Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier
Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier
ØKONOMISKE FORHOLD UNDER ANBRINGELSEN
HONORERING
Honorering under et plejeforhold udgøres af følgende to hovedelementer:
Plejevederlag Omkostningsbeløb, se side x
Plejevederlag
Plejelønnen fastsættes i hvert enkelt tilfælde af barnets socialrådgiver ud fra det konkrete barn og de belastningsindikatorer, barnet har jf. bilag 1.
Lønnen udmåles i vederlag. Vederlagets størrelse reguleres årligt jf. taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening.
Fastsættelsen af antal vederlag tager udgangspunkt i en samlet vurdering, der inddrager følgende:
- Barnets vanskeligheder og behov for støtte
- Krav til samarbejdet med barnets forældre
- Plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen
- Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne med plejebarnet
- Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger.
Haderslev Kommune følger Kommunernes Landsforenings vejledning til vederlagsudmåling.
En kommunal plejefamilie1) aflønnes som udgangspunkt med 9 vederlag på grund af særlige opgaver ved plejeforholdet.
Vederlagets antal skal være afklaret, inden barnet anbringes i pleje/aflastning, og kan forhandles såvel op som ned, hvis opgaven ændrer karakter. Den part, der fordrer ændring af vederlaget, udarbejder skriftlig begrundelse.
Under eventuelt efterskoleophold, hvor barnet fortsat er anbragt i plejefamilien, ydes der ½ omkostningsbeløb, og der vil ske nedsættelse af vederlag efter en konkret vurdering af opgavens omfang, fx hvor tæt et samarbejde der skal være med efterskolen og forældre, hvor meget støtte den unge har behov for, både i ferier og weekender samt på efterskolen ved tlf. kontakt m.v.
Udgangspunktet er max. 2 x vederlag under barnets efterskoleophold.
I forbindelse med etablering af evt. efterværn i plejefamilien (når den anbragte fylder 18 år) nedsættes vederlagene som udgangspunkt med 2 vederlag.
1 En kommunal plejefamilie – her er tale om en plejefamilie, som har en uddannelse, der giver kompetencer til at påtage professionelle plejeopgaver
OMKOSTNINGSDEL:
Plejefamilier får udbetalt et skattefrit beløb til dækning af kost og logi, samt almindelige daglige omkostninger forbundet med forsørgelsen af plejebarnet. Beløbet er fastsat af Socialministeriet og takstreguleret.
Plejefamilier afholder udgiften til kost (jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening) for samtlige de døgn plejebarnet er på besøg hos forældrene, når der er tale om 3 overnatninger eller mere.
Almindelige daglige omkostninger kan være:
- Kost (incl. skolemælk)
- logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme)
- løbende udskiftning af værelsesinventar
- Udgifter til vask, personlig pleje, herunder salver, luseshampo hygiejnebind, bleer
- frisør,
- fritidsaktiviteter i normalt omfang. Hvis barnet skal gå til 2 eller flere fritidsaktiviteter, kan udgiften til 2. fritidsaktivitet dækkes af kommunen, såfremt det fremgår af handleplanen,
- enkeltaktiviteter og udflugter,
- eventuelle gaver til forældre, søskende, kammerater,
- skolefotos
- transport, herunder almindelig daglig kørsel, fx indkøb til plejebarnet, kørsel til og fra skole, daginstitution, skolemøder, læge, fritidsaktiviteter, tandlæge og lignende,
- internetforbindelse, telefoni2 og TV
- Medicin/alm. lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser. Cykel/scooter
- Knallertkørekort/traktorkørekort
- reparationer af cykel inkl. punktering, cykellygter inkl. batterier mv.
- div. skoleremedier (taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.)
- bus-togkort til barnet/den unge til skole og fritidsaktiviteter
m.v. 3)
- udgifter til babysitter/barnepige/pasning ved forældremøder i plejebarnets daginstitution, skole, biograf/teaterbesøg o.l.
- opsparing til ferie, fester mv.
- pas
Listen er ikke udtømmende
2 Har plejebarnet en mobiltelefon afholdes udgiften af enten af barnet selv (lommepenge) eller de biologiske forældre – dog ikke hvis plejefamilien tager initiativ til anskaffelsen.
3 Alle børn i folkeskolealderen bosiddende i Haderslev Kommune får gratis buskort til skole- og fritidsaktiviteter
SÆRLIGT FOR AFLASTNINGSFAMILIER:
Omkostningsbeløbet skal dække følgende udgifter:
- Kost og logi inkl. slid på boligen
- Almindelige fornødenheder ift. personlig pleje
- Transport (se endvidere under: Kørselsgodtgørelse)
- Aktiviteter, hvis ikke andet er anført i handleplanen.
ANDRE UDGIFTER VED DØGNANBRINGELSER:
• Lommepenge og beklædning udbetales som et månedligt beløb til barnets/den unges nem-konto. Beløbet er takstreguleret jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening.
• Tilskud til plejefamiliens gaver til barnet: der ydes tilskud efter vejledende satser i jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening. Beløbet udbetales automatisk til den plejeforælder, der står på kontrakten.
• Daginstitution: Udgiften til daginstitution afholdes af kommunen efter aftale.
• Skole: Såfremt det er aftalt i handleplanen, at der er særlige udgifter til skolegang f.eks. til en privat skole eller efterskole, afholdes disse af kommunen.
SÆRLIGT FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER:
Netværksplejefamilien holdes udgiftsneutral i forbindelse med merudgifter ved etablering og løbende udgifter vedrørende barnet. Ved merudgifter forstås udgifter, som ligger ud over de udgifter, der skal dækkes af omkostningsdelen. Det kan eksempelvis være plejebarnets ferie med eller uden plejeforældrene.
Der kan søges om tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i lovpligtige kurser ifb. med plejeforholdet.
TILSKUD TIL MERUDGIFTER I DØGNPLEJE:
I forhold til følgende tilskud, indsendes særskilt ansøgning til socialrådgiveren på ansøgningsblanket (se bilag 2) forud for afholdelsen af udgiften. Der kan ikke udbetales større beløb end det ansøgte:
• Ferie: Tilskud til rimelige merudgifter for plejebarnet i forbindelse med afholdelse af ferie sammen med plejefamilien. Ansøgning skal være indsendt før ferien holdes.
Der bør tages stilling til plejefamiliens normale udgiftsniveau til ferier i forbindelse med kontraktens indgåelse. Plejebarnet skal som udgangspunkt ligestilles med plejefamiliens egne børn. Der kan maximalt ydes tilskud til ferie på 4.000 kr. årligt.
Inden udbetaling indsendes dokumentation for merudgiften for barnet/den unge.
• Hjælpemidler: Udgifter, der knytter sig til barnet på grund af et handicap eller et særligt behandlingsbehov, eksempelvis vådliggerudstyr, tekniske hjælpemidler, fysioterapi og anden nødvendig behandling.
• Specialtandlæge til unge i efterværn.
• Dyre fritidsaktiviteter, som er pædagogisk eller lægeligt begrundede.
• Indskrivningsgebyr: Ved døgnpleje skal plejefamilien stille et møbleret værelse til rådighed.
Der kan jf. Kommunernes Landsforenings vejledning udbetales et indskrivningsgebyr til dækning af fx beklædning, sengelinned og andre fornødenheder.
Der udarbejdes ved indskrivningen et prisoverslag for de enkelte ting.
Etablering skal være afregnet senest 3 måneder efter indflytning.
Udstyr i form af autostol, barnevogn, babyseng o.l. kan evt. ydes som udlån fra Familieplejen. Ved anbringelse af spædbørn, kan det af KL fastsatte indskrivningsbeløb overskrides, idet spædbørn som regel har behov for mere udstyr end de lidt større børn.
• Til skole-lejrskole og studieture kan der ydes tilskud for den del af prisen, som ligger ud over 1.000 kr.
• PC: Der kan ydes tilskud på max kr. 3000 til en PC til plejebarnet. I vurderingen indgår barnets/den unges modenhed, og der skal foreligge undervisningsmæssig begrundelse for ansøgning. Tilskud til PC kan max søges hvert 3. år.
Vedligeholdelsen afholdes af barnets lommepenge eller omkostningsdelen. Pc’en knytter sig til det konkrete barn og ved fraflytning fra plejefamilien vil Pc’en følge barnet.
• Konfirmation/nonfirmation: I tilfælde hvor en plejefamilie skal afholde barnets konfirmation/nonfirmation, kan der ydes tilskud til dette. Det vil typisk være en fest for både nærmeste familie og
plejefamilie. Til dette vil der max. kunne ydes kr. 300,00 pr. kuvert til max. 30 personer. Beløbet må ikke anvendes til alkohol.
Beklædning til plejebarnet ydes efter gældende takst jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening.
• Barnedåb: Der kan ydes tilskud til afholdelse af barnedåb for anbragte børn, xxx xx. 2.500,00 og dækker udgiften til afholdelse af barnedåb, kuvertpris og andet for den nærmeste familie og plejefamilie. Der ydes 250 kr. som tilskud til gave.
• Medicin: Der ydes betaling for udgifter til lægeordineret medicin ved kronisk lidelse. Der kan laves medicinbevilling på apoteket for et år ad gangen, således, at betaling foregår automatisk. Desuden bevilges p-piller og p-stav
• Briller og kontaktlinser: Der ydes betaling for briller og kontaktlinser.
TILSKUD TIL MERUDGIFTER I AFLASTNING
I forhold til følgende tilskud, indsendes særskilt ansøgning til socialrådgiveren på ansøgningsblanket (se bilag 1) forud for afholdelsen af udgiften. Der kan ikke udbetales større beløb end det ansøgte:
• Etablering: Der kan søges om etableringsbeløb efter konkret vurdering; eks. barneseng, sengetøj, autostol, hvis ikke forældrene har en, højstol m.v.
• Hjælpemidler: Udgifter, der knytter sig til barnet på grund af et handicap eller et særligt behandlingsbehov, eksempelvis vådliggerudstyr og tekniske hjælpemidler.
Der kan ikke bevilliges afholdelse af udgifter til ændring af bolig i aflastningssager.
• Tilskud til ferie: Der kan i særlige tilfælde bevilliges tilskud efter konkret vurdering.
• Andre udgifter: I særlige tilfælde kan søges om ekstra beklædning, så som regntøj, gummistøvler, flyverdragt, brugt cykel eller andet, som skal forblive i aflastningshjemmet.
KØRSELSGODTGØRELSE:
Der ydes statens lave takst kørsel til og fra:
• Samvær
• Aflastning
• Møder vedrørende plejeforholdet
• Af forvaltningen krævede undersøgelser af barnet
• Kørsel til sygehuse (løbende kontrol/speciallæge), hvis der er under 50 km mellem hjem og
behandlingssted. (Sygehuset betaler transport, hvis der er mere end 50 km ml. hjem og sygehus).
• Kørsel udover det sædvanlige (konkret vurdering), og socialrådgiveren pålægger plejefamilien at køre, f.eks. at køre med barnet til en bestemt børnehave og med lang afstand,
Skolekørsel af plejebørn, der ikke kan benytte alm. skoletransport, afgøres og betales af skoleafdelingen. Det er socialrådgiveren, der vurderer, om der er et behov og ansøger ved skoleafdelingen.
Der ydes ikke kørselsrefusion til kurser/uddannelse. Kørselssedler indsendes til Familieplejen Haderslev hver måned.
Særligt for aflastningsfamilier:
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst, hvis socialrådgiverne har pålagt aflastningsfamilien at
• hente og bringe til/fra aflastning.
• hente og bringe til/fra dagpleje og børnehave
• hente og bringe til/fra skole, hvis aflastningen er på hverdage. Det skal være godtgjort, at barnet ikke kan transportere sig selv.
Kørsel indberettes hver måned på samme blanket som aflastningsdøgnene.
Bilag 1:
KL`s vejledning vedrørende honorering af plejefamilier.
Normal t vederla g | Barnets støttebehov | Krav til plejefamilien | |
1 x | Som børn er flest på samme alder. Behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Uproblematisk kontakt til biologiske forældre. | Ingen specielle krav ud over, at barnet skal indgå på linje med egne børn. Ikke nødvendigt at lægge familiens dagligdag om, hverken erhvervsmæssigt eller socialt. | |
2 x | Har behov for ekstra støtte/stimulering eller skal opretholde jævnlig kontakt med forældre, eller kontakten er uproblematisk. | Kræver større indsats end ovenfor, enten i forhold til barnets behov eller samarbejdet med barnets forældre. | |
3 x | Én eller få almindelige belastningsindikatorer såsom: | Krav om en pædagogisk indsats i et omfang, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. | |
Faglige/sociale problemer i skolen | |||
Ikke social alderssvarende udvikling | |||
Søvnproblemer/mareridt | |||
Ikke alderssvarende motorisk udviklet | |||
Manglende selvtillid | |||
Angstsymptomer | |||
Manglende tillid til voksne | |||
Vådligger o.l. urenlighed | |||
Behov for bistand af psykologisk art | |||
Diverse psykosomatiske symptomer | |||
Træning og ledsagefunktioner | |||
Lettere fysisk/psykisk handicap med behov for motorisk, psykisk og social |
træning. | |||
4 x | Flere almindelige af de ovenfor nævnte belastningsindikatorer, der medfører omfattende omsorgs- og/eller opdragelsesbehov | Opgavens art gør det nødvendigt at indrette plejeforældrenes arbejde uden for hjemmet efter barnets behov. | |
5 x | Mange af de almindeligt forekommende belastningsindikatorer, der befordrer socialpædagogisk indsats af adfærdsregulerende karakter. | Opgavens art kræver socialpædagogisk indsats, der dels kræver en vis erfaring, dels at plejeforældrenes samlede beskæftigelse højst må udgøre 1½ fuldtidsstilling. | |
6 x | Én eller få alvorlige belastningsindikatorer, såsom: | Opgavens art kræver behandling og nødvendiggør, at en af plejeforældrene skal have opgaven som hovedbeskæftigelse. Der kan stilles krav om erfaring på området og/eller en faglig relevant baggrund | |
Spiseforstyrrelser; | |||
Psykiatriske symptomer | |||
Flere tidligere anbringelsesforløb | |||
Følgevirkninger af incest eller anden mishandling/groft omsorgssvigt. | |||
Misbrugsproblemer | |||
Sværere fysisk/psykisk handicap med uhensigtsmæssig adfærd og /eller stort aktivitetsniveau; | |||
Fysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehov | |||
Fysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn. | |||
7 x | Flere alvorlige belastningsindikatorer af de ovenfor nævnte eller af større sværhedsgrad. Der er tale om svære følelsesmæssige/adfærds- og eller sociale problemer, der kræver behandling. | Opgaven kræver relevant faglig baggrund og er så omfattende, at plejeforældrenes samlede beskæftigelse ud over plejearbejdet højst må udgøre én fuldtidsstilling. |
Foruden ovenstående fra KL`s vejledning indgår følgende også i de vurderinger Haderslev Kommune gør vedr. fastsættelse af vederlag.
⮚ Barnet ophold i dagtilbud/skole/SFO
⮚ Udadreagerende/indadreagerende
⮚ Medvirken til støttet samvær/samværsfunktion
⮚ Omfattende/vanskeligt forældresamarbejde
⮚ Særlig risiko for traumatisering