Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Områdets navn: Gellerup-Toveshøj
Aftalens parter: Brabrand boligforening og Aarhus Kommune
Samarbejdsaftalen gælder fra: 1/8- 2018 til 31/7-2022 Underskrifter:
Brabrand boligforening
Dato Navn
Aarhus Kommune
Dato Navn
Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) |
- En beredskabsplan jf. regulativets § 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen |
1. Formål med den boligsociale indsats |
Fra udsat boligområde til velfungerende, attraktiv og socialt balanceret bydel De igangværende omfattende fysiske forandringer i Gellerup-Toveshøj er vedtaget i Helhedsplanen for Gellerup-Toveshøj. De har til formål at skabe en velfungerende, attraktiv og socialt balanceret bydel. Det langsigtede mål er at bringe bydelen på Aarhus-niveau på uddannelse, beskæftigelse, tryghed og sundhed. Den boligsociale helhedsplan bidrager til at opnå effektmålene for den fysiske helhedsplan. En fælles strategi for udsatte boligområder i Aarhus Boligforeningerne i Aarhus (BL’s 5. kreds) og Aarhus kommune har udarbejdet en fælles strategi for de udsatte boligområder. Visionen er, at Aarhus skal være en god by for alle og at byen skal hænge sammen. Strategien består af fire strategiske indsatsområder. De danner rammen for samarbejdet om den boligsociale helhedsplan i Gellerup- Toveshøj. 1. Flere i uddannelse 2. Flere i beskæftigelse 3. Styrket medborgerskab 4. Flere boliger i den blandede by Tryghed og social arv Den boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj har fokus på at styrke trygheden og bidrage til at bryde den negative sociale arv. Den stærke tradition for et aktivt civilsamfund og et udbredt samarbejde i lokalsamfundet i Gellerup-Toveshøj skal fortsættes. Dette aktive medborgerskab styrker trygheden og det gode naboskab i området. Det giver også et forum for at samarbejde om lokale bidrag til at bryde den negative sociale arv. Det overordnede mål i planen er uddannelse og beskæftigelse. Her er det afgørende at sætte ind så tidligt som muligt i børns liv for at bryde den negative sociale arv. Derfor rummer planen et særligt fokus på forældre. Børn og unge skal opleve tilstrækkelig støtte til at gennemføre skolegang og støtte i overgangen til uddannelse. I forhold til beskæftigelse er der indsatser rettet mod både virksomheder og beboere. Alle indsatserne har tre pejlemærker: (1) de sker i samarbejde med civilsamfundet, (2) de supplerer de kommunale indsatser og (3) de udnytter mulighederne i de store forandringer i området. |
2. Organisering |
Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre- /følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. |
Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner i Aarhus Bestyrelsen er ansvarlig for at den boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj gennemføres målrettet, effektivt og i overensstemmelse med den godkendte strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen består af: • Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune v. den juridiske chef • Repræsentanter (i udgangspunktet forvaltningschefer) fra alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune med undtagelse af Borgmesterens Afdeling • Formanden for BL’s 5. kreds • Næstformanden for BL’s 5. kreds • Fem direktører for boligorganisationer i Aarhus Kommune, udpeget af BL’s 5. kreds Sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages i fællesskab af Det boligsociale fællessekretariat og Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune. Lokalstyregruppen Lokalstyregruppen varetager den overordnede koordinering af den boligsociale indsats ved at inddrage lokalområdet, Aarhus Kommune og boligorganisationen i et positivt og aktivt samarbejde omkring gennemførelsen af helhedsplanen, samt koordinere samspillet mellem helhedsplanens arbejde og øvrige projekter i området, inden for de overordnede rammer sat af bestyrelsen. Lokalstyregruppen består af udpegede repræsentanter fra beboerdemokratiet, Brabrand Boligforenings direktør, sekretariatslederen for Det boligsociale fællessekretariat og kommunerepræsentanter på chef- og lederniveau. Lokalstyregruppen består p.t. af nedennævnte medlemmer: • Direktøren for Brabrand Boligforening. • En repræsentant fra Afdeling 4: Gellerupparken. • En repræsentant fra Afdeling 5: Toveshøj. • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Integration og Bydelsudvikling, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune. • Sekretariatslederen fra Det boligsociale fællessekretariat i Aarhus. |
• En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau, Børn og Unge, Aarhus Kommune. • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune. • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Lokalstyregruppen mødes halvårligt og følger op på de enkelte aktiviteter i delaftalerne. Lokalstyregruppen har mandat til at godkende justeringer og ændringer helhedsplanens delaftaler som ledelsen foreslår for at udnytte opståede muligheder eller afbøde opståede udfordringer, forudsat at disse understøtter helhedsplanens overordnede mål, som beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale. Ved ændringer, der har økonomiske konsekvenser og/eller ændrer kvaliteten i indsatsen, f.eks. ved ændret målgruppe, indstiller Lokalstyregruppen ændringerne til Bestyrelsen gennem sekretariatsbetjeningen. Driftorganisering Den boligsociale leder har det overordnede ansvar for helhedsplanens fremdrift, leverancer og mål samt leder helhedsplanens personale. Projektmedarbejderne organiseres i teams omkring hvert indsatsområde. Til hvert indsatsområde knyttes en følgegruppe, der mødes en gang årligt med henblik på at vurdere indsatsernes kvalitet og relevans, samt koordinering med andre lokale indsatser. Helhedsplanen understøttes af en projektkoordinator. Koordinerende fora og beredskab Ledelsen af helhedsplanen understøttes af en række koordinerende fora, herunder Samvirket, Gellerupmodellen, Risikostyringsgruppen, programledelsen af den fysiske helhedsplan og Lokalråd Vest (herunder politiet). Det eksisterende beredskab i Gellerup-Toveshøj hviler på mange års samarbejde og udvikling. Dette samarbejde fortsættes. Se Bilag 2 for organisationsdiagram. |
3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation |
De boligsociale udfordringer i Gellerup-Toveshøj har grund i både områdets strukturelle placering i byen, den fysiske og arkitektoniske indretning, den ubalancerede beboersammensætning og områdets belastede image. Den fysiske del af problemkomplekset adresseres i den fysiske helhedsplan for området. Der gennemføres radikale strukturelle ændringer af området, så det i højere grad åbner sig mod resten af byen, der bliver nye institutioner, virksomheder og faciliteter som destinationer for resten af byen, og der fortættes med nye boliger i forskellige ejerformer. På sigt forventes beboerantallet mere end fordoblet. Samtidig gennemføres gennemgribende renoveringer af lejligheder og arealer, der gør eksisterende lejemål mere attraktive. De nye tilflyttere vil på sigt påvirke beboersammensætningen i området. Den store boligsociale udfordring bliver at skabe tilstrækkelig social kapital i området, så de nuværende beboere får gavn af deres nye naboer. |
Områdeprofilen 2017 for Gellerup-Toveshøj (se bilag) viser en velkendt beboersammensætning, som adskiller sig markant fra resten af byen demografisk og socio-økonomisk. Andelen af børn og unge er næsten dobbelt så stor som resten af byen – og dermed er der færre voksne/forældre pr barn. Over halvdelen af beboerne står uden for arbejdsmarkedet – heraf er næsten en tredjedel på helbredsbetinget overførselsindkomst. Dermed er gennemsnitsindkomsten også betydeligt lavere end gennemsnittet i Aarhus. Endelig er fire-femtedele af beboerne af ikke-vestlig herkomst. Trygheden i Gellerup-Toveshøj påvirkes af omfanget af kriminalitet. Det ligger flere gange højere end resten af byen. Og senest har området været belastet af omfattende bande-konflikter. |
4. Fælles tværgående målinger Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. |
5. Indsatsområder |
Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). |
5.1 Tryghed og trivsel | |
Formål: | |
Formålene med den boligsociale indsats under indsatsområdet Tryghed og Trivsel er at styrke civilsamfundet og øge trygheden. Målene er: (a) Øget beboertryghed (b) Styrket lokalt engagement og deltagelse (c) Større ejerskab af området | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
(Mål a:) Andelen af beboere som er trygge i deres nabolag stiger fra 52,9 i 2017 til mindst 70% i 2020. | Politiets tryghedsindeks |
(Mål b:) Den gennemsnitlige deltagelse i ordinære afdelingsmøder i afd. 4 og i afd. 5 er i 2021 steget med 25 % i forhold til de sidste fem møder. Nulpunkt: Afd. 4: 82 af 1392 husstande. Afd. 5: 46 ud af 624 husstande. | Referater |
(Mål b:) Antal deltagere på Samvirkets årsmøder stiger med 50 % i forhold til de seneste fire års gennemsnit. Nulpunkt: Gennemsnit for antal deltagere på Samvirkets årsmøder: 83. | Referater |
(Mål b:) Valgdeltagelsen ved kommunalvalg stiger fra 51,1 % ved valget i 2017 til 55% i 2021. | Valgdeltagelse på lokalt valgsted, pt. Globus1. |
(Mål c:) Udgifter på hærværkskontoen halveres fra kr.712tusind i Gellerup og kr. 243tusind i Toveshøj i 2017. | Konto 115420 i Afd. 4 og Afd. 5. |
5.2 Kriminalpræventiv indsats |
Formål: |
Efter aftale med Aarhus kommune rummer de boligsociale helhedsplaner i Aarhus ingen aktiviteter indenfor det selvstændige indsatsområde Kriminalpræventiv indsats. Der er dog en fælles forståelse af, at den samlede helhedsplan også har en kriminalpræventiv hensigt. |
5.3 Uddannelse og beskæftigelse | |
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at få flere beboere i uddannelse og flere i beskæftigelse. Målene er: (a) Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (b) Flere virksomheder i området (c) Flere beboere bliver en del af arbejdsmarkedet | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
(Mål a:) 20-24 årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 21,3% i 2016 til 15 % i 2022. | Landsbyggefondens boligsociale data |
(Visionen er, at nå gennemsnittet for Aarhus kommune som er 7,4 % i 2016). | |
(Mål b:) Indsatsen har medvirket til at ca. 00 xxxxxxxxxxxx xxxxxxxx xx xxxxx virksomhed med en social profil. Enten i form af nye virksomheder med en social profil eller ved at etablerede virksomheder med en social profil indgår CSR aftaler til fordel for lokale beboeres beskæftigelsesmuligheder. | Egne registreringer |
(Mål c:) Andel af voksne uden for arbejdsmarkedet falder fra 52,5 % i 2017 til 45 % i 2022. (Det langsigtede mål er at nå under det opstillede måltal for Ghettolisten. Kriteriet er her 40 pct. for andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.) | BoSocData – Aarhus kommune og Det boligsociale fællessekretariats monitoreringssystem. |
5.4 Forebyggelse og forældreansvar | |
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at øge familier og børns trivsel samt bidrage til at bryde den negative sociale arv. Målene er: (d) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud/skoler (e) Styrket deltagelse i fritidslivet (f) Flere unge bliver uddannelsesparate | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
(Mål a:) Andel af 1-5 årige i pasningsordning stiger fra 86,6 % i 2015 til 90 % i 2022. (Det langsigtede mål er at nærme sig gennemsnittet for Aarhus kommune, som er 92,4 % i 2015.) | Landsbyggefondens boligsociale data |
(Mål a:) Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart vurderes at have tilstrækkelige | Magistraten for Børn og Unges årlige kvalitetsrapporter |
danskkundskaber stiger fra 34,6% i 2017 til mindst 40% i 2021. | |
(Mål a:) Skolefraværet for børn i området, som indskrevet på kommunale skoletilbud falder fra 8,4 % i 2017 til 7% i 2022. (Det langsigtede mål er at nærme sig gennemsnittet for Aarhus kommune, som er 5,8 % i 2017.) | BoSocData – Aarhus kommune og Det boligsociale fællessekretariats monitoreringssystem. |
(Mål b:) Andelen af børn, der deltager i foreningsaktivitet øges fra 64 % i 2017 til 70 % i 2021. | Magistraten for Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse, der gennemføres hvert andet år. |
(Mål c:) Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses elever stiger fra 4,6 i 2016 til 5,6 i 2022. | Landsbyggefondens boligsociale data |
6. Lokal evaluering |
Der laves en årlig virkningsevaluering på et udvalgt område af den boligsociale indsats. Det er lokalstyregruppen, som godkender temaet og evalueringen. Virkningsevalueringen har til formål at udvikle kvaliteten af indsatsen. Evalueringsindsatsen i denne helhedsplan skal kobles til evalueringen af den fysiske helhedsplan i Gellerup-Toveshøj. I Aarhus gennemfører Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner en årlig vurdering af indsatserne på baggrund af data indsamlet på tværs af Aarhus af Det boligsociale fællessekretariat. |
7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 30.000.000 |
Lokal medfinansiering | 12.128.000 |
Samlet budget for den boligsociale indsats | 42.128.000 |
8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser |
Gellerup-Toveshøj gennemgår en omfattende udvikling, som omdanner boligområdet til en attraktiv bydel. Dette indebærer både en lang række omdannelser og nyskabelser inden for infrastruktur, nybyggeri (både boliger og erhverv), renovering og forsøgsaktiviteter omkring den fremtidige byudvikling. En del af disse forandringer er allerede sket. Blandt andet er der nedrevet 5 boligblokke, etableret nye veje og bygget nye daginstitutionshuse. Ligeledes er byggeriet af et nyt kommunalt domicil med 1000 nye permanente arbejdspladser fra flere kommunale forvaltninger godt i gang, en ny gennemgående bypark er ved at blive anlagt, og de første forløb i iværksætterhuset er begyndt. Næste store tiltag bliver ungdomsboliger, et nyt domicil for Brabrand Boligforening, nye private boliger samt et Sports- og Kulturcampus, der indeholder Verdensbadet, Cirk(h)uset, Verdenspladsen, et nyt beboerhus og et nyt bibliotek. Der forventes en ny udviklingsaftale for områdets fysiske udvikling i 2018. Der sikres et tæt samspil mellem realiseringen af den fysiske helhedsplan og det boligsociale arbejde på ledelsesplan og daglig drift. I ledelsen af både den fysiske og boligsociale helhedsplan er der sammenfald af ansvarlige medlemmer – Borgmesterens afdeling, Magistraten for Teknik og Miljø, samt direktionen for Brabrand Boligforening. Til daglig refererer begge planer i boligforeningsregi til direktionen for Brabrand Boligforening. Gellerup-Toveshøj udmærker sig ved at have en stærk koordinering og samarbejde på tværs af myndigheder i Gellerupmodellen, på tværs af civilsamfundet i Samvirket og i Beredskabet for de kriminalpræventive indsatser. Den boligsociale helhedsplan indgår direkte i disse fora. |
9. Underretning |
Den boligsociale leder er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen, lokalstyregruppen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realiseringen af det boligsociale arbejde. Medlemmer af bestyrelsen og lokalstyregruppen forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Gellerup-Toveshøj, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. |
10. Konflikthåndtering |
Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realiseringen af det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe en platform for håndteringen af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlig for at løse problemstillinger omkring Gellerup-Toveshøj. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. |
11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. |
Delaftale for indsatsområdet Trivsel og tryghed
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2018-2022 |
Aftalens parter: |
Sektionsleder, Sport og Fritid, Aarhus Kommune Fritids- og Ungdomsskole-chef, UngiAarhus i Gellerup-Toveshøj Sundhedschef, Magistraten for Sundhed og Omsorg Direktør Brabrand Boligforening |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
De boligsociale udfordringer i Gellerup-Toveshøj har grund i både områdets strukturelle placering i byen, den fysiske og arkitektoniske indretning, den ubalancerede beboersammensætning og områdets belastede image. Den fysiske del af problemkomplekset adresseres i den fysiske helhedsplan for området. Den planlægger radikale strukturelle ændringer af området, så det i højere grad åbner sig mod resten af byen, der bliver nye institutioner, virksomheder og faciliteter som destinationer for resten af byen, og der fortættes med nye boliger i forskellige ejerformer. På sigt forventes beboerantallet mere end fordoblet. Samtidig gennemføres gennemgribende renoveringer af lejligheder og arealer, der gør eksisterende lejemål mere attraktive. Den utryghed som stammer fra de fysiske rammer adresseres således i den fysiske helhedsplan. Trygheden i Gellerup-Toveshøj påvirkes også af omfanget af kriminalitet. Det ligger flere gange højere end resten af byen. Og senest har området været belastet af omfattende bande-konflikter. Helhedsplanen adresserer ikke denne kriminalitet. Det varetager politi og kommune. Trygheden påvirkes også af beboeres oplevede udsathed – både økonomisk udsathed og social og sundhedsmæssig udsathed. Jo færre ressourcer en beboer har, jo mere utryg kan beboeren føle sig. Derfor indeholder indsatsområdet både beboerrådgivning for udsatte beboere, samt aktiviteter, der støtter fællesskaber og sundhedsressourcer. Endelig påvirkes trygheden af det omdømme området har både i og udenfor Gellerup- Toveshøj. Derfor er det vigtigt, at beboerne kender til alle de mange positive aktiviteter der foregår og muligheden for at koble sig til fællesskaber af alle slags. De nye tilflyttere vil på sigt påvirke beboersammensætningen i området. Den store boligsociale udfordring bliver at skabe tilstrækkelig social kapital i området, så de nuværende beboere får gavn af deres nye naboer og den nye bystruktur. Det forudsætter, at der er mange muligheder for at beboere med forskellig baggrund og |
ressourcer kan mødes og tilliden i området styrkes. Det vil blandt ske gennem en synliggørelse og branding af bydelens positive fortællinger og kulturelle identitet. Det er fokus for indsatsområdet Tryghed og trivsel. | |
Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: | |
Formål og mål: | |
Formålene med den boligsociale indsats under indsatsområdet Tryghed og Trivsel er at styrke civilsamfundet og øge trygheden. Målene er: (a) Øget beboertryghed (b) Styrket lokalt engagement og deltagelse (c) Større ejerskab af området | |
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): | Datakilde: |
(Mål a:) Andelen af beboere som er trygge i deres nabolag stiger fra 52,9 i 2017 til mindst 70% i 2020. | Politiets tryghedsindeks |
(Mål b:) Den gennemsnitlige deltagelse i ordinære afdelingsmøder i afd. 4 og i afd. 5 er i 2021 steget med 25 % i forhold til de sidste fem møder. Nulpunkt: Afd. 4: 82 af 1392 husstande. Afd. 5: 46 ud af 624 husstande. | Referater |
(Mål b:) Antal deltagere på Samvirkets årsmøder stiger med 50 % i forhold til de seneste fire års gennemsnit. Nulpunkt: Gennemsnit for antal deltagere på Samvirkets årsmøder: 83. | Referater |
(Mål b:) Valgdeltagelsen ved kommunalvalg stiger fra 51,1 % ved valget i 2017 til 55% i 2021. | Valgdeltagelse på lokalt valgsted, pt. Globus1. |
(Mål c:) Udgifter på hærværkskontoen halveres fra kr.712tusind i Gellerup og kr. 243tusind i Toveshøj i 2017. | Konto 115420 i Afd. 4 og Afd. 5. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: | |
• Åben beboerrådgivning | |
• Civilsamfund og image • Haver, natur og sundhed | |
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: | |
Styrket medborgerskab er et af de fire aftalte strategiske mål, som boligorganisationerne og Aarhus kommune har aftalt. Indsatsområdet Trivsel og tryghed fokuserer på de aktiviteter beboere og lokale aktører udfører for at øge den sociale sammenhængskraft i området. Aktiviteterne knyttes op på de etablerede fora Gellerupmodellen og Samvirket, som både boligforening og kommune understøtter. Aktiviteterne i indsatsområdet skal inddrage det nye sport- og kulturcampus, som en ressource for foreningerne, aktiviteterne og medborgerskabet. Derfor skal en del af aktiviteterne foregå på biblioteket og i beboerhuset. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 8.622.000 |
Lokal medfinansiering | 6.083.000 |
Samlet budget for indsatsområdet | 14.705.000 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen, lokalstyregruppen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realiseringen af det boligsociale arbejde. Medlemmer af bestyrelsen og lokalstyregruppen forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Gellerup-Toveshøj, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realiseringen af det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe en platform for håndteringen af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlig for at løse problemstillinger omkring Gellerup-Toveshøj. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): | |
Det er Lokalstyregruppen, som kan vedtage at revidere delaftalen under rammerne i den strategiske aftale. |
Delaftalen gælder fra - til: |
1/8- 2018 – 31/7-2022 |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Åben beboerrådgivning |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
De meget store forandringer med nedrivninger, krav til ændringer i beboersammensætning og negativ omtale af området opleves meget utryghedsskabende af nogle beboere. Denne aktivitet skal imødekomme den oplevede utryghed. Aktiviteten er sammensat af flg. aktivitetstyper, som er dokumenteret af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU): • Sociale viceværter • Diverse vejledningstilbud • Økonomisk rådgivning & forebyggelse af udsættelser De tre aktivitetstyper er kombineret i en anonym beboerrådgivning, beboerne kan opsøge lokale rådgivere med socialfaglig baggrund og få anonym vejledning, brobygning til andre tilbud, samt støtte til deres anliggender. Beboerrådgiverne har en særlig opgave med at koordinere ansøgninger om feriehjælp fra Arbejdsmarkedets feriefond til udsatte familier. Den skal sikre at de familier, som ikke selv har mulighed for at komme på ferie, kan få støtte. |
Formål: |
Aktivitetens formål er at styrke beboernes trivsel og tryghed. |
Målgruppe(r): |
Målgruppen er alle beboere i området, som skal opleve tryghed ved at vide, at de kan søge hjælp på egne vilkår, eller henvise andre beboere til den. Den specifikke målgruppe er beboere, som oplever sig udsatte eller utrygge. Endelig er målgruppen familier, der kan have gavn af et særligt ferietilbud. |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: |
Succeskriterier: | Datakilde: |
1750 samtaler (17 mdr.) | Egne registreringer |
85 familier brobygget til kommunale indsatser (17 mdr.) | Egne registreringer |
30 familier på ferielejre (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Tryghed og Trivsel. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, der som er knyttet til indsatsområdet. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos beboerrådgiverne. Aktiviteten følges af en følgegruppe for indsatsområdet, der mødes årligt til vurdering af kvalitet og relevans og til koordinering med øvrige indsatser. Følgegruppen består af delaftalens aftaleparter, samt to repræsentanter for Samvirkets styregruppe og en repræsentant fra Kulturforvaltning. Medarbejderressourcer: 1,67 årsværk beboerrådgivere | |
Forankring: | |
Aktiviteten er i vid udstrækning forankret i beboernes kendskab til rådgivningen og afdelingsbestyrelsernes tradition for at sikre rådgivningen økonomisk. | |
Aktivitetsnavn: |
Civilsamfund & image |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Denne aktivitet understøtter civilsamfundet og skaber synlighed om områdets kulturelle og sociale ressourcer. Aktiviteten er sammensat af flg. aktivitetstyper, som er dokumenteret af Center for Boligsocial Udvikling: • Udvikling af samarbejder og koordinering ml. flere aktører. • Socialt fremmende arrangementer, netværk & kulturelle aktiviteter • Indsats til fremme af boligområdets image Aktiviteten viderefører Gellerup-Toveshøjs mangeårige tradition for samarbejde blandt de lokale aktører. Den understøtter både et samarbejdsforum og en fælles kommunikationsplatform for området. Aktiviteten skal koordineres med kommunikationen fra den fysiske helhedsplan. |
Civilsamfundsaktiviteten består af tiltag, der opbygger og styrker foreninger, lokale frivillige, frivillighedsnetværk m.m. og styrker deres aktiviteter, som understøtter helhedsplanens mål. Herunder understøtter etableringen af et nyt beboerhus i det kommende Sport & Kultur Campus. Aktiviteterne i foreningsunderstøttelsen er rådgivning, udarbejdelse af informationsmateriale, afholdelse af temaarrangementer, formidling af kontakt til andre relevante aktører, samt understøttelse af tværgående aktiviteter blandt foreningerne. Aktiviteterne i kommunikation og image sikrer både fora og platforme for kommunikation og samarbejde, samt medvirker til gennemførslen af socialt fremmende aktiviteter og producerer indhold til kommunikationen. Den fælles platform er pt Xxxxxxxx.xx, som denne helhedsplan også bidrager til. Der er et særligt fokus på at skabe events o.l. der ud fra områdets styrker og kvaliteter skaber stolthed og positivt image indadtil og udadtil. Det skal også ske i et samarbejde med Kulturforvaltningen, fx i regi af Gellerup Art Factory. Samvirket er det centrale forum for civilsamfundet. Den boligsociale helhedsplan understøtter Samvirket i perioden, men ikke ud over den. Samvirkets fortsatte drift skal forankres uden for den boligsociale indsats ved periodens udløb. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er at styrke civilsamfundet og øge trygheden gennem et styrket engagement og deltagelse i områdets aktiviteter og fællesskaber. Understøttelsen af foreningerne og aktiviteter har endvidere til formål at forberede forankringen af de nuværende beboeres aktivitet i de nye fysiske rammer, der kommer med den fysiske helhedsplan såsom beboerhus, bevægelseshus, bibliotek, verdensbad og udendørs arealer. Netværksdannelsen og kommunikationen gør det let for både foreninger og beboere at overskue områdets foreninger og aktiviteter. Kommunikationen medvirker til at alle beboere føler sig informeret om områdets udvikling og aktiviteter, og er et talerør for området. Gennem image-arbejdet skabes en stolthed over områdets ressourcer og et øget ejerskab til det. Det bliver samtidig anledning til møder mellem nye og nuværende beboere. Gennem samarbejdet er det hensigten at stille flere lokale ressourcer til rådighed for den enkelte beboer. Samt bidrage til at rekruttere og fastholde frivillige til foreninger og aktiviteter. | |
Målgruppe(r): | |
Alle beboerne i området er den indirekte målgruppe for aktiviteten. Den direkte målgruppe er frivillige, grupper og foreninger, som yder en indsats i området eller for områdets beboere. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
50 artikler om området udgivet i fælles medie, Xxxxxxxx.xx. (17 mdr.) | Optælling |
Fire image-events, heraf et omtalt i landsdækkende medier. (17 mdr.) | Egne registreringer |
12 foreninger rådgivet (17 mdr.) | Egne registreringer |
13 møder gennemført i Samvirke regi (17 mdr.) | Referater |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Tryghed og Trivsel. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet Tryghed og trivsel. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering ligger hos de tilknyttede boligsociale medarbejdere. Foreningsunderstøttelsen sker i samarbejde med foreningskonsulenterne fra Sport og Fritid, som også leverer timer til aktivitetsområdet. Samvirket understøttes i samarbejde med FU (Fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup-Toveshøj), som bidrager med timer. Aktiviteten følges af en følgegruppe for indsatsområdet, der mødes årligt til vurdering af kvalitet og relevans og til koordinering med øvrige indsatser. Følgegruppen består af delaftalens aftaleparter, samt to repræsentanter for Samvirkets styregruppe og en repræsentant fra Kulturforvaltningen. Medarbejderressourcer: 1,5 boligsocial medarbejder 3 t/u foreningskonsulent fra Sport & Fritid 5 t/u Samvirke-konsulent fra FU | |
Forankring: | |
Aktivitetens mål er at styrke foreningerne og dermed forankre indsatserne hos dem. Samtidig er det et mål, at foreningerne kan forankres i de nye fysiske rammer, som bliver bygget de kommende år. | |
Aktivitetsnavn: |
Haver, natur og sundhed |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Det er vigtigt at skabe mødesteder for beboere i området – også under de mange forandringer de kommende ti år. |
Aktiviteten er af indsatstypen Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft (CFBU) og bygger på en fælles anvendelse af de grønne områder. Der er etableret flere områder i Gellerup-Toveshøj, hvor beboere kan dyrke en have alene eller i fællesskab. Aktiviteten skal rekruttere og opbygge beboernes kapacitet til at drive haver i fællesskab. Herunder samarbejde med lokale dagtilbud og skoler om at anvende haver og grønne områder i området, så de bliver mødesteder på tværs af generationer. Derudover skal aktiviteten gennem udendørs aktiviteter i og udenfor området medvirke til at flere beboere oplever nye relationer, øget sundhed og får et ejerskab til de grønne områder. Herunder skal beboere uden for området tiltrækkes til at besøge de grønne områder, så de bliver en destination for hele byen. Sundhedsdelen udmøntes i et samarbejde med Folkesundhed Vest, der bidrager med sundhedsfaglige ressourcer til understøttelse og planlægning af aktivitetens sundhedsaktiviteter. Ambitionen er gennem de konkrete aktiviteter at udvikle et tættere samarbejde mellem Folkesundhed Vest og den boligsociale helhedsplan, samt bygge bro mellem de kommunale sundhedstilbud og beboerne. Hermed skabes grundlag for en længerevarende indsats mod ulighed i sundhed, der rækker ud over helhedsplanens fireårige projektperiode. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er at styrke civilsamfundet og øge trygheden ved at bruge de grønne områder til sociale og sundheds-aktiviteter. Aktiviteten skal også medvirke til at beboerne får et ejerskab til området. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for indsatsen er alle beboere, der skal opleve at de grønne områder er trygge og færdes i og en god ramme for sociale aktiviteter. Det er en særlig målgruppe for aktiviteten, at beboere, som oplever sig udsatte og isolerede, deltager i sociale og sundhedsfremmende aktiviteter udendørs. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der er etablereret en ny fælleshave (17 mdr.) | Egne registreringer |
12 beboere arbejder regelmæssigt med haven (17 mdr.) | Egne registreringer |
15 aktiviteter i grønne områder med sundhedsfokus (17 mdr.) | Egne registreringer |
2 lokale institutioner har anvendt haven mindst 2 gange (17 mdr.) | Egne registreringer |
100 personer uden for området besøger de grønne områder til konkrete aktiviteter. (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Tryghed og Trivsel. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet Tryghed og trivsel. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter i Haver, natur og sundhed ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Der er et etableret et samarbejde med MSO om at medvirke med sundhedsfaglige bidrag til aktiviteter og brobygge til eksisterende sundhedsaktiviteter. Aktiviteten følges af en følgegruppe for indsatsområdet, der mødes årligt til vurdering af kvalitet og relevans og til koordinering med øvrige indsatser. Følgegruppen består af delaftalens aftaleparter, samt to repræsentanter for Samvirkets styregruppe og en repræsentant fra Kulturforvaltningen. Medarbejderressourcer: 1/1 boligsocial medarbejder 5 t/u fra Folkesundhed Vest | |
Forankring: | |
Aktiviteten skal opbygge en kapacitet hos beboerne til at varetage byhaver, samt bidrage til en foreningsstruktur, som kan påtage sig at drive haven. | |
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan Gellerup-Toveshøj 2018-2022 |
Aftalens parter: |
Områdechef, Område Silkeborgvej, Børn og Unge, Aarhus Kommune Direktør, Brabrand Boligforening |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
De boligsociale udfordringer i Gellerup-Toveshøj har grund i både områdets strukturelle placering i byen, den fysiske og arkitektoniske indretning, den ubalancerede beboersammensætning og områdets belastede image. Områdeprofilen 2017 (se bilag) for Gellerup-Toveshøj viser en beboersammensætning, som adskiller sig markant fra resten af byen demografisk og socioøkonomisk. Andelen af børn og unge under 18 år er 34% mod 19 % af Aarhus som helhed– og dermed er der færre voksne/forældre pr barn. Over halvdelen af beboerne står uden for arbejdsmarkedet – heraf er næsten en tredjedel på helbredsbetinget overførselsindkomst. Dermed er gennemsnitsindkomsten også betydeligt lavere end gennemsnittet i Aarhus. Andelen af børn med økonomisk friplads i daginstitution eller SFO er 43,4 % mod 10,5 % for Århus som helhed. Endelig er fire-femtedele af beboerne af ikke-vestlig herkomst. Udfordringerne for dette indsatsområde er at en stor andel af børn ikke er tilstrækkeligt rustede til at begynde i skole med samme forudsætninger som deres jævnaldrende i resten af byen. Dette viser sig formodentlig også i det høje antal, der erklæres ikke- uddannelsesparate i 8. klasse. Dermed får de en sværere overgang til uddannelse. Der ses en lavere andel af børn som går i dagtilbud og der går længere før de starter. Andelen af børn, der består sprogscreening inden skolestart er på 34,6%1. Og skolefraværet var i 2017 på 8,4 % mod 5,8 for byen som helhed2. Derfor skal indsatsområdet både adressere forældrenes viden, netværk og samarbejde om den gode start i livet for børn, samt støtte både de unge i udskolingen - og deres forældre – frem mod uddannelsesparathed. Dette område er forudsætningen for at kunne bryde den negative sociale arv. |
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: |
1 Kvalitetsrapport 2017, lokalrapport for Tovshøj Dagtilbud s. 9, og lokalrapport for Gellerup Dagtilbud s. 9
2 BoSocData, ”Boligsocial årsrapport 2017. Områdeprofil - Gellerupparken/Toveshøj”, s. 6
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at øge familier og børns trivsel samt bidrage til at bryde den negative sociale arv. Målene: (a) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud/skoler (b) Styrket deltagelse i fritidslivet (c) Flere unge bliver uddannelsesparate | |
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): | Datakilde: |
(Mål a:) Andel af 1-5 årige i pasningsordning stiger fra 86,6 % i 2015 til 90 % i 2022. (Det langsigtede mål er at nærme sig gennemsnittet for Aarhus kommune, som er 92,4 % i 2015.) | Landsbyggefondens boligsociale data |
(Mål a:) Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber stiger fra 34,6% i 2017 til mindst 40% i 2021. | Magistraten for Børn og Unges årlige kvalitetsrapporter |
(Mål a:) Skolefraværet for børn i området, som indskrevet på kommunale skoletilbud falder fra 8,4 % i 2017 til 7% i 2022. (Det langsigtede mål er at nærme sig gennemsnittet for Aarhus kommune, som er 5,8 % i 2017.) | BoSocData – Aarhus kommune og Det boligsociale fællessekretariats monitoreringssystem. |
(Mål b:) Andelen af børn, der deltager i foreningsaktivitet øges fra 64 % i 2017 til 70 % i 2021. | Magistraten for Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse, der gennemføres hvert andet år. |
(Mål c:) Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses elever stiger fra 4,6 i 2016 til 5,6 i 2022. | Landsbyggefondens boligsociale data |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: | |
• Bydelsmødre • Fædreindsats | |
• Boligsociale familiekurser & temaarrangementer • Brobygning til kommunale familieprogrammer og fritidstilbud • U-hus | |
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: | |
Aktiviteterne har til formål at styrke samarbejde mellem forældre og kommunale tilbud. De planlægges og gennemføres i samarbejde med sundhedsplejen og de lokale dagtilbud. Der vil løbende bliver gennemført aktiviteter sammen med bibilioteket. U-husets aktiviteter drives i koordination med Fritids- og Ungdomsklubber i Gellerup- Toveshøj og Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus, samt Kulturforvaltningen, Biblioteket og skolerne i området. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 11.725.000 |
Lokal medfinansiering | 1.392.000 |
Samlet budget for indsatsområdet | 13.117.000 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen, lokalstyregruppen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realiseringen af det boligsociale arbejde. Medlemmer af bestyrelsen og lokalstyregruppen forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Gellerup-Toveshøj, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realiseringen af det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe en platform for håndteringen af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlig for at løse problemstillinger omkring Gellerup-Toveshøj. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): | |
Det er Lokalstyregruppen, som kan vedtage at revidere delaftalen under rammerne i den strategiske aftale. | |
Delaftalen gælder fra - til: |
1/8-2018 – 31/7 - 2022 |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: | |
Bydelsmødre | |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): | |
Aktiviteten er en uddannelse af kvinder til at opsøge og vejlede andre kvinder om børneopdragelse, sundhed og det danske institutionssystem, samt brobygge til lokale aktiviteter og tilbud i boligområdet. | |
Formål: | |
Det overordnede formål med aktiviteten er at øge familier og børns trivsel samt bryde den negative sociale arv. Målene er: (a) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud (b) Styrket samarbejde mellem forældre og skoler (c) Styrket deltagelse i fritidslivet | |
Målgruppe(r): | |
Mødre i området | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Bydelsmødrene guider 120 kvinder (17 mdr.) | Egne registreringer |
Der gennemføres et uddannelsesforløb med gennemsnitligt 12 deltagere (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet. | |
Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter i bydelsmødre ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Aktiviteten koordineres med sundhedsplejen og dagtilbuddene. Medarbejderressourcer: 1/2 boligsocial medarbejder |
Forankring: |
Aktiviteten forankres som en kapacitetsopbygning af bydelsmødrene. |
Aktivitetsnavn: | |
Fædreindsatser | |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): | |
Aktiviteten fokuserer på mænds rolle som fædre, især mens børnene er i førskole og skolealderen. Gennem deltagelsen får fædre viden og netværk på samme vis som Bydelsmødre. Aktiviteten er en uddannelse af mænd til at opsøge og vejlede andre mænd om børneopdragelse, sundhed og det danske institutionssystem, samt brobygge til lokale aktiviteter og tilbud i boligområdet. De uddannede fædre får en rolle i forhold til at rådgive og sprede viden til andre fædre. | |
Formål: | |
Det overordnede formål med aktiviteten er at øge familier og børns trivsel samt bryde den negative sociale arv. Målene er: (a) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud (b) Styrket samarbejde mellem forældre og skoler (c) Styrket deltagelse i fritidslivet | |
Målgruppe(r): | |
Fædre i området | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der gennemføres et uddannelsesforløb med 12 deltagere (17 mdr.) | Egne registreringer |
De uddannede fædre guider 60 fædre (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter i fædreindsatsen ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Aktiviteten koordineres med sundhedsplejen, dagtilbuddene og fritidsklubberne. Medarbejderressourcer: 1/2 boligsocial medarbejder | |
Forankring: | |
Aktiviteten skal opbygge en gruppe af fædre, som kan fortsætte som aktive frivillige efter udløbet af helhedsplanen. | |
Aktivitetsnavn: |
Boligsociale familiekurser & temaarrangementer |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Temaarrangementerne er enkeltstående møder, hvor der formidles viden om børn, familier og det danske samfund. De kan rettes mod særlige grupper. Arrangementernes indhold udvikles i samarbejde med områdets daginstitutioner og sundhedsplejen og formidles af disse samt af de frivillige fædre og mødre fra bydelsmødre- og fædreindsatsen. De boligsociale familiekurser er gruppebaserede forløb, hvor forældre får viden og netværk der kan styrke deres rolle som forældre og samarbejdet med institutioner til gavn for børnene. |
Formål: |
Det overordnede formål med aktiviteten er at øge familier og børns trivsel samt bryde den negative sociale arv. Målene er: (a) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud (b) Styrket samarbejde mellem forældre og skoler (c) Styrket deltagelse i fritidslivet |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen er forældre i området. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der gennemføres to undervisnings-forløb af 8 undervisningsgange (17 mdr.) | Egne registreringer |
Der deltager i gennemsnit 12 personer på hvert familiekursus. | Egne registreringer |
Der gennemføres 8 tema-arrangementer med gennemsnitligt 18 deltagere (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Aktiviteten koordineres med sundhedsplejen, dagtilbuddene og fritidsklubberne. Medarbejderressourcer: 1/4 boligsocial medarbejder Timer fra sundhedspleje og dagtilbud | |
Forankring: | |
Aktivitetens undervisning har til hensigt at opbygge forældrenes kapacitet til forældrerollen og samarbejde med kommunale institutioner. | |
Aktivitetsnavn: |
Brobygning til kommunale familieprogrammer og fritidsaktiviteter |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktiviteten har til hensigt at bygge bro mellem forældre og hhv. kommunale fritidsaktiviteter og familieprogrammer. Der er en række familieprogrammer, som fx Familieiværksætterne for førstegangs- fødende, som lokale forældre ikke deltager i. Denne aktivitet identificerer programmer |
sammen med sundhedsplejen og de kommunale institutioner, som med fordel kunne tilbydes til flere forældre i området. Gennem en opsøgende og dialogbaseret tilgang hjælper aktiviteten med at bygge bro til programmerne. For at øge andelen af børn i foreningstilbud brobygger aktiviteten ForeningsMentor mellem forældre og kommunale fritidsaktiviteter. ForeningsMentor samarbejder med Red Barnet om aktiviteten og hjælpes ad med at rekruttere frivillige mentorer gennem eksisterende netværk. De frivillige mentorer formidler om aktiviteterne til forældrene og hjælper børn og forældre de første par gange samt følger op. Aktiviteten styrkes ved at blive knyttet sammen med Bydelsmødre og fædreindsatserne, hvorfra der kan reklameres for ForeningsMentor og bygges bro mellem forældre og Foreningsmentor koordinatoren. | |
Formål: | |
Det overordnede formål med aktiviteten er at øge familier og børns trivsel samt bryde den negative sociale arv. Målene er: (a) Styrket samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/dagtilbud (b) Styrket samarbejde mellem forældre og skoler (c) Styrket deltagelse i fritidslivet | |
Målgruppe(r): | |
Forældre, som er i målgruppen for kommunale familieprogrammer, men som ikke deltager af den ene eller anden grund. Xxxx, som ikke deltager i fritidsaktiviteter. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der brobygges for 20 forældre til kommunale familieprogrammer ved forsamtaler og introduktion til forløbene (17 mdr.) | Egne registreringer |
Der brobygges for 25 børn til fritidsaktiviteter (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar. Aktiviteten planlægges og koordineres med det team af medarbejdere, som er knyttet til indsatsområdet. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Aktiviteten koordineres med sundhedsplejen, dagtilbuddene og fritidsklubberne. | |
Medarbejderressourcer: 1/2 boligsocial medarbejder Timer fra sundhedspleje og dagtilbud |
Forankring: |
Aktiviteten har til hensigt at etablere en god kontakt mellem forældre og kommunale familieprogrammer. Forankringen sker altså både hos forældrene, der selv får kontakten til de relevante kommunale medarbejdere, samt hos de kommunale programmer, som overtager kontakten. |
Aktivitetsnavn: |
U-huset |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
U-huset er for unge under 18 år. I første omgang fokuseres der på unge i grundskolen, der erklæres for ikke-uddannelsesparate. Aktiviteterne bygger på flg. indsatser, som er dokumenteret i Center For Boligsocial Udvikling: • Lektiecafé • Lommepenge- og fritidsjob • Uddannelsesvejledning for unge Eleverne i området fordeler sig på flere end 40 skoler. De har forskellige ordninger for lektiestøtte. Samtidig er der et stort antal forskellige tilbud om lektiehjælp drevet af forskellige grupper og foreninger, ligesom klubberne i området tilbyder studiestøtte. U-huset er et synligt og tilgængeligt tilbud, som både de unge og deres forældre kan opsøge. Den ene del af aktiviteten har til formål at drive et tilbud om studie-støtte til elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate og som ikke får støtte andre steder. Aktiviteten rummer dels konkret lektiehjælp, eksamensstøtte og forældrestøtte. Støtten gives i vid udstrækning af frivillige. Samtidig skal aktiviteten understøtte de andre lektiehjælpstilbud til områdets elever med koordinering, samarbejde og kapacitetsopbygning. Aktiviteten skal supplere de kommunale tilbud. Den anden del af aktiviteten har til formål at hjælpe interesserede unge i få et fritidsjob. Denne rummer både en håndholdt hjælp til at få et fritidsjob, samt en lommepenge- indsats, der kan gøre unge klar til at passe et fritidsjob. Der er i udgangspunktet ikke lønkroner den boligsociale helhedsplan til fritidsjob. Lommepenge-indsatsen er et gruppe-tilbud, hvor unge kan løse meningsfulde arbejdsopgaver og oparbejde en arbejdsidentitet. Aktiviteten koordineres med FU og UU, så den supplerer den kommunale indsats. Den tredje del af aktiviteten skal øge de unges kendskab til og motivation for at gennemføre uddannelser. Der gennemføres afgrænsede forløb for unge og forældre indenfor erhverv, der er relevante i området generelt og i særdeleshed i forhold til |
områdets store forandringer. Det drejer sig først og fremmest erhvervsuddannelser inden for bygge- og anlæg, mad og kultur. Der tilrettelægges konkrete forløb med besøg og afprøvninger på arbejdspladser og uddannelser. Forældrene inviteres med som en del af forløbene. Forløbene koordineres med FU og UU, så de supplerer de kommunale tilbud. Alle indsatser, søges dokumenteret i henhold til Open College Networks (OCN) standarder, så deltagerne opnår dokumentation for deres læring. | |
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at få flere i uddannelse og flere i beskæftigelse. Målene for denne aktivitet er at flere unge bliver uddannelsesparate og kommer i gang med en ungdomsuddannelse. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen er unge under 18 år. Målgruppen for lektiestøtten er unge i udskolingen, som er blevet erklæret ikke- uddannelsesparate, samt deres forældre. Målgruppen for fritidsjobs er 15-17-årige, der ikke selv har kunnet skaffe et fritidsjob. Målgruppen for lommepenge-indsatsen er 13-15-årige, der vha. en lommepenge-indsats kan få styrket deres ressourcer i forhold til at få et fritidsjob senere. Målgruppen for uddannelsesvejledningen er unge helt ned til 5. klasse og op til 17. år og deres forældre. Målgrupperne udvælges i samarbejde med FU og UU. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
12 ikke uddannelsesparate elever får direkte lektie/studiestøtte pr uge i gennemsnit. | Egne registreringer |
6 studierelevante temaarrangementer med forældre med elever der er ikke uddannelsesparate (17 mdr.) | Egne registreringer |
4 kapacitetsopbyggende arrangementer for andre lektietilbud. De skal styrke de andre tilbuds evne til at drive god lektiestøtte (17 mdr.) | Egne registreringer |
15 unge får et fritidsjob (17 mdr) | Egne registreringer |
15 lommepengejobbere udfører regelmæssigt 2 opgaver om måneden. | Egne registreringer |
Der gennemføres et forløb for mellemtrinet og et for udskolingen for to skoler i området. (17 mdr.) | |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret i U-huset, som er en del af indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter udføres af de tilknyttede boligsociale medarbejdere. Aktiviteterne koordineres med byens skoler, UU, FU og biblioteket, hvorfra der etableres en følgegruppe, som mødes årligt til at evaluere kvaliteten, relevansen og koordinationen af aktiviteterne i U-huset. Medarbejderressourcer: 2 boligsociale medarbejdere | |
Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan Gellerup-Toveshøj 2018-2022 |
Aftalens parter: |
Beskæftigelseschef, Aarhus Kommune Direktør, Brabrand Boligforening |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
De boligsociale udfordringer i Gellerup-Toveshøj har grund i både områdets strukturelle placering i byen, den fysiske og arkitektoniske indretning, den ubalancerede beboersammensætning og områdets belastede image. Områdeprofilen 2017 (se bilag) for Gellerup-Toveshøj viser en velkendt beboersammensætning, som adskiller sig markant fra resten af byen demografisk og socioøkonomisk. Mere end en femtedel af de 24-årige har ikke en ungdomsuddannelse. Og over halvdelen af beboerne står uden for arbejdsmarkedet – heraf er næsten en tredjedel på helbredsbetinget overførselsindkomst. Dermed er gennemsnitsindkomsten også betydeligt lavere end gennemsnittet i Aarhus. Endelig er fire-femtedele af beboerne af ikke-vestlig herkomst. Den største del af beboere uden for arbejdsmarkedet er over 30 år. I den boligsociale helhedsplan er fokus på at bidrage til a bryde den negative sociale arv og dermed på først og fremmest på beboere under 30 år. Selvom der har været en meget positiv udvikling de senere år af andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er der stadig en stor gruppe (22,1 % af 24-årige) som hverken har gennemført en eller er i gang med det. Der er en betydelig gruppe beboerne uden for arbejdsmarkedet som er forholdsvis langt fra at komme i beskæftigelse. De savner både netværk på arbejdsmarkedet, har andre sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der påvirker deres arbejdsevne, og mangler kompetencer, som efterspørges af virksomhederne. Endelig er der behov for støtte til virksomheder, der ønsker at hjælpe beboere tættere på arbejdsmarkedet gennem en CSR-indsats. |
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: |
Formål: |
Formålet med indsatsområdet er at få flere beboere i uddannelse og flere i beskæftigelse. |
Målene er: (a) Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (b) Flere virksomheder i området (c) Flere beboere bliver en del af arbejdsmarkedet | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
(Mål a:) 20-24 årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 21,3% i 2016 til 15 % i 2022. (Visionen er, at nå gennemsnittet for Aarhus kommune som er 7,4 % i 2016). | Landsbyggefondens boligsociale data |
(Mål b:) Indsatsen har medvirket til at ca. 00 xxxxxxxxxxxx xxxxxxxx xx xxxxx virksomhed med en social profil. Enten i form af nye virksomheder med en social profil eller ved at etablerede virksomheder med en social profil indgår CSR aftaler til fordel for lokale beboeres beskæftigelsesmuligheder. | Egne registreringer |
(Mål c:) Andel af voksne uden for arbejdsmarkedet falder fra 52,5 % i 2017 til 45 % i 2022. (Det langsigtede mål er at nå under det opstillede måltal for Ghettolisten. Kriteriet er her 40 pct. for andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.) | BoSocData – Aarhus kommune og Det boligsociale fællessekretariats monitoreringssystem. |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
Der er etableret et samarbejde om en særlig indsats på uddannelse og beskæftigelse med Beskæftigelsesforvaltningen. Den rummer nedenstående aktiviteter, samt en særlig indsats med fokus på tryghed gennem beskæftigelse, som beskæftigelsesforvaltningen driver i samarbejde med socialforvaltningen. Et mobilt jobcenter – Job’Op • Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats • Beskæftigelsesmentor • Praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter By- og erhvervsudvikling | |
• Støtte til iværksætteri og virksomheder med en social profil. | |
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: | |
Det mobile jobcenter etableres og ledes af Beskæftigelsesforvaltningen, som en fremskudt beskæftigelsesindsats i samarbejde med den boligsociale helhedsplan. By- og erhvervsudviklingen i form af støtte til iværksætteri og virksomheder med en social profil ledes af den boligsociale helhedsplan og drives i samarbejde med Jobcenteret, samt Foreningen Instant City. Instant City er en socialøkonomisk virksomhed, der har til formål at medvirke til konverteringen af Gellerup-Toveshøj til en international bydel. Den samlede indsats på området følges af en Følgegruppe bestående af delaftalens parter. Eventuelle ændringer kan ske efter indstilling til Lokalstyregruppen. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 6.839.000 |
Lokal medfinansiering | 4.105.000 |
Samlet budget for indsatsområdet | 10.944.00 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen, lokalstyregruppen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realiseringen af det boligsociale arbejde. Medlemmer af bestyrelsen og lokalstyregruppen forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Gellerup-Toveshøj, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realiseringen af det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe en platform for håndteringen af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlig for at løse problemstillinger omkring Gellerup-Toveshøj. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): | |
Det er Lokalstyregruppen, som kan vedtage at revidere delaftalen under rammerne i den strategiske aftale. |
Delaftalen gælder fra: |
1/8-2018 |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: | |
Iværksætteri og socialøkonomisk virksomhed | |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): | |
Der er i den omfattende udvikling af Gellerup-Toveshøj fokus på at skabe rammer for iværksætteri som virksomhedsform. Samtidig er der et en meget stor andel af borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Denne aktivitet skal understøtte, at beboere og andre personer og virksomheder driver social-økonomisk virksomhed i området; samt understøtte at lokale virksomheder indgår CSR-aftaler med sociale organisationer. Der vil i aktiviteten være et særligt fokus på mad – både råvarer, forarbejdning og salg - samt fokus på kultur. Aktiviteten består af udbredelse af ideerne om social-økonomisk iværksætteri, rekruttering og rådgivning af iværksættere og virksomheder, samt understøttelse af netværk og samarbejde til gavn for iværksætterne og deres virksomheder. Der vil være et selvstændigt fokus på at etablere CSR-aftaler med virksomheder til gavn for beboere langt fra arbejdsmarkedet. Aktiviteten koordineres med det fremskudte jobcenter og projektet Byg Op. | |
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at få flere i uddannelse og flere i beskæftigelse. Målene for denne aktivitet er (a) Flere virksomheder i området (b) Flere beboere bliver en del af arbejdsmarkedet | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen er beboere, som er potentielle iværksættere; samt virksomheder med potentiale for CSR-aftaler, samt beboere der er langt fra arbejdsmarkedet. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
3 nye virksomheder etablerer social- økonomisk virksomhed i området med aktivitetens støtte. (17 mdr.) | Egne registreringer |
3 virksomheder etablerer CSR aftaler til fordel for lokale beboeres beskæftigelsesmuligheder. (17 mdr.) | Egne registreringer |
15 beboere langt fra arbejdsmarkedet starter beskæftigelsesrettede forløb i virksomhederne. (17 mdr.) | Egne registreringer |
4 netværksskabende arrangementer (17 mdr.) | Egne registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret som en del af indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse. Aktiviteten planlægges og koordineres med de lokale aktører, der arbejder med iværksætteri og virksomheder, samt det mobile jobcenter. Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder. Medarbejderressourcer: 1 Boligsocial medarbejder | |
Forankring: | |
Aktiviteten har til formål at etablere bæredygtige virksomheder, samt aftaler med eksisterende virksomheder, der øger deres kapacitet til at lave sociale ansættelser. | |
Aktivitetsnavn: |
Mobilt jobcenter – Job’Op |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktiviteten bygger på flg. aktivitetstyper, som er dokumenteret af Center for Boligsocial Udvikling: • fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats • boligsociale job- og uddannelsesvejledninger • beskæftigelsesmentorer • Praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter Beskæftigelsesforvaltningen etablerer et lokalt, synligt og tilpasset jobcenter i området med fokus på både ordinære jobs, jobs på særlige vilkår og småjobs. Formålet er at |
møde beboere, hvor de færdes og tilbyde fleksible løsninger i samarbejde med beboerne. Det mobile jobcenter skal kombinere kompetencerne fra Jobcenteret med boligsociale tilgange, hvorfor der både ansættes to nye virksomhedskonsulenter, samt en beskæftigelsesmentor, som alle har særlige forudsætninger for at arbejde i et udsat boligområde og med denne målgruppe. Centeret består af virksomhedskonsulenter, en beskæftigelsesmentor og en iværksætterkonsulent. Dertil kommer et antal virksomhedskonsulenter, som er finansieret uden for helhedsplanen. Der vil indgå en opsøgende indsats, hvor medarbejderne udvælger områder eller målgrupper, til særlige indsatser. Der vil endvidere være et tæt samarbejde med Byg Op, som etablerer jobs og uddannelsesaftaler i samarbejde med entreprenører, der har aktiviteter i området. | |
Formål: | |
Formålet med indsatsområdet er at få flere i uddannelse og flere i beskæftigelse. Målet for denne aktivitet er (a) Flere beboere bliver en del af arbejdsmarkedet | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for det mobile jobcenter er primært 18-29-årige beboere, som står uden for arbejdsmarkedet og ikke er i uddannelse. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
20 beboere i brobygningsforløb (17 mdr.) | Egne registreringer |
30 beboere i beskæftigelse eller uddannelse (17 mdr.) | Jobcenterets registreringer |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Aktiviteten er organiseret som en del af indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse. Beskæftigelsesforvaltningen etablerer og leder Det mobile jobcenter. Der afholdes månedlige ledelsesmøder, hvor lederen af Xxx’Op og den boligsociale leder mødes til fælles planlægning og udvikling. Medarbejderressourcer: 2 nye virksomhedskonsulenter 1 beskæftigelsesmentor | |
Forankring: | |
Aktiviteten har til hensigt at opbygge beboeres kapacitet til at gennemføre uddannelse eller komme på arbejdsmarkedet, på den måde forankres effekten af aktiviteten hos beboere. Det er Jobcenteret som efter udløbet af den boligsociale helhedsplan fortsat har ansvaret for jobformidling for beboere i området. |