Nyhedsbrev nr. 6 fra DAMRC
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev nr. 6 fra DAMRC
Dette DAMRC nyhedsbrev må videresendes til alle interesserede, men kun gengives efter aftale med formand Xxx Xxxx Xxxxxxxxx xxx@xxxxx.xxx eller projektleder Xxxxx Xxxxx Xxxxxx xxx@xxxxx.xxx
I dette DAMRC nyhedsbrev kan du blandt andet læse om tre nye medlemmer som styrker DAMRC, bemærkelsesværdige resultater i centerets første industriprojekt samt om et par inte- ressante arrangementer i den kommende periode.
DAMRC styrkes på den teoretiske front
Efter en længerevarende dialog mellem DAMRCs bestyrelsesformand og rektor Xxx Xxxxxxx på Ingeniørhøjskolen (IHA) i Århus, er vi i DAMRC nu stolte over at kunne fortælle, at IHA har be- sluttet at tegne et DAMRC medlemskab.
Det nye medlemskab har stor betydning for DAMRC, da det samtidig betyder et meget tæt samarbejde med og medlemskab til Aarhus School of Engineering (ASE). ASE er et samarbejde mellem Århus Universitet (der jo er medlem i DAMRC via AU-HIH) og IHA. Vi ser således ind- meldelsen fra IHA og ASE som en stærk videreførelse af DAMRCs samarbejde og forankring i de universitære miljøer og dermed vægt på den fremtidige ingeniøruddannelser.
Desuden betyder IHAs og ASEs medlemskab, at DAMRC nu har direkte adgang til yderligere materiale og proceseksperter til kommende projekter samt, at der nu bliver skabt et direkte link til maskiningeniøruddannelsen i Århus.
Det første projekt har givet store optimeringer
I slutningen af uge 41 2010 blev fase 4 i DAMRCs første projekt gennemført. Fasen havde til formål at gennemgå arbejdet indtil nu, med henblik på læring på tværs af de deltagende virk- somheder.
Under præsentationen af resultaterne fra de deltagende virksomheder blev det meget tyde- ligt, at vibrationsanalyse viser betydeligt større potentiale i aluminium end i stål og støbejern. På trods heraf, blev der hos et par af virksomhederne fundet optimeringer af fræseprocesser i stål og støbejern på omkring 10-20%.
Optimeringerne i stål og støbejern er absolut meget interessante og det afdækker et stort po- tentiale for øget konkurrenceevne for de deltagende virksomheder.
Grundet materialets egenskaber kan der typisk findes endnu støre optimeringer i aluminiums- bearbejdningen. Hos Danish Aerotech blev der således i en række tilfælde fundet optimeringer af fræseprocesser på omkring 50%. Det lykkes således at nedbringe procestiden på en enkelt deloperation fra 267 minutter til 138 minutter, svarende til en reduktion på ca. 48%.
”Industri i Verdensklasse” giver anledning til eftertanke i industrien
Den 6. oktober afholdt Region Midtjylland konferencen ”Industri i Verdensklasse”. Fokus på konferencen var dansk industris udfordringer og muligheder.
På workshoppen ”Målrettet forskning i avanceret fremstillingsteknologi” blev det slået fast, at dansk industris mulighed bl.a. ligger i forskning og udvikling. Med avanceret teknologi og nye materialer vil danske industrivirksomheder være rustet til konkurrence både på nuværende og nye markeder. Det gælder dog, at mange danske virksomheder i et internationalt perspektiv er relativt små organisationer - ofte underleverandører. Repræsentanter fra disse ”små” virk- somheder gav på konferencen udtryk for, at virksomhederne ikke umiddelbart har ressourcer- ne til at håndtere et samarbejde med store internationale teknologiledende virksomheder. Det samme gør sig i stort omfang gældende med hensyn til F&U samarbejder med Universiteter.
Af de 5 workshops som afholdtes om eftermiddagen, ledte DAMRC´s formand Xxx Xxxxxxxxx, workshoppen: ” Målrettet forskning i avanceret fremstillingsteknologi” her blev behovet for et center som DAMRC, med fokus på industriens behov og med evnen til at bringen industri og forskningsverden sammen, endnu engang understreget.
Centres of Excellence med på de nye vibrationer
Centres of Excellence vest (CoE – et samearbejde mellem Herningsholm Erhvervsskole og Mer- cantec i Viborg) er pr. 1. september 2010 optaget som nyt medlem af DAMRC. CoE er specielt udnævnte erhvervsskoler, hvor dygtige elever fra hele landet på udvalgte erhvervsuddannelser kan modtage særlig undervisning på højeste niveau og på industrirelevant udstyr. Xxxxxxxx- xxxx Erhvervsskole er udvalgt til at være CoE på metalbearbejdningsområdet. CoEs Medlem- skab bidrager derfor væsentligt til, at DAMRC kan opfylde sin målsætning om at ”bringe viden ud i produktionen”.
Den 14. oktober 2010 afholdt Centres of Excellence i samarbejde med DAMRC et aftenarran- gement, med Unimerco A/S som vært, omkring vibrationsanalyse. Arrangementet var et øjen- åbnerseminar målrettet en række universitetspersoner, industrifolk samt undervisere på Her- ningsholm Erhvervsskole.
Deltagerne kunne i forbindelse med arrangementet med egne øjne se, hvordan der ved ”lom- mefræsning” i aluminium blev opnået en optimering af bearbejdningshastigheden på over 50% samtidigt med, at der blev opnået en bedre kvalitet på det bearbejdede emne.
Matchpoint 2010
Når Ringkøbing Fjord Erhvervsråd den 25. november afholder arrangementet Matchpoint 2010 er det med deltagelse af DAMRC.
DAMRC vil denne dag være til rådighed for virksomhederne i Ringkøbing-Skjern området. Virk- somhederne kan genne en uforpligtende konsultation få et indblik i, hvorvidt et samarbejde med DAMRC kan være det næste skridt i virksomhedens udvikling. Endvidere vil det være mu- ligt at få en fortrolig snak om, hvorvidt DAMRC kan være med til at løse en konkret teknisk- eller optimeringsrelateret problemstilling i den enkelte virksomhed.
Såfremt du ønsker at vide mere om Matchpoint 2010, så kontakt Udviklingskonsulent Xx Xxxx- stensen i Ringkøbing Fjord Erhvervsråd xxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Aluminium i fokus i december 2010
I samarbejde med Teknologisk Institut, CenSec og AluCluster afholder DAMRC den 7. december 2010 et miniseminar omkring aluminium i fly- forsvars- og rumindustrien.
Programmet er i skrivende stund under udarbejdelse, men indholdet vil komme til at fokusere på aluminium som materiale, herunder i særdeleshed de nyeste legeringer og nyeste materia- letrends. Derudover vil der være indlæg omkring specielle overfladebehandlinger, procesopti- mering vha. vibrationsanalyse samt et indlæg om forholdene og mulighederne i de nævnte markeder.
Indbydelse og endeligt program ventes at blive udsendt medio november, men book allerede nu datoen i kalenderen
Tilmelding og afmelding af nyhedsbrev
Hvis du modtager dette nyhedsbrev fra en kollega og selv ønsker at tilmelde dig fremtidige opdateringer fra DAMRC, skal du blot sende en mail til xxx@xxxxx.xxx med teksten ”tilmel- ding til DAMRC nyhedsbrev”. Såfremt du modtager nyhedsbrevet fra os ved en fejl, kan du
ligeledes framelde dig på samme mail med teksten ”Afmelding af DAMRC nyhedsbrev”.
Med venlig hilsen
Xxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Formand Projektleder DAMRC