hjemtransport og op- lægning af materiel.
Ved et tidsmæssigt eller aktivitetsmæssigt brud, hvor den aktivitet, der udføres, ikke er en integreret del af øvelsen, ophører registreringen som øvelse.
3.3. Overgangsdøgn.
Ved overgang mellem de forskellige former for døgntjeneste indbyrdes og mellem døgn- tjeneste og søydelser gælder følgende retningslinjer, idet der ikke kan registreres mere end én ydelse pr. kalenderdøgn:
a. Overgang fra vagt- /beredskabstjeneste til øvelse.
Såfremt vagt- /beredskabstjenesten (af 24 timers varighed) er påbegyndt i kalender- døgnet før en øvelse, ydes der en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt-
/beredskabstjenesten indledes og en erstatningsfrihed/øvelsestillæg for øvelsens første dag.
b. Overgang fra øvelse til vagt- /beredskabstjeneste.
Såfremt vagt- /beredskabstjenesten (af 24 timers varighed) begyndes inden for sidste øvelsesdøgn og afsluttes i kalenderdøgnet efter øvelsen, ydes en erstatningsfri- hed/øvelsestillæg for sidste øvelsesdøgn, og en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt- /beredskabstjenesten afsluttes.
c. Overgang fra vagt- /beredskabstjeneste til søydelser.
Såfremt vagt- /beredskabstjenesten (af 24 timers varighed) er påbegyndt i kalender- døgnet første sejldag, ydes en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt- Be-
redskabstjenesten indledes og søydelser for første sejldag.
d. Overgang fra søydelser til vagt- /beredskabstjeneste.
Såfremt vagt- /beredskabstjeneste (af 24 timers varighed) påbegyndes inden for sidste sejldag og afsluttes i kalenderdøgnet efter sejladsen, ydes søydelser for sidste sejldag og en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt- beredskabstjenesten afslut- tes.
3.4. Optjening og afvikling ifm. sygdom mv.
3.4.1. Øvelse.
Erstatningsfrihed for øvelse/øvelsestillæg kan ikke optjenes og afvikles under sygdom mv. Dog anses planlagt afvikling erstatningsfrihed som afviklet, såfremt sygdommen indtræffer under en påbegyndt erstatningsfridagsperiode.
Myndigheden har mulighed for, manuelt at tildele ”erstatningsfridag øvelse syg” i DeMars, i de situationer, hvor erstatningsfrihed for øvelse er planlagt til enhedens samlede afvikling.
Hvis en øvelsesaktivet aflyses, helt eller delvist, ydes ingen kompensation for den aflyste aktivitet.
3.4.2. Vagt.
Hvis en medarbejder bliver syg forud for en planlagt vagt, udløses en ”erstatningsfrihed vagt syg”, såfremt medarbejderen opfylder betingelserne for ”fast påregnelige ydelser” jf. ref. h.
Det vil normalt betyde, at medarbejderen regelmæssigt gennem længere tid (normalt mindst ½ år) har deltaget i den pågældende vagtturnus.
Erstatningsfrihed for vagt optjent under sygdom er ikke betalbar, men kan alene benyttes til afvikling.
3.5. Inddragelse af erstatningsfrihed.
Må erstatningsfrihed for vagt eller øvelse undtagelsesvis inddrages, skal der indenfor plan- lægningsperioden gives en anden erstatningsfrihed. Kan en sådan erstatningsfrihed ikke gives, ydes vagt- eller øvelsestillæg ved førstkommende lønrapportering efter planlæg- ningsperiodens udløb.
3.6. Vagt- og øvelsestillæg.
Såfremt erstatningsfrihed ikke kan afvikles i den ved myndigheden aftalte planlægningspe- riode, skal der ydes vagt- eller øvelsestillæg i forbindelse med førstkommende lønrappor- tering efter planlægningsperiodens udløb.
I stedet for øvelsestillæg, kan medarbejderen vælge, at få vagt- eller øvelsestillæg konver- teret til omsorgsdage, indenfor det ved myndigheden gældende maksimum.
Regnskabet med erstatningsfriheder skal således være nulstillet ved enhver arbejdstids- planlægningsperiodes afslutning.
4. ARBEJDSTIDSBEREGNING
Optjeningsdøgnet indgår i arbejdstidsberegningen, såvel under vagt- og beredskabstjene- ste som under øvelse, med det antal timer der er i den pågældende myndigheds til enhver tid gældende daglige arbejdstidsnorm.
Dette medfører, at døgntjeneste er neutral i relation til arbejdstiden, hvorfor der ikke skal registres evt. difference i den daglige planlagte arbejdstid i forhold til optjening/afvikling af døgntjeneste.
Ved planlagt døgntjeneste på en fridag (lørdag, søn- og helligdag, eller erstatningsfrihed herfor) sker ingen registrering af arbejdstid, idet den hverdag, hvor fridagen gives, med- regnes med det antal timer, der er den pågældende myndigheds til enhver tid gældende daglige arbejdstidsnorm. Ved planlagt døgntjeneste på en fridag ydes, ud over erstatnings- frihed for døgntjenesten, tillige en ”Fridag til gode”.
Erstatningsfrihed for døgntjeneste anses for afviklet, når der er givet en sammenhængen- de frihed på 24 timer.
5. ANSVAR FOR VEJLEDNINGEN
Ansvaret for at vedligeholde denne vejledning påhviler Aftale- og Forhandlingsafdelingen ved Forsvarets Personeltjeneste.
e.b.
XXXXX XXXXXXXXXXX
kontorchef
Aftale- og Forhandlingsafdelingen
VEJLEDNING OM
ARBEJDSTID I FORBINDELSE MED SEJLADS
Ref.:
a. FPTBST 201-8.
b. Aftale mellem FPT og HOD om døgntjeneste af 23. november 2005.
c. Protokollat nr. 4 om døgntjeneste indgået mellem FPT og HKKF af 29. september 2006.
d. Organisationsaftale for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsmi- nisteriet med tilhørende myndigheder af 26. marts 2012.
e. Protokollat om døgntjeneste indgået mellem FPT og FCE den 31. marts 2006.
f. Aftale mellem FPT og FLO om døgntjeneste af 11. maj 2006.
g. Aftale mellem FPT og 3F om døgntjeneste af 18. august 2008.
h. Aftale mellem Forsvarsministeriet, Akademikernes Centralorganisation (Tjeneste- mandsudvalget), Statstjenestemændenes Centralorganisation I og Statstjeneste- mændenes Centralorganisation, af 25 JAN 1985.
i. Cirkulære om fast påregnelige ydelser under betalt fravær mv. af 6. december 2011.
Erstatter:
FKOVEJL PS.400-3, kap. 12, 9.15, søtillæg og kap. 12, 9.16, særligt søtillæg af OKT 1995.
FKOBST P.408-3, JUL 1991.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. GENERELT
2. OMFANG
3. INDTJENING OG OPGØRELSE MV.
3.1. Sejlads mv.
3.1.1. Dispensation under særlige forhold
3.2. Sejlads, gammel løn
3.2.1. Forhøjet søtillæg
3.2.2. Særligt søtillæg
3.3. Sejlads, Ny Løn
3.3.1. Kadetter
3.4. Overgangsdøgn
3.5. Optjening og afvikling i forbindelse med sygdom mv.
4. ARBEJDSTIDSBEREGNING
5. FRIDAGE TIL PERSONEL MED TJENESTE TIL SØS
5.1 Omfang
5.2 Bortfald
5.3 Indtjening af fridage
5.4 Afvikling af fridage
5.5 Indberetning og kontrol
6. ANSVAR FOR VEJLEDNINGEN
1. GENERELT
Denne vejledning er retningsgivende i forvaltningen af arbejdstid og ydelser i forbindelse med sejlads.
2. OMFANG
Vejledningen omfatter personel, som jf. ref. a. - h, har indgået aftaler om særlig honore- ring for arbejdstid og variable ydelser under sejlende tjeneste.
Der eksisterer grundlæggende en række aftaler om ydelse af søtillæg og særligt søtillæg under sejlads. Disse aftaler er stadig gældende for stampersonel på gammel løn.
For personel der er overgået til Ny Løn, er aftalerne om søtillæg og særligt søtillæg om- lagt til ydelse af erstatningsfrihed for døgntjeneste optjent i forbindelse med sejlads (be- nævnt sø-øvelse).
I forbindelse med omlægning af ydelserne fra søtillægsordningen til sø-øvelse, er en række forvaltningsmæssige forhold videreført fra søtillægsordningen.
3. INDTJENING OG OPGØRELSE MV.
3.1. Sejlads mv.
Ved sejlads eller skibes ophold i havn eller til ankers uden for den til enhver tid anviste basehavn, ydes der særlige sejladsydelser for tilkommanderet personel.
Ved basehavn forstås i nedennævnte forbindelse normalt det sted, hvor hovedparten af besætningen under skibstjeneste har fået meddelt fast tjenestested.
Opmærksomheden henledes på at basehavn ikke er begrænset til ophold på de respek- tive flådestationer, men at også ophold i civile havne mv. ved de respektive geografiske flådestationsbyer betragtes som ophold i basehavn.
3.1.1. Dispensation under særlige forhold.
Der kan gives dispensation under længere havneophold uden for basehavn, herunder værftsophold og andre ophold, hvor tjenestevilkårene og/eller spise- og opholdsforholde- ne ombord, måtte afvige væsentligt fra de normalt gældende. Fx som følge af reparati- onsarbejder o. lign.
Der kan i disse tilfælde, i stedet for merudgiftsgodtgørende ydelser, ydes time- og dag- penge jf. tjenesterejseaftalen. Herved bortfalder ydelse af søydelser. Der overgås til al- mindelige arbejdstidsregler, herunder evt. døgntjeneste og ulempegodtgørelser efter de for ophold ved basehavn gældende regler.
3.2. Sejlads, gammel løn.
Søtillæg og særlig søtillæg ydes for hvert påbegyndt kalenderdøgn, hvor skibet foretager sejlads eller har ophold i havn eller til ankers uden for den til enhver tid anviste base- havn.
Kalenderdøgn, for hvilke der ydes søtillæg, kan – ikke helt eller delvis – lægges til grund for beregning af natpenge, weekendgodtgørelse og ulempegodtgørelse, hvorimod søtil- lægskalenderdøgn delvis kan indgå i beregningen af erstatningsfrihed / vagttillæg i for- bindelse mellem overgangen mellem vagt/sejlads og sejlads/vagt.
Under kortvarige sejladser, som udgår fra og afsluttes ved basehavn uden at medføre ophold på mindst 4 timer i tidsrummet mellem kl. 2200 og 0800 uden for basehavnen, ydes ikke søtillæg, men arbejdstid og ulempegodtgørelser efter de for ophold ved base- havn gældende regler.
Under midlertidigt fravær fra skibet som følge af afvikling af fridage, (af weekends størrel- se, indtil 4 dage) indtjent i henhold til aftale om fridage til personel med tjeneste til søs (sødage), bibeholdes søtillægget, men ikke det særlige søtillæg, under forudsætning af, at søtillæg oppebæres umiddelbart før og efter fraværet.
Under alle andre former for midlertidigt fravær fra skibet, bortfalder søtillægget for hvert fulde kalenderdøgn, fraværet varer.
3.2.1 Forhøjet søtillæg.
Der ydes som udgangspunkt søtillæg forhøjet med 25 %.
For SKA-både, inspektionsskibe, inspektionskuttere, KNUD-klassen, minerydningsdroner (MRD) under selvstændige operationer af mere end 16 timers varighed samt isbrydere ydes søtillæg forhøjet med 33 1/3.
For de ved søopmålingen ved Grønland anvendte SKA-både beregnes forhøjet søtillæg fra og med det kalenderdøgn, hvor den årlige tilrigning afsluttes til og med det kalender- døgn hvor den årlige afrigning påbegyndes.
3.2.2 Særligt søtillæg.
Det særlige søtillæg, der er gradueret efter skibstype og opgave, ydes for de kalender- døgn, hvor der i overensstemmelse med pkt. 3.2, kan ydes søtillæg, dog med efternævn- te undtagelser. Det særlige søtillæg kan ikke ydes
- under fravær fra skibet af hele dages varighed (tjenstligt fravær og frihedsafvikling, mv.), samt
- under inspektionskutteres og KNUD-klassens ophold i stationeringshavn i Grønland og på Færøerne.
Der ydes ved sejlads som udgangspunkt særligt søtillæg, sats II.
Inspektionskuttere og KNUD-klassen i Grønland, minerydningsdroner under selvstændi- ge operationer af mere end 16 timers varighed ydes særligt søtillæg, sats III.
3.3. Sejlads, Ny Løn.
For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfrihed for døgntjeneste (sø-øvelsesdag).
Sø-øvelsesdage optjenes for hvert påbegyndt kalenderdøgn, hvor skibet foretager sej- lads eller har ophold i havn eller til ankers uden for den til enhver tid anviste basehavn. Kalenderdøgn, for hvilke der optjenes sø-øvelsesdage, kan ikke – helt eller delvis – læg- ges til grund for beregning af natpenge, weekendgodtgørelse, ulempegodtgørelse og 55 kr.-tillæg, hvorimod sø-øvelsesdøgn delvis kan indgå i beregningen af erstatningsfrihed / vagttillæg i forbindelse mellem overgangen mellem vagt/sejlads og sejlads/vagt.
Sø-øvelsesdage afvikles indenfor enhedens planlægningsperiode. Sø-øvelsesdage, der ikke er afviklet ved planlægningsperiodens udløb, kan konverteres til omsorgsdage – in- denfor reglerne herom, overføres til fridøgnsbank, eller udbetales.
Tilgodehavende sø-øvelsesdage kan desuden udbetales løbende, ved bagudrettet løn- udbetaling, under hensyntagen til senere tjenstlige behov for planlagt afvikling af optjent frihed.
3.3.1. Kadetter.
Kadetter der beordres til gavntjeneste, oppebærer sø-øvelsesdage som officerer.
Til kadetter, der ikke udfører gavntjeneste, men opfylder betingelserne for optjening af
sø-øvelsesdage, udbetales 20 % af den gældende sats for sø-øvelsesdage og fridage for tjeneste til søs. Dagene kan ikke afvikles som frihed.
3.4. Overgangsdøgn.
Ved overgang mellem døgntjeneste og søydelser gælder følgende retningslinjer, idet der ikke kan registreres mere end en ydelse pr. kalenderdøgn:
a. Overgang fra vagt- /beredskabstjeneste til søydelser.
Såfremt vagt- /beredskabstjenesten (af 24 timers varighed) er påbegyndt i kalender- døgnets første sejldag, ydes en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt- Beredskabstjenesten indledes og søydelser for første sejldag.
b. Overgang fra søydelser til vagt- /beredskabstjeneste.
Såfremt vagt- /beredskabstjeneste (af 24 timers varighed) påbegyndes inden for sid- ste sejldag og afsluttes i kalenderdøgnet efter sejladsen, ydes søydelser for sidste sejldag og en erstatningsfrihed/vagttillæg for det døgn, hvor vagt- beredskabstjene- sten afsluttes.
3.5. Optjening og afvikling i forbindelse med sygdom mv.
Hvis en medarbejder bliver syg forud for en planlagt sejlads, udløses en ”erstatningsfri- hed sø-øvelse syg”, såfremt medarbejderen opfylder betingelserne for ”fast påregnelige ydelser” jf. ref. i. Det vil normalt betyde, at medarbejderen regelmæssigt gennem længe- re tid (normalt mindst ½ år) har deltaget i den pågældende sejladsturnus.
Erstatningsfrihed for sejlads optjent under sygdom er ikke betalbar, men kan alene benyt- tes til afvikling indenfor enhedens planlægningsperiode.
Eventuelle ”sø-øvelse syg dage” der henstår ved planlægningsperiodens udløb - nulstil- les.
For personel på gammel løn, udbetales søtillæg og særligt søtillæg, som for den tilstede- værende del af besætningen, såfremt betingelserne for fast påregnelige ydelser, jf. ref. i, er opfyldt.
Der optjenes ikke ”fridage for tjeneste til søs” i forbindelse med sygdom.
4. ARBEJDSTIDSBEREGNING
Optjeningsdøgnet under sejlads indgår i arbejdstidsberegningen med det antal timer, der er i den pågældende myndigheds til enhver tid gældende daglige arbejdstidsnorm.
Det medfører, at arbejdsdage med sø-ydelser er neutrale i relation til arbejdstiden, hvor- for der ikke skal registres evt. difference i den daglige planlagte arbejdstid i forhold til op- tjening/afvikling af sø-øvelsesdage.
Erstatningsfrihed for sø-øvelse anses for afviklet, når der er givet en sammenhængende frihed på 24 timer.
5. FRIDAGE TIL PERSONEL MED TJENESTE TIL SØS.
5.1. Omfang.
Forvaltningsgrundlaget omfatter, jf. ref. h., militære tjenestemænd, officerer af reserven, stampersonel samt andre, for hvilke der er indgået aftaler om optjening af fridage i for- bindelse med tjeneste til søs.
5.2. Bortfald.
Indtjening og afvikling af fridage til personel med tjeneste til søs bortfalder under bered- skabsforøgelser, hvor beslutning er truffet af regeringen.
5.3. Indtjening af fridage.
Der ydes personellet én fridag for hver dags sejlads på lørdage, søn- og helligdage hvor der forrettes skibstjeneste, og under forudsætning af, at der udføres normal tjeneste på disse dage.
Ved skibstjeneste forstås i denne forbindelse tjeneste på et skib under kommando, der foretager sejlads eller har ophold i havn eller til ankers uden for den til enhver tid anviste basehavn.
Skibstjenesten beregnes fra begyndelsen af det kalenderdøgn, hvor basehavnen forla- des, til udgangen af det kalenderdøgn, hvor basehavnen atter anløbes.
Under ophold i basehavnen samt under ophold uden for basehavnen i de tilfælde, hvor det i overensstemmelse med pkt. 3.1.1. er bestemt, at der ikke ydes sø-ydelser, følges de ved forsvarets landtjenestesteder gældende regler for kompensation for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage.
Ved normal tjeneste forstås den tjeneste, der udføres på hverdage i henhold til gældende tjenestebestemmelser.
Under ferieafvikling og under sygdom indtjenes fridage ikke.
5.4. Afvikling af fridage.
Optjente fridage skal tilstræbes afviklet løbende og bør fortrinsvis lægges på lørdage samt søn- og helligdage.
Afvikling af fridage skal i videst mulig omfang planlægges samtidig med udfærdigelse af forslag til sejl- og øvelsesplan for det enkelte skib og i samråd med berørte personel- grupper.
Fridagene kan afvikles under ophold i havn ved eller uden for det faste tjenestested, her- under havneophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland under forudsætning af, at personellets bevægelsesfrihed i øvrigt ikke er begrænset.
Ved begrænsninger i bevægelsesfriheden forstås, at besætningen i fritiden pålægges beordret ophold om bord, i havneområde, landlovsby eller omegnen, således at ombord- kaldelsessignal kan observeres, eller ombordkaldelse på anden måde hurtigt kan finde
sted. Ligeledes vil sejl- og beredskabsvarsel af under l6 timers varighed være at betragte som begrænsning i bevægelsesfriheden.
Fridagene skal, når de afvikles enkeltvis, så vidt muligt have en længde af mindst 40 ti- mer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at friheden kun har udgjort 36-40 timer, såfremt der i denne fritid indgår et helt kalenderdøgn.
Såfremt 2 eller flere fridage afvikles sammenhængende, skal de 2 første tilsammen så vidt muligt have en længde af mindst 64 timer, medens de øvrige skal vare 24 timer. De 2 første kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56-64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.
Fridagene skal afvikles i den rækkefølge, hvori de er indtjent, idet fridage indtjent i det løbende kalenderår dog afvikles forud for eventuelt tilgodehavende fridage for afsluttet kalenderår.
Såfremt personellet ønsker det, kan fridage med skibschefens tilladelse afvikles, selv om bevægelsesfriheden er begrænset.
Skibschefer m.fl. skal, når de skibet pålagte opgaver og omstændighederne i øvrigt tilla- der det, udnytte eventuelle muligheder for, at dele af eller enkeltpersoner i besætningen afvikler tilgodehavende fridage.
Sygedage under afvikling af fridage betragtes i almindelighed som fridage. Fridage, der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.
Hvor tilstedeværelse eller tjeneste på lørdage samt søn- og helligdage er pålagt som di- sciplinarmiddel, skal de pågældende dage afskrives som afviklede fridage.
Under afvikling af fridage kan den enkelte efter eget ønske deltage i planlagte fælles ud- flugter og arrangementer samt opholde sig om bord, uden at dagenes karakter af fridage ændres.
5.5. Indberetning og kontrol.
Såfremt fridagene ikke er afviklet inden afsked/kontraktophør eller udløbet af det efter indtjeningsåret følgende ferieår, ydes i stedet et kontant vederlag.
Kontrol med indtjening og afvikling af fridage finder sted ved tjenestestedets foranstalt- ning.
6. ANSVAR FOR VEJLEDNINGEN
Ansvaret for at vedligeholde denne vejledning påhviler Aftale- og Forhandlingsafdelingen ved Forsvarets Personeltjeneste.
e.b.
XXXXX XXXXXXXXXXX
kontorchef
Aftale- og Forhandlingsafdelingen
GODTGØRELSE AF MERARBEJDE MV.
Ref.:
a. PERST, Cirkulære om Arbejdstid for tjenestemænd i staten nr. 025-08 af 27. juni 2008.
b. FPTBST 201-8, Cirkulære om supplement til arbejdstidsregler mm. for personel under Forsvarsministeriet, der følger arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten.
c. Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste, Hovedorganisationen af Officerer i Dan- mark, Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten mv. (døgnarbejdere) af
01. juli 2007.
d. Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste, Hovedorganisationen af Officerer i Dan- mark, Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening om militærtillæggets dækningsgrad af 1. juli 2007.
e. FSUBST 491-7, Bestemmelse for idrætsvirksomhed i Forsvaret af 2011-11.
f. FPTBST 202-16, Bestemmelse om opsparing og afvikling af frihed ”Fridøgnsbank”.
Erstatter:
Dette tillæg erstatter FPTBST 201-10 af 2010-06.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. GENERELT
1.1. Formål
2. OMFANG
2.1. Ansatte uden højeste arbejdstid
2.2. Undtaget fra bestemmelserne om merarbejde
2.3. Internationale stabe mv.
2.4. Tillæg der dækker merarbejde
2.5. Opdeling mellem over- og merarbejde
2.6. Definition af merarbejde
3. ARBEJDSTID, PLANLÆGNING
3.1. Arbejdstidsårsnormen
3.2. Chefansvar
3.3. Planlægningsperioden
Postadresse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Besøgsadresse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Telefon
0000 0000
Fax: 0000 0000
CVR: 16287180
EAN: 5798000201576
Internet
xxx@xxx.xx xxxxxxxxx.xx
3.3.1. Afspadsering af merarbejde
3.3.2. Pauser
3.3.3. Rejsetid
3.3.4. Registrering af planlægning
4. ARBEJDSTID, GENNEMFØRELSE
4.1. Generelt
4.2 Registrering af arbejdstid
4.3. Opgørelse af merarbejde
4.4. Honorering
4.5. Ressourcestyring
4.6. Tjenestestedsskift, videregående uddannelse
5. GODTGØRELSE AF MERARBEJDE
6. ØKONOMISK GODTGØRELSE
6.1. Vurdering af merarbejdet
6.2. Afvigelse fra bestemmelsen
7. GODTGØRELSESSATSER
7.1. Militært personel, der oppebærer militærtillæg
7.1.2. Økonomisk kompensation.
7.2. Personel omfattet af organisationsaftale for akademikere i staten
7.2.1. Honorering af merarbejde
7.3. Øvrigt civilt personel
7.3.1. Honorering af merarbejde
1. GENERELT
1.1. Formål.
Bestemmelsen fastsætter de forvaltningsmæssige regler for godtgørelse af merarbejde.
2. OMFANG
Bestemmelsen er gældende inden for Forsvarsministeriets Departement, Forsvarskom- mandoens, Forsvarets Efterretningstjenestes samt Hjemmeværnskommandoens ansvars- områder.
2.1. Ansatte uden højeste arbejdstid.
Følgende personelgrupper, der er uden højeste arbejdstid, er omfattet af bestemmelserne for godtgørelse af merarbejde:
• Alt militært personel, der oppebærer militærtillæg.
• Alle civile tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der ikke er omfattet af overarbejde.
• Overenskomstansatte, hvor dette er fastsat i overenskomsten.
• Ansatte på såvel nyt lønsystem som gammelt lønsystem.
2.2. Undtaget fra bestemmelserne om merarbejde.
Den civile og militære chefgruppe (lønramme 36 og opefter), militære på M332 niveau samt personel, hvoraf det fremgår af overenskomst/organisationsaftale, at de er omfattet af reglerne om engangsvederlag uden for pulje jf. cheflønsaftalen § 5, er ikke omfattet af bestemmelserne.
2.3. Internationale stabe mv.
For militært personel, som er tjenestegørende ved internationale stabe m.v. i udlandet, kan merarbejde som udgangspunkt ikke godtgøres økonomisk.
3. ARBEJDSTID, PLANLÆGNING
3.1. Arbejdstids årsnormen.
Arbejdstidsårsnormen pr. fuldtidsansat udgør 1924 timer brutto pr. år, svarende til en gen- nemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Det er chefens ansvar, at der gennemføres og godkendes en fremadrettet arbejdstidsplan- lægning. Dette skal ske under størst mulig hensyntagen til opgaveløsningen og til perso- nellets ønsker.
3.2. Planlægningsperioden.
Planlægningsperioden kan, jf. ref. b., være fra min. 1 måned til max. 52 uger. Længden fastsættes i den enkelte myndigheds samarbejdsudvalg.
3.3.1. Afspadsering af merarbejde
Hvor myndigheden råder over personelressourcen i det kvartal, som følger efter planlæg- ningsperioden, kan dette kvartal anvendes til afvikling af merarbejde. Afspadsering kan efter aftale med den ansatte udskydes i op til 1 år efter planlægningsperiodens udløb.
3.3.2. Registrering af planlægning.
Arbejdstidsplanlægning skal registreres i DeMars Arbejdstidsregistreringsprogram med det formål, at påvise og tilsikre at arbejdstiden i den valgte planlægningsperiode planlægges med et gennemsnit på 37 timer/uge for fuldtidsansatte.
4. ARBEJDSTID, GENNEMFØRELSE
4.1. Registrering af arbejdstid.
Faktisk arbejdstid skal registreres i DeMars Arbejdstidsregistreringsprogram. Den faktiske tjeneste opgøres efter endt kalendermåned. Den præsterede arbejdstid opgøres i forhold til den i planlægningen anførte arbejdstid.
Chefen er ansvarlig for tidsevalueringen af den gennemførte arbejdstid og godkender det præsterede arbejde.
4.2. Opgørelse af merarbejde.
Merarbejdet skal opgøres kvartalsvis efter kalenderårets kvartaler uafhængigt af den valg- te planlægningsperiodes længde.
4.3. Tjenestestedsskift, videregående uddannelse.
Optjent merarbejde skal ved skift af tjenestested eller ved optagelse på videregående ud- dannelser være godtgjort.
5. GODTGØRELSE
5.1. Godtgørelse af merarbejde.
Godtgørelse af merarbejde skal som udgangspunkt ske ved afspadsering. Kan dette und- tagelsesvis ikke lade sig gøre, kan godtgørelse ske ved konvertering til omsorgsdage, overførsel til fridøgnsbank eller ved økonomisk kompensation.
Opmærksomheden henledes på, at merarbejdet alene kan konverteres til omsorgsdage, såfremt det af Forsvarskommandoens Fællessamarbejdsudvalg fastsatte loft på 22 om- sorgsdage ikke er nået. Øvrige myndigheder omfattet af denne bestemmelse følger som udgangspunkt dette loft.
Chefen skal i muligt omfang inddrage medarbejderen i valg af metode for afvikling af mer- arbejde. Det er i planlægningsperioden dog en ledelsesbeslutning at afgøre, om et merar- bejde kan godtgøres økonomisk.
Et merarbejde, som ikke er afspadseret ved udgangen af kvartalet efter planlægningsperi- odens udløb, eller efter aftale med den ansatte udskudt i op til 1 år efter planlægningsperi- odens udløb, skal enten konverteres til omsorgsdage, overføres til fridøgnsbank eller godtgøres økonomisk. Udbetaling af økonomisk godtgørelse for merarbejdet kan, på dette tidspunkt ikke afvises med henvisning til manglende økonomiske rammer hertil.
5.2. Honorering.
Anvendes der mere end den tildelte arbejdstidsressource, kan der inden for myndighedens økonomiske rammer - som alternativ til afspadsering, konvertering til omsorgsdage eller overførsel til fridøgnsbank, jf. ref. f. - honoreres med udbetaling af vagt- og øvelsestillæg, fridage for tjeneste til søs, 2/7-dage m.v. samt honoreres med økonomisk godtgørelse for merarbejdet.
For personel, der i planlægningsperioden optjener et merearbejde, som det ikke er muligt at afvikle, kan følgende iværksættes efter en kvalitativ og kvantitativ vurdering af merear- bejdets omfang.
• Medarbejderen anmoder, om honorering i form af afspadsering, konvertering til om- sorgsdage, overførsel til fridøgnsbank eller økonomisk godtgørelse. Chefen beslutter, efter drøftelse med medarbejderen, at honorere i form af afspadsering, overførsel til fri- døgnsbank eller økonomisk godtgørelse.
• Medarbejderen kan dog altid vælge honorering i form af konvertering til omsorgsdage indenfor det fastsatte maksimum.
• Merarbejde aftalt honoreret som afspadsering overføres til DeMars saldo 2100, god- kendt merarbejde.
• Efter aftale med medarbejderen kan afspadseringen afvikles i op til et år efter planlæg- ningsperiodens udløb.
6. ØKONOMISK GODTGØRELSE
6.1. Vurdering af merarbejdet.
Ved økonomisk godtgørelse følges principperne jf. nedenstående skema.
Gennemført arbejdstid i et kvartal, hvor planlægningsperioden er 1 år
Chefen godkender arbejdstid hver måned. Hvis der ikke er "plads til" afvikling af optjent frihed, er der optjent og godkendt merarbejde.
Økonomisk godtgørelse
Rådighedstillæggets dækningsgrad, fx rådighedstillæg for DJØF medarbejdere
Chefens kvalitative og kvantitative vurdering
Godtgørelse af resultat med 150 %
Chefen skal foretage såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering af det præsterede arbejde i perioden.
Ved den kvalitative vurdering af merarbejdet, herunder vurderingen af den tilførte værdi, kan der maksimalt medregnes det faktiske optjente timeantal.
Ved eksempelvis længerevarende tjenesterejser, deltagelse i sociale arrangementer som gæst eller lignende tjenesteforhold, kan vurderingen af arbejdstiden indgå med et lavere timetal.
Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan afvigelse fra denne bestemmelse alene fore- tages af Forsvarets Personeltjeneste.
7. GODTGØRELSESSATSER
7.1. Militært personel, der oppebærer militærtillæg.
Et merarbejde godtgøres time for time ved afspadsering, konvertering til omsorgsdage eller overførsel til fridøgnsbank.
Afspadsering sker i forholdet 1:1 og skal være gennemført ved udgangen af det kvartal, som følger den planlægningsperiode, hvori merarbejdet er optjent, med mindre andet er aftalt med den enkelte medarbejder.
7.1.2. Økonomisk kompensation.
Når merarbejdet overstiger 20 timer, kan det samlede merarbejde godtgøres økonomisk. Ved økonomisk kompensation godtgøres resultatet af den kvantitative og kvalitative vurde- ring af merarbejdet med en normal timeløn med et tillæg på 50 %.
En timeløn er 1/1924 del af årslønnen. Årslønnen opgøres som basislønnen/grundlønnen inklusive faste tillæg, dog ikke tillæg ydet for en særlig arbejdsforpligtelse, herunder mili- tærtillæg og variable ydelser. Pensionsdele indgår tillige ikke i beregningen af årslønnen, ligesom der ikke beregnes tillæg af feriegodtgørelse. Beregningen sker på baggrund af seneste modtagne løn før indstillingens fremsendelse.
7.2. Personel omfattet af organisationsaftale for akademikere i staten.
7.2.1. Honorering af merarbejdet.
Et opstået merearbejde kan afvikles time for time inden for kvartalet.
Ved ønske om honorering af merarbejde, kan dette ske ved motiveret ansøgning til nær- meste chef. Merarbejde kan honoreres som afspadsering, konvertering til omsorgsdage eller økonomisk kompensation.
Ved honorering af merarbejdet som afspadsering eller konvertering til omsorgsdage fra- trækkes timer, der er dækket af rådighedstillægget i henhold til ovenstående. Derefter til- lægges 50 %. Timerne overføres til DeMars saldo 2100, godkendt merarbejde.
Ved økonomisk kompensation fratrækkes timer, der er dækket af rådighedstillægget i henhold til ovenstående. Honoreringen sker med en normal timeløn med et tillæg på 50 %.
7.3. Øvrigt civilt personel.
7.3.1. Honorering af merarbejdet.
Et opstået merearbejde kan afvikles time for time inden for normperioden.
Herefter kan merarbejdet, efter en kvalitativ og kvantitativ vurdering, honoreres med af- spadsering, konvertering til omsorgsdage, overførsel til fridøgnsbank eller ved økonomisk godtgørelse.
Et godkendt merarbejde godtgøres herefter time for time med tillæg af 50 % ved afspadse- ring, konvertering til omsorgsdage eller overførsel til fridøgnsbank. Ved afspadsering over- føres timerne til DeMars saldo 2100, godkendt merarbejde.
Ved økonomisk kompensation godtgøres det godkendte merarbejde med en normal time- løn med et tillæg på 50 %.
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 1
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 1
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
BILAG 1 2012-10
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 2
FPTBST 201-8
2012-10
2
BILAG 2
FPTBST 201-8
2012-10
3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 3
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 4 2012-10
BILAG 4 2012-10
BILAG 4 2012-10
BILAG 4 2012-10
BILAG 4 2012-10
BILAG 4 2012-10
FPTBST 201-8
2012-10
BILAG 5 2012-10
BILAG 5 2012-10
BILAG 5 2012-10
BILAG 5 2012-10
BILAG 5 2012-10
BILAG 6 2012-10