Baggrund
Forsvarsministeriet Finansministeriet |
11. oktober 2013 |
Baggrund
Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Ven- stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at ”(p)arterne er enige om, at der i løbet af forligsperioden gennemføres et udvalgsarbejde med hen- blik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsbered- skab. Resultat af dette arbejde vil skulle indgå i fastlæggelsen af redningsberedskabets økonomi efter 2014.”
Endvidere fremgår det, at ”aftaleparterne er enige om, at der med den toårige aftale sigtes mod at forberede en langtidsholdbar økonomisk ramme for redningsberedskabet, der kan give et solidt grundlag for et endnu bedre og mere effektivt redningsberedskab efter 2014.”
Af aftalen fremgår det desuden, at ”en evt. ny struktur for redningsberedskabet skal frem- tidssikre redningsberedskabet i forhold til håndtering af såvel dagligdagens hændelser som sjæl- dent forekommende ulykker eller katastrofer” og ”aftaleparterne er enige om, at Redningsbered- skabet fortsat skal kunne håndtere konsekvenserne af både menneskeskabte og naturskabte ka- tastrofer… Endvidere skal redningsberedskabet fortsat kunne yde international bistand...”
Endeligt fremgår det, at ”(m)ålet er, at evt. implementering af en strukturændring kan påbe- gyndes primo 2015. Udvalget foretager en løbende orientering og inddragelse af en politisk følge- gruppe sammensat af repræsentanter fra forligspartierne.”
Om værnepligt fremgår: ”Endvidere er en forlængelse af værnepligten ikke begrænsende i forhold til en eventuel senere reform af redningsberedskabet, herunder for eventuelle ændringer i værnepligten i forbindelse med en sådan reform, samt den fremtidige anvendelighed af den budget- analyse af redningsberedskabet, der er gennemført i 2012.”
Forud for indgåelsen af aftalen blev der i 2012 for et udvalg med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL og Finansministeriet med bistand fra Deloitte gennemført en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, her- under en strukturanalyse. Det fremgår bl.a. af strukturanalysen, at der med en re- form af den nuværende niveaudelte struktur i beredskabet er mulighed for at tilve- jebringe omfattende effektiviseringer, der ikke vil kunne realiseres inden for den eksisterende struktur. Det fremgår således af Deloittes analyse, at en strukturæn- dring ved fuld indfasning vil kunne indebære et årligt nettoprovenu på 350-445 mio. kr. (2013-priser) inklusiv effektiviseringer, der vil kunne implementeres uaf- hængigt af strukturen.
Det var udvalgets vurdering, at Deloittes analyse ikke på daværende tidspunkt kunne danne udgangspunkt for en beslutning om en ny struktur i beredskabet. Udvalget vurderede samtidigt, at de beredskabsfaglige og økonomiske konsekven- ser af en eventuel strukturændring skal analyseres nærmere.
På baggrund af ovenstående har regeringen nedsat Redningsberedskabets Strukturud- valg.
Udvalgets opgave
Udvalget får til opgave med udgangspunkt i Deloittes budgetanalyse at udarbejde et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, der kan påbegyndes implementeret primo 2015.
Oplægget skal bl.a. indeholde:
1. En konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan base- res på evt. tilpasninger og justeringer af én af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes budgetanalyse. Udvalget kan ligeledes overveje at inddrage alternative fagligt og økonomisk forsvar- lige modeller, jf. nedenstående kriterier. Modellen skal bl.a. angive den geogra- fiske afgrænsning af enhedernes ansvarsområde, fremtidige opgavesplit mellem myndigheder, konkret overblik over den fremtidige organisering, fordeling af opgaver, styrings- og ledelsesstruktur, personelsammensætning, herunder brug af værnepligtige mv.
2. Et konsolideret beslutningsgrundlag for en evt. strukturreform. Dette in- debærer evt. opdatering af Deloittes analyse ift. den konkrete model, her- under vedrørende konsekvenserne for bl.a. beredskabets opgaveløsning, robusthed, arbejdstilrettelæggelse, indsættelsespraksis, leverance- og leve- randørmodeller samt økonomi.
3. Konkrete implementeringsplaner, herunder overblik over indfasning af en evt. ny struktur, proces for evt. overflytning af medarbejdere og materiel, omkostninger forbundet med de enkelte implementeringsaktiviteter mv.
Det forudsættes, at Beredskabsstyrelsen fortsat varetager funktionen som den overordnede regulerende myndighed, der ligeledes varetager ekspertberedskabet og det internationale beredskab, samt at der også fremadrettet er den fornødne nærhed i det danske redningsberedskab.
Den konkrete model vurderes i forhold til en række kriterier, der er centrale i for- hold til at etablere et effektivt og robust beredskab:
Forsvarlig indsættelseskapacitet og responstid
Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, respons- tid og robusthed. Det betyder, at de beredskabsopgaver, som løses i dag, også skal kunne løses i fremtiden, herunder at en evt. strukturændring ikke må lede til, at re- sponstiden samlet set forringes. Strukturen skal således dimensioneres, så bered- skabet fortsat kan håndtere det kendte hændelsesmønster og samtidigt være i stand til at håndtere store, langvarige, flere samtidige eller ekstreme hændelser.
Entydigt forankret myndighedsansvar
Redningsberedskabet er i krisesituationer afgørende for opretholdelsen eller gen- etableringen af samfundskritiske institutioner og infrastrukturer såvel som beskyt- telsen af borgerne. Det vil derfor også fremadrettet være nødvendigt, at der er et entydigt myndighedsansvar for redningsberedskabets forebyggende og planlæg- ningsmæssige opgaver, ligesom en effektiv operativ indsættelse forudsætter enty- dige kommandostrukturer samt mulighed for på tværs af landet at indsætte de nødvendige operative kapaciteter, herunder mandskab og materiel.
Styrket operativ samordning og koordination
Redningsberedskabet skal fortsat bidrage til at sikre, at det operative samarbejde med andre beredskabsmyndigheder – politi, forsvar, sundhed, etc. – i forbindelse med operative indsatser ikke forringes.
Økonomisk effektiviseringspotentiale
En reform af redningsberedskabet skal medføre et økonomisk effektiviseringspo- tentiale, men først og fremmest bidrage til et mere effektivt redningsberedskab sammenlignet med den eksisterende beredskabsstruktur.
Derfor bør fokus for arbejdet ikke være på at effektivisere for at opnå et bestemt provenu i det samlede redningsberedskab. I den forbindelse bemærkes, at den gennemførte budgetanalyse fra Deloitte bør fungere som en retningslinje for ar- bejdet med at analysere det danske beredskab.
Det bemærkes dog, at på baggrund af bl.a. Deloittes analyse, at det er forventnin- gen, at der gennem en eventuel strukturreform kan frigøres et tre-cifret millionbe- løb inkl. de effektiviseringer fra budgetanalysen gennemført i aftalen om red- ningsberedskabet i 2013-2014, uden at det får konsekvenser for robustheden af det danske redningsberedskab.
Et sådan provenu vil skulle udmøntes af de partier, der står bag en kommende af- tale om beredskabet.
Kompetencer og personel
En ny beredskabsstruktur skal bidrage til at sikre, at der fremover fastholdes og udvikles de nødvendige kompetencer for, at redningsberedskabet på manuelt og lederniveau kan løse sine drifts- og udviklingsopgaver lokalt, nationalt og interna- tionalt. Hertil kommer, at udvalget tillige skal inddrage hensynet til, at beredskabet fortsat skal kunne rekruttere frivillige, deltids- og fuldtidsbrandmænd samt bered- skabsofficerer, herunder i lyset af værnepligten.
Realiserbarhed
En evt. reform af redningsberedskabet skal kunne implementeres i praksis og in- den for en kort årrække. Samtidigt skal gevinsterne (nettopotentialet) være varige og kunne realiseres allerede efter få år.
International indsættelse
Beredskabet skal i samme udstrækning som nu kunne indsættes i internationale operationer – eventuelt i samtænkte operationer med forsvar, politi eller andre myndigheder. En reform af beredskabet skal derfor medvirke til at styrke den operative internationale indsættelse.
Forebyggelse
Redningsberedskabets brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal have et fortsat stærkt fokus. En ny beredskabsstruktur, der også skal understøtte løbende evaluering, læring og vidensdeling, udformes under hensyntagen hertil.
Organisering
Udvalget organiseres med en ekstern formand og repræsentanter fra Forsvarsmi- nisteriet, Beredskabsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeri- et, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. Herudover invi- teres repræsentanter fra KL. Endvidere indgår en repræsentant fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, en HOD repræsentant fra det statslige rednings- beredskab samt én ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsver- denen.
Udvalget skal i forbindelse med konkrete beredskabsfaglige spørgsmål, analyser mv. ad hoc gøre brug af faglige eksperter, herunder fx beredskabscenterchefer fra det statslige redningsberedskab, eksperter fra Beredskabsforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværn, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, politiet, Sund- hedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, mv.
Der etableres en referencegruppe orienteret mod vidensdeling og debat med del- tagelse af repræsentanter for myndigheder, faglige organisationer, foreninger og virksomheder mv. Der gennemføres minimum tre møder i referencegruppen.
Der stilles et sekretariat til rådighed for formanden for udvalget med en sekretari- atsleder og 2-3 personer. Forsvarsministeriets departement stiller en sekretariats- leder og Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og evt. KL stiller øvrige personer til rådighed for sekretariatet.
Udvalget foretager en løbende orientering og inddragelse af en politisk følgegrup- pe sammensat af repræsentanter fra forligspartierne. Der gennemføres minimum tre møder.
Tidsplan
Udvalgets oplæg til en strukturreform af redningsberedskabet skal foreligge i for- året 2014.
Økonomi
Udgifterne til sekretariatet afholdes af basisorganisationen, mens udgifterne til evt. konsulentbistand, vederlag til formand mv. finansieres ligeligt af Forsvarsministe- riet og Finansministeriet.
Bilag 1: Udvalgets medlemmer
Formand
Repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Beredskabsstyrelsen og KL
Repræsentant fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Repræsentant fra Justitsministeriet
Repræsentant fra Ministeriet for Xxxxxxx og Forebyggelse
En repræsentant fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer En HOD repræsentant fra det statslige redningsberedskab
Én ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen
Bilag 2: Faglige eksperter
En chef for et statsligt beredskabscenter
En ekspert fra det kommunale redningsberedskab med erfaring fra operativ ledel- se
En ekspert fra politiet med erfaring fra operativ ledelse En repræsentant fra Beredskabsforbundet
En repræsentant fra Sønderjysk Frivillige Brandværn
En repræsentant fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk En ekspert fra Fødevarestyrelsen
En ekspert fra Sundhedsstyrelsen En repræsentant fra Falck
En repræsentant fra Danske Regioner