Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere
Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere
KL
Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musiksko- leområdet ( FMM)
Indholdsfortegnelse Side
3
Kapitel 2. Løn og øvrige vilkår
4
Kapitel 3. Ikrafttrædelsesbestemmelser
8
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 8
Protokollat 1 Personlig løn- og pensionsgaranti
10
Protokollat 2 Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af
lokale aftaler om personalegoder
11
Bilag A - Vejledende bilag om Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)
13
Kapitel 1. Personafgrænsning
§ 1. Hvem er omfattet
Stk. 1
Denne aftale er indgået i henhold til § 32 i tjenestemandsregulativet for kommuner in- den for KL’s forhandlingsområde og omfatter musikskoleledere ansat i tjenestemands- stillinger.
Stk. 2
Aftalen gælder for kommunalt ansatte i KL’s forhandlingsområde bortset fra Køben- havns Kommune.
Stk. 3
Bemærkning:
KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn.
Aftalen omfatter ikke tjenestemænd i folkeskolen.
Bemærkning
Ved ledere og mellemledere forstås de hidtidige stillinger som musik- skoleledere og souschefer på tjenestemandsvilkår ved den kommunale musik- skole.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de på- gældende har ledelsesmæssige beføjelser.
Lederstillinger efter denne aftale forudsættes ud over faglige ledelsesopgaver og personaleledelse at indeholde dele af følgende elementer:
Administrativ ledelse, økonomisk ansvar, ansvar for arbejdstilrettelæggelse og ressourcefordeling o. lign.
§ 2. Generelle bestemmelser
Stk. 1
Samtlige generelle bestemmelser i aftaler for tjenestemænd ansat i kommuner gælder.
Stk. 2
Lønnen udbetales månedsvis forud.
Stk. 3
Medmindre andet er anført, er samtlige tillæg pensionsgivende, årlige og i 31/3 2000- niveau. Tjenestemanden får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte supplerende pensionsbidrag.
Kapitel 2. Løn og øvrige vilkår
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4.
2. Funktionsløn, jf. § 5.
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6.
4. Resultatløn, jf. § 7.
Stk. 2
Musikskoleledere er omfattet af:
1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjeneste- mandsansatte bibliotekarer (09.05).
2. Aftale om gennemsnitsløngaranti (09.21).
§ 4. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen aftales lokalt, således at grundlønnen højst kan udgøre løntrin 50.
Grundlønnen dækker de ledelsesfunktioner, der forventes varetaget af en nyudnævnt/ nyansat leder/mellemleder.
Lønseddeltekst: Grundløn
Stk. 2
For ledere og mellemledere fastsættes grundløn og funktionsløn, der knytter sig til stil- lingen, efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og FMM.
Bemærkning:
Lederes og mellemlederes indplacering på grundløn sker på basis af en samlet vurdering af stillingens organisatoriske placering, stillingens om- fang, indhold og ansvarsområde. Ved besættelse af lederstillinger skal lønnen så vidt muligt være aftalt før tiltrædelsen.
Overordnet skal der ved grundlønsfastsættelsen tages hensyn til stillingens samlede ansvar og kompleksitet. I vurderingen indgår stillingens samlede ind- hold og omfang i forhold til ledelsesansvar, økonomisk ansvar og andet ansvar. Endvidere indgår i vurderingen stillingens samlede indhold, kompleksitet og omfang i forhold til kommunens størrelse og stillingens organisatoriske place- ring i forhold til andre lederstillinger i kommunen.
Ved nybesættelse af lederstillinger efter 1. april 2011, er det den hidtidige af- talte løn for stillingen (grundløn og funktionsløn, der knytter sig til stillin- gen), der fortsætter, medmindre stillingens arbejds- og ansvarsområde har ændret sig væsentligt eller andet aftales.
En eventuel lokal uenighed om grundlønnen skal bilægges i overensstemmelse med reglerne om løsning af interessetvister i Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer.
Stk. 3
Forslag til aflønning, udover lønnen i stk. 2, drøftes mellem ansættelsesmyndigheden og musikskolelederen.
Forslag sendes til FMM i form af udkast til aftale.
Hvis FMM ikke inden for en frist af 3 uger (juli måned fraregnet) begærer forhandling, er aftalen endelig. FMM tilbagesender aftalen med underskrift.
Bemærkning:
Musikskolelederen kan under drøftelsen efter stk. 3 vælge at lade sig bistå af FMM. Forhandlinger vedrørende grupper af musikskoleledere/mellemledere føres med FMM.
FMM kan for musikskoleledere/mellemledere anmode om en forhandling af lønforholdene.
Forhandlings- og aftaleretten udøves af FMM.
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundløn og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn base- res på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for gruppens grundløn.
Stk. 2
Musikskoleledere i kommuner, der har oprettet konservatorieforberedende undervis- ning på musikalske grundkurser (MGK), får et pensionsgivende tillæg på 41.000 kr. (31/3 2000-niveau) årligt for de undervisningsår, hvor de varetager ledelsen af MGK.
Stk. 3
Bemærkning
De nævnte tillæg er alene gældende for de musikskoler, der af Statens Kunstråd er udpeget til at forestå Musikalsk Grundkursus (MGK). Det drejer sig for tiden om musikskolerne i Holstebro, Kolding, København, Køge, Odense, Aalborg og Aarhus.
Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Hvis lokalt aftalt funktionsløn ydes som tillæg, gøres dette pensionsgivende efter én af følgende muligheder:
1. Oprykning til et løntrin.
2. Varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspen- sionen således, at tjenestemanden pensioneres fra nærmest liggende løntrin inklusiv tillæg. Indregningen er maksimalt gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundlønstrin 49 (ekskl. tillæg).
3. Der oprettes en supplerende pensionsordning af tillæg (gælder også midlertidige til- læg).
Hvis der ikke allerede er oprettet en supplerende pensionsordning, er tillæg på under 3.800 kr. (31/3 2000-niveau) ikke pensionsgivende, medmindre andet aftales. Når de ikke-pensionsgivende tillæg samlet udgør mindst 3.800 kr. (31/3 2000-niveau), vælges en af ovennævnte muligheder.
Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg o.l., jf. af- tale om konvertering af ulempetillæg (04.86).
Funktionsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte. Funktionsløn er en varig eller en midlertidig løndel.
Bemærkning:
Midlertidige lønforbedringer omfatter:
a) tidsbegrænsede aftaler
b) aftaler, hvor lønforbedringen er knyttet til en betingelse, og hvor det af parterne kan konstateres, om betingelsen fortsat er opfyldt.
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensionsgi- vende. Tidligere aftalte ikke-pensionsgivende tillæg bevarer denne status, medmindre andet aftales.
Til inspiration for fastlæggelse af kriterier for funktionsløn kan det i Bilag 1 til overenskomsten (51.01) nævnte idékatalog anvendes.
§ 6. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangs- punkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Stk. 2
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af den ansattes kvalifikationer. Kva- lifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte.
Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt af- tales.
Hvis lokalt aftalt kvalifikationsløn ydes som tillæg, gøres dette pensionsgivende efter en af følgende muligheder:
1. Oprykning til et løntrin, eller
2. Varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspen- sionen således, at tjenestemanden pensioneres fra nærmest liggende løntrin inklusiv tillæg. Indregningen er maksimalt gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundlønstrin 49 (ekskl. tillæg), eller
3. Der oprettes en supplerende pensionsordning af tillæg (gælder også midlertidige til- læg).
Hvis der ikke allerede er oprettet en supplerende pensionsordning, er tillæg på under 3.800 kr. (31/3 2000-niveau) ikke pensionsgivende, medmindre andet aftales. Når de ikke-pensionsgivende tillæg samlet udgør mindst 3.800 kr. (31/3 2000-niveau), vælges en af ovennævnte muligheder.
Bemærkning:
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensions- givende.
Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende til- læg, bevarer denne status medmindre andet aftales.
Til inspiration for fastlæggelse af kriterier for kvalifikationsløn kan det i Bilag 1 til overenskomsten (51.01) nævnte idekatalog anvendes.
§ 7. Resultatløn
Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af fastsatte mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af ansatte og enkelte an- satte.
Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er ikke-pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Bemærkning:
Det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anvendelse af resultatløn, at den indsats, der honoreres, på forhånd er målsat. Resultatløn kan fx også gives i form af individuel eller en kollektiv bonuslignende ordning.
§ 8. Arbejdstid
Stk. 1
Arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigede ledere er 1924 timer årligt.
§ 9. Supplerende pension
Stk. 1
Pension af pensionsgivende tillæg indbetales til en supplerende pensionsordning. Pen- sionsbidraget udgør 16,17 % [O.18](pr. 1. april 2019: 16,48 %)[O.18].
Stk. 2
Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjeneste- mandspension gælder (23.10).
§ 10. ATP
For musikskoleledere og mellemledere gælder følgende ATP-satser:
Xxxxx timer pr. måned | A-sats | |
Egetbidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned | |
> 117 timer | 94,65 kr. | 189,35 kr. |
> 78 timer og < 117 timer | 63,10 kr. | 126,25 kr. |
> 39 timer og < 78 timer | 31,55 kr. | 63,10 kr. |
§ 11. Opsigelse
Stk. 1
I forbindelse med uansøgt afskedigelse skal høringsskrivelse i henhold til tjeneste- mandsregulativets § 29 sendes til FMM.
Stk. 2
Bemærkning:
Underretning til FMM c/o Dansk Musikpædagogisk Forening, CVR nummer 15241519.
Institutioner/virksomheder, som ikke har adgang til at afsende Offentlig
Digital Post, fremsender underretning til organisationen på følgende mail- adresse: xxxx@xxxx.xx
Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 12 Øvrige bestemmelser
Stk. 1 Generelle ansættelsesvilkår
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag A
Kapitel 3. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Aftalen gælder fra den 1. april 2018, hvor intet andet er anført.
Stk. 2
Aftalen kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med 3 måneders varsel til en
31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021.
Stk. 3
Indtil der indgås en ny aftale, fastsættes lønnen efter den Aftale om lønninger for kommunalt ansatte, der gælder ved opsigelsen af aftalen.
København, den 27. februar 2019
For KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For FMM
Xxx Xxxxx
Protokollat 1 Personlig løn- og pensionsgaranti
§1.
Stk. 1
Ledere ansat pr. 31. marts 2000, der overgik til nye lønformer pr. 1. april 2000, bevare- de som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil havde været reguleret med procentregule- ring, reguleres fortsat.
Stk. 2
Ansatte, som var ansat den 31. marts 2000, bevarede i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 1. april 2000 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn (personlig løngaranti).
Denne personlige løngaranti gælder, så længe de pågældende ansatte er ansat i den samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til ny løndannelse.
Ændres beskæftigelsesgraden, reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
Stk. 3
Ved overgang til nye lønformer pr. 1. april 2000 ophørte som udgangspunkt alle hidti- dige lokale lønaftaler. Der forudsattes snarest muligt lokal(e) aftale(r), der skulle sikre, at de ansatte kunne indplaceres i det nye lønsystem ved overgangen pr. 1. april 2000. Så- fremt der ikke ved overgangen til nye lønformer pr. 1. april 2000 var indgået lokal(e) af- tale(r) til afløsning for de nævnte hidtidige lokale aftaler, videreførtes disse med de for- nødne tilpasninger.
København, den 27. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For FMM
Xxx Xxxxx
Protokollat 2 Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale afta- ler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at kommunen og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.
Lønafledte ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brutto- lønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem kommunen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig kommunal praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbej- deren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkning:
Efter beslutning i Kommunernes Lønningsnævn kan den enkelte kommune indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende ret- ningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalerne må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Kommunen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:
a) Multimedier
Ordninger, der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger, der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet.
(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af kommunale overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at almindeli- ge regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger, der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdel- se af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.
(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færge-abonnement).
d) Øvrige
Ordninger, der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.
(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant).
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter proto- kollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne afta- ler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Kommunernes Lønningsnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. KL har tilkendegivet, at or- ganisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet jfr. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 27. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For FMM
Xxx Xxxxx
Bilag A - Vejledende bilag om Aftaler i Protokollat om generelle ansættel- sesvilkår (04.00)
Nedenstående numre i parentes henviser til KL’s overenskomstnr.
Nr. | Aftale og nr. | Omfatter månedslønnede? |
1 | Ansættelsesbreve (04.11) | Ja |
2 | Lønninger (04.30) | Ja |
3 | Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (04.32) | Nej |
4 | Beskæftigelsesanciennitet (04.40) | Nej |
5 | Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51) | Ja |
6 | Lønberegning/lønfradrag (04.38) | Ja |
7 | Åremålsansættelse (04.50) | Ja |
8 | Supplerende pension (23.10) | Ja |
9 | Opsamlingsordningen (26.01) | Nej |
10 | Gruppeliv (23.11) | Nej |
11 | Tilrettelæggelse af arbejdstid (04.81) | Ja |
12 | Decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) | Ja |
13 | Deltidsarbejde (04.83) | Ja |
14 | Deltidsansattes adgang til højere tjenestetid (04.85) | Ja |
15 | Tidsbegrænset ansættelse (04.84) | Ja |
16 | Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tje- nestetid (21.52) | Ja |
17 | Konvertering af ulempetillæg (04.86) | Ja |
18 | Tele- og hjemmearbejde (04.87) | Ja |
19 | Ferie (05.12) | Ja |
20 | 6.ferieuge m.m. (05.11)1 | Ja |
21 | Barsel mv. (05.13) og barselsudligning (05.14) | Ja |
22 | Tjenestefrihed uden løn (05.15) | Ja |
23 | Seniorpolitik (05.21) | Ja |
24 | Integrations- og oplæringsstillinger (05.25) | Nej |
25 | Befordringsgodtgørelse og rejseforsikring (05.71) | Ja |
26 | Kompetenceudvikling (05.31) | Ja |
27 | Socialt kapitel (05.41) | Ja |
28 | Virksomhedsoverenskomster (05.51) | Ja |
29 | Retstvistaftalen (05.61) | Ja |
30 | Aftale om kontrolforanstaltninger (05.65) | Ja |
31 | SU og tillidsrepræsentanter (05.80) | Ja |
32 | MED og tillidsrepræsentanter (05.86) | Ja |
33 | Aftale om trivsel og sundhed (05.35) | Ja |
34 | Statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (04.39) | Ja |
1 Aftalen træder først i kraft den 1. september 2020