Valgregulativ vedrørende valg
Valgregulativ vedrørende valg
til aktionærrådene i Danske Andelskassers Bank A/S
1. Baggrund
Danske Andelskassers Bank A/S, CVR. nr. 31 84 32 19, adresse Baneskellet 0, Xxx- xxxxxxx, 0000 Tjele (herefter benævnt banken), har opdelt sit virkeområde i følgende 5 områder:
Område Fyn og Sjælland, Område Midtjylland, Område Østjylland,
Område Syd- og Vestjylland, Område Sønderjylland.
1.1 I hvert område vælges et aktionærråd.
1.2 Det er aktionærerne, som vælger aktionærrådsmedlemmer til aktionærrådet i den på- gældende aktionærkreds. En aktionærkreds består af de aktionærer, som tilhører den pågældende aktionærkreds.
1.3 Valget til aktionærrådet skal ske efter reglerne fastsat i vedtægterne for Danske An- delskassers Bank A/S og dette valgregulativ.
1.4 Aktionærrådet skal søges valgt således, at der tages behørigt hensyn til en rimelig geografisk og erhvervsmæssig repræsentation.
1.5 Dette valgregulativ beskriver således de procedurer og regler, som gælder for gen- nemførelse af valg til aktionærrådet i hver aktionærkreds.
2. Tidspunkt for afholdelse af valg
2.1 Valg til aktionærrådet gennemføres én gang årligt.
2.2 Valget afholdes senest 5 uger før bankens ordinære generalforsamling.
3. Valgmøder
3.1 Valg af aktionærrådsmedlemmer til aktionærrådet foretages på aktionærmøder.
3.2 Bankens bestyrelse kan beslutte, at der skal løses adgangskort til aktionærmøderne.
4. Indkaldelse til valgmøder
4.1 Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i mindst ét af de i aktionærkredsen udkommende dagblade eller ugeaviser samt ved meddelelse til de stemmeberettigede aktionærer.
4.2 Indkaldelse kan ske ved e-mail efter nærmere aftale med aktionærerne.
5. Valgbarhed
5.1 Valgbare til aktionærrådet er personlige aktionærer, som er myndige, og som kan dokumentere, at de, inden den 1. januar forud for aktionærmødet, er noteret eller har begæret deres aktier noteret som tilhørende til den pågældende aktionærkreds, og som på datoen for indkaldelse til aktionærmødet fortsat ejer aktier i banken, registre- ret i den pågældende aktionærkreds.
5.2 Medarbejdere i banken eller dennes dattervirksomheder kan ikke vælges til aktionær- rådene.
5.4 Er der ikke inden fristens udløb (se punkt 5.3) fremsendt et tilstrækkeligt antal kandi- datforslag, eller giver de foreslåede kandidater ikke den ønskede geografiske og re- præsentative spredning, kan bankens bestyrelse fremsætte supplerende kandidatfor- slag.
5.5 Bankens bestyrelse skal for alle foreslåede kandidater sikre sig, at de er villige til at modtage valg.
6. Valgperiode
6.1 Aktionærrådsmedlemmer vælges i en turnus for 2 år ad gangen.
6.2 Valget er gældende fra valgtidspunktet, og genvalg kan finde sted.
7. Valgets gennemførelse
Valgledelse
7.1 Til at forestå den overordnede ledelse af valget udpeger bestyrelsen for banken en dirigent. Dirigenten skal påse, at meddelelse om og gennemførelse af valget sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette valgregulativ. Dirigenten skal i denne forbindelse i protokollatet, jf. punkt 7.8, afgive erklæring om valgets lovlighed.
7.2 Dirigenten afgør alle tvivlsspørgsmål i forbindelse med valghandlingen.
7.3 Umiddelbart efter modtagelsen af afgivne stemmer foretages optælling af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed foretager dirigenten lodtrækning under overvæ- relse af en repræsentant udpeget af bankens interne revision.
Stemmeberettigede
7.4 Stemmeberettigede på aktionærmøderne er aktionærer, som kan dokumentere, at de på indkaldelsesdagen for aktionærmødet er noteret som tilhørende den pågældende aktionærkreds.
Stemmeafgivning
7.5 Stemmeafgivning ved valg af aktionærråd kan ske på aktionærmøder, ved brev eller ved elektronisk afstemning.
Bankens bestyrelse sørger for, at der udarbejdes stemmesedler for hver af regionerne indeholdende navnene på samtlige de i hver region opstillede kandidater.
Kandidaterne anføres i alfabetisk orden på stemmesedlen. På stemmesedlen anføres tillige anvisning om, hvorledes stemme afgives.
7.6 Ethvert stemmeberettiget aktionær har én stemme. Stemme kan afgives ved fuldmagt til en anden aktionær, der tilhører den pågældende aktionærkreds.
7.7 Den endelige kandidatliste for hver aktionærkreds offentliggøres sammen med ind- kaldelsen, jf. pkt. 4.2 ved indrykning i stedlige blade og på bankens hjemmeside med meddelelse om selve valget, regler for afstemningen og sidste frist for rekvirering af stemmesedler og afgivelse af stemme.
Protokollat
7.8 Valghandlingen indføres i en særlig valgprotokol.
Protokollatet skal angive år, dato og klokkeslæt, stedet for valghandlingen, stemme- tællere, opstillede kandidater, valgte kandidater samt stemmefordeling.
Protokollen underskrives af dirigenten. Kontrol af valget
7.9 Valget, herunder opgørelsen af stemmer, kontrolleres af en repræsentant udpeget af bankens interne revision.
Bortfald af valget
7.10 Er der ikke inden fristens udløb (se punkt 5.3) fremsat forslag til flere kandidater end det antal, der skal vælges (se punkt 5.4), bortfalder valghandlingen, og de foreslåede kandidater er valgt ved fredsvalg.
Valgets resultat
7.11 Valgets resultat meddeles på aktionærmødet samt til bankens bestyrelse. Endvidere offentliggøres valgresultatet på bankens hjemmeside.
8. Udtræden
8.1 Ophører et aktionærrådsmedlem med at have sine aktier registreret i den pågæl- dende aktionærkreds, hvor aktionærrådsmedlemmet sidder i aktionærrådet, skal ak- tionærrådsmedlemmet udtræde af aktionærrådet.
8.2 Afgår et aktionærrådsmedlem fra et aktionærråd i valgperioden, vælges et nyt aktio- nærrådsmedlem ved førstkommende aktionærmøde.
Valgregulativet er godkendt af bestyrelsen for Danske Andelskassers Bank A/S på bestyrel- sesmødet den 23. november 2022. Ændringer skal for at være gyldige godkendes af bestyrel- sen for Danske Andelskassers Bank A/S. Valgregulativet offentliggøres på bankens hjemme- side.
Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx | Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx | Xxxxxx Xxxxxxxx |
Xxxxxxxx Xxx Xxxxxx | Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx | H.C. Krogh |
Xxxx Xxxx Xxxxx | Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx | Xxxxxx Xxxxx |
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx |