Påbud for overtrædelse af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirk- somheder.
Nordea Finans Danmark A/S Att.: Att.: Direktionen
Påbud for overtrædelse af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirk- somheder.
Afgørelse
Finanstilsynet påbyder Nordea Finans Danmark A/S at foretage en kreditvær- dighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, forud for indgåelsen af en kre- ditaftale for lån, herunder
• at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger
• alene at anvende indkomst for den eller de personer, der hæfter for lånet, som grundlag for vurderingen
• i alle tilfælde at foretage en individuel vurdering af, om låntagers rå-
dighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet
Påbuddet skal efterleves fra den dato, det er modtaget af Nordea Finans Dan- mark A/S. Det betyder, at Nordea Finans Danmark A/S ikke må yde nye udlån fra denne dato, hvis ovenstående påbud ikke overholdes.
Baggrund
Finanstilsynet indledte den 16. april 2021 en undersøgelse af Nordea Finans Danmark A/S’ (Nordea Finans) kreditværdighedsvurdering af forbrugere. Nordea Finans sendte den 10. maj 2021 en redegørelse for virksomhedens proces for kreditværdighedsvurdering af forbrugere samt tilhørende materi- ale. Nordea Finans sendte den 10. juni 2021 supplerende oplysninger efter anmodning fra Finanstilsynet.
Nordea Finans har oplyst, at virksomheden i forretningsområdet ”Car Fi- nance” udbyder billån via Xxxxxx.xx. Disse henvender sig til kunder i Nordea
7. oktober 2021 Ref. YARO X.xx. 21-003835
FINANSTILSYNET
Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Tlf. 00 00 00 00
Fax 00 00 00 00
CVR-nr. 10 59 81 84
xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
ERHVERVSMINISTERIET
Bank samt øvrigt interesserede. Herudover udbyder Nordea Finans købekon- traktsfinansiering og blanko lån via en række forhandlere, som Nordea Finans samarbejder med.
Nordea Finans’ proces for kreditværdighedsvurdering for billån via Nor- xxx.xx
Nordea Finans har oplyst, at virksomheden ved kreditværdighedsvurdering i forbindelse med ansøgning om billån via Xxxxxx.xx, anvender en budgetbe- regner, der på baggrund af oplysninger fra låntager samt oplysninger fra en række interne og eksterne databaser udregner et budget for låntageren. Lån- tager modtager budgettet i PDF-format, og anmodes om at gennemgå bud- gettet med henblik på at bekræfte eller afvise rigtigheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor låntager ønsker at tilrette budgettet, skal låntager fremsende dokumentation for de ønskede ændringer.
Det fremgår af Nordea Finans’ redegørelse, at den anvendte budgetberegner bygger på en kombination af faktisk, estimeret og statisk data. Nordea Finans har oplyst følgende om budgetberegnerens beregning af låntagers udgifter
”For forståelsens skyld, gives her et par eksempler:
i. Faktiske udgifter; såsom Institutionsplads (vuggestue, børnehave, SFO) beregnes ud fra oplyste antal børn og alder, samt priser fra pågældende kommune
ii. Estimerede udgifter; Der foretages et estimat af forbruge- rens varme udgifter på baggrund af forbrugerens adresse, boligforhold (kvm.) og varmepris på forbruge- rens adresse, vej, område og kommune (en gennem- snitsbetragtning
iii. Statisk udgifter; NFD har i Budgetberegneren fastsat et beløb for enkelte udgifter, som er ens uafhængig af for- brugeren, eksempelvis bilforsikring, som NFD har fastsat til 450 kr. pr. måned pr. bil.”
Den anvendte budgetberegner estimerer bl.a. udgifter til husleje for lejebolig, husforsikring og varme.
Det fremgår desuden af dokumentet [forretningsgang], s. 20, at budgetbereg- neren kan tillægge en estimeret boligsikring til låntagers indtægter. Nordea Finans har oplyst, at den estimerede boligsikring tillægges i de tilfælde, hvor låntager bor alene i lejebolig uden børn, hvor lejligheden er 65 kvm2 eller mindre, og hvor låntagers formue er mindre end 770.500 kr.
Budgetberegneren anvender statiske beløb for udgifter til bl.a. elektricitet og vand. Fastsættelse af de statiske beløb sker ifølge Nordea Finans’ [forret- ningsgang], s. 6, på følgende måde
”Beløbene er fastsat med baggrund i generel oveordnet undersø- gelse hos forskellige udbydere, hvorefter der er fastsat et gennem- snit. Beløbene opdateres minimum 1 gang årligt.”
Hvad angår budgetberegnerens fordeling af udgifter mellem samboende fremgår det endvidere af [forretningsgang], s. 6, at
”Såfremt der er tale om en ansøgning med en enkelt debitor, der er samboende og evt. med børn, er der i beregningerne indlagt, at de- bitor dækker 50% af de samlede faste udgifter samt skal dække 50% af kravet rådighedsbeløb til barn/børn.”
Nordea Finans’ proces for kreditværdighedsvurdering for købekon- traktsfinansiering og blankolån via forhandler
Nordea Finans har oplyst følgende om processen for kreditværdighedsvur- dering i forbindelse med købekontraktsfinansiering og blankolån via forhand- lere
”Forhandleren indhenter og indtaster oplysninger […] fra forbrugeren, herunder personlige forhold, såsom CPR-nummer, nationalitet, antal børn og alder, biler i husstanden, boligforhold og evt. medansø- ger/kautionist […]. Forbrugeren (og evt. medansøger) skal ligeledes oplyse månedlig brutto og nettoindkomst samt rådighedsbeløb. Der vedlægges som udgangspunkt ikke dokumentation herfor.
Modtagne oplysninger tjekkes mod CPR-registret, intern tjek (evt. hensættelser på forbrugeren) og RKI. NFD vurderer om, der på bag- grund af oplyst indkomst og rådighedsbeløb, er behov for indhentelse af dokumentation for indkomsten til at underbygge kreditværdigheds- vurderingen (fx eSKAT, ansættelseskontrakt, lønsedler, dokumenta- tion for indtægt som selvstændig eller andet, i så falde anmodes for- brugeren herom.
For Blanko lån; skal forbrugeren altid levere eSKAT oplysninger som dokumentation, og NFD beregner en gældsfaktor […].”
Det fremgår af Nordea Finans’ redegørelse, at låntager i forbindelse med an- søgning om hhv. købekontraktsfinansiering og blankolån via forhandlere skal oplyse husstandens rådighedsbeløb.
Finanstilsynet har anmodet Nordea Finans om at bekræfte, at Nordea Finans indhenter oplysninger om husstandens samlede rådighedsbeløb også i de tilfælde, hvor der alene er en enkelt låntager.
Nordea Finans har bekræftet dette, og har i den forbindelse oplyst, at låntager ved ansøgning via forhandler oplyser om hustandens månedlige rådigheds- beløb, og at Nordea Finans anvender denne oplysning til vurderingen af lån- tagers kreditværdighed. Nordea Finans indhenter som udgangspunkt ikke do- kumentation for samleverens indkomst, medmindre Nordea Finans finder det nødvendigt at underbygge kreditværdighedsvurderingen.
Nordea Finans’ vurdering af låntagers rådighedsbeløb
Nordea Finans har oplyst, at virksomheden anvender følgende minimumssat- ser til brug for vurderingen af, om låntager har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb
• 5.000 kr. per måned for enlige
• 8.500 kr. per måned for par
• 2.500 kr. per måned per barn
Såfremt låntager ikke har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb, gives der afslag på låneansøgningen.
Høring
Nordea Finans fik den 9. august 2021 et udkast til afgørelse i høring med frist til d. 31. august 2021. Finanstilsynet modtog høringssvar fra Nordea Finans den 31. august 2021.
Den 25. august afholdt Finanstilsynet et møde med Nordea Finans om Nor- dea Xxxxxx’ bemærkninger til afgørelsen samt, hvilke tiltag Nordea vil iværk- sætte for at efterkomme afgørelsen.
Nordea Finans har overordnet noteret sig afgørelsen og har oplyst, at virk- somheden vil efterkomme påbuddet.
Nordea Finans har imidlertid anført, at Nordea Finans ikke enig i Finanstilsy- nets udlægning af, at fyldestgørende oplysninger omfatter indhentelse af fak- tiske og dokumenterede oplysninger i alle tilfælde. Nordea Finans finder, at Finanstilsynet udlægning af omfanget af dette krav ikke er lovhjemlet.
Nordea Finans har endvidere anført, at Finanstilsynets vurdering af, at Nor- dea Finans ikke i alle tilfælde foretager en individuel vurdering af, om låntager
rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, beror på, at Nordea Finans’ takster for mini- mumsrådighedsbeløb ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om låntager kan servicere lånet. Nordea Finans er ikke enig i, at de af Nordea Finans anvendte takster er utilstrækkelige. Nordea Finans finder desuden, at der ikke er lov- hjemmel til at kræve anvendelse af gældsaneringsbekendtgørelsens satser for rådighedsbeløb.
Nordea Finans’ bemærkninger i høringssvaret har ikke givet anledning til en ændret vurdering. Finanstilsynet fastholder derfor fortsat påbuddet.
Finanstilsynet har på baggrund af høringssvaret foretaget enkelte præcise- ringer og redaktionelle ændringer.
Retlig grundlag
Långivere skal vurdere forbrugeres kreditværdighed, inden de bevilger lån.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c
”§ 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere for- brugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysnin- ger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgå- else bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgi- veren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kredit- beløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
[Stk. 3.]”
Det fremgår af lovbemærkningerne1 til kreditaftalelovens § 7 c, at vurderingen af forbrugeres kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om for- brugeren vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet og ikke med henblik på at vurdere långiverens tabsrisiko
”Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger fo- retage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne
1Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændring som følge af forbrugerkreditdirektivet), fremsat den 16. december 2009, Folketingstidende 2009-2010, A, L 91 som fremsat, side 51.
kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søg- ning i relevante databaser, fx hos kreditoplysningsbureauer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirekti- vets overordnede formål om at øge forbrugerbeskyttelsen, og vurde- ringen af forbrugerens kreditværdighed skal derfor ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af fx løbende indtægter, låneomlægning eller re- alisation af aktiver vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at kreditgiveren på ny skal foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden der sker en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb. Ved æn- dring af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren endvidere ajour- føre de finansielle oplysninger om forbrugeren, som kreditgiveren har registreret.”
EU-Domstolen har fastslået, at det kan være tilstrækkeligt at vurdere en lå- neansøgers kreditværdighed ud fra de oplysninger, som låneansøgeren selv giver, hvis de er fyldestgørende og vedlagt dokumentation. Långiver har ikke pligt til at foretage en systematisk efterprøvelse af låneansøgerens oplysnin- ger og dokumentation. Det fremgår af præmisserne 35-39 i en præjudiciel afgørelse2 fra 2014 om fortolkningen af artikel 8 i forbrugerkreditdirektivet, som kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 og 2, implementerer:
”35. I denne henseende fremgår det af 26. betragtning til nævnte di- rektiv, at kreditgivere bør bære ansvaret for at kontrollere den enkelte forbrugers kreditværdighed, og at de med henblik herpå bør kunne anvende ikke blot oplysninger, som forbrugeren har givet i forbindelse med forberedelsen af den pågældende kreditaftale, men også oplys- ninger, der er givet under et længerevarende forretningsforhold. Denne forpligtelse tilsigter således at ansvarliggøre kreditgiverne og undgå udbetaling af kreditter til forbrugere, der ikke er kreditværdige.
36. Direktiv 2008/48 angiver ikke en udtømmende opregning af de oplysninger, som kreditgiveren skal bruge for at efterprøve forbruge- rens kreditværdighed, og præciserer heller ikke, om disse oplysnin- ger skal kontrolleres, og på hvilken måde de skal kontrolleres. I stedet
2 EU-Domstolens dom af 18. december 2014, C-449/13 (Consumer Finance). Sagen vedrørte franske forbrugeres billån og forbrugslån, begge på ca. 150.000 kr. Ifølge den franske forbrugeraftalelov fortaber forbrugslånsselskaber helt eller delvist retten til renter, hvis selskabet ikke har efterprøvet forbrugerens kreditværdighed inden bevilling af lån, jf. præmis 10.
giver affattelsen af artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48, læst i lyset af
26. betragtning til dette, kreditgiveren en skønmargin med henblik på at afgøre, om de oplysninger, denne er i besiddelse af, er tilstrække- lige eller ej til at dokumentere forbrugerens kreditværdighed, og om han skal efterprøve disse ved hjælp af andre beviselementer.
37. Heraf følger det for det første, at det påhviler kreditgiveren i hvert enkelt tilfælde og under hensyntagen til de specifikke omstændighe- der i forbindelse hermed, at afgøre, om de nævnte oplysninger er brugbare og fyldestgørende med henblik på efterprøvelsen af forbru- gerens kreditværdighed. I denne henseende kan spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende oplysninger er fyldestgørende, afhænge af omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen, for- brugerens personlige situation og det beløb, der er tale om i aftalen. Denne kontrol kan finde sted ved hjælp af dokumentation af forbru- gerens finansielle situation, men det kan ikke udelukkes, at en kredit- giver kan tage hensyn til det forudgående kendskab til den potentielle låntagers finansielle situation i forhold til det lån, som han kan få til- delt. Simple, uunderbyggede erklæringer, som forbrugeren fremsæt- ter, kan dog ikke i selv kvalificeres som fyldestgørende oplysninger, hvis de ikke er vedlagt dokumentation.
38. For det andet og med forbehold for andet punktum i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde kre- ditgiverens forpligtelse til at søge i en database i deres lovgiv- ning, pålægger direktiv 2008/48 ikke kreditgivere at foretage en sy- stematisk efterprøvelse af rigtigheden af de oplysninger, forbrugeren fremkommer med. Afhængigt af omstændighederne i hvert enkelt til- fælde kan kreditgiveren enten stille sig tilfreds med de oplysninger, som forbrugeren er fremkommet med, eller vurdere, at det er nød- vendigt at indhente en bekræftelse af disse oplysninger.
39. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje spørgs- mål besvares med, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at den på den ene side ikke er til hinder for, at efterprøvelsen af forbrugerens kreditværdighed alene sker på baggrund af oplysnin- ger, som denne sidstnævnte er fremkommet med, på betingelse af, at disse oplysninger er fyldestgørende, og at simple erklæringer fra forbrugerens side er vedlagt dokumentation, og at den på den anden side ikke pålægger kreditgiveren at foretage en systematisk efterprø- velse af rigtigheden af de oplysninger, forbrugeren fremkommer med.”
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en vejledning, der dels beskriver, hvordan forpligtelsen til at kreditværdighedsvurdere for- brugere kan opfyldes, dels giver en række praktiske anvisninger herpå. Vej- ledningen afspejler Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens fortolkning af gældende ret.
Det fremgår af vejledningen, at der altid skal foretages en kreditværdigheds- vurdering af den enkelte låntager, uanset lånebeløbets størrelse og formålet med lånet. Vurderingen skal foretages på baggrund af fyldestgørende oplys- ninger om låntagers indtægter, udgifter og gæld, og kreditgiver skal sikre, at låntager efter optagelsen af det nye lån vil have et tilstrækkeligt rådighedsbe- løb.
Som pejlemærke for et tilstrækkeligt rådighedsbeløb angiver vejledningen taksterne i gældssaneringsbekendtgørelsen, som pt. er 6.720 kr. for enlige,
11.400 kr. for samlevende og med et tillæg på 1.840-3.370 kr. pr. barn af- hængig af barnets alder. Da det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person/en familie har brug for, er det imidlertid altid kreditgivers ansvar at foretage en vurdering af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt stort til at undgå uansvarlig kreditgivning.
Det fremgår af vejledningen, at i de tilfælde, hvor en kredit optages af én person, er det alene den persons indtægt, der kan lægges til grund for kredit- værdighedsvurderingen. Hvis låntager er gift eller samlevende, kan kreditgi- veren ikke uden videre antage, at udgifter afholdes ligeligt af låntager og den- nes ægtefælle/ samlever. Kreditgiveren må da enten lægge til grund, at lån- tager afholder alle udgifter, eller indhente oplysninger om, hvilken andel af de fælles udgifter låntager faktisk afholder.
Vurdering
Nedenfor følger Finanstilsynets vurdering af Nordea Finans’ proces for hen- holdsvis billån via Xxxxxx.xx og købekontraktsfinansiering og blankolån via forhandlere samt af Nordea Finans’ vurdering af låntagers rådighedsbeløb.
Nordea Finans’ proces for kreditværdighedsvurdering for billån via Nor- xxx.xx
Manglende anvendelse af fyldestgørende oplysninger
Finanstilsynet har konstateret, at Nordea Finans ved ansøgning om billån gennem Xxxxxx.xx anvender en budgetberegner, der beregner låntagers budget på bagrund af en blanding af faktiske, statistiske og estimerede data. Nordea Finans indhenter alene dokumentation for de udgifter, der er fastsat på baggrund af estimeret eller statistisk data, i det omfang låntager foretager rettelser af disse.
Budgetberegneren tillægger desuden en estimeret boligsikring til låntagers indtægter i de tilfælde, hvor låntager bor alene i lejebolig uden børn, lejlighe- den er 65 kvm2 eller mindre, og låntagerens formue er mindre end 770.500 kr. Der indhentes ikke dokumentation for, at låntager faktisk modtager bolig- sikring eller for størrelsen heraf.
Finanstilsynet har endvidere konstateret, at der i budgetberegneren er indlagt en antagelse om, at låntager dækker 50 pct. af de samlede faste udgifter samt skal dække 50 pct. af rådighedsbeløbet for eventuelle børn i de tilfælde, hvor der er tale om en enkelt debitor, der er samboende.
En kreditværdighedsvurdering skal efter kreditaftalelovens § 7 c i hvert enkelt tilfælde bestå af en individuel vurdering på grundlag af fyldestgørende oplys- ninger om låntager.
Det er Finanstilsynets vurdering, at Nordea Finans i forbindelse med kredit- værdighedsvurderinger for billån gennem Xxxxxx.xx ikke i tilstrækkelig grad sikrer sig, at kreditværdighedsvurderingen i alle tilfælde sker på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Dette skyldes dels, at den anvendte budgetbe- regner anvender estimater og statistiske beløb ved beregning af låntagers budget, dels at der i budgetberegneren er indlagt antagelser om ligelig forde- ling af udgifter mellem samboende, samt at låntager alene dækker halvdelen af rådighedsbeløbet og dermed halvdelen af udgifterne til delte børn. Vurde- ringen af låntagers kreditværdighed er således ikke baseret på faktiske og dokumenterede oplysninger om låntager.
Anvendelse af estimater og statistisk data som grundlag for beregning af lån- tagers rådighedsbeløb medfører en risiko for, at det beregnede rådighedsbe- løb ikke giver et retvisende billede af låntagers økonomiske forhold, og at låntager godkendes til et lån, som låntager ikke har råd til at servicere. Ved at antage en ligelig fordeling af udgifter mellem samboende, herunder udgifter til delte børn, er der endvidere risiko for, at låntagers udgifter undervurderes, hvorved låntagers beregnede rådighedsbeløb kan blive kunstigt højt.
Finanstilsynet finder desuden, at estimeret og statistisk data alene kan an- vendes til at sortere ansøgere fra, men ikke til at godkende ansøgere til lån.
På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Nordea Fi- nans’ proces for kreditværdighedsvurdering ved billån via Xxxxxx.xx ikke fo- retages på baggrund af fyldestgørende oplysninger om låntager, og derved ikke er i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.
Nordea Finans’ proces for kreditværdighedsvurdering af købekon- traktsfinansiering og blankolån via forhandler
Manglende anvendelse af fyldestgørende oplysninger
Finanstilsynet har konstateret, at Nordea Finans ved ansøgning om købekon- traktsfinansiering og blankolån via forhandlere ikke indhenter dokumentation for det af låntager oplyste rådighedsbeløb. Nordea Finans indhenter som ud- gangspunkt desuden ikke dokumentation for låntagers indkomst i forbindelse med købekontraktfinansiering via forhandlere. Dokumentation for låntagers indkomst indhentes alene i det omfang Nordea Finans vurderer, at der er be- hov herfor på baggrund af låntagers oplysninger om indkomst og rådigheds- beløb. Oplysninger om eller dokumentation for låntagers gæld indhentes li- geledes ikke ved købekontraktsfinansiering via forhandlere.
En kreditværdighedsvurdering skal efter kreditaftalelovens § 7 c i hvert enkelt tilfælde bestå i en individuel vurdering på grundlag af fyldestgørende oplys- ninger om låntager.
Det er Finanstilsynets vurdering, at Nordea Finans ved ansøgning om købe- kontraktsfinansiering via forhandlere ikke i tilstrækkelig grad sikrer sig, at kre- ditværdighedsvurderingen i alle tilfælde sker på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Dette skyldes dels, at Nordea Finans foretager vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af udokumenterede oplysninger om indkomst og rådighedsbeløb, dels at Nordea Finans ikke indhenter oplysnin- ger om eller dokumentation for låntagers gæld. Vurderingen af låntagers kre- ditværdighed ved købekontraktsfinansiering er således ikke baseret på fakti- ske og dokumenterede oplysninger om låntager.
Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at Nordea Finans ved ansøgning om blankolån via forhandlere ikke i tilstrækkelig grad sikrer sig, at kreditvær- dighedsvurderingen i alle tilfælde sker på baggrund af fyldestgørende oplys- ninger. Dette skyldes, at Nordea Finans foretager vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af udokumenterede oplysninger om rådigheds- beløb. Vurderingen af låntagers kreditværdighed ved blankolån er således ikke baseret på faktiske og dokumenterede oplysninger om låntager.
Når Nordea Finans indhenter oplysninger fra låntager uden dokumentation, er der risiko for, at de indhentede oplysninger ikke svarer til låntagers faktiske
forhold. Nordea Finans kan derfor ikke være sikker på, at låntager reelt er i stand til at betale de forudsatte afdrag på lånet.
Idet Nordea Finans hverken indhenter oplysninger om eller dokumentation for låntagers gæld ved ansøgning om købekontraktsfinansiering, sikrer Nor- dea Finans sig ikke et fyldestgørende overblik over låntagers økonomiske forhold. Låntager kan f.eks. have gæld, som låntager ikke afdrager på, og som derfor ikke er indregnet i låntagers rådighedsbeløb eller fremgår af lån- tagers udgifter i øvrigt.
På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Nordea Fi- nans’ proces for kreditværdighedsvurdering ved købekontraktfinansiering og blankolån via forhandlere ikke foretages på baggrund af fyldestgørende op- lysninger om låntager, og derved ikke er i overensstemmelse med kreditafta- lelovens § 7 c, stk. 1.
Anvendelse af evt. samlevendes indkomst
Finanstilsynet har konstateret, at Nordea Finans i forbindelse med købekon- traktsfinansiering og blankolån gennem forhandlere indhenter oplysninger om husstandens samlede rådighedsbeløb, også i de tilfælde, hvor der alene er en enkelt låntager, og at det er husstandens samlede rådighedsbeløb, der bliver lagt til grund ved vurderingen af låntagers kreditværdighed.
Det fremgår af Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at i de tilfælde, hvor en kredit optages af én per- son, er det alene den persons indtægt, der kan lægges til grund for kredit- værdighedsvurderingen.
Finanstilsynet vurderer, at Nordea Finans ikke i alle tilfælde sikrer sig, at lån- tager kan servicere lånet på egen hånd. Dette skyldes, at Nordea Finans an- vender husstandens samlede rådighedsbeløb i de tilfælde, hvor lånet opta- ges af én låntager, og dermed tager en eventuel samlevendes indkomst med i vurderingen af låntagers kreditværdighed. Vurderingen af låntagers kredit- værdighed foretages således ikke alene på baggrund af dennes økonomiske situation og giver derfor ikke et retvisende billede af låntagers økonomiske formåen. I de tilfælde, hvor der ikke er aftalt solidarisk hæftelse, og det alene er låntager, der hæfter for lånet, skal låntager alene kunne bære de forudsatte afdrag på lånet.
På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Nordea Fi- nans ikke i alle tilfælde alene anvender indkomsten for den eller de personer, der hæfter for lånet som grundlag for kreditværdighedsvurderingen, og der- ved ikke foretager en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.
Nordea Finans’ vurdering af tilstrækkeligt rådighedsbeløb
Finanstilsynet har konstateret, at Nordea Finans anvender standardiserede minimumsrådighedsbeløb på 5.000 kr. for en enlig, 8.500 kr. for et par xx
2.500 kr. pr. barn.
Det fremgår af Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at kreditgiver skal foretage en vurdering af om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkelig stort til at undgå uansvarlig kredit- givning. Vejledningen angiver satserne i den til enhver tid gældende gælds- saneringsbekendtgørelse, som pejlemærker for et tilstrækkeligt rådighedsbe- løb. Det er imidlertid til enhver tid kreditgivers ansvar at foretage en individuel vurdering af, hvorvidt den konkrete låntager har et tilstrækkeligt rådighedsbe- løb. I de tilfælde, hvor låntagers rådighedsbeløb ligger under pejlemærkerne, bør kreditgiver endvidere udvise øget opmærksomhed og grundighed ved vurderingen af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt for den konkrete lånta- ger.
Finanstilsynet vurderer, at Nordea Finans ved at anvende standardiserede minimumsrådighedsbeløb ikke i alle tilfælde foretager en individuel vurdering af, om et givent rådighedsbeløb er tilstrækkeligt for låntager og derved sikrer, at låntager vil have råd til at servicere det lån, der ansøges om. Finanstilsynet bemærker i øvrigt, at de af Nordea Finans anvendte minimumsrådighedsbe- løb er lavere end de rådighedsbeløb, som anvendes efter gældssanerings- bekendtgørelsen, og som har til formål at sikre meget gældsatte personer et eksistensminimum.
På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Nordea Fi- nans ikke i alle tilfælde foretager en individuel vurdering af, om låntagers rå- dighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet, og derved ikke foretager en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kredit- aftalelovens § 7 c, stk. 1.
***
På baggrund af Nordea Finans’ redegørelse og supplerende oplysninger, er det Finanstilsynets vurdering, at Nordea Finans ikke lever op til kreditaftale- lovens bestemmelser om at foretage en kreditværdighedsvurdering af en for- bruger, inden der indgås en kreditaftale.
På den baggrund påbyder Finanstilsynet Nordea Finans at foretage en kre- ditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder
• at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger
• alene at anvende indkomst for den eller de personer, der hæfter for lånet, som grundlag for vurderingen
• i alle tilfælde at foretage en individuel vurdering af, om låntagers rå-
dighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet
Påbuddet skal efterleves fra den dato det er modtaget af Nordea Finans. Det betyder, at Nordea Finans ikke må yde nye udlån fra denne dato, hvis oven- stående påbud ikke overholdes
Opfølgning
Nordea Finans har sammen med virksomhedens høringssvar af 31. august 2021 og ved brev af 1. oktober 2021 indsendt dokumentation for, at virksom- heden har implementeret en række foranstaltninger, der adresserer påbud- det.
Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at Nordea Finans har dokumenteret efterlevelse af påbuddet.
Klagevejledning
Finanstilsynets afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at den er modtaget. Det følger af § 25 i lov om forbrugslånsvirk- somheder. Klagen skal sendes pr. e-mail til adressen ean@naevnenes- xxx.xx eller pr. post til Erhvervsankenævnet, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx, xxx. 00 00 00 00.
Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet. Yderligere information om klagegebyr og opsættende virkning kan findes på Erhvervs- ankenævnets hjemmeside, xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/, og i be- kendtgørelse nr. 1135 af 13. oktober 2017 om Erhvervsankenævnet.
Offentliggørelse
Det fremgår af § 22 i lov om forbrugslånsvirksomheder, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, jf. §§ 7 og 9, som er behandlet af Finans- tilsynet, og som er af almen interesse. Finanstilsynet finder, at denne sag er af almen interesse, og påbuddet vil derfor blive offentliggjort på Finanstilsy- nets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxxxxx Fuldmægtig