Contract

1)

Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen

Generelle aftaleforhold

Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

• ”Overordnede principper for aftalestyring – 2013”, vedtaget af Varde Kommunes Byråd xxx.xx. 1022255.

• Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune

• MED-aftalen

• Budget for aftaleholder

• Kvalitetsstandarder

• Direktionens strategiplan

• De politiske visionspolitikker, herunder Seniorpolitikken og Sundhedspolitikken

Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Xxxxxxx på baggrund af en forudgående visionsdialog med drøftelse af, hvilke temaer og mål for udvikling, der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udviklingsmålene fremgår af bilag 1.

Udover de udviklingsmål, som fremgår af bilag 1, har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod.

Budget 2018

Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen.

Varde Kommunes overordnede vision

Ud over de ovennævnte dokumenter, der danner grundlag for aftalen, tager aftalen afsæt i Varde Kommunes overordnede vision ”Vi i naturen”, som lyder:

Varde Kommune – i ét med naturen

Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet – både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen.

Vores ældre kommer ud i naturen hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne.

Kort beskrivelse af Sygeplejen

Sygeplejen i Varde Kommune udfører sygeplejeopgaver af kompleks karakter over hele kommuner i alle døgnets timer, i tæt samarbejde med de øvrige relevante faggrupper omkring patienten. Baggrunden for alle indsatser er lægeordineret sygepleje jf. sundhedslovens § 138. Udviklingen heri er at indlæggelsestiden er væsentlig forkortet, og således er en stor del af patientgrundlaget er samme kategori af patienter, som for blot 10 år siden var indlagt på de medicinske afdelinger.

Siden 2013 er Sygeplejen udvidet med en Akutfunktion, hvis hovedopgave er et forebygge indlæggelse og genindlægelser.

Sygeplejen har fysisk ind mødested på to matrikler, Xxxxxxxxx 00 i Varde og Xxxxxxxxxx 00 x Xxxxxxx. Der er ca. 22 ruter i dag tiden, 6 i aftenvagt og 2 sygeplejersker i nattevagter.

Temaer for udvikling 2018

I visionsdialogen for Social- og Sundhedsområdet blev der med afsæt i kommunens værdier, visions politikerne for Social og Sundhed, Varde Kommunes Vision og tværgående strategier som eksempelvis Demensstrategien drøftet de fremtidige udfordringer og tendenser på området (for uddybning se xxx.xx: 79153-17). På baggrund af denne drøftelser er der skitseret tre udviklingstemaer for 2018.

Udviklingstemaer 2018:

1) Værdiskabende: differentierede indsatser for borgerne

2) Ordentlig: Trivsel og Arbejdsmiljø

3) Stærk: Fællesskaber – Samskabelse og frivillighed.

Værdiskabende: Differentierede indsatser for borgerne

Borgerne bliver i fremtiden mere forskellige og stiller krav om at blive mødt som individer med individuelle behov, forudsætninger og ønsker for det gode liv. De kommunale indsatser gentænkes på denne baggrund, så der er mulighed for at praktisere en borgerrettet tilgang. Borgerens ønsker og målsætninger skal anvendes som motivation for de relevante indsatser, særligt omkring rehabilitering. Derfor må der være differentierede tilgange til borgerne. Når individuelle målsætninger er fundamentet for arbejdet med borgeren, skaber vi merværdi for borgeren og Varde Kommune.

Varde Kommune er befolket af snusfornuftige vestjyder. Den snusfornuftige vestjyde foretrækker den mest simple løsning og vil gerne klare udfordringer selv. Derfor skal støtte som udgangspunkt antages at være tidsbegrænset og formålet er at støtte borgerne til selvstændighed og uafhængighed – det man kan selv, skal man selv. Dette rehabiliterende fokus skal fastholdes og understøttes hos både medarbejdere og borgere.

Nogle indsatser kan nytænkes gennem velfærdsteknologi, men velfærdsteknologien vil ikke gavne alle borgere. Der skal aktivt tages stilling til, hvilke borgere der vil have gavn af teknologien. Det indebærer også, at man skal sige fra, hvis borgere ikke har gavn af teknologien. Marked for velfærdsteknologi er i vækst, og vi skal være opdaterede på de muligheder, der findes og kunne vejlede borgeren om disse. Vi skal implementere ny teknologi, når det giver mening i forhold til rehabilitering og arbejdsgange. Der vil være velfærdsteknologi, som borgeren selv skal erhverve, mens andet bliver stillet til rådighed.

Ordentlig: Trivsel og arbejdsmiljø

Medarbejderne trivsel og det gode arbejdsmiljø er vigtigt i sig selv. Det er også vigtigt, fordi medarbejderne skal leve op til stadig større krav, hvilket fordrer trivsel og kan udfordre arbejdsmiljøet. God trivsel og et godt arbejdsmiljø kan også give en konkurrencefordel i forhold til at rekruttere de dygtigste medarbejdere og fastholde andre medarbejdere i deres job.

Et element i medarbejdernes trivsel er deres sundhed, her tænkes blandt andet i træning på arbejdspladsen. Medarbejderne skal kunne se sig selv arbejde, til de er 65 år eller mere, hvilket betyder, at de skal have de nødvendige redskaber, men også trives i deres arbejde og med deres opgaver.

Et godt arbejdsmiljø sikres blandt andet igennem medarbejderinddragelse og ved at opretholde en kort afstand til lederen. Dette adskiller Varde Kommune positivt fra andre arbejdspladser på Social og Sundhedsområdet.

Stærk: fællesskaber - Samskabelse og frivillighed

Stærke fællesskaber er på forskellig vis et vigtigt fundament for udvikling. Det handler om et stærkt fællesskab i organisationen, hvor viden og inspiration deles i netværk, hvor der skabes energi og fremgang. Fællesskaber hvor man tænker på tværs for at gentænkte hvordan ressourcer og medarbejdernes kompetencer udnyttes mest effektivt. Som organisation skal vi være modige med hensyn til at åbne op for samskabte løsninger, både i relation til den enkelte borger og i udviklingen af nye indsatser.

Det handler også om eksterne fællesskaber og samarbejde med læger, region og øvrige aktører på området. Her kan man med fordel anvende samskabelse som metode til at undersøge, hvordan opgaver kan løses på nye måder.

Slutteligt handler det også om stærke bånd til civilsamfundet og om at understøtte stærke fællesskaber borgerne i mellem. Det kan eksempelvis være ved at understøtte Peer to Peer tilgange, byde borgere der tager initiativ til aktiviteter på plejehjemmene velkommen o.l.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx (indsæt titel og navn)

Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel

Udviklingsmål	Målbare succeskriterier	Handleplaner	Evaluering
			Opfyldt	Delvist Opfyldt	Xxxx opfyldt
Værdiskabende: Differentierede indsatser for borgerne
Implementering af projektet En Værdig Død, under Sundhedsstyrelsens regi Projektperioden løber fra oktober 2015 til oktober 2018 1. prioritet af projekter i perioden	Målet er at fuldende projektet jf. Sundhedsstyrelsens fastlagte succeskriterier 1. I hvilket omfang har de pårørende været inddraget enten ved en samtale alene eller sammen med patienten? 2. I hvilket omfang får de pårørende tilbudt en samtale efter dødsfaldet? 3. At der afholdes debriefingsmøde i 5% af de palliative forløb blandt de inkluderede borgere.	1. At der på hvert Træffetidsmøde vurderes, om der er Patienter med pallierende behov til drøftelse. Metode: Der foretages 3-5 stikprøver undervejs. 2. At identifikation af patienter med pallierende behov øges med 15% ud fra indsats om palliation sammenlignet med 4. kvartal 2016 Metode: Kan monitoreres i KMD Nexus på antallet af gange sygeplejeindsatsen 11.1 Palliation er anvendt 3. At EORTC skemaet anvendes hos 150 patienter/år udført af Sygeplejen og/eller Træning- og Rehabilitering. Metode: Kan monitoreres på antallet af udfyldte EORTC skemaer.

Udviklingsmål	Målbare succeskriterier	Handleplaner	Evaluering
			Opfyldt	Delvist Opfyldt	Xxxx opfyldt
	4. I hvilket omfang modtager den voksne borger med livstruende, alvorlig sygdom en samtale om borgerens ønsker for opholdssted gennem sygdomsforløbet? 5. I hvilket omfang stemmer borgerens sidst udtalte ønske om dødssted overens med det faktiske dødssted?	4. At 50 % af de inkluderede borgere får et opfølgende hjemmebesøg. Metode: Kan monitoreres på antallet af gange sygeplejeindsatsen 0.4 Opfølgende hjemmebesøg er anvendt. 5. At de pårørende oplever at blive medinddraget ved at blive spurgt til deres behov og ønsket rolle i forløbet. Metode: Der foretages en kvalitativ undersøgelse med efterladte pårørende. 6. At der afholdes debriefingsmøde efter særligt, komplekse forløb svarende til 5% af inkluderede patienter/år. Metode: Der foretages kvalitativ undersøgelse af alle forløb efter mors. 7. At dokumentationen af de palliative forløb sker med afsæt i total pain princippet. Metode: Der foretages en kvalitativ undersøgelse af alle inkluderede palliative forløb 8. At der sker en større udbredelse af den palliative tankegang. Metode: Relevant sundhedspersonale gennemfører palliations kursus.
Faglig oprustning – bariatri og misbrug	1) Implementering af retningslinjer på området. Faglig opkvalificering på bariatriområdet med fokus på sygeplejerskens rolle jvf.	Afvikle intern opkvalificering af alle fastansatte sygeplejersker.

Udviklingsmål	Målbare succeskriterier	Handleplaner	Evaluering
			Opfyldt	Delvist Opfyldt	Xxxx opfyldt
	indsatskataloget 2) Faglig oprustning på misbrugsområdet	Afvikle intern opkvalificering af alle fastansatte sygeplejersker med fokus på den tertiære profylakse/minimere skader.
Mere værdi for patienter med KOL vha. velfærdsteknologi	Indhente erfaringer med KOL telemedicin/selvmonitorering Forbedret livskvalitet for patienter, som indgår i projektet	Projekt Tele-KOL i samarbejde med Center for Sundhedsfremme, medio 2018 Afveje Sygeplejens andel i forhold til empowerment – ulighed i sundhed – health litteracy/”sundhedsmæssig analfabetisme”. Vi skal finde en meningsfuld måde at bruge målingerne på. Planlægge udbredelse af projektet, i tråd med det nationale og regionale forløbsprogram for KOL med fokus på reduktion i medfinansiering/ indlæggelsesfrekvens.
Ordentlig: Trivsel og arbejdsmiljø
Større patientsikkerhed i kraft af I Sikre Hænder	Reduktion i antal af tryksår Reduktion i antal af unødvendige gendispenseringer	Via projektgruppe i Ølgod - udbredelse heraf jf. styregruppebeslutninger Via projektgruppe i Varde - udbredelse heraf jf. styregruppebeslutninger

Udviklingsmål	Målbare succeskriterier	Handleplaner	Evaluering
			Opfyldt	Delvist Opfyldt	Xxxx opfyldt
Stærk: Fællesskaber – Samskabelse og frivillighed
Relationel koordinering/anerkende nde dialog på tværs	Sygeplejen vil kendes for at tænke i helheder og forløb i forhold til patienter Støtte faglig oprustning af sosu-personale og Træning & Rehabilitering	Initiere teamledermøder på tværs af distrikterne i Ældre/Træning & Rehabilitering/Sygepleje Undervise nyansatte i emnerne den akutte patient, KOL, diabetes x 2 årligt. Gennemføre undervisning for fastansatte ssaére x 2 årligt med fokus på forandring via aktionslæring. Der tages udgangspunkt i specifikke retningslinjer, hvor ssaére ofte får opgaver overdraget, indenfor kompetencerammen (eksempelvis sonde, kompressionsforbinding) Gennemføre undervisning for fastansatte SSHére x 2 årligt med fokus på forandring via aktionslæring. Der tages udgangspunkt i udvalgte Servicelovsopgaver og omkring tidlig opsporing og symptomlære
Medvirke til implementering af Tidlig Opsporing via systemet Pallas Care	At fange tidligere tegn på forværring i opløbet Færre unødvendige opkald på	Indhente erfaringer fra 2 pilotgrupper Evaluering primo 2018

Udviklingsmål	Målbare succeskriterier	Handleplaner	Evaluering
			Opfyldt	Delvist Opfyldt	Xxxx opfyldt
	ruten Mere ro til kerneopgaven hos patienten i mødet	Udbredelse til den øvrige del af organisationen
Fælles Sprog 3	På kort sigt: Understøtte så sikker en drift som muligt under implementeringen. På længere sigt: Forenkling i den skriftlige kommunikation internt i organisationen Forenkling i de sygeplejefaglige journaloptegnelser	Jvf. implementeringsplan

Bilag 2: Sygeplejen - budget 2018

33.987.430

Indenfor rammen