YDERLIGERE INITIATIVER TIL STYRKELSE AF IND- SATSEN MOD HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser- vative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

om

YDERLIGERE INITIATIVER TIL STYRKELSE AF IND- SATSEN MOD HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING

Af 19. september 2018

Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering

desuden Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er meget alvorlig kriminel ak- tivitet, der er dybt skadelig for det danske samfund og Danmarks internationale om- dømme. Derfor skal rammerne for at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme være effektive og sanktionerne hårde.

Både i EU og i Danmark er der taget en række initiativer for at styrke bekæmpelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme. Hvidvaskloven, der blev vedtaget i juni 2017, og som gennemfører 4. hvidvaskdirektiv, indfører et mere risikobaseret og målrettet tilsyn, og udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder er styrket. Med den brede politi- ske aftale 21. juni 2017 blev der taget en række væsentlige initiativer til at styrke indsat- sen for bekæmpelse af hvidvask i den finansielle sektor. Der blev bl.a. aftalt en betyde- lig skærpelse af straframmen for hvidvask, mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse ved grove overtrædelser af hvidvaskloven og en skærpelse af kravene til ledel- sesmedlemmers egnet- og hæderlighed (fit & proper) så bestyrelses- og direktionsmed- lemmer kan afsættes fra sin position, hvis den pågældende har overtrådt hvidvaskregler- ne. Der er desuden tilført betydeligt flere ressourcer til myndighederne til håndhævelsen af reglerne.

Med disse skærpelser og opprioriteringer har myndighederne fået bedre værktøjer til at sanktionere og straffe hvidvask.

På baggrund af bl.a. Finanstilsynets undersøgelse om hvidvask i Danske Banks estiske filial står det klart, at der er behov for yderligere betydelige skærpelser af sanktionerne og skærpelser af reglerne om bl.a. finansielle virksomheders ledelsers ansvar for at sikre tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo- kratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er på den bag- grund enige om vedlagte samlede nationale strategi (bilag 1), der indeholder en række konkrete initiativer til at styrke den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Det drejer sig bl.a. om

1. Forøgelse af bøderne for overtrædelse af hvidvaskloven med op til 700 pct., der sikrer, at det danske bødeniveau vil ligge i den absolutte top i Europa

2. Fast track-ordning i Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner

3. Udvidelse af fit & proper-krav til hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i pengeinstitutter

4. Krav om at pengeinstitutter og udbydere af betalingstjenester udarbejder en poli- tik for sund virksomhedskultur

5. Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomheders whist- leblowerordning

6. Forbud mod anvendelsen af 500 eurosedler i Danmark

7. Undersøgelse af mulighederne for at stramme medvirken-ansvaret ved undladel- ser eller passivitet i hvidvasksager

8. Aktiv dansk deltagelse i det kommende internationale arbejde med at styrke samarbejdet om bekæmpelse af hvidvask på tværs af lande.

Regeringen vil hurtigst muligt udarbejde forslag til nødvendig lovgivning mv.

Den finansielle forligskreds vil løbende blive orienteret om myndighedernes indsats og vil årligt gøre status på effekten i hvidvaskindsatsen. Forligskredsen vil desuden følge op på, om ressourcetildelingen hos Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen er tilstrækkelig ligesom ressourcesituationen ved SØIK vil kunne drøftes i forbindelse med en kom- mende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Aftaleparterne gør første gang status for indsatsen juni 2019.

BILAG 1

National strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie- ring 2018-2021

Indledning

Xxxxxxxx og terrorfinansiering er dybt skadeligt for samfundet. Forebyg- gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er derfor et højt prioriteret område for regeringen.

Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig en vigtig sam- fundsopgave for såvel myndigheder som private aktører, og det er et om- råde, som kræver en vedvarende og intensiv indsats. Det skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye meto- der og veje til hvidvask af midler fra bl.a. skatteundgåelse og -unddragelse eller finansiering af terrorisme.

Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Negative kræfter fra ekstremisti- ske miljøer udfordrer sikkerheden og sammenhængskraften i det danske samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at de retshåndhævende myn- digheder er i stand til at bekæmpe terrorfinansiering effektivt.

Kriminelles adgang til at udnytte det finansielle system til at sløre oprin- delsen af udbytte fra strafbare lovovertrædelser, og dermed i sidste ende få glæde af udbyttet, skal minimeres mest muligt. Det samme gælder for ad- gangen til at finansiere terrorisme. Sker dette ikke, kan bl.a. tilliden til det finansielle system lide alvorlig skade. Derudover er det stødende for den almindelige retsopfattelse, hvis kriminelle skal kunne nyde godt af udbyt- te, der er opnået gennem strafbare handlinger.

Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering har gennem de seneste år været et væsentligt fokusområde i Danmark. Senest indgik regeringen den 21. juni 2017 en bred politisk aftale om styrket ind- sats mod hvidvask mv. i den finansielle sektor. Aftalepartierne blev bl.a. enige om en række væsentlige skærpelser af sanktionerne for overtrædelse af reglerne om hvidvask mv. og om at iværksætte udarbejdelsen af en sam- let strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Derudover vedtog et bredt flertal af Folketinget i juni 2017 en ny hvid- vasklov. Med den nye lov er der sket en ændring fra en mere regelbaseret tilgang til en mere risikobaseret tilgang i forhold til rammerne for bekæm- pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dermed får myndigheder og om- fattede virksomheder og personer mulighed for at fokusere deres indsats på områder med høj risiko. Herved bliver indsatsen mere effektiv og mere målrettet.

De virksomheder og personer, der til daglig håndterer pengeoverførsler og andre finansielle transaktioner, er vigtige aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Der påhviler dem et stort samfundsansvar med hen- blik på at begrænse risikoen for, at de bliver udnyttet til hvidvask af ulov- lige midler eller terrorfinansiering.

Men også andre aktører er vigtige i kampen mod hvidvask og terrorfinan- siering. Det gælder f.eks. advokater, revisorer og andre rådgivere, der bi- står virksomheder og enkeltpersoner i eksempelvis at oprette selskaber i udlandet eller i øvrigt etablere selskabskonstruktioner og andre økonomi- ske arrangementer, og som skal være påpasselige med ikke derigennem at bistå i gennemførelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ligele- des kan spiludbydere være udsat for at blive misbrugt til hvidvask af ulov- lige midler. Der påhviler derfor også dem et stort samfundsansvar for at begrænse denne risiko.

Det er vigtigt, at de private aktører har kendskab til og forståelse for de risici, som de kan blive udsat for, med henblik på at de kan forebygge hvidvask og terrorfinansiering i videst muligt omfang og underrette myn- dighederne om det mistænkelige, hvis det forekommer.

For at målrette og væsentligt intensivere den samlede myndighedsindsats fremlægges hermed en samlet national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Xxxxxxxxxx, der er udarbejdet af Justitsministeriet og Erhvervsministeriet i samarbejde med Skatteministeriet og andre relevante

myndigheder samt under inddragelse af de private aktører på området, skal sikre, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering sker på en så effek- tiv og transparent måde som muligt.

Samtidig spiller samarbejdet mellem myndigheder og de private aktører en helt central rolle for en effektiv indsats på området. Med strategien under- streges det, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en sam- fundsopgave, der kræver en fokuseret og fælles indsats fra såvel myndig- heder som private aktører.

Det overordnede formål med strategien er at minimere omfanget af hvid- vask af udbytte fra kriminalitet, herunder skatteunddragelse, og terrorfi- nansiering samt at sikre en helhedsorienteret fælles indsats på området. En samlet national strategi vil understøtte, at den fælles indsats og løbende dialog fokuseres med henblik på en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Hvidvask- og terrorfinansieringsstrategien revideres i fornødent omfang i takt med ændringer i kriminalitetsbilledet, der identificeres i de nationale risikovurderinger.

I det følgende beskrives de enkelte fokusområder i den nationale hvidvask- og terrorfinansieringsstrategi samt de initiativer, der er knyttet til fokusom- råderne. Visse aktiviteter understøtter flere delmål.

Indhold

1. Det tværgående myndighedssamarbejde 8

2. Samarbejde med private aktører 10

3. Internationalt samarbejde 12

4. Viden, statistik og analyse 13

5. Tilsyn og retshåndhævelse 15

6. Forebyggelse og awareness 17

7. Effektive værktøjer, sanktioner mv. 19

1. Det tværgående myndighedssamarbejde

Myndighedernes strategiske fokus og myndighedernes samarbej- de, koordinering og vidensdeling er af helt central betydning for at sikre en effektiv og målrettet indsats for at minimere omfanget af hvidvask og finansiering af terrorisme. Myndighederne arbej- der i dag tæt sammen, men har ikke udnyttet det fulde potentiale af samarbejdet. Derfor skal myndighedernes hidtidige indsats på dette område styrkes.

Den styrkede indsats skal tage sit udgangspunkt i det formalise- rede samarbejde i HvidvaskForum.

Med vedtagelsen af hvidvaskloven i juni 2017 er HvidvaskFo- rum blevet lovfæstet (hvidvasklovens § 74). Rammerne for sam- arbejdet er dermed blevet styrket og muliggør en endnu højere effektivitet. HvidvaskForum består af en række af de myndighe- der, der er involveret i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie- ring. HvidvaskForum har bl.a. til formål at sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde mellem myndighederne i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og at sikre koordinering og in- formationsudveksling mellem myndighederne.

Gennem HvidvaskForum skal myndighedernes indsats styrkes. Desuden skal gennemførelsen af nationale og internationale for- pligtelser understøttes, og effektiviteten af iværksatte foranstalt- ninger vurderes.

Med vedtagelsen af hvidvaskloven indførtes også grundlaget for en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask- og terrorfinansiering hos bå- de myndigheder og omfattede virksomheder og personer.

Udarbejdelse af nationale risikovurderinger indgår som et helt centralt værktøj for en risikobaseret indsats mod hvidvask og ter- rorfinansiering blandt myndigheder og private aktører.

Der skal være en tæt koordinering af myndighedernes arbejde både i relation til udarbejdelsen af nationale risikovurderinger såvel som i generelle foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette vil bidrage til en fælles indsigt i og

risikobaseret forståelse for, hvor hvidvask og terrorfinansiering kan forekomme.

▪ Initiativer:

• Det overordnede ansvar for udarbejdelsen af den nationale ri- sikovurdering for hvidvask i Danmark forankres hos Statsad- vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Politiets Efterretningstjeneste (PET) har det overord- nede ansvar for udarbejdelse af den nationale risikovurdering for terrorfinansiering i Danmark. De ansvarlige myndigheder indhenter bidrag og får bistand fra andre relevante myndighe- der til udarbejdelsen.

• Alle relevante aktører, herunder private, inddrages i videst muligt omfang i udarbejdelsen af de nationale risikovurderin- ger.

• Koordination med hensyn til udarbejdelse af de nationale risi- kovurderinger skal ske i HvidvaskForum, hvor processerne for udarbejdelse af de enkelte nationale risikovurderinger i fornødent omfang fastlægges mellem de involverede myndig- heder.

• Når der foreligger internationale risikovurderinger, herunder EU's supranationale risikovurderinger og risikovurderinger fra Financial Action Task Force (FATF) og Den Internationale Valutafond (IMF), skal disse drøftes i HvidvaskForum med henblik på, at de mest effektivt indarbejdes i de danske risiko- vurderinger og i de enkelte myndigheders arbejde.

• Samarbejdsaftalen om HvidvaskForum skal danne baggrund for et tættere indbyrdes samarbejde og koordination mellem myndighederne med henblik på at understøtte, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er effektivt forankret hos de involverede myndigheder. I lyset af vedtagelsen af hvidvask- loven i juni 2017 og den nationale strategi på området skal HvidvaskForum vurdere, om aftalen skal ajourføres.

• Informationsudveksling myndighederne imellem styrkes. I HvidvaskForum drøftes således både tværgående som myn-

dighedsspecifikke initiativer, ligesom analyser og vurderinger af bl.a. kriminelle trends og højrisikosektorer deles. I Hvid- vaskForum undersøges det, om der er tilstrækkelig adgang til informationsudveksling mellem de relevante myndigheder og om nødvendigt, hvordan der sikres en tilstrækkelig adgang til informationsudveksling.

• Det undersøges, om der i fornødent omfang, og inden for rammerne af gældende lovgivning, kan drøftes konkrete sager mellem politi, anklagemyndighed, efterretningsenheder og til- synsmyndigheder på hvidvaskområdet. Undersøgelsen foran- kres hos SØIK og Rigspolitiet for så vidt angår sager om hvidvask og i PET for så vidt angår sager om terrorfinansie- ring.

2. Samarbejde med private aktører

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en fælles opga- ve, og kun i fællesskab sikres en effektiv indsats mod kriminelle, der forsøger at misbruge systemet. Samarbejdet myndighederne og private aktører imellem bør afspejle dette.

De virksomheder og personer, der til dagligt håndterer eller bi- står deres kunder med finansielle transaktioner eller rådgivning herom, er vigtige aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinan- siering. Der påhviler således de private aktører et stort samfunds- ansvar. En styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering kan ikke varetages af myndighederne alene. Myndigheder og de private aktører bør derfor gensidigt understøtte hinandens ind- sats. For at understøtte private aktørers indsats tilstræbes det, at de administrative byrder for virksomheder så vidt muligt holdes nede.

Der kan i den forbindelse gøres brug af ny teknologi, men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten af kundekendskabsprocedu- rerne og andre foranstaltninger, ligesom øget brug af teknologi skal ske under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningen og regler for it-sikkerhed.

Myndighederne skal drage fordel af den erfaring, der er opbygget i relevante brancher. Samtidig skal virksomhederne i videst mu-

ligt omfang nyde godt af myndighedernes erfaringer. Myndighe- derne skal derfor gøre mere for at vejlede og holde kontakt til virksomhederne. Dialogen mellem virksomhederne og myndig- hederne om såvel hvidvaskreglerne som konkrete risici skal der- for styrkes.

▪ Initiativer:

• Myndighederne skal i relevant omfang udveksle information om trends mv. på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet med de private aktører, ligesom myndighederne løbende vil orientere de private aktører om eksempler på hvidvask og ter- rorfinansiering. Med henblik herpå nedsættes et nyt forum kaldet HvidvaskForum+, der arrangeres af Finanstilsynet, hvor private aktører løbende kan drøfte problemstillinger og erfaringer med myndighederne, der deltager i HvidvaskFo- rum. HvidvaskForum+ vil også drøfte spørgsmål af operatio- nel karakter. Regeringen vil bede Hvidvaskforum+ om at komme med oplæg til, hvordan sektoren kan udvikle fælles IT-varslingssystemer, vejledning og rådgivning og gennemfø- re øvrige tiltag til løbende at styrke sektorens egen indsats.

• Hvidvasksekretariatet i SØIK skal sikre effektiv feedback til de private aktører. Der udsendes bl.a. kvartalsanalyser om Hvidvasksekretariatets aktiviteter. Analyserne sendes til til- synsmyndighederne og private aktører i relevant omfang. Hvidvasksekretariatet har i øvrigt tilrettelagt feedbacken til den finansielle sektor således, at FinansDanmark fungerer som sekretariatets kontaktpunkt (’Single Point of Entry’) og derefter har kontakten til sektoren.

• Der skal afholdes et årligt seminar med repræsentanter for de finansielle virksomheder og andre private aktører. På semina- ret skal deltagerne bl.a. drøfte status på risikovurderingerne for hvidvask og terrorfinansiering. Temaerne kan ændre sig fra år til år med henblik på, at seminaret kan være så aktuelt som muligt. Seminaret arrangeres af Finanstilsynet under medvirken af bl.a. SØIK, herunder Hvidvasksekretariatet, Rigspolitiet, PET, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og skatteforvaltningen (SKAT).

• De retshåndhævende myndigheder skal vurdere, om der er be- hov for oprettelse af en stående arbejdsgruppe, hvor konkrete efterforskningssager bl.a. kan drøftes med udvalgte private ak- tører, samt hvorvidt dette kan indeholdes inden for gældende lovgivningsramme.

• Den private sektor, herunder særligt relevante branchefor- eninger, opfordres til at understøtte indsatsen mod hvidvask- og terrorfinansiering i videst muligt omfang ved f.eks. aktivt at udbrede opmærksomhed om risikofaktorer brancheforenin- gerne imellem. Samtidig vil relevante myndigheder understøt- te den private sektor ved at deltage i arrangementer i regi af de berørte brancheorganisationer med fokus på awareness vedrø- rende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfi- nansiering.

3. Internationalt samarbejde

Hvidvask og terrorfinansiering kan udføres af både enkeltperso- ner og som led i organiseret kriminalitet. Det kan foregå lokalt eller i et større netværk på tværs af grænser. Hvidvask og terror- finansiering vil bl.a. kunne foretages ved at udnytte de frie kapi- talbevægelser, den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser samt den frie etableringsret inden for EU.

Danmark indgår aktivt i det internationale samarbejde om be- kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i FATF, Europarådet og EU1. Den styrkede koordination af myndighedssamarbejdet skal også udmønte sig i forhold til koordinationen af Danmarks deltagelse i internationale fora.

Et aktivt og koordineret myndighedssamarbejde i forhold til Danmarks deltagelse i det internationale arbejde bør tillige have til formål at bibringe størst mulig nytteværdi for myndighedernes nationale indsats.

▪ Initiativer:

1 Danmark deltager dog ikke i EU-samarbejde omfattet af det danske retsforbehold.

• Indenfor rammerne af de danske EU-forbehold vil man fra dansk side aktivt indgå i de aktuelle drøftelser, der er i EU- regi om, hvordan samarbejdet mellem myndigheder eventuelt kan forstærkes.

• Der skal foretages en formaliseret opfølgning på anbefalinger fra FATF og andre relevante organisationer. Koordination af sådanne opfølgningsprocesser forankres i Finanstilsynet med inddragelse af relevante myndigheder.

• Det tværgående myndighedssamarbejde skal styrkes i forhold til det internationale arbejde på hvidvask- og terrorfinansie- ringsområdet, herunder i forbindelse med internationale xxx- xxxxxxxxx af Danmark.

• HvidvaskForum skal i højere grad anvendes til at drøfte Danmarks indsats og holdning i relevante internationale fora.

• HvidvaskForum skal danne rammen for koordinering af af- rapporteringer til og fra relevante internationale fora, herun- der implementering af relevante internationale standarder og anbefalinger.

4. Viden, statistik og analyse

Hvidvask- og terrorfinansieringstransaktioner kan være meget forskellige. Det karakteristiske for hvidvasktransaktioner er, at formålet er at få kriminelt udbytte til at se lovligt ud.

Hvidvask kan typisk opdeles i tre faser:

1. Anbringelse: Det ulovlige udbytte anbringes. Det kan f.eks. være i det finansielle system.

2. Sløring: Det ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Det kan f.eks. ske gennem (finansielle) transaktioner eller komplekse sel- skabskonstruktioner mv.

3. Anvendelse: Det ulovlige udbytte tilbageføres til gernings- manden. Det kan f.eks. være tilbageførsel i en form, hvor udbyt- tet er ændret til midler eller aktiver, der ser ud til at være lovlige.

Viden om, hvor og hvordan hvidvask og terrorfinansiering kan foregå, herunder på baggrund af de nationale risikovurderinger,

data og statistik, medvirker til at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Denne viden skal bl.a. bruges til at prioritere tilsynsindsatsen i tråd med FATF’s anbefaling og EU’s krav om et risikobaseret tilsyn. Til- synsmyndighederne skal bl.a. opnå denne viden gennem samar- bejde med politiet, SØIK, herunder Hvidvasksekretariatet, og PET.

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal anvende de nationale risikovurderinger samt den supranatio- nale risikovurdering, som skal udarbejdes af Europa- Kommissionen, til at identificere risici i deres forretningsmodel- ler. Risikovurderinger vedrørende hvidvask og terrorfinansiering er derfor afgørende elementer til understøttelse af indsatsen for at opnå en tilstrækkelig viden hos både myndigheder og private ak- tører.

De nationale risikovurderinger skal derfor tage højde for ændrin- ger i kriminalitetsbilledet, hvilket brancheorganisationerne skal medvirke til at identificere.

▪ Initiativer:

• Der skal mindst hvert fjerde år udarbejdes og opdateres natio- nale risikovurderinger vedrørende hvidvask og terrorfinansie- ring.

• De nationale risikovurderinger og øvrige analytiske redskaber bør udbredes til brancheforeningerne i videst muligt omfang. Alle involverede myndigheder har et ansvar for at sikre vi- densdeling inden for deres respektive myndighedsområde, herunder med den private sektor. Det skal drøftes i bl.a. Hvid- vaskForum+, hvordan vidensdelingen kan effektiviseres.

• Der skal være et øget fokus og opmærksomhed på nye tenden- ser inden for hvidvaskmetoder og -risici. De retshåndhævende myndigheder skal bl.a. som led i øget feedback til Hvidvask- sekretariatet i SØIK dele erfaringer om hvidvaskmetoder og - risici med sekretariatet, som sekretariatet kan inddrage i sine analyser.

• Der skal sikres effektiv feedback mellem Hvidvasksekretaria- tet og de øvrige relevante myndigheder og relevante brancher på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet.

• Myndighederne skal løbende vurdere, om anvendelsen af ana- lytiske værktøjer mv. på hvidvask- og terrorfinansieringsom- rådet bør styrkes. Myndighederne skal i den forbindelse have et særligt fokus på samarbejdet med de private aktører.

• Det bemærkes, at der desuden er indført en selvstændig hvid- vaskbestemmelse i straffeloven, jf. nedenfor under afsnit 7, der forventes at styrke datagrundlaget vedrørende efterforsk- ning og retsforfølgning af hvidvask.

5. Tilsyn og retshåndhævelse

Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal – hvis mistanke om tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro- risme ikke kan afkræftes – foretage underretning til Hvidvaskse- kretariatet i SØIK, jf. hvidvasklovens § 26.

Hvidvasksekretariatet modtager, analyserer og videregiver i rele- vant omfang oplysninger fra de modtagne underretninger til poli- tikredse eller andre myndigheder.

Efterforskning og retshåndhævelse af hvidvask og terrorfinansie- ringssager skal være effektiv, og oplysninger fra Hvidvasksekre- tariatet skal i størst muligt omfang indgå i politiets efterforskning af hvidvask- og terrorfinansiering såvel som øvrig kriminalitet, herunder banderelateret kriminalitet.

Der skal være et effektivt og risikobaseret tilsyn med virksomhe- ders overholdelse af reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Med et risikobaseret tilsyn skal myndigheder- ne foretage en vurdering af, hvor risikoen for hvidvask og terror- finansiering er størst, og indrette tilsynet i overensstemmelse hermed.

▪ Initiativer:

• Myndighedsindsatsen er styrket betydeligt, og der er tilført væsentligt flere ressourcer til bekæmpelse af hvidvask. Fi- nanstilsynet er tilført 6 mio. kr. årligt, hvormed deres ressour- cer er mere end tredoblet siden 2016. Finanstilsynet forventer at gennemføre 50 hvidvaskundersøgelser i 2018.

• Erhvervsstyrelsens indsats på hvidvaskområdet styrkes ved år- ligt at tilføre styrelsen 3,2 mio. kr..

• Hvidvasksekretariatet i SØIK styrkes med 6 årsværk, og der er tilført ressourcer til mere effektive IT-systemer. Udviklin- gen, herunder navnlig udnyttelseseffektiviteten i sekretariatets arbejde med de modtagne underretninger, følges løbende.

• Alle relevante myndigheder skal løbende vurdere, om de har tilstrækkelige redskaber til at håndtere modtagne oplysninger i relation til hvidvask og terrorfinansiering.

• Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og SØIK vil løbende følge op på effektiviteten i indsatsen og ressourcebehovet.

• Der indføres en formaliseret fast track-ordning i Hvidvaskse- kretariatet, hvor underretninger om særligt mistænkelige transaktioner kan underkastes en særlig behandling, kombine- ret med en pligt for den indberetningspligtige virksomhed mv. til at fastfryse transaktionen, indtil der er modtaget en tilba- gemelding fra sekretariatet om, hvorvidt der skal ske beslag- læggelse. En sådan ordning skal afgrænses nærmere. De res- sourcemæssige konsekvenser vil indgå i politiforligskredsens forhandlinger om politiets og anklagemyndighedens økonomi.

• Der pågår løbende overvejelser om forbedringer og effektivi- sering i forhold til samarbejdet mellem PET og Hvidvaskse- kretariatet med henblik på at styrke tilrettelæggelsen af kvali- tativ og systematisk informationsudveksling mellem PET og sekretariatet i forhold til finansiering af terrorisme.

• Politiets analyseplatform (POL-INTEL) udvides, så Hvid- vasksekretariatets efterretnings- og analysedatabase (HEAD) tilkobles analyseplatformen. Dette vil bl.a. indebære en mere smidig adgang til at udveksle oplysninger fra sekretariatets

database med det øvrige politi, hvilket vil medvirke til, at de finansielle spor i videre omfang kan underbygge sekretariatets analyse- og efterretningsarbejde og samtidig kan inddrages i politiets efterforskninger. Udvidelsen forventes implementeret hurtigst muligt i 2019.

• Myndighederne skal medvirke til at sikre, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven ved, hvornår de skal un- derrette Hvidvasksekretariatet, jf. hvidvasklovens § 26. Dette vil bl.a. ske ved Finanstilsynets udarbejdelse af en ny vejled- ning til hvidvaskloven i 2018, ved deltagelse i seminarer, og ved at myndighederne i fornødent omfang vejleder på tilsyn og gennem andre informationskanaler.

• Tilsynsmyndighederne skal årligt foretage risikovurderinger af virksomhederne og udføre tilsynet på baggrund heraf. Der skal lægges mest vægt på at undersøge de virksomheder, der vurderes at have en stor risiko for ikke at overholde reglerne, og de virksomheder, der på grund af deres forretningsmodel er mest udsat for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansie- ring. Endvidere skal der følges systematisk op på særlige risi- koområder, så det indgår i planlægningen af det risikobasere- de tilsyn. Tilsynet skal imidlertid også være forebyggende, så alle typer af virksomheder bliver undersøgt. Tilsynsmyndig- hederne skal inden for lovgivningens rammer tilstræbe at være åbne med deres konklusioner, eventuelt i generelle formule- ringer, med henblik på, at andre virksomheder kan drage erfa- ring heraf.

6. Forebyggelse og awareness

Det er vigtigt, at der løbende er opmærksomhed på nye tendenser med henblik på at udvikle og tilpasse forebyggelsesindsatsen blandt myndigheder og private aktører. Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering kan ske på forskellige niveauer og ved for- skelligartede indsatser. Det er nødvendigt, at alle relevante aktø- rer i forebyggelsesindsatsen har den rette viden og de rette red- skaber til at håndtere udfordringerne med hvidvask og terrorfi- nansiering. Det er i den forbindelse afgørende, at de private aktø- rer har kendskab til og forståelse for de risici, der findes inden for de enkelte brancher.

Den eksisterende forebyggelsesindsats på området skal styrkes ved udbredelse af viden om og kendskab til hvidvask og terrorfi- nansiering.

Alle myndigheder og private aktører på området skal have fornø- dent kendskab til hvidvask- og terrorfinansieringsstrategien og aktuelle nationale risikovurderinger, herunder den afgørende be- tydning af effektive forebyggelsestiltag på området.

▪ Initiativer:

• Finanstilsynets vejledning om krav til bestyrelsens kollektive kompetencer og selvevaluering udbygges, så det tydeliggø- res, at hvidvaskforebyggelse skal indgå i evalueringen af be- styrelsens kollektive kompetencer. Efterlevelsen af kravet vil indgå i Finanstilsynets tilsyn med de finansielle virksomhe- der.

• I HvidvaskForum drøftes det løbende, hvad både myndighe- derne og virksomhederne skal være opmærksomme på i for- hold til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, samt hvorledes erfaringerne bedst formidles til de private aktører.

• Myndighederne skal gennem awareness-initiativer have fokus på at nå ud til alle virksomheder, der er omfattet af reglerne, også de helt små, der ofte ikke er medlem af en brancheorga- nisation, for at sikre, at de har kendskab til risici såvel som hvidvaskloven og de forpligtelser, der følger heraf.

• Den forebyggende indsats drøftes i HvidvaskForum og Hvid- vaskForum+ med henblik på at opnå en mere systematisk og effektiv indsats.

• Myndighederne skal medvirke til at sikre, at de private aktører på området har kendskab til de nationale strategier og risiko- vurderinger, og at de private aktører i videst muligt omfang har kendskab til og forståelse for de risici, der findes inden for de enkelte brancher. I HvidvaskForum+ drøftes forebyggel- ses- og awareness-indsatsen med de relevante private aktører, og myndighederne afholder i relevant omfang informations- og ”brainstorm”-møder med de private aktører.

• Med udgangspunkt i de nationale risikovurderinger iværksæt- tes løbende relevante forebyggelsesforanstaltninger over for de private aktører på området. Myndighederne kan bl.a. tilby- de at afholde sektorspecifikke awareness-seminarer om hvid- vask- og terrorfinansiering, hvor både private aktører og andre myndigheder kan deltage, ligesom myndighederne generelt og særligt i HvidvaskForum+ skal tage initiativ til at informere om hvidvask og terrorfinansiering, herunder hvordan bekæm- pelsen heraf kan ske effektivt og proportionalt.

• Tilsynsmyndighederne vil støtte de private aktørers udarbej- delse af awareness-relateret materiale, som er målrettet en be- stemt branche eller borgere inden for et bestemt område, lige- som de private aktører opfordres til at udarbejde sådant mate- riale.

7. Effektive værktøjer, sanktioner mv.

Myndighederne har gennem flere år haft fokus på sager om hvidvask og terrorfinansiering. Det stærke fokus på området bør ikke kun fastholdes, men også styrkes ved de aktiviteter, som er fastsat i denne strategi, og ved at det løbende vurderes, om eksi- sterende værktøjer er tilstrækkelige og sanktioner passende.

Det er afgørende, at myndighederne har de nødvendige redskaber med henblik på forebyggelse, afværgelse og efterforskning af ter- rorisme. Det skal derfor løbende vurderes, om politiet, PET og Hvidvasksekretariatet i SØIK har de rette redskaber til f.eks. ind- hentelse af efterretningsmæssige oplysninger og efterforskning og strafforfølgning i konkrete sager. Det er samtidig vigtigt, at der i forbindelse med nye initiativer på antiterrorområdet sikres den rigtige balance mellem sikkerhed og retssikkerhed.

Med den nye hvidvasklov er der sket en ændring fra en mere re- gelbaseret tilgang til en mere risikobaseret tilgang. Vejledning af de private aktører på området skal derfor styrkes med henblik på at sikre en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en risi- kobaseret tilgang og med henblik på at fokusere den samlede indsats i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfi- nansiering.

Der skal være effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har en afskrækkende effekt.

▪ Initiativer:

• Der er indført en selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffe- loven i 2018 med det formål at styrke den strafferetlige ind- sats mod hvidvask. Hvidvaskbestemmelsen tager sigte på hvidvask af penge, både når det direkte udbytte af førforbry- delsen er penge, og når et udbytte i andet end penge er blevet omsat til penge, som derefter hvidvaskes.

• Strafferammen for hvidvask af særlig grov beskaffenhed er forhøjet fra 6 år til 8 års fængsel for derved at sikre, at dom- stolene har råderum til at udmåle den nødvendige hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.

• Bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven skærpes markant for de større virksomheder, således at bødestraffens pønale og præventive effekt sikres. Bøden til de største virk- somheder skal øges med op til 700 pct. Med det nye bødeni- veau skal Danmark ligge i den absolutte top i Europa for bø- deniveau for overtrædelse af hvidvaskloven.

• Der indføres et forbud mod anvendelsen af 500 eurosedler i Danmark. Det betyder at der ikke længere kan udleveres, veksles eller betales med 500 eurosedler i Danmark. Erfarin- gerne viser, at særligt 500 eurosedler anvendes af kriminelle i forbindelse med pengesmugling, hvidvask og terrorfinansie- ring.

• Der er indført bestemmelser i relevant lovgivning, der sikrer, at Finanstilsynet for så vidt angår virksomheder, der er omfat- tet af Finanstilsynets tilsynskompetence, kan inddrage en virksomhedstilladelse ved særligt grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Det skal endvidere sikres, at der er fo- kus på, at de personer, der har en offentlig autorisation eller godkendelse, fratages autorisationen eller godkendelsen ved grove eller gentagne overtrædelser af hvidvasklovgivningen.

• Pengeinstitutter og udbydere af betalingstjenester forpligtes til at udarbejde en politik for sund virksomhedskultur. Politikken

vedtages af bestyrelsen og skal udtrykke virksomhedens for- ventninger til samtlige medarbejderes adfærd og aktive med- virken til forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kri- minalitet. Den administrerende direktør gøres ansvarlig for ef- terlevelse af politikken, dvs. at sikre politikkens forankring og gennemslagskraft. Virksomheden kan påbydes at efterleve po- litikken og den administrerende direktør kan afsættes, hvis or- ganisationen ikke efterlever politikken, og direktøren ikke har taget de nødvendige skridt for at sikre dens forankring.

• Det sikres, at medarbejdere i banker og andre virksomheder, der indberetter oplysninger til Hvidvasksekretariatet, ikke mødes med efterfølgende repressalier fra kunder mv. Dette kan f.eks. ske ved en ændring af tavshedspligtsreglerne i hvidvaskloven.

• Det præciseres i hvidvasklovgivningen, at virksomheder om- fattet af hvidvaskloven skal kunne dokumentere, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whistleblowerordningen om mistænkelige forhold i virksomheden.

• Der indføres et særskilt krav i hvidvaskloven om rapporte- ringsforpligtelse til bestyrelsen om hvidvaskadvarsler fra an- dre landes myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt fra whistleblowerordningen.

• Det præciseres i hvidvaskloven, at beskyttelse mod ufordelag- tig behandling eller ufordelagtige følger også omfatter en tid- ligere ansat, der indberetter virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en whistleblowerordning i virksomheden.

• Kredsen af personer, der skal egnetheds- og hæderlighedsvur- deres (fit and proper-vurderes), udvides således at den hvid- vaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i alle pengeinstitut- ter fremover skal leve op til fit and proper-krav både ved iden- tificeringen som hvidvaskansvarlig hhv. nøgleperson og lø- bende ved varetagelsen af stillingen. Endvidere skal der fast- lægges kompetencekrav og ansvarsområder for nøgleperson-

stillinger i pengeinstitutter med henblik på at skabe klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling.

• Direktionsmedlemmer med ansvar for compliance eller hvid- vaskforebyggelse i pengeinstitutter og i betalingsinstitutter vil fremover skulle fit and proper-vurderes, uanset om de indgår i den anmeldte direktion, eller om de er en del af den faktiske ledelse. Det samme gør sig gældende for den hvidvaskansvar- lige uden for direktionen i betalingsinstitutter.

• Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal un- dersøge om strafansvaret for medvirken til hvidvask kan skærpes. Arbejdsgruppen skal klarlægge, hvilke regler i bl.a. den finansielle lovgivning, der skal danne grundlag for straf- ansvar for direktion eller bestyrelse ved handlinger, undladel- ser eller passivitet. Derudover skal arbejdsgruppen gennemgå forældelsesfristerne på hvidvaskområdet. Arbejdsgruppen af- rapporterer senest medio 2019.

• EU-regler og relevante internationale standarder skal imple- menteres effektivt. Det gælder bl.a. den kommende imple- mentering af revisionen af 4. hvidvaskdirektiv, der vil blive gennemført i næste folketingssamling (2018/19).

• Myndighederne skal under inddragelse af private aktører (f.eks. via HvidvaskForum+) sikre, at der løbende tages stil- ling til effektiviteten og proportionaliteten af den eksisterende indsats og lovgivning, herunder sanktioner mv., ligesom myn- dighederne løbende bør overveje eventuelle yderligere tiltag og værktøjer, der kan styrke indsatsen mod hvidvask og ter- rorfinansiering.

• Finanstilsynet udarbejder i 2018 en ny vejledning til hvid- vaskloven med henblik på bl.a. at højne forståelsen for regler- ne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og den risikobaserede tilgang, som reglerne er udtryk for.

• Med henblik på at styrke effektiviteten af Danmarks beslag- læggelses- og konfiskationsregime udarbejdes der af Rigsad- vokaten centralt fastsatte retningslinjer herfor rettet mod politi og anklagemyndighed.