Bilag 2.B Kravspecifikation - Delaftale 3 Miljøkasser
Bilag 2.B Kravspecifikation - Delaftale 3 Miljøkasser
Indkøb af miljøkasser til til farligt affald fra private husstande
Nr. | Emne | Krav |
1 | Rumindhold | Miljøkassen skal have et nyttevolumen på mellem 20 liter og 25 liter, samt have en maksimal størrelse (l x b x h) på 39,5 x 27,5 x 31,5 cm. (udvendige mål). |
2 | Vægt | Samlet nyttevægt plus egenvægt af kasse og låg, dvs. tilladt vægt af indholdet samt vægt af kasse og låg skal være min. 4kg. Vægtangivelsen skal fremgå af den fremsendte UN-godkendelse, jf. ID 10. |
3 | Udformning | Miljøkassen skal være formstøbte med håndtag eller greb i begge sider. Kasserne skal være stabelbare. |
4 | Rum | Miljøkassen skal bestå af kun ét rum. |
5 | Tæthed | Miljøkassen skal være tæt, således at der ikke kan trænge væsker ind eller ud. |
6 | Låg | Miljøkassen skal have tætsluttende låg, som skal sidde fast på kassen, så det ikke kan falde af, hvis kassen vælter. Låget og kassen skal være to separate enheder. |
7 | Børnesikring | Miljøkassen skal have børnesikret låg. Ved børnesikring forstås, at låget skal være udformet på en sådan måde, at mindre børn ikke umiddelbart kan få adgang til kassens indhold, f.eks. ved at låget skal åbnes ved brug af to hænder ved greb to forskellige steder på kassen. Børnesikringen skal være integreret som en indbygget del af kassen. Kassen må ikke være påført noget ekstra som f.eks. et bånd eller lign. |
8 | Materiale | Miljøkassen skal produceres i plast. Der må ikke være PVC i låg eller kasse. Alle dele af kassen skal være slagfaste og vejrbestandige fra -25 Cº til + 60 Cº. Miljøkassen skal være produceret i plast uden tilsætning af tungmetaller. Der kan ved produktionen af miljøkassen anvendes genbrugsplast. Den anvendte plasttype skal kunne genanvendes og således kunne indgå som råstof i en anden plastproduktion. |
9 | Farve | Miljøkassen skal være rød og med rødt låg. Kassen skal være farvet efter piktogramsystemet fra Kommunernes Landsforening. CMYK 0 100 90 0 PANTONE 485 C RGB 225 15 30 / #e10f1e RAL 3020 / TRAFFIC RED |
10 | UN godkendelse | Miljøkassen skal være UN-godkendte til transport af farligt affald, jf. Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (Bek. nr. 828 af 10. juni 2017), bilag 2 kapitel V om ”Særlige bestemmelser for klassificering, emballering, mærkning og dokumentation i forbindelse med transport til midlertidigt forarbejdningsanlæg af blandet farligt affald eller problemaffald, der indeholder farligt gods, indsamlet fra husstande i udleverede plastkasser”. Kasserne skal være af homogen plast (4H2), der i henhold til afsnit 6.1.3 i ADR (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej) er X- eller Y-mærket. Dokumentation for UN-godkendelse skal indsendes i forbindelse med indhentelse af dokumentation for ESPD'en, jf. udbudsbetingelserne afsnit 10. Dokumentationen kan dog også indsendes sammen med indlevering af tilbud. |
11 | Rengøring og håndtering | Miljøkassen skal kunne tåle at blive vasket og rengjort i en industrivaskemaskine beregnet til formålet ved 60 grader og fortsat bevare både oprindelig form og farve. Kassen skal udformes således, at kassen efter vask kan lufttørre helt på alle vandrette flader og uden at der står vand i fordybninger. |
12 | Prægning | Miljøkassen skal præges med "Hedensted Kommune". Kommunens logo skal præges på fronten i kassens højre hjørne. Tekst og logo skal præges i hvid. Logoet skal være 10 cm i bredden. Umiddelbart efter kontraktindgåelse afleveres et layoutmæssig design af Hedensted Kommunes logo, som skal præges på kassen. In-mould labelling eller labels accepteres ikke som prægning af kasserne. UN-koden skal være præget i kassen og i låget. Der må ikke være præget eller påsat leverandørens firmanavn på miljøkassen. |
13 | Prægning | Ordregiver vil anvende prægninger på låget af miljøkasserne, der viser tre af de typer indhold kassen skal bruges til. Prægningerne, der skal være i hvid, skal være piktogrammerne for de følgende typer: Batterier Farligt affald Småt elektronik Piktogrammerne kan ses på Dansk Affaldsforenings hjemmeside på adressen: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxx |
14 | Mærkat "Farligt affald" | Kasserne skal ved levering til Ordregiver være påsat mærkat med teksten "Farligt affald" i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (Bek. nr. 828 af 10. juni 2017), bilag 2 kapitel V om ”Særlige bestemmelser for klassificering, emballering, mærkning og dokumentation i forbindelse med transport til midlertidigt forarbejdningsanlæg af blandet farligt affald eller problemaffald, der indeholder farligt gods, indsamlet fra husstande i udleverede plastkasser". Udformning, størrelse, farver mv. fremgår af bekendtgørelsen. |