RLTN

RLTN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

c/o Danske Regioner

Xxxxxxxxxxxx 00, Postbox 2593, 2100 København Ø

Tlf. 00 00 00 00


OK-Nyt – Praksis nr. 004-21



Modernisering af specialet kirurgi


Baggrund

Ved nærværende aftale implementeres moderniseringen for kirurgispeci- alet, jf. den af parterne godkendte moderniseringsrapport.


Nye ydelser

Der er ved moderniseringen taget højde for den faglige og teknologiske udvikling, der er sket i specialet, hvilket har medført, at følgende nye ydel- ser indføres i specialet:


• Suturfjernelse ved klinikpersonale

• Ultralydsscanning af abdomen

• Flexibel cystoskopi

• Duplexscanning af vener


Suturfjernelse ved klinikpersonale, kan bruges i de tilfælde, hvor en pati- ent har modtaget behandling ved speciallægen og hvor patienten skal have fjernet suturer efterfølgende. Det er klinikpersonalet der fjerner su- turer.


Ultralydsscanning af abdomen (bughulen), kan bruges, hvor ultralyd kan give diagnostisk afklaring af forhold i abdomen.


Flexibel cystoskopi er en urologisk ydelse til brug for patienter med vand- ladningssymptomer. Ydelsen erstatter ydelse 2105 flexibel cystoskopi og ydelse 2306 cystoskopi.


Duplexscanning af vener erstatter 2116 duplexscanning af vener og ydelse 3801 duplexscanning af vener. Den nye ydelse benyttes hos patienter med mistanke om sygdom i venesystemet på begge ben, under operation for åreknuder samt ved kontrol af operativ behandling af åreknuder.

14-01-2021

EMN-2019-01627

1402032

Xxxx Xxxx


Der er med moderniseringen givet mulighed for, at regionerne kan ud- lægge en opgave til kirurgisk speciallægepraksis, da ydelsen er aftalt som rammeydelse i henhold til § 65 i overenskomstens generelle del. Med mo- derniseringen er således indført følgende nye rammeydelse:


• Transurethral mikrobølge terapi (TUMT)


Ydelsen omhandler behandling af forstørret prostata (obstruktiv benign prostata hyperplasia) med transurethral mikrobølge terapi (TUMT). Det er en behandling der i nogle tilfælde kan erstatte den kirurgiske procedure TUR-P.


Udgåede ydelser

Med moderniseringen udgår følgende ydelser:

Side 2



0120

2. konsultation

2110

Blokadebehandling

2306

Cystoskopi (indeholdes fremover i ydelse 2308)

2105

Flexibel cystoskopi (indeholdes fremover i ydelse 2308)

2113

Ano-rektal, ultralyd (beholdes som urologisk ydelse)

2115

Dopplerundersøgelse af vener

2116

Duplexscanning af vener (indeholdes fremover i ydelse 2119)

3801

Duplexscanning af vener (indeholdes fremover i ydelse 2119)

1801

Rekvisition af blæg og kanyler til tatovering af colon tumor (ind


holdes fremover i ydelse 2108)

3111

Incision af Cyste

3162

Arterie temporalis biopsi

3163

Operation for brystudvikling

3151

Brokoperation med plastik for recidiv med eller uden indsættelse


af protese

3130

Fjernelse af svulst i bryst

3141

Aspirationscytologi

5009

Ultralydsscanning af øvre abdomen (indeholdes fremover i ydelse


2118)


Økonomi

Ændringer pr. 1. april 2021 (alle omsætningstal i 01-10-2017-niveau):


Parterne er enige om, at der med moderniseringen leveres en produktivi- tetsgevinst på 9.885.539 kr., som skal anvendes til yderligere aktivitet in- den for specialet.


Side 3

Økonomien til moderniseringen finansieres via provenu fra aftalt moder- niseringspulje med 3.705.211 kr. såvel som implementering af regional af- tale vedr. ultralyd af øvre abdomen med 2.165.516 kr.


Rammen hæves med 1.051.926 kr. svarende til den forventede udgift til suturer.


Rammen hæves med 56.260 kr. svarende til den forventede udgift til blæk og nål i forbindelse med ydelse 2108.


Rammen hæves med 149.352 kr. svarende til den forventede udgift til su- turer ved absces i forbindelse med ydelse 3110/3210.


Rammen hæves med 316.520 kr. svarende til den forventede udgift til net i forbindelse med ydelse 3140/3240.


De gældende knækgrænser for hver kapacitet i fuldtidspraksis forhøjes med 177.301 kr. (7.446.651 kr. / 42) pr. 1. april 2021.


For rammeydelse 5022 – Transurethral mikrobølge terapi (TUMT) er det aftalt, at prisen er 10.000 kr. pr. stk. ved en volumen op til 30 TUMT’er pr. kapacitet. Såfremt en region ønsker yderligere volumen, fastsættes hono- rarstørrelsen efter regional forhandling.


Monitorering:

Parterne er enige om at følge udviklingen i moderniseringen halvårligt på forhandlingsmøder i den 2-årige implementeringsperiode i forhold til øko- nomien.


Parterne er enige om, at en eventuel afvigelse af den forventede økonomi for moderniseringen skal ses i relation til den samlede økonomi for sekto- ren, som er beskrevet i protokollat af 01-04-2018 om økonomisk ramme.


Såfremt udviklingen i ydelserne ikke lever op til det forventede, skal par- terne på et forhandlingsmøde drøfte, hvad baggrund for afvigelsen er, og hvordan moderniseringen kan bringes i overensstemmelse med hensigten hurtigst muligt.


For så vidt angår aftalen om regional forhandling af honoraret for TUMT ved et volumen over 30 TUMT’er pr. kapacitet, jf. økonomiafsnittet, er par- terne enige om, at der er tale om en helt særlig situation, der ikke vil danne præcedens for fremtidige moderniseringer af andre specialer.


Den udarbejdede aftale om opfølgning gælder to år fra 01-04-2021.


Ikrafttrædelse:

Moderniseringen træder i kraft den 01-04-2021.


Med venlig hilsen Xxxx Xxxxx Xxxx

Side 4

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

FORENINGEN AF SPECIALLÆGER


TILLÆGSAFTALE TIL OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (FAS) OG REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN (RLTN)


DENNE TILLÆGSAFTALE ER INDGÅET MELLEM OVERENSKOMSTENS PARTER I FORBINDELSE MED FAGLIG MODERNISERING AF SPECIALET KIRURGI


Baggrund

Ved nærværende aftale implementeres moderniseringen for kirurgispecialet, jf. den af parterne godkendte moderniseringsrapport.


Hovedsigtet med moderniseringen af kirurgispecialet er, at ydelsesbeskrivelserne afspejler den faglige udvikling og de aktuelle behov i sundhedsvæsenet.


Nye ydelser

Der er ved moderniseringen af kirurgispecialet taget højde for den faglige og teknologiske udvikling, der er sket i speciallægepraksis.

På baggrund af den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet indføres følgende nye ydelser i kirurgisk speciallægepraksis:

• Suturfjernelse ved klinikpersonale

• Ultralydsscanning af abdomen (bughulen)

• Flexibel cystoskopi

• Duplexscanning af vener


Der er indført en nye ydelse for suturfjernelse ved klinikpersonale, som kan bruges i de tilfælde, hvor en patient har modtaget behandling ved speciallægen og hvor patienten skal have fjernet suturer efter operation foretaget hos speciallægen. Det er klinikpersonalet der fjerner suturer.


Derudover er der indført en ny ydelse 2118 for ultralydsscanning af abdomen (bughulen), som kan bruges, hvor ultralyd kan give diagnostisk afklaring af forhold i abdomen. Ydelsen 2111 ultralydsscanning af knuder i hud og underhud fortsætter uændret.


Der er indført en urologisk ydelse - flexibel cystoskopi - til brug for patienter med vandladningssymptomer. Ydelsen erstatter ydelse 2105 flexibel cystoskopi og ydelse 2306 cystoskopi.


Endeligt er der indført en ny ydelse for duplexscanning af vener. Ydelsen benyttes hos patienter med mistanke om sygdom i venesystemet på begge ben, under operation for åreknuder samt ved

kontrol af operativ behandling af åreknuder. Ydelsen erstatter ydelse 2116 duplexscanning af vener og ydelse 3801 duplexscanning af vener.


Der er med moderniseringen givet mulighed for, at regionerne kan udlægge en opgave til kirurgisk speciallægepraksis, da ydelsen er aftalt som rammeydelse i henhold til § 65 i overenskomstens generelle del. Med moderniseringen er således indført følgende nye rammeydelse:


• Transurethral mikrobølge terapi (TUMT)


Det er en rammeydelse for behandling af forstørret prostata (obstruktiv benign prostata hyperplasia) med transurethral mikrobølge terapi (TUMT). Det er en behandling der i nogle tilfælde kan erstatte den kirurgiske procedure TUR-P.


Udgåede ydelser

En række ydelser nedlægges eller erstattes af nye ydelser, da de enten ikke længere varetages i speciallægepraksis, eller indgår som en del af andre ydelser.


Parterne er enige om, at følgende ydelser udgår af overenskomstens specielle del, kapitel 8 kirurgi, speciale 09:

Ydelse

Titel

0120

2. konsultation

2110

Blokadebehandling

2306

Cystoskopi (indeholdes fremover i ydelse 2308)

2105

Flexibel cystoskopi (indeholdes fremover i ydelse 2308)

2113

Ano-rektal, ultralyd (beholdes som urologisk ydelse)

2115

Dopplerundersøgelse af vener

2116

Duplexscanning af vener (indeholdes fremover i ydelse 2119)

3801

Duplexscanning af vener (indeholdes fremover i ydelse 2119)

1801

Rekvisition af blæg og kanyler til tatovering af colon tumor (indeholdes fremover i

ydelse 2108)

3111

Incision af Cyste

3162

Arterie temporalis biopsi

3163

Operation for brystudvikling

3151

Brokoperation med plastik for recidiv med eller uden indsættelse af protese

3130

Fjernelse af svulst i bryst

3141

Aspirationscytologi

5009

Ultralydsscanning af øvre abdomen (indeholdes fremover i ydelse 2118)

Ydelser og ydelsesbeskrivelser

Nedenfor gennemgås specialets ydelser – oplistet med ydelsesnumre, reviderede betegnelser samt aftalt honorar i 01-10-2017 niveau.

Parterne er enige om, at overenskomstens specielle del, kapitel 8 kirurgi, speciale 09, ændres til nedenstående:


KAPITEL 8 KIRURGI SPECIALE 09


Honorarer er angivet i niveau 1. oktober 2017.


§ 1. Honorering

Stk. 1

Nr.


Kr.

0110

1. konsultation

440,86

0130

Senere konsultation

141,98

0105

E-mail konsultation

72,57

0150

Suturfjernelse ved klinikpersonale

110,00

0201

Telefonkonsultation

70,99

0205

Telefonisk rådgivning eller rådgivning via



edifact til speciallæge

220,44

2161

Tillæg for rekvirering af tolkebistand

113,90

2261

Xxxxxx til konsultation med tolk

164,00

2264

Xxxxxx til konsultation med døvetolk

101,93

Common trunk Diagnostik og behandling


Stk. 2

Tillægsydelser

A. Common trunk

Nr.


Kr.

2101

Vævsprøve (biopsi)

100,00

2111

Ultralydsscanning af knuder i hud og

underhud

301,97

2117

Måling af puls- og iltkoncentration i blodet

(Pulsoximetri)

216,03


Stk. 3

Særydelser

A. Common trunk

Nr.


Kr.

3110

Incision af byld (absces)

497,06

3120

3124

Fjernelse af svulst i hud eller underhud

Revision og sammensyning af sår

1.005,91

905,91

3131

Plastiske operationer

1.128,25

3132

Operation for forhudsforsnævring

1.565,13

3154

Operation af for kort forhudsstreng

1.128,25

3304

Rensning og forbinding af sår

380,18

Stk. 4

Tillægsydelser

B. Kirurgi

Nr.


Kr.

2114

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

3.202,81

2118

Ultralydsscanning af abdomen (bughulen)

700,00

2119

Duplexscanning af vener

700,00

2302

Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og Tolvfingertarm (oesophago-, gastro- og duode-

noskopi (OGD)

1.649,61

2303

Undersøgelse af analåbning og analkanal

(anoskopi)

100,00

2403

Kontrolundersøgelse af analåbning og anal-

kanal (kontrolanoskopi)

25,80

2305

Udmåling af tumorafstand i endetarmen

(rektoskopi)

155,83

2307

Kikkertundersøgelse af nedre del af tyk-

tarmen (sigmoideoskopi)

1.649,61

2108

Tatovering af kræftknude eller forstadie

i tyktarmen (colon tumor)

462,58

2109

Prøvetagning fra nedre tyndtarm (ileumbiopsi)

432,38


Stk. 5

Særydelser

B. Kirurgi


Nr.


Kr.

3113

Indsprøjtning (injektionsbehandling)

af karudposninger ved endetarmsåbning (hæmorider)

440,86

3114

Behandling af karudposninger ved ende- tarmsåbningen (hæmoridebehandling)

ved elastik (ligatur)

440,86

3118

Fjernelse af negl

472,28

3136

Operation ved endetarmsåbningen

(analoperation)

1.128,25

3137

Fjernelse af negleleje (nedgroet negl)

1.128,25

3140

Operation for navlebrok/bugvægsbrok

(ventralhernie)

3.247,07

3150

1. lyskebrokoperation med net

5.787,72

3152

Fjernelse af polyp i endetarmen (rectum)

1.096,83

3153

Fjernelse af polyp i tyktarmen (colon)

1.096,83

3155

Fjernelse af byld på haleben

1.128,25

3802

Operation for åreknude (varice), eksl. lyske,

højre ben

2.654,89

3803

Operation for åreknude (varice), eksl. lyske,

venstre ben

2.654,89

3806

Operation for magnavaricer

4.824,67

3807

Operation for parvavaricer

4.824,67

3808

Endovenøs varmebehandling af magna-

og parvavaricer med laser eller radiofrekvens

4.793,25


Stk. 6

C. Urologi Tillægsydelser


Nr.


Kr.

2102

Cystometri

296,67

2103

Uroflowmetri

148,33

2104

Tryk-flow undersøgelse

445,01

2112

Residualurin, ultralyd

148,33

2113

Ultralyd af prostata

700,00

2308

Flexibel cystoskopi

1.433,58


Stk. 7

C. Urologi Særydelser


Nr.


Kr.

3142

Biopsi af prostata (Trucut biopsi)

874,49

3112

Bougiebehandling af forsnævring af urinrør

(urethrastrictur)

440,86

3115

Tapning af vandbrok

440,86

3165

Operation for vandbrok, testis

4.370,69


Stk. 8

Laboratorieydelser

A. Common trunk

Nr.


Antal enheder

7311

Spermaundersøgelse

15

7327

S - X – Amylase

3

7328

U - X – Amylase

3


Honoraret pr. enhed er kr. 13,18 (niveau 01-10-2017).


Stk. 9

Ved flere operationer i samme konsultation ydes sædvanlig takst for 1. operation og 50 % af taksten for de følgende operationer. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Stk. 10

Ydelser foretaget i henhold til denne overenskomst efter regionsrådets beslutning.

A. Common trunk Rammeydelser, særydelser

Nr.


Kr.

5001

Sterilisation af mand

2.670,63


C. Urologi

Rammeydelser, særydelser

Nr.


Kr.

5022

Transurethral mikrobølge terapi (TUMT)

10.000,00


Stk. 11

Tillægsydelse, overenskomstens generelle del § 43

Nr.


Kr.

1401

Besøg

478,66

1101

Kørselstillæg for tidsforbrug ved besøg (pr.

påbegyndt km.)



12,61

9001

Kørselsgodtgørelse indtil 20.000 km.

4,06


• Anmærkning til § 1:

Konsultationshonorar ydes ikke samtidig med honorar for særydelse. Tillægsydelser honoreres enten som tillæg til konsultation eller som tillæg til særydelse.


Pr. den 01-09-2015 kan speciallæger, der har autorisation i kirurgi eller urologi kun anvende tillægsydelser og særydelser anført under common trunk og eget grenspeciale.


Dog kan speciallæger, som udelukkende har autorisation i grundspecialet kirurgi eller i et andet grenspeciale end kirurgi eller urologi, og som har praktiseret efter overenskomst om speciallægehjælp i kirurgi, fortsætte deres nuværende ydelsesmønster (år 2014) som en personlig ordning, der ikke kan overdrages til andre.



• Anmærkning til § 1(ydelse 2403):

For udført kontrolskopi ydes halvt honorar. Ved kontrolskopi forstås en endoskopisk ydelse, der har til formål at kontrollere resultatet af en given behandling i den samme konsultation.


• Anmærkning til § 1

Der ydes ikke honorar for anlæggelse af gipsbandager.



• Anmærkning til § 1, stk. 10, C. Urologi

Ved ibrugtagning fastsættes honorarstørrelsen efter regional forhandling i forhold til det forventede antal ydelser. Prisen er 10.000 kr. pr. stk. ved en volumen op til 30 TUMT’er pr. kapacitet. Såfremt en region ønsker yderligere volumen, fastsættes honorarstørrelsen efter regional forhandling.


§ 2. Rekvisition

Stk. 1

Til brug ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres anæstetika samt beroligende og smertestillende midler til anvendelse i forbindelse med endoskopi og operation.


Stk. 2

Til brug ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres medikamenter til udrensning af colon.


Stk. 3

Til brug ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres scleroseringsmidler til injektion af hæmorider og tapning af vandbrok.


Stk. 4

Der henvises i øvrigt til kapitel VI i overenskomstens generelle del.


§ 3. Limitering

Der er ikke fastsat særlige bestemmelser. Der henvises til overenskomstens generelle del, § 22.


§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning

Stk. 1

Praktiserende kirurger har adgang til at henvise til praktiserende speciallæge i gynækologi for så vidt angår udredning af mave-tarmkirurgiske og urologiske patienter, samt til praktiserende speciallæger i plastikkirurgi i tilfælde, hvor indgrebet kun kan udføres under anvendelse af plastikkirurgiske teknikker. Praktiserende kirurger kan endvidere henvise til speciallæge i dermato- venerologi vedrørende patienter, hvor der i kirurgisk speciallægepraksis er fundet celleforandringer eller kræft samt patienter med hudgener ved endetarmen. Praktiserende kirurger kan desuden henvise til speciallæge i ortopædkirurgi ved svulster på ekstremiteter, operation for nedgroede negle samt fjernelse af negl.

Speciallægen udfærdiger henvisning og giver den oprindeligt henvisende læge meddelelse herom. Praktiserende speciallæger i kirurgi kan henvise til praktiserende speciallæger i intern medicin, gastroenterologi.



• Anmærkning til § 4, stk. 1:

Den nævnte henvisningsadgang gælder alene for udredning i et ubrudt patientforløb på basis af den oprindelige henvisning.


Stk. 2

Der henvises i øvrigt til overenskomstens generelle del, § 23.

§ 5. Analogisering

Stk. 1

Speciallægen kan for operationer, der ikke er anført i ydelseslisten, jf. § 1, stk. 3, 5 og 7, beregne sig honorar ved analogisering af den pågældende operations omfang med de i ydelseslisten § 1, stk. 3, 5 og 7 anførte ydelser. Der kan alene analogiseres i situationer, hvor det ikke på forhånd kan vides eller planlægges, at det bliver nødvendigt at udføre en operation, som ikke er omfattet af § 1, stk. 3, 5 og

7. Hvis det på forhånd kan vides, at operationen ikke er omfattet af § 1, stk. 3, 5 og 71-5, og dermed ikke kan analogiseres, skal speciallægen i stedet indgå en aftale i henhold til § 64 med regionen.


Stk. 2

En speciallæge kan maximalt honoreres for analogiseringer svarende til et antal på 0,5 procent af det årlige antal operationer den pågældende speciallæge har foretaget det foregående år. Beregningen af antallet af analogiseringer bygger på det samlede antal operationer foretaget det foregående år. Således vil antallet af analogiseringer, der kan laves af en speciallæge i eksempelvis 2021, være 0,5 procent af de operationer, speciallægen foretog i 2020


Stk. 3

Speciallægen skal i forbindelse med afregningen til regionen angive, hvilken operation, der er udført, samt hvilken operation, der jf. § 1, stk. 3, 5 eller 7, er analogiseret til. Ved analogisering anvendes ydelsesnumre med henholdsvis 41xx til 1. operationer og 42xx til følgende operationer, hvor de to sidste cifre angiver, hvilken ydelse, der analogiseres til. I de tilfælde, hvor en operationsydelse har en særlig limitering, indgår analogiseringsydelsen i denne optælling.


Stk. 4

Analogiseringen kan af regionen forelægges til drøftelse i samarbejdsudvalget med henblik på vurdering og eventuel afgørelse heraf, jf. § 69 i overenskomstens generelle del.


Stk. 5

Samarbejdsudvalget kan i tvivlstilfælde forelægge sager vedrørende analogiseringen for SSU.



• Anmærkning til § 5, stk.3:

Når et nyt elektronisk afregningssystem indføres, skal denne redegørelse ske i et særligt tekstfelt i forbindelse med afregningen.


Protokollat om anæstesiologisk bistand i kirurgisk speciallægepraksis:


Da behovet for brug af NAPS eller anden form for anæstesi i speciallægepraksis ikke er til stede på nuværende tidspunkt, men kan blive aktuelt i fremtiden, anbefaler parterne, at behovet for brug af anæstesiologisk bistand i kirurgisk speciallægepraksis løbende evalueres, og såfremt der er enighed mellem parterne om, at behovet er til stede, udarbejder parterne et bilag med gruppering af diverse kirurgiske ydelser, hvortil der kan rekvireres anæstesiydelser 3021-3025 fra det anæstesiologiske speciale. Det er jf. regionernes planlægningskompetence, op til den enkelte region at vurdere, hvorvidt regionen ønsker at etablere en ny kapacitet, og det skal i så fald ske i overensstemmelse med

sædvanlige regler for kapacitetsudvidelse.



Protokollat af 04-06-2015 om praksisplanlægning for specialet Kirurgi:

Parterne er enige om, at regionerne fra den 01-09-2015 i praksisplanlægningen kan udpege de enkelte speciallægepraksis inden for specialet Kirurgi til at varetage enten kirurgi eller urologi.

Udpegning af praksis skal ske under hensyntagen til nuværende specialisering således at praksis, der i dag fortrinsvis varetager kirurgi, forbliver kirurgiske praksis, urologiske praksis forbliver urologiske. For eksisterende praksis uden defineret grenspecialisering kan regionen i praksisplanen angive specialisering ved salg. Ved praksisoverdragelse er speciallægen forpligtet til at søge praksis overdraget i overensstemmelse med praksisplanens retningslinjer for specialisering. Såfremt speciallægen ikke kan overdrage praksis til det i praksisplanen definerede grenspeciale kan det mellem speciallægen og regionen aftales, at der sker overdragelse til anden grenspecialisering. Det er alene regionen, der afgør, hvorvidt en praksis kan overdrages til et andet grenspeciale end forudsat i praksisplanen. Såfremt en speciallæge ikke kan overdrage en praksis, som mens speciallægen har haft den er blevet udpeget til grenspecialisering, har speciallægen krav på erstatning i henhold til overenskomstens § 6.

Økonomi:

Ændringer pr. 1. april 2021 (alle omsætningstal i 01-10-2017-niveau):


Parterne er enige om, at der med moderniseringen leveres en produktivitetsgevinst på 9.885.539 kr., som skal anvendes til yderligere aktivitet inden for specialet.


Økonomien til moderniseringen finansieres via provenu fra aftalt moderniseringspulje med 3.705.211 kr. såvel som implementering af regional aftale vedr. ultralyd af øvre abdomen med 2.165.516 kr.


Rammen hæves med 1.051.926 kr. svarende til den forventede udgift til suturer i forbindelse med ydelse 3118/3218 – Fjernelse af negl, ydelse 3120/3220 – Fjernelse af svulst i hud eller underhud, ydelse 3124/3224 – Revision og sammensyning af sår, ydelse 3131/3231 – Plastiske operationer, ydelse 3154/3254 – Operation af for kort forhudsstreng, ydelse 3136/3236 – Operation ved endetarmsåbningen (analoperation), ydelse 3137/3237 – Fjernelse af negleleje (nedgroet negl), ydelse 3155/3255 – Fjernelse af byld på haleben, ydelse 3132 – Operation for forhudsforsnævring, ydelse 3140/3240 – Operation for navlebrok/bugvægsbrok (ventralhernie), ydelse 3802 – Operation for åreknude (varice), eksl. lyske, højre ben, ydelse 3803 – Operation for åreknude (varice), eksl. lyske, venstre ben, ydelse 3806 – Operation for magnavaricer og ydelse 3807 – Operation for parvavaricer.


Rammen hæves med 56.260 kr. svarende til den forventede udgift til blæk og nål i forbindelse med ydelse 2108 – Tatovering af kræftknude eller forstadie i tyktarmen (colon tumor).


Rammen hæves med 149.352 kr. svarende til den forventede udgift til suturer ved absces i forbindelse med ydelse 3110/3210 – Incision af byld (absces) og ydelse 3304 – Rensning og forbinding af sår.


Rammen hæves med 316.520 kr. svarende til den forventede udgift til net i forbindelse med ydelse 3140/3240 – Operation for navlebrok/bugvægsbrok, ydelse 3150/3250 – 1. lyskebrokoperation med net.


De gældende knækgrænser for hver kapacitet i fuldtidspraksis forhøjes med 177.301 kr. (7.446.651 kr. / 42) pr. 1. april 2021.


For rammeydelse 5022 – Transurethral mikrobølge terapi (TUMT) er det aftalt, at prisen er 10.000 kr. pr. stk. ved en volumen op til 30 TUMT’er pr. kapacitet. Såfremt en region ønsker yderligere volumen, fastsættes honorarstørrelsen efter regional forhandling.


Monitorering:

Parterne er enige om at følge udviklingen i moderniseringen halvårligt på forhandlingsmøder i den 2-årige implementeringsperiode i forhold til økonomien.

Parterne er enige om, at en eventuel afvigelse af den forventede økonomi for moderniseringen skal ses i relation til den samlede økonomi for sektoren, som er beskrevet i protokollat af 01-04-2018 om økonomisk ramme.


Såfremt udviklingen i ydelserne ikke lever op til det forventede, skal parterne på et forhandlingsmøde drøfte, hvad baggrund for afvigelsen er, og hvordan moderniseringen kan bringes i overensstemmelse med hensigten hurtigst muligt.


For så vidt angår aftalen om regional forhandling af honoraret for TUMT ved et volumen over 30 TUMT’er pr. kapacitet, jf. økonomiafsnittet, er parterne enige om, at der er tale om en helt særlig situation, der ikke vil danne præcedens for fremtidige moderniseringer af andre specialer.


Den udarbejdede aftale om opfølgning gælder to år fra 01-04-2021.


Ikrafttrædelse:

Moderniseringen træder i kraft den 01-04-2021.


København, den 11-12-2020


For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN


For FORENINGEN AF SPECIALLÆGER


Modernisering af specialet Kirurgi

1. APRIL 2021

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 – Indledning og baggrund 4

Kommissorium for modernisering af specialet Kirurgi 5

Kapitel 2 – Resumé 8

Kapitel 3 – Beskrivelse af specialet, herunder kapaciteten og aktiviteten 10

Ændring i specialestrukturen 10

Udviklingen i specialet indenfor de tre fagområder 11

Hovedopgaver i kirurgisk speciallægepraksis 13

Kræftpakker 14

Apparatur i kirurgisk speciallægepraksis 15

Den faglige tilrettelæggelse og organisering 16

Xxxxx xxxxxxx 00

Kirurgisk speciallægepraksis og samarbejde med sygehuse 17

Samarbejdet med andre speciallægepraksis 17

Aktuel status og kapacitet 17

Kapitel 4 – Uddannelse 28

Uddannelse til speciallæge i kirurgi 28

Videreuddannelse af speciallæger 28

Efteruddannelse 28

Ultralyd 29

Kapitel 5 – Kvalitet 30

Kliniske kvalitetsdatabaser 31

Kapitel 6 – Overenskomstmæssige forhold 32

Lokalaftaler 32

Ændringer vedrørende udvidet henvisning 32

Rekvisition af lægemidler 33

Kapitel 7 – Arbejdsgruppens anbefalinger 36

Anæstesi i speciallægepraksis 36

Target biopsier ved prostatacancer (fusion) 37

Transurethral mikrobølge terapi (TUMT) 37

Xxxxxxxxx xxxxxxxxx 00

Fotodokumentation af koloskopi 38

Ultralyd af øvre abdomen 38

Henvisningsmuligheder 38

Rekvisitioner 39

Elektronisk kommunikation 39

Ydelser, der udgår som følge af revision af ydelseskataloget 40

Ydelser, der ændrer navn som følge af revision af ydelseskataloget 41

Nye ydelser 42

Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser 43

Common trunk 43

Diagnostik og behandling 43

Tillægsydelser 51

Særydelser 54

Rammeydelser 61

Nye ydelser 62

Kirurgi 64

Tillægsydelser 64

Særydelser 73

Nye ydelser 93

Urologi 94

Tillægsydelser 94

Særydelser 99

Nye ydelser 103

Ydelser, der udgår som følge af revision af ydelseskataloget 105

Bilag 106

Bilag 1 – Deltagere i arbejdsgruppen 106

Bilag 2 – Henvisningsvejledning fra praksis til speciallægepraksis ved kræftpakke for tyk- og endetarmskræft og kræftpakke for kræft i spiserør og mavesæk 107

Bilag 3 – Kræftpakke tyk- og endetarmskræft. Flowsheet 108

Bilag 4 - Kræftpakke spiserør og mavesæk 109

Bilag 5 – Flowchart for kræft i urinblæren 110

Bilag 6 – Flowchart for peniskræft 111

Bilag 7 – Flowchart for prostatakræft 112

Bilag 8 – Flowchart for testikelkræft 113

Bilag 9 – Ydelsesbeskrivelse for Target biopsi (udkast) 114

Kapitel 1 – Indledning og baggrund‌

Moderniseringen af kirurgisk speciallægepraksis er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Deltagerne i arbejdsgruppen fremgår af bilag 1.

Formålet med moderniseringen er at udarbejde ajourførte ydelsesbeskrivelser, som afspejler den faglige og teknologiske udvikling indenfor specialet, samt at sikre, at ydelserne afspejler Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. Derudover er der i moderniseringen indbygget en forudsætning om, at der skal frigøres en produktivitetsgevinst indenfor specialet, som anvendes til at behandle flere patienter.

Moderniseringen skal tillige se på arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis, almen praksis og sygehusene med fokus på muligheden for at skabe mere effektive og sammenhængende forløb til gavn for patienten i tråd med målet om et sammenhængende sundhedsvæsen med tværsektorielle samarbejder og bedst mulig ressourceudnyttelse.

Praksisspecialet indbefatter kirurgi, karkirurgi og urologi. Som konsekvens af ændringer af speciallægeuddannelsen i kirurgi blev praksisspecialet grenopdelt i 2015. Praksisspecialet består i dag således af en common trunk og to grenopdelinger, henholdsvis kirurgi og urologi. Common trunk omfatter ydelser, der kan varetages af begge grenspecialerne kirurgi og urologi1. I kirurgisk speciallægepraksis varetages behandling af patienter med sygdomme i mave- og tarmsystemet, urinveje og mandlige kønsorganer, blodårer samt krop, lemmer og hovedet. Det gælder blandt andet patienter med blod i urinen, mavesmerter, blødning fra tarm og mavesæk samt hæmorider.

Den seneste gennemgribende modernisering af kirurgisk speciallægepraksis er fra 2002. Specialet har udviklet sig fra at være et primært operativt speciale til et speciale, hvor hovedparten af aktiviteten udgøres af kikkertundersøgelser. Udviklingen indenfor specialet er dels fremmet af nye lidelser, hvor der i udredningen er behov for kikkertundersøgelser, dels af den demografiske- og teknologiske udvikling. Udviklingen har betydet, at der i dag er et betydeligt overlap med specialet intern medicin (gastroenterologi). Udviklingen har tillige betydet, at der er gennemført flere delmoderniseringer af specialet siden 2002.

Kirurgi omfatter ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for kirurgi (2019)2 forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet samt lever, milt og bryst, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. I speciallægepraksis foretages hovedsageligt endoskopi, kirurgi for hernier, analkirurgi og mindre kirurgi.


Karkirurgi omfatter ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for karkirurgi (2018)3

forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme,



1 Regionernes Lønnings- og Takstnævn (2015). OK-Nyt – Praksis nr. 022-15. Grenopdeling af det kirurgiske speciale pr. 1 september 2015.

2 Sundhedsstyrelsen (2019). Specialvejledning for Kirurgi.

3 Sundhedsstyrelsen (2018). Specialvejledning for Karkirurgi.

skader og medfødte misdannelser i blod- og lymfekar udenfor hjernen og hjertet. I speciallægepraksis foretages alene varicekirurgi.


Urologi omfatter ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for urologi (2018)4 forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i binyrer, nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen. I urologisk speciallægepraksis foretages en lille andel af den primære diagnostik af basisurologiske sygdomme som hæmaturi, vandladningsforstyrrelser, PSA-forhøjelser, erektiv dysfunktion og skrotale sygdomme samt mindre operationer i lokal anæstesi som for eksempel sterilisationer.

Den samlede kapacitet i kirurgisk speciallægepraksis udgør 47,33. Kapaciteten er fordelt på 42 fuldtidskapaciteter og 16 deltidskapaciteter5. Speciallægedækningen indenfor specialet varierer mellem regionerne. Speciallægedækningen set i forhold til antallet af borgere i regionen er således størst i Region Hovedstaden med 60.962 borgere pr. kapacitet og mindst i Region Midtjylland med

306.446 borgere pr. kapacitet.

Moderniseringen af kirurgisk speciallægepraksis har blandt andet fokus på at vurdere relevansen af anæstesiologisk bistand til kirurgisk speciallægepraksis samt drøfte muligheden for at optimere den elektroniske kommunikation mellem speciallægepraksis og sygehuse. Der ses i moderniseringen tillige på relevansen af nye ydelser indenfor de to grenspecialer.


Kommissorium for modernisering af specialet Kirurgi‌

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen vedrørende moderniseringen af specialet Kirurgi skal udarbejde en rapport, der følger den reviderede skabelon for gennemførelse af moderniseringer.

Arbejdsgruppen skal gennemgå ydelsesbeskrivelserne og tilvejebringe et konkret forslag til reviderede ydelsesbeskrivelser for specialet med forslag til såvel nye ydelser som udfasning af ydelser, som ikke længere er relevante.

Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til relevante valideringer for specialet, som ydelserne herefter vil blive omfattet af.

Arbejdsgruppen skal beskrive og vurdere, hvilke faglige og organisatoriske konsekvenser en modernisering af specialet vil indebære under inddragelse af økonomiske overvejelser. Der skal ses på, hvordan moderniseringen af specialet Kirurgi kan frigøre en produktivitetsgevinst inden for specialet.

Der tages udgangspunkt i nedenstående målsætninger:


4 Sundhedsstyrelsen (2018). Specialvejledning for Urologi.

5 Kilde: Notus Regional.

Faglige målsætninger

Arbejdsgruppen skal:

• Foretage en faglig revision af ydelsesbeskrivelserne i henhold til vedlagte skabelon for at bringe ydelserne i overensstemmelse med de krav, der kan stilles til en speciallægepraksis i Kirurgi i dag. Ydelsesbeskrivelserne skal, hvor det er fagligt muligt, tilstræbe entydighed for at undgå fortolkningstvivl.


Arbejdsgruppen skal vurdere relevansen af nedenstående nye ydelser og i givet fald udarbejde ydelsesbeskrivelser for disse, herunder beskrivelser af patientgrupper og indikation:

Kirurgi:

• Anæstesiologisk bistand til kirurgisk speciallægepraksis og tilhørende rekvisitionsordning (jf. overenskomstens protokollat om anæstesiologisk bistand i kirurgisk speciallægepraksis).

• Ydelse for suturfjernelse ved hjælpepersonale. Urologi:

• Ydelse for target biopsier ved mistanke om prostata cancer.

• Ydelse for operativ behandling for obstruktiv benign prostata hyperplasia (TUMT).


Arbejdsgruppen skal desuden vurdere relevansen af:

• At indføre ultralydsscanning af øvre abdomen under de almindelige ydelser i kirurgisk speciallægepraksis.

• At foretage fotodokumentation ved koloskopi.

• At foretage plastiske operationer i kirurgisk speciallægepraksis.


Strukturelle målsætninger

Arbejdsgruppen skal, hvis det er relevant, kort beskrive arbejdsfordelingen mellem:

• Sygehuse og speciallægepraksis.

• Almen praksis og speciallægepraksis herunder samarbejdet med andre specialer.

Arbejdsgruppen skal desuden beskrive de praktiserende kirurgiske speciallægers rolle i kræftpakkeforløbene.


Elektronisk kommunikation

Arbejdsgruppen skal drøfte muligheden for at optimere den elektroniske kommunikation med særlig vægt på udveksling af billedfiler mellem speciallægepraksis i kirurgi og sygehuse med henblik på at forebygge dobbeltundersøgelser og optimere den enkelte patients sektorovergang.

Henvisningsmuligheder

Arbejdsgruppen skal vurdere relevansen af at udvide gældende henvisningsmuligheder for praktiserende speciallæger i kirurgi til også at omfatte henvisning til praktiserende speciallæger i ortopædkirurgi og dermato-venerologi.


Rekvisition

Arbejdsgruppen skal afklare, hvilke lægemidler der kan rekvireres inden for specialet samt opliste ATC-grupper for disse.

Kapitel 2 – Resumé‌

Moderniseringen af kirurgisk speciallægepraksis er udarbejdet på baggrund af et kommissorium godkendt af Moderniseringsudvalget den 15. januar 2020.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med overenskomst om speciallægehjælp af 1. april 2018 opfyldt betingelserne for faglig modernisering i § 55, stk. 2 ved at udarbejde en modernisering, der fremmer faglig udvikling og kvalitetssikring indenfor det kirurgiske speciale. Alle ydelsesbeskrivelser er i den forbindelse gennemgået og ajourført, så de fremstår entydige og i overensstemmelse med nyeste lægefaglige viden og praksis.

I moderniseringen er der arbejdet ud fra et ønske om, at ydelserne i kirurgisk speciallægepraksis skal afspejle det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Samtidigt er der arbejdet ud fra et ønske om at sikre mere indsigt i, hvilke ydelser der leveres i speciallægepraksis, og hvordan snitfladerne er til almen praksis og sygehusene ved udredning og behandling af patienter med sygdomme indenfor det kirurgiske speciale.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en faglig beskrivelse for den nye ydelse ’Suturfjernelse ved klinikpersonale’. Arbejdsgruppen har derudover udarbejdet nye ydelsesbeskrivelser for ultralydsscanning.

Endvidere er der i moderniseringen givet mulighed for, at regionerne kan vælge at aktivere en rammeydelse gældende for praktiserende urologer for behandling af forstørret prostata i form af Transurethral mikrobølge terapi (TUMT).

Arbejdsgruppen har ydermere forholdt sig til ydelsen ’Target biopsier ved prostatacancer’ under det urologiske grenspeciale. Arbejdsgruppen finder det ikke fagligt relevant at inkludere en ydelse herfor på nuværende tidspunkt. Arbejdsgruppen foreslår, at hvis parterne finder denne ydelse relevant i fremtiden, kan parterne drøfte på ny, om ydelsen skal indgå i ydelseskataloget.

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for brug af generel anæstesi i kirurgisk speciallægepraksis. Arbejdsgruppen vurderer, at der umiddelbart ikke er behov for anæstesiologisk bistand i kirurgisk speciallægepraksis. Behovet for anæstesiologisk bistand kan blive aktuelt i fremtiden, hvorfor arbejdsgruppen foreslår, at behovet løbende evalueres. Såfremt der er enighed mellem parterne om, at behovet er til stede, udarbejder parterne et bilag med gruppering af de kirurgiske ydelser, hvortil der kan rekvireres anæstesiologisk bistand. Det er jf. regionernes planlægningskompetence, op til den enkelte region at vurdere, hvorvidt regionen ønsker at etablere en ny kapacitet, og det skal i så fald ske i overensstemmelse med sædvanlige regler for kapacitetsudvidelse.

Endvidere har arbejdsgruppen inddraget en faglig udtalelse fra Danske Regioner i forbindelse med elektronisk kommunikation med særlig vægt på udveksling af billedfiler mellem speciallægepraksis og sygehus, herunder en udtalelse om status på Interregional Billeddiagnostik Indeks (IBI). Arbejdsgruppen har tillige identificeret et problem med udveksling af billedfiler fra speciallægepraksis til sygehus, hvor billedfiler ofte ikke modtages. Arbejdsgruppen har forespurgt Danske Regioner, om IBI kan løse dette problem, og har modtaget følgende svar:

”I forhold til om IBI sikrer en hensigtsmæssig udveksling af billedfiler mellem speciallægepraksis og sygehuse således, at billedfiler sendt fra praksis til sygehus kan benyttes på sygehusene, gælder det rent teknisk, at hvis speciallæger ønsker at levere data til IBI, så skal der leveres 3 elementer: En beskrivelse i tekst- og pdf-format, samt information om billeder (KOS-Objekt). Sidstnævnte kræver, at speciallæger gør billedarkiv tilgængeligt (på sundhedsdatanettet), så andre brugere af IBI kan tilgå billedarkivet.” Arbejdsgruppen foreslår, at de enkelte regioner afsøger muligheden lokalt for, at regionens praktiserende kirurger kan sende billeder med henvisninger til sygehusene, der kan åbnes af modtager.

Med moderniseringen af kirurgisk speciallægepraksis anbefaler arbejdsgruppen, at alle kirurger skal gennemføre et kursus i ultralydsdiagnostik indenfor en periode på fire år fra moderniseringens ikrafttræden.

Afslutningsvis foreslås en række ydelser med moderniseringen nedlagt eller revideret, da de enten ikke længere foretages i speciallægepraksis, ikke længere er tidssvarende som følge af den faglige og teknologiske udvikling eller indgår som en del af andre ydelser. Dette fremgår af kapitel 8.

Kapitel 3 – Beskrivelse af specialet, herunder kapaciteten og aktiviteten‌

Speciallægepraksis i kirurgi - herunder urologi og karkirurgi - varetager i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger forebyggelse, diagnostik, behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet samt i lever, milt og bryst og i urogenital- og karsystemet.

Kirurgisk speciallægepraksis varetager desuden forskning og udvikling indenfor specialets område.

Langt hovedparten af de patienter, der henvises til speciallægepraksis, udredes og færdigbehandles i speciallægepraksis.

Udredning og behandling foretages på hovedfunktionsniveau i speciallægepraksis og på sygehuse. Ved behov for henvisning til videre udredning og behandling i sygehusregi sker dette ud fra en vurdering af sygdommens sværhedsgrad, behandlingsresistens og i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger.

Ændring i specialestrukturen‌

Indholdet af speciallægeuddannelsen i kirurgi er løbende blevet tilpasset til gældende forhold i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger.

Det betyder, at der ikke længere uddannes speciallæger i kirurgi, der er uddannet til at udføre både kirurgiske, urologiske og karkirurgiske ydelser på hovedfunktionsniveau. Speciallæger, der nu uddannes, kan derfor kun udføre ydelser indenfor et af følgende fagområder:

• Kirurgi

• Urologi

• Karkirurgi

Speciallæger, der overtager en speciallægepraksis i kirurgi, har derfor ikke uddannelsen til at udføre alle de ydelser, som er indeholdt i ydelseskataloget aftalt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger for speciallægepraksis i kirurgi, hvis de er uddannede efter den seneste revision af specialevejledningen.

Det har fået den konsekvens, at der i den enkelte speciallægepraksis, når den handles, efterfølgende kun udføres de ydelser, som den nye speciallæge er uddannet til at udføre. Man vil derfor se, at der inden for en overskuelig årrække vil ske en opdeling af de tidligere speciallægepraksis i kirurgi til speciallægepraksis med funktion indenfor et af de tre ovennævnte fagområder.

Ydelseskataloget for specialet kirurgi blev på denne baggrund revideret i 2015 således, at det er brugbart for både speciallæger, som er uddannet under den gamle ordning, og for speciallæger, der er uddannet under den nye ordning, indtil alle speciallæger, der er uddannet efter den gamle ordning, er gået på pension.

I praksis betyder det, at der i nogle år endnu vil være speciallæger i kirurgi, der udfører ydelser indenfor flere fagområder.

Herefter vil der ske en opdeling af specialet kirurgi i de tre fagområder kirurgi, urologi og karkirurgi.


Udviklingen i specialet indenfor de tre fagområder‌

Kirurgi

Fra at være et speciale, der primært var operativt, er fagområdets hovedbeskæftigelsesområde i dag kikkertundersøgelser (endoskopier). Som konsekvens heraf omfatter typen af sygdomme, der i dag udredes og behandles, også medicinsk gastroenterologiske lidelser som for eksempel diarré og inflammatoriske tarmlidelser.

Endvidere er denne udvikling fremmet af, at der er tilkommet store og nye sygdomsgrupper, der kræver udredning med kikkertundersøgelse, at den demografiske sammensætning af patientpopulationen, specielt med hensyn til levealder, er ændret og endeligt, at fagområdet indgår i kræftpakkegarantien. Denne udvikling er sket både i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet.

Der er derfor et betydeligt overlap mellem fagområdet kirurgi og intern medicin (gastroenterologi) med hensyn til arbejdsområder.

Ovennævnte udvikling har også den konsekvens, at fagområdet er blevet meget udstyrs- og omkostningstungt, og at de enkelte kikkertundersøgelser er væsentligt mere tidskrævende, fordi udredningskravene er blevet betydeligt mere omfattende – for eksempel større krav til omfattende prøvetagning.

Der er løbende sket sammenlægning af deltidsydernumre til fuldtidsydernumre i nogle regioner. Brug af ultralyd i kirurgisk speciallægepraksis

Udviklingen indenfor ultralydsscanning har forbedret de diagnostiske muligheder væsentligt.

Undersøgelse af maveregionen (abdomen) med ultralyd - både ved akutte tilstande og som planlagt udredning - er nu en integreret del af uddannelsen af de kommende generationer af kirurger. Brug af ultralyd i kirurgisk speciallæge praksis dækker over undersøgelse af hudens svulster samt undersøgelse af maveregionen (abdomen).

Ved ultralyd af huden bruges undersøgelsen primært til at lokalisere svulster i underhuden samt til at fastlægge størrelsen og placeringen af disse i forhold til andre strukturer.

Ved ultralyd af maveregionen (abdomen) undersøges der for forekomst af galdesten, fri væske i bughulen og nyrepåvirkning.


Karkirurgi

Beskæftigelsesområdet indenfor dette fagområde er - uændret over tid - udredning og behandling af åreknuder (varicer) på underekstremiteter.

Den teknologiske udvikling har betydet, at behandlingsmetoderne har ændret sig fra primært at have været operative til nu overvejende at være endovaskulære ved destruktion af defekte blodårer med laser.

Fagområdet modtager således i dag patienter til udredning og eventuelt efterfølgende behandling af åreknuder (varicer). Derudover forestår specialet udredning af patienter med komplicerede tilfælde eller recidiv af åreknuder med henblik på viderehenvisning til behandling på karkirurgisk afdeling på sygehus.

Urologi

Urologi har i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeopdeling tidligere været et grenspeciale under kirurgi, men blev i 2001 udskilt som et selvstændigt speciale.

Antallet af personer over 59 år har i de senere år været stærkt stigende6. Da urologien har hovedparten af sine patienter i den ældre befolkningsgruppe, er antallet af urologiske patienter også steget.

Befolkningens forventning til tidlig intervention overfor urologiske symptomer/gener er stigende, hvilket forventes at medføre relativt større behov for urologisk service.

Øget aktivitet, flere behandlingstilbud samt ny teknologi i udredning og behandling vil stille øgede krav til speciallægens teknologiske viden og kunnen.

Den ambulante aktivitet indenfor urologien er stigende, og denne vækst forventes at fortsætte. Urologien varetager cirka 20 % af alle nyopdagede kræfttilfælde7, og forekomsten af kræfttilfælde indenfor urologien er stigende – særligt prostatakræft. Incidensen af prostatakræft er næsten fordoblet siden 20038. I urologisk speciallægepraksis håndteres mange patienter med PSA- forhøjelser.

Der er én urologisk fuldtidskapacitet i landet, der er placeret i Region Hovedstaden. Derudover er der én urologisk deltidskapacitet, og yderligere bliver der foretaget urologiske ydelser i en del kirurgiske speciallægepraksis uden grenspeciale. Urologisk speciallægepraksis foretager aktuelt en lille andel af den primære diagnostik af sygdomme som hæmaturi, vandladningsforstyrrelser, PSA- forhøjelse, erektiv dysfunktion, urinvejsinfektioner og skrotale sygdomme samt mindre operationer i lokal anæstesi som for eksempel flexcystoskopi, forhudsforsnævring (phimosis), vand- og sædbrok (hydro- og spermatocele) operationer, samt mandlige sterilisationer.

Den kirurgiske behandling forventes at udvikle sig i mere skånsom men mere omkostningstung retning.


6 Xxxxxxxxxxxxxxx.xx, tabel FOLK2

7 Nye kræfttilfælde i Danmark 2018, Sundhedsdatastyrelsen, Tabel 2.1 Antal nye kræfttilfælde (incidens) i 2017 og 2018 fordelt på hovedgrupper efter ICD10 og køn.

8 Nye kræfttilfælde i Danmark 2018, Sundhedsdatastyrelsen, Tabel 11 Gennemsnitlig antal af nye kræfttilfælde (incidens) hos mænd fordelt på udvalgte grupper og 5-årsperioder, 1994-2018.

Udviklingstendensen har været at erstatte åbne kirurgiske procedurer med minimalt invasive procedurer. For eksempel kan TUR-P i flere tilfælde erstattes af TUMT (Transurethral mikrobølge termoterapi).

Visse kirurgiske behandlinger vil (kan) blive erstattet af medicinsk behandling.

Der er en tendens til, at almen praksis henviser patienter til specialistvurdering på sygehus9. Dette kan skyldes det lille antal praktiserende speciallæger i urologi. Den praktiserende speciallæge i urologi er uddannet til at udrede, behandle og afslutte en stor del af patienterne ambulant og vil derfor kunne aflaste behandlingspresset på sygehusene.

Hovedopgaver i kirurgisk speciallægepraksis‌

Hovedopgaverne i kirurgisk speciallægepraksis er opdelt på de tre fagområder og omfatter diagnostik samt behandling/operation af patienter med symptomer og sygdomme i:

Kirurgi

- Mave- og tarmsystemet

- Mandlige kønsorganer

- Krop, lemmer og hovedet


Karkirurgi

- Åreknuder


Urologi

- Mandlige kønsorganer

- Urinblære


Kirurgiske lidelser er særdeles hyppige og udgør en betydelig del af lidelserne hos patienter i almen praksis og i sygehusvæsenet i form af indlæggelser og ambulante forløb.


Opgaverne indenfor de tre fagområder domineres af udredning og behandling af: Kirurgi

- Mavesmerter

- Blødning fra tarm og mavesæk

- Afføringsændringer

- Sygdomme i mandlige kønsorganer

- Knuder i hud og underhud

- Hæmorider

- Endetarmsgener



9 Henvisningsmønstret i almen praksis i Danmark 2008, Ministeriet for forebyggelse og Xxxxxxx

- Bylder

- Mavesyrerelaterede sygdomme

- Brok


Karkirurgi

- Åreknuder på underekstremiteter


Urologi

Sygdomme i mandlige kønsorganer

- Deformiteter (penis, prostata, testikler)

- Kræft

- Svulster/cyster i hud/underhud

- Hudforandringer

- Infektioner

- Sammenvoksninger

- Potensproblemer

- Forstørret prostata

- Sexologiske problemer

- Smertetilstande i penis/testikler/bitestikler

- Hormonforstyrrelser i gonader


Sygdomme i urinblære

- Vandladningsproblemer

- Svulster

- Infektioner

- Stendannelse

- Smerter

- Blod i urinen

- Funktionelle forstyrrelser


Kræftpakker‌

Fagområdet kirurgi deltager i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning (2016)10,11 i udredningsdelen af kræftpakkerne for kræft i mave- og tarmsystemet og urinveje.

Der er kræftpakker på følgende områder indenfor kirurgien:


10 Sundhedsstyrelsen (2016). Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.

11 Sundhedsstyrelsen (2016). Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund.

- Pakkeforløb for kræft i spiserør og mavesæk

- Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm


I bilag findes de specifikke flowcharts for ovenstående pakkeforløb (bilag 3 og 4) Der er kræftpakker på følgende områder indenfor urologien:

- Pakkeforløb for prostatakræft

- Pakkeforløb for peniskræft

- Pakkeforløb for kræft i urinvejene

- Pakkeforløb for testikelkræft

Specifikke flowcharts for kræft i urinblære, prostata, penis og testikler findes i bilagene5, 6, 7 og 8.


Apparatur i kirurgisk speciallægepraksis‌

En kirurgisk speciallægepraksis, skal under hensyntagen til den enkelte speciallæges fagområde/uddannelse, råde over følgende udstyr til diagnostik og behandling:

Kirurgi

- Undersøgelses- og operationsleje

- Operationsborde

- Operationslampe

- Endoskopisøjle

- Endoskopvaskemaskine

- Gastroskop

- Sigmoideoskop

- Koloskop

- Pulsoximeter

- Operationsinstrumenter

- Autoklave

- Hjertestarter

- Ultralydsapparat (indfases over 4 år)

- Brænde- og koaguleringsapparatur

- Instrument vaskemaskine


Karkirurgi

- Undersøgelses- og operationslejer

- Operationsbord

- Operationslampe

- Pulsoximeter

- Operationsinstrumenter

- Autoklave

- Hjertestarter

- Ultralydsapparat

- Laserapparatur, inklusive katetre


Urologi

- Undersøgelses- og operationsleje

- Operationsborde

- Operationslamper

- Brænde- og koaguleringsapparatur

- Endoskopisøjle

- Endoskopvaskemaskine

- Flexcystoskop

- Pulsoximeter

- Operationsinstrumenter

- Udsugningsapparatur (Operation)

- Instrument vaskemaskine

- Autoklave

- Destillationsapparat

- Hjertestarter

- Ultralydsapparater (Nyrer, urinblære, prostata, penis, testikler)

- Flowmetre

- Residualurin ultralydsapparater

- Tryk-flow apparatur

- Trykbølge apparatur

- Laser apparatur

Den faglige tilrettelæggelse og organisering‌

Almen praksis‌

Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning varetager almen praksis diagnostik og eventuel behandling af kirurgiske sygdomme. Såfremt den praktiserende læge ikke selv kan løse patientens problem, har vedkommende mulighed for at henvise til speciallægepraksis.

Er der tale om mistanke om kræft i tyk- og endetarm eller spiserør og mavesæk kan praktiserende læger ligeledes henvise til speciallægepraksis – fagområde kirurgi - under kræftpakkeforløb (bilag 2, 3, 4). Henvises patienten under kræftpakkeforløb eller hvis henvisningen rejser mistanke herom, modtages patienten i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer ved tyk- og endetarmskræft indenfor 10 kalenderdage og ved kræft i spiserør og mavesæk indenfor 7 kalenderdage.

Kirurgisk speciallægepraksis og samarbejde med sygehuse‌

Størstedelen af patienterne færdigudredes og behandles i speciallægepraksis. Den resterende gruppe henvises enten færdigudredt med henblik på operation eller til videre udredning i sygehusregi.

Ydermere henvises en del patienter også til billeddiagnostiske undersøgelser på sygehus som led i udredningen.


Samarbejdet med andre speciallægepraksis‌

Praktiserende kirurger kan henvise til speciallægepraksis i gynækologi og intern medicin (gastroenterologi). Praktiserende speciallæger i kirurgi i Region Hovedstaden og Region Midtjylland kan henvise til praktiserende speciallæger i radiologi. Denne henvisningsret gælder alene for førnævnte regioners egne borgere, som er bosiddende i henholdsvis Region Hovedstaden eller Region Midtjylland. Kirurgisk speciallægepraksis kan modtage henviste patienter fra speciallægepraksis i gynækologi, dermato-venerologi og intern medicin (gastroenterologi).


Aktuel status og kapacitet‌

Den samlede kapacitet i speciallægepraksis udgør 47,33. Kapaciteten er fordelt på 42 fuldtidskapaciteter og 16 deltidskapaciteter. Tabel 1 viser, at der er flest kapaciteter i Region Hovedstaden, mens der er færrest kapaciteter i Region Nordjylland.

Tabel 1 Kapaciteter i kirurgisk speciallægepraksis pr. 1. januar 2020

Region

Kapacitet

Antal fuldtidskapaciteter

Antal deltidskapaciteter

Hovedstaden

30,33

27

10

Midtjylland

4,33

4

1

Nordjylland

3,00

3

0

Sjælland

5,66

4

5

Syddanmark

4,00

4

0

Total

47,33

42

16

Kilde: Notus Regional pr. 1. januar 2020


Figur 1 viser fordelingen af kirurgiske speciallægepraksis i Danmark

Figur 1 Fordeling af kirurgiske speciallægepraksis

Kilde: Targit pr. 1. maj 2020 over fordelingen af kapaciteter i kirurgiske speciallægepraksis.


Af tabel 2 ses det, at den kirurgiske speciallægekapacitet i forhold til antallet af borgere er størst i Region Hovedstaden med 60.962 borgere pr. kapacitet og mindst i Region Midtjylland med 306.446 borgere pr. kapacitet. Ligeledes varierer antallet af behandlede patienter pr. kapacitet i de fem regioner. Der er flest behandlede patienter pr. kapacitet i Region Syddanmark med 2.409 behandlede patienter pr. kapacitet og færrest behandlede patienter pr. kapacitet i Region Hovedstaden med 1.606 behandlede patienter pr. kapacitet.

Tabel 2 Borger og behandlede patienter pr. kapacitet i kirurgisk speciallægepraksis i 2019

Patients bopælsregion

Borgere pr. kapacitet*

Patienter pr. kapacitet

Hovedstaden

60.962

1.606

Midtjylland

306.446

2.171

Nordjylland

196.860

1.809

Sjælland

147.895

2.296

Syddanmark

305.974

2.409

Total**

123.124

1.819

Kilde: Danmarks Statistik tabel FOLK1A, Notus Regional og regionernes afregningsdata

*Kapacitet er pr. 1. januar 2020. Antallet er borgere er pr. 4. kvartal 2019

**Antal borgere og patienter baseret på deres cpr-nr. Bemærk, cpr-nr. kan indgå som patient i flere regioner men tæller kun med én gang i totalen.


Tabel 3 viser, at der i 2019 blev behandlet 91.568 patienter i kirurgisk speciallægepraksis. Det samlede antal patienter er faldet med 0,6 % fra 2017 til 2019. Fordelingen af patienter i tabellen kan være udtryk for patienternes frie lægevalg på tværs af regionsgrænser og kapacitetsdækningen i regionerne.


Tabel 3 Antal behandlede patienter i kirurgisk speciallægepraksis i perioden 2017-2019

Yders praksisregion

2017

2018

2019

Udvikling 2017-2019

Hovedstaden*

54.699

53.173

53.705

-1,8 %

Midtjylland

10.595

10.218

10.232

-3,4 %

Nordjylland**

4.635

5.032

5.730

23,6 %

Sjælland

11.772

11.764

11.952

1,5 %

Syddanmark

10.562

10.042

10.087

-4,5 %

Total***

92.133

90.083

91.568

-0,6 %

Kilde: Regionernes afregningsdata

*Region Hovedstaden har pr. 31. december 2017 opsagt lokalaftale vedr. sterilisation af mand

** Der har i perioden været generationsskifte i en praksis

***Antal borgere og patienter baseret på deres cpr-nr. Bemærk, cpr-nr. kan indgå som patient i flere regioner men tæller kun med én gang i totalen.


Tabel 4 viser, at det samlede antal ydelser i kirurgisk speciallægepraksis er steget med 2 % fra 420.862 ydelser til 430.148 ydelser i perioden 2017 til 2019. Det fremgår ligeledes af tabel 4, at antallet af 1. konsultationer er faldet med 3 % fra 2017 til 2019.

Tabel 4 Udvikling i antal ydelser og bruttohonorar (løbende priser) i kirurgisk speciallægepraksis i 2017-2019


2017

2018

2019

Udvikling 2017-

2019

Xxxxx ydelser*

420.862

428.338

430.148

2 %

Antal 1. konsultationer

69.368

66.027

67.338

-3 %

Gns. ydelser pr. patienter

4,57

4,75

4,70

3 %

Samlet bruttohonorar (kr.) **

257.873.448

258.981.438

266.302.777


Bruttohonorar pr. patient (kr.)

2.799

2.875

2.908


Kilde: Regionernes afregningsdata

*Tabellen er opgjort i henhold til overenskomstens ydelser inklusive § 64 og § 65 aftaler. Ydelse 5202 er ikke inkluderet i opgørelsen, da denne ydelse alene har været benyttet i Region Hovedstaden til afregning ifm. Udbudsaftale.


Det ses i tabel 5, at antallet af konsultationsydelser er steget med 2 % fra 2017 til 2019 og antallet af tillægsydelser er steget med 4 % i perioden. Antallet er særydelser er faldet med 3 % i perioden.


Tabel 5 Udviklingen i antallet af konsultations-, tillægs- og særydelser 2017-2019


2017

2018

2019

Udvikling 2017-

2019

Antal konsultationsydelser

128.171

126.857

131.192

2 %

Xxxxx tillægsydelser

186.809

192.618

194.701

4 %

Xxxxx særydelser

98.119

99.720

94.777

-3 %

Gns. antal konsultationsydelser pr. patient

1,39

1,41

1,43

3 %

Gns. antal tillægsydelser pr. patient

2,03

2,14

2,13

5 %

Gns. antal særydelser pr. patient

1,06

1,11

1,04

-3 %

Kilde: Regionernes afregningsdata


Tabel 6 viser, at tillægsydelser udgør 51,9 % af det samlede bruttohonorar og dermed udgør den største andel af det samlede bruttohonorar. Herunder udgør skopiydelser 39,9 % af det samlede bruttohonorar. Ses der på det samlede antal ydelser, udgør skopiydelser 20 %.


Tabel 6 Andelen af konsultations-, tillægs- og særydelser i speciallægepraksis 2019


Bruttohonorar (kr.)

Andel af samlet bruttohonorar

Xxxxx ydelser

Xxxxx af samlede antal

ydelser

Konsultationsydelser

36.913.833

13,9%

131.192

30 %

Tillægsydelser

138.162.653

51,9%

194.701

45 %

Heraf skopiydelser

106.285.060

39,9%

84.208

20 %

Særydelser

76.586.233

28,8%

94.777

22 %

Kilde: Regionernes afregningsdata


Tabel 7 viser, at antallet af ydelserne 3120 og 3220 (fjernelse af svulst i hud/underhud) samlet er faldet med 32,1 % fra 2009 til 2018. Antallet af ydelserne 3114 og 3214 (hæmorroidebehandling ved ligatur)

er steget med 5,5 % fra 2009 til 2018. Antallet af ydelserne 3136 og 3236 (analoperationer) er steget med 6,1 % i perioden.


Tabel 7 Udviklingen i antallet af udvalgte operationer 2009-2018


2009

2014

2018

Udvikling 2009-2018

Hæmorroidebehandling ved ligatur (ydelse 3114 og 3214)

27.078

28.284

28.567

5,5 %

Fjernelse af svulst i hud/underhud

(ydelse 3120 og 3220)

35.706

21.983

24.255

-32,1 %

Analoperationer (ydelse 3136 og 3236)

12.513

12.527

13.271

6,1 %

Total

75.297

62.794

66.093

-12,2 %

Kilde: Regionernes afregningsdata


Det fremgår af tabel 8, at der i 2019 blev foretaget 4.508 plastikkirurgiske operationer i kirurgisk speciallægepraksis. Der blev foretaget flest plastikkirurgiske operationer i Region Midtjylland i 2019 med et antal ydelser på 1.969, mens der blev foretaget færrest plastikkirurgiske operationer i Region Nordjylland i 2019 med et antal ydelser på 22.


Tabel 8 Antallet af plastikkirurgiske operationer (ydelse 3131 og 3231) i 2019 fordelt på regioner

Speciallægens praksisregion

Antal ydelser

Xxxxx ydelser pr. kapacitet

Hovedstaden

797

26

Midtjylland

1.969

455

Nordjylland

22

7

Sjælland

395

70

Syddanmark

1.325

331

Total

4.508

95

Kilde: Regionernes afregningsdata


Tabel 9 viser, at antallet af skopiydelser i 2019 var størst i Region Hovedstaden med 55.900 skopiydelser. Det ses af tabellen, at den største andel af skopiydelser i forhold til det samlede antal ydelser i kirurgisk speciallægepraksis forekommer i Region Nordjylland, hvor skopiydelser udgør 22 % af det samlede antal ydelser, efterfulgt af Region Hovedstaden, hvor skopiydelser udgør 21 % af det samlede antal ydelser.


Tabel 9 Xxxxx af skopiydelser i kirurgisk speciallægepraksis i 2019

Speciallæges praksisregion

Antal skopiydelser*

Andel af samlet antal ydelser**

Hovedstaden

55.900

21%

Midtjylland

7.870

17%

Nordjylland

5.753

22%

Sjælland

9.174

18%

Syddanmark

6.571

15%

Kilde: Regionernes afregningsdata

*ydelse 2114, 2302, 2303, 2305, 2306, 2307 og 2403.

**alle ydelser indenfor kirurgisk speciallægepraksis.


Af tabel 10 fremgår det, at det samlede antal skopiydelser er faldet med 4 % fra 2017 til 2019 i kirurgisk speciallægepraksis. Ydelse 2403 (kontrol anoskopi) er steget med 37 % fra 2017 til 2019, og ydelse 2114 (total koloskopi) er steget med 13 %. Ydelse 2305 (rektoskopi) er faldet med 57 % i perioden, ydelse 2306 (cystoskopi) er faldet med 42 % i perioden, og ydelse 2307 (sigmoideo-koloskopi) er faldet med 23 % i perioden.


Tabel 10 Udviklingen i antallet af kikkertundersøgelser (skopiydelser) 2017-2019


2017

2018

2019

Udvikling 2017-

2019

2105 – Flexibel cystoskopi

870

935

874

0 %

2114 - Total koloskopi

16.107

16.669

18.217

13 %

2302 - Oesofago-, gastro- og duodenoskopi

21.411

21.107

22.309

4 %

2303 - Anoskopi

31.508

31.054

29.824

-5 %

2305 - Rektoskopi

1.999

1.903

858

-57 %

2306 - Cystoskopi

180

164

105

-42 %

2307 - Sigmoideo-koloskopi

16.757

14.526

12.895

-23 %

2403 - Kontrol anoskopi

773

1.071

1.060

37 %

Total

88.735

86.494

85.268

-4 %

Kilde: Regionernes afregningsdata


Tabel 11 viser, at det totale antal af kikkertundersøgelser (koloskopi, sigmoideoskopi, gastroskopi) er steget på sygehuse, privat sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis fra 2009 til 2018. Antallet af koloskopier er steget fra 2009 til 2018 på både sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis. Antallet af gastroskopier er steget på sygehuse, privat sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis fra 2009 til 2018, hvorimod antallet af sigmoideoskopier er faldet i perioden på både sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis.

Tabel 11 Udviklingen i antallet af kikkertundersøgelser (skopiydelser) på sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis 2009-2018*




2009



2014



2018


Ydelse

Specificeret ydelse

Sygehus

Privat sygehus

Kirurgisk special Læge praksis

Sygehus

Privat sygehus

Kirurgisk special Læge praksis

Sygehus

Privat sygehus

Kirurgisk special Læge praksis

Kolo- Skopi

Koloskopi

29.473

604

5.604

60.551

1.534

11.568

80.925

345

11.085


Koloskopi

m. biopsi

13.488

168

2.777

22.128

770

5.102

25.968

333

5.584

Sigmoi deoskopi

Fleksibel sigmoi deoskopi

17.971

55

17.220

17.415

196

17.679

13.683

115

12.674


Fleksibel sigmoi deoskopi

m. biopsi

7.413

15

3.218

6.125

94

2.683

4.418

14

1.852

Gastro- skopi

Gastro- skopi

27.159

170

7.431

27.502

571

8.735

24.058

323

7.395


Gastro- skopi m. biopsi

14.070

24

11.254

20.082

368

11.070

27.110

255

13.712

Total**

Total

109.574

1.036

47.504

153.803

3.533

56.837

176.162

1.385

52.302

Kilde: Sygehuse: 2009-2014 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel, patienttype='2' Kirurgisk speciallægepraksis: Regionernes afregningsdata

*Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført 1. marts 2014

**Alle sygehusspecialer er inkluderet i opgørelsen


Figur 2 viser udviklingen (indekseret) i antallet af udførte koloskopier på henholdsvis sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis i 2009 til 2018.

Figur 2: Udviklingen i antallet af koloskopier på sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis 2009-2018

Figur 2: Udvikling i koloskopier (indekseret)

350

300 298

250

249

200

199

192

199

150

100 100

88

50

-

2009

Privat sygehus

2014

Speciallægepraksis

2018

Sygehus

Kilde: Sygehuse: 2009-2014 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel, patienttype='2' Kirurgisk speciallægepraksis: Regionernes afregningsdata

Note: Indekseret, hvor 2009 = 100

Note: Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført 1. marts 2014 Note: Alle sygehusspecialer er inkluderet i opgørelsen


Figur 3 viser udviklingen (indekseret) i antallet af udførte sigmoideoskopier på henholdsvis sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis i 2009 til 2018.

Figur 3: Udviklingen i antallet af sigmoideoskopier på sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis 2009-2018

Figur 3: Udvikling i sigmoideoskopier (indekseret)

500

400

414

300


200

184

100

100

100

93

71

71

-

2009

Privat sygehus

2014

Speciallægepraksis

2018

Sygehus

Kilde: Sygehuse: 2009-2014 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel, patienttype='2' Kirurgisk speciallægepraksis: Regionernes afregningsdata

Note: Indekseret, hvor 2009 = 100

Note: Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført 1. marts 2014 Note: Alle sygehusspecialer er inkluderet i opgørelsen


Figur 4 viser udviklingen (indekseret) i antallet af udførte gastroskopier på henholdsvis sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis i 2009 til 2018.


Figur 4: Udviklingen i antallet af gastroskopier på sygehuse, private sygehuse og i kirurgisk speciallægepraksis 2009-2018


Figur 4: Udvikling i gastroskopier (indekseret)

600


500

484

400


300

298

200

115

100

100

106

124

113

-

2009

Sygehus Privat sygehus

2014

Speciallægepraksis

2018

Kilde: Sygehuse: 2009-2014 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel, patienttype='2' Kirurgisk speciallægepraksis: Regionernes afregningsdata

Note: Indekseret, hvor 2009 = 100

Note: Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført 1. marts 2014 Note: Alle sygehusspecialer er inkluderet i opgørelsen


Det fremgår af tabel 12, at der på sygehusene bliver udført flest kikkertundersøgelser under kirurgispecialet og specialet kirurgisk gastroenterologi. Det ses endvidere af tabellen, at der udføres kikkertundersøgelse i speciallægepraksis indenfor både kirurgispecialet og specialet intern medicin. Hovedparten af skopiydelserne i speciallægepraksis bliver udført under kirurgispecialet.

Tabel 12 Udviklingen i antallet af kikkertundersøgelser (skopiydelser) 2009-2018 fordelt på speciale*




2009



2014



2018


Speciale

Ydelse

Sygehus

Privat sygehus

Speciall ægepra

ksis

Sygehus

Privat sygehus

Speciall ægepra

ksis

Sygehus

Privat sygehus

Speciall ægepra

ksis

Intern

medicin

Kolosko

pi

3.677


1.585

3.243

34

1.786

3.060

37

1.602


Sigmoid eoskopi

2.739


1.782

1.619


1.387

1.151


1.008


Gastrosk

opi

7.057


2.226

4.486

58

1.686

3.978

17

1.718

Medicinsk gastroente rologi

Kolosko

pi

2.910



7.167



8.234



Sigmoid

eoskopi

4.052



4.192



3.697



Gastrosk opi

8.074



11.979



13.740



Kirurgi

Kolosko

pi

22.496

30

8.381

49.087

813

16.670

66.565

397

16.669


Sigmoid

eoskopi

9.862

30

20.438

10.490

118

20.362

8.871

45

14.526


Gastrosk opi

14.482

55

18.685

17.907

367

19.805

21.787

364

21.107

Kirurgisk gastroente rologi

Kolosko

pi

13.438

13


22.451



28.202



Sigmoid

eoskopi

7.927



6.289



3.641



Gastrosk

opi

9.895

27


11.419



10.098



Andet speciale

Kolosko pi

440

729


731

1.457


832

244



Sigmoid

eoskopi

804

36


950

168


741

83



Gastrosk

opi

1.721

110


1.793

514


1.565

197


I alt

I alt

109.574

1.036

53.097

153.803

3.533

61.696

176.162

1.385

56.630

Kilde: Sygehuse: 2009-2014 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel, patienttype='2' Speciallægepraksis: Regionernes afregningsdata

*Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført 1. marts 2014


Tabel 13 viser udviklingen i behandlingen af udvalgte urologiske lidelser for offentlige og private sygehuse samt speciallægepraksis i perioden 2016 til 2018.

Tabel 13 Udviklingen i behandling af urologiske lidelser på henholdsvis offentlige og private sygehuse samt i speciallægepraksis 2016-2018

Urologisk lidelse

2016



2017



2018




Off. sygehus

Privat sygehu

s

Special læge

praksis

Off. sygehus

Privat sygehu

s

Special læge

praksis

Off. sygehus

Privat sygehu

s

Special læge

praksis

Minimal kirurgisk intervention (velegnet uden generel anæstesi) TUMT

(Transurethral Microwave Therapy) af

prostata

51

0


48

0


74

0


Hydrocele (Vandbrok)/ Spermatocele (sædbrok)

4.467

80

51

4.516

101

64

4.775

131

57

Frenulum breve (kort

penisbånd)

704

36

352

912

17

254

805

21

305

Phimosis (Forhudsf

orsnævring)

4.924

175

926

5.948

117

907

5.825

242

877

Kilde: Sygehuse: 2016-2017 DRG-grupperet LPR (ambulant). 2018 DRG2018 kontakttabel


Af tabel 14 fremgår udviklingen i brugen af karkirurgiske ydelser i speciallægepraksis i perioden 2017 til 2019.


Tabel 14 Udviklingen i antallet af karkirurgiske ydelser i speciallægepraksis 2017-2019


2017

2018

2019

3802 - Operation for åreknude, ekskl. lyske, højre ben

723

529

411

3803 - Operation for åreknude, ekskl. lyske, venstre ben

815

547

479

3804 - Operation for åreknude i lyske, højre ben

1.409

748


3805 - Operation for åreknude i lyske, venstre ben

1.382

807


3806 - Operation for magnavaricer


225

376

3807 - Operation parvavaricer


28

57

3808 - Endovenøs varmebehandling


882

2.568

Total

4.329

3.766

3.891

Kilde: Regionernes afregningsdata Note: Pr. 1. september 2018 udgik ydelserne 3804 – Operation i lyske, højre ben samt 3805 – Operation for åreknude i lyske, venstreben, mens ydelserne 3806-3808 blev indført pr. 1. september 2018

Kapitel 4 – Uddannelse‌


Uddannelse til speciallæge i kirurgi‌

De gældende krav for at opnå speciallægeanerkendelse i kirurgi findes i den til enhver tid aktuelle målbeskrivelse for kirurgi.

Det kirurgiske speciale omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader eller medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i mave-tarm regionen (gastrointestinalkanalen), lever/galdeveje, bugspytkirtel (pancreas), milt, bryst (mamma) og bugvæg samt basal børnekirurgi.

Den kirurgiske speciallægeuddannelse er sammensat af en 1- årig introduktionsuddannelse og 5- årig basal kirurgisk speciallægeuddannelse. Efterfølgende kan der foretages yderligere specialisering. Der er etableret fagområder til varetagelse af elektiv kirurgi indenfor hepatopancrea- biliær kirurgi, esophagus-cardia-ventrikel kirurgi, kolorektal kirurgi, mammakirurgi samt børnekirurgi, med henblik på fortsat optimering af behandling, forskning og specialisering af disse områder. Specialet har etableret endnu et fagområde – generel-akut kirurgi.

Yderligere selvstændige specialer er urologi og karkirurgi, der også er repræsenteret i kirurgisk speciallægepraksis.


Videreuddannelse af speciallæger‌

Da endoskopier og størstedelen af kirurgia minor foregår i speciallægepraksis, vil en del af den lægelige videreuddannelse indenfor disse områder kunne tilbydes i speciallægepraksis, dog med visse geografiske forskelle.


Efteruddannelse‌

Det er væsentligt, at speciallægen løbende udbygger og vedligeholder kliniske færdigheder og viden. Dette sker allerede på flere måder. Efteruddannelse og kompetencevedligeholdelse indgår i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), hvor det er et krav, at klinikejeren lægger en plan for egen faglig udvikling samt en plan for kompetenceudvikling af læger og ikke-lægeligt personale.

Den enkelte speciallæge har i henhold til Overenskomst om Speciallægehjælp mulighed for at søge refusion for 8 dages efteruddannelse pr. år via Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Derudover kan speciallægen i perioden fra 01-04-2018 til 31-03-2022 deltage i yderligere 2 kompetencedage, der er reserveret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet indenfor en række områder, blandt andet datafangst, akkreditering og diagnosekodning.

Efteruddannelsen foregår som hovedregel i regi af inden- eller udenlandske videnskabelige selskaber, Specialeorganisationen (Danske Kirurgers Organisation (DKO)), Foreningen af Speciallæger eller Lægeforeningen.

Det bør tilstræbes, at praktiserende speciallæger i kirurgi deltager i uddannelsestilbud på sygehusene, ved kongresser, efteruddannelseskurser og årsmøder. Vilkårene for uddannelsestilbud aftales lokalt.


Ultralyd‌

Det foreslås, at det bliver obligatorisk for praktiserende speciallæger i mave-tarm kirurgi at gennemføre et skræddersyet kursus i ultralydsdiagnostik, som bliver udviklet i samarbejde mellem DKO og Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab (DUDS). ”DUDS vurderer, at man på 4 år kan gennemføre kurser for alle landets praktiserende speciallæger i kirurgi, hvorefter de vil være i stand til at udføre POC-UL indenfor indkredsede områder, godkendt af DUDS og Dansk Radiologisk selskab (DRS).” Dokumentation for færdiggjort uddannelse fremsendes af speciallægeorganisationen (DKO) til den region, hvor speciallægen har sit ydernummer, hvorefter speciallægen kan tage de relevante ydelser i brug. Danske Kirurgers Organisation (DKO) udarbejder, inden denne modernisering træder i kraft, et holdningspapir, som efterfølgende godkendes af Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS) og Dansk Radiologisk Selskab (DRS). Dette holdningspapir vil fungere som en positivliste af tilstande, der ved såkaldt Point-Of-Care ultralyd (POC-UL) kan besvares med et ja eller et nej. POC-UL vil aldrig kunne erstatte en ultralyd foretaget af en radiolog uddannet i ultralyd, men kun beskrive delelementer som beskrevet i holdningspapiret.

DUDS og DRS har i marts 2020 givet tilsagn til moderniseringsgruppen i kirurgi, at man sammen med DKO er interesseret i at udarbejde et holdningspapir, der beskriver hvilke organer kirurger i speciallægepraksis kan foretage ultralyd af og hvilke forhold omkring organerne kirurgerne kan udtale sig om.

DKO vil så afholde kurser i ultralyd for kirurger i speciallægepraksis, hvor undervisere og materiale med mere kommer fra DUDS. Gennemførelse af dette kursus er en betingelse for at kunne udføre ultralyd i kirurgisk speciallægepraksis. Ultralyd har som diagnostisk værktøj over de sidste mange år været i kraftig vækst og er derfor nu en del af uddannelsen af kommende kirurger.

Ultralyd bidrager i dag væsentligt til diagnosticeringsprocessen og bør derfor nu være en integreret del af tilbuddet i kirurgisk speciallægepraksis.

Kirurger, der har uddannelsen/kompetencen til at foretage ultralyd efter den hidtidige ordning, kan fortsat gøre dette. Alle kirurger skal dog senest 4 år efter ikrafttrædelse af moderniseringen have gennemført det aftalte uddannelsesforløb.

Kirurger, uddannet efter målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i kirurgi fra 2015 og frem, er ikke underlagt uddannelseskravet.

Ovenstående er ikke gældende for karkirurger og urologer i speciallægepraksis.

Kapitel 5 – Kvalitet


Kvalitet og service i speciallægepraksis

Arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet. Målet er at give patienten den rigtige behandling første gang og dermed undgå re-operationer, fejlmedicinering og genindlæggelser.

Kvalitetsarbejdet skal understøtte en kontinuerlig og hensigtsmæssig faglig udvikling i speciallægepraksis. Det sker med henblik på at fastholde høj kvalitet i de enkelte ydelser og sikre, at anvendelse af nye udrednings- og behandlingsmetoder samt ny teknologi løbende implementeres i speciallægepraksis. Det indebærer, at der er fokus på de praktiserende speciallægers muligheder for at tilegne sig nye kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Hertil kommer, at der i forbindelse med implementeringen af nye metoder og teknologi skal være en faglig afklaring af, om der skal stilles særlige krav og i givet fald hvilke. Det vil være specifikt for hvert enkelt speciale.

Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen, og kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der arbejdes med i sundhedsvæsenet i øvrigt. Speciallæger i speciallægepraksis er i henhold til overenskomsten pr. 01-04-2018 akkrediteret efter den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet hermed er blandt andet, at speciallægepraksis arbejder systematisk og udviklingsorienteret med metoder til egenkontrol og vurdering af behov for kvalitetsforbedrende tiltag. Endvidere arbejdes med inddragelse af patienternes oplevelser ved brug af patientrapporterede oplysninger (PRO).

Kvalitetsarbejdet sætter fokus på, at udredning og behandling så vidt muligt skal bygge på evidens. Derfor arbejder speciallægepraksis ud fra den til enhver tid eksisterende relevante evidens, og praktiserende speciallæger er således forpligtet til at følge relevante nationale kliniske retningslinjer, referenceprogrammer, faglige guidelines med videre. Det indebærer, at praktiserende speciallæger også skal rapportere til de enhver tid gældende nationale kliniske databaser.

Hvor der ikke er evidens, kan der skabes en fælles best clinical practice (faglig konsensus) for speciallægepraksis. Dette skabes eksempelvis via udvikling af kliniske indikatorer og faglig monitorering, der medvirker til at skabe evidens for sygdomsområder og patientgrupper, som i særlig grad er dominerende i speciallægepraksis indenfor de enkelte specialer. I udarbejdelsen af de kliniske indikatorer vil relevante videnskabelige selskaber, faglige organisationer og regionerne medvirke i det omfang, de ønsker.

Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis understøttes på flere måder. Alle speciallægepraksis bliver løbende vurderet. Der føres således tilsyn med speciallægepraksis i forbindelse med akkreditering efter DDKM, og herudover fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet. Det risikobaserede tilsyn kan foregå på to forskellige måder; planlagt eller reaktivt.

Kliniske kvalitetsdatabaser‌

Praktiserende kirurger er forpligtede til at indberette til Dansk Herniedatabase. Dansk Herniedatabase er en klinisk database, der er oprettet for at forbedre behandlingen af lyske- og bugvægsbrok i Danmark. Databasen registrerer lyskebrok- og bugvægsbrokoperationer på patienter, der er fyldt 18 år på operationstidspunktet. Region Hovedstaden er vært for databasen. Den daglige drift finansieres fra Danske Regioners pulje til kliniske databaser.

Kapitel 6 – Overenskomstmæssige forhold‌

I dette kapitel beskrives anvendelsen af § 64, § 65 og § 66 aftaler i regionerne samt arbejdsgruppens forslag til overenskomstmæssige ændringer i forbindelse med moderniseringen af specialet Kirurgi.

Lokalaftaler‌

Der er i regionerne indgået lokalaftaler i henhold til overenskomstens § 64, § 65 og § 66.

Region Syddanmark har en generel aftale gældende for alle specialer vedrørende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper samt møder og konferencer. Region Syddanmark har yderligere en generel aftale om praktiserende speciallæger og klinikpersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis, samt alment praktiserende læger og klinikpersonales ophold i speciallægepraksis.

§ 64 aftaler

Region Hovedstaden har en aftale for praktiserende speciallæger i intern medicin, kirurgi, gynækologi og pædiatri vedrørende rekvisition af testen Hemosure til undersøgelse for blod i afføring. Region Hovedstaden har også en aftale med speciallæger i kirurgi og intern medicin (gastroenterologi) vedrørende koloskopi i forbindelse med udredning i et kræftpakkeforløb. Derudover har Region Hovedstaden en aftale vedrørende udførsel af CLO-test for mavesårsbakterier. Aftalen omfatter maksimalt 50 ydelser årligt pr. speciallæge.

Region Sjælland har en aftale med praktiserende kirurger om variceoperationer. Almen praksis kan henvise patienter direkte til speciallæger, der er omfattet af aftalen. Ydelsen er en udlagt sygehusydelse.

§ 65 aftaler

Region Midtjylland og Region Sjælland har indgået rammeaftale vedrørende sterilisation af mænd. Region Sjælland har indgået rammeaftale vedrørende ultralydsscanning af øvre abdomen.

§ 66 aftaler

Region Hovedstaden har en aftale indenfor specialerne kirurgi og intern medicin (gastroenterologi) vedrørende varetagelse af endoskopier henvist fra sygehusene i Region Hovedstaden.


Ændringer vedrørende udvidet henvisning‌

I henhold til Overenskomst om Speciallægehjælp § 28, stk. 4, kan praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden og Region Midtjylland henvise til specialet radiologi i speciallægepraksis. Denne henvisningsret gælder alene for de førnævnte regioners egne borgere, som er bosiddende i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Praktiserende kirurger kan henvise til praktiserende speciallæger i intern medicin: gastroenterologi.

Derudover kan praktiserende speciallæger i kirurgi henvise til praktiserende speciallæger i gynækologi for så vidt angår udredning af mave-tarmkirurgiske og urologiske patienter. Praktiserende speciallæger i kirurgi kan desuden henvise til praktiserende speciallæger i

plastikkirurgi i tilfælde, hvor indgrebet kun kan udføres under anvendelse af plastikkirurgiske teknikker.

Jævnfør Overenskomst om almindelig fysioterapi og Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi kan praktiserende læger og speciallæger, der har en patient under behandling for en sygdom, som kræver fysioterapeutisk behandling i tilknytning til denne behandling, henvise til almen fysioterapi.

Arbejdsgruppen skal i henhold til kommissoriet for nærværende modernisering drøfte relevansen af at udvide henvisningsmuligheden for praktiserende speciallæger i kirurgi til også at omfatte henvisning til praktiserende speciallæger i ortopædkirurgi og praktiserende speciallæger i dermato- venerologi.

Arbejdsgruppen foreslår, at praktiserende speciallæger i kirurgi fremadrettet kan henvise til speciallæger i ortopædkirurgi for patienter, der behandles for svulster på ekstremiteter, operation for nedgroede negle samt fjernelse af negl.

Arbejdsgruppen foreslår, at praktiserende speciallæger i kirurgi fremadrettet kan henvise til speciallæger i dermato-venerologi vedrørende patienter, hvor der i kirurgisk speciallægepraksis er fundet celleforandringer eller kræft samt patienter med hudgener ved endetarmen.


Rekvisition af lægemidler‌

Arbejdsgruppen har afklaret, hvilke lægemidler der kan rekvireres i speciallægepraksis samt påført ATC-koder.

Arbejdsgruppen foreslår, at der i speciallægepraksis kan rekvireres markedsførte lægemidler indenfor nedenstående ATC-koder og lægemiddelstoffer. Der kan ikke rekvireres magistrelle lægemidler.

Jf. overenskomst (kapitel 8, § 2)

Lægemiddel

ATC-kode

Medikamenter til udrensning af colon


Bisacodyl

A06AB02/A06AG02

Natriumpicosulfat,

kombinationspræparater


A06AB58

Osmotisk virkende laksantia

A06AD

Natriumphosphat

A06AG01

Natriumdocusat, inkl.

kombinationspræparater


A06AG10

Natriumlaurilsulfoacetat, inkl.

kombinationspræparater


A06AG11

Scleroseringsmidler til injektion af hæmorider og tapning af vandbrok


Polidocanol

C05BB02

Anæstetika


Fentanyl

N01AH01

Alfentanil

N01AH02

Sufentanil

N01AH03



Bupivacain

N01BB01

Lidocain

N01BB02

Mepivacain

N01BB03

Ropivacain

N01BB09

Lidocain-prilocain

kombinationer


N01BB20

Bupivacain, kombinationer

N01BB51

Lidocain, kombinationer

N01BB52

Mepivacain, kombinationer

N01BB53

Andre lægemidler, som kan rekvireres til brug i forbindelse med anæstesi


Adrenalin (kun ampuller)

C01CA24

Naloxon

V03AB15

Flumazenil

V03AB25

Beroligende og smertestillende midler ifm. Endoskopi og operation


Ibuprofen

M01AE01

Paracetamol

N02BE01

Midazolam

N05CD08


Praktiserende speciallæger i kirurgi kan i henhold til overenskomstens specielle del, kapitel 8, § 2, stk. 2, 3 og 6 rekvirere følgende;

• Gipsbind, zinkbind og plasterbind

• Blækpatroner og kanyler til anvendelse ved ydelsen tatovering af colon tumor (ydelse 2310)

• Netprotese ved udførelse af brokoperation med plastik

Arbejdsgruppen foreslår, at

1. Rekvisitionsordningen vedrørende gipsbind, zinkbind og plasterbind, blækpatroner og kanyler til tatovering samt net til hernieoperation bortfalder

2. Speciallægen indkøber fremover selv suturer, meche, blækpatroner og kanyler til tatovering af colon samt net til hernieoperation


Beløbet for indkøb af ovenstående tillægges ydelseshonoraret.

Kapitel 7 – Arbejdsgruppens anbefalinger‌

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i kommissoriet drøftet og belyst en række faglige problemstillinger indenfor specialet kirurgi, der er beskrevet i nærværende kapitel. Arbejdsgruppen har desuden foretaget en revision af ydelsesbeskrivelserne for specialet kirurgi, som fremgår af kapitel 8.


Anæstesi i speciallægepraksis‌

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for brug af generel anæstesi i kirurgisk speciallægepraksis.

Aktuelle og kommende behov for anæstesiologisk bistand

På baggrund af den teknologiske udvikling og udviklingen af nye operationsmetoder samt ændrede patientkrav er de områder, hvor der er behov for anæstesiologisk bistand, nu ændrede.

Store brok og andengangsbrok behandles nu ved kikkertoperation i generel anæstesi i sygehusregi, mens overgangen til endovenøs behandling af åreknuder gør, at dette problemfrit udføres i lokal anæstesi.

Området med kikkertundersøgelser af både den øvre og den nedre del af mavetarmkanalen (koloskopi og gastroskopi) har været og er i voldsom vækst både i speciallægepraksis og i sygehusregi. Denne vækst skyldes primært national screening for kræft i tyk- og endetarm og som konsekvens heraf fund af større grupper af patienter, der efterfølgende skal følges på grund af polypper i tarmen med potentiale til at udvikle kræft og sekundært, fordi der er tilkommet grupper af patienter med ”nye” sygdomme i mavetarmsystemet, der kræver udredning.

Kikkertundersøgelse er for en mindre gruppe af ovennævnte patienter forbundet med behov for kraftig sedation (Nurse Assisted Propofol Sedation (NAPS)), for at undersøgelsen kan gennemføres. Denne sedationsform kræver i henhold til retningslinjerne herom12, at der er en speciallæge i anæstesi til stede, for at NAPS kan benyttes. Hvis sedation svarende til NAPS skal kunne tilbydes i speciallægepraksis, vil det derfor være nødvendigt med tilstedeværelse af en speciallæge i anæstesi og er derfor i praksis at ligestille med generel anæstesi, når den benyttes i speciallægepraksis i kirurgi.

Behovet for brug af NAPS eller anden form for anæstesi i speciallægepraksis er aktuelt ikke betydeligt, men må forventes at blive det på sigt af følgende grunde:

- Behovet for kikkertundersøgelser vil i fremtiden fortsat være stærkt stigende og dermed vil gruppen, der kun kan undersøges under sedation med NAPS eller anden form for anæstesi, også stige parallelt hermed. For at speciallægepraksis derfor fortsat kan aflaste sygehusene/forestå kræftpakkedelen uden forsinkelse, skal der også i dette regi være adgang til sedation med NAPS eller anden form for anæstesi.


12 DASAIM (2016). politikpapir vedr. sedation uden anæstesiologisk personale

- I hele sundhedssektoren er der stigende krav blandt patienterne om smertefri udredning og behandling.

- Da specielt kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) for de fleste er forbundet med betydelig smerte og ubehag, vil speciallægepraksis fra patienterne blive mødt med krav om undersøgelse under sedation med NAPS eller anden form for anæstesi. Da brugen af NAPS eller anden form for anæstesi i sygehusregi samtidig er stigende, vil en stor del af disse patienter, der efterfølgende viderehenvises til speciallægepraksis for løbende polypkontroller, kun acceptere kikkertundersøgelse, hvis det igen sker under brug af sedation med NAPS eller anden form for anæstesi.


Da behovet for brug af NAPS eller anden form for anæstesi i speciallægepraksis ikke er til stede på nuværende tidspunkt, men kan blive aktuelt i fremtiden, anbefaler arbejdsgruppen, at behovet for brug af anæstesiologisk bistand i kirurgisk speciallægepraksis løbende evalueres, og såfremt der er enighed mellem parterne om, at behovet er til stede, udarbejder parterne et bilag med gruppering af diverse kirurgiske ydelser, hvortil der kan rekvireres anæstesiydelser 3021-3025 fra det anæstesiologiske speciale. Det er jf. regionernes planlægningskompetence, op til den enkelte region at vurdere, hvorvidt regionen ønsker at etablere en ny kapacitet, og det skal i så fald ske i overensstemmelse med sædvanlige regler for kapacitetsudvidelse.


Target biopsier ved prostatacancer (fusion)‌

Arbejdsgruppen har drøftet relevansen af at indføre ydelsen ’Target biopsier ved prostatacancer’ Arbejdsgruppen har vurderet, at ydelsen på nuværende tidspunkt ikke kan foregå i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen anbefaler, at parterne i fremtiden ser på muligheden for, at speciallægepraksis i urologi kan foretage Target biopsier ved prostatacancer, når retningslinjer og den teknologiske udvikling gør det muligt at foretage dette i speciallægepraksis. Der er udarbejdet et udkast til en ydelsesbeskrivelse (bilag 9), som kan danne grundlag for drøftelserne.


Transurethral mikrobølge terapi (TUMT)‌

Arbejdsgruppen har drøftet relevansen af at indføre en ydelse for behandling af forstørret prostata (obstruktiv benign prostata hyperplasia) med transurethral mikrobølge terapi (TUMT). Transurethral mikrobølge termoterapi kan i nogle tilfælde erstatte den kirurgiske procedure TUR-P. Da TUMT er et behandlingsalternativ til patienter med forstørret prostata anbefaler arbejdsgruppen, at ydelsen indføres som en rammeydelse.


Plastiske operation‌

Arbejdsgruppen har drøftet relevansen af at udføre plastiske operationer i kirurgisk speciallægepraksis (ydelse 3131).

Arbejdsgruppen anbefaler, at ydelsen bibeholdes i kirurgisk speciallægepraksis. Arbejdsgruppen anbefaler, at ydelsen præciseres til at indeholde:

Plastiske operationer, som bruges under udførelse af operation hos speciallægen, hvor der opstår behov for supplerende plastikkirurgiske indgreb samt patienter, der har behov for mindre plastikkirurgiske operationer (arvævskorrektioner). Der foretages ikke rotationsplastikker, større plastikker eller fri hudtransplantation.


Fotodokumentation af koloskopi‌

I speciallægepraksis følges de til enhver tid gældende nationale guidelines og dette gælder også guidelines for koloskopi. Hidtil har det i kirurgisk speciallægepraksis været et krav at fotodokumentere, at man har foretaget en komplet koloskopi. Ifølge den gældende danske guideline for tarmkræftscreeningen (indført i 2014) og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi’s guideline for fjernelse af polypper i tyk –og endetarm (2018) er der ikke krav til fotodokumentation. Ifølge disse guidelines sikres kompletheden af koloskopien ved sikker identifikation af tyndtarmens indmunding i tyktarmen (valvulae) og den indvendige blindtarms åbning (orificium appendicis) eller indførelse (Intubation) af koloskopet i den sidste del af tyndtarmen (terminale ileum). Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at kravet om fotodokumentation i kirurgisk speciallæge praksis bortfalder.


Ultralyd af øvre abdomen‌

Arbejdsgruppen har drøftet relevansen af at indføre ultralydsscanning af øvre abdomen under de almindelige ydelser i kirurgisk speciallægepraksis. Arbejdsgruppen vurderer, at ultralyd af øvre abdomen er en relevant ydelse at foretage i kirurgisk speciallægepraksis, og arbejdsgruppen anbefaler, at ultralyd af øvre abdomen fremadrettet indgår som en almindelig ydelse i ydelseskataloget.


Henvisningsmuligheder‌

Arbejdsgruppen har vurderet relevansen af at udvide gældende henvisningsmuligheder for praktiserende speciallæger i kirurgi til også at omfatte henvisning til praktiserende speciallæger i henholdsvis ortopædisk kirurgi og dermato-venerologi.

Arbejdsgruppen anbefaler, at praktiserende speciallæger i kirurgi fremadrettet kan henvise til speciallæger i ortopædisk kirurgi vedrørende patienter, der behandles for svulster på ekstremiteter, operation for nedgroet negl samt fjernelse af negl. Ydelseskataloget for kirurgi indeholder fortsat ydelser, der også foretages i specialet ortopædisk kirurgi. Det drejer sig om svulster på ekstremiteter (ydelse 3120), operation for nedgroet negl (ydelse 3137) og fjernelse af negl (ydelse 3118). I en del af disse tilfælde kan man derfor komme i den situation, at den aktuelle tilstand har et omfang eller er af en karakter, så den bør vurderes og viderebehandles i ortopædkirurgisk regi. Om dette er

tilfældet, kan som oftest først afgøres ved en klinisk vurdering. I disse tilfælde bør speciallæger i kirurgi kunne viderehenvise direkte til speciallæge i ortopædisk kirurgi.

Arbejdsgruppen anbefaler, at praktiserende speciallæger i kirurgi fremadrettet kan henvise til speciallæger i dermato-venerologi vedrørende patienter med fund af celleforandringer eller kræft samt patienter med hudgener ved endetarmen. En større mængde modermærker (nævi) fjernes i speciallægepraksis efter direkte henvisning fra praktiserende læge. Viser efterfølgende mikroskopisk undersøgelse, at modermærket er med celleforandringer eller med fund af kræft, skal patienten ofte videreudredes og følges ved speciallæge i derma-venerologi. Ved moderniseringen af specialet dermato-venerologi fik specialet mulighed for at henvise til speciallæge i kirurgi med henblik på fjernelse af svulster i hud. Da en betydelig del af disse svulster ofte er med fund af celleforandringer eller kræft ved mikroskopisk undersøgelse, er der her også behov for at tilbagehenvise patienten til speciallæge i dermato-venerologi med henblik på videre behandling og kontrol.

Mange patienter med kløe ved endetarmen udredes primært i speciallægepraksis i kirurgi. En betydelig del af disse patienter viser sig at have betydelige hudgener omkring endetarmen; hudgener der kræver vurdering af speciallæge i dermato-venerologi.


Rekvisitioner‌

Arbejdsgruppen har drøftet rekvisitionsmuligheder, og arbejdsgruppen anbefaler:

1. Den nuværende rekvisitionsordning i overenskomstens specielle del, kapitel 8, § 2 stk. 2, 3 og 6 vedrørende gipsbind, zinkbind og plasterbind, blækpatroner og kanyler til tatovering af colon samt net til hernieoperation bortfalder.

2. Speciallægen indkøber fremover selv: suturer, meche, blækpatroner og kanyler til tatovering af colon samt net til hernieoperation.

Beløbet for indkøb af ovenstående tillægges ydelseshonoraret.


Elektronisk kommunikation‌

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at optimere den elektroniske kommunikation med særlig vægt på udveksling af billedfiler mellem speciallægepraksis i kirurgi og sygehuse med henblik på at forebygge dobbeltundersøgelse og optimere den enkelte patients sektorovergang. Arbejdsgruppen har i den forbindelse inddraget en faglig udtalelse fra Danske Regioner, herunder en udtalelse om status på Interregional Billeddiagnostik Indeks (IBI). Arbejdsgruppen har tillige identificeret et problem med udveksling af billedfiler fra speciallægepraksis til sygehus, hvor billedfiler ofte ikke modtages. Arbejdsgruppen har forespurgt Danske Regioner, om IBI kan løse dette problem, og har modtaget følgende svar:

”I forhold til om IBI sikrer en hensigtsmæssig udveksling af billedfiler mellem speciallægepraksis og sygehuse således, at billedfiler sendt fra praksis til sygehus kan benyttes på sygehusene, gælder det

rent teknisk, at hvis speciallæger ønsker at levere data til IBI, så skal der leveres 3 elementer: En beskrivelse i tekst- og pdf-format, samt information om billeder (KOS-Objekt). Sidstnævnte kræver, at speciallæger gør billedarkiv tilgængeligt (på sundhedsdatanettet), så andre brugere af IBI kan tilgå billedarkivet.”

Danske Regioner oplyser vedrørende IBI, at det på længere sigt er en vision om at koble flere eksterne grupper på, men der foreligger for nuværende ingen tidsplan herfor. Arbejdsgruppen kan konstatere, at det forventeligt vil være teknisk muligt for speciallægepraksis at tilgå IBI og levere billedmateriale hertil, men at det ikke reelt bliver muligt i den nærmeste fremtid. Arbejdsgruppen anbefaler på denne baggrund, at de enkelte regioner afsøger muligheden lokalt for, at regionens praktiserende kirurger kan sende billeder med henvisninger til sygehuse, der kan åbnes af modtager.


Ydelser, der udgår som følge af revision af ydelseskataloget‌

Ydelse 0120 – ”2. konsultation” er nedlagt. Ydelse 2110 – ”Blokadebehandling” er nedlagt.

Ydelse 2306 – ”Cystoskopi” er nedlagt. Indeholdes fremover i ydelse 2308 – ”Flexibel cystoskopi”.

Ydelse 2105 – ”Flexibel cystoskopi” er nedlagt. Indeholdes fremover i ydelse 2308 – ”Flexibel cystoskopi”.

Ydelse 2113 – ”Ano-rektal, ultralyd” er nedlagt som kirurgisk ydelse. Ydelse 2115 – ”Dopplerundersøgelse af vener” er nedlagt.

Ydelse 3801 – ”Duplexscanning af vener” er nedlagt. Indeholdes fremover i ydelse 2119 – ”Duplexscanning af vener”.

Ydelse 2116 – ”Duplexscanning af vener” er nedlagt. Indeholdes fremover i ydelse 2119 – ”Duplexscanning af vener”.

Ydelse 1801 – ”Rekvisition af blæk og kanyler til tatovering af colon tumor” er nedlagt. Indeholdes fremover i ydelse 2108 – ” Tatovering af kræftknude eller forstadie i tyktarmen (colon tumor)”.

Ydelse 3111 – ”Incision af Cyste” er nedlagt.

Ydelse 3162 – ”Arterie temporalis biopsi” er nedlagt. Ydelse 3163 – ”Operation for brystudvikling” er nedlagt.

Ydelse 3151 – ”Brokoperation med plastik for recidiv med eller uden indsættelse af protese” er nedlagt.

Ydelse 3130 – ”Fjernelse af svulst i bryst” er nedlagt. Ydelse 3141 – ”Aspirationscytologi” er nedlagt.

Ydelse 5009 – ”Ultralydsscanning af øvre abdomen” er nedlagt som rammeydelse, men indeholdes fremover i det almindelige ydelseskatalog som ydelse 2118 – ”Ultralydsscanning af abdomen”.


Ydelser, der ændrer navn som følge af revision af ydelseskataloget‌

Ydelse 0205 ”Telefonisk rådgivning til praktiserende læge” ændrer navn til ”Telefonisk rådgivning eller rådgivning via Edifact til speciallæge”

Ydelse 2101 – ”Biopsi” er ændret til ”Vævsprøve (biopsi)”

Ydelse 2111 – ”Ultralydsscanning” ændrer navn til ”Ultralydsscanning af knuder i hud og underhud”

Ydelse 2117 – ”Pulsoximetri” er ændret til ”Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri)”

Ydelse 2114 – ”Total koloskopi” er ændret til ”Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Ydelse 2302 – ” oesophago-, gastro- og duodenoskopi” er ændret til ”Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (oesophago-, gastro- og duodenoskopi (OGD))”

Ydelse 2303 – ”Anoskopi” er ændret til ”Undersøgelse af analåbning og analkanal (anoskopi)” Ydelse 2403 – ”Kontrolanoskopi” er ændret til ”Kontrolundersøgelse af analåbning og analkanal” Ydelse 2305 – ”Rektoskopi” er ændret til ”Udmåling af tumorafstand i endetarmen (rektoskopi)

Ydelse 2307 – ”Sigmoideo-koloskopi” er ændret til ”Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen (sigmoideoskopi)”

Ydelse 2108 – ”Tatovering af colon tumor” er ændret til ”Tatovering af kræftknude eller forstadie i tyktarmen (colon tumor)”

Ydelse 2109 – ”Ileumbiopsi” er ændret til ”Prøvetagning fra nedre tyndtarm (ileumbiopsi)”

Ydelse 3113 – ”Injektionsbehandling af hæmoroider” er ændret til ”Indsprøjtning (injektionsbehandling) af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmorider).

Ydelse 3114 – ”Hæmoroidebehandling ved ligatur” er ændret til ” Behandling af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmoridebehandling) ved elastik (ligatur)”

Ydelse 3140 – ”Operation for lyskebrok, navlebrok” er ændret til ”Operation for navlebrok/bugvægsbrok (ventralhernie)

Ydelse 3150 – ”1. Brokoperation med plastik med eller uden indsættelse af netprotese” er ændret til ”1. lyskebrokoperation med net”

Ydelse 3304 – ”Rensning og forbinding af småsår i 2. eller senere konsultation” er ændret til ”Rensning og forbinding af sår”

Ydelse 3136 – ”Analoperationer” er ændret til ”Operation ved endetarmsåbningen (analoperation)”

Ydelse 3137 – ”Fjernelse af negleleje (inkl. Evt. fjernelse af negl)” er ændret til ”Fjernelse af negleleje (nedgroet negl)”

Ydelse 3152 – ”Fjernelse af polyp i rectum” er ændret til ’Fjernelse af polyp i endetarmen (rectum) Ydelse 3153 – ”Fjernelse af polyp, colon” er ændret til ”Fjernelse af polyp i tyktarmen (colon) Ydelse 2113 – ”Ano-rektal, ultralyd (prostata) er ændret til ”Ultralyd af prostata”

Ydelse 3142 – ”Trucut biopsi” er ændret til ”Biopsi af prostata (Trucut biopsi)”

Ydelse 3112 – ”Bougiebehandling af urethrastrictur” er ændret til ”Bougiebehandling af forsnævring af urinrør (urethrastrictur)”


Nye ydelser‌

Ydelse 0150 – Suturfjernelse ved klinikpersonale Ydelse 2118 – Ultralydsscanning af abdomen Ydelse 2308 – Flexibel cystoskopi

Ydelse 5022 – Transurethral mikrobølge terapi (TUMT) Ydelse 2119 – Duplexscanning af vener

Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser‌


Common trunk‌

Diagnostik og behandling‌


Ydelse 0110

1. konsultation

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der er henvist til undersøgelse og behandling fra speciallæge i almen medicin eller andre speciallægegrupper med henvisningsret.

Undersøgelse/ behandling

Første fremmøde med journaloptagelse og indbefattende

- Optagelse af sygehistorie

- Relevant undersøgelse

- Information om behandlingsmuligheder

- Planlægning af undersøgelsesprogram

- Udfærdigelse af henvisninger

- Eventuelt epikrise

- FMK anvendes jævnfør gældende overenskomst § 38

- Eventuel iværksættelse af behandling

Særlige forhold


Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Relevant mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 0130

Senere konsultation

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der har været til 1. konsultation, og kommer til kontrol og/eller yderligere udredning og/eller behandling.

Undersøgelse/ behandling

Opfølgning på 1. konsultation.

Vurdering af behandlingseffekt, information om undersøgelsesresultater med videre.

Yderligere udredning/og eller behandling.

FMK anvendes jævnfør gældende overenskomst § 38.

Særlige forhold


Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Relevant mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 0105

E-mailkonsultation

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, som er i udrednings- eller behandlingsforløb, hvor der er tale om en velafgrænset problemstilling, enkle konkrete forespørgsler af ikke hastende karakter, samt svar på laboratorieundersøgelser, som ikke kræver supplerende information fra speciallægens side.

Undersøgelse/ behandling

Kortfattet rådgivning af patienter via e-mail. Hvis speciallægen foretager en faglig vurdering, benyttes denne ydelse.

Herudover kan speciallægen bruge ydelsen til information om undersøgelsesresultater for eksempel røntgen-, blodprøve- eller biopsisvar.

Særlige forhold

E-mailkonsultationen bruges i det omfang, denne service kan kobles til speciallægens ydelser og er relevant for disse jævnfør § 44 i gældende overenskomst.

Kræver sikker e-mailhåndtering.

De nærmere vilkår for e-mailkonsultationen med patienten er beskrevet i overenskomstens protokollat af 31.3.2011 om elektronisk kommunikation.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Relevant skriftlig information.

Ydelse 0201

Telefonkonsultation

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der er i et udrednings-eller behandlingsforløb hos speciallægen.

Undersøgelse/ behandling

Kortfattet telefonisk rådgivning. Hvis speciallægen foretager en faglig vurdering, benyttes denne ydelse.

Herudover kan speciallægen bruge ydelsen til information om undersøgelsesresultater for eksempel røntgen-, blodprøve- eller vævsprøve.

Ydelsen kan ikke benyttes til receptfornyelse, tidsbestilling eller ændring af planlagt tid.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke forekomme uden forudgående 1. konsultation (ydelse 0110).

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Relevant mundtlig information.

Ydelse 0205

Telefonisk rådgivning eller rådgivning via Edifact til speciallæge

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Praktiserende speciallæger i almen medicin eller andre praktiserende speciallæger, der retter henvendelse til kirurgen med spørgsmål vedrørende en konkret patient.

Undersøgelse/ behandling

Vejledning fra speciallæge direkte til speciallæger i almen medicin eller andre praktiserende speciallæger via telefon eller EDIFACT.

Det forudsættes, at henvendelsen er af et omfang, som medfører, at der er journalføringspligt for speciallægen i kirurgi, og at henvendelsen ikke resulterer i, at den rådførende læge udsteder henvisning i umiddelbar tilknytning til det konkrete sygdomstilfælde.

Krav om journalføring jævnfør gældende overenskomsts § 45.

Særlige forhold


Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation


Ydelse 2161

Tillæg for rekvirering af tolkebistand

Ny/eksisterende

Eksisterende konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Ikke-dansktalende patienter, hvor der er behov for brug af en af regionen godkendt sprogtolk til undersøgelsen.

Undersøgelse/ behandling

Honoraret dækker alene bestilling af sprogtolk.

Særlige forhold

Ydelse 2161 – Tillæg for rekvirering af tolkebistand og ydelse 2261 – Tillæg til konsultation med tolk kan anvendes sammen.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Klinikpersonale kan varetage ydelsen.

Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation


Ydelse 2261

Tillæg til konsultation med tolk

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Ikke-dansktalende patienter, hvor der behov for brug af en af regionen godkendt sprogtolk til undersøgelsen.

Undersøgelse/ behandling

Honoraret er en kompensation for merforbruget af tid ved undersøgelsen.

Særlige forhold

Ydelse 2161 – Tillæg for rekvirering af tolkebistand og ydelse 2261 – Tillæg til konsultation med tolk kan anvendes sammen.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation


Ydelse 2264

Tillæg til konsultation med døvetolk

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Hørehæmmede patienter, hvor der er behov for døvetolk.

Undersøgelse/ behandling

Honoraret er en kompensation for merforbruget af tid ved undersøgelsen.

Særlige forhold

Døvetolken skal underskrive en erklæring som dokumentation for undersøgelsen. Speciallægen har pligt til at opbevare dokumentet i 2 år jævnfør § 40, stk. 8 i overenskomsten inklusive anmærkninger.

Patienten rekvirerer selv tolk.

Ydelsen kan ikke kombineres med 2161 – Tillæg for rekvirering af tolkebistand og 2261 – Xxxxxx til konsultation med tolk.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation


Tillægsydelser‌

Ydelse 2101

Vævsprøve (biopsi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, hvor diagnosticering ved undersøgelse af væv i mikroskop (histologisk undersøgelse) er nødvendig, for eksempel ved godartede (benigne) - eller ondartede (maligne) knuder, betændelser (inflammation/infektion) samt blødninger.

Undersøgelse/ behandling

Prøver udtages under operation eller som biopsier ved videokikkertundersøgelser (endoskopier: gastroskopi, ano-, recto-, sigmoideo- og koloskopi samt cystoskopi).

Særlige forhold

Ved endoskopier kan der maksimalt honoreres 10 biopsier pr. skopi.

Ved operative indgreb kan der maksimalt honoreres 5 biopsier pr. konsultation.

Biopsier taget fra samme sted på colon, skal lægges i samme glas. Disse honoreres som 1 biopsi.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Biopsitang og slynger.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2111

Ultralydsscanning af knuder i hud og underhud

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse

Målgruppe/ indikation

Patienter, hvor ultralyd kan give diagnostisk afklaring af knuder i hud og underhud.

Undersøgelse/ behandling

Ultralydsscanning af knuder i hud og underhud.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation.

Apparatur

Ultralydsscanner med probe til scanning af hud og underhud.

Uddannelsesbehov

Kirurger, der har uddannelsen/kompetencen til at foretage ultralyd, skal fortsat levere ydelsen efter den hidtidige ordning, og der er ikke krav om dokumentation for uddannelse i relation til denne ydelse.

Alle kirurger skal dog senest 4 år efter ikrafttrædelse af moderniseringen have gennemført det aftalte uddannelsesforløb.

Kirurger, uddannet efter målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i kirurgi fra 2015 og frem, er ikke underlagt uddannelseskravet.

Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2117

Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Alle patienter, hvor lavt indhold af ilt i blodet (hypoxi) er til stede eller kan opstå.

Undersøgelse/ behandling

Pulsoximetri anvendes til overvågning af, om der er eller tilkommer lavt indhold af ilt i blodet (hypoxi) forud for eller under operative indgreb eller undersøgelser, samt altid i forbindelse med sedation.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. Ydelsen kan ikke kombineres med følgende ydelser:

• 2114 – Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

• 2302 – Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (oesophago-, gastro- og duodenoskopi (OGD)),

• 2307 – Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen (sigmoideoskopi)

• 3150 – 1. lyskebrokoperation med net.

Apparatur

Pulsoximeter.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Særydelser‌

Ydelse 3110

Incision af byld (absces)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med byld (absces).

Undersøgelse/ behandling

Åbning af byld med skalpel (incision af absces), oprensning, skyl med sterilt saltvand, eventuelt ilægning af gaze eller lignende (meche), tør forbinding.

Særlige forhold

Ved flere abscesser benyttes ydelse 3210. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, pincet, pean, skarpske med mere). Saltvand, gaze, meche, forbinding med mere.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3120

Fjernelse af svulst i hud eller underhud

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med svulster i hud eller underhud.

Undersøgelse/ behandling

Kirurgisk fjernelse af svulst i hud eller underhud, samt lukning af efterfølgende huddefekt. Væv sendes til patologisk undersøgelse på sygehus ved behov.

Særlige forhold

Ved flere svulster suppleres med ydelse 3220. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring

Gældende nationale guidelines følges, herunder pakkeforløb for svulster (sarkomer) i bløddele.

Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3124

Revision og sammensyning af sår

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Ar (cikatricer) med behov for revision eller senere sammensyning (sekundær suturering).

Undersøgelse/ behandling

Revision og oprensning af sår med manglende heling, som følge af enten infektion eller nekroser. Vurdering om sekundær suturering er mulig.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med andre særydelser.

I tilfælde af flere sår med behov for revision, benyttes ydelse 3224. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, skarpske, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3131

Plastiske operationer

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der under udførelse af operation hos speciallægen også får behov for supplerende plastikkirurgisk indgreb.

Patienter med behov for mindre primære plastikkirurgiske operationer (arvævskorrektion).

Undersøgelse/ behandling

Der er primært tale om korrektion (plastik) af hudrande eller mindre arvæv efter tidligere operationer. Der foretages ikke rotationsplastikker, større plastikker eller fri hudtransplantation.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med 3118 – Fjernelse af negl.

Ved flere plastiske operationer benyttes ydelsen 3231. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3132

Operation for forhudsforsnævring

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, hvor der er problemer med at føre forhuden tilbage. Patienterne kan være generet af smerte ved rejsning/samleje, infektion under forhuden eller vandladningsbesvær.

Undersøgelse/ behandling

Forhuden fjernes helt eller delvist.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3154

Operation af for kort forhudsstreng

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med for kort forhudsstreng, der giver gener.

Undersøgelse/ behandling

Plastik af forhudsstrengen. Tilretning af forhudsstreng (forlængelse af forhudsstrengen).

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere). Sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3304

Rensning og forbinding af sår

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med inficerede og/eller små sår med dødt væv (nekrotiske småsår).

Undersøgelse/ behandling

Rensning og skiftning af inficerede og eller nekrotiske småsår.

Særlige forhold

Kan ikke honoreres sammen med andre særydelser. Ydelsen kan honoreres én gang pr. sår pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kan udføres af oplært klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (saks, pincet, med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Rammeydelser‌

Ydelse 5001

Sterilisation af mand

Ny/eksisterende

Eksisterende rammeydelse.

Målgruppe/ indikation

Mænd med ønske om sterilisation. Henvist fra praktiserende læge, efter grundig information, anmodningsformular udfyldt og underskrevet. Denne opbevares af den praktiserende læge.

Undersøgelse/ behandling

Ducti deferentes isoleres og trækkes frem under huden på begge sider, hvorefter der anlægges lokal anæstesi. Huden incideres og ducti lokaliseres. Der reseceres et stykke af ductus deferens fra hver side.

Enderne ligeres og forsænkes. Hudincision lukkes.

Særlige forhold

Der indgår 2 biopsier i denne ydelse, der honoreres særskilt.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter, sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Nye ydelser‌

Ydelse 0150

Suturfjernelse ved klinikpersonale

Ny/eksisterende

Ny konsultationsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der skal have fjernet suturer efter operation hos speciallægen.

Undersøgelse/ behandling

Suturfjernelse. Information om fortsat sårpleje.

Særlige forhold

Patienten skal tidligere have modtaget behandling ved speciallægen, inden denne ydelse kan honoreres. Denne ydelse kan ikke kombineres med andre ydelser.

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Udføres af klinikpersonale.

Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2118

Ultralydsscanning af abdomen (bughulen)

Ny/eksisterende

Ny tillægsydelse

Målgruppe/ indikation

Patienter, hvor ultralyd kan give diagnostisk afklaring af forhold i abdomen.

Undersøgelse/ behandling

Ultralydsundersøgelse af øvre indre organer, lever og galdeveje. Vurdering af evt. galdesten og patologi i de øvre indre organer.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation.

Apparatur

Ultralydsscanner med probe til scanning af abdomen.

Uddannelsesbehov

Basiskursus i ultralydsdiagnostik for speciallæger, som afholdes af Danske Kirurgers Organisation (DKO) i samarbejde med Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab (DUDS). Dokumentation for gennemført kursus fremsendes af speciallægeorganisationen (DKO) til regionen.

Kirurger, der har uddannelsen/kompetencen til at foretage ultralyd efter den hidtidige ordning, kan fortsat gøre dette. Alle kirurger skal dog senest 4 år efter ikrafttrædelse af moderniseringen have gennemført det aftalte uddannelsesforløb.

Kirurger, uddannet efter målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i kirurgi fra 2015 og frem, er ikke underlagt uddannelseskravet.

Uddannelseskravet er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Klinikpersonale


Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Kirurgi‌

Tillægsydelser‌

Ydelse 2114

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, hvor der er mistanke om kræft eller forstadier til kræft (polypper) i tyktarmen.

Patienter med betændelse i tyk- og/eller tyndtarm (inflammatorisk tarmsygdom: colitis ulcerosa/Morbus Crohn/mikroskopisk colitis).

Patienter med blodmangel (blødningsanæmi) af ukendt årsag. Patienter med afføringsændringer eller kronisk diarré.

Patienter i kontrolprogram efter tidligere kræft i tyk- eller endetarm. Patienter i kontrolprogram efter tidligere polypfjernelse.

Patienter med mikroskopisk blod i afføringsprøve.

Undersøgelse/ behandling

Videokikkertundersøgelse (endoskopisk undersøgelse med koloskop) af hele tyktarmen, inklusive endetarmen, til diagnostik.

Patienten monitoreres med pulsoximetri samt blodtryksmåling.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelserne:

• 2117 – Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri).

• 2307 – Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen (sigmoideoskopi).

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur

• Koloskop/-er

• Endoskopisøjle

• Pulsoximeter og blodtryksapparat

• Skopvaskemaskine

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Udrensningsmedicin, biopsitænger, slynger, polyp-opsamlere, neutralplader.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2302

Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (oesophago-, gastro- og duodenoskopi (OGD))

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med symptomer fra den øvre del af fordøjelsessystemet (øvre gastrointestinale symptomer), for eksempel synkebesvær, sure opstød, halsbrand, smerter i øvre del af maven, blodmangel og mistanke om kræft.

Vurdering af infektion med mavesårsbakterier (Helicobacter Pylori). Undersøgelse for glutenallergi (cøliaki).

Undersøgelse for betændelseslignende forandringer (inflammation) i spiserøret (herunder eosinofil øsofagitis).

Undersøgelse for sår i mavesæk og tolvfingertarm.

Undersøgelse/ behandling

Videokikkertundersøgelse (endoskopisk undersøgelse med gastroskop) af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Patienten monitoreres med pulsoximetri.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelse 2117 – Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri).

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur

• Gastroskop/-er (til oral eller nasal adgang)

• Endoskopisøjle

• Pulsoximeter

• Skopvaskemaskine

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Biopsitænger, rensebørster, kemi til rensning og desinficering.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2303

Undersøgelse af analåbning og analkanal (anoskopi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med anale problemer, herunder hæmorider, rifter, sår og xxxx.

Undersøgelse/ behandling

Stift engangsplastikrør (anoskop) indføres i analåbningen og op i analkanalen.

Særlige forhold

Kan ikke kombineres med ydelserne:

• 2403 – Kontrolundersøgelse af analåbning og analkanal (kontrolanoskopi)

• 2305 – Udmåling af tumorafstand i endetarmen (rektoskopi).

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur

Anoskop med lyskilde.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2403

Kontrolundersøgelse af analåbning og analkanal (kontrolanoskopi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der har fået en tid til kontrol efter tidligere anoskopi.

Undersøgelse/ behandling

Stift engangsplastikrør (anoskop) indføres i analåbningen og op i analkanalen.

Særlige forhold

Kan ikke kombineres med ydelserne:

• 2303 – Undersøgelse af analåbning og analkanal (anoskopi)

• 2305 – Udmåling af tumorafstand i endetarmen (rektoskopi)

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur

Anoskop med lyskilde.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2305

Udmåling af tumorafstand i endetarmen (rektoskopi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der skal have udmålt afstanden til en kræftknude i endetarmen (fundet ved samtidig sigmoideo-/koloskopi).

Undersøgelse/ behandling

Et stift engangsplastikrør (rektoskop) indføres via analåbningen op i endetarmen.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelserne:

• 2303 – Undersøgelse af analåbning og analkanal (anoskopi)

• 2403 – Kontrolundersøgelse af analåbning og analkanal (kontrolanoskopi)

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag. Ydelsen skal kombineres med ydelse:

• 2114 – Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) eller

• 2307 – Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen

(sigmoideoskopi).

Apparatur

Rektoskop med lyskilde.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier


Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2307

Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen (sigmoideoskopi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med symptomer fra maven, for eksempel frisk blødning eller smerter, hvor der er mistanke om sygdom i nedre del af tyk- og endetarm.

Undersøgelse/ behandling

Videokikkertundersøgelse (endoskopisk undersøgelse med sigmoideoskop eller koloskop) af nedre del af tyktarmen, inklusive endetarmen, til diagnostik.

Patienten monitoreres med pulsoximetri.

Særlige forhold

Kan ikke kombineres med ydelserne:

• 2114 – Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

• 2117 – Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri).

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur

• Sigmoideoskop/-er eller koloskop/-er

• Endoskopisøjle

• Pulsoximeter

• Skopvaskemaskine

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Biopsitænger, slynger, polyp-opsamlere, neutralplader.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2108

Tatovering af kræftknude eller forstadie i tyktarmen (colon tumor)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der ved videokikkertundersøgelse (endoskopi) af tyktarmen får påvist en kræftknude eller forstadie til kræft (polyp), der kræver senere fjernelse på sygehus.

Patienter, der ved videokikkertundersøgelse får fjernet en polyp, og hvor senere kontrol af området er ønskelig.

Undersøgelse/ behandling

Via videokikkert (endoskop) indføres markeringsnål og herigennem blæk, så slimhinden ved kræftknuden eller polyppen tatoveres. Tatovering udføres ikke i endetarmen.

Særlige forhold

Ydelsen skal kombineres med ydelse:

• 2114 – Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) eller

• 2307 – Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarmen

(sigmoideoskopi).

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Markeringsnål og markeringsblæk.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 2109

Prøvetagning fra nedre tyndtarm (ileumbiopsi)

Ny/eksisterende

Eksisterende tillægsydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med symptomer fra tyk- eller tyndtarm for eksempel blødning fra tarmen, symptomer på tarmbetændelse, kronisk diarré eller kontrol af behandlet lidelse.

Undersøgelsen kan supplere røntgen, MR-scanning af tyndtarm samt kapselendoskopi.

Undersøgelse/ behandling

I forbindelse med videokikkertundersøgelse (koloskopi) af tyktarmen, føres koloskopet via overgangen mellem tynd- og tyktarm (valvula ileocoecalis) ind i den sidste del af tyndtarmen, hvorfra der kan udtages prøve/-r.

Særlige forhold

Ydelsen kan kun tages én gang pr. dag, uanset antallet af biopsier i nedre tyndtarm.

Ydelsen skal kombineres med ydelse 2114 – Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Biopsitænger.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Særydelser‌

Ydelse 3113

Indsprøjtning (injektionsbehandling) af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmorider)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med hæmorider, der er egnet til injektionsbehandling.

Undersøgelse/ behandling

Gennem anoskop præsenteres og opstemmes hæmoriden, hvorefter der foretages injektion af skleroseringsmiddel i hæmoriden.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelserne:

• 3114 – Behandling af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmoridebehandling) ved elastik (ligatur)

• 3136 – Operationer ved endetarmsåbningen (analoperationer).

Ved flere hæmorider benyttes ydelse 3213. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Xxxxxxxxx

Xxxxxxxx, anoskop.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kanyle, sprøjte.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3114

Behandling af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmoridebehandling) ved elastik (ligatur)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med hæmorider egnet til elastik (ligatur) behandling.

Undersøgelse/ behandling

Ved hjælp af anoskopi lokaliseres hæmoriden, hvorefter elastik (ligatur) placeres ved hjælp af sug.

Særlige forhold

Kan ikke kombineres med ydelserne:

• 3113 – Indsprøjtning (injektionsbehandling) af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmorider)

• 3136 – Operation ved endetarmsåbningen (analoperation).

Ydelsen dækker fjernelse af én hæmoride, uanset antallet af elastikker benyttet. Såfremt der er tale om flere hæmorider, benyttes ydelse 3214. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur

Anoskop, hæmorideligator og sug.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Elastik (ligatur), explorationsgel.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3118

Fjernelse af negl

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med betændelse (infektion), misdannelse eller skade (deformitet eller traume) ved negl.

Undersøgelse/ behandling

Fjernelse af neglen og forbinding.

Særlige forhold

Kan ikke kombineres med ydelserne:

• 3131 – Plastiske operationer.

• 3137 – Fjernelse af negleleje

Ved behov for fjernelse af flere negle benyttes ydelse 3218. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter, sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3136

Operation ved endetarmsåbningen (analoperation)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med formodet godartede svulster i hud og underhud og udposninger på blodkar (hæmorider) eller tumores i analregionen.

Undersøgelse/ behandling

Relevant væv fjernes.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelserne:

• 3114 – Behandling af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmoridebehandling) ved elastik (ligatur).

• 3113 – Indsprøjtning (injektionsbehandling) af karudposninger ved endetarmsåbningen (hæmorider).

Ved flere operationer ved endetarmsåbning (analoperation) benyttes ydelse 3236. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3137

Fjernelse af negleleje (nedgroet negl)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med nedgroet negl.

Undersøgelse/ behandling

Der foretages en kileresektion af det afficerede negleleje og eventuel samtidig fjernelse af neglen.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelse 3118 – Fjernelse af negl.

Ved fjernelse af flere neglelejer (nedgroet negl) benyttes ydelse 3237. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Ydelsen kan maksimalt honoreres to gange pr. tå.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3140

Operation for navlebrok/bugvægsbrok (ventralhernie)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med navlebrok/bugvægsbrok.

Undersøgelse/ behandling

Åben operation for navlebrok. Brokket sættes tilbage på plads (reponeres) og broksækken fjernes. Lukning af defekten foretages med sutur og net.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres én gang pr. dag.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere). Sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring

Der indberettes til Dansk Herniedatabase.

Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3150

1. lyskebrokoperation med net

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Mænd med lyskebrok.

Undersøgelse/ behandling

Operation for lyskebrok med indsættelse af net. Pulsoximetri anvendes.

Særlige forhold

Ydelsen kan ikke kombineres med ydelse 2117 – Måling af puls- og iltkoncentration i blodet (pulsoximetri).

Apparatur

Pulsoximeter.

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale


Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere). Sprøjter, kanyler, net, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring

Der indberettes til Dansk Herniedatabase.

Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Ydelse 3152

Fjernelse af polyp i endetarmen (rectum)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der får konstateret polyp i endetarmen (rectum).

Undersøgelse/ behandling

Polyppen fjernes og sendes til vævsundersøgelse til mikroskop (histologi).

Særlige forhold

Ved fjernelse af yderligere polypper i endetarmen i samme konsultation benyttes ydelse 3252. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur

• Koloskop/-er

• Endoskopisøjle

• Pulsoximeter og blodtryksapparat

• Skopvaskemaskine

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Xxxxxxx og udstyr til at udhente polyppen.

Kvalitetssikring

Vurderer speciallægen, at fjernelsen af polyppen ser krævende ud, med øget risiko for komplikationer eller inkomplet fjernelse, bør patienten efter guidelines henvises til sygehusregi.

https ://xxxxxxxxx.xxxx.xx/xxxxx.xxx/xxxx/00-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx- vurdering-og-endoskopisk-fjernelse?showall=1

Xxxxxxxxx M, Xxxx A, Xxxxxx C, et al. Colorectal polypectomy and endoscopic mucosal resection (EMR): European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Clinical Guideline. Endoscopy 2017;49(3):270-297).

Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3153

Fjernelse af polyp i tyktarmen (colon)

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter, der får konstateret polyp i tyktarmen (colon).

Undersøgelse/ behandling

Polyppen fjernes og sendes til vævsundersøgelse i mikroskop (histologi).

Særlige forhold

Ved fjernelse af yderligere polypper i tyktarmen i samme konsultation benyttes ydelse 3253. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur

• Koloskop/-er

• Endoskopisøjle

• Pulsoximeter og blodtryksapparat

• Skopvaskemaskine

Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Xxxxxxx og udstyr til at udhente polyp.

Kvalitetssikring

Vurderer speciallægen, at fjernelsen af polyppen ser krævende ud, med øget risiko for komplikationer eller inkomplet fjernelse, bør patienten efter guidelines henvises til sygehusregi. xxxxx://xxx.xxxx.xxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxx-xxxx-xxxxxxxx- guideline/

Ferlitsch M, Xxxx A, Xxxxxx C, et al. Colorectal polypectomy and endoscopic mucosal resection (EMR): European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Clinical Guideline. Endoscopy 2017;49(3):270-297).

Patientinformation

Mundtlig og eventuel skriftlig information.

Ydelse 3155

Fjernelse af byld på haleben

Ny/eksisterende

Eksisterende særydelse.

Målgruppe/ indikation

Patienter med byld på halebenet.

Undersøgelse/ behandling

Byld på halebenet åbnes med skalpel (incideres) i akut fase eller skæres væk med skalpel (excideres) i rolig fase.

Særlige forhold

Komplekse bylder på halebenet behandles efterfølgende på sygehuset.

Ved fjernelse af flere bylder på haleben benyttes ydelse 3255. Der kan ikke honoreres for mere end 5 operationer i samme konsultation. Ved anvendelse af følgende ydelse angives den pågældende ydelse på regningen ved at erstatte ydelsesnummeret med 32xx således, at de sidste to cifre angiver den pågældende ydelse.

Apparatur


Uddannelsesbehov


Klinikpersonale

Kræver tilstedeværelse af klinikpersonale.

Utensilier

Kirurgiske instrumenter (skalpel, saks, pincet, pean, nåleholder med mere), sprøjter, kanyler, gaze, sutur og forbinding.

Kvalitetssikring


Patientinformation

Mundtlig og skriftlig information.

Document Metadata

Filed: January 14th, 2021