Fondsbørsmeddelelse
Fondsbørsmeddelelse
Til Københavns Fondsbørs og pressen
Nørresundby, den 29. april 2004 Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2004
Antal sider: 1
RTX Telecom har indgået en betydelig udviklingsaftale med en større international koncern
Resumé: RTX Telecom har indgået en aftale med en større international koncern om udvikling af et dedikeret trådløst produkt. Udviklingsaftalen repræsenterer et beløb på over 10 millioner danske kroner.
RTX Telecom har indgået en aftale med en større international koncern om udvikling af et dedikeret trådløst produkt.
Det valgte frekvensområde for produktet er 2,4GHz ISM-båndet, der kan bruges over hele verden, og RTX Telecom får med denne opgave mulighed for at bringe mange års trådløs erfaring i anvendelse. RTX Telecom er blevet valgt til opgaven efter en proces, der har strakt sig over næsten et år.
Af fortrolighedshensyn er det ikke muligt at oplyse navnet på kunden eller produkttypen.
Udviklingsaftalen, der samlet repræsenterer et beløb på over 10 millioner danske kroner, påvirker ikke de generelle forventninger til regnskabsåret 2003/04.
Med venlig hilsen RTX Telecom A/S
Xxxxxx Xxxxx Administrerende direktør
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Xxxxxx Xxxxx, tlf. 00 00 00 00.
RTX Telecoms hjemmeside: xxx.xxx.xx.
RTX Telecom A/S
Strømmen 6
DK-9400 Nørresundby, Danmark
Tel : x00 00 00 00 00
Fax : x00 00 00 00 00
VAT# : DK 17 00 21 47