Arbejdet med arbejdstidsaftalen
Arbejdet med arbejdstidsaftalen
- en fortløbende proces
Se også materiale fra TR-kursus 2021 mm. i TR-håndbogen: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx/xx- haandbog/?place=EUD&topic=28765
Baggrunden for temaet om arbejdstid
Alle skulle gerne have indgået i lokale drøftelser om at implementere den ny arbejdstidsaftale lokalt.
Derfor har vi erfaringer, som vi kan bruge ved de kommende/igangværende drøftelser. E-udvalget har opsamlet:
- Undersøgelse af overgang til arbejdstidsaftale
- Afklaring af en række spørgsmål
- Vidensindsamling
- Typiske udfordringer
- Pointer, der kan overvejes ved de kommende drøftelser
Mulighed for at supplere ved gruppearbejdet.
Undersøgelse af overgang til arbejdstidsaftale
Foråret 2022
EUD – 72% (18 ud af 25 skoler har svaret)
Vidensniveau
15
10
5
0
15
Hvordan vurderer du vidensniveauet om Arbejdstidsaftalen i Staten? (Ledelsens vidensniveau)
Godt
Hverken godt eller dårligt
Dårligt Rigtig dårligt
EUC FGU VUC
Hvordan vurderer du videnniveauet om Arbejdstidsaftalen i Staten? (lærernes vidensniveau)
10
5
0
EUC
FGU
VUC
Godt
Hverken godt eller dårligt Dårligt
Hvordan vurderer du vidensniveauet om
Arbejdstidsaftalen i Staten? (Dit eget…
15 Rigtig godt
10 Godt
5
Hverken godt eller dårligt
0
EUC FGU VUC
Dårligt
Undersøgelse af overgang til arbejdstidsaftale
Implementering
og samarbejde 8
7
6
5
4
3
2
1
0
Hvordan er Arbejdstidsaftalen i Staten implementeret?
Arbejdstidsaftalen er implementeret fuldt og helt (evt. med lokalt aftalt vilkår for hjemmearbejde)
Arbejdstidsaftalen er implementeret med både lokalt aftalte suppleringer og fravigelser
Arbejdstidsaftalen er implementeret med lokalt aftalte fravigelser
EUC FGU VUC
Hvordan har dit samarbejde med ledelsen indtil videre været i 2022?
10
8
6
4
2
0
EUC FGU VUC
Rigtig dårligt Svært Nogenlunde Godt
Rigtig godt
Undersøgelse af overgang til arbejdstidsaftale
8
Skoleplan 10
6
4
2
0
Er der en skoleplan for denne normperiode?
Ja, ledelsen har selv udarbejdet en
skoleplan
Ja, vi (ledelsen og TR) har udarbejdet skoleplanen sammen
Nej, der er ikke lavet en skoleplan
EUC FGU VUC
Nej, vi har lokalt aftalt noget andet
Er lærerne blevet præsenteret for et forslag til denne skoleplan?
10
8 Ja, ledelsen præsenterede forslaget
for lærerne
6
Xx, leder og TR præsenterede
4 sammen forslaget for lærerne
2 Nej, lærerne blev ikke præsenteret
for et forslag til skoleplan
0
EUC FGU VUC
Undersøgelse af overgang til arbejdstidsaftale
Opgaveoversigt
14
12
10
8
6
4
2
0
Er alle opgaveoversigter blevet udleveret 5 uder før normperiodens begyndelse?
Ja, alle
Nej, ikke alle, kun nogle blev udleveret 5 uger før
Nej, ingen blev udleveret 5 uger før
Nej, vi har lokalt aftalt noget andet
EUC FGU VUC
Er opgaveoversigten så tilstrækkeligt deltaljeret, at lærerne kan vurdere, om der er et rimelig forhold mellem undervisning og forberedelse?
14
12
10
8
6
4
2
0
EUC FGU VUC
Ja Nej
Afklaring af spørgsmål
Skal frokostpauser fremgå af opgaveoversigterne?
- Frokostpausen er ikke en arbejdsopgave og behøver derfor ikke, at fremgå af opgaveoversigten.
- Frokostpauserne beslaglægger dog ca. 110 timer at normperiodens 1924 timer. (OBS – øvrige pauser)
- Derfor skal der tages højde for frokostpauserne på lige fod med
xxxxx, særlige feriedage, helligdage og aldersreduktion.
Afklaring af spørgsmål
Hvilke krav er der, hvis man har en pulje med øvrig tid?
- Puljen må ikke rumme opgaver, der har en samlet varighed på minimum 60 timer i løbet af normperioden.
- De opgaver, som puljen skal dække, skal nævnes udtømmende.
- En pulje til øvrig tid er således ikke en pulje til uforudsete opgaver, men pulje til konkrete opgaver, der alle har et forventet omfang på mindre end 60 timer.
Afklaring af spørgsmål
Kan opgavernes omfang angives i procenter?
- Det fremgår ikke entydigt af arbejdstidsaftalen, at opgavernes omfang skal angives i timer.
- Skal læreren kvalificeret kunne indgå i en dialog om, hvorvidt den afsatte tid matcher opgavens omfang, så skal læreren kunne gennemskue hvor mange timer, der er afsat.
- Læreren skal derfor have oplysning om, hvilket timetal procenttallene relaterer sig til.
- Det er klart at foretrække, at opgavernes omfang angives i timer,
så der ikke opstår tvivl om beregningen.
Afklaring af spørgsmål
Kan ledelsen udsende opgaveoversigterne med en invitation til dialog, hvis læreren skønner, at der er behov for det?
- Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at der skal være en dialog før, at opgaveoversigten udarbejdes.
- Derfor skal processen med opgaveoversigten rumme en dialog med enkelte lærer, uanset om læreren oplever at have behov for det.
Udfordringer
Ledelser, der helt eller delvist forsøger, at modarbejde den
centrale arbejdstidsaftales intentioner
Bud på argumenter:
- Overordnet drejer aftalen sig om gennem samarbejde at skabe
gode lærerarbejdspladser ved blandt andet:
• At skabe sammenhæng mellem omfanget af opgaven og tiden til løse den, med særlig fokus på forberedelse.
• At skabe gennemsigtighed i planlægningen, blandt andet ved at
synliggøre, hvorledes lærerressourcerne anvendes.
• At skabe en balance mellem hensynene til mulighed for at forberede sig, for at indgå i kollegialt samarbejde og for faglig udvikling.
Bed ledelsen om at forholde sig til, om der er nogle af disse hensigter,
som man er uenig i.
Udfordringer
Ledelser, der helt eller delvist forsøger, at modarbejde den
centrale arbejdstidsaftales intentioner
Bud på argumenter:
- Skoleplanen og opgaveoversigterne er med til at skabe et overblik over, hvad lærerressourcerne anvendes til. Ledelsen får et bedre grundlag for prioritere mere systematisk
- En del af aftalen handler om gennemsigtighed i
arbejdstilrettelæggelsen.
- Ledelsen må have en forventning om, at mængden af lærerressourcer afspejler omfanget af opgaverne, der skal løses.
- Hvorfor er det problematisk at synliggøre det budget over for lærerne?
Udfordringer
Ledelser, der helt eller delvist forsøger, at modarbejde den
centrale arbejdstidsaftales intentioner
Forslag til konkrete tiltag:
- Forsøg at styrke mandatet mest muligt gennem videns indsamling mv., så det er tydeligt, at det ikke alene er TR’s holdninger, der bringes ind i drøftelserne men lærergruppens som helhed.
- Skriftlighed er væsentlig af hensyn til dokumentation. Fremsend en
plan for de elementer, som skal drøftes inden næste normperiode.
- Bed ledelsen om at planlægge møder. Hvis der ikke kommer tilbagemeldinger, så ryk jævnligt på skrift
- Forsøg at få taget referater fra møderne. Hvis ledelsen ikke ønsker det, så send eget referat fra drøftelserne til ledelsen.
- Kontakt sekretariatet tidligst muligt, hvis processen er vanskelig.
Kort gruppedrøftelse om udfordringer
Xxxxxx udfordringer ser I hos jer, og hvordan arbejder I på at flytte på dem?
Vidensindsamling
Erfaringer, der kan bringes i spil?
Videns indsamling:
• Videns indsamling blandt kolleger styrker mandatet og dette er vanskeligt for ledelsen ikke at forholde sig til lærergruppens synspunkter.
• Der er positive erfaringer med, at TR selv indsamler viden.
• Fælles møder med ledelsen kan medvirke til at give et fælles billede, men ofte kommer der færre bud fra lærerne, når indsamlingen sker på møder, hvor ledelsen er til stede
• En spørgeskemaundersøgelse har fordele, fordi man skriftlig
dokumentation for kollegernes udsagn. G
• Svarene bør systematiseres i en overskuelig form, så de kan formidles til ledelsen med fokus på de væsentligste pointer.
Erfaringer, der kan bringes i spil?
Videns indsamling:
• Ønsker man ikke at anvende spørgeskemaundersøgelse, kan en anden model være at anvende medlemsmøder.
• Det vil være hensigtsmæssigt at lave en skriftlig opsamling, som man kan rundsende til kollegerne med mulighed for at supplere.
• Det vil sikre en dokumentation for, at opsamlingen afspejler
kollegernes ønsker og dermed et styrket mandat ved drøftelserne.
• Det er vigtigt at bruge de erfaringer, som man har høstet siden den 1. proces. Er de lokale målsætninger, som de måtte beskrevet i skoleplanen, blev indfriet? Er man nået tættere på målsætningerne i den centrale arbejdstidsaftale mv?
Eksempel på vidensindsamling
(start på AT 1/1-2022)
Proces
1. vidensindsamling var i august 2021 (13 sider)
2. vidensindsamling var i april 2022 (10 sider)
3. vidensindsamling kommer i april 2023 osv. (udkast til proces modtaget)
Indhold:
1. Lærerne inviteres til møde af TR (gerne understøttet af ledere)
2. Rammer for AT/fra skoleplan gennemgås
• Opgaveoversigt tages med 2. gang og fremover
3. Lærerne sidder i deres team og skriver selv svar sammen jf. indhold
• Opsamling på noter fælles til slut
• (Hvis et team ikke kan komme kan de sende svar - samlet)
4. Alle svar samles sammen af FællesTR og skrives i rapport (anonymiseret)
• Rapport indledes med metodebeskrivelse
• FællesTR (og TR) fortolker kommentarerne, der skrives øverst i hvert afsnit.
• Rapport sendes til ledelse
5. Møde om fælles viden:
• Ledelse har indhentet inputs/fælles viden fra chefgruppen
• Begge dele drøftes og ledelse sammenskriver efterfølgende
• Det aftales, at vi følger op ift. lærerne på viden og forståelse og at der udarbejdes cases til drøftelse blandt lederne på baggrund af vores rapport
Indledning på rapport
Vi har igen ved møderne rundt på skolen kort gennemgået nogle af de centrale elementer fra arbejdstidsaftalen og den aftalte proces på ZBC (jeg brugte en del af slides fra din præsentation sidste år med markering af nogle fokuspunkter), hvorefter lærerne har drøftet punkterne i grupper og formuleret deres kommentarer til disse.
Nedenstående bullets er ikke en fuldstændig opsamling på alt, hvad der er blevet sagt, men et sammendrag af de ting, der er blevet skrevet og kommenteret på mødet – i nogle tilfælde med en tilrettet formulering fra mig for at tydeliggøre pointerne. Der er mange overlap i kommentarer – nogle er blevet stående, da formuleringerne har været lidt forskellige, men en del er fjernet, da synspunkterne allerede var repræsenteret.
Øverst i hvert afsnit har jeg tilføjet en kort opsamling ift. de ting, jeg har lagt særlig mærke til.
Eksempel på vidensindsamling
(start på AT 1/1-2022)
Eksempel på Vores (=TR´s) fortolkning af ”Øvrige opgaver”:
Det ser ud til, at lærerne for mange steder oplever, at ledere ikke tager øvrige opgaver alvorligt, og
derfor ikke sætter tid på disse.
Ledere udfylder ikke den sidste del af opgaveoversigt og tilretter den slet ikke løbende. Man har sat en masse krydser uden at tælle timer. Og så er der en afd. hvor man slet ikke har øvrige opgaver på opgaveoversigten, selvom de har masser af dem.
Der afsættes for mange steder ikke tid i opgaveoversigten til at tage sig af nye lærere.
Og en ting, der går igen i stort set alle møder: Kvaliteten af undervisningen daler, da der presses opgaver ind, som forventes løst, mens man har elever. Det forventes i alt for høj grad, at man som lærer skal nå andre ting end at undervise i sin undervisning. Undervisningstid burde handle om at undervise – facilitere - vejlede – udfordre osv. Og der afsættes ikke den fornødne tid til de øvrige opgaver, der er nødvendige for at drifte.
Derudover så virker det som om, der mangler styring på opgaver, der vel burde være kendte –
alligevel så ”dumper de ned”.
Eksempel på lærerkommentarer (godt 1½ sides kommentarer til dette punkt)
• Pt. kommer der ad hoc-opgaver ind ad døren i 50% af UV-tiden. Tid til opgaver forsvinder.
• Mange tilbagemeldinger som disse:
• Der er for mange opgaver både små, store
• Mange opgaver, der ikke er skrevet ind i opgaveoversigten
• Der står 70 timer tilbage i opgaveoversigt, og så bruger leder det til at man kan løse alt i denne pulje – i stedet for at tilrette opgaveoversigt
Eksempel på vidensindsamling
(start på AT 1/1-2022)
Ledelsesopfølgning forud for samarbejdsmøde om
skoleplan
Case 2: Opgaver estimeret til en varighed under 60 timer
Der er en oplevelse af, at der mangler gennemskuelighed i planlægning af opgaver, der estimeres til en varighed under 60 timer. I nogle tilfælde anvendes oversigten over små opgaver ikke.
Det opleves, at mange opgaver forsvinder ind i puljen til opgaver under 60 timer og ikke bliver synliggjort.
Gruppedrøftelse:
• Hvad er jeres refleksioner i fht. ovenstående – kan I genkende det hos jer?
• Hvad gør I, i dag, som fungerer godt?
• Er der noget I kan ændre/gøre anderledes?
Nedskriv hovedpointer i jeres drøftelse
På samarbejdsmøde blev konklusioner fra ovenstående italesat sammen med direktørens markeringer
Kort gruppedrøftelse om vidensindsamling
På hvilke måder kan du/I udvikle på vidensindsamlingen i de kommende år?
Erfaringer, der kan bringes i spil
Opgaveoversigten:
• Det kvalificerer dialogen, hvis lederen forud for samtalen har sendt et forslag til opgaveoversigt, som dialogen kan tage afsæt i.
• Det kvalificerer dialogen, hvis man forud for dialogen om opgaveoversigten har forberedt lærerne på, hvad de forventes at bidrage med under samtalen.
• Det styrker gennemsigtigheden i arbejdstilrettelæggelsen, hvis
lærernes opgaveoversigter er offentlige.
• Det giver lærerne et bedre overblik over de forventede arbejdsopgaver, hvis flest mulige opgaver er angivet med timetal – også selv om de har et omfang på mindre end 60 timer.
• Det styrker dialogen om opgaveløsningen, hvis der er løbende opfølgning på opgaveoversigten – eksempelvis kvartalsvis i forlængelse af arbejdstidsopgørelsen.
Overvejelse ved de kommende drøftelser
Skoleplan på afdelingsniveau:
• Mange skoleplaner opleves for overordnede og giver ikke lærerne reel indsigt i prioriteringen af lærernes arbejdstid.
• Det kan bedre grundlaget for drøftelserne om opgaveoversigten, hvis man på afdelingsniveau har oplistet den samlede opgaveportefølje for afdelingen med en oversigt over det forventede tidsforbrug.
• Det giver lærerne mulighed for at påpege opgaver, der bør på listen, ligesom man kan afstemme om det forventede tidsforbrug forekommer rimeligt.
• Et sådant grundlag betyder, at dialogen om opgaveoversigten drejer sig om at fordele arbejdsopgaverne blandt lærerne, der har mulighed for byde ind på opgaver, som de gerne vil arbejde med.
Arbejdstidsaftale bredt - gruppedrøftelse
Xxxxxx udfordringer har vi mødt og hvilke bud på løsninger?
Hvordan kan dine opgaver som TR ift. arbejdstidsaftale planlægges for de kommende år?
Hvad skal E-udvalget og Uddannelsesforbundet understøtte centralt?
Kort opsamling fra gruppedrøftelser ca. kl. 10.55