VERSIONSLOG

Februar 2019

Tekniske betingelser for nettilslutning af produktions- anlæg til mellem- og højspæn- dingsnettet (> 1 kV)

Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.2

Version	Ændring	Dato
1.0		17-05-2018
1.1	RfG krav er markeret med ”gul”	09-07-2018
1.2	Tilrettet med Forsyningstil- synets afgørelser for TSO krav og DSO krav.	25-02-2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

Versionslog

Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D 100

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) 100

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C (del 2) 114

ANMELDELSE

Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kV)” er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg’(RfG’en) og i Elforsyningslo- ven.

Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg i kategori C og D, som ændres væsentligt efter denne dato.

De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:

ANMELDELSE EFTER RFG’EN

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med ”gul”.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7.

ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmis- sionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som ”normal” tekst.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæg- gelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.

TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET

Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG’en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser, samt der- tilhørende forklaring og indlednine, er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med ”grå”.

1. INDLEDNING

2 Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændings-

3 nettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæg-

4 gets aktive effektstørrelse:

6 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW

7 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW

8 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

9 D. Produktionsanlæg over 25 MW

10 Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det

11 kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet.

12 Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. 13

14 Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i ”Tekniske betingelser for nettilslutning

15 af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. 16

17 Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel,

18 sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en

19 referenceliste over normativ og informativ litteratur. 20

21 Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. 22

23 Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til hhv. produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav

24 specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er

25 angivet. 26

27 Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man,

28 foruden kapitel 2 og 3, kun læse kapitlet om kategori B-anlæg, samt bilaget der hører til.

29 Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og

30 bilag. 31

32 Termen ’produktionsanlæg’ bruges til at dække over fælles krav til elproducerende anlæg

33 og synkrone produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til ’elproducerende anlæg’

34 eller ’synkrone produktionsanlæg’, anvendes disse to termer. 35

36 For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktions-

37 anlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). 38

39 Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de spe-

40 cifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 41

42 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder

43 ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til

44 læseren.

2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

46 2.1. FORMÅL‌

47 Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produk-

48 tionsanlæg, der er – eller ønskes – tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og

49 højspænding, skal overholde. 50

51 Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse

52 med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

53 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår

54 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS

55 FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til

56 nettilslutning for produktionsanlæg’ og Elforsyningslovens §26, samt vilkår fastsat efter

57 Elforsyningslovens §73a og §73b. 58

59 I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.

60 2.1.2. Nye anlæg

61 Nye produktionsanlæg, der nettilsluttes fra 27. april 2019, skal overholde kravene som

62 fremgår af denne vejledning. 63

64 Eksisterende produktionsanlæg er undtaget for kravene i denne vejledning jf. afsnit 2.1.3.

65 2.1.3. Eksisterende anlæg

Et produktionsanlæg betragtes som eksisterende, hvis anlægget er nettilsluttet før d. 27. april 2019 eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af ho- vedanlægget før d. 17. maj 2018.

70 Et eksisterende produktionsanlæg skal overholde de krav, der var gældende på nettilslut-

71 ningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende af-

72 tale om køb af hovedanlægget.

73 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg

74 Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske

75 ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejled-

76 ning. 77

78 En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutnings-

79 punktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. 80

81 Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirk-

82 somheden om ændringen i produktionsanlægget.

83 2.2. Afgrænsning

84 Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsan-

85 læggets aktive effektstørrelse.

87 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW*

88 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW(*)

89 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

90 D. Produktionsanlæg over 25 MW

91 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet af-

92 hængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger.

94 *Disse anlægskategorier er dækket af ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produkti-

95 onsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. Kategori A anlæg tilsluttet mellemspænding,

96 skal følge kravene til kategori A anlæg i ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produk-

97 tion til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”.

99 Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5

100 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kra-

101 vene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i

102 normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i

103 denne vejledning. 104

105 Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og

106 afregningsmåling af anlæg. 107

108 Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig.

109 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg

110 Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbrin-

111 ges for Energitilsynet.

112 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav

113 Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden

114 i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske for-

115 bindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt.

116 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning

117 Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. 118

119 Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af

120 ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træffer

121 en afgørelse.

122

123 En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal

124 indeholde:

125

126 • Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson.

127 • En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for.

128 • En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskri-

129 velse af undtagelsen, der anmodes om.

130 • En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en

131 cost-benefit-analyse.

132 • Dokumentation for at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ

133 indvirkning på den frie elhandel.

134 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau

135 Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsni-

136 veau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. 137

138 Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

139 2.7. Referencer

140 2.7.1. Normative

141 EU-forordning 2016/631

142 Fællesregulativet 2017

143 Elforsyningsloven

144 Requirements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel, Energinet, 2019

145 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet

146 prEN 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2:

147 Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

148 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og

149 måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.

150 DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af ka-

151 rakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet.

152 DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for

153 synchronous machines – Chapter 1: Definitions".

154 DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation sys-

155 tems for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance". 156

157 2.7.2. Informative

158 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment

159 of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power

160 systems.

161 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment

162 of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV

163 power systems.

164 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af

165 spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsan-

166 læg - Udstyr med en mærkestrøm på ≤ 75A, som tilsluttes på betingede vilkår.

167 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier -

168 Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lav-

169 spændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og ≤ 75 A per fase.

170 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assess-

171 ment of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV

172 power systems.

173 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assess-

174 ment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed

175 generation systems in LV network.

176 DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg 177 > 11 kW”, Juni 2010.

178 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del

179 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

180 IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment – Part 24: Common

181 format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 182

183

3. DEFINITIONER/TERMER

184

185 3.1. Forkortelser‌

186 3.1.1. ψk

187 ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.

188 3.1.2. Cf

189 Cf er betegnelsen for flickerkoefficienten. Nærmere definition, se DS/EN 61400-21.

190 3.1.3. COMTRADE

191 COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specifi-

192 ceret i IEEE C37.111-2013.

193 3.1.4. d(%)

194 d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere definition, se afsnit 3.2.29.

195 3.1.5. DK1

196 Vestdanmark. Nærmere definition, se 3.2.67.

197 3.1.6. DK2

198 Østdanmark. Nærmere definition, se 3.2.70.

199 3.1.7. df/dt

200 df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit 3.2.23.

201 3.1.8. f<

202 f< er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen.

203 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

204 3.1.9. f>

205 f> er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen.

206 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

207 3.1.10. fRO

208 fRO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregule-

209 ring med den aftalte statik pga. overfrekvens. Nærmere beskrivelse, se afsnit 4.3.1, 5.3.1 210 og 6.3.1.

211 3.1.11. fRU

212 fRU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregulering

213 med den aftalte statik pga. underfrekvens. Nærmere beskrivelse, se afsnit 5.3.2 og 6.3.2.

214 3.1.12. Ih

215 Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske

216 orden.

217 3.1.13. In

218 In er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.44.

219 3.1.14. IQ

220 IQ er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.53.

221 3.1.15. ku

222 ku er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som

223 funktion af ψk.

224 3.1.16. Pmulig

225 Pmulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder.

226 3.1.17. Pmin

227 Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg.

228 3.1.18. Pn

229 Pn er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.41.

230 3.1.19. Plt

231 Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Plt står for "long

232 term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC 00000-0-0.

233 3.1.20. Pst

234 Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Pst står for "short

235 term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC 61000- 236 3-7.

237 3.1.21. PCC

238 Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk ’leveringspunkt’. Nærmere defini-

239 tion, se afsnit 3.2.38.

240 3.1.22. PCI

241 Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk ’installationstilslutnings-

242 punkt’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.31.

243 3.1.23. PCOM

244 Forkortelse for Point of Communication, på dansk ’kommunikationstilslutningspunkt’.

245 PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34.

246 3.1.24. PF

247 Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.8.

248 3.1.25. PGC

249 Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk ’generatortilslutningspunkt’. Nær-

250 mere definition, se afsnit 3.2.25.

251 3.1.26. POC

252 Forkortelse for Point of Connection, på dansk ’nettilslutningspunkt’. POC er nærmere de-

253 fineret i afsnit 3.2.40.

254 3.1.27. PWHD

255 Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk ’den partielt vægtede har-

256 moniske forvrængning’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.49.

257 3.1.28. Qn

258 Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nær-

259 mere defineret i afsnit 3.2.42.

260 3.1.29. Si

261 Si er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i.

262 3.1.30. Sk

263 Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.35.

264 3.1.31. Sn

265 Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende

266 effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45.

267 3.1.32. SCR

268 Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk ’kortslutningsforhold’. Nærmere definition,

269 se afsnit 3.2.37.

270 3.1.33. THD

271 Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk ’den samlede harmoniske forvræng-

272 ning’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.65.

273 3.1.34. Uc

274 Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.46.

275 3.1.35. Uh

276 Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo-

277 niske orden.

278 3.1.36. Un

279 Un er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.43.

280 3.1.37. UTC

281 Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid.

282 3.1.38. Znet, h

283 Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 284

285 3.2. Definitioner

286 3.2.1. Absolut-effektbegrænser

287 En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i

288 det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Regulerings-

289 funktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4.

290 3.2.2. Anlægsejer

291 Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet

292 for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør.

293 3.2.3. Anlægskategorier

294 Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskatego-

295 rier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over

296 kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. 297

Kategori A	Kategori B	Kategori C	Kategori D
<= 125 kW	> 125 kW og ≤ 3 MW	> 3 MW og ≤ 25MW	> 25 MW

298

299

3.2.4. Anlægsoperatør

Tabel 3.1 – Anlægskategorier.

300 Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab

301 eller kontraktmæssige forpligtelser.

302 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering

303 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

304 og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Regule-

305 ringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3.

306 3.2.6. DC-indhold

307 En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring

308 nul i nettilslutningspunktet.

309 3.2.7. Delta effektbegrænser

310 En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem

311 mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4.

312 3.2.8. Effektfaktor (PF)

313 Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive

314 effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive

315 effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.

316 3.2.9. Effektfaktorregulering

317 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

318 og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i af- 319 snit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2.

320 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed

321 Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i

322 det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirk-

323 somhed.

324

325 Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive

326 elforsyningsnet på højst 100 kV. 327

328 Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det

329 kollektive elforsyningsnet over 100 kV.

330 3.2.11. Elproducerende anlæg

331 En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer

332 elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle

333 produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg.

334 3.2.12. Elproducerende enhed

335 En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

336 3.2.13. Flicker

337 En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ-

338 der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau

339 bliver flicker irriterende for øjet.

340 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz

341 Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse

342 frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk,

343 når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kol-

344 lektive elforsyningsnet.

345 3.2.15. Frakoble

346 Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsynings-

347 net.

348 3.2.16. Frekvens

349 Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også

350 andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske

351 overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse med

352 elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.

353 3.2.17. Frekvensafvigelse

354 Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.

355 3.2.18. Frekvensregulering (FSM)

356 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på

357 stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 358 og 6.3.3.

359

360 I RfG’en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand).

361 3.2.19. Frekvensrespons – Overfrekvens (LFSM-O)

362 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som

363 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen

364 påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens fRO. Reguleringsfunktionen er

365 nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 366

367 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

368 stand - overfrekvens). 369

370 3.2.20. Frekvensrespons – Underfrekvens (LFSM-U)

371 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som

372 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen

373 påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens fRU. Reguleringsfunktionen er

374 nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 375

376 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

377 stand - underfrekvens).

378

379

380

381

382

383

384

3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensregulering:

|Δ𝑓| 𝑃𝑛

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑓𝑛 |Δ𝑃|

385

386

387

388

389

390

3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensrespons:

|𝑓 − 𝑓𝑅 | 𝑃𝑛

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

391

3.2.23. Frekvensændring

𝑓𝑛

|Δ𝑃|

392 En frekvensændring, ROCOF eller df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive

393 elforsyningsnet over en tidsperiode. 394

395 .

396 3.2.24. Generatorkonvention

397 I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. 398

399 Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import

400 af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/re-

401 aktiv effekt angives med positivt fortegn. 402

403 Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anven-

404 des til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. 405

406 For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et

407 enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant.

408

P [kW]

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

PF vinkel φ

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Underexcited

Induktiv

Leading

Overexcited

Kapacitiv

Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

0°

409

270°

90° Q [kVAr]

410 Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktor-

411 vinkel.

412 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC)

413 Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elprodu-

414 cerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet

415 det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3

416 og figur 3.4.

417 3.2.26. Genindkobling

418 En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive el-

419 forsyningsnet.

420 3.2.27. Gradient-effektbegrænser

421 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient)

422 af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 423 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4.

424 3.2.28. Harmoniske overtoner

425 Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar-

426 moniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).

427 3.2.29. Hurtig spændingsændring

428 En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring

429 udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.

430 3.2.30. Indkobling

431 Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og

432 derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.

433 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI)

434 Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se

435 figur 3.3 for den typiske placering.

436 3.2.32. Interharmoniske overtoner

437 Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interhar-

438 moniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50

439 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.

440 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet

441 Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

442 transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. 443

444 Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på

445 højst 100 kV. 446

447 Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

448 over 100 kV.

449 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)

450 Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. In-

451 formationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og komman-

452 doer.

453 3.2.35. Kortslutningseffekt (Sk)

454 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.

455 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, e lkvalitet)

456 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til

457 beregning af elkvalitet.

458

459

460

461

462

3.2.37. Kortslutningsforhold (SCR)

Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og produktions- anlæggets nominelle tilsyneladende effekt Sn.

𝑆𝐶𝑅 = 𝑆𝑘,𝑒𝑙𝑘𝑣𝑎𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡

𝑆𝑛

463 3.2.38. Leveringspunktet (PCC)

464 Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet. 465

466 Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leverings-

467 punktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk

468 fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. 469

470 Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.

471 3.2.39. Magnetiseringssystem

472 Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en

473 konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2. 474

Magnetiseringsanlæg

Elsystem

Synkrongenerator

Spændingsregulator

475

476

477

478

479

480

481

482

483

484

485

Magnetiseringskontrolsystem

Magnetiseringssystem

Figur 3.2 – Magnetiseringssystem for synkrongenerator

3.2.40. Nettilslutningspunkt (POC)

Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering.

Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg.

Installation

PCC / POC

Forbrug

PCOM

PCI PGC

Elproducerende

enhed

PGC Elproducerende

enhed

486

487 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC.

488

PCOM

PGC

Elproducerende

enhed

PCC

POC

PGC

PCC

Elproducerende

enhed

PCOM

PCC

POC

PGC Elproducerende

enhed

Forbrug

489

490 Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM.

491 I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med

492 angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), net-

493 tilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I

494 den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet

495 (POC).

496 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)

497 Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

498 i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med Pn.

499 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Qn)

500 Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

501 i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.

502 3.2.43. Nominel spænding (Un)

503 Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase

504 til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding

505 betegnes med Un.

506 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm (In)

507 Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er

508 designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt

509 DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med In.

510 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)

511 Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg

512 er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsy-

513 neladende effekt betegnes med Sn.

514 3.2.46. Normal driftsspænding (Uc)

515 Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut-

516 ningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med Uc.

517

518 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg-

519 gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig

520 nominel spænding.

521 3.2.47. Normaldrift

522 Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere

523 inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1.

524 3.2.48. Nødstrømsanlæg

525 Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er

526 tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet.

527 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)

528 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe

529 af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners or-

530 den (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med

531 den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 532

ℎ=40

𝑌 2

533

534

𝑃𝑊𝐻𝐷𝑌

= √ ∑ ℎ ∙ ( ℎ)

𝑌1

ℎ=14

535 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).

536 3.2.50. Produktionsanlæg

537 Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende

538 anlæg. 539

540 Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg

541 og elproducerende anlæg.

542 3.2.51. Q-regulering

543 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af

544 den producerede aktive effekt.

545 3.2.52. Reaktiv effekt

546 Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kVAr.

547 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (IQ)

548 En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i

549 det kollektive elforsyningsnet.

550 I RfG’en benævnes reaktiv tillægsstrøm som ”hurtig fejlstrøm”.

551 3.2.54. Robusthed

552 Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakob-

553 ler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan

554 understøtte det kollektive elforsyningsnet.

555 3.2.55. Signal

556 En måling, status, setpunkt eller kommando der udveksles mellem anlægget og elforsy-

557 ningsvirksomhed via PCOM.

558 3.2.56. Spændingsdyk

559 Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut-

560 ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.

561 3.2.57. Spændingsniveau

562 Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej-

563 ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende: 564

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
Ekstra høj spænding	400
(EHV)	220	Transmissionsvirksomhed
	150
	132
Højspænding (HV)
	60	Netvirksomhed
	50
Mellemspænding (MV)	33
	30
	20
	15
	10
Lavspænding (LV)	0,4
Lavspænding (LV)	0,23

565 Tabel 3.2 – Definition af spændingsniveauer.

566 3.2.58. Spændingsregulering

567 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik

568 med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet.

569

570

571

572

573

574

3.2.59. Spændingsstatik

Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt.

Formel for spændingsstatik:

|ΔU| 𝑄𝑛𝑜𝑚

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑈𝑟𝑒𝑓

|Δ𝑄|

575 3.2.60. Spændingsubalance

576 Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/el-

577 ler vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.

578 3.2.61. Statik

579 Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring

580 i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. 581

582 Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik.

583 3.2.62. Strømubalance

584 Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på

585 hinanden følgende faser ikke er ens.

586 3.2.63. Synkront produktionsanlæg

587 En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en så-

588 dan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og

589 netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone.

590 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed

591 Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en

592 effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. 593

594 Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.

595 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD)

596 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmo-

597 niske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40.

598 harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 599

ℎ=40

= √ ℎ

𝑌

600

601

𝑇𝐻𝐷𝑌

∑ ( )

𝑌1

ℎ=2

602 Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).

603 3.2.66. Unormal drift

604 Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for 605 området for normaldrift (se afsnit 3.2.47).

606 3.2.67. Vestdanmark (DK1)

607 Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto- 608 rebælt.

609 3.2.68. Vindkraftværk

610 Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde.

611 3.2.69. Ø-drift

612 En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kø- 613 rer videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.

614

615 Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller 616 større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse si- 617 tuationer.

618 3.2.70. Østdanmark (DK2)

619 Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 620

4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B

621

622 4.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser‌

623 Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.

624 4.1.1. Normaldrift

RfG: 13, 1, a)

625 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i fre- 626 kvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz.

627

prEN 50549-2 +

EN 50160

628 Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. 629

630 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i tilslut- 631 ningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal driftsspæn- 632 ding.

633

RfG: 13, 1, a)

Normaldrift

634 Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumspe- 635 rioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet.

UC [pu]

1,1

1,0

0,9

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50

50,5 51,0 51,5

Frekvens [Hz]

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

636

637 Figur 4.1 – Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskel-

638 lige frekvenser uden at frakoble fra nettet.

TF 3.2.x

639 Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- 640 tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet.

641 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

642 Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperio- 643 der, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet.

644 4.1.2.1. Frekvensændring

RfG: 13, 4+5

RfG: 13, 1, b)

Værdi: prEN 50549-2

645 Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 646 Hz/s.

647 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

RfG: 13, 4+5

648 Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 649 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af Pn pr. Hz., som 650 vist på figur 4.2.

651

47,5

48,0

Frekvens [Hz]

48,5 49,0

49,5

50,0

10%

Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/Pn]

652

653 Figur 4.2 – Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens.

654

Tilladt reduktion af aktiv effekt
Frekvensområde	49 Hz til 47,5 Hz
Reduktion af Pn pr. Hz	6 %

655 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

656 Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke 657 kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. Dette gælder under 658 normale driftsforhold som kan garanteres i 90 % af tiden, og skal ske efter bedste evne i 659 forhold til driftspunkt og tilgængelig primær energi.

660 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

661 Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, 662 som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- 663 anlægget.

664 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding

50549-2

(ENDK godkendt)

665 Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt 666 at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- 667 grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt.

668 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger

prEN 50549-2

669 Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, 670 som defineret i tabel 4.2.

Spænding	Varighed
1,15·Uc	60 s
1,20·Uc	5 s

671 Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger.

672 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk

673 (a) Synkron produktionsanlæg

RfG: 14, 3, a) + b)

674 Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et 675 synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den 676 fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det 677 tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asym- 678 metriske fejl.

679

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

680 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 681 4.3. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 682 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 683 De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på 684 typiske driftssituationer.

685

Spænding i POC [pu]

686

1,1

1,5; 0,9

0,9

0,8

0,25; 0,7

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,7; 0,7

0; 0,3

0,25; 0,3

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

687

688 Figur 4.3 – Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg.

RfG: 17, 3

Værdi: prEN 50549-2

689 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv ef- 690 fekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normalom- 691 rådet igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktio- 692 nen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt.

693 (b) Elproducerende anlæg

RfG: 14, 3, a)

694 Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elpro- 695 ducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt op- 696 trukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at 697 frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske 698 fejl.

699

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

700 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 701 4.4. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 702 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 703 De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på 704 typiske driftssituationer.

705

RfG: 20, 3

Værdi: prEN 50549-1

706 Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter 707 en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden 708 for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den 709 aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% Pn/s.

Spænding i POC [pu]

710

1,1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

1,5; 0,9

0,2

0,1

0; 0,15

0,25; 0,15

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

711

712 Figur 4.4 – Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg.

713 Levering af reaktiv tillægsstrøm

RfG: 20, 2, b)

Værdi: TF 3.2.x

714 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, IQ, i generatortilslut- 715 ningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) for at opretholde spændingssta- 716 bilitet i nettet under og efter en fejl.

717

718 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i 719 området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspæn- 720 ding i generatortilslutningspunktet.

721

722 Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. 723

724 Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på 725 ±20% af In.

726

727 Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest 728 og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af Uc,. se det skraverede 729 område på figur 4.5.

Spænding i PGC [% af Uc]

730

Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Reaktiv tillægsstrøm [IQ/In]

731

RfG: 13, 7, a)

Værdier: prEN 50549-2

DK 1

(Vestdanmark)

DK 2

(Østdanmark)

Frekvensområde

47,5 Hz – 50,2 Hz

47,5 Hz – 50,5 Hz

Spændingsområde

90 % – 110 % Uc

733	4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg
734	Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændin-
735	gen er inden for følgende områder:
736

732 Figur 4.5 – Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg.

DK 1

(Vestdanmark)

DK 2

(Østdanmark)

Observationstid

3 minutter

737 Tabel 4.3 – Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg.

prEN 50549-2

RfG: 13, 7, b)

Værdier: prEN 50549-2

738 Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% 739 af nominel effekt per minut.

740 4.2.1. Synkronisering

741 Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsynings- 742 net. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget 743 kobler ind uden synkronisering.

744 4.3. Regulering af aktiv effekt

prEN 50549-2

745 Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal 746 kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

747

748 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- 749 anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

750 4.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

RfG: 13, 2, e)

751 Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregu- 752 lering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet.

753

prEN 50549-2

754 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering 755 af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRO krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

756

757

758

RfG: 13, 2, a)

759 Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRO) og følge en 760 statik, som angivet i figur 4.6, uagtet om frekvensen stiger eller falder.

761

RfG: 13, 2, f)

762 Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedregule- 763 ringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen 764 falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund.

765

P/Pn

fRO

(50,x Hz)

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz]

766

767 Figur 4.6 – Statik for frekvensrespons ved overfrekvens.

768

RfG: 13,2, c)

769 Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 770 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

771

RfG: 13,2, d)

772 Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% 773 til 12%, med en opløsning på 1 % eller bedre.

774

RfG: 13, 2, b)

775 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: 776

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Frekvenstærskel fRO	50,2 Hz	50,5 Hz
Statik	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

777 Tabel 4.4 – Standardindstillinger for frekvensrespons – overfrekvens for DK1 og DK2.

778

Energinet

779 Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtig- 780 hed på < 5% af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

781

prEN 50549-2

782 Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

783 4.3.2. Begrænsningsfunktioner

784 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser

RfG: 14, 5, a)

785 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. 786

787 Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget 788 til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet.

789

790 Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod overbe- 791 lastning i kritiske situationer.

792

Afsnit 4.3.2.2

793 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 794 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring.

795 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser

TF 3.2.x

Værdi: Energinet

796 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. 797 Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx 798 genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % 799 af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering, under hensyntagen til tilgængelig- 800 heden af den primære energikilde.

Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsynings- net.

801

802

803 4.3.2.3. Systemværn

RfG: 14, 5, a)

804 Kravet for systemværn gælder for elproducerende anlæg og for synkrone produktionsanlæg 805 afdækkes behovet ved tildeling af nettilslutningspunktet.

806

807 Et produkionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunk- 808 tion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den ak- 809 tive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter.

810 Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. 811

812 Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare 813 reguleringstrin.

814

815 Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

816
817	1. Til 70 % af mærkeeffekt
818	2. Til 50 % af mærkeeffekt
819	3. Til 40 % af mærkeeffekt
820	4. Til 25 % af mærkeeffekt
821	5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

822 Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført 823 indenfor 10 sekunder fra modtagelse af ordre om nedregulering.

824

825 I det tilfælde at der til systemværnet beordres en opregulering, f.eks. fra trin 4 826 (25 %) til 3 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for

827 anlæggets generatorer eller øvrige anlægsenheder kan give en forøget tid 828 for fuldførelse af ordren.

829 4.4. Regulering af reaktiv effekt

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

830 Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- 831 funktioner kan være aktiv ad gangen.

832

833 Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og 834 karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne 835 ske i trin på 1% af Sn eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

836

837 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for 838 produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 839

840 Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af Sn, når produktionen 841 af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog 842 må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktions- 843 anlæggets nominelle tilsyneladende effekt.

844

845 I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et elproducerende anlæg er ude til 846 revision, accepteres det, at det elproducerende anlægs levering af reaktiv effekt reduceres 847 pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

848 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

849 Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere 850 reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i fi- 851 gur 4.7.

852

853

854 Figur 4.7 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

855 I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- 856 fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må 857 være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 858

859 Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktionsan- 860 læg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8.

861

Arbejdsområde

Krav til nøjagtighed ved lav produktion

P/Pn

PF = 0,95

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1 Sn

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

862

863 Figur 4.8 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

864 4.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

865 Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan 866 reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9.

867

868 Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 869 minut.

870

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

PF vinkel φ

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

871

872 Figur 4.9 – Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix].

873 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 874 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 875 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

876

877 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 878 tionen med elforsyningsvirksomheden.

879 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

880 Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur 881 4.10.

882

883 Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive 884 effekt har stabiliseret sig.

885

P/Pn

Punkt 3

Punkt 2

0,5

Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging

Punkt 1

0,9

-0,9

886

887 Figur 4.10 – Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)].

888 Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. 889

Punkter for karakteristikken
Punkt	P/Pn	Effektfaktor
1	0,0	1,0
2	0,5	1,0
3	1	0,9 ind

890 Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken.

891 Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af Uc, og deaktiveringsniveauet er 892 100 % af Uc.

893

894 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 895 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 896 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

897

898 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 899 tionen med elforsyningsvirksomheden.

900 4.4.4. Q-regulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

901 Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11. 902

903

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

904

905 Figur 4.11 – Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt].

906 Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. 907

908 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 909 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 910 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

911

912 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 913 tionen med elforsyningsvirksomheden.

RfG: 17, 2, b)

914 4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

915 Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav 916 om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk 917 magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant 918 spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændings- 919 området for normaldrift.

920

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

921 4.5. Beskyttelse

922 4.5.1. Generelt

923 Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre sta- 924 bilitet i det kollektive elforsyningsnet.

925

926 Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. 927

928 Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige 929 beskyttelsesfunktioner, således at anlægget:

930

931 • Sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet 932

933 • Sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget 934

935 • Sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger 936

937 • Beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget 938

939 • Ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3. 940

941 Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillings- 942 værdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have 943 betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet.

944

945 Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må an- 946 lægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2.

947

948 Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt 949 signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen 950 er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2.

951

952 Det påhviler elforsyningsvirksomheden, på anfordring fra anlægsejer, at oplyse den største 953 og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt an- 954 dre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge an- 955 læggets beskyttelsesfunktioner.

956

957 Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettil- 958 slutningspunktet (POC).

959 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

960 Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efter- 961 følgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes 962 indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer 963 med lokale overspændinger.

964

965 Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyt- 966 telsen; det vil sige, kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms.

967

968 Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. 969

970 Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle 971 værdi end indstillingen.

972

973 Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, 974 for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal.

975

976 Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af Uc 977 og ±0,05 Hz eller bedre.

978

979 Frekvensændringen, beregnes efter nedenstående eller ækvivalent princip. 980

981 Frekvensmålingen anvendt til beregning af frekvensændringen er baseret på en 200 ms 982 måleperiode, hvor middelværdien beregnes.

983

984 Frekvensmålingerne skal foregå løbende så der beregnes en ny værdi for hver 20 ms. 985

986 ROCOF [Hz/s] skal beregnes som forskellen mellem den netop udførte middelværdifre- 987 kvensberegning og den middelværdi frekvensberegning der blev foretaget for 20 ms siden. 988

989 (df/dt = (middelværdi 2 – middelværdi 1)/0,020 [Hz/s]) 990

991 Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give 992 anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det 993 kollektive elforsyningsnet.

994 4.5.3. Krav til netbeskyttelse

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

995 Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 4.6. Medmindre an- 996 det aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Inter- 997 valler og opløsning er vejledende.

998

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling (Interval / Opløsning)

Funktionstid (Interval / Opløs- ning)

Overspænding (trin 2)

U>>

1,0 – 1,3 / 0,01

Standard: 1,15

0,1 – 5 / 0,05

Standard: 0,2

Overspænding (trin 1)

1,0 – 1,2 / 0,01

Standard: 1,10

0,1 – 100 / 0,1

Standard: 60

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløs- ning)
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

999

1000

1001

1002

1003

1004

1005

1006

1007

1008

1009

1010

1011

1012

1013

Tabel 4.6 – Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktions- anlæg

Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstil- linger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7.

Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i det tilfælde, at asynkron sammenkobling ved automatisk genindkobling kan forekomme. Elforsyningsvirksomheden fastsætter ind- stillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ.

Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillings- værdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, ”Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer”, marts 2018.

Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden.

Beskyttelsesfunktion	Symbol [IEC]	Indstilling		Funktionstid
Synkron under- spænding*	-	Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden	V	≤ 50	ms
Overstrøm (trin 2)**	I>>	Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden	A	50	ms
Overstrøm (trin 1)	I>	1,2	In	2	s

*) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generator- og netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden.

**) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfa- brikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse.

1014

1015

RfG: 13, 1, b)

Værdi: TF 3.2.x

1016

1017

1018

1019

1020

1021

1022

1023

1024

1025

1026

Tabel 4.7 – Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg.

4.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift.

I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke til- ladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark.

Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i ta- bellen. Intervaller og opløsning er vejledende.

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling (Interval / Opløsning)

Funktionstid (Interval / Opløsning)

Frekvensændring

df/dt

2 – 3,5 / 0,1

Standard: ±2,5

Hz/s

0,02 – 5 / 0,01

Standard: 0,08

1027

1028

4.5.5. Jording

Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.

Erfaring

1029

1030

Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomhe- den.

1031

1032

1033

4.6. ELKVALITET

Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

1034

1035

4.6.1. Grænseværdier

Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

1036

TS 50549-2

1037

1038

1039

1040

1041

1042

4.6.1.1. DC-indhold

Et produktionsanlæg må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produk- tionsanlæggets nominelle strøm.

Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt.

1043

1044

1045

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollek- tive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyt- telse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kol- lektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau.

4.6.1.2. Spændingsubalance

TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance.

Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spæn- dingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan for- deles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikker- heden for måling af ubalance.

Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet.

Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt.

Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskomponen- ten divideret med positivsekvenskomponenten.

4.6.1.3. Hurtige spændingsændringer

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de grænse- værdier, der er angivet i tabel 4.9.

Spændingsniveau	Grænseværdi
Mellemspænding	d(%) = 4 %

Højspænding

d(%) = 3 %

1053

1054

1055

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1056

1057

1058

1059

1060

1061

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1062

1063

1064

1066	Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) .
1067	Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier
1068	for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er angivet
1069	i tabel 4.12.
1070

1065

1071

1072

Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer.

Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.4. Flicker

Et produktionsanlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10.

	Korttidsflicker (Pst)	Langtidsflicker (Plt)
Grænseværdi	0,3	0,2

Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker.

Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.5. Harmoniske overtoner

Et produktionsanlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets no- minelle strøm, (Ih/In (%)).

	Ulige harmonisk orden h							Lige harmonisk orden h
3	5	7	9	11	13	15	2	4	6	8	10	12
3,4	3,8	2,5	0,5	1,2	0,7	0,35	0,5	0,5	1,0	0,8	0,6	0,5

THDI

PWHDI

4,4

Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) .

1073

1074

1075

1076

1077

1078

1079

1080

1081

1082

1083

Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsæt- telse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elfor- syningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan in- dikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold.

Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at an- lægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance.

4.6.1.6. Interharmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et produktionsanlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overtoner, der er angivet i tabel 4.13.

Frekvens (Hz)
75 Hz	125 Hz	> 175 Hz
0,44	0,66	83 *) 𝑓
*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden

Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In).

Grænseværdier for interharmoniske overtoner er at sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænse- værdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz

TF 3.2.x

Værdi: RA 557

Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz frekvens- grupper mellem 2 kHz og 9 kHz.

Grænseværdi

0,2 %

Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angi- vet som procent af In.

1084

1085

1086

TF 3.2.x

1087

1088

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

1096

TF 3.2.x

1097

1098

1099

1100

1101

Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557.

4.6.2. Ansvarsfordeling

4.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.

4.6.2.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende im- pedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

1102

EN 00000-0-00

IEC/TR 00000-0-0

1103

1104

1105

1106

1107

1108

1109

1110

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

4.6.3. Målemetode

Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).

Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.

Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).

Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.

Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.

1120

1121

1122

1123

1124

1125

1126

1127

1128

1129

1130

1131

1132

4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

RfG: 14, 2

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4.

RfG: 13, 6

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kom- mando.

1133

1134

1135

1136

1137

1138

1139

1140

1141

1142

1143

1144

1145

1146

1147

1148

4.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angivet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

4.7.2. Krav til informationsudveksling for produktions under 1 MW

Et produktionsanlæg under 1 MW skal minimum kunne udveksle følgende information:

Signalbetegnelse	Signal type
Stop signal	Kommando
Holde signal	Kommando

Figur 4.12 – Krav til informationsudveksling, som et produktionsanlæg under 1 MW skal kunne ud- veksle.

RfG: 13,6

Værdi: TF 3.2. x

Fjernstyring af disse signaler vurderes ved nettilslutning af elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1149

1150

1151

1152

4.7.3. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg på 1 MW og derover

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

Et produktionsanlæg på 1 MW og derover skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signal type
Stopsignal	Kommando

Signalbetegnelse	Signal type
Holdesignal – ”Frigivet til start”	Kommando
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering	Status
Generatorafbryder indikering	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret

1153

1154

1155

1156

1157

1158

Tabel 4.15 – Krav til information, som et produktions anlæg på 1 MW eller derover skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1159

RfG: 32, 2

1160

1161

1162

1163

1164

1165

1166

1167

1168

4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

1169

1170

1171

1172

1173

1174

1175

1176

1177

1178

4.8.1. Krav til dokumentation

RfG: 32, 2

• CE-overensstemmelseserklæring

• Beskyttelsesfunktioner

• Enstregsskema

• Elkvalitet

• Tolerance overfor spændingsdyk

• Udfyldt bilag B1.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

• Udfyldt bilag B1.2.

1179

1180

1181

1182

1183

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3.

1184

1185

1186

1187

1188

1189

1190

1191

1192

1193

1194

1195

1196

1197

1198

1199

1200

1201

4.8.2. Prøvninger

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøv- ninger, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

4.8.3. Simuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen- nemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simu- leringer, som skal gennemføres, omfatter:

- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

- Robusthed over for spændingsdyk

- Genoprettelse af aktiv effekt

- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

1202

1203

1204

1205

1206

1207

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

CE-overensstemmelseserklæring

Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkompo- nenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder.

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at for- blive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som el- producerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B1.1 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produkt- certifikat, manual, simulering mv.

1208

1209

1210	5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C
1211	5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER
1212	Samme som for kategori B.
1213	5.1.1. Normaldrift
1214	Samme som for kategori B.
1215	5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser
1216	Samme som for kategori B.
1217	5.1.2.1. Frekvensændring
1218	Samme som for kategori B.
1219	5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens
1220	Samme som for kategori B.
1221	5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser
1222	Samme som for kategori B.
1223	5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger
1224	Samme som for kategori B.
1225	5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk
1226	(a) Synkront produktionsanlæg
1227	Samme som for kategori B.
1228	(b) Elproducerende anlæg
1229	Samme som for kategori B.
1230	Levering af reaktiv tillægsstrøm
1231	Samme som for kategori B.
1232	5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG
1233	Samme som for kategori B.
1234	5.2.1. Synkronisering
1235	Samme som for kategori B.
1236	5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT
1237	Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal
1238	kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.
1239
1240 1241	Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone produk-
1242	tionsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet hvis nødven-
1243	digt.
1244

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: Energinets anmeldte krav.

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: prEN 50549-2

1245

1246

1247

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

1248

1249

5.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

Samme som for kategori B.

1250

RfG: 15, 2, c)

1251

1252

1253

1254

prEN 50549-2

1255

1256

1257

1258

1259

RfG: 15, 2 c)

1260

1261

1262

5.3.2. Frekvensrespons – underfrekvens

Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis an- lægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC).

Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opre- gulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opre- gulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsin- kelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen fRU krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregule- ring er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse/dødtid på 200 ms, således at den samlede forsinkelse/dødtid for produktionsanlægget er 500 ms.

Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRU) og følge en sta- tik, som angivet i figur 5.1.

1263

1264

1265

1266

1267

1268

1269

1270

1271

1272

1273

1274

1275

1276

1277

1278

1279

1280

1281

1282

1283

1284

P/Pn

fRU

(49,x Hz)

47,5

48,0

48,5

49,0

49,5

50,0

Frekvens [Hz]

Figur 5.1 – Statik for frekvensrespons ved underfrekvens.

RfG: 15, 2 c)

Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 12 % med en opløsning på 1 % eller bedre.

RfG: 15, 2, c)

Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- gende:

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Startfrekvens fRU	49,8 Hz	49,5 Hz
Statik (af Pn)	5 %	4 %
Tid til ø-drift detektering	500 ms	500 ms

Tabel 5.1 – Standardindstillinger for frekvensrespons – underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt.

prEN 50549-2

Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtig- hed på < 5 % af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

prEN 50549-2

Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgængelig- heden af den primære energikilde, samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2.

Forbrug som ikke er en del af anlæggets drift skal udkobles ved underfrekvens. I DK-1 skal forbrug udkobles ved 49 Hz, og i DK-2 ved 48,5 Hz.

1285

RfG: 15, 2, d)

1286

1287

1288

RfG: 15, 2, d)

1289

1290

1291

P/Pn

Frekvensrespons

Frekvensregulering

(Underfrekvens)

(Overfrekvens)

47,5

fRU

50,0

fR0

51,5 Frekvens [Hz]

1292

5.3.3. Frekvensregulering

Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere net- frekvensen.

Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens, samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2.

1293

1294

1295

1296

1297

RfG: 15, 2, d)

1298

1299

1300

TF 3.2.x

1301

1302

RfG: 15, 2, d)

1303

1304

1305

1306

1307

1308

1309

1310

1311

Figur 5.2 – Frekvensregulering og frekvensrespons.

Den reelle frekvensregulering ligger mellem fRU og fRO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens.

Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbe- gyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen.

Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mHz eller bedre.

Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstil- les med en negativ hældning i intervallet 2% til 12%, med en opløsning på 1 % eller bedre.

Den aktive effekt ΔP/Pn, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i inter- vallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlægget maksimale effekt.

Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mHz.

1312

1313

1314

1315

1316

1317

1318

1319

1320

1321

1322

1323

1324

Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive ef- fekt. Følsomheden på reguleringen skal indstilles til 10 mHz.

RfG: 15, 2, d)

Værdi: 15-30 min FRI værdi: Energi- net

Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/Pn kontinuert i hele den krævede periode.

Et synkront produktionsanlæg skal kunne aktivere den fulde frekvensregulering inden for parametrene i tabel 5.2 indenfor 30 sekunder.

RfG: 15, 2, d)

Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2.

DK 1 (Vestdanmark)			DK 2 (Østdanmark)
Frekvensreguleringsinterval		49,8 – 50,2 Hz	49,5 – 50,5 Hz
Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/Pn		1,5 - 10%	1,5 - 10 %
Reguleringens følsomhed	\|∆𝒇𝒊\|	±10 mHz	±10 mHz
Dødbånd		0 - 200 mHz	0 - 500 mHz
Statikkens hældning		2 - 12 %	2 - 12 %

1325	Tabel 5.2 – Indstillingsintervaller for frekvensregulering.
1326	5.3.4. Begrænsningsfunktioner
1327	Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv
1328	effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg.
1329	5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1330	Samme som for kategori B
1331	5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1332	Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt.
1333	Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx
1334	genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., skal gradienten ligge inden for maks. og min.
1335	gradienterne ved op- og nedregulering.
1336

RfG: 15, 6, e)

Opregulering	Maks.	20 % af Pn/min., dog maks. 60 MW/min
Opregulering	Min.	1 % af Pn/min.
Nedregulering	Maks.	20 % af Pn/min, dog maks. 60 MW/min

Min.	1 % af Pn/min.

1337

1338

1339

Tabel 5.3 – Maks. og min. gradienter ved op- og nedregulering.

5.3.4.3. Systemværn

Samme som for kategori B.

1340

TF 3.2.x

1341

1342

1343

1344

1345

1346

1347

1348

1349

1350

TF 3.2.x

1351

1352

1353

1354

1355

1356

1357

1358

1359

1360

1361

1362

1363

1364

1365

1366

1367

5.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav

Delta effektbegrænser

Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt Pmuligt.

Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameter- ændring.

Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opregule- ringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor til- gængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind.

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser, er der for vindkraftværker krav til re- duktion af aktiv effekt ved høj vind.

For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindha- stigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning.

Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af Pn. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket.

Den automatisk nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter:

- Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s]

- Vindhastighed – 10% af Pn [m/s]

- Vindhastighed – cutout [m/s]

1368

1369

1370

1371

1372

1373

1374

1375

1376

1377

1378

1379

1380

1381

1382

1383

1384

1385

1386

1387

1388

P/Pn

Vindhastighed [m/s]

Figur 5.3 – Nedregulering ved høj vind.

5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT

RfG: 18, 2, a)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kVAr eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Værdi: Energinet

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revi- sion, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

RfG: 18, 2, a) + 21,

3, a)

Værdi: TF 3.2.x

Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situati- oner, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt.

5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1389

1390

1391

1392

5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

RfG: 18, 2, a)

RfG: 18, 2, b)

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4.

1393

1394

1395

1396

1397

1398

1399

RfG: 18, 2, c)

1400

1401

1402

Figur 5.4 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.4 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller under- kompensering.

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for det synkrone produktionsan- lægs P-Q kapabilitetskurve.

1403

RfG: 21, 3, b)

1404

RfG: 21, 3, a)

1405

1406

1407

1408

5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angi- vet i figur 5.5.

1409

1410

1411

1412

1413

1414

1415

1416

1417

1418

1419

1420

1421

Figur 5.5 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.5 skal det elproducerende anlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

RfG: 21, 3, c)

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproducerende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6.

I det grå område på figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift, grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt.

1422

1423

1424

RfG: 21,3, a)

Værdi: Energinet

1425

1426

1427

PF = 0,95

Arbejdsområde

Tilladt at egenskaber er begrænset af reduceret antal enheder i drift grundet primær energi.

P/Pn

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

Figur 5.6 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

5.4.2. Effektfaktorregulering

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1428

1429

1430

1431

RfG: 21, 3, d)

1432

1433

1434

RfG: 21, 3, d)

1435

1436

1437

5.4.3. Spændingsregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et dødbånd, som vist på figur 5.7.

Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %.

Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af Uref med en trinstørrelse på højst 0,5

% af Uref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen.

1438

1439

1440

1441

1442

1443

1444

1445

U/Uc

1,05

PF = 0,95

PF = -0,95

0,95

- Qn

Figur 5.7 – Statik for spændingsregulering [Q(U)].

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 sekund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder.

Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elfor- syningsvirksomheden.

1446

1447

1448

1449

1450

1451

1452

1453

1454

1455

5.4.4. Q-regulering

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering.

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

RfG: 17, 2, b)

Samme som for kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

5.5. Beskyttelse

5.5.1. Generelt

Samme som for kategori B.

1456

1457

5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

Samme som for kategori B.

1458

1459

5.5.3. Krav til netbeskyttelse

Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg.

1460

1461

1462

5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

RfG: 14, 5, b)

RfG: 15, 3

Værdi: TF 3.2.x

For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirk- somheden og den systemansvarlige virksomhed.

RfG: 15, 3 og

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1463	5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1464	Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 5.4. Medmindre
1465	andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Inter-
1466	valler og opløsning er vejledende.
1467

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløsning)
Overspænding (trin 3)	U>>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,20	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

1468

1469

1470

Tabel 5.4 – Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C.

5.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Samme som for kategori B.

1471

RfG: 15, 6, f)

1472

1473

1474

1475

1476

1477

1478

1479

1480

1481

5.5.5. Jording

Samme som for kategori B.

5.6. ELKVALITET

Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distributi- onsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.2.

Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:

1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500.

2. Vurdering af elkvalitet ved beregning.

3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale løsning på problemet.

1482	5.6.1. Grænseværdier
1483	Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.
1484	5.6.1.1. DC-indhold
1485	Samme som for kategori B.
1486	5.6.1.2. Spændingsubalance
1487	Samme som for kategori B.
1488	5.6.1.3. Hurtige spændingsændringer
1489	Samme som for kategori B.
1490	5.6.1.4. Flicker
1491	Produktionsanlægget skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elfor-
1492	syningsvirksomheden.
Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 1493

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1494

1495

1496

5.6.1.5. Harmoniske overtoner

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

1497
1498	5.6.1.6. Interharmoniske overtoner
1499	Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoniske
1500	overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.
Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 1501

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1502

1503

1504

1505

1506

1507

1508

1509

1510

1511

1512

1513

5.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i fre- kvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.2. Ansvarsfordeling

5.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser

TF 3.2.x

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

1514

1515

1516

1517

1518

1519

1520

1521

1522

1523

1524

1525

1526

1527

1528

TF 3.2.x

1529

1530

1531

1532

1533

1534

1535

1536

1537

1538

1539

1540

1541

1542

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet.

Ved produktionsanlæg som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet vil anlægsejer yderligere skulle:

• Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet

• Verificere at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnettet

• Samt kunne levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8.

Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende ind- virkning på elnettet vil typisk foregå ved at beregningerne foretages på en udleveret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i modellen som skal overholdes.

5.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kort- slutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

I tilfælde hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.

Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil- slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner videre- formidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden, evt. juste- ret efter mellemliggende net.

1543

1544

1545

Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til indvirk- ning på det kollektive elforsyningsnet oplyses frekvensafhængige impedanspolygo- ner i stedet.

For frekvenser til og med 2 kHz:

|𝑍 | = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40]

𝑛𝑒𝑡,ℎ

50)

For frekvenser over 2 kHz:

|𝑍 | = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋

𝑛𝑒𝑡,ℎ

50) , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40

R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet

og tilhørende kortslutningsvinkel ψk.

5.6.3. Målemetode

Samme som for kategori B.

1546

1547

1548

1549

1550

1551

1552

1553

5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf.figur 3.3 og figur 3.4.

1554

1555

1556

1557

1558

1559

1560

5.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angivet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.

1561

1562

5.7.2. Krav til informationsudveksling

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) +

15, 2, d), ii) + 21,

3, d), vii) + 15, 2,

g), nr. i og ii.

Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering i POC	Status

Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn**	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn**	Setpunkter for trin
Gælder kun for vindkraftanlæg *Gælder kun hvis det vurderes at et elproducerende anlæg, skal have systemværn ved tilslutning.

RfG: 15, 6, b), nr i og ii

1563

1564

1565

1566

1567

1568

1569

1570

1571

1572

Tabel 5.5 – Krav til information, som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

5.7.3. Registrering af fejlhændelser

For et produktionsanlæg i kategori C skal logning realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet.

Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som mi- nimum registrerer:

• Spænding for hver fase for anlægget

1573

1574

1575

1576

1577

1578

1579

1580

1581

1582

1583

1584

1585

1586

1587

1588

1589

1590

1591

1592

1593

1594

1595

1596

1597

1598

1599

• Strøm for hver fase for anlægget

• Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Frekvens for anlægget

• Frekvensafvigelser

• Hastighedsafvigelser (Gælder kun synkrone produktionsanlæg)

• Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner

Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen.

Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet.

Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 kHz.

De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget.

Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøjagtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registre- ringer i det kollektive elforsyningsnet.

Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser.

Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer.

1600

1601

1602

1603

1604

1605

1606

1607

1608

5.8. Simuleringsmodel

RfG: 15, 6, c)

For produktionsanlæg over 10 MW, skal anlægsejer levere en simuleringsmodel. Krav til simuleringsmodeller er koordineret med Energinet og der henvises derfor til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requirements for Generators (RfG) – krav til simulerings- model].

For produktionsanlæg under 10 MW, kan netvirksomheden i særlige tilfælde stille krav om at anlægsejer leverer en simuleringsmodel. Hvis netvirksomheden anmoder om en simule- ringsmodel er kravene de samme som for anlæg over 10 MW.

1609

1610

1611

1612

1613

1614

1615

5.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

RfG: 32, 2

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

1616

1617

1618

1619

1620

1621

1622

1623

1624

1625

1626

1627

1628

1629

1630

1631

1632

1633

1634

1635

1636

1637

1638

1639

1640

1641

1642

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettil- slutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutningstil- ladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende:

1. Idriftsættelsestilladelse

2. Midlertidig nettilslutningstilladelse

3. Endelig nettilslutningstilladelse

For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige net- tilslutningstilladelse.

For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.2. Når elforsyningsvirksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettil- slutningstilladelse.

Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.2 inden udløb af den mid- lertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomenheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilla- delse efter udløb af den midlertidige tilladelse.

Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.2, at produktionsan- lægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvordan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse.

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

1643

RfG: 32, 2

1644

5.9.1. Krav til dokumentation

1645	• CE-overensstemmelseserklæring
1646	• Beskyttelsesfunktioner
1647	• Enstregsskema
1648	• Elkvalitet
1649	• Tolerance overfor spændingsdyk
1650	• PQ-diagram
1651	• Signalliste
1652	• Simuleringsmodel

1653

1654

1655

1656

1657

1658

• Plan for overensstemmelsesprøvning

• Verifikationsrapport

• Udfyldt bilag B2.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

• Udfyldt bilag B2.2, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

1659

1660

1661

1662

1663

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3.

1664

1665

1666

1667

1668

1669

1670

1671

1672

1673

1674

1675

1676

1677

1678

1679

1680

1681

1682

1683

1684

1685

1686

1687

1688

1689

1690

1691

1692

1693

1694

1695

1696

1697

5.9.2. Prøvninger

RfG: 32, 2

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

5.9.3. Simuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres omfatter:

- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

- Robusthed over for spændingsdyk

- Genoprettelse af aktiv effekt

- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

- Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

- Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

- Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

1698 - Arbejdsområde for reaktiv effekt

1699

1700

1701

1702

1703

1704

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Idriftsættelsestilladelse

Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produktions- anlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sæt- tes i drift og producere elektricitet ud på nettet.

Midlertidig nettilslutningstilladelse

Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvningen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning.

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

1705

1706

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 5.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B2.1 og B2.2 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv.

1707

1708

6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D

1709

1710

1711

6.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌

Samme som for kategori B og C

1712

1713

6.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B og C.

1714

1715

6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1716

1717

6.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B og C.

1718

1719

6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B og C.

1720

1721

6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1722

1723

6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B og C.

1724

1725

1726

1727

1728

1729

1730

1731

1732

1733

6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

Energinet

Gentagende fejl

Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følge- virkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymme- triske fejl i transmissionssystemet.

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets specificerede øvrige egenskaber.

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qmin.

1734

1735

1736

1737

(b) Elproducerende anlæg

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B og C.

1738

1739

1740

1741

1742

1743

1744

1745

6.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG

RfG: 16,4

Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med el- nettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg i kategori D skal, efter at have modtaget tilladelse til synkronisering, automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være mu- ligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkro- nisering.

1746
1747	Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5
1748	Hz, begge værdier inklusive.
1749
1750	De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem
1751	elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget.
1752	6.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT
1753	Samme som for kategori B og C.
1754	6.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens
1755	Samme som for kategori B og C.
1756	6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens
1757	Samme som for kategori C.
1758	6.3.3. Frekvensregulering
1759	Samme som for kategori C.
1760	6.3.4. Begrænsningsfunktioner
1761	Samme som for kategori C.
1762	6.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1763	Samme som for kategori B og C.
1764	6.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1765	Samme som for kategori C.
1766	6.3.4.3. Systemværn
1767	Samme som kategori B og C.
1768	6.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav
1769	Delta effektbegrænser
1770	Samme som for kategori C.
1771	Reduktion af aktiv effekt ved høj vind
1772	Samme som for kategori C.
1773	6.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT
1774	Samme som for kategori C.
1775	6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt
1776	Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.
1777	6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg
1778	Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand
1779	til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet
1780	i figur 6.1.
1781

RfG: 18, 2, b)

RfG: 15, 6, d)

RfG: 15, 6, e)

Værdi: Energinet

RfG: 16,4

1782	I det skraverede område på figur 6.1 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil
1783	reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som
1784	kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkom-
1785	pensering.

1786

1787

1788

1789

1790

1791

Figur 6.1 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

RfG: 18, 2, c)

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q- kapabilitetskurve.

1792

1793

6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

RfG: 21, 3, b)+c)

Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde.

1794

1795

1796

1797

6.4.2. Effektfaktor regulering

Samme som for kategori C.

1798

1799

6.4.3. Spændingsregulering

Samme som for kategori C.

1800

1801

6.4.4. Q-regulering

Samme som for kategori C.

1802

1803

1804

1805

1806

1807

6.4.5. (a) Synkrongeneratorer – yderligere krav

6.4.5.1. Generator

For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på bag- grund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1808

1809

1810

1811

1812

1813

1814

6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer

For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskin- eller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers anlægsdesignstu- dier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1815

1816

1817

1818

1819

1820

1821

Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirk- somheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive regulerings- egenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerregulerin- gen.

1822

1823

1824

1825

1826

1827

1828

1829

1830

1831

1832

1833

1834

1835

1836

1837

1838

1839

1840

1841

1842

1843

1844

1845

1846

1847

1848

1849

1850

1851

1852

1853

1854

1855

1856

1857

1858

6.4.5.3. Krav til magnetiseringssystem

RfG: 19, 2, b)

De specifikke krav til og indstillinger for magnetiseringssystem og PSS aftales med elfor- syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.

Magnetiseringssystem

Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget, samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet.

Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske stan- dard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machi-nes – Section 3: Dynamic performance".

I tilfælde af netforstyrrelser der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiserings- egenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu.

Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og ind- stilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at overskride generatorens termiske grænser.

Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets beskyt- telsesfunktioner, og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegenskaber uden udkobling af anlægget.

Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (gene- ratoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende, og have en stigetid ("rise- time"), som defineret i DS/EN 00000-00-0, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magne- tiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tillades et tids- respons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af referencespændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referencespændingen.

1859

1860

1861

RfG: 19, 2, b)

1862

1863

1864

1865

1866

1867

1868

1869

1870

1871

1872

1873

1874

1875

1876

1877

1878

1879

1880

1881

1882

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

1892

1893

1894

1895

Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som defi- neret i DS/EN 00000-00-0, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen.

Power system stabilizer (PSS)

PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende.

Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i fre- kvensområdet 0,2 til 0,7 Hz.

Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvens- området 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvigel- ser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres.

Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hurtigere end 1 sekund.

Anlæggets naturlige dæmpning af ”local mode” effektoscillationer må ikke påvirkes nega- tivt af PSS-funktionen.

Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normal drift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, føde- vandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspæn- dingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %.

PSS-udgangssignalet skal begrænses, således at aktivering af PSS-funktionen ikke medfø- rer en ændring af generatorspændingen større end +/- 5 % af generatorens nominelle spæn- ding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulato- ren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner.

PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved udkobling af PSS– funktionen skal der afgives en alarm.

1896

1897

1898

1899

1900

1901

1902

6.5. BESKYTTELSE

6.5.1. Generelle krav

Samme som for kategori B og C.

Der ud over påhviler det anlægsejer, at sikre produktionsanlægget mog mekaniske og elek- triske følgevirkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymmetriske fejl i transmissionssystemet.

1903
1904	Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets
1905	specificerede øvrige egenskaber.
1906	6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger
1907	Samme som for kategori B og C.
1908	6.5.3. Krav til netbeskyttelse
1909	6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg
1910	For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elfor-
1911	syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.
1912	6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1913	Samme som for kategori C.
1914	6.5.4. Krav til detektering af ø-drift
1915	Samme som for kategori B og C.
1916	6.5.5. Jording
1917	Samme som for kategori B og C.
1918	6.6. ELKVALITET
1919	Samme som for kategori C.
1920	6.6.1. Grænseværdier
1921	6.6.1.1. DC-indhold
1922	Samme som for kategori C.
1923	6.6.1.2. Spændingsubalance
1924	Samme som for kategori C.
1925	6.6.1.3. Hurtige spændingsændringer
1926	Samme som for kategori C.
1927	6.6.1.4. Flicker
1928	Samme som for kategori C.
1929	6.6.1.5. Harmoniske overtoner
1930	Samme som for kategori C.
1931	6.6.1.6. Interharmoniske overtoner
1932	Samme som for kategori C.
1933	6.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz
1934	Samme som for kategori C.
1935	6.6.2. Ansvarsfordeling
1936	Samme som for kategori C.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) +

15, 2, d), ii) + 21,

3, d), vii) + 15, 2,

g), nr. i og ii.

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Mulig aktiv effektregulering	Værdi i forhold til Pn
Mulig reaktiv effektregulering	Værdi i forhold til Qn
Afbryderindikering i POC	Status
Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt

1937	6.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser
1938	Samme som for kategori C.
1939	6.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser
1940	Samme som for kategori C.
1941	6.6.3. Målemetode
1942	Samme som for kategori C.
1943	6.7. Udveksling af information
1944	Samme som for kategori C.
1945	6.7.1. Krav til tidsstempling og opdateringstid
1946	Samme som for kategori C.
1947	6.7.2. Krav til informationsudveksling
1948	Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn**	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn**	Setpunkter for trin
Gælder kun for vindkraftanlæg *Gælder kun hvis det vurderes at produktionsanlægget skal have systemværn ved tilslut- ning.

1949

1950

1951

Tabel 6.1 – Krav til information, som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

6.7.3. Registrering af fejlhændelser

Samme som for kategori C.

1952

1953

6.8. SIMULERINGSMODEL

Samme som for kategori C.

1954

1955

1956

1957

1958

6.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

RfG: 35, 3

Samme som for kategori C.

6.9.1. Krav til dokumentation

Samme som for kategori C.

1959

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

6.9.2. Prøvninger

RfG: 35, 3

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen- nemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvnin- ger, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

1973

RfG: 35, 3

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

6.9.3. Simuleringer

- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

- Robusthed over for spændingsdyk

- Genoprettelse af aktiv effekt

- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

- Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

- Frekvensregulering (FSM)

- Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

- Arbejdsområde for reaktiv effekt

- Dæmpning af svingninger (PSS/POD)

1992

1993

1994

1995

1996

1997

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, således at det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1998

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem

Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktions- beskrivelser samt ”as build” indstillingsværdier skal vedlægges som del af den samlede anlægsdokumentation.

Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et P/Q-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik, indeholdende funktionstider og aktiveringsniveauer.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magnetise- ringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier:

1. RMS-simulering af spændingsdyk i henholdt til nedstående funktion, hvor maski- nens før fejl driftspunkt er de-fineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu:

a. Upoc(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2051

2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af refe- rencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbsha- stighed.

Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:

1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetise- ringsbegrænser. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for un- dermagnetiseringsbegrænser.

b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, ligges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt.

3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetise- ringsbegrænseren. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for over- magnetiseringsbegrænseren.

b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, ligges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt.

4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for den tilladeli-ge strømværdi for statorstrømsbegrænser. Testen udføres ved reduceret indstillinger.

5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladeli-ge forhold mellem spænding og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduceret indstil-linger og hvor ma- skinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et ar- bejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduce-ret indstillin- ger og hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed før ændring af omløbshastighed.

2052

2053

2054

2055

2056

2057

2058

2059

2060

6.9.5. Verifikationskrav PSS funktion

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som doku- mentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbeskri- velser samt ”as build” indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede an- lægsdokumentation.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de anvendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem tilfredsstil- lende dynamiske egenskaber.

2061

2062

2063

2064

2065

2066

2067

2068

2069

2070

2071

2072

2073

2074

2075

2076

2077

2078

2079

2080

2081

2082

2083

2084

2085

2086

2087

2088

2089

2090

2091

2092

2093

2094

2095

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med undta- gelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret:

1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af det samlede magnetiseringsanlæg, i form af Bode plots for forstærkning og fase.

2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simule- ringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100

% af anlæggets nominelle effekt.

3. Generatornær kortslutning jf. Figur xx

4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gen- nemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæg- gets nominelle effekt.

5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henhol- dende til nedstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv):

a. Sinusfunktion, p(t) = 𝐴∙𝑆𝑖𝑛(𝜔∙𝑡), 𝐴=0,1 𝑝𝑢, 𝜔=2∙𝜋∙1/60 𝑟𝑎𝑑

b. Rampefunktion, p(t) = { 0 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,25∙𝑡 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 0 𝑠 < 𝑡 ≤ 4 s; 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 4 𝑠

c. Stepfunktion, p(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:

1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”off-grid”, ved nominel omløbshastighed og -terminalspænding.

2. 2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”on-grid”, ved et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0, som muligt.

3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen.

4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Te- sten gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deakti- veret.

5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi.

Idriftsættelsestilladelse

Midlertidig nettilslutningstilladelse

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

2096

2097

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 6.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

2098

2099

2100

BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B

2101

2102

2103

2104

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden.‌

Identifikation

2105

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnr.:
Anlægsejers e-mail:

Beskrivelse af anlægget

Andet*

vant:

Fabrikant/model:

2106

Primær energikilde:

Brændsel

Angivelse af brændsel, hvis rele-

Inverterbaseret

Motor

Kombianlæg

Gasturbine

Dampturbine

Sol

Vind

Elproducerende anlæg

Synkront produktionsanlæg

Type:

Energikonverteringsteknologi:

*Beskriv type:


Spænding i POC (Uc):
Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for an- lægget? Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, on- linemåling, ejergrænser og driftsle- dergrænser? Henvisning til dokument:	Ja Nej

2107

2108

B1.1.2.1. Generator information

Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg.

Fabrikant:

Type/Model:

Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske stan- darder?:

- DS/EN60034-1, "Rotating electri- cal machines – Part 1: Rating and performance", 2004

- DS/EN60034-3, "Rotating electri- cal machines – Part 3: Specific re- quirements for turbine-type syn- chronous machines", 1995

Ja Nej

	Er der vedlagt detaljeret dokumentation	Ja
	for generator?	Nej

	Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
2109	B1.1.2.2. Magnetiseringssystem
2110	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical ma- chines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchro- nous machines – Section 3: Dynamic performance".		Ja Nej
Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssy- stem, som specificeret i afsnit 4.4.5?		Ja Nej
	Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiserings-		Ja
	systemet?		Nej

	Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2111

B1.1.2.3. Maskin- eller anlægstransformer
	Fabrikant:

	Type/Model:

Er der vedlagt detaljeret dokumen- tation for transformer? Hvis Ja, henvisning til dokumenta- tion:		Ja Nej

2112

2113

2114

Normaldrift

2115

Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1. Kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesind- stillingerne?	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20° i POC?	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2116

Tolerance over for frekvensafvigelser

2117

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 4.1.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen spe- cificeret i afsnit 4.1.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2118

Tolerance over for spændingsafvigelser

2119

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 4.1.3.3?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 4.1.3.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
2120
2121	B1.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm
2122	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 4.1.3.3 (b)?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Indkobling og opstart af et produktionsanlæg

2123

Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 4.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej
Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej

2124
2125	Regulering af aktiv effekt

2126	B1.1.7.1. Frekvensrespons - Overfrekvens

Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 4.3.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2127

B1.1.7.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

2128

Er produktionsanlægget udstyret med en absolut-effektbegrænserfunk- tion, som specificeret i afsnit 4.3.2.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Nej

2129

2130

2131

B1.1.7.3. Gradient-effektbegrænser

Er produktionsanlægget udstyret med en gradient-effektbegrænser, som specificeret i afsnit 4.3.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2132

2133

2134

Regulering af reaktiv effekt

B1.1.8.1. Arbejdsområde

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved Pn og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 4.4?

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv ef- fekt, som specificeret i afsnit 4.4?

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

B1.1.8.2. Effektfaktorregulering

2135

Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunk- tion, som specificeret i afsnit 4.4.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2136

2137

2138

B1.1.8.3. Automatisk effektfaktorregulering

Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorregule- ringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.3?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2139

2140

B1.1.8.4. Q-regulering

Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.4?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Elkvalitet

2141

2142

Værdierne er beregnet?

Ja Nej

Værdierne er målt?

Ja Nej

Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2143

B1.1.9.1. Hurtige spændingsændringer

2144

Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændings- ændringer angivet i afsnit 4.6.1.3?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2145

2146

2148
2149	B1.1.9.3. Spændingsubalance
2150	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

2147

2151
2152	B1.1.9.4. Flicker
2153	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

2154

B1.1.9.2. DC-indhold

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Overstiger DC-indholdet ved normal drift 0,5 % af den nominelle strøm?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Er anlægget balanceret 3-faset?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Er flickerbidraget for hele produktionsanlægget under grænseværdien angivet i afsnit 4.6.1.4?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

B1.1.9.5. Harmoniske overtoner

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er alle de harmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.5?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2155

2156

2157

B1.1.9.6. Interharmoniske overtoner

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

2158

2159

Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.6?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Nej

2160
2161	B1.1.9.7. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz
2162	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 kHz er mindre end 0,2 % af In, som krævet i afsnit 4.6.1.7?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2163

Beskyttelse

2164

Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.3? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2165

B1.1.10.1. Ø-drift-detektering

Anvendes synkronunderspændingsrelæ?

Ja Nej

Anvendes overstrømsrelæ?

Ja Nej

2166

Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.4? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2167
2168	B1.1.10.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone
2169	produktionsanlæg
2170	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.


Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Krav til informationsudveksling

2171

Kan anlægget udveksle information, som er krævet i afsnit 4.7? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2172

Underskrift

2173

Dato:
Installatørfirma:
Idriftsættelsesansvarlig:
Underskrift (idriftsættelses- ansvarlig):
Anlægsejer:
Underskrift (anlægsejer):

2174

2175

2176

2177	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)
2178	Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget efter idriftsættelsestids-
2179	punktet og sendes til elforsyningsvirksomheden.

Identifikation

2180

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejer navn og adresse:
Anlægsejer telefonnr.:
Anlægsejer e-mail:
2181
2182	Regulering af aktiv effekt
2183	B1.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens

Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret?

Hvis Ja, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (fRO):

Statik:

Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid):

Ja Nej

2184

Ja Nej

Styres online

2185 B1.2.2.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

Er absolut-effektbegrænserfunktionen aktiveret?

Hvis Ja, med hvilken værdi?

2186

2187

B1.2.2.3. Gradient-effektbegrænser

Ja Nej

Styres online

Er produktionsanlæggets gradient-effektbegrænser aktiveret?

Hvis Ja, med hvilken værdi? % Pn/min

2188

2189

2190

2191

Regulering af reaktiv effekt

B1.2.3.1. Q-regulering

Er Q-reguleringsfunktionen aktiveret?

Hvis Ja, med hvilket setpunkt?

(Værdi forskellig fra 0 kVAr skal aftales med elforsyningsvirk- somheden)

Ja Nej

Styres online

kVAr

B1.2.3.2. Effektfaktorregulering

somheden)

cosφ

Hvis Ja, med hvilket setpunkt?

(Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirk-

Er effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret?

2192

Ja Nej

Styres online

Capacitiv

Induktiv

2193

Punkt 3 – P/Pn

Punkt 2 – Effektfaktor (induktiv)

Punkt 2 – P/Pn

Punkt 1 – Effektfaktor (induktiv)

Punkt 1 – P/Pn

B1.2.3.3. Automatisk effektfaktorregulering

2194

Er automatisk effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret?

(Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden)

Nej

Hvis Ja, med hvilke setpunkter?

cosφ

Punkt 3 – Effektfaktor (induktiv)	cosφ
2195
2196	Beskyttelse
2197	B1.2.4.1. Relæindstillinger
2198	I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet.

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling		Funktionstid
Overspænding (trin 2)	U>>		V		ms
Overspænding (trin 1)	U>		V		s
Underspænding (trin 1)	U<		V		s
Overfrekvens	f>		Hz		ms
Underfrekvens	f<		Hz		ms
Frekvensændring	df/dt		Hz/s		ms

2199

2200

2201

B1.2.4.2. Ø-drifts-dektering

Benyttes der vektorspringsrelæer eller aktiv ø-driftsdetektering?

Ja Nej

2202

2203

2204

2205

2206

2207

2208

B1.2.4.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone anlæg.

I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier for relæindstillingerne på idriftsættelses- tidspunktet.

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling		Funktionstid
Overstrøm	I>		A		ms
Synkron underspænding*			V		ms

Underskrift
Dato:
Installatørfirma:
Idriftsættelsesansvarlig:
Underskrift (idriftsættelses- ansvarlig):

* Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Anlægsejer:
Underskrift (anlægsejer):

2209

2210

2211

Document Metadata

Table of Contents

VERSIONSLOG

Document Metadata