Indholdsfortegnelse
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering Albertslund Varmeværk, 2013
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
Albertslund Varmeværk
Indholdsfortegnelse
1 Gyldighedsområde og definitioner 5
1.1 Ejerskab af og formål med Albertslund Varmeværk 5
1.2 Formålet med de Almindelige bestemmelser for Albertslund Varmeværk 5
1.3 Definitioner 5
1.4 Gyldighedsområde 5
1.5 VÆRKET 5
1.6 Retslige forhold 5
2 Etablering /omlægning af fjernvarmeforsyning 6
2.1 Betingelser for forsyning 6
2.2 Udvidelse af forsyningsområdet 6
2.3 Supplerende varmekilde 6
2.4 Anmodning om fjernvarme til nybyggeri og eksisterende ejendomme 6
2.5 Anmodning om fjernvarme til udstykninger 6
2.6 Stikledninger, haner, varmemålere m.v. 6
2.7 Tinglysning 6
3 Betaling for tilslutning til VÆRKET 7
3.1 Tilslutningsbidrag 7
3.2 Stikledningsbidrag 7
3.3 Byggemodningsbidrag 7
3.4 Meddelelse af ændringer 7
4 Stikledning – placering, etablering samt vedligeholdelse 8
4.1 Placering af stikledning 8
4.2 Etablering af stikledning og hovedhaner 8
4.3 Fælles stikledning og interne fordelingsledninger 8
4.4 Beplantning ved og omkring stik- og hovedledning 8
4.5 Flytning af/skade på stikledning 9
4.6 Vedligeholdelse af stikledning og hovedhaner 9
4.7 Retablering efter stikledningsarbejder m.v. 9
5 Drift og vedligeholdelse af BRUGERENs varmeinstallation 10
5.1 Fjernvarmelevering 10
5.2 Tilslutning til fjernvarmeforsyningen 10
5.3 BRUGERENs forpligtigelse 10
5.4 Driftsforstyrrelser 10
5.5 Ændring af leveringskonditioner 11
5.6 Ansvar ved force majeure 11
5.7 Energirådgivning og Tilskud 11
5.8 Adgang til varmeinstallationen 12
6 Måling af fjernvarmeforbrug 13
6.1 Måleudstyr 13
6.2 Levering af måleudstyr 13
6.3 Opsætning af måleudstyr. 13
6.4 Drift og vedligehold 13
6.5 Erstatningspligt 13
6.6 Bimålere 13
6.7 Flytning af måler 13
6.8 Aflæsning 13
6.9 Selvaflæsning 14
6.10 Fjernaflæst fjernvarmeforbrug 14
6.11 Kontrolaflæsning 14
6.12 Manglende aflæsning 14
6.13 Fejl ved måling af fjernvarmeforbrug 14
6.14 Afprøvning af måleudstyr 14
6.15 Fejlindberetning 14
7 Takster 15
7.1 Hjemmel 15
7.2 Takster 15
7.3 Gebyr 15
7.4 Finansieringsbidrag 15
7.5 Ændring 15
8 Betaling m.v. 16
8.1 Betalingspligt 16
8.2 Regninger/acontoregninger 16
8.3 Endelig afregning 16
8.4 Beregnet forbrug 16
8.5 Ved manglende betaling 16
8.6 Betalingsordning 17
8.7 Bidragspligt 17
8.8 Ingen fjernvarmeaftag 17
9 Ejer- og lejerskifte 18
9.1 Ejerskifte 18
9.2 Andelshaverskifte 18
9.3 Lejerskifte 18
10 Hæftelse 19
10.1 EJER/ejere 19
10.2 Lejere 19
11 Ophør af fjernvarmeforbrug 20
11.1 Midlertidigt stop for fjernvarmeforbrug 20
11.2 Udtrædelse 20
11.3 Betaling ved udtrædelse 20
11.4 Forsyning af naboejendomme ved udtrædelse 20
12 Tilsyns- og klagemyndighed m.v. 21
12.1 Overordnet myndighed 21
12.2 Klagevejledning 21
13 Ikrafttræden 22
13.1 Ikrafttræden 22
13.2 Ændring 22
13.3 Meddelelse om ændring 22
13.4 Underskrift 22
1 Gyldighedsområde og definitioner
1.1 Ejerskab af og formål med Albertslund Varmeværk
Albertslund Varmeværk er en kommunal forsyningsvirksomhed. Værket ejes af Albertslund Kommune, og kommunalbestyrelsen er øverste myndighed. Værkets formål er at forsyne ejendommene indenfor forsy- ningsområdet, med fjernvarmevand til opvarmning og til fremstilling af varmt brugsvand.
Alle sager af væsentlig betydning behandles af Brugergruppen, forud for behandling og endelig beslutning i kommunalbestyrelsen.
1.2 Formålet med de Almindelige bestemmelser for Albertslund Varmeværk
Formålet med disse bestemmelser – almindelige som tekniske - er at sikre grundlaget for Albertslunds ambition om at minimere energiforbruget i forbindelse med fjernvarmeforsyningen uden at forringe kom- forten hos byens borgere. Det stiller krav til Værket om at optimere varmeleverancen ud i nettet, men i lige så høj grad stiller det krav til de installationer der allerede eksisterer hos borgere og virksomheder, og i særdeleshed til de anlæg der fremadrettet opsættes, renoveres eller fornys for at optimere måden at bruge varmen på.
1.3 Definitioner.
I det følgende anvendes generelt betegnelsen BRUGER om den person, det selskab, den forening eller den juridiske person af anden art, som er kontraktspart med VÆRKET og er aftager af fjernvarme fra selvstændig hovedmåler (fjernvarmeforbruger) fra VÆRKET.
Kun i de tilfælde, hvor kontraktspart og/eller fjernvarmeforbruger er forskellig fra ejendommens ejer, og hvor en sådan ejer har selvstændige rettigheder eller forpligtelser overfor VÆRKET anvendes i det føl- gende betegnelsen EJER.
1.4 Gyldighedsområde
Nærværende "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering" er gældende for leveringsforholdet mel- lem BRUGEREN og VÆRKET
1.5 VÆRKET
Albertslund Varmeværk Vognporten 9
0000 Xxxxxxxxxxx
Tlf. nr. 00 00 00 00
Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
CVR nr. for kommune: 66137112, i det følgende kaldet VÆRKET
1.6 Retslige forhold
Det retslige forhold mellem VÆRKET og BRUGEREN/EJEREN er foruden disse Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering fastlagt i de Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, en eventuel forelig- gende leveringsaftale samt det til enhver tid gældende takstblad.
2 Etablering /omlægning af fjernvarmeforsyning
2.1 Betingelser for forsyning
Der er inden for forsyningsområdet tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen i henhold til Lov om Varme- forsyning og gældende varmeplan. Kommunalbestyrelsen giver pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
2.2 Udvidelse af forsyningsområdet
2.3 Supplerende varmekilde
2.4 Anmodning om fjernvarme til nybyggeri og eksisterende ejendomme
Ved tilslutning af nybyggeri og eksisterende ejendomme er det EJEREN af ejendommen, der fremsender en skriftlig anmodning om fjernvarmeforsyning til VÆRKET. Ved anmodningen fremsendes nødvendige tegninger, herunder situations- og grundplan med placering af stikindføring samt beregninger af ejen- dommens samlede maksimale varmeeffektbehov til opvarmning og til produktion af varmt brugsvand.
2.5 Anmodning om fjernvarme til udstykninger
Ved tilslutning af nye udstykninger er det EJEREN af udstykningen, der fremsender en skriftlig anmodning om fjernvarmeforsyning til VÆRKET. Ved anmodningen fremsendes nødvendige tegninger, herunder situ- ations- og grundplan med placering af stikindføring samt beregninger af udstykningens samlede maksi- male varmeeffektbehov til opvarmning og til produktion af varmt brugsvand.
VÆRKET skal kontaktes tidligt i planlægningsfasen for afklaring af forsyningsforholdene.
2.6 Stikledninger, haner, varmemålere m.v.
Det skal til enhver tid sikres, at VÆRKET har let og uhindret adgang til både måleraflæsning og vedlige- hold af VÆRKETS anlægsdele.
2.7 Tinglysning
Hvis der i forbindelse med etableringen af fjernvarmeforsyningen træffes særlige aftaler af teknisk og/eller økonomisk art, skal der oprettes og tinglyses en deklaration herom, hvis en af parterne ønsker det. VÆRKET foranlediger og afholder omkostningen ved dette.
Ved udstykninger og byggemodninger afholdes udgiften til tinglysning af EJEREN.
3 Betaling for tilslutning til VÆRKET
3.1 Tilslutningsbidrag
Tilslutningsbidraget dækker BRUGERENs betaling for at komme med i det eksisterende forsyningssystem til fjernvarmeforsyning.
Beregningen af tilslutningsbidraget for en ejendom beregnes som angivet i det gældende takstblad.
Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på størrelsen af det samlede opvarmede areal har BRUGEREN pligt til inden ændringen skriftligt at anmelde dette til VÆRKET, der i så tilfælde kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag.
VÆRKET forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmålinger.
3.2 Stikledningsbidrag
Etablering af stikledninger på privat grund udføres af VÆRKET og betales af BRUGEREN.
Stikledninger på privat grund, samt interne fordelingsledninger i krybekældre, kældre og ingeniørgange frem til hovedhaner ejes af EJEREN, og vedligeholdes og renoveres som angivet i afsnit 4.
3.3 Byggemodningsbidrag
Byggemodningsbidraget dækker alle de omkostninger, der er forbundet med etablering af hoved- og fordelingsledninger i nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidraget beregnes af VÆRKET på basis af de konkrete forhold, der gør sig gældende for fjernvarmeforsyning af det nye udstykningsområde.
Byggemodningsbidraget afholdes af udstykkeren og skal som udgangspunkt indbetales før ledningsarbej- det kan igangsættes.
VÆRKET etablerer hovedledningen frem til udstykningsområdet og afholder omkostningerne, der er for- bundet hermed.
VÆRKET dimensionerer udstykningens ledningsnet i henhold til udstykningens forventede varmebehov på baggrund af rammerne i den gældende lokalplan og den øvrige varmeplanlægning.
Ved andelsbyggeri opkræves byggemodnings-, tilslutnings- og stikledningsbidrag efter samme princip som ved enkeltparceller.
3.4 Meddelelse af ændringer
Hvis der i ejendommen foretages ændringer, som har indflydelse på beregning af dele af tilslutningsbi- draget og de årlige bidrag/takstbetalinger, har BRUGEREN pligt til skriftligt at anmelde dette til VÆRKET inden ændringen sker.
4 Stikledning – placering, etablering samt vedligeholdelse
4.1 Placering af stikledning
Det ledningsnet, der etableres fra tilslutningspunktet i hoved-/fordelingsledningen og frem til ejendom- mens hovedhaner, benævnes i det følgende som STIKLEDNINGEN.
Placering af STIKLEDNINGEN på ejerens grund samt stikindføringen til ejendommen aftales mellem EJE- REN og VÆRKET.
4.2 Etablering af stikledning og hovedhaner
Etablering af STIKLEDNINGER på privat grund udføres af VÆRKET og betales af EJEREN i.h.t. afsnit 3.
EJEREN har pligt til at oplyse om eventuelle interne ledningers placering på grunden samt at oplyse om evt. skjulte installationer, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages. Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at STIKLEDNINGEN kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN. VÆRKET påtager sig ikke er- statningspligt i forbindelse med evt. beskadigelser på installationer, som der ikke er oplyst om.
STIKLEDNINGEN afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med 2 hovedhaner i ejendom- mens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum, evt. i et skab i ydermuren, med udvendig adgang for drift og vedligehold.
STIKLEDNINGER på privat grund, samt interne fordelingsledninger i krybekældre, kældre og ingeniørgan- ge frem til og med hovedhaner ejes af EJEREN.
STIKLEDNINGEN til og med hovedhaner ved ydermur eller i ejendommens varmerum vedligeholdes og renoveres af VÆRKET.
Hvis en STIKLEDNING ved forøget varmebehov bliver for lille, udskiftes denne af VÆRKET. Udgifterne hertil afholdes af EJEREN efter regning.
4.3 Fælles stikledning og interne fordelingsledninger
VÆRKET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem en ejendoms grund, kælder, ingeniørgang, krybekælder m.v. til forsyning af andre ejendomme samt som intern fordelingsled- ning, såfremt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for grundens eller rummenes udnyttelse.
Sådanne stikledninger betegnes fællesstikledninger.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes og grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriationsreglerne i Varmeforsyningsloven.
VÆRKET skal til enhver tid have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer. Led- ningsnettet må ikke fjernes, omlægges eller flyttes af andre end VÆRKET.
VÆRKET kan vælge at foranledige og bekoste tinglysning af fælles stikledning og interne fordelingsled- ninger på ejendommens grund samt evt. øvrige særlige aftaler af teknisk, juridisk og/eller økonomisk art. Herunder f.eks. aftaler om kompensation for vedligehold og renovering af fjernvarmeledninger samt afta- ler om udførelse af vedligehold og renovering af fjernvarmeledninger.
4.4 Beplantning ved og omkring stik- og hovedledning
I et ca. 2 m (1 meter til hver side) bredt bælte over stik- og hovedledninger er det ikke tilladt at bygge og/eller plante træer eller buske med dybtgående rødder. Spørg evt. VÆRKET om ledningernes placering.
Undtaget herfra er dog hæk, plantestensmur og stakit i skel.
Samtlige omkostninger, der er forbundet med en fjernelse af indretninger eller beplantninger i strid med
1. afsnit afholdes af BRUGEREN.
4.5 Flytning af/skade på stikledning
Giver forhold hos BRUGEREN anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af VÆRKET efter aftale med BRUGEREN og for dennes regning.
Skade på fjernvarmeledninger forårsaget af BRUGEREN, vil blive repareret af VÆRKET på BRUGERENs regning.
4.6 Vedligeholdelse af stikledning og hovedhaner
Stikledningen frem til og med hovedhaner vedligeholdes og renoveres af VÆRKET. Vedr. vedligeholdelse og renovering af interne fordelingsledninger se punkt 4.3.
VÆRKET har til enhver tid ret til med 14 dages varsel at reparere eller renovere ledningsnet på en EJERs ejendom. Hvis reparationerne er akutte, foretages dette med forkortet varsel.
4.7 Retablering efter stikledningsarbejder m.v.
VÆRKET påtager sig ikke at fjerne og retablere beplantning eller haveanlæg m.v., der ved BRUGERENS foranledning skal være fjernet, forinden opgravning påbegyndes.
Efter udført anlægs- og reparationsarbejder foretager VÆRKET jordretablering til samme standard, som før arbejdet blev påbegyndt. VÆRKET retablerer det opgravede areal, græs og asfalt retableres, og op- tagne fliser/belægningssten gennedlægges.
VÆRKET foretager tætning/efterpudsning af stikindføringen i mur og/eller gulv. Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det kan ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor.
BRUGEREN må selv sørge for øvrig ind- og udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning.
Hvor der er tale om retablering efter arbejde udført på fælles stikledninger, som er fremført i områder undergivet BRUGERs eksklusive brugsret, foretages retableringen af VÆRKET fuldtud til niveau forud for arbejdet på den fælles stikledning og til normalt gældende standard.
5 Drift og vedligeholdelse af BRUGERENs varmeinstallation
5.1 Fjernvarmelevering
Fjernvarmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en temperatur, der af VÆRKET reguleres såvel efter årstiderne som inden for døgnet.
Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulation i ejendommens varmeinstallation. BRUGEREN er an- svarlig for, at der ikke sker aftapning eller vandspild af fjernvarmevand fra varmeinstallationen. Ved vandtab i interne installationer forbeholder VÆRKET sig ret til at forlange erstatning hos BRUGEREN ih.t. det til enhver tid gældende takstblad.
5.2 Tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Før en varmeinstallation kan tilsluttes VÆRKETS forsyningsnet, skal der foretages et syn og en trykprøve af ejendommens varmeinstallation, jf. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.
5.3 BRUGERENs forpligtigelse
BRUGEREN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation herunder installation for varmt brugsvand holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering, og at der føres et regelmæssig tilsyn således, at fjernvarmevandet afkøles bedst muligt inden det sendes retur til VÆRKET.
Hvis BRUGEREN udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af varmeinstallationen, således at der derved påføres VÆRKET tab eller ulemper, kan BRUGEREN gøres økonomisk ansvarlig herfor.
Hvis BRUGEREN ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, kan VÆRKET bringe forholdene i orden for BRUGERENs regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, afbryde fjernvarmeforsynin- gen, indtil forholdene er bragt i orden.
Ved driftsforstyrrelser kan der forekomme luft i BRUGERENs varmeanlæg. Udluftning efter sådanne drifts- forstyrrelser påhviler BRUGEREN. Såfremt der opstår uregelmæssigheder f.eks. unormale temperaturer, unormalt forbrug og utætheder på stikledningen eller hovedhaner, skal BRUGEREN straks anmelde dette til VÆRKET.
BRUGEREN er forpligtiget til at kontakte VÆRKET straks, hvis der er mistanke om, at varmemåleren ikke måler korrekt.
BRUGEREN er ansvarlig og erstatningspligtig for enhver beskadigelse af VÆRKETs anlæg, bortset fra al- mindelig slitage eller manglende tilsyn og vedligeholdelse fra VÆRKETS side.
Uanset påbudt lækageovervågningsudstyr og/eller anden påbudt overvågning af forsyningen i.h.t. Tekni- ske bestemmelser for fjernvarmelevering, er BRUGEREN forpligtet til at indberette evt. uregelmæssighe- der vedr. det overvågede til VÆRKET.
EJEREN bør i egen interesse meddele sit forsikringsselskab, at ejendommen er fjernvarmeforsynet.
5.4 Driftsforstyrrelser
Orientering om driftsforstyrrelser findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Ved akut opståede situationer, som f.eks. brud forbeholder VÆRKET sig ret til at lukke for fjernvarmen uden varsling for efterfølgende at udsende varsel/information snarest muligt.
VÆRKET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse leveringen i forbindelse med ledningsarbejder, udskiftning af hovedhaner og måleudstyr o.l.
Varmeafbrydelser i forbindelse med større planlagte ledningsarbejder bliver så vidt muligt udført uden for den egentlige fyringssæson.
I tilfælde af fjernvarmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gæl- der Købelovens og Aftalelovens regler, og VÆRKET er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatnings- regler.
VÆRKET er ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra VÆRKETs side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.
5.5 Ændring af leveringskonditioner
VÆRKET er til enhver tid berettiget til med passende varsel at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer meddeles BRUGEREN og hvor BRUGER ikke er ejer af ejendommen tillige EJEREN med et passende varsel.
Hvis de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende EJEREN, påhviler ud- gifterne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal EJEREN være berettiget til at udtræde af VÆRKET, uden at der derved skal betales udtrædelsesgodtgørelse eller afbrydelsesomkost- ninger.
Udtrædelse af leveringsforholdet er til enhver tid begrænset af lovgivningen, offentlige myndigheders beslutninger, herunder gældende lokalplaner, samt eventuelle tinglysninger.
5.6 Ansvar ved force majeure
VÆRKET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, terror, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for VÆRKETS kontrol.
VÆRKET fritages i disse situationer for leveringsforpligtigelsen.
5.7 Energirådgivning og Tilskud
VÆRKET har stor fokus på energirådgivning og energibesparelser og kan i rimeligt omfang yde gratis rådgivning til BRUGERNE vedrørende opbygning, drift og betjening af ejendommens varmeinstallationer.
VÆRKET har ikke ved den leverede rådgivning påtaget sig ansvar i h.t. det til enhver tid gældende ABR reglement og VÆRKET er således alene ansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler.
VÆRKET rådgiver telefonisk ved akut opståede fejl på ejendommens varmeinstallation.
VÆRKET yder rådgivning, bistand og tilskud iht. gældende lovgivning om realisering af energispareydel- ser hos BRUGEREN. Betingelsen for at VÆRKET kan yde tilskud til energibesparelser er at alle forskrifter i nærværende almindelige bestemmelser, i de til denne knyttede tekniske bestemmelser og de til enhver tid angivne forskrifter på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx efterleves.
Der er 3 muligheder for opnåelse af tilskud:
1. Energibesparelse opgjort ved standardværdier fra standardværdikataloget. Der er link til det elek- troniske standardværdikatalog fra xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
2. Energibesparelser opgjort ved en specifik beregning
3. Energibesparelser opgjort ved en specifik måling, der er korrigeret for graddage.
For at kvalitetssikre de energibesparelser som VÆRKET ved lov er forpligtet til at opnå og indberette, kan VÆRKET stille krav om at der udføres målinger til dokumentation for at de ønskede værdier kan opnås og er opnået.
VÆRKET skal adviseres når eksterne aktører (fx entreprenører) udfører målinger, således at VÆRKET har mulighed for at overvære målingerne.
VÆRKET kan selv foranledige og bekoste at stikprøvemålinger foretages som angivet på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Eksempler på gode energibesparelser, samt gældende betingelser for opnåelse af tilskud til energispare- ydelser fremgår af xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
5.8 Adgang til varmeinstallationen
VÆRKETs personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet VÆRKET, mod behørig legitimation til en- hver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeinstallation for eftersyn, trykprøvning, reparati- on, måleraflæsning, målerudskiftning eller afbrydelse.
Såfremt der ikke gives adgang til ejendommens installation, kan VÆRKET for BRUGERENs regning anmo- de om fogedens bistand hertil.
6 Måling af fjernvarmeforbrug
6.1 Måleudstyr
6.2 Levering af måleudstyr
VÆRKET kan, efter forudgående orientering til BRUGEREN, etablere fjernaflæsning af måleudstyret.
6.3 Opsætning af måleudstyr
6.4 Drift og vedligehold
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af VÆRKET, der også bestemmer, hvornår måleudstyret skal udskif- tes. Dette er for VÆRKETs regning.
Ændringer i ejendommens el-installation, der har indflydelse på strømforsyningen til varmemåleren, skal inden ændringen anmeldes til VÆRKET.
6.5 Erstatningspligt
BRUGEREN er erstatningspligtig over for VÆRKET i de tilfælde, hvor måleudstyret beskadiges, ødelægges eller overmales m.m.
BRUGEREN må ikke foretage indgreb på måleudstyret herunder bryde plomber eller påvirke måleudsty- rets funktion. Sker dette, kan det medføre efterregulering og/eller politianmeldelse.
6.6 Bimålere
6.7 Flytning af måler Måleudstyret må ikke flyttes uden VÆRKETS godkendelse. Anbragte plomber ved målerudstyret må kun brydes af VÆRKET.
6.8 Aflæsning
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af varmemålere. Aflæsning kan foregå ved:
• Selvaflæsning, foretaget af BRUGEREN jf. 6.9
• Fjernaflæsning, foretaget automatisk af VÆRKET jf. 6.10
• Kontrolaflæsning, foretaget manuelt af VÆRKET jf. 6.11
6.9 Selvaflæsning
På VÆRKETS anmodning skal BRUGEREN foretage aflæsning af varmemåleren og meddele resultatet til VÆRKET inden for et af VÆRKET fastsat tidspunkt.
6.10 Fjernaflæst fjernvarmeforbrug
Er varmemålerne fjernaflæst, foretages måleraflæsningen til årsopgørelsen af VÆRKET.
I forbindelse med driftsoptimering i ledningsnettet, drift og vedligeholdelse af anlæg samt for at sikre optimal rådgivning af BRUGEREN kan VÆRKET foretage periode fjernaflæsninger, uden BRUGEREN infor- meres om dette.
6.11 Kontrolaflæsning
Såfremt VÆRKET vurderer, at et varmeforbrug beregnet ud fra BRUGERENs indleverede måleraflæsnin- ger ikke er retvisende, foretager VÆRKET kontrolaflæsninger af BRUGERENs varmemåler.
6.12 Manglende aflæsning
Hvis VÆRKET ikke modtager måleraflæsninger fra en BRUGER, eller kan aflæsningen ikke opnås ved gen- tagne henvendelser fra VÆRKET, fastsætter VÆRKET fjernvarmeforbruget på grundlag af tidligere års fjernvarmeforbrug eller BRUGERENs beregnede fjernvarmeforbrug.
6.13 Fejl ved måling af fjernvarmeforbrug
Hvis der konstateres fejl ved målingen, målerstop, eller der er en klar uoverensstemmelse mellem det målte og det sandsynlige forbrug, har VÆRKET ret til at foretage en beregning af forbruget jf. 8.4 Bereg- net forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Hvis BRUGEREN f.eks. ved kontrolbog kan dokumentere, at det målte forbrug har været atypisk i afreg- ningsperioden, tages der hensyn til dette ved forbrugsberegningen.
6.14 Afprøvning af måleudstyr
VÆRKET er til enhver tid berettiget til for egen regning at foretage afprøvning af måleudstyret. BRUGEREN kan ved skriftlig henvendelse til VÆRKET forlange at få måleudstyret afprøvet.
Hvis afvigelsen overskrider denne grænse, afholdes udgifter til såvel eventuel målerudskiftning som må- lerafprøvning af VÆRKET.
Hvis afvigelsen ikke overskrider denne grænse betaler BRUGEREN et gebyr jf. takstbladet.
VÆRKET regulerer varmeforbruget for den periode, hvor det kan konstateres, at måleudstyret har vist forkert – dog højst 3 år tilbage, jf. 8.4.
6.15 Fejlindberetning
Hvis BRUGEREN har eller burde have formodning om, at måleudstyret er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er BRUGEREN forpligtiget til omgående at kontakte VÆRKET.
7 Takster
7.1 Hjemmel
Takster og gebyrer fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til Energitilsynets retningslin- jer om kostægte takstfastsættelse.
Takster og gebyrer fremgår af det til enhver tid gældende takstblad, som findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
7.2 Takster
Takster for fjernvarmeforsyningen består af:
• Fjernvarmeforbrug i henhold til varmemåler, der afregnes efter energiforbrug (MWh) og flow (m3). Taksten er indrettet, således at BRUGEREN får bonus for god afkøling af fjernvarmevandet og omvendt merbetaler ved dårlig afkøling (takstelementet er nærmere beskrevet på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx). Denne takst dækker produktions- og distributionsomkostninger for den leverede fjernvarme.
• Fast årlig bidrag, der beregnes som angivet ih.t. det til enhver tid gældende takstblad. Denne takst dækker VÆRKETs faste omkostninger.
• Fast årligt målerbidrag. Denne takst dækker målerservice, aflæsninger og afregningsomkostninger.
7.3 Gebyr
VÆRKET opkræver gebyr bl.a. for følgende ydelser:
• Manglende betalinger inklusiv f.eks. fogedgebyr
• Lukning/åbning for fjernvarmelevering
• Ekstraordinære administrative opgaver
7.4 Finansieringsbidrag
Ordningens muligheder og finansieringsvilkår opdateres løbende på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
7.5 Ændring
BRUGEREN er forpligtet til at meddele VÆRKET enhver ændring, der har indflydelse på fjernvarmeaftaget og dermed afregningen, f.eks. ændringer i det samlede opvarmede areal eller opsætning/nedtagning af radiatorer (f.eks. i kælder).
8 Betaling m.v.
8.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmeleverance.
Hvis der foretages ændringer på ejendommen, der har indflydelse på beregningen af det faste årlige bi- drag, har BRUGEREN pligt til at anmelde dette skriftligt til VÆRKET.
I tilfælde af, at der som følge af ukorrekte oplysninger fra BRUGEREN, herunder fejl i grundlaget for be- regning af det faste årlige bidrag, i en periode er opkrævet for lidt i forhold til taksterne, f.eks. et for lille fast årligt bidrag – forbeholder VÆRKET sig ret til – ud over at berigtige forholdet fremadrettet - at frem- sætte krav om efterbetaling – i maksimalt op til 3 år.
8.2 Regninger/acontoregninger
VÆRKET udskriver årligt en årsopgørelse og et antal acontoregninger. Antallet af acontoregninger pr. år fastsættes af kommunalbestyrelsen. Se xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx om nærmere detaljer.
Hvis forbruget ændrer sig i forhold til acontofastsættelsen, kan VÆRKET ændre de efterfølgende acon- toregninger efter først at have rettet skriftlig henvendelse til BRUGEREN.
8.3 Endelig afregning
Endelig afregning af fjernvarmeforbrug og faste bidrag finder sted mindst én gang årligt på en årsopgø- relse eller en flytte-/slutopgørelse senest 3 måneder efter, at aflæsningerne er indberettet til VÆRKET.
8.4 Beregnet forbrug
BRUGEREN har betalingspligt for al fjernvarmelevering, som er korrekt registreret.
Hvis der konstateres et unormalt varmeforbrug på installationen, forårsaget af en defekt varmemåler og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, beregner VÆRKET et skønnet for- brug og fremsender en reguleringsregning til BRUGEREN. Reguleringen kan enten være for et ekstra for- brug eller for et mindre forbrug. Der beregnes i begge tilfælde maksimalt 3 år tilbage.
Hvis der konstateres et unormalt varmeforbrug på installationen grundet fejl på varmeinstallation eller manglende vedligeholdelse, beregner VÆRKET et skønnet forbrug og fremsender en ekstraregning til BRUGEREN. Der beregnes maksimalt 3 år tilbage. VÆRKET laver ikke refusion grundet fejl på varmein- stallation eller manglende vedligeholdelse.
8.5 Ved manglende betaling
Ved manglende betaling vil BRUGEREN være forpligtet til at betale renter og gebyrer. Disse betales i henhold til den til enhver tid gældende lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der op- kræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyrer og renter vil blive påført BRUGERENs regning. Gebyrernes størrelse fremgår af VÆRKETs til en- hver tid gældende takstblad.
BETALING:
Forfaldsdatoen, som er påført regningen, er sidste rettidige betalingsdato.
1. rykker
Modtager VÆRKET ikke betaling inden forfaldsdatoen udsendes 1. rykker uden et rykkergebyr til BRUGE- REN. Forfaldsdatoen er 8 dage fra brevdatoen på 1. rykkerbrev.
2. rykker
Modtager VÆRKET fortsat ikke betaling inden forfaldsdatoenpå 1. rykker udsendes 2. rykker med et ryk- kergebyr til BRUGEREN, samt varsel om lukning.
Gebyrets størrelse fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad. Forfaldsdatoen er 14 dage fra brevdatoen på 2. rykkerbrev.
AFBRYDELSE FOR FJERNVARMELEVERING:
Modtager VÆRKET fortsat ikke betaling, som angivet i 2. rykkerbrev, vil VÆRKET kontakte BRUGEREN med henblik på at få adgang til varmeinstallationen og afbryde fjernvarmeleveringen på en opgiven dato.
Har VÆRKET ikke held til at få afbrudt fjernvarmeleveringen eller får betaling for restancen, vil VÆRKET med fogedrettens hjælp få adgang til varmeinstallationen med henblik på at afbryde fjernvarmeleverin- gen.
Udgifterne ved afbrydelsen, genetablering af fjernvarmeforsyningen samt eventuelle inkassoomkostnin- ger skal betales af BRUGEREN. Gebyrstørrelsen fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad.
Dette kan kun ske ved kontakt til VÆRKET.
Reglerne om fjernvarmeafbrydelse er også gældende i de tilfælde, hvor BRUGEREN er fraflyttet den adresse, hvor restancen er opstået. I de tilfælde kan VÆRKET afbryde fjernvarmeleveringen på BRUGE- RENs nye adresse, hvis den nye adresse er beliggende i VÆRKETs forsyningsområde, og BRUGEREN fort- sat modtager fjernvarmeleverancer fra VÆRKET. Opfølgning vedr. dette skal dog ske umiddelbart efter VÆRKET har fået kendskab til BRUGERENS nye adresse.
Hvis fjernvarmeafbrydelsen foretages hos en lejer, hvor der er etableret et direkte BRUGER forhold, vil ejendommens EJER blive informeret om, at fjernvarmeleveringen afbrydes.
INDDRIVELSE AF RESTANCE:
Fjernvarmeafbrydelse kan dog undgås, hvis BRUGEREN stiller sikkerhed for fremtidig betaling i form af depositum eller bankgaranti.
GENÅBNING FOR FJERNVARMELEVERING:
VÆRKET genopretter tidligst fjernvarmeforsyningen, når de omkostninger, der er forbundet med afbry- delse og genåbning, er betalt, og der enten er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt fjernvarmefor- brug, eller der er indgået en betalingsordning.
Når VÆRKET har modtaget betaling, sikkerhedsstillelse e.l. genoprettes fjernvarmeleveringen.
8.6 Betalingsordning
En betalingsordning ophører automatisk ved BRUGERENs misligholdelse af denne - hvorefter bestemmel- serne i ovenstående afsnit 8.5 træder i kraft.
8.7 Bidragspligt
Der skal i alle tilfælde – uanset om der suppleres med anden opvarmning – betales fast årlig afgift - og målerbidrag i fuldt omfang.
8.8 Ingen fjernvarmeaftag
Påbegyndes fjernvarmeaftaget ikke inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor VÆRKET er klar til fjern- varmelevering, pålignes ejendommen faste årlige bidrag i henhold til afsnit 8.1.
9 Ejer- og lejerskifte
9.1 Ejerskifte
Ved ejerskifte hæfter den hidtidige EJER, respektive dennes bo, for alle krav ifm. varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører.
Meddelelse om ejerskifte samt ejerskifteoplysninger inkl. dato for købers overtagelse samt oplysninger om måleraflæsning, udtrædende ejers nye adresse og indtrædende ejers fulde navn og adresse i det tilfælde, hvor indtrædende ejer ikke skal bebo ejendommen, skal fremsendes til VÆRKET.
VÆRKET udarbejder flytteopgørelse på grundlag af fremsendte ejerskifteoplysninger.
Skulle der opstå uenighed mellem sælger og køber om afregning af forbrug på grundlag af fremsendte måleraflæsning, er det VÆRKET uvedkommende.
9.2 Andelshaverskifte
Ved skift af andelshaver hæfter den hidtidige andelshaver, respektive dennes bo for alle krav, indtil an- delsbeviset er transporteret til ny andelshaver.
Meddelelse om og dokumentation for transport af andelsbevis gives til VÆRKET.
Den hidtidige andelshavers kundeforhold ophører først, når ny andelshaver har fået tiltransporteret an- delsbeviset.
VÆRKET udarbejder flytteopgørelse på grundlag af den fremsendte dokumentation for andelshaverskifte samt evt. modtagne måleraflæsningsmeddelelser.
Skulle der opstå uenighed mellem hidtidig andelshaver og nuværende andelshaver eller mellem en af disse eller begge og andelsboligforeningen om afregning af forbrug på grundlag af fremsendte måleraf- læsning, er det VÆRKET uvedkommende.
9.3 Lejerskifte
Meddelelse om lejerskifte samt lejerskifteoplysninger inkl. dato for ny lejers eller EJERS overtagelse samt oplysninger om måleraflæsning, udtrædende lejers nye adresse og indtrædende lejers fulde navn og adresse, skal fremsendes til VÆRKET.
EJER betaler for forbrug efter et lejemåls ophør, og indtil ny lejer har overtaget lejemålet. VÆRKET udarbejder flytteopgørelse på grundlag af fremsendte lejerskifteoplysninger.
Skulle der opstå uenighed mellem tidligere og ny lejer eller EJER om afregning af forbrug på grundlag af fremsendte måleraflæsning, er det VÆRKET uvedkommende.
10 Hæftelse
10.1 EJER/ejere
Den hidtidige EJER hæfter for såvel faste bidrag som forbrug, indtil flyttemeddelelsen er modtaget, og varmemåleren er aflæst jf. afsnit 9.
10.2 Lejere
Hæftelse for betaling af lejeres løbende betalinger kan ikke - hvor der rent fysisk er etableret et direkte BRUGER forhold - pålægges ejendommens ejer. Se i øvrigt afsnit 9.
11 Ophør af fjernvarmeforbrug
11.1 Midlertidigt stop for fjernvarmeforbrug
Ifm. en ombygning kan en EJERENs betaling af faste bidrag, efter nærmere vurdering, midlertidigt stille i bero. Varmeforsyningen skal da være afbrudt og måleren nedtaget eller plomberet. BRUGEREN betaler et gebyr herfor, som fremgår af takstbladet.
Når den aftalte tidsperiode er udløbet, indtræder et normalt leveringsforhold mellem BRUGEREN og VÆRKET, hvor BRUGEREN genoptager betalingen af faste bidrag på almindelige vilkår.
11.2 Udtrædelse
EJERE indtrådt før 1. januar 2010:
EJERE, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af VÆRKET med 18 måneders skriftligt varsel til et regnskabsårs udløb.
EJERE indtrådt fra og med den 1. januar 2010:
EJERE, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af VÆRKET med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger, her- under gældende lokalplaner, samt eventuelle tinglysninger.
Se endvidere punkt 2.1.
11.3 Betaling ved udtrædelse
En udtrædende EJER har ikke krav på nogen andel af VÆRKETs aktiver eller henlæggelser. På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
• i henhold til slutopgørelse
• øvrige skyldige betalinger
• for afbrydelse af stikledningen ved hovedledningen eller ved afgreningen fra en eventuel fælles stikledning.
• for tilknyttet grave- og etableringsarbejder ved afbrydelse af stikledningen.
• for nedtagning af måleudstyr og andet tilhørende VÆRKET.
• for en evt. fjernelse af de af VÆRKET tilhørende ledninger på ejendommen i det omfang, sådanne ledninger alene vedrører EJERENS fjernvarmeforsyning.
En eventuel genoprettelse af fjernvarmeforsyningen sker på samme vilkår som ved oprettelse af en ny tilslutning. Det allerede indbetalte tilslutningsbidrag indgår i beregning af det nye tilslutningsbidrag.
11.4 Forsyning af naboejendomme ved udtrædelse
Ved ophør, har VÆRKET efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Såfremt ledningernes forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for bygningens og grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven.
12 Tilsyns- og klagemyndighed m.v.
12.1 Overordnet myndighed
Leveringsforholdet mellem EJEREN/BRUGEREN og VÆRKET er underkastet de til enhver tid gældende bekendtgørelser, anvisninger m.v., herunder afgørelser truffet af Energitilsynet, som i medfør af Varme- forsyningslovens bestemmelser har kompetence til at gribe ind over for priser og betingelser, som Ener- gitilsynet finder urimelige.
12.2 Klagevejledning
Hvis en EJER/BRUGER ønsker at klage over VÆRKETS håndtering af sager vedr. f.eks. varmemåleren, restanceinddrivelse, flytteafregning, ejerskifte m.v. fremsendes klagen til:
Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf. 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager. Ankenævnets afgørel- ser er endelige og kan kun påklages til domstolene.
Hvis en EJER/BRUGER ønsker at klage over VÆRKETS fortolkning af Varmeforsyningsloven o.l. fremsen- des klagen til:
Energitilsynet
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf. 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsyningslovene, hvil- ket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser.
Hvis en EJER/BRUGER ikke er tilfreds med Energitilsynets afgørelse, kan der klages skriftligt til: Energiklagenævnet
Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf. 00 00 00 00
Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager. Energiklagenævnets afgø- relser er endelige, administrative afgørelser.
13 Ikrafttræden
13.1 Ikrafttræden
Nærværende “Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering” er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014 og er anmeldt til Energitilsynet.
Samtidig ophævede kommunalbestyrelsen med virkning fra og med den 1. januar 2014 de hidtidige gæl- dende “Albertslund varmeværks bestemmelser for levering af fjernvarme” fra oktober 1999.
13.2 Ændring
Kommunalbestyrelsen er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i ”Almindelig bestemmelser for fjernvarmelevering”.
13.3 Meddelelse om ændring
Meddelelse om ændringer af ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering”, ” Tekniske bestemmel- ser for fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved offentliggørelse på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende bestemmelser m.v. kan ses på VÆRKETs hjem- meside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til VÆRKET.