OVERENSKOMST

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

OVERENSKOMST

om almen praksis

Af 03-06-1991,

senest ændret ved aftale af 21-12-2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT 11

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN 20

§ 1 Overenskomstens parter og overenskomstområdet 20

§ 2 Øvrige aftaler vedrørende almen praksis 20

§ 3 Opgaven for almen praksis og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen 22

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING 23

§ 4 Praksisplanlægning 23

§ 5 Rekruttering og fastholdelse 24

§ 6 Planlægningsforudsætninger 25

§ 7 Årlig fastsættelse af lægedækningen 26

§ 8 Flytning og nedlæggelse af praksis 27

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT 29

TILMELDING AF PATIENTER 29

§ 9 Praksisstørrelse 29

§ 10 Øvre lukkegrænse 30

§ 11 Valg af læge 30

§ 12 Bestemmelser i forbindelse med valg af læge 32

§ 13 Lægeskifte 33

FRASIGELSE AF PATIENTER 33

§ 14 Frasigelse af patient 33

§ 15 Voldelige eller truende patienter 34

ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN 35

§ 16 Autorisationskrav for alment praktiserende læger 35

§ 17 Nedsættelse i almen praksis 36

§ 18 Meddelelse ved dødsfald, opløsning af praksis og andre ændringer 37

§ 19 Praksisophør, når praksis ikke overtages af en anden læge 38

§ 20 Praksisophør, i kompagniskab og delepraksis, når praksisdelen ikke overtages af en anden læge 39

§ 21 Praksisformer 40

§ 22 Almen praksis i selskabsform 41

§ 23 Udgifter til udskiftning af sundhedskort 43

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V. 44

§ 24 Ansatte læger 44

§ 25 Tilladelse til ekstra ansat læge 45

§ 26 Delepraksis 45

§ 27 Satellitpraksis 47

§ 28 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet 47

§ 29 Ydernumre på licens 48

§ 30 Regionsdrevet klinik 48

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL 49

§ 31 Indlæggelse på sygehuse 49

§ 32 Henvisning til speciallægeundersøgelse og –behandling 49

§ 33 Diagnostiske undersøgelser på Statens Seruminstitut 50

§ 34 Henvisning til behandling ved fysioterapeut 50

§ 35 Henvisning til behandling ved psykolog 51

§ 36 Henvisning til behandling ved fodterapeut 53

§ 37 Ordination af lægemidler 54

§ 38 Ordination/rekvisition af iltbehandling 54

REKVISITIONER 54

§ 39 Rekvisition af immunglobuliner og vacciner 54

§ 40 Rekvisition af lægemidler i øvrigt 55

§ 41 Rekvisition af forbindsstoffer m.v 55

LÆGEVAGT 56

§ 42 Vagttidens omfang og opdeling 56

§ 43 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i vagttiden 56

§ 44 Lægebetjeningen i vagttiden 57

§ 45 Visitation i vagttiden 59

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE 60

§ 46 Praksisdeklarationer 60

§ 47 Adgang til lægehjælp efter overenskomsten 61

§ 48 Legitimation 64

§ 49 Vilkår for lægehjælp 64

§ 50 Dagtiden 64

§ 51 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden 65

§ 52 Lægers fravær fra praksis. 66

§ 53 Adgangs- og indretningsforhold vedrørende lægens konsultation 67

KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING 68

§ 54 Basishonorar 68

§ 55 Praksisomkostningshonorar 68

§ 56 Grundydelser i dagtiden. 68

§ 57 Tillægsydelser 69

§ 58 Institutionstillæg, dag- og vagttid 72

§ 59 Samtaleterapi 72

§ 60 Tillæg for patientledsagelse i ambulance og rejsetillæg til øer, hvor der ikke er bosat læger 73

§ 61 Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge 73

§ 62 Grundydelser i vagttiden 74

§ 63 Vagtberedskabshonorar 74

§ 64 Attesttakst 74

§ 65 Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere og terminalpatienter 75

§ 66 Laboratorieundersøgelser 76

§ 67 Kørselsgodtgørelse 79

§ 68 Regulering af honorarer 79

§ 69 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten 80

KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER

OM HONORERING 81

§ 70 Afgrænsning, telefonkonsultation/konsultation, receptfornyelse 81

§ 71 Afgrænsning, sygebesøg/besøg på ruten 81

§ 72 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem 81

§ 73 Almindelige bestemmelser om honorering 82

§ 74 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser 83

§ 75 Basishonorering 83

§ 76 Honorering af grundydelser i dagtiden og den sene konsultation 83

§ 77 Honorering af ydelser i vagttiden 83

§ 78 Tillægsydelseshonorering 84

§ 79 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis 84

§ 80 Vagtberedskabshonorering 85

§ 81 Honorering af laboratorieundersøgelser 85

§ 82 Honorering og afholdelse af udgifterne til kørsel 85

§ 83 Basishonorering ved en læges død 86

KAPITEL IIX. AFREGNING 87

§ 84 Basishonorarafregning 87

§ 85 Afregning af praksisomkostningshonorar 87

§ 86 Afregning af ydelseshonorarer 87

§ 87 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samarbejde 89

§ 88 Afregning af vagtberedskabshonorar 89

§ 89 Afregning af kørselsgodtgørelse 90

§ 90 Blanketter, herunder elektroniske blanketter 90

§ 91 Indbetaling af pensionsbidrag 90

§ 92 Indbetaling til Administrationsudvalget 91

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER 92

§ 93 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser 92

§ 94 Bortfald af højestegrænser 96

§ 95 Økonomisk lægemiddelordination 97

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT 99

§ 96 Anvendelse af IT i almen praksis 99

§ 97 ICPC kodning 102

§ 98 Datafangst 102

§ 99 Det Fælles Medicin Kort (FMK) 103

§ 100 Kvalitetsmodel for almen praksis 104

§ 101 Patientoplevet kvalitet i almen praksis 105

KAPITEL XI. ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE 107

§ 102 Socialmedicinsk samarbejde mellem den enkelte læge og kommunen i individuelle sager 107

§ 103 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunens plejepersonale. 108

§ 104 Kommunalt-lægelige udvalg mellem kommunerne og de praktiserende læger 109

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE 111

§ 105 Fonden for kvalitetsudvikling og informatik og kvalitetsfagligt udvalg111

§ 106 Opgaver og beføjelser for Fonden for kvalitetsudvikling og informatik112

§ 107 Indbetaling af midler til Fonden for kvalitetsudvikling og informatik. 112

§ 108 Udvalg vedrørende faglig udvikling i almen praksis 112

§ 109 Fagligt Udvalgs opgaver 113

§ 110 Implementering af Fagligt Udvalgs forslag 114

§ 111 Indbetaling af midler vedrørende Fagligt Udvalg 115

§ 112 Almen praksis ved universiteterne (APU) 116

§ 113 Indbetaling til Forskningsfond 117

§ 114 Indbetaling til Efteruddannelsesfond 117

REGIONALE UDVALG 118

§ 115 De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 118

§ 116 Opgaver for de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 118

§ 117 Midler til de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 119

KAPITEL XIII. SAMARBEJDSBESTEMMELSER OG

VEDLIGEHOLDELSE AF AFTALEN 121

§ 118 Samarbejdsudvalg 121

§ 119 Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 122

§ 120 Landssamarbejdsudvalget 123

§ 121 Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 124

§ 122 Landssamarbejdsudvalgets sanktionsmuligheder 125

§ 123 Fortolkningsbidrag 126

OPMAND 126

§ 124 Opmand 126

§ 125 Opmandens opgaver 127

KAPITEL XIV. KLAGEREGLER 128

§ 126 Klagereglernes omfang 128

§ 127 Fremsættelse af klager 128

§ 128 Behandling af klager fra patienter 128

§ 129 Behandling af klager fra læger 129

§ 130 Behandling af klager fra kommuner 129

§ 131 Fælles regler for behandling af klager 130

§ 132 Afgørelse af klagesager og anke 130

§ 133 Faglige klager (Patientombuddet) 131

KAPITEL XV. IKRAFTTRÆDEN M.V. 132

§ 134 Adgang til ændringer i overenskomsten 132

§ 135 Ikrafttræden 132

§ 136 Opsigelse 132

BILAG TIL OVERENSKOMST OM ALMEN LÆGEGERNING 133

BILAG 1: PROTOKOLLAT OM ROLLER OG OPGAVER I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 133

BILAG 2: PROTOKOLLAT OM SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS, SYGEHUSVÆSEN, KOMMUNER OG REGIONER AF 21-

12-2010.................................................................................................................. 136

BILAG 3: PROTOKOLLAT OM LÆGEVAGTEN AF 21-12-2010 137

BILAG 4: ØKONOMIPROTOKOLLAT AF 21-12-2010 137

BILAG 5: PROTOKOLLAT VEDR. ÆNDRING AF

HONORARSYSTEMET FOR ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 138

BILAG 6: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE DEN SAMLEDE

HONORERING AF 13-10-2002 140

BILAG 7: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF YDELSERNE I OVERENSKOMSTEN OG SAMMENHÆNGEN TIL DET ALMENMEDICINSKE ARBEJDSOMRÅDE AF 16-04-1999 141

BILAG 8: PROTOKOLLAT OM ORGANISERING AF FONDENE PÅ

ALMEN PRAKSIS OMRÅDET AF 21-12-2010 142

BILAG 9: PROTOKOLLAT OM ETABLERING AF EN EFTERUDDANNELSESFOND AF 27-04-1995 143

BILAG 10: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE EFTERUDDANNELSE AF

24-01-2006 (AFKORTET) 145

BILAG 11: PROTOKOLLAT OM ORGANISERING AF DEN DECENTRALE GRUPPEBASEREDE EFTERUDDANNELSE (DGE)

AF 16-06- 2008 146

BILAG 12: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE TILBUD TIL LÆGER, DER ØNSKER AT ETABLERE STØRRE PRAKSIS OG/ELLER

UDVIKLE DERES PRAKSIS AF 21-12-2010 149

BILAG 13: KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING AF ET FÆLLES SAMARBEJDSUDVALG FOR IT I ALMEN PRAKSIS AF 21-

12-2010.................................................................................................................. 150

BILAG 14: PROTOKOLLAT OM IT I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 151

BILAG 15: PROTOKOLLAT OM LÆGEHÅNDBOGEN AF 21-12-2010 152

BILAG 16: PROTOKOLLAT OM UNDERSTØTTELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS AF 13-10-2002 (AFKORTET) 152

BILAG 17: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF SUNDHEDSKORT VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF PATIENTHENVENDELSE

TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS 153

BILAG 18: PROTOKOLLAT OM OPMANDSFUNKTIONEN OG ORGANISATIONSANSVAR AF 27-04-1995 155

BILAG 19: PROTOKOLLAT OM KOMMUNALE

PRAKSISKONSULENTER AF 21-12-2010 155

BILAG 20: PROTOKOLLAT OM SANKTIONER FOR

OVERTRÆDELSE AF VAGTINSTRUKS AF 11-05-2007 156

BILAG 21: PROTOKOLLAT OM SERVICEMÅL AF 24-01-2006 157

BILAG 22: PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM FORLØBSYDELSE

FOR DIABETESPATIENTER I ALMEN PRAKSIS (AFKORTET) 157

BILAG 23: VEJLEDENDE FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG AF 24-01-2006 159

ØVRIGE AFTALER 162

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF TILLÆGSYDELSER

EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 162

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF LABORATORIEUNDERSØGELSER M.M. EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 163

RAMMEAFTALE OM E-KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG KOMMUNENS PRAKTISERENDE LÆGER 164

TILLÆGSOVERENSKOMST TIL LANDSOVERENSKOMSTEN OM ALMEN LÆGEGERNING VEDRØRENDE FOREBYGGENDE OG/ELLER SUNDHEDSPÆDAGOGISKE YDELSER SAMT FORSØGSAFTALER EFTER BESLUTNING I REGIONERNE –

OPSAGT AF PLO TIL UDLØB 31-05-2011 168

NETTOAFREGNING - TILLÆGSOVERENSKOMST TIL LANDSOVERENSKOMSTEN OM ALMEN LÆGEGERNING MELLEM PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION OG

SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG 171

AFTALE OM HONORERING FOR VEJLEDNING AF IKKE- TILMELDTE PATIENTER OM ANVENDELSE AF

SVANGERSKABSFOREBYGGENDE METODER 174

PROFYLAKSEAFTALEN 177

TUTORLÆGEAFTALEN - VEDRØRENDE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, DER VIRKER SOM TUTORLÆGER – AF

21-09-2000............................................................................................................ 191

AFTALE VEDR. OMKOSTNINGSDÆKNING AF JOURNALER VED PRAKSISLUKNING AF 29-11 2007 196

STIKORDSREGISTER 198

VEJLEDNING I ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER 213

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT

Kontrakten for almen praksis

Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebe- tingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Denne kontrakt for almen praksis er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som par- terne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklings- delen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Regulerings- delen revideres løbende og genforhandles med fast tidsinterval.

Den udviklingsorienterede del af kontrakten for almen praksis Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fun-

gerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.

I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppig- ste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.

Den generelt større efterspørgsel i befolkningen efter sundhedsydelser og sygehusenes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgave- løsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.

Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelses- tilbud, forskning, praksisplanlægning og organisationsudvikling. Regioner og kommuner vil derudover stille de rette rammer og redskaber til rådig- hed for almen praksis for at understøtte almen praksis i opgaveløsningen og i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Endelig udvikles hono- rarsystemet til at understøtte de fremtidige behov i opgaveløsningen i al- men praksis.

En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bi- drage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvali- teten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balancen i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen.

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremtidens almene praksis:

- En bæredygtig almen praksis, der fungerer effektivt som indgang til sundhedsvæsenet for alle borgere i alle dele af landet.

- En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almin- deligt forekommende lidelser.

- En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og ind- går i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af vi- sionen.

1. Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstede- len af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.

Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen prak- sis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæ- sen.

Almen praksis har fortsat en central placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder.

Der er nogle centrale udfordringer i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrettelæggelse af indsatsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutberedskab samt behovet for at målrette al- men praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. neden- for.

Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er imidlertid faglig konsen- sus om, at almen praksis i højere grad og mere systematisk skal behand- le denne patientgruppe i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsind- sats samt fremme af sine tilmeldte patienters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kronikere samt brug af indkaldelser af patienterne.

Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behandling i det specialisere- de sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenom- sorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og pati- entrettet forebyggelse.

Centrale og regionale forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kroni- keromsorgen, og efterhånden som der udvikles forløbsprogrammer vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.

Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af praksispersonale og fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse.

Almen praksis har mulighed for at understøtte proaktive og planlagte for- løb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i regi af den enkelte praksis og i for- hold til den enkelte patient.

Også rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sund- hedsvæsen har betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sund- hedsvæsenet.

Forebyggelse

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.

Det er en grundlæggende udfordring at styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggel- sen af livsstilssygdomme og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom.

Kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af fx rygestoptil- bud, træningstilbud og generel patientuddannelse, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifika- tion af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvis- ning til kommunale sundhedstilbud.

Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dag- tiden og i vagttiden.

Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og cen- tralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem re- gionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.

Der arbejdes for at implementere anbefalinger fra Udvalg om det Præhospitale Akutberedskab. PLO har tilkendegivet, at dette dog ikke gælder anbefalingen vedr. fælles regional ledelse af lægevagten.

Herunder kan der blive tale om en ændret inddragelse af almen praksis.

En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvidere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

Der skal fortsat være mulighed for, at der i den enkelte region i særlige til- fælde og grundet særlige behov og muligheder i det decentrale sund- hedsvæsen, herunder som led i den samlede regionale sundhedsplan- lægning, sker udmøntning af de praktiserende lægers opgaver ved lokal-

aftale med de praktiserende læger. Dermed kan opgavevaretagelsen i almen praksis i højere grad blive målrettet decentrale behov og mulighe- der.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæggelse af almen praksis kerneop- gaver, således at der sikres et så ensartet tilbud i hele landet som muligt. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i serviceniveau og i for- hold til de ydelser, som en borger kan forvente at modtage, uanset hvil- ken region borgeren er bosat i. Dels vil der være kerneopgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigts- mæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydelser, der med for- del omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinier/principper og forløbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen

2. Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sund- hedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende pati- entforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behand- lingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patien- terne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regionerne skal samarbejde med almen praksis om at understøtte udvik- lingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige regionale sundhedsvæsen.

Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det spe- cialiserede regionale sygehusvæsen, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktører tager et væsentligt hensyn til almen praksis’ rolle, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, her- under forløbsprogrammer. Formålet er, at lægerne kan bidrage til fast- læggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i al- men praksis.

Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forplig- tende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øv- rige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder bå-

de samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forudsættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, når almen prak- sis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i forhold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepatien- ter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbspro- grammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

Der kan være behov for lokale aftaler med almen praksis om udmøntning af sådanne retningslinjer og aftaler, der fastlægger almen praksis’ ar- bejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, og disse af- taler er individuelt forpligtende for de praktiserende læger i området.

Såfremt der er tale om opgaver, som ikke kan forudsættes varetaget i medfør af det centrale aftalekompleks, indgås der en yderligere supple- rende aftale om særlig honorering.

Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen styrkes, bl.a. ved at der nedsættes kommunalt–lægelige udvalg i alle kommuner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og læ- gerne.

Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og styrke implementering af de centralt aftalte tiltag.

Regioner og kommuner vil stille de nødvendige rammer og redskaber til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Redskaberne er bl.a. lettilgængelige og opdaterede oversigter over henvisningsmuligheder i sygehusvæsenet og til de kom- munale sundhedstilbud. Sygehuse og praktiserende speciallæger vil i vi- dere omfang end det sker i dag også stille rammer og ekspertise til rådig- hed for praktiserende læger. Det gælder bl.a. adgang til specialistrådgiv- ning. Endvidere skal der i relevante tilfælde være direkte adgang til diag- nostiske faciliteter.

Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet. Regioner og kommuner sørger fx for orientering af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med syge- husvæsenet eller kommunale sundhedstilbud og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgere har været tilset af en læge.

Også på andre områder er det vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder deres rolle, fx i forhold til dosisdispensering.

3. Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen, er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourcean- vendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.

Som grundlæggende forudsætning er alment praktiserende læger selv- stændigt erhvervsdrivende under en fælles kontrakt.

Det er nødvendigt at sikre lægedækning i alle dele af landet, så alle bor- gere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de væl- ger læge eller praksis.

Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe be- handling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder almen praksis.

Parterne anser det som en fælles opgave at sikre lægedækning i alle dele af landet.

Der skal sikres en hensigtsmæssig og effektiv planlægning af hvor og hvordan almen praksis nedsættes.

Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den faglige udvikling og ar- bejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen prak- sis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sek- toren og dermed udsætte tidspunktet for erhvervsophør.

Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.

Det er desuden nødvendigt at øge kapacitet og effektiv ressourceanven- delse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksisperso- nale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte prak- sis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedækning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning.

4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Almen praksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvalite- ten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.

Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en in- tegreret del af det daglige arbejde i praksis, og planen er, at almen prak- sis omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel.

I de sammenhænge, hvor en dokumentation kan gøres meningsfuld for patient, læge eller myndigheder skal kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i almen praksis dokumenteres. Dette skal ske på måder, der ikke er unødigt ressourcekrævende for den enkelte praksis, fx ved at anvende allerede registrerede data ved hjælp af datafangstmodul. En meningsfuld og systematisk dokumentation af det kliniske arbejde i almen praksis styrker på afgørende vis grundlaget for at udvikle og plan- lægge almen praksis i fremtiden, såvel i den enkelte praksisenhed som på myndighedsniveau.

Relevante kvalitetsdata, herunder kliniske data, gøres tilgængelige for myndigheder og praksis med henblik på at understøtte planlægning, kva- litetsudvikling og indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.

Det aftales løbende mellem parterne, hvilke kvalitetsdata, der er relevante at offentliggøre for borgere og patienter på praksisniveau, fx patienttil- fredshedsdata.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis, og der sker en løbende udvikling af kommunikationsformer og tilbud. Som en del heraf er der gennemsigtig- hed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis til- byder.

IT

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sund- hedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslut- ningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kom- munikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen og nye teknolo- giske muligheder tages løbende i brug.

Kompetenceudvikling og forskning

Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tids- svarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning. Alle almen praksis udvikler løbende relevante kompetencer gennem videre- og efteruddannelse for såvel læger som andre faggrup- per i almen praksis.

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud- vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN

§ 1 Overenskomstens parter og overenskomstområdet

Stk. 1.

Denne overenskomst, som omhandler almen praksis, er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede og omfatter vederlagsfri syg- domsbehandling og forebyggende arbejde i henhold til Sundhedsloven. Gruppe 1-sikrede betegnes i det følgende ”patienter”.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte be- stemmelser, behandling af andre personer end de i stk. 2 nævnte.

§ 2 Øvrige aftaler vedrørende almen praksis

Stk. 1

Mellem en region og et praksisudvalg kan indgås lokale aftaler, som sup- plerer eller fraviger nærværende overenskomst. Sådanne aftaler skal ind- berettes til overenskomstens parter.

De lokale aftaler kan falde inden for de i stk. 2 anførte kategorier.

Patienterne er udgangspunktet for indgåelse af lokalaftaler. De aftaler, der indgås, skal bidrage til at forbedre patientbehandlingen. Aftalerne har til hensigt at udmønte og understøtte de sundhedspolitiske målsætninger i regionen, herunder fx vedrørende hensigtsmæssige patientforløb, re- kruttering, serviceniveau og betydning for lokale forhold.

Lokale aftaler kan bidrage til at udvikle og supplere overenskomsten – i den forstand, at man kan afprøve nye tiltag inden for rammerne af lokalaf- talerne. På sigt kan lokale aftaler således bidrage til en forbedring af overenskomsten.

Som en integreret del af sundhedsvæsenet indgår almen praksis generelt i forpligtende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, og bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb jf. protokollat om roller og opga- ver i almen praksis. Herunder følger almen praksis sundhedsaftaler, hen- visningsretningslinjer, patientforløbsbeskrivelser, pakkeforløb for livstru-

ende sygdomme, forløbsprogrammer for kronisk sygdom mv. Udmønt- ning af aftalerne i forhold til almen praksis sker i § 2-aftaler.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, bør almen praksis inddrages fra start, når der udarbejdes centrale og lokale retningslinjer og aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Formålet er, at lægerne kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis.

Stk. 2.

Lokale aftaler kan indgås som: 1) udmøntning af centrale og lokale ret- ningslinjer om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundheds- væsen 2) Andre lokale aftaler og/eller 3) aktivitetsaftaler om nye arbejds- opgaver.

1. Udmøntningsaftale: Hvis det for en region eller en kommune er af- gørende, at en central aftale om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen gøres individuelt forpligtende for de praktiserende læger i den forstand, at overenskomstens sanktions- system kan tages i brug ved overtrædelse, kan dette ske ved ind- gåelse af en udmøntningsaftale mellem regionen og det regionale praksisudvalg. Sådanne aftaler forudsætter som udgangspunkt ikke særlig honorering for så vidt de ikke medfører merarbejde for al- men praksis, udover det almen praksis forventes at udføre i forve- jen.

2. Andre lokale aftaler: Hvis der ønskes særlige vilkår, som supplerer eller fraviger nærværende overenskomst, og som ikke omfattes af ovenstående aftalemulighed, kan der også indgås en lokal aftale mellem regionen og praksisudvalget. Det afhænger af aftalens ind- hold, om det er relevant, at den omfatter en særlig honorering.

3. Aktivitetsaftale: Hvis der ønskes indført en ny arbejdsopgave for de praktiserende læger, som ikke er omfattet af den samlede honore- ring efter overenskomsten, kan der indgås en aktivitetsaftale, hvor den nye opgave defineres og det samtidig aftales, hvordan opga- ven honoreres.

Som udgangspunkt anvender de omfattede læger aftalen med mindre det specifikt er angivet, at der er tale om et tilbud, som lægen kan vælge at benytte.

Når det drejer sig om en forpligtende aftale gælder de sanktionsmulighe- der, som er nævnt i § 119, stk. 6 og § 122, stk. 1 og 2, i tilfælde af over- trædelse.

Stk. 3

Praksisudvalget og regionen drøfter i samarbejdsudvalget behovet for og indhold i lokale aftaler.

De kommunalt-lægelige udvalg drøfter ligeledes et eventuelt behov for lo- kale aftaler. De kommunalt-lægelige udvalgs muligheder for at indgå afta- ler fremgår af § 104 og tilhørende vejledning.

En lokal aftale kan vedrøre hele regionen eller en geografisk afgrænset del af regionen, eksempelvis en kommune.

Stk. 4

Ved indgåelse af lokale aftaler tages der i aftalen specifikt stilling til afta- lens formål, indhold, plan for implementering, forventninger til brug af af- talen, plan for evaluering og opfølgning på aftalen samt betingelser for opsigelse af aftalen.

§ 3 Opgaven for almen praksis og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen

Opgaven for almen praksis og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæ- sen er beskrevet i protokollat om roller og opgaver i almen praksis og pro- tokollat om samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsen, kommu- ner og regioner.

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING

§ 4 Praksisplanlægning

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget udarbejder en plan for almen praksis. Praksisudvik- lingsplanen skal ligge inden for rammerne af regionens sundhedsplan.

Stk. 2.

Praksisudviklingsplanen skal sikre en rimelig lægedækning i alle egne af regionen. Planen skal understøtte den strukturelle udvikling i praksissek- toren og opgavevaretagelsen i almen praksis under hensyntagen til udvik- lingen i det samlede sundhedsvæsen, herunder sygehusvæsenet. I pla- nen skal der forholdes til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger jf. § 5. I planen indgår ligeledes en stillingta- gen til de forskellige praksisformer, jf. § 21, herunder om visse praksis- former ønskes fremmet og om der med henblik herpå iværksættes særli- ge tiltag. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt driftsunderlag for de enkelte læger.

Stk. 3.

Praksisudviklingsplanen udarbejdes for en nærmere fastsat årrække, og udarbejdes som minimum hvert 4. år, første gang for regionen inden den 01-04-2008. På grundlag af praksisudviklingsplanen sker der årligt fast- sættelse af lægedækningen, jf. § 7.

Stk. 4.

Praksisudviklingsplanen skal revideres i perioden, når der sker ændringer i dens forudsætninger.

Stk. 5.

Inden praksisudviklingsplanen udarbejdes/revideres skal der ske en hø- ring af regionens læger vedrørende deres ønsker og behov i planlæg- ningsperioden. Det kan f.eks. dreje sig om ønsker/behov vedrørende ud- videlse af antallet af læger, sammenlægning af praksis, flytning af praksis

m.v. Endvidere kan lægerne give oplysninger om anden lægelig beskæf- tigelse til vurdering af arbejdsmængden i almen praksis samt oplysninger om praksispersonale.

Stk. 6.

Praksisudviklingsplanen fremsendes til Landssamarbejdsudvalget.

§ 5 Rekruttering og fastholdelse

Stk. 1.

Den del af praksisudviklingsplanen, der vedrører rekruttering og fasthol- delse, tages op til fornyet vurdering i samarbejdsudvalget en gang om året i forbindelse med drøftelse af lægedækningen, jf. § 7.

Stk. 2.

Praksisudviklingsplanen skal sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identi- ficerer de områder, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedæk- ningen. Planen skal indeholde redskaber til at modvirke mangler i læge- dækningen ved at motivere ældre læger til at udskyde deres pensione- ringstidspunkt og motivere kommende samt færdiguddannede speciallæ- ger til hurtigt at nedsætte sig som praktiserende læger. Endvidere skal planen indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal hånd- tere situationer, hvor en læge ophører uden at praksis overtages af en anden læge.

Stk. 3.

Til brug for planlægningen kortlægger samarbejdsudvalget aldersprofilen blandt regionens praktiserende læger og den forventede afgang og/eller pensionering de kommende 5 år.

Stk. 4.

Forud for udarbejdelse af praksisudviklingsplanen skal der gennemføres en høring blandt kommunerne i regionen om, hvilke behov de ser i forhold til lægedækningen. Høringen skal endvidere afdække, hvilke initiativer der fra kommunal side er igangsat eller påtænkes med henblik på at fremme og facilitere flerlægepraksis. Initiativerne kan blandt andet omfat- te, at der i kommuneplanen udpeges egnede arealer til lægepraksis, og at der gives mulighed for etablering af lægepraksis ved ændringer i eksiste- rende bygningsmasse med henblik på udlejning samt ved planlægning af nye by- og boligområder. Endvidere kan der være tale om etablering af sundhedscentre, hvor almen praksis indtænkes og hvor kommunen øn- sker at udleje lokaler til praktiserende læger.

Stk. 5

I planen skal indgå, om regionen og/eller en kommune kan stille velegne- de lejemål til rådighed for grupper af praktiserende læge med henblik på at understøtte en udvikling mod flerlægepraksis, og om der er behov for særlige incitamenter for at motivere læger til at etablere sig i flerlæge- praksis. Planen skal endvidere afdække, om der i kommunernes lokalpla- ner og byplanvedtægter er forhold, der er til hinder for, at alment praktise-

rende læger kan etablere sig i større praksisfællesskaber i lejemål i ga- deplan og i boligområder.

Stk. 6.

Det kan fastsættes i praksisudviklingsplanen, at der skal være placeret et alment lægetilbud i en landsby eller i et lokalområde i en kommune. Tilde- ling af nyt ydernummer kan i henhold til praksisudviklingsplanen gøres betinget af, at nedsættelse sker i dette nærmere afgrænsede geografiske område.

Stk. 7

Samarbejdsudvalget orienterer Landssamarbejdsudvalget om resultatet af den årlige vurdering, jf. stk. 1.

NOTE TIL § 5:

Regionerne etablerer tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og /eller udvikle deres praksisdrift – der henvises til det som bilag 12 op- trykte protokollat.

§ 6 Planlægningsforudsætninger

Stk. 1.

Udarbejdelsen af praksisudviklingsplanen baseres på de planlægnings- forudsætninger, der i øvrigt anvendes ved regionens sundhedsvæsen, herunder arbejdsopgaver, arbejdsdeling og serviceniveau.

Stk. 2.

Praksisudviklingsplanen udarbejdes herefter på grundlag af:

• faktiske oplysninger bl.a. vedrørende antallet af indbyggere, be- folkningens alders-, køns- og erhvervsfordeling, geografisk ud- strækning, trafikale forhold, erhvervs- og handelsmønstre og place- ring af sociale og sundhedsmæssige tilbud,

• generelle prognoser for befolkningsudviklingen m.v. inden for regi- onen, og under hensyntagen til øvrig planlægning i regionen,

• udviklingen i organisering og kapacitet i eksisterende praksis, her- under øget anvendelse af praksispersonale.

Stk. 3

Et element i planen er, at patienterne så vidt muligt skal kunne vælge mellem mindst 2 praksis inden for en rimelig afstand fra deres bopæl. Hvilken afstand der kan anses for rimelig i de forskellige områder i regio-

nen, vil variere afhængig af geografiske, trafikale og andre relevante for- hold.

§ 7 Årlig fastsættelse af lægedækningen

Stk. 1.

Formålet med den årlige fastsættelse af lægedækningen er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1- sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Samar- bejdsudvalget træffer én gang årligt inden udgangen af december beslut- ning om, hvor mange lægekapaciteter, der ønskes nedsat i regionen pr.

1. april det følgende år.

Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af alle eksi- sterende praksis i regionen. Den nærmere fremgangsmåde for høringen fremgår af stk. 3-5.

Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange pa- tienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis, som allerede har lukket for pati- enttilgang, er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af hø- ringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tilde- lingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet som kan inddrages i planlægningen.

Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mu- lighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra læ- gekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttil- gang ved et lavere antal, jf. § 9, stk. 2. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mindste- grænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Herudover er besvarel- serne af høringen ikke at anse for bindende tilsagn, idet der kan opstå si-

tuationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientantal end det indmeldte.

Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samle- de antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker, jf. § 30, indgår ved vurderingen. På baggrund heraf og på baggrund af praksisudviklingsplanen beslutter samarbejdsudvalget, hvor mange nye lægekapaciteter, man i alt ønsker at dimensionere med i det kommende år. Samarbejdsudvalget kan indstil- le til regionen, hvor i regionen de nye lægekapaciteter ønskes placeret, og om nye lægekapaciteter skal udbydes til eksisterende praksis, eller om de skal opslås til nybesættelse.

Stk. 7.

Regionen træffer beslutning om geografisk placering og anvendelse af nye lægekapaciteter. Dette gælder såvel nye lægekapaciteter i medfør af den årlige lægedækningsberegning som lægekapaciteter, der er blevet ledige p.g.a. praksislukning, jf. § 19 og § 20, stk. 3. Hvis praksisudvalget gør gældende, at regionens beslutning er til væsentlig ulempe for læger- ne i området kan denne indbringes for Landssamarbejdsudvalget inden for en frist på 14 dage. Hvis Landssamarbejdsudvalget tiltræder regio- nens beslutning er denne endelig.

Stk. 8.

Effekten af bestemmelserne i stk. 7 om Landssamarbejdsudvalgets rolle evalueres inden næste genforhandling af overenskomsten med henblik på eventuel justering af aftalen.

Stk. 9.

Regionen indsender resultatet af de årlige opgørelser, vurderinger og be- slutninger til Landssamarbejdsudvalgets orientering inden den 1. april det følgende år. Det skal af indberetningen fremgå, hvor mange lægekapaci- teter der i alt er dimensioneret med i regionen pr. 1. april i indberetningså- ret. Der foretages en opgørelse af det gennemsnitlige antal tilknyttede gruppe 1-patienter pr. kapacitet.

§ 8 Flytning og nedlæggelse af praksis

Stk. 1.

Det kan indgå i praksisplanlægningen, at der skal flyttes eller nedlægges praksis. Endvidere kan der efter konkret vurdering træffes beslutning her-

om i planperioden. Dette kan ske ved naturlig afgang eller efter nærmere aftale mellem samarbejdsudvalget og lægen.

Stk. 2.

Ved flytning eller nedlæggelse af praksis, der er besluttet af samarbejds- udvalget, yder regionen lægen en erstatning for det tab, der påføres ved flytningen eller ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler.

Stk. 3.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal indhente samarbejdsudvalgets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, medmindre flytningen ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med praksisplanen. Godkendelse af flytning skal ligeledes meddeles, hvis flytningen er be- grundet i manglende arbejdsmængde eller driftsunderlag for praksis.

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT TILMELDING AF PATIENTER

§ 9 Praksisstørrelse

Stk. 1.

En praksis, der har mere end 1600 gruppe 1-sikrede tilmeldt pr. lægeka- pacitet, har ret til efter skriftlig meddelelse til regionen at få lukket for til- gangen af gruppe 1-sikrede.

Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilla- delse til lukning for tilgang af gruppe 1-sikrede til genstand for forhandling i samarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Praksis, som har færre end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægeka- pacitet, men hvis praksisarbejde som følge af mængden af gruppe 2- sikrede, beskæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende af samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med mere end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævnte praksis.

Stk. 3.

Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte gruppe 1- sikrede pr. lægekapacitet end 1600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal gruppe 1-sikrede, dog ikke under 538. Ansøg- ning fra læger, der er fyldt 60 år, bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.

Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter, der flytter til et område, ikke har adgang til at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller pati- enter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttil- gang.

Stk. 4.

Regionen og praksisudvalget kan, hvor der foreligger særlige grunde, ta- ge spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i samar- bejdsudvalget.

Stk. 5.

Praksis, der har lukket for tilgang af gruppe 1-sikrede, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte gruppe 1-sikrede falder til under 1475 pr. lægekapacitet eller det andet antal, der i de i stk. 1-3 nævnte til- fælde måtte være fastsat.

Stk. 6.

En praksis, der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned, såfremt dette er meddelt regionen skriftligt senest den 15. i en måned. I forbindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange pa- tienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for til- gang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sædvanlig- vis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.

§ 10 Øvre lukkegrænse

Hvis en praksis har mere end 2700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åbent for patienttilgang. Samarbejdsudvalget giver tilladelse, med mindre væsentlige forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. I dele- praksis gælder reglen i § 26, stk. 2.

§ 11 Valg af læge

Stk. 1.

Gruppe 1-sikrede, der er fyldt 15 år, vælger læge (praksis), der har åbent for tilgang.. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.

Xxxx (plejebørn), der ikke er fyldt 15 år, følger forældrene (pleje- forældrene). Har forældrene valgt hver sin læge, følger børnene mode- ren. Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede og kan med forældres eller værges samtykke vælge en anden læge.

En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 21, kan ikke vælge sig selv som læge.

Stk. 2.

Såfremt afstanden mellem patientens bopæl og praksis er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, kan lægen afvise at få tilmeldt patienten.

Stk. 3

Den sikrede har ret til at vælge mellem to praksis. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis at vælge imellem, er samarbejdsudvalget snarest muligt efter an- modning herom forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte praksis, der er lukket for tilgang eller praksis som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl. Samarbejdsudvalget skal om nødvendigt anvende særlige incitamenter overfor de pågældende praksis for at skaffe den fornødne valgmulighed for de sikrede.

Stk. 4.

Hvis det ikke er muligt at tilbyde patienterne lægevalg inden for 15 km. grænsen, jf. stk. 2, kan regionen tilbyde patienterne en læge, der prakti- serer længere væk end 15 km, og som har åbent for patienttilgang. Pati- enterne skal i disse tilfælde informeres om, at de ikke, jf. § 51, stk. 4, litra a, har krav på sygebesøg fra egen læge. Regionen stiller sygebesøgstil- bud eller transportordning til rådighed.

Stk. 5.

Bevægelseshæmmede, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et ganghjælpemiddel, har ret til at vælge mellem mindst to praksis, der har en beliggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra pa- tientens bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er samarbejdsudvalget snarest muligt efter anmodning herom forpligtet til at anvise patienter lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte praksis, der er lukket for tilgang eller praksis, der ligger me- re end 15 km fra patientens bopæl. Samarbejdsudvalget skal om nød- vendigt anvende særlige incitamenter overfor de pågældende praksis for at skaffe den fornødne valgmulighed for patienter.

Stk. 6.

Uanset lukning for tilgang til praksis kan følgende gruppe 1-sikrede til- meldes lægen, medmindre denne beder sig fritaget herfor:

a) børn af patienter tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge,

b) ægtefæller og samlevende til patienter tilmeldt lægen,

c) patienter, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sygesikringsstatus, når lægen er patientens hidtidige læge,

d) patienter, der efter en midlertidig flytning (højskoleophold, værnepligt m.v.) flytter tilbage, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet,

e) patienter, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.

Stk. 7.

I kompagniskabspraksis kan patienter kun vælge kompagniskabet som sådan, men lægerne i kompagniskabet har pligt til at give de patienter op- lysning om, hvilken eller hvilke læge(r), der kan træffes den pågældende dag.

NOTE TIL § 11, STK. 2 og § 12, STK. 1:

For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner kan lægen afvise at få tilmeldt patienten, såfremt afstanden mellem patientens bopæl og praksis er større end 5 km ad nærmeste offentlige vej.

§ 12 Bestemmelser i forbindelse med valg af læge

Stk. 1.

Enhver nytilkommet sikret skal hos kommunen have oplyst, at det er mu- ligt at vælge en læge, der har åbent for tilgang. Endvidere skal patienten have oplyst, at lægen kan afvise at få tilmeldt patienten, såfremt afstan- den fra praksis til patientens bopæl er større end 15 km. Patienter skal hos kommunen have oplyst, hvilke læger der findes inden for en afstand af 15 km, og spørges om hvilken læge den pågældende ønsker at vælge.

Stk. 2.

Af kommunens lægevalgsliste skal fremgå de i § 46, stk. 2 a) – j) anførte oplysninger. Endvidere skal patienter oplyses om muligheden for at gøre sig bekendt med lægernes praksisdeklarationer.

Stk. 3.

Kommunen har pligt til at sørge for, at samtlige gruppe 1-sikrede i kom- munen er tilmeldt en læge og indgår i afregningen med lægerne. Dette gælder dog ikke gruppe 1-sikrede med bopæl på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis.

Stk. 4.

Det skal i samarbejdsudvalget aftales, hvordan der skal forholdes ved placering af patienter, der trods opfordring hertil ikke har valgt læge.

Xxxx, der efter § 11, stk. 1, har fulgt forældrene, og som ikke vælger an- den læge når de fylder 15 år, forbliver tilmeldt hos forældrenes læge.

NOTE TIL § 12, STK. 1:

De administrative procedurer udformes sådan, at det i de situationer, hvor patienter har udtrykt ønske om enten at blive tilmeldt en læge eller bibe- holde hidtidig læge, men hvor afstanden til patienten er større end den i § 11, stk. 2 anførte, sikres at lægen har haft adgang til at tage stilling til hvorvidt lægen vil imødekomme patientens ønske. Lokalt kan det i særligt tæt befolkede områder aftales, hvordan der kan gives patienten en over- skuelig information om, hvilke læger der kan vælges imellem.

§ 13 Lægeskifte

Stk. 1.

Lægeskifte kan få virkning senest 14 dage efter bopælskommunen har modtaget skriftlig anmodning herom. Reglerne i § 12, stk. 1 og 2 om valg af læge finder tilsvarende anvendelse ved lægeskifte.

Stk. 2.

Den i stk. 1 anførte tidsfrist gælder ikke i de i § 17, stk. 9 og 10 anførte til- fælde, hvis der ikke er draget omsorg for tilstedeværelsen af en stedfor- træder. Lægeskifte gennemføres hurtigst muligt efter, at patienterne har givet besked om valg af anden læge.

Stk. 3.

Ved nedlæggelse af en praksis eller opløsning af et kompagniskab skal lægeskifte finde sted med virkning fra dagen efter praksisnedlæggel- sen/opløsningen.

FRASIGELSE AF PATIENTER

§ 14 Frasigelse af patient

Stk. 1.

Mener en læge, at en patient misbruger almen praksis’ ydelser, skal læ- gen underrette den region, hvor konsultationsstedet er beliggende.

Stk. 2.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel ad- færd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt eller hvor det af anden grund er urimeligt at lægen skal fortsætte samarbejdet.

For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til

§ 15.

§ 15 Voldelige eller truende patienter

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet.

Stk. 2.

Regionen skal underrette samarbejdsudvalget, såfremt en læge fraskriver sig en patient i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal underrette patienten om, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten samt meddele, at patienten ved henvendelse til kommunen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at pa- tienten fremover kun kan opsøge den ny læge og kun efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultation. Regionen skal vej- lede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. ka- pitel XIV.

Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler samarbejdsudvalget, hvordan der forhol- des med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværk- sætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i

1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en praksis fra at deltage i turnusordningen.

Stk. 6.

Når patienten har valgt/er blevet tildelt en ny læge, skal den pågældende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget skal, hvis patienten anmoder herom, vurdere, om den i stk. 3, 2. pkt. anførte fremgangsmåde stadig er påkrævet. En vurde- ring kan tidligst foretages efter 2 år. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger indhentet fra patienten og lægen.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget kan efter konkret vurdering og hvor der er tungtve- jende grunde beslutte, at fremgangsmåden i stk. 3 også kan benyttes i andre tilfælde. Det kan eksempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end egen læge

NOTE TIL § 15:

Parterne er enige om, at regionen og praksisudvalget skal søge at træffe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i § 15 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne udtrykt imø- dekommenhed over for politiets deltagelse i løsning af problemerne med voldelige patienter.

ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN

§ 16 Autorisationskrav for alment praktiserende læger

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Læger, der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskom- sten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fort- sætte hermed.

Stk. 3

Lægen skal så vidt muligt sørge for, at en antaget vikar er speciallæge i almen medicin. Xxxxxxx ansat udover 2 måneders varighed skal altid op- fylde dette krav, medmindre vedkommende har været fase 2 amanuensis i pågældende praksis. For vikarer ansat i indtil 2 måneder gælder at vika- ren som minimum skal have ret til selvstændigt virke. I tilfælde, hvor der benyttes en vikar uden speciallægeanerkendelse, skal lægen sørge for at vikaren har adgang til supervision. 2 måneders fristen gælder, uanset om vikaren kun arbejder i praksis få dage om ugen.

§ 17 Nedsættelse i almen praksis

Stk. 1.

En læge, som opfylder de i § 16, stk. 1 nævnte krav, kan gennem PLO over for regionen på en af overenskomstparterne udarbejdet blanket meddele, at vedkommende ønsker at påtage sig almen praksis på de i nærværende overenskomst fastsatte vilkår. Lægen skal overfor PLO do- kumentere, at pågældende enten har overtaget en eksisterende prak- sis/praksisdel eller af samarbejdsudvalget har fået tildelt ret til nedsættel- se. Sammen med blanketten skal der indsendes dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Læger, der ønsker at tilmelde sig overenskomsten, kan forinden søge vej- ledning hos praksisudvalget om nedsættelsesmulighederne i regionen.

Stk. 3.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig oriente- ret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens be- stemmelser og administrationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes tilbuddet skal sikres. Kurserne er omfattet af Efteruddannelsesfondens bestemmelser om a priori godkendelse.

Stk. 4.

Læger, der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lig- nende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmin- dre der foreligger dispensation fra samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

En læge, der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel har ret til at overdrage praksis/praksisdelen til en af ham valgt læge, der opfylder de i

§ 16, stk. 1 eller stk. 2 anførte autorisationskrav. Det samme gælder, hvis lægen har fået tilladelse til udvidelse eller delepraksis.

Stk. 6.

Regionen skal afvise nedsættelser, der er i strid med praksis- planlægningen.

Stk. 7.

Regionen skal umiddelbart bekræfte nedsættelser, der opfylder betingel- serne i stk. 1-5. Nedsættelsen får virkning i forhold til regionen, når denne

skriftligt over for lægen og PLO har godkendt den. Nedsættelsen skal så vidt muligt ske med virkning fra den 1. i et kvartal.

Stk. 8.

Læger, der indgår kompagniskab, i samarbejdspraksis, i netværkspraksis eller ansætter speciallæge i almen medicin, skal gennem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniska- bets sammensætning samt når en ansat speciallæge fratræder.

Stk. 9.

Når en læge dør, kan dennes praksis/praksisdel/anparter ejes af boet i maksimalt et år fra dødsfaldet under forudsætning af, at boet sørger for en stedfortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning til- lade, at boets ejerperiode forlænges, hvis der foreligger en rimelig be- grundelse for, at et-årsfristen for afståelse af den ledige praksis/praksis- del/anparter ikke kan overholdes.

Stk. 10.

Hvis en læge har fraskrevet sig sin autorisation eller er blevet frataget sin autorisation ved en endelig domstolsafgørelse eller ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge kan denne eje sin praksis/praksisdel/anparter i maksimalt et år under forud- sætning af, at den pågældende sørger for en stedfortræder. Et-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivelsen, henholdsvis tids- punktet for domsafsigelsen. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning til- lade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundel- se for, at et-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/an- parter ikke kan overholdes.

Stk. 11.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en lægeansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf. § 44, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.

§ 18 Meddelelse ved dødsfald, opløsning af praksis og andre æn- dringer

Stk. 1.

Når en læge dør, meddeler boet snarest muligt regionen, om boet sørger for en stedfortræder for den afdøde, samt om praksis søges videreført ved salg eller bringes til ophør.

Stk. 2.

Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver praksis gennem PLO regionen besked herom i rimelig tid, inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gennemføre de fornødne administrative procedurer

Stk. 3.

Regionen skal orientere patienter i de situationer, hvor de skal tilbydes lægeskifte.

NOTE TIL § 18, stk. 3:

Regionerne aftaler med kommunerne i regionen, at kommunerne bistår regionen med administrative opgaver, herunder information af patienter i forbindelse med ændringer i praksis.

§ 19 Praksisophør, når praksis ikke overtages af en anden læge

Stk. 1.

Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Lægen fremsender kopi til PLO.

Stk. 2.

Når en læge har afgivet varsel (6 måneder før) om ophør, skal samar- bejdsudvalget drøfte, om den ophørende læges patienter vil kunne forde- les blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig.

Stk. 3.

Hvis patienterne kan sikres lægebetjening på sædvanlige overenskomst- mæssige vilkår træffer samarbejdsudvalget beslutning herom, når lægen har givet endelig meddelelse om ophør (3 måneder før).

Stk. 4.

Hvis det ikke er muligt ved anvendelse af overenskomstens øvrige be- stemmelser, på en for regionen tilfredsstillende måde, at etablere læge- dækning til patienterne fra den ophørende læge, kan regionen vælge at benytte § 30.

Stk. 5.

Hvis en læges ophør skyldes, at lægen dør eller bliver alvorligt syg, gæl- der fristerne i stk. 1 ikke. I sådanne tilfælde har lægen eller dennes bo pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med en måneds varsel.

Stk. 6.

En læges ophør kan kun ske ved udløbet af en måned.

§ 20 Praksisophør, i kompagniskab og delepraksis, når praksisdelen ikke overtages af en anden læge

Stk. 1.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, er hovedreglen at den ledige lægekapacitet overgår til den/de tilbageværende læge(r) som søger at få den ledige praksisdel be- sat med en ny læge inden for en frist på et år. Senest efter et år skal den ledige praksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overens- komst i overensstemmelse med reglerne i § 17 eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i § 24, stk.

1. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen

Stk. 2.

Nedenstående varslingsregler og frister samt procedure for håndtering af patienter gælder også, hvis en læge stopper i delepraksis med mange pa- tienter, hvor den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt.

Stk. 3.

Hvis den/de tilbageværende læger ikke har udsigt til, at den ledige læge- kapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med 6 måneders varsel. Varslet over for regionen afgives så snart en kompagnon over for sine kollegaer i praksis har med- delt, at han/hun agter at ophøre. Varslet kan også afgives på et senere tidspunkt, hvor den/de tilbageværende læger har afsøgt mulighederne for at få den ledige praksisdel besat. Samtidig med 6 måneders varslet gives der besked om, hvor mange patienter praksis har mulighed for at fortsæt- te med at have tilmeldt. Hvis den ophørende læges kolleger ikke har mu- lighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt, skal de med 3 måneders varsel give endelig meddelelse til regionen om dette. Samtidig gives af- kald på den ledige lægekapacitet.

Stk. 4.

Når regionen har modtaget varsel (6 måneder før) iværksættes samme fremgangsmåde, som er beskrevet i § 19, stk. 2.

Stk. 5.

Når den/de tilbageværende læger har givet endelig meddelelse til regio- nen om, at der gives afkald på den ledige lægekapacitet (3 måneder før), skal samarbejdsudvalget træffe beslutning om, hvordan de patienter, som praksis afstår, kan tilmeldes en anden læge. Beslutningen træffes som anført i § 19, stk. 3-4.

§ 21 Praksisformer

Stk. 1.

Almen praksis kan drives som enkeltmandspraksis eller kompagni- skabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås:

Praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fælles- skab med andre læger om patienter og økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås:

Praksis, der drives af 2 eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

c) Ved samarbejdspraksis forstås:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kom- pagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres pati- entkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

d) Ved netværkspraksis forstås:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kom- pagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres pati- entkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ikke lokale- fællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikpersonale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instrumenter. De læger, der indgår i en net- værkspraksis, fungerer som stedfortræder for hinanden i tilfælde af syg- dom, ferie og andet fravær. Læger i en netværkspraksis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for netværket om at være sted- fortræder, eksempelvis hvis der i et konkret tilfælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges pati- enter.

Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virksomhed eller som alment lægeselskab.

Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 17, og som er ansat i et anpartssel- skab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 22.

Stk. 4.

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingsel- skab. Holdingselskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 22.

Stk. 5.

I alle former for praksis kan medvirke lægelig medhjælp i form af læger i uddannelsesstillinger og derudover ansatte speciallæger i almen medicin i henhold til §§ 24 og 25

Stk. 6.

Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsultationssted. Dog drives de praksis, der indgår i netværkspraksis, jf. stk. 1 d, fra hver sit konsultationssted. Endvidere kan samarbejdsudvalget give en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 27.

Stk. 7.

En enkeltmandspraksis råder over én lægekapacitet, jf. § 7. Hvis praksis har tilladelse til delepraksis, jf. § 26, kan en enkeltmandspraksis drives af 2 læger eller 2 almene lægeselskaber eller en læge og et alment læge- selskab.

En kompagniskabspraksis råder over 2 eller flere lægekapaciteter, jf. § 7.

§ 22 Almen praksis i selskabsform

Stk. 1.

Læger, der udøver almen praksis i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den en- kelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overens- komsten.

Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgen- de et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment læ- geselskab.

Stk. 3.

PLO kan kun godkende vedtægter for almene lægeselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.

1. Et alment lægeselskab skal indeholde betegnelsen ”alment prak- tiserende læge(r)”.

2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen læ- gepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anpar- ter/aktier i et alment lægeselskab.

3. Hele indskudskapitalen i et alment lægeselskab skal tilhøre:

a) læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om al- men lægegerning i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1 eller

b) et eller flere holdingselskaber.

4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reg- lerne i § 17, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anparter/aktier i.

5. I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 17, stk. 9.

6. Den stemmeret, der er knyttet til indskudskapitalen, kan kun udøves af ejeren personligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7. Kun læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlanges attestati- on fra selskabet om dets ejerforhold.

Stk. 5.

Et alment lægeselskab skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorar, der baseres på overenskomsten, medmindre selskabets ved- tægter samt vedtægterne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 6.

PLO meddeler vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.

NOTE TIL § 22, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på mak- simalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvorlig syg- dom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I tilfælde af at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den perio- de, hvor boet i henhold til § 17, stk. 9 kan eje indskudskapitalen, ansæt- tes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 måneder.

§ 23 Udgifter til udskiftning af sundhedskort

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om læ- gens/praksis navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rime- ligt forhold til den unødvendige udgift.

Stk. 2.

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskortet så vidt muligt gøres neu- tral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhed- skortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V.

§ 24 Ansatte læger

Stk. 1.

En praksis kan ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte en lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i stedet for med en kompagnon. Ligeledes kan der ansøges om, at en delepraksistilladel- se effektueres ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin. Sam- arbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, med mindre væsentlige hensyn taler imod. Antallet af ansatte læger kan dog maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en praksis. Når en ansat speciallæge udtræder, skal der ansøges om en ny tilladelse fra samar- bejdsudvalget, hvis praksis fortsat ønsker at lægekapaciteten besættes med en ansat speciallæge. Samarbejdsudvalget kan vælge at gøre tilla- delser tidsbegrænsede.

Stk. 2.

Praksis, der har fået tilladelse efter stk. 1 kan vælge at overgå til sædvan- lig ejerskabsmodel, når det ønskes. Regionen orienteres om dette via PLO.

Stk. 3.

Uafhængigt af reglen i stk. 1, har en praksis uden ansøgning til samar- bejdsudvalget ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin, f.eks. med henblik på kompagniskab, i en periode på ét år, hvis der på grund af en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidelse af prak- sis er en ledig lægekapacitet i praksis, eller hvis praksis er blevet tildelt en ny tilladelse til delepraksis. Senest efter et år skal den ledige praksisdel eller delepraksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overens- komst i overensstemmelse med reglerne i § 17 eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i stk. 1. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen eller den dato, pr. hvilken samarbejdsudvalget har givet tilladelse til udvidelse af praksis eller tilladelse til delepraksis

Stk. 4.

Effekten af bestemmelserne i stk. 1 og 2 evalueres inden næste genfor- handling af overenskomsten med henblik på eventuel justering af regler- ne.

Stk. 5.

Praksisejeren/ejerne er i forhold til regionen ansvarlig for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.

§ 25 Tilladelse til ekstra ansat læge

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til – ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådig- hed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, el- ler for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vil- kår til tilladelsen.

§ 26 Delepraksis

Stk. 1.

Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis.

Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter.

Stk. 2.

Delepraksis kan etableres, hvis samarbejdsudvalget giver sin tilladelse hertil. Delepraksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læ- ger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive denne som delepraksis, herunder i forbindelse med nedsættelse i 0-praksis.

Samarbejdsudvalget drøfter patientkapaciteten i ansøgerens/ansøgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedæknin- gen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttil- gangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet.

Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvri- ge praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapacitet.

Stk. 3.

De omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til delepraksis, kan være alvorlige sociale eller sundhedsmæssige problemer i lægens nærmeste familie, ønsket om at stille sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner af væsentligt omfang som minimum 6 timer pr. uge, lægens al- der eller svagelighed, rekrutterings- eller fastholdelseshensyn eller andre årsager, der er af væsentlig betydning for den enkelte læge. Der er ikke krav om, at der skal anføres en flerhed af årsager for at ansøgning om delepraksis kan imødekommes.

Stk. 4.

Såfremt en læge udtræder af delepraksis, og delepraksis fortsat ønskes, skal praksis søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil. Vilkårene for tilla- delsen afhænger da af antallet af tilmeldte patienter set i forhold til antal lægekapaciteter, som praksis råder over:

a) hvis praksis har færre end 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, som praksis råder over, vurderes ansøgningen på samme måde som en ansøgning fra en praksis, der ikke tidligere har haft tilladelse til delepraksis.

b) hvis praksis har flere end 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, som praksis råder over, skal praksis enten have tilladelse til at fort- sætte delepraksis – dvs. praksis kan tage en ny delelæge ind i stedet for den udtrædende – eller samarbejdsudvalget skal tildele praksis en ny lægekapacitet. Hvis der meddeles tilladelse til fortsat deleprak- sis, kan samarbejdsudvalget foretage en ny vurdering af og eventuelt ændre den mindste patientkapacitet eller lukkegrænse, der tidligere er fastsat for den pågældende delepraksis, jf. stk. 2.

Hvis en praksis er tildelt mere end én delepraksistilladelse be- handles ansøgninger om fortsat delepraksis ved en læges ud- træden dog altid efter reglen i litra a

Stk. 5.

De læger, der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal forhol- des ved opløsning af praksis. Denne aftale tilsendes PLO til orientering senest ved etablering af delepraksis. Baggrunden herfor er, at en enkelt- mandspraksis, der drives som delepraksis af to læger, ikke kan opdeles i to selvstændige praksis. En to-mandspraksis, der drives som delepraksis af tre læger, kan tilsvarende ikke opdeles i tre selvstændige praksis – her er der mulighed for opdeling i to praksis, hvoraf den ene drives som dele- praksis af to læger.

Generelt gælder for kompagniskabspraksis, der drives som delepraksis, at de i tilfælde af opløsning maksimalt kan opdeles i et antal selvstændige praksis, svarende til det antal lægekapaciteter, som kompagniskabet rå-

dede over før opløsningen. Aftalen mellem lægerne skal anvise en meto- de til at løse problemstillingen om, hvordan praksis videreføres, hvis læ- gerne i en delepraksis ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet.

Stk. 6

Praksis, der har fået tildelt delepraksistilladelse før 01-04-2011, kan fort- sætte på de vilkår, der er fastsat for deres konkrete tilladelse, eller de kan søge om at få fastsat en nedre og øvre lukkegrænse efter reglerne i stk.

2. Ved en læges udtræden af disse delepraksis gælder i alle tilfælde reg- len i stk. 4.

§ 27 Satellitpraksis

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til etablering af en sa- tellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted.

Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selv- stændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæg- gelse af satellitpraksis, med mindre andet aftales.

Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsultations- sted. Lægen er forpligtet efter overenskomstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.

Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisudviklingsplanen.

§ 28 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet

Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde begrundet i praksisudviklings- planen og/eller hensynet til lægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer).

Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis dri- ves fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udle- jer af.

§ 29 Ydernumre på licens

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge personligt uden mulighed for videre- salg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Samarbejdsudvalget kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbi- drag efter de konkrete omstændigheder.

Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvoref- ter ydernummeret tilfalder samarbejdsudvalget til nybesættelse.

Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere afta- le om værdiansættelse, overtagelse m.v. Regionen orienteres om dette via PLO.

§ 30 Regionsdrevet klinik

Stk. 1.

Hvis det ikke er muligt ved anvendelse af overenskomstens øvrige be- stemmelser, på en for regionen tilfredsstillende måde, at etablere til- strækkelig kapacitet hos de praktiserende læger til at sikre lægedækning, kan regionen etablere en regionsdrevet klinik til at varetage betjeningen af de patienter, som ellers vil stå uden læge.

Stk. 2.

Hvis regionen etablerer en løsning efter stk. 1, er regionen forpligtet til senest efter 2 år at afsøge muligheden for at erstatte tilbuddet af en løs- ning på almindelige overenskomstmæssige vilkår.

Stk. 3.

Regionen opgør og fremlægger omkostningerne ved den valgte løsning på anmodning af praksisudvalget i samarbejdsudvalget.

Stk. 4.

Kapacitet tilvejebragt af regionen indgår i den årlige fastsættelse af læge- dækningen jf. § 7.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL

§ 31 Indlæggelse på sygehuse

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehusene efter de i sundhedslovgiv- ningen gældende regler.

Stk. 2.

Indlæggelse sker uden særskilt honorar, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning, jf. § 64.

§ 32 Henvisning til speciallægeundersøgelse og –behandling

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallægeundersøgelse og –be- handling, jf. dog stk. 3 og 4. Lægen har pligt til at gøre sig bekendt med den seneste fremsendte fortegnelse over speciallæger, der er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp.

Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som han ved ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf.

Stk. 3.

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 4, kan lægen henvise til privatpraktiserende patologer, og for så vidt angår laboratorie- undersøgelser henvise til private laboratorier.

Stk. 4.

Regionen kan beslutte, at laboratorieundersøgelser og/eller patologiske undersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at lægen ik- ke kan henvise til private laboratorier eller privatpraktiserende patologer på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier eller privatpraktiserende patolog, skal patienten gøres op- mærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har sær- lig overenskomst.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket, der angi- ver det i stk. 2 nævnte forhold. Tilsvarende gælder ved elektronisk hen- visning. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og meddelelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.

§ 33 Diagnostiske undersøgelser på Statens Seruminstitut

Stk. 1.

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 2, kan lægen rekvirere undersøgelser på Statens Seruminstitut.

Stk. 2.

Regionen kan træffe bestemmelse om, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning.

Stk. 3.

Rekvisitionen sker efter retningslinier aftalt mellem RLTN og Statens Se- ruminstitut.

Stk. 4.

Bestemmelser truffet efter stk. 2 og retningslinier efter stk. 3 skal medde- les de praktiserende læger.

§ 34 Henvisning til behandling ved fysioterapeut

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Almen fysioterapeutisk behandling (speciale 51) foregår ved en fysioterapeut i praksissektoren.

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patienten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissektoren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt henvisningsblanket.

NOTE TIL § 34:

Praktiserende læger kan henvise til fysioterapi med tilskud ved en fysiote- rapeut i praksissektoren i henhold til aftalen af 03-07-2008 om almindelig

fysioterapi mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Praktiserende læ- ger kan endvidere henvise 1) personer med varigt svært fysisk handicap og 2) personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv syg- dom til vederlagsfri fysioterapi. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi om- fatter personer med.

• Medfødte eller arvelige sygdomme

• Erhvervede neurologiske sygdomme

• Fysiske handicap som følge af ulykke

• Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatori- ske gigtsygdomme.

Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi (juli 2008) beskriver de nærmere retningslinjer for adgang til vederlagsfri fy- sioterapi, herunder en afgrænset diagnoseliste.

Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål at forbedre funktioner, vedli- geholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Personer uden svært handicap, men med funktionsnedsættelse som føl- ge af progressiv sygdom, skal som udgangspunkt henvises til holdtræ- ning.

Lægen kan også henvise til ridefysioterapi med tilskud. Berettiget til ride- fysioterapi med egenbetaling er blinde og svagtseende m.fl. samt efter regionens særskilte beslutning personer med Downs syndrom, autisme, muskelsvind m.fl.

Derudover kan den patientgruppe, der kan henvises til vederlagsfri fysio- terapi som følge af varigt, svært fysisk handicap, også henvises til veder- lagsfri ridefysioterapi.

§ 35 Henvisning til behandling ved psykolog

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt henvisningsblanket.

NOTE TIL § 35:

Praktiserende læger kan henvise til psykologhjælp efter overenskomst om psykologhjælp mellem RLTN og Dansk Psykolog Forening. Berettiget til psykologhjælp efter overenskomsten er:

1. røveri-, volds- eller voldtægtsofre,

2. trafik og ulykkesofre,

3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer,

4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende syg- dom,

6. pårørende ved dødsfald,

7. personer, der har forsøgt selvmord,

8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

9. personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

10. personer med let til moderat depression mellem 18 og 37. år, og Fra 1. maj 2011:

11. personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD og er mellem 18 og 28 år.

Henvisning til de ovenfor nævnte personkategorier mellem 1-8 kan ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden, der er årsag til op- ståede krise.

Henvisning til personer, der er omfattet af kategori 9, 10 og 11 kan ske uden tidsbegrænsning.

Der ydes tilskud til indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Til per- soner omfattet af henvisningskategori 10 og 11 er der mulighed for gen- henvisning til yderligere 12 behandlinger.

Som grundlag for henvisningen og genhenvisning af personer, der er om- fattet af kategori 10 og 11 skal henvisningen ske i henhold til bekendtgø- relse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsat- te persongrupper bilag 1. Det er patientens alder på henvisningstidspunk- tet, der er bestemmende for om vedkommende er berettiget til tilskud til psykologbehandling.

Når psykologbehandlingen afsluttes eller i forbindelse med at en patient skal have en genhenvisning til depressions- og angstbehandling, sender psykologen en elektronisk epikrise til patientens læge med relevant in- formation.

Henvisningen er kun gyldig, hvis psykologen modtager den senest 1 må- ned efter udstedelsen.

§ 36 Henvisning til behandling ved fodterapeut

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodtera- peut hvis patienten har fået konstateret:

a) diabetes, og et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus. Fodterapeuten vur- derer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi. (speciale 54)

b) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) (speciale 55)

c) arvæv efter strålebehandling (speciale 59)

d) svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører begræn- set eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanli- ge arbejdsopgaver kan klares og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp, og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60)

Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger og data, her- under særligt om følgesygdomme som for eksempel iskæmi. Lægen modtager relevante oplysninger og data om patientens fodstatus fra fod- terapeuten.

Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsubegrænset. Henvisning til behandling for nedgroede tånegle (stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.

Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midler- tidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlerti- digt udelukker transport til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måne- der.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af Regionernes Løn- nings- og Takstnævn, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeu- ter, Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket.

§ 37 Ordination af lægemidler

Ved ordination af lægemidler, hvortil der ydes tilskud, anvendes recepter, som regionerne stiller til rådighed, jf. § 90, stk. 2. Recepten udfyldes med patientens personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer. Recepternes fremstilling aftales mellem parterne.

§ 38 Ordination/rekvisition af iltbehandling

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på sygehus- væsenets regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat herom i den region, hvor patienten har bopæl.

REKVISITIONER

§ 39 Rekvisition af immunglobuliner og vacciner

Stk. 1.

Lægen kan fra Statens Serum Institut eller fra apotek rekvirere følgende til anvendelse i forbindelse med konkret udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresy- ge, rabies og meningokoksygdom.

Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus- immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.

Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Seruminstitut.

Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinier aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinierne meddeles de praktiserende læger.

NOTE TIL § 39:

Afregningen mellem Statens Seruminstitut og regionen sker på basis af aftale indgået mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Præparater, der

udleveres vederlagsfrit fra Statens Seruminstitut, betales ikke af regio- nerne.

§ 40 Rekvisition af lægemidler i øvrigt

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste rekvirere de i henhold til stk. 2 fastsatte tilskudsberettigede lægemidler, der anvendes i umid- delbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede læ- gemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behand- lingen.

Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen rekvirere og udlevere læge- midler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil lægemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Udleveringen sker i henhold til de af Sundhedsstyrelsen angivne regler herfor, jf. Sundhedsstyrelsens sene- ste cirkulære om ikke-distribuerende lægers udlevering af lægemidler.

Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådig- hed for lægen.

Stk. 5.

Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, regler for re- kvisitionens praktiske gennemførelse.

§ 41 Rekvisition af forbindsstoffer m.v.

Stk. 1.

Til brug i første behandling kan rekvireres de i henhold til stk. 2 nævnte artikler.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstof- fer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Samarbejdsudval- get fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grup- per. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres, at tage økonomiske hensyn.

Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rå- dighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudval- get, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

NOTE TIL § 41:

Afregningen for de rekvirerede forbindsstoffer sker ifølge særlige aftaler indgået mellem regionerne og de berørte sygeplejeartikelfirmaer og/eller afregningsaftale indgået mellem Danmarks Apotekerforening og Danske Regioner.

LÆGEVAGT

§ 42 Vagttidens omfang og opdeling

Stk. 1.

Ved vagttid forstås tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaf- tensdag, lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 2.

Ved A-vagten forstås tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fredag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grundlovs- dag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og hellig- dage.

Stk. 3.

Ved B-vagten forstås alle tidsrum, der ikke er omfattet af A-vagten, jf. stk. 2, eller af dagtiden, jf. § 50; det vil sige alle dage kl. 0.00–8.00, hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårs- aftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00– 24.00.

§ 43 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i vagttiden

Stk. 1.

Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid.

Stk. 2.

Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (almen) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp.

Stk. 3.

Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt bered- skab uden for dagtiden og i fornødent omfang samordnet med andre re- gioner.

Stk. 4.

Regionen kan efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutte, at tilrette- læggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af re- gionen finder sted på anden måde end efter §§ 44 og 45. Alment prakti- serende lægers deltagelse i sådanne vagtordninger kan ske ved indgåel- se af § 2-aftaler herom. Drøftelse og beslutning i henhold til 1. punktum foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den overenskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Såfremt regionen be- slutter at tilrettelægge lægebetjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for læge- betjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 42 til 45.

Stk. 5.

De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagtti- den efter §§ 44 og 45.

§ 44 Lægebetjeningen i vagttiden

Stk. 1.

Til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan til- rettelægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæg- gelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Medmin- dre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitation- svagtordninger, jf. § 45. Samarbejdsudvalget beslutter, hvorvidt der i en eller flere vagtordninger ikke er grundlag for etablering af visitation. Visita- tionsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitati- on, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.

Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagt- ordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almin-

delighed ikke bliver under 15-skiftet i A-vagten og under 35-skiftet i B- vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.

Stk. 3.

På øer, hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtord- ning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagtberedskabshono- rar på kr. 120,08 pr. time i grundbeløb udover ydelseshonorarer i henhold til § 62. Ingen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 320.188 i grundbeløb i vagtberedskabshonorar på et år, medmindre der i samarbejdsudvalget er enighed herom.

Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling af et vagtbered- skabshonorar, hvis størrelse aftales i samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt ar- bejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordnin- ger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeord- ningen giver anledning til.

Stk. 6.

I enhver vagtordning skal en af områdets alment praktiserende læger ha- ve tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for, at der gives patienten den fornødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.

Stk. 7.

Læger, der deltager selvstændigt i en vagtordning uden i øvrigt at have tilmeldt sig overenskomsten om almen lægegerning skal, medmindre ar- bejdet er et led i lægens uddannelse, opfylde betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge. Læger, der ikke opfylder betingelser- ne i 1. punktum, kan søge samarbejdsudvalget om dispensation for de nævnte betingelser. På vagter, hvor vagthavende læge ikke opfylder be- tingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge, skal der være en bagvagt, der opfylder betingelserne for betegnelsen som alment praktiserende læge. Funktionen som visitator kan varetages af speciallæ- ger i almen medicin og – såfremt det besluttes i samarbejdsudvalget – af uddannelsesamanuenser i fase III. Læger, der hidtil har arbejdet i vagt-

ordninger med selvstændigt vagtydernummer, kan fortsat deltage i vagt- ordningen. De i vagtordningen deltagende læger kan aftale, at deres læ- gelige medhjælp deltager i vagtordningen, og at der deltager vikarer. Re- gionen og praksisudvalget kan gøre spørgsmålet om det rimelige i om- fanget af en læges anvendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i samarbejdsudvalget.

Stk. 8.

En læge, der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge, der overtager vagt- forpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtydernummer, jf. stk. 7.

NOTE TIL § 44, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagel- sen i vagtordningen er frivillig.

§ 45 Visitation i vagttiden

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitati- onsvagtordninger, jf. dog § 44, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitationsvagtordning. Vagtområdet for telefonvisiterende læger kan om- fatte en eller flere vagtordninger.

Stk. 2.

Honorering sker som nævnt i § 62 og afregning finder sted som nævnt i § 86.

Stk. 3.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.

Stk. 4.

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevag- tens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE

§ 46 Praksisdeklarationer

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patien- tens lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksisdeklaration som of- fentliggøres på Den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.

Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse,

b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin ifølge samarbejdsudvalgets tilladelse, jf. § 24, stk. 1 og § 25,

c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om per- sonalets funktioner skal være relevante.

d) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om en- keltmands- kompagniskabs-, samarbejds- eller netværkspraksis,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsul- tation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvor- når tidsbestilling kan finde sted,

g) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h) fra hvilket år, lægen har været nedsat som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin,

i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber, samt endelig

j) om praksis er åben eller lukket for tilgang

k) lægevagtens telefonnummer og åbningstider

l) oplysning om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fra- vær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele sup- plerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærme- re beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links.

Stk. 4.

De i stk. 2 a) - i) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet blanket eller ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberet- ning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilvejebringes af regionen.

De i stk. 2 l) nævnte obligatoriske og stk. 3 nævnte supplerende oplys- ninger indtastes og vedligeholdes af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.

NOTE TIL § 46:

PLO har stillet en række betingelser for at acceptere den i § 46, stk. 2 l) nævnte pligt for lægerne til at indtaste og vedligeholde oplysninger om fe- rie og fravær: Det er en forudsætning, at der er udviklet mulighed for at linke direkte til vikarierende lægers praksisdeklarationer. Endvidere er det en forudsætning, at xxxxxxx.xx etablerer sikkerhed for at der ikke gives adgang til lægens hemmelige telefonnummer uden særlig aftale. Endelig er det en forudsætning, at der gives adgang for lægen til at rette egne da- ta via digital signatur.

Muligheden for at vise ansatte læger jf. § 46. stk. 2 b) afventer at facilite- ten implementeres i vejviseren på xxxxxxx.xx medio 2011.

§ 47 Adgang til lægehjælp efter overenskomsten

Stk. 1.

Gruppe 1-sikrede har adgang til vederlagsfri lægehjælp efter denne over- enskomst hos den læge, de er tilmeldt, eller dennes stedfortræder. Ved stedfortræder forstås en læge, der under en alment praktiserende læges fravær fra praksis, passer dennes tilmeldte patienter. Gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, har adgang til at søge en- hver læge, der er tilmeldt overenskomsten.

Stk. 2.

Under midlertidigt ophold, hvor afstanden til lægens praksis er større end 15 km, har patienter adgang til at søge anden læge ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde eller lignende, hvor lægehjælp ik-

ke kan afvente muligheden for at søge egen læge i dennes sædvanlige træffetid.

Stk. 3.

Patienten har adgang til lægehjælp ved anden end den valgte læge i til- fælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lig- nende, hvor det er en anden person end patienten, der skaffer adgangen til læge.

Stk. 4.

En læge har ret til overenskomstens honorarer med tillæg efter § 61 ved behandling af nedenstående persongrupper, som i henhold til internatio- nale regler er berettiget til vederlagsfri behandling. De pågældende kan opdeles i 4 forskellige rettighedsgrupper:

1. rettighedsgruppe har ret til behovsbestemt sygehjælp, hvorved forstås de ydelser, som fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige under et ophold i Danmark, idet der tages hensyn til ydelsernes art og ophol- dets forventede varighed. Gruppen omfatter:

- Personer, der er sikret i et andet EU/EØS-land + Schweiz (legitime- res ved EU-sygesikringskort eller den særlige blanket, der midlerti- digt erstatter EU-sygesikringskortet)

- Personer, der er sikret i et andet nordisk land (personen skal erklæ- re at være sikret i Sverige, Norge, Finland eller Island, dokumenta- tion herfor kræves ikke)

- Familiemedlemmer til grænsearbejdere (legitimeres ved EU- sygesikringsbevis)

- British Citizens (legitimeres ved United Kingdom-pas, hvor indeha- veren er betegnet som ”British Citizen”)

2. rettighedsgruppe har ret til alle ydelser efter denne overenskomst.

- Personer i denne rettighedsgruppe har af kommunen fået udstedt et særligt sundhedskort.

- Det drejer sig om personer, der ifølge EF-retten er dansk socialt sikrede, fx:

- Grænsearbejdere, dvs. personer der arbejder i Danmark, men bor i udlandet

- Udstationerede arbejdstagere

- Endvidere omfattes EU/EØS-diplomater mv. i Danmark.

- Yderligere omfattes færinger og grønlændere, der opholder sig i Danmark på skoleophold eller i uddannelsesøjemed.

3. rettighedsgruppe har ret til akut nødvendig sygehjælp og omfatter føl- gende:

- Færinger på midlertidigt ophold i Danmark, bortset fra skoleophold eller i uddannelsesøjemed (legitimeres ved færøsk sygekassebe- vis)

- Grønlændere på midlertidigt ophold i Danmark, bortset fra skoleop- hold eller i uddannelsesøjemed (intet dokumentationskrav).

4. rettighedsgruppe har ret til at fortsætte en påbegyndt behandling i det land, hvor de arbejdede ved pensionering. Det omfatter grænsearbej- dere, som foreviser en blanket S3.

Stk. 5.

Lægen kan til enhver tid, enten direkte eller gennem praksisudvalget, over for kommunen rejse spørgsmål om en persons ret til vederlagsfri lægehjælp.

Stk. 6.

Hvor der i denne overenskomst er givet adgang til lægehjælp ved anden læge end den valgte læge, er det en forudsætning, at lægen er tilmeldt overenskomsten om almen lægegerning.

Stk. 7.

Hvis patienten fremsætter ønske herom, skal der udstedes dokumentati- on for patientens lægebesøg. Dokumentationen kan gives i form af en kopi af lægeregningen eller eventuelt i form af en manuelt udstedt doku- mentation, hvis lægen foretrækker dette.

§ 48 Legitimation

Stk. 1.

Enhver sikret, der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sund- hedskort, jf. Sundhedsloven § 12, eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i § 47, stk. 4.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhand- lede legitimation, f.eks. de i § 47, stk. 2 og 3, nævnte situationer, skal le- gitimationen snarest tilvejebringes og forevises lægen. Regionen skal dog honorere denne første lægehjælp, hvis vedkommende er sikret.

Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen be- rettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var sikret.

§ 49 Vilkår for lægehjælp

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmin- dre sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg.

Stk. 2.

Dette forhold bør fremhæves over for patienter af både læger og regioner.

Stk. 3.

Patienter, der har en tidsaftale, er forpligtet til at overholde denne eller melde afbud, og må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til at varetage den enkelte sygdomsbehand- ling.

§ 50 Dagtiden

Ved dagtid forstås tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fre- dag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der fal- der på hverdage (mandag til fredag).

§ 51 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden Konsultation

Stk. 1.

a. Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbe- stilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

b. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammen- faldende med den sene konsultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.

c. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag ef- ter tidsbestillingen.

d. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten ha- ve adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl.

16.00 samme dag hos egen læge eller en eller flere over for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med.

e. Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en pa- tient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

Telefoniske henvendelser

Stk. 2.

a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dag- tiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefon- nummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle.

b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter.

c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.

d. Læger, der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestil- ling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrum- met for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

Elektronisk kommunikation

Stk. 3.

a. Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfor- nyelse og e-konsultation.

b. Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete fore- spørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.

c. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle sup- plerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens an- modning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestil- ling eller receptfornyelse.

Sygebesøg

Stk. 4.

a. Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at af- lægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 49, stk. 1. Med mindre andet aftales mellem lægen og regionen gælder sygebesøgsforpligtelsen dog ikke patienter, der har fast bopæl (folkeregisteradresse) mere end 15 km fra lægens klinik, og som er tilmeldt lægen efter reglen i § 11, stk. 4.

b. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

c. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, til- lægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

§ 52 Lægers fravær fra praksis

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde de til praksis tilmeldte patienter fornøden lægehjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvilget heri, eller af vikar.

Stk. 2.

Regionen og praksisudvalget kan gøre spørgsmålet om det rimelige i om- fanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i samar- bejdsudvalget.

§ 53 Adgangs- og indretningsforhold vedrørende lægens konsultati- on

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. End- videre skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicap parkering i nærheden af praksis.

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der i overensstemmelse med byggelovgivningens regler etableres niveaufri adgang og indrettes handicaptoilet.

NOTE TIL § 53:

Parterne finder det vigtigt, at bevægelseshæmmede i forbindelse med lægevalg får et bedre grundlag for at vurdere handicapvenligheden i de enkelte lægepraksis. Parterne vil derfor udbygge de oplysninger om han- dicapvenlighed, som findes på xxxxxxx.xx, og etablere en søgemulighed hvor borgere kan søge på læger ud fra kriterier om handicapvenlighed.

KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING

NOTE TIL kapitel VI:

Alle beløb i kapitel VI er grundhonorar, angivet i 01-04-2009-niveau, bort- set fra de i § 64 og § 67 nævnte. Beløbene reguleres som anført i § 68.

§ 54 Basishonorar

Basishonorar udgør pr. gruppe 1-sikret 93,28 kr. for et kvartal.

NOTE TIL § 54:

Pr. 01-04-2012 forhøjes basishonoraret med i alt 50 mio. kr. (01-04-2011- niveau), jf. økonomiprotokollat.

§ 55 Praksisomkostningshonorar

Praksisomkostningshonoraret pr. læge udgør årligt kr. 14.664,64..

§ 56 Grundydelser i dagtiden

0101.	Konsultation		126,86
0105.	E-konsultation		39,88
0107.	Forløbsydelse for diabetespatienter		1.099,17
0108.	Konsultation i forbindelse med forløbsydelsen	for	0,00
	diabetespatienter
0109.	Telefonkonsultation i forbindelse med forløbsydel-		0,00
	sen for diabetespatienter
0110.	E-konsultation i forbindelse med forløbsydelsen for		0,00
	diabetespatienter
0120.	Aftalt specifik forebyggelsesindsats		341,55
0121.	Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre,		720,36
	normalt over 75 år)
0122.	Abortstøttesamtale		360,16
0201.	Telefonkonsultation		24,84
0411.	Sygebesøg indtil 4 km (zone I)		195,58
0421.	Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)		229,27
0431.	Sygebesøg fra påbeg. 9 km indtil 12 km (zone III)		260,98
0441.	Sygebesøg fra påbeg. 13 km indtil 16 km (zone		292,89
	IV)
0451.	Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)		325,03
0461.	Sygebesøg fra påbeg. 21 km:		344,92
2301.	For hver påbegyndt km udover 21 km		7,96
0491.	Sygebesøg på ruten		195,58

0102. Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 72, stk. 1

126,86

Note:

I forbindelse med ydelse 0121, opsøgende hjemmebesøg, ydes kørsels- godtgørelse efter § 67 og tidsforbrugstillæg svarende til § 102, stk. 2 c).

§ 57 Tillægsydelser

2101.	Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blod- prøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. for-
	sendelse)	43,47
2102.	Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cy- tologisk undersøgelse, inkl. forsendelse 1)	31,05
2104.	Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)	130,41
2105.	Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næ-
	se og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme
	konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer)	86,94
2107.	Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl
	(uanset antal under negl eller under hud fra samme
	legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse)	86,94
2108.	Næsetamponade, standsning af blødning efter tand-
	udtræk	86,94
2109.	Anlæggelse af immobiliserende bandager	86,94
2136.	Anoskopi	86,94
2111.	Første behandling af mindre knoglebrud og repositi-
	on af skred i mindre led	173,88
2112.	Første behandling af større sår	173,88
2113.	Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse
	hos patolog, inkl. forsendelse	173,88
2115.	Fjernelse af negl	260,82
2116.	Paracentese af trommehinde	260,82

2117.	Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)	260,82
2118.	Operation for dybereliggende betændelse (eksem- pelvis åbning af byld)	260,82
2119.	Tapning af væskeansamling fra større led i terapeu- tisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning	260,82
2120.	Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande	260,82
2121.	Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)	347,76
2122.	Første behandling af brud på skinneben, lår, over- el- ler underarm	347,76
2123.	Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder	347,76
2124.	Behandling af store udbredte læsioner og forbræn- dinger	347,76
2125.	Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livs- truende tilstande	347,76
2131.	Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)	130,41
2134.	Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1	93,15
2135.	Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundhedsstyrelsen	37,26
2133.	Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver	31,05
2137.	Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulato- rer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)	260,82

2138.	Instruktion og udlevering af væske- og vandladnings-
	skema	86,94
2141.	Fortsat kontrol af svangerskabsforebyggende teknik	43,47
2142.	Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved
	første henvendelse fra patienten eller ved overgang
	til anden svangerskabsforebyggende teknik	86,94
2143.	Vejledning og undersøgelse i forbindelse med an-
	modning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterili-
	sation	130,41
2144.	Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggen-
	de metoder ved indlæggelse af spiral eller indsæt-
	telse af implanon (ekskl. udgifter til spiral og im-	173,88
	planon)
2145.	Fjernelse af implanon	260,82
2146.	Udlån af og instruktion i anvendelse af apparatur til
	hjemmeblodtryksmåling	130,41
2149	Diagnosticering, udredning og opfølgning ved an-
	vendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests	190,03
2161.	Tillæg til ydelse af lægehjælp (konsultation eller aftalt
	specifik forebyggelsesindsats), hvor der anvendes kvalificeret tolk 2)	120,05

1) Såfremt det besluttes i regionen, at man ønsker iværksat særlig tilrette- lagt undersøgelse mod livmoderhalskræft (generelt forebyggende under- søgelser), kan ydelse 2102 anvendes inden for denne overenskomst og tillægsoverenskomst om nettoafregning. Samarbejdsudvalget træffer be- slutning om den nærmere realisering, herunder vedrørende eventuelle in- formationskampagner over for kvinderne, vedrørende eventuelle indkal- delsesprocedurer og procedurer vedrørende meddelelse af undersøgel- sesresultat samt vedrørende særlige blanketter til brug ved registrering af undersøgelserne, idet det forudsættes, at dette ikke påfører lægerne særskilt merarbejde. Merudgifterne til administrationen, herunder indkal- delse af patienter, afholdes af regionen.

2) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/tolkebureauer der betragtes som kvalificerede.

§ 58 Institutionstillæg, dag- og vagttid

1208. Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende patient ved be-

søg på andre institutioner end plejehjem, jf. 72, stk. 2 30,24

§ 59 Samtaleterapi

Stk. 1.

6101. Samtaleterapi 360,16

6201. Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr- nummeret for den/de ekstra person(er)) 89,42

Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen, med henvendelsesårsag og indikation.

Stk. 3.

Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år.

Stk. 4.

Læger, der yder samtaleterapi, skal i relevant omfang deltage i supervisi- onsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for delta- gelse i supervisionsmøder.

Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan udelukke enkeltlæger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.

Stk. 6

Grundydelsen samtaleterapi kan ikke anvendes i de regioner, hvor der pr.

1. januar 2011 er en § 2-aftale vedrørende samtaleterapi. Hvis § 2- aftalerne opsiges, kan lægerne anvende overenskomstens grundydelse for samtaleterapi efter udløb af de pågældende § 2-aftaler.

§ 60 Tillæg for patientledsagelse i ambulance og rejsetillæg til øer, hvor der ikke er bosat læger

2201. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i dagtiden 116,96

2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i A-vagten 185,19

2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i B-vagten 228,09

§ 61 Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til overenskomstens almin- delige honorarer, når der ydes lægehjælp omfattet af overenskomstens § 47, stk. 4.

2401. Anvendes når en person

• Foreviser EU-sygesikringskort udstedt i ud- landet

• Er udenlandsk statsborger og foreviser EU- sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er udenlandsk statsborger og foreviser sær- ligt sundhedskort

• Erklærer at være sygesikret i et andet nor- disk land (Sverige, Finland, Norge, Island)

• Foreviser et United Kingdom-pas, hvor per- sonen er betegnet som ”British citizen”

• Er udenlandsk statsborger og foreviser en blanket S3

• Er færing på midlertidigt ophold i Dannmark og foreviser færøsk sygekassebevis A eller B

• Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i Danmark

173,88

2402. Anvendes når en person

• Er dansk statsborger og foreviser EU- sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

• Er dansk statsborger og foreviser blanket S3

• Gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis

55,89

Tillæg til telefonkonsultation i dagtiden:

2403. Anvendes når en person

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

• Gruppe-1 sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis

31,05

Der er ikke krav om at personen foreviser pas, bortset fra situationen med British citizen.

§ 62 Grundydelser i vagttiden

A-	B-
vagten	vagten
0101. Konsultation 175,93	218,43
0501. Telefonkonsultation uden besøg/konsultation 86,17	108,87
0602. Telefonkonsultation med besøg/konsultation 37,26	46,10
0471. Besøg 244,43	298,95
2302. Tillægstakst udover 10 km, pr. km 15,07	18,30
0102. Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 72, stk. 1 175,93	218,43
§ 63 Vagtberedskabshonorar
Stk. 1. A-vagten	B-vagten
1001. Vagtberedskabshonorar efter § 44, stk. 3 (små vagtordninger på øer), pr. time 120,08	120,08

Stk. 2.

Vagtberedskabshonoraret efter § 44, stk. 3, kan max. pr. læge udgøre

320.188 kr. pr. år (grundbeløb), medmindre der aftales andet i samar- bejdsudvalget.

§ 64 Attesttakst

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på institutioner for sindslidende, for- sorgscentre, Nationalforeningens sanatorier, nervesanatorier og alkohol-

klinikker betales efter den takst, som er fastsat af det offentlige og ellers efter Lægeforeningens attesttakst.

Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, som er regionen uvedkommende, betales af patienten selv, ligesom et even- tuelt honorar for den undersøgelse, der ligger til grund for attestudstedel- sen, er regionen uvedkommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.

Stk. 3.

Attesttaksterne er pr. den 01-04-2011 fastsat til:

Institutioner for sindslidende

5001.	1. indlæggelse	742,00
5002.	Genindlæggelse på samme institution	274,00
5003.	Tvangsindlæggelse	407,00
5004.	Nervesanatorier	373,00
5005.	Alkoholklinikker	304,00

Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser der knytter sig til grundydelser.

§ 65 Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere og terminalpa- tienter

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere i henhold til sundhedslo- vens § 147, og til terminalpatienter i henhold til sundhedslovens § 148, indsendes til Lægemiddelstyrelsen og honoreres med de i stk. 2 fastsatte honorarer.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud til kronikere

5091.	Ikke-momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsultation1)	63,58
5092.	Ikke-momspligtigt attestarbejde uden patienten er til stede2)	166,66
5991.	Momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsul- tation1)	79,48
5992.	Momspligtigt attestarbejde uden patienten er til ste- de2)	208,33

Ansøgning om tilskud til terminalpatienter

5093.	Ikke-momspligtigt attestarbejde3)	93,15
5993.	Momspligtigt attestarbejde3)	116,44

Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.

Stk. 3.

Ved ansøgning anvendes de af Lægemiddelstyrelsen udarbejdede an- søgningsskemaer.

NOTE TIL § 65, stk. 2:

1) Honoraret afregnes sammen med et konsultationshonorar i dagtiden (0101). Hvis patienten samtidig modtager sygdomsbehandling i hen- hold til denne overenskomst, afregnes der yderligere særskilt konsul- tationshonorar herfor. Afregning sker i så fald på to regninger for hen- holdsvis attestarbejde (0101 samt 5091/5991) samt for konsultation i forbindelse med sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten (0101).

2) Honoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar.

3) Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten ved en konsultation eller et sygebesøg, afregnes der for den pågældende grundydelse samt attesthonoraret på to forskelli- ge regninger.

§ 66 Laboratorieundersøgelser

Stk. 1.

De i nedenstående fortegnelse anførte laboratorieundersøgelser hen- holdsvis udtagning af prøver honoreres, når de bedømmes af lægen selv. Honoraret udgør pr. enhed kr. 11,86 (grundhonorar).

Nr.			Antal enheder
7101.	Urinundersøgelse ved stix		1
7109	Svælg-streptokok antigen		4
7115	Maskinel leukocyt- og	differenti-	3
7120	altælling		5
7126	C-reaktiv protein (CRP)		9
7152	PP-INR (koagulationsfaktorer)		5
7168	3 undersøgelser for blod i fæces		5
7175	Se-kreatinin		4

7177

Svangerskabsreaktion, urin chori- ongonadotropin 2

Sænkningsreaktion (SR)

Mikroskopi af biologisk materiale (lysfeltmikroskopi):

7114 Lysfeltmikroskopi inklusiv fremstil- 9 ling (farvning) af præparat

Mikroskopi af biologisk materiale (fasekontrastmikroskopi):

7116	Fasekontrastmikroskopi af biologisk	5
	materiale, eksklusiv urin
7122	Fasekontrastmikroskopi af urin	4

Dyrkning af biologisk materiale i eget laboratorium:

7105. Bakterier 3

7106. Svampe 3

7107. Andet 3

7189. Urin til resistensbestemmelse1 6

Blodundersøgelse ved fotometri:

7108.	B-hæmoglobin (fotometer)	4
7136.	B-glukose (fotometer)	4

Diverse undersøgelser:

7112.	Audiometriundersøgelse	10
7113.	Udvidet lungefunktionsundersøgelse
	ved spirometri	9
7121.	Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for
	anstrengelsesprovokeret astma eller

reversibilitetstest ved spirometri i sam-

me konsultation 18

7117. Tympanometri 8

7156. Elektrokardiografi, inkl. prækordialaf- ledninger 9

7183. Lungefunktionsundersøgelse (peak 3

flow)

1 Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Stk. 2.

Ændring af det i stk. 1 nævnte honorar pr. enhed eller ændringer i en- hedstallet kan til enhver tid foretages efter forhandling mellem overens- komstens parter.

Stk. 3.

Vedrørende honorering for blodtagning fra blodåre til særlige prøver samt udtagning af prøver til cytologiske undersøgelser henvises til § 57, til- lægsydelser, ydelse 2101 og 2102.

NOTE TIL § 66, ydelse nr. 7120, CRP:

Der kan honoreres for ydelse 7120 ved anvendelse af CRP i forbindelse med de med + markerede tentative diagnoser:

Sinuitis acuta + Relevant i kombination med SR

Pneumoni +

Inflammatoriske + tarmsygdomme

Otitis media acuta +

Bronchitis +

Tonsilia acuta - Ikke relevant, anbefaler Strep-A- test

Cancer + Kan være relevant med alle kend- te forbehold

Gynækologiske infektio- + Relevant ved mistanke om

ner salpingitis

Urinvejsinfektion (+) Ved mistanke om pyeloneprhitis,

ellers ikke Antibiotika Monoterering + Relevant

Løbende klinisk vurde- + Særdeles relevant, og bør benyt-

ring

tes inden antibiotisk behandling iværksættes

NOTE TIL § 66:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der ud- føres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.

Det aftales i samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i hen- hold til § 66 der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgelser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksætte, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieundersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssik- ringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.

Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sy- gehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller andre medi- cinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre laboratorie- undersøgelser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ord- ningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens reg- ning. Indtil samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke laboratorieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, er lægerne beret- tiget til at udføre samtlige de i § 66 angivne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.

Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter aftales i samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styregruppe, der rådgiver samar- bejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulentfunktionen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.

§ 67 Kørselsgodtgørelse

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 8, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km, som til enhver tid af staten er fast- sat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til denne godtgørelse ydes et tillæg på 15%, forhøjet til nærmeste hele ørebeløb.

§ 68 Regulering af honorarer

Stk. 1.

Det i § 55 nævnte praksisomkostningshonorar er grundhonorar. Honora- ret reguleres med 0,832 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 120,2. Ved udsving mindre end et procentpoint i nettoprisindekset reguleres med forholdsmæssig andel af 0,832 procent- point.

Stk. 2.

De i §§ 54, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 65, 66 og 102 nævnte honorarer er grundhonorarer, hvortil lægges regulering efter stk. 3-6.

Stk. 3.

Omkostningsandelen af honorarerne efter stk. 2 (25 % af honorarerne) reguleres med 0,208 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (ju- li 2000 = 100) udover 120,2. Ved udsving mindre end et procentpoint i nettoprisindekset reguleres med forholdsmæssig andel af 0,208 procent- point.

Stk. 4.

Nettoandelen af honorarerne efter stk. 2 (75 pct. af honorarerne): Ved ændring i indekset for den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i forhold til det pr. den 01-10-2008 gældende (123,0783) regu- leres honorarerne med 0,609 procentpoint for hver procentpoints ændring (og tilsvarende for dele af 1 procentpoint).

Stk. 5.

Ved beregning af den samlede reguleringsprocent for honorarerne efter stk. 2 sammenlægges procenterne beregnet efter stk. 3 og 4, og den en- delige reguleringsprocent angives med én decimal.

Stk. 6.

Reguleringerne efter stk. 1- 5 finder sted pr. 01-04 og 01-10.

Stk. 7.

Ved eventuelle ændringer af de i §§ 54, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 65, 66 og 102 nævnte grundhonorarer eller ved ændringer i den særlige regule- ringsprocent for regioner og kommuner i forhold til forudsætningerne for bestemmelserne i denne paragraf, tages den i stk. 1-5 fastsatte regule- ring op til overvejelse.

NOTE TIL § 68, stk. 4:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i kom- muner og regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtlige ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særlige regule- ringsprocent, skal honorarerne reguleres tilsvarende.

§ 69 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten

Såfremt tillægget i henhold til § 68 ved et kvartalsskifte ændres i relation til indsendelse af regninger for ydelseshonorarer for en uge, anvendes de nye takster i denne uge, såfremt ændringen finder sted søndag-onsdag, medens de gamle takster anvendes, hvis ændringen finder sted torsdag- lørdag.

KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER OM HONORERING

§ 70 Afgrænsning, telefonkonsultation/konsultation, receptfornyelse

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imø- dekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved besøg, anses den telefoni- ske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre samtalen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut læge- hjælp er imødekommet.

Stk. 2.

Almindelige receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som telefonkonsultation eller konsultation.

§ 71 Afgrænsning, sygebesøg/besøg på ruten

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Ved afgørelse af, om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbin- delse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.

§ 72 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun be- søgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter be- regnes ydelsen til konsultationstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk.

1 anførte konsultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 58, ydelse 1208.

Stk. 3.

Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at be- tragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.

§ 73 Almindelige bestemmelser om honorering

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til æg- tefælle eller hjemmeboende børn.

Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser, for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 39 nævnte immunglobuliner og vacciner honore- res ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonora- ret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en sikrets rejse til udlandet betales af patienten selv.

Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af læ- gens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer gælder be- stemmelserne i § 95.

Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen ude- lukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 119, stk. 6 og § 122, stk. 2.

NOTE TIL § 73:

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvisning til andre behandlergrupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodtera- peut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddi- agnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af lægemidler og for- bindsstoffer m.v.

§ 74 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser

Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 56, 57, 59 og 66 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vej- ledning.

§ 75 Basishonorering

Stk. 1.

For hver gruppe 1-sikret, der den 1. i et kvartals anden måned faktisk er tilmeldt lægen, honoreres denne med et fast basishonorar, der udgør det i

§ 54 anførte beløb.

Stk. 2.

For patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og for de i § 47, stk. 4, nævnte personer betales ikke basishonorar, da der ikke finder valg af læge sted.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor patienten flytter til en anden læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basishonoraret fuldt ud betales til den praksis, patienter var tilmeldt på op- gørelsestidspunktet efter stk. 1.

Stk. 4.

Regionen skal påse, at der til enhver tid udbetales basishonorar for samt- lige gruppe 1-sikrede, jf. dog stk. 2.

§ 76 Honorering af grundydelser i dagtiden og den sene konsultati- on

Grundydelser i dagtiden og den sene konsultation honoreres med de i § 56 og § 59 nævnte honorarer.

§ 77 Honorering af ydelser i vagttiden

Stk. 1.

Grundydelser i vagttiden, jf. § 49, bortset fra ydelser i den sene konsulta- tion, honoreres med de i § 62 nævnte honorarer.

Stk. 2.

Ved sygebesøg der er begæret i dagtiden, afregnes der med dagtidsho- norar selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der af- regnes med vagthonorar hvis det drejer sig om pludselig opstået eller for- værret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger

sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges ef- ter dagtids udløb.

Stk. 3.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situatio- ner afregnes med vagthonorar.

Stk. 4.

I øvrigt skal læger, der ikke er på vagt, normalt afvise patienter, der hen- vender sig med akutte problemstillinger uden for dagtiden. Sådanne pati- enter henvises til lægevagten.

§ 78 Tillægsydelseshonorering

Tillægsydelser som nævnt i § 57 honoreres sammen med en grundydel- se, jf. §§ 56, 59 og 62.

§ 79 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honora- rer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 61.

Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 62 nævnte honorarer.

Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 56, som afstanden mellem lægens konsultations- sted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagtti- den beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangs- punktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden, jf. § 60, stk. 4.

For så vidt angår kørselsgodtgørelse og betaling for sørejser henvises i øvrigt til § 82, stk. 6.

§ 80 Vagtberedskabshonorering

Stk. 1.

Læger, der deltager i vagtordninger i henhold til § 44, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.

Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabs- honoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 42. På dage, hvor vagthavende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.

Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagttimer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabsti- den.

Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 44, stk. 3, udgør vagtbe- redskabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grund- honorar det i § 63 anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers størrelse aftales i samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtberedskabshonorar til én læge. Vagtberedskabshonoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.

§ 81 Honorering af laboratorieundersøgelser

Stk. 1.

Såfremt en laboratorieundersøgelse som nævnt i § 66 finder sted i forbin- delse med konsultation eller anden kontaktydelse honoreres der for både grundydelsen og for laboratorieundersøgelsen.

Stk. 2.

I alle andre tilfælde end nævnt i stk. 1 honoreres alene laboratorieunder- søgelsen.

§ 82 Honorering og afholdelse af udgifterne til kørsel

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en sikret eller til møde i en socialforvaltning, har læ- gen ret til kørselsgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive be- fordret af andre, men er i almindelighed uberettiget til at veksle mellem disse muligheder, således at han en del af året benytter eget befor- dringsmiddel og i øvrigt vognmand. Dog er en læge, der benytter eget be- fordringsmiddel, berettiget til, under særlige omstændigheder, at anvende hyrevogn. Ved særlige omstændigheder forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befor- dringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte hyre- vogn under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagti- den. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vognmand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økonomiske interesse i at anvende nærmest- boende vognmand.

Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel er den i § 67 nævn- te godtgørelse.

Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befordringsmiddel.

Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befordringsmiddel, afleverer lægen til vedkommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver sikret, der besøges. Rekvisitionen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patientens navn og bopæl.

Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem vedkommende region og praksisudvalget med pågældende læ- gers samtykke træffes aftale om afvigelser fra foranstående bestemmel- ser om kørselsgodtgørelse med henblik på at opnå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder betaling for sørejser.

§ 83 Basishonorering ved en læges død

Når en læge dør, har afdøde læges bo ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 17, stk. 9 og § 18, stk. 1.

KAPITEL IIX. AFREGNING

§ 84 Basishonorarafregning

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af gruppe 1-sikrede, der den 1. i kvartalets anden måned er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Basishonoraret erlægges uden regning fra lægen med et a conto beløb på en anslået 1/3 i hvert kvartals 2 første måneder, og med resten inden det pågældende kvartals udgang.

Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonorarafregningen lægen en forteg- nelse over af- og tilgang af de lægen tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk fremsendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, fremsende fortegnelsen mindre hyppigt end kvartalsvis.

Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en fortegnelse over samtlige tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk fremsendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, fremsende fortegnel- sen mindre hyppigt end kvartalsvis.

§ 85 Afregning af praksisomkostningshonorar

Praksisomkostningshonorar, jf. § 55, udbetales forholdsmæssigt i forbin- delse med den ydelseshonorarafregning, som finder sted i januar, april, juli og oktober.

§ 86 Afregning af ydelseshonorarer

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomstmæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter MedRuc standarden. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales med lægen.

Stk. 2.

Af regningen skal fremgå: Patientens personnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og dennes ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anføres det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.

Stk. 3.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsultatio- ner eller flere besøg på samme regning. Lægens edb-system skal afgive et advis, hvis der registreres 2 eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.

Stk. 4.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsendes månedsvis, omfattende periodens af- regningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers reg- ningsindsendelse.

Stk. 5.

De således i løbet af en måned fremsendte regninger betales senest den

15. i den følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regio- nen i forbindelse med afregningen en oversigt over samtlige ydelsesaf- regninger i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6.

Ved forskelle på indtil 1% mellem lægens regninger og regionens bereg- ninger betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væ- sentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 7.

Betalingen af de lægen tilkommende honorarbeløb erlægges til lægen på hans egen giro- eller pengeinstitutkonto. Transport i lægens tilgodeha- vender kan ikke finde sted.

Stk. 8.

Regionens betalingspligt bortfalder principielt, såfremt reglerne i stk. 1-4 ikke er overholdt.

NOTE TIL § 86:

Xxxxxxxxx med ufuldstændigt personnummer returneres kun 1 gang fra regionen til lægen. Lægen skal herefter søge at fremskaffe personnum- mer, hvad han altid kan få fra egen patient. Kan lægen ikke fremskaffe personnummer på fremmede patienter, betales regningen alligevel af re- gionen.

Lægen skal på anmodning over for regionen dokumentere, at lægens edb-system lever op til kravet om advis. Systematisk tilbagesendelse til lægen af dobbeltregninger forudsættes at ophøre. Returnering af regnin- ger kan fortsat finde sted som led i den almindelige kontrol.

§ 87 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samar- bejde

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 102 udfylder lægen en regning, jf. § 86.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én sikret på hver regning.

Stk. 3.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 86, stk. 4-8.

§ 88 Afregning af vagtberedskabshonorar

Stk. 1.

Læger, der vil gøre krav på honorering af vagtberedskab, indsender ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplys- ning om holdte vagter.

Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er be- liggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.

Stk. 3.

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgende måned.

§ 89 Afregning af kørselsgodtgørelse

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det an- tal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilometer fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke er sikrede ef- ter overenskomsten, påføres regningen vedrørende den næste patient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige patient, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en ikke-sikret på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen for den sidst besøgte patient afstanden fra denne til lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et regnskabsår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de 20.000 kilometer er kørt. Ved første afregning, efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 90 Blanketter, herunder elektroniske blanketter

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger være fremstillet efter aftale mellem parterne, medmindre andet fremgår af nærværende overenskomst.

Stk. 2.

Regionerne stiller - i det omfang det er nødvendigt med papirblanketter - receptblanketter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rå- dighed for lægen.

§ 91 Indbetaling af pensionsbidrag

Stk. 1.

Af det lægen tilkommende basishonorar indbetaler den region, hvor kon- sultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment praktiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30% af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales lægerne efter de i § 84 fastsatte regler.

Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske kvartalsvis samtidig med udbeta- ling til lægen, og det skal af kvartalsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er tilstillet pensions- kassen.

§ 92 Indbetaling til Administrationsudvalget

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden hvert års 31-03 til Administrationsudvalget at indbetale et beløb svarende til en nærmere fastsat procent, for tiden 1,21

%, af de samlede udgifter til almen lægehjælp til patienter i det foregåen- de regnskabsår. Til de samlede udgifter medregnes også udgifter til ho- norering af socialmedicinske ydelser (§ 102) og af vagtberedskab (§ 63), men ikke indbetalinger til Administrationsudvalget.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte midler, der indbetales til Administrationsudvalget, an- vendes til sygehjælps- og efteruddannelsesformål samt hjælp til pensio- nerede alment praktiserende læger og hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption til fordel for de læger, som virker hen- holdsvis har virket i almen praksis inden for overenskomstens område. Midlerne kan endvidere anvendes til plejevederlag i forbindelse med pas- ning af døende i den nærmeste familie. For så vidt angår hjælp til pensio- nerede alment praktiserende læger kan midlerne også anvendes til de nævnte lægers efterladte.

Stk. 3.

Administrationsudvalgets statutter og årsregnskab skal fremsendes til Landssamarbejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitteret til Administra- tionsudvalget.

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER

§ 93 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser

Stk. 1.

Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal over- enskomstmæssige ydelser, der er præsteret i det foregående regnskabs- år, og over det foregående regnskabsårs samlede udgifter til almen læ- gehjælp. Opgørelsen skal omfatte de absolutte ydelses- og udgiftstal.

A. Den samlede ydelsesopgørelse må indeholde oplysning om

1) antal lægekapaciteter i regionen

2) antal gruppe 1-sikrede i regionen

3) ydelsernes fordeling på

a) ydelser i dagtiden for de lægen tilmeldte patienter

b) ydelser i dagtiden til patienter, der ikke er tilmeldt lægen, og

c) ydelser uden for dagtiden,

og inden for denne fordeling ydelsernes fordeling på

d) konsultationer

e) aftalt specifik forebyggelsesindsats

f) forløbsydelse for diabetespatienter

g) e-konsultationer

h) telefonkonsultationer

i) telefonkonsultation uden besøg

j) telefonkonsultation med besøg

k) de forskellige sygebesøgskategorier

l) opsøgende hjemmebesøg

m) samtaleterapi

n) socialmedicinsk samarbejde

o) afstandstakst

p) tillægsydelser

q) laboratorieundersøgelser

r) attestudstedelser

4) det samlede gennemsnitlige antal ydelser i regionen.

B. Den samlede beløbsopgørelse må indeholde oplysninger om

1) antal gruppe 1-sikrede i regionen

2) antal lægekapaciteter i regionen

3) det samlede ydelseshonorar vedrørende ydelser i dagtiden til de tilmeldte patienter, ydelser i dagtiden til ikke-tilmeldte patienter,

ydelser uden for dagtiden, laboratorieundersøgelser og attestho- norarer

4) det samlede basishonorar

5) den gennemsnitlige udgift i regionen fordelt på de enkelte ydelser, nævnt under A.3).

Stk. 2.

Regionen foretager endvidere hvert år en opgørelse over antal ydelser og udgifter til almen lægehjælp fordelt på de enkelte praksis samt antal hen- visninger til speciallæge, fysioterapeut, psykolog og andre grupper i prak- sissektoren. Endvidere, i det omfang det er muligt, til sygehuse, laborato- rier og billeddiagnostiske afdelinger samt nøgletal for medicinordinationer for den enkelte praksis.

Opgørelsen kan indeholde oplysning om antal henvendelser til lægevagt- ordningen fra de gruppe 1-sikrede tilmeldt den enkelte praksis sammen- holdt med det gennemsnitlige antal henvendelser i regionen, f.eks. op- gjort pr. 1000 sikrede.

Opgørelsen skal omfatte de absolutte ydelses- og udgiftstal samt de til- svarende oplysninger standardiseret for køns- og alderssammensætnin- gen blandt de gruppe 1-sikrede tilmeldt den enkelte praksis i forhold til regionen som helhed. Endvidere skal opgørelsen til brug for den enkelte praksis indeholde oplysninger om det gennemsnitlige antal konsultatio- ner, aftalt specifik forebyggelsesindsats-ydelser, forløbsydelser for diabe- tespatienter, e-konsultationer, telefonkonsultationer, opsøgende hjemme- besøg og sygebesøg i dagtiden kønsopdelt i 10-års aldersgrupper i den enkelte praksis sammenholdt med de tilsvarende tal for regionen som helhed.

A. Ydelsesopgørelsen vedrørende den enkelte praksis må indeholde samme oplysninger som de under stk. 1 A nævnte, herunder antal pa- tienter pr. praksis og antal lægekapaciteter i praksis og må derudover indeholde oplysninger om det gennemsnitlige antal ydelser i regionen og i de områder, som praksis sammenlignes med.

B. Udgiftsopgørelsen vedrørende den enkelte praksis må indeholde op- lysninger om

1) antal patienter

2) antal lægekapaciteter i praksis

3) udgifternes fordeling på

a) basishonorar

b) ydelser i dagtiden til patienter tilmeldt lægen

c) ydelser i dagtiden til patienter, der ikke er tilmeldt lægen

d) ydelser uden for dagtiden

e) laboratorieundersøgelser

f) attesthonorarer

4) den gennemsnitlige udgift.

Udgiftsopgørelsen må indeholde oplysninger om udgifternes fordeling på de i stk. 1 A nævnte ydelser.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter regler for udarbejdelse m.v. af års- opgørelsen efter denne bestemmelse samt for hvem, der skal have opgø- relsen tilsendt.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget vurderer senest et halvt år efter regnskabsårets af- slutning eller senest en af Landssamarbejdsudvalget tidligere fastsat dato udgifterne til lægehjælp vedrørende de enkelte praksis og vurderer væ- sentlige afvigelser lægerne indbyrdes i udgifterne til lægehjælp, herunder udgifter der er afhængige af lægernes ordinationer.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af gennemgangen efter stk. 4 rette henvendelse til en eller flere læger og eventuelt henstille, at aktivitetsni- veauet i praksis tilpasses i forhold til gennemsnittet inden for de områder, som praksis sammenlignes med. Dette gælder afvigelser fra gennemsnit- tet i såvel opadgående som nedadgående retning. En henstilling er ikke en afgørelse, der kan påklages.

Såfremt det ved gennemgangen efter stk. 4 viser sig, at udgiften til læge- hjælp i dagtiden pr. sikret i en praksis i et år har overskredet den gen- nemsnitlige udgift pr. sikret inden for de områder, som praksis sammen- lignes med, jf. stk. 2, med 25% eller derover for basis- og ydelseshonora- rerne tilsammen eller med 40% eller derover for henholdsvis konsultatio- ner (ydelse 0101) og laboratorieundersøgelser vedrørende egne tilmeld- te, skal der foretages en undersøgelse af årsagen til de høje udgifter.

Stk. 6.

De i regionen virkende praksis, som ligger over gennemsnittet med mere end nævnt i stk. 5, skal høres af praksisudvalget, idet der ved undersø- gelsen skal tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på re- gionens høje udgifter. Til brug ved høringen anvender praksisudvalget de i stk. 1 og stk. 2 nævnte oplysninger. Endvidere kan inddrages supple-

rende statistiske oplysninger. Lægen (lægerne) skal efter skriftlig hen- vendelse fra praksisudvalget have adgang til skriftligt - eller hvis det øn- skes - også mundtligt at fremsætte sine (deres) synspunkter for praksis- udvalget.

Stk. 7.

Undersøgelsen kan også iværksættes over for en eller flere læger, inden stk. 5-grænsen er overskredet. Samarbejdsudvalget kan i denne forbin- delse iværksætte en undersøgelse og eventuelt fastsætte en højeste- grænse vedrørende en eller flere ydelser, herunder vedrørende enkelte tillægsydelser og tillægsydelser i alt, og vedrørende enkelte ydelser eller ydelser i alt uden for dagtiden. Fremgangsmåden ved undersøgelsen ef- ter denne bestemmelse fastsættes af samarbejdsudvalget.

Stk. 8.

Det af praksisudvalget indhentede materiale forelægges samarbejdsud- valget til vurdering. Samarbejdsudvalget kan ved vurderingen af det af praksisudvalget indhentede materiale endvidere inddrage supplerende oplysninger, der er tilvejebragt statistisk.

Stk. 9.

For så vidt en foretaget undersøgelse efter samarbejdsudvalgets opfattel- se giver anledning til det, skal lægen gøres bekendt med forholdet, og der kan derudover fastsættes højestegrænse for praksis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden eller for enkelte ydelseska- tegorier. Højestegrænser kan iværksættes fra følgende kvartals begyn- delse.

Stk. 10.

Når samarbejdsudvalget fastsætter en højestegrænse skal konsekven- serne heraf fremgå af et anbefalet brev til lægen. Eventuel tilbagebetaling kan ske ved modregning i lægens tilgodehavende hos regionen.

Samarbejdsudvalgets sekretariat stiller kvartalsstatistikker til rådighed for de læger, der er pålagt en højestegrænse, således at de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.

Højestegrænser administreres løbende, fx kvartalsvis. Ved årets udgang udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. patient i for- hold til gennemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammenlignings- området. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig årsregulering.

Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er trukket for meget i årets løb, refun- deres dette beløb inden 1. april.

Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgørelse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på modregning for en sam- let overskridelse i de pågældende måneder som helhed af højestegræn- sen.

Stk. 11.

Samarbejdsudvalget kan ændre en højestegrænse med virkning fra føl- gende kvartals begyndelse. Lægen skal altid høres inden beslutningen træffes. Ændring af en højestegrænse er en afgørelse, som kan påkla- ges. Hvis lægen over for samarbejdsudvalget sandsynliggør, at forud- sætningerne for den fastsatte højestegrænse er ændret væsentligt i peri- oden efter fastsættelsen, er samarbejdsudvalget forpligtet til at vurdere den pålagte højestegrænse på ny. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af vurderingen fastholde, ændre eller fjerne højestegrænsen.

NOTE TIL § 93, stk. 2, 3. afsnit:

Hvert år udregnes det gennemsnitlige ydelses- og udgiftsniveau det fore- gående kalenderår kønsopdelt i 10-års aldersgrupper i regionen. Disse gennemsnit anvendes som grundlag for den efterfølgende køns- og al- dersstandardisering af ydelses- og udgiftsniveauet i den enkelte praksis.

Herved opnås et samlet tal for ydelses- og udgiftsniveauet i den enkelte praksis, såfremt patienterne havde et forbrug svarende til gennemsnittet i regionen.

Formålet med disse oplysninger er at kunne vurdere, hvorvidt afvigelser- ne for de praksis, der i henhold til § 93, stk. 5, er udtaget til vurdering, kan forklares ved køns- og alderssammensætningen af de tilmeldte patienter.

§ 94 Bortfald af højestegrænser

Stk. 1.

Højestegrænser fastsat af samarbejdsudvalget eller af Landssamar- bejdsudvalget bortfalder, når udgiften i mere end 2 år har ligget under den aftalte højde, men kan af det udvalg, der har fastsat højestegrænsen, for- længes for et år ad gangen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalgets beslutning om forlængelse af højestegrænsen skal inden 1 måned fra afgørelsen indberettes til Landssamarbejdsudvalget med motivering for den trufne afgørelse.

Stk. 3.

En højestegrænse, der er bortfaldet, kan umiddelbart sættes i kraft igen, hvis det inden for det følgende år viser sig, at udgiftsniveauet igen stiger til over højestegrænsens niveau. Lægens udgiftsniveau må i det første år følges kvartalsvist, og genindførelsen af højestegrænsen bør have virk- ning for dette år således, at der i forbindelse med årsopgørelsen kan fore- tages tilbageholdelse af det overskredne beløb for det første år.

Ikrafttræden kan ske administrativt efter drøftelse med praksisudvalgs- formanden, det vil sige uden egentlig behandling i samarbejdsudvalget, der dog bør underrettes om sagen.

Praksis skal have mulighed for at klage til samarbejdsudvalget, hvis en højestegrænse administrativt sættes i kraft igen. Lægens klage har ikke opsættende virkning.

§ 95 Økonomisk lægemiddelordination

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens læge- middelordinationer.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af prak- sisudvalget eller regionen en undersøgelse, såfremt en læges/praksis or- dinationsmønster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent kan samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et højt ordinationsmønster. Lægen/lægerne skal efter skrift- lig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Til brug ved høringen af lægen/lægerne, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 hen- stille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligel- se, eller samarbejdsudvalget kan indstille til Landssamarbejdsudvalget at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten jf. § 119, stk. 6 og § 122, stk. 2.

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT

§ 96 Anvendelse af IT i almen praksis

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i stk. 2-5 anførte krav om anvendelse af IT.

Stk. 2.

Lægens IT system skal understøtte de MedCom standarder, som fremgår af stk. 3. Lægen er forpligtet til at benytte MedCom standarderne til al kommunikation, der omfattes af disse, medmindre andet er anført. Pligten vedrører den udgave af MedCom standarderne, som foreligger den 01- 10-2005. En forudsætning for lægens forpligtelse er, at de samarbejds- parter, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage de i stk. 3 nævnte meddelelsestyper via MedCom standarder.

Stk. 3.

Pligterne i stk. 2 vedrører følgende MedCom standarder:

Den gode korrespondance: Denne meddelelse kan anvendes, hvor læ- gen finder det relevant.

Den gode epikrise:

- Udskrivningsepikrise

- Ambulantepikrise

- Skadestueepikrise

- Billeddiagnostisk epikrise

- Lægevagtsepikrise

- Speciallægeepikrise

- Bookingsvar

- Fysioterapiepikrise

- Den gode psykologepikrise.

Den gode henvisning:

- Sygehushenvisning. Denne henvisning skal benyttes i takt med at sygehusene kan modtage.

- Billeddiagnostisk henvisning. Denne henvisning skal benyttes i takt med at sygehusene kan modtage.

- Speciallægehenvisning. Denne henvisning skal benyttes, når alle speciallæger er forpligtede til at modtage.

- Den gode fysioterapihenvisning.

- Den gode psykologhenvisning.