Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Det Nationale Peer-Netværk
4. Organisationens navn og CVR‐nummer
Peer Netværket, Danmark (midlertidigt navn) CVR: 36126639
5. Øvrige aktuelle tilskud til projektet
Nej
6. Støtte fra kommune i.h.t. §18 i lov om social service
Nej
7. Driftsoverenskomst eller ‐aftale med kommune/region
Nej
8. Projektets formål
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND, Foreningen Outsideren, Gallo Huset, Vendepunkter Recovery Lab, samt en række private personer, der på forskellige niveauer arbejder med peer‐støtte, ønsker at etablere et landsdækkende og uafhængigt netværk: ”Det Nationale Peer Netværk.”
Baggrund
Der er et stigende forskningsmæssigt belæg for, at mennesker med erfaringskompetencer – som har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser – kan udgøre en unik og virksom ressource i en recoveryunderstøttende indsats overfor andre mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser1. Støtte fra mennesker med brugerbaggrund (herefter kaldet peer‐ støtte) kan gøre en positiv forskel for både givere og modtagere af støtten samt for de organisationer og indsatser, der arbejder med støtten.
I Danmark betyder dette, at der efterhånden er ansat medarbejdere med erfaringskompetencer i mange regioner og kommuner til at varetage en lang række forskellige opgaver, lige fra at være
1 Xxxxxx X, Xxxxxx X. 2013. Peer Support in adult mental health services: a metasynthesis of qualitative findings. Psychiatric rehabilitation Journal, vol.36, no.1, 28‐34.
recovery‐mentor til brugerkonsulent for den øverste ledelse. Fælles for alle medarbejdere med erfaringskompetencer, er, at man oftest er den eneste medarbejder af denne type på sin arbejdsplads, samt at der er stor usikkerhed hos både arbejdsgiver og arbejdstager om alt fra ansættelsesvilkår til hvilken form for rimelig tilpasning, der er behov for hos denne nye type medarbejder.
Vi har samlet os i dette konsortium, fordi vi har et dybtgående kendskab til de muligheder og udfordringer, der knytter sig til at ville give sine erfaringer med at komme sig videre til andre. I vores recovery‐arbejde har vi de seneste tyve år arbejdet med peer‐støtte, herunder med at etablere de nødvendige netværk, der styrker forståelsen for ens rolle og position, samt med at udvikle og gennemføre en lang række peer‐baserede aktiviteter.
Disse erfaringer vil vi gerne synliggøre, bygge videre på og gøre tilgængelige for de mange, der arbejder som peer‐støttemedarbejdere i hele landet.
Formålet med netværket er:
• At etablere, udvikle og forankre en national organisering af peer‐støtte medarbejdere, ansat i kommuner, regioner og andre organisationer, herunder civile, og derigennem
a) Understøtte udviklingen af en recovery‐orienteret praksis i dansk psykiatri og psykosociale indsatsområde gennem brug af peer‐støtte medarbejdere
b) Fremme medarbejdere med erfaringskompetencers udbytte af og trivsel ved rollen som peer‐støtte medarbejder
Sekundært vil Det Nationale Peer Netværk også bidrage til at udvikle peer‐to‐peer metoden operationelt, som en værdifuld praksis, der styrker borgere med en psykisk lidelse i deres recoveryproces, og som fungerer i en dansk kontekst. Dette bl.a. gennem bidrag til vidensudvikling i puljeprojektets levetid.
Peer‐netværkets rolle vil ikke være at fungere som en ny brugerorganisation. Netværket opbygges som en driftsorienteret organisering, med fokus på at skabe indbyrdes relationer og yde leverancer, der støtter og kvalificerer peer‐støtte medarbejdere til bedst muligt at varetage deres funktioner.
Disse leverancer stilles til rådighed for medlemmer af netværket, samt til relevante samarbejdspartnere på basis af konkrete samarbejdsaftaler.
Netværkets aktiviteter udvikles løbende i samarbejde med arbejdsgivere samt andre relevante aktører, herunder de projekter, der iværksættes under sats‐puljen ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
For den enkelte peer‐støtte medarbejder skal Det Nationale Peer Netværk tilbyde et fagligt tilhørsforhold og bidrage til at udvikle peer‐metoden som praksis – både for den enkelte samt for netværket som helhed. Derfor skal deltagelse i netværket været attraktivt, tilgængeligt og have et fagligt fokus. Ved at få adgang til supervision, sparring samt rådgivning i forbindelse med ens arbejdsopgaver, skal dette dels bidrage til det bedst mulige personlige udbytte af ens funktion,
o At skulle definere sin rolle og funktion, uden at kunne henvise til en kendt faglig tradition med afprøvede arbejdsredskaber.
o At skulle tilpasse sig til ‐ og indgå i ‐ en arbejdsplads, med tilhørende resultatmål, kompleksitet og selvforståelse af psykiske lidelsers karakter.
o At indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, ofte som den eneste medarbejder med erfaringskompetencer.
o At indgå i teams, hvis praksis ikke nødvendigvis er recovery‐orienteret.
o At møde problemstillinger hos borgere, der kan minde om egne oplevelser.
Netværkets formål opfyldes ved indsatser, der kan opdeles i fire hovedområder:
Netværksdannelse
• At facilitere landsdækkende, regional og lokal netværksdannelse mellem peer‐støtte medarbejdere på tværs af uddannelsesniveau, arbejdsplads og opgavetyper.
o De forskellige niveauer af netværket etableres og udvikles i samarbejde med både arbejdstagere og arbejdsgivere samt andre relevante aktører, herunder ved at netværket indgår som samarbejdspartner i projekterne under sats‐puljen ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
Sparring og supervision
• At tilbyde lønnede og frivillige peer‐støtte medarbejdere adgang til et fagligt fællesskab, der yder supervision, sparring samt rådgivning i forbindelse med den enkeltes opgaver.
Rådgivning
• At arbejde for gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder for peer‐ansatte, herunder at informere arbejdsgivere, der anvender eller ønsker at anvende peer‐støtte medarbejdere, om relevant viden, lovgivning, tilskudsmuligheder m.m.
Kompetenceudvikling
• At etablere og gennemføre aktiviteter, der styrker netværkets organisatoriske kapacitet til at varetage opgaver rettet mod peer‐støtte medarbejdere
Peer Netværket skal i projektperioden udvikle og afprøve aktiviteter inden for disse fire hovedområder med henblik på at videreføre aktiviteterne i en økonomisk bæredygtig organisation. Der stræbes efter, at netværket forankres i form af en eller flere socialøkonomiske virksomheder,
2 Se challenges: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxx/000000/0000000.xxx#xxxxx0
herunder ved efterhånden at kunne udbyde og gennemføre peer‐forankrede aktiviteter rettet mod potentielle offentlige og private aftagere.
I projektperioden skal Peer Netværket desuden:
• Følge aktiviteterne med henblik på vidensopsamling og udbredelse af viden om betydningen af netværkets aktiviteter for peer‐støtte medarbejdere.
• Fremme peer‐støtters interesser som lønnede eller frivillige medspillere i den offentlige og private rehabiliterende indsats som et supplement til disses relevante fag‐ og interesseforeninger.
9. Projektets målgruppe
Det Nationale Peer Netværks målgruppe:
Er borgere, som har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser og fx har erfaring fra den regionale psykiatri og kommunale psykosociale indsats, og som arbejder i forskellige former for peer‐støtte funktioner, hvor de yder støtte til andre mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Arbejdet kan både være lønnet og frivilligt. Med til målgruppen hører også personer, der allerede varetager sådanne funktioner, men som endnu ikke har valgt at stå frem med deres erfaringskompetence. For målgruppen gælder, at peer‐støtten også kan være støtte til andre peer‐ støtte medarbejdere, herunder som en del af netværkets aktiviteter. Til målgruppen hører alle, der allerede før eller i løbet af projektperioden ligger inden for ovenstående afgrænsning.
Det er vanskeligt at sætte et præcist antal på størrelsen af den samlede målgruppe, men ud fra vores ret indgående kendskab til området anslår vi, at den pt. ligger på ca. 250 personer og i løbet af projektperioden vil nå op på det dobbelte heraf.
Det vil ikke være muligt inden for den udmeldte pulje til netværksdannelse at servicere disse mange peers med vejledning og supervision mv. som én til én ydelse. Det vil således være en forudsætning for succes og for at nå ud til så stor en andel af målgruppen som muligt, at medlemmer af netværket lokalt og regionalt spiller sammen med og påtager sig opgaver i det landsdækkende netværk. Målgruppen skal derfor nødvendigvis inddrages som aktive medskabere undervejs, hvis projektet skal lykkes. Dette være sig med hensyn til lokal rekruttering til og organisering af netværket, men også med hensyn til aktiv involvering i kollegial sparring og supervision under kyndig vejledning af lands‐ og landsdelsdækkende koordinator(er). Det forudsættes, at medlemmer af netværket involverer sig og deltager i netværkets aktiviteter uden aflønning fra netværkets side, enten som en frivillig indsats eller i arbejdstiden (aftalt med deres respektive arbejdsgivere). Da Det Nationale Netværk har en ret begrænset økonomi, vil det også blive tilstræbt at medlemmernes rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i netværkets aktiviteter dækkes af den enkeltes arbejdsplads/bagland.
Vi forventer og vil aktivt understøtte, at der inden for netværket ud over tværgående netværksgrupper lokalt, regionalt og landsdækkende vil udkrystallisere sig forskellige netværksdannelser efter interesser, jobfunktion og evt. ansættelsesforhold. F.eks. vil det være naturligt om henholdsvis frivillige og lønnede peer‐støtter finder sammen om deres fælles behov og
interesser, ligesom der kan ske netværksdannelser blandt peer‐støtter, der fx er tilknyttet hospitalspsykiatrien, psykosociale indsatser eller jobcentre. Der kan også være behov for netværk, der mere omhandler arbejdsfunktion: fx konsulent‐ eller ledelsesfunktioner over for andre peers, ligesom der kan være behov for netværk relateret til alder, etnicitet eller køn.
10. Antal forskellige brugere
Det ligger fast at peer‐støtter, der er eller bliver tilknyttet de puljefinansierede ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser,” vil blive tilbudt deltagelse i, og i meget høj grad kommer til at deltage i det landsdækkende peer‐netværk.
Afhængig af hvordan de i forsøgene indeholdte peer‐modeller udvikles, er det vores vurdering, at der på landsplan vil komme til at indgå ca. 250 peer‐støttemedarbejdere i forsøgene efterhånden som de etableres og udvikles i projektperioden.
Xxxx støtter uden for forsøgene vil blive opfordret til at deltage i netværket, og vi forventer, at kendskabet til og deltagelsen i netværket blandt disse øges, efterhånden som aktiviteterne udbredes nationalt.
På baggrund af ovenstående overvejelser anslår vi antallet af forskellige de facto brugere (medlemmer af netværket) i de 4 projektår til:
Første projektår: min. 100 Andet projektår: min. 200 Tredje projektår: min. 300 Fjerde projektår: min. 400
Vi vurderer og vil tilstræbe, at der bliver en ligelig kønsfordeling mellem netværkets medlemmer. Der vil løbende være opmærksomhed om, at skabe og opretholde reel ligestilling mellem kvinder og mænd på forskellige niveauer i netværket og skabe rammer for at kønsspecifikke emner efter behov kan tages op og bearbejdes i netværket.
11. Hvordan opgøres antallet af brugere?
Antallet af brugere i netværket opgøres ved registrering i en central netværksdatabase. Databasen registrerer den enkelte brugers tilknytning til netværket ved navn, alder og peer‐støtte‐profil i form af: Geografi/stedet for peer‐støtte arbejdets udførelse (kommune, region, virksomhed, organisation etc.), karakteren af peer‐støtte arbejdet/funktioner, ansættelsesforhold, relation til den anden satspulje, lønnet/ulønnet mv.
Opgørelsen sker på baggrund af at netværket fremsender et spørgeskema med ovennævnte punkter, hvis besvarelse af peer‐støtte medarbejderen er nødvendig for en tilknytning til netværket/deltagelse i netværkets aktiviteter. Samtidig registreres tidspunktet for netværkstilknytningen (måned og år).
Da netværket opererer med tre landsdelskoordinatorer, er det i praksis ofte disse, der sikrer, at den enkelte peer‐støtte medarbejder modtager spørgeskemaet, og at oplysningerne tilgår den centrale netværksdatabase.
12. Projektets mål på brugerniveau
For Det Nationale Peer Netværk gælder følgende kortsigtede mål i projektperioden:
• At hovedparten af peer‐støtte medarbejdere, der har været involveret i afprøvningen af peer‐støtte under puljen “Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser,” har deltaget i en eller flere af netværkets aktiviteter.
• At peer‐støtte medarbejdere fra hele landet, herunder geografisk fra alle fem regioner, har deltaget i en af flere at netværkets aktiviteter.
De peer‐støtte medarbejdere, der har deltaget i disse aktiviteter, vurderer overvejende, at:
o Det har understøttet deres proces med at indtage og trives i rollen som peer‐støtte medarbejder.
o Det har givet dem adgang til anvendelig rådgivning i forhold til arbejdet som peer‐ støtte medarbejder.
o Det har spillet en positiv rolle i deres recovery‐proces.
Succeskriterierne (resultatforventningerne) for disse er:
For målgruppen:
Peer‐netværket skal i projektets periode opnå en række resultater, for at opfylde sine målsætninger.
• Peer‐støtte medarbejderne, der deltager i netværket, oplever at netværket har skabt et fagligt tilhørsforhold, givet et tydeligere billede af egne kompetencer og styrket den enkelte i at varetage sine opgaver
• Alle er bekendt med af muligheden for sparring og supervision, og de, der har benyttet sig heraf har fundet at dette har været en støtte i forhold til at indtage og trives i rollen som peer‐støtte medarbejder
• Peer‐støttemedarbejderne er bekendt med muligheden for rådgivning fra netværket, og de, der har benyttet sig heraf, finder, at rådgivningen har været nyttig eller meget nyttig i forhold til funktionen og rollen som peer‐støtte.
Organisatoriske mål:
• At der i projektets afprøvningsfase etableres netværksgrupper i alle fem regioner
• At der i første projektår afholdes en landsdækkende opstartskonference, i andet og tredje projektår 3 x landsdelstræf og i fjerde projektår et afrundende og nationalt forankrende landsdækkende træf.
• At netværket har min. 30 medlemmer i hver region, herunder at 80% af peer‐støtte medarbejderne i projekterne under puljen “Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser” deltager i disse.
• At der i hver region regelmæssigt afholdes lokale eller regionale netværksmøder.
• At peer‐netværket i hver region udvikler og faciliterer regelmæssig kollegial sparring og supervision i lokalt forankrede netværksgrupper
• At peer‐netværket fra centralt hold varetager rådgivende funktioner, der er tilgængelige for netværkets medlemmer mindst én dag om ugen
• At sikre den nødvendige kompetenceudvikling for personer i netværket, der varetager lønnede og frivillige koordinerende og ledende funktioner.
• At der etableres kontakt med alle kommuner og regioner, der indgår i projekter under puljen “Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser,” herunder også når nye kommuner/regioner inddrages i projekternes afprøvningsperiode.
Langsigtede virkninger:
• At peer‐netværket fungerer som en bæredygtig virksomhed på basis af leverancer omfattende adgang til netværk, sparring, supervision og rådgivning for peer‐støttemedarbejdere. Herunder at formidle samarbejdsparternes egne uddannelses‐ og kursurskoncepter rettet mod netværkets målgruppe
• At borgere, der har været involveret i afprøvningen af peer‐støtte under puljen “Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser”, samt som har været en del af aktiviteterne i projektet, har oplevet en bedring i deres livssituation.
13. Geografisk fordeling
I løbet af projektperioden er målet, at peer‐netværket bliver landsdækkende ved at peer‐støtter i alle landets regioner og kommuner og på evt. private arbejdspladser skal have adgang til at knytte an til og benytte netværket.
Afhængigt af hvor mange regioner, der får tildelt midler fra puljen til ”Forsøg med brug af peer‐ støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser,” vil der allerede i Udviklingsfasen kunne etableres overlappende og holdbare samarbejdsfunktioner mellem de to projekter, hvilket vil fremme, at netværket fra starten af afprøvningsfasen kan udbredes i disse landets regioner.
De regioner, der evt. ikke får del i forsøgepuljen, vil samtidighave netværkets særlige bevågenhed
m.h.p. at sikre kontakt‐ og berøringsflader.
Herudover vil der ske en systematisk rekruttering til og involvering i netværket via regionale og lokale kontaktflader, via facebook mv. og via de i konsortiet deltagende landsdækkende brugerorganisationer og lokalt forankrede brugerdrevne tiltag, ligesom de i konsortiet deltagende enkeltpersoner vil kunne bidrage til rekrutteringen til netværket.
Som en væsentlig indledende og årligt tilbagevendende aktivitet vil netværket afholde og invitere til landsdækkende (1. og 4. projektår) landsdelsbaserede (2. og 3. projektår) netværkstræf, hvor alle interesserede peer‐støtter i det omfang, det er økonomisk muligt vil have mulighed for at deltage. Netværkets øvrige aktiviteter vil i løbet af projektperioden blive udviklet og tilbudt til peer‐støtter overalt i landet.
Vi anser det derfor for realistisk at peer‐netværket inden for projektperioden vil blive reelt landsdækkende.
14. Projektets aktiviteter
Ansøgerkredsen har siden december 2013 arbejdet på at skabe et landsdækkende netværk for lønnede og frivillige peer‐støtte medarbejdere. Som led i dette arbejde har vi allerede været i dialog med en lang række interessenter på det psykiatriske og psykosociale område; bl.a. Dansk Selskab for Psykosocial rehabilitering. Desuden har flere personer i ansøgerkredsen hver især fremmet, deltaget i og bidraget til udarbejdelse af ansøgninger til puljen ”Forsøg med brug af peer‐ støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser” i henholdsvis Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland og de dertil knyttede kommuner.
Formålet med dette forarbejde er at muliggøre et tæt samarbejde med relevante aktører, herunder projekterne i den parallelle forsøgspulje.
Såfremt netværket kan etableres som ansøgt, vil det muliggøre et højere aktivitetsniveau, at de projektansvarlige allerede har påbegyndt arbejdet med at etablere samarbejde med lokale, regionale og landsdækkende organisationer, herunder brugerorganisationer, kommuner, regioner og andre relevante aktører. Dette samarbejde skal blandt andet bidrage til at udbrede Peer‐ netværket.
Aktiviteter i Det Nationale Peer Netværk: Netværksdannelsesfunktion
Peer‐netværket skal udvikle og facilitere landsdækkende, regional og lokal netværksdannelse mellem peer‐støtte medarbejdere på tværs af uddannelsesniveau, arbejdsplads og opgavetyper. Denne aktivitet varetages af én landsdækkende og 3 landsdels koordinator(er) i Peer Netværket. Koordinatorernes opgaver vil bl.a. være:
• Indledende landsdækkende og efterfølgende årlige landsdelsopdelte peer træf med indbyrdes erfaringsudveksling, inspirationsgivende oplæg, workshops mv. om muligt med både indenlandske og udenlandske oplægsholdere.
• At etablere, rekruttere til, facilitere, understøtte og udvikle regionale og lokale peer‐netværk i i samarbejde med både arbejdstagere og arbejdsgivere samt andre relevante aktører, herunder ved at netværket indgår som samarbejdspartner i projekterne under sats‐puljen ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
Projektets netværksdannelsesfunktion skal understøttes af informationsmateriale, hjemmeside, sociale medier, samt en blog skrevet af peer‐støtte medarbejdere. I projektets udviklingsfase skal
afklares, hvorledes dette netværk kan samarbejde med – og indgå i – eksisterende aktiviteter for peers i frivillige organisationer, kommuner og regioner, herunder m.h.t. informations‐ og formidlingsstrategi.
Sparring‐ og supervision
Denne aktivitet skal facilitere peer‐baseret kollegial sparring og supervision til de peer‐støtte medarbejdere, der er medlemmer af netværket, eller som henvender sig til netværket. Derudover kan netværket, i det omfang det er muligt, tilbyde indholdsmæssig sparring til arbejdspladser, hvor der er ansat eller ønskes at ansætte medarbejdere med erfaringskompetencer – lønnede som frivillige.
Aktiviteten skal etableres med tydelig afgrænsning i indholdet, herunder at denne støtte ikke kan erstatte en psykolog eller anden professionel supervision, hvor dette er påkrævet.
Afgrænsningen skal samlet sikre, at fokus for både sparring og supervision knyttes til peer‐støtte medarbejdernes opgaver, således at denne aktivitet bidrager til at optræne, uddanne og fastholde borgere, som har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser, i at kunne anvende deres erfaringsekspertise i forhold til andre.
Den sparring‐ og supervision der tilbydes lokalt og regionalt, forventes at have en central rolle i opfyldelsen af netværkets langsigtede mål om at skabe en målbar bedring i peer‐støtte medarbejdernes livssituation.
Netværkets sparrings‐ og supervisionsfunktion faciliteres ved projektets opstart af koordinatorerne. På sigt er det formålet at etablere og understøtte lokalt og regionalt forankrede sparringsfora, hvor Det Nationale Peer Netværk fungerer som rådgivende i forhold til opstart af disse fora. Målet er at sparringsgrupperne kan fungere som forum for gensidig kollegial sparring og supervision.
I etableringsfasen af det Nationale Peer Netværk, lægges der vægt på, at netværkets medarbejdere på forhånd er kvalificerede til at tilbyde sparring og supervision, således at disse kan udvikle og tilbyde træning og kurser, der muliggør dannelsen af de lokale og regionale fora for sparring og supervision, herunder i projekterne under puljen ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
Rådgivningsfunktion
Peer Netværkets rådgivning skal fungere som et supplement til de lokale og regionale sparrings‐ og supervisionsfunktioner. Denne aktivitet varetages af koordinatorerne i Det Nationale Peer Netværk, evt. med støtte fra frivillige. Rådgivningen skal kunne gives på tre områder:
• I tilfælde af, at der opstår en krise i forbindelse med peer‐støtte medarbejderens opgaver. Dette kan være problemer knyttet til samarbejdsklimaet, mødet med uventede udfordringer, uklare forventninger m.m.
• Som rådgiver for mennesker med erfaringskompetencer, der ønsker at arbejde som peer‐ støtte medarbejder, hvor det kan være næsten umuligt på egen hånd at danne sig et overblik over muligheder, ledige stillinger og de krav der typisk følger med en ansættelse.
• Som rådgivende part ved tilrettelæggelse af aktiviteter hos arbejdsgivere, der har ansat, eller ønskes at ansætte medarbejdere med erfaringskompetencer – lønnede som frivillige. Herunder tænkes netværket at indgå aktivt i udviklingen af aktiviteterne under puljen ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
Rådgivningen etableres som fast ugentlig telefonrådgivning og evt. i form af aftalte møder. Der er ikke gruppeforløb i denne aktivitet, ligesom rådgivningen ikke påtænkes etableret i lokale fora, men kun på national basis.
Kompetenceudviklingsfunktioner
Det er ansøgerkredsens erfaring, at der findes mange velkvalificerede mennesker, der både har relevante uddannelser og brugerbaggrund. Netværkets kompetenceudviklende aktiviteter skal derfor være fleksible og fungere som et supplement, til den faglige ekspertise, hver enkelt peer bringer med sig. Derudover skal de kompetenceudviklende aktiviteter samlet set bidrage til at kvalificere peers til at varetage aktiviteter i netværket.
Indholdet af de kompetenceudviklende aktiviteter, skal defineres i et samspil mellem ansatte og aktive deltagere i netværket og de i projektet indgående organisationer. Samlet skal dette:
• Bidrage til at udvikle peer‐to‐peer metoden operationelt
• Opbygge Peer Netværkets organisatoriske kapacitet
• Definere leverancer netværket kan yde til peer‐støtte medarbejdere samt andre medarbejdergrupper, som en del af forankringsstrategien.
Som det fremgår af Servicestyrelsens kortlægning af peer‐indsatser i Danmark fra juni 20143 har ansøgerkredsen et bredt erfaringsgrundlag med udviklingen af projektets kompetencer, herunder i at italesætte de særlige kompetencer og behov der gælder for de fleste peer‐støtte medarbejdere. I ansøgerkredsen indgår bl.a.:
• Projekt Vendepunkters mentor‐ og instruktøruddannelser
• Projekt Din Gode Udskrivnings rekrutterings og optræningsforløb for undervisere
• Gallo Husets erfaringer med peer‐støtte, kompetenceudvikling og jobformidling
• Erfaringerne fra etableringen af Region Hovedstadens Psykiatris recoverymentorer
• Sinds og LAP’s erfaringer med at drive frivillig peer baseret bisidder service
I udviklingsfasen vil vi i peer netværket gå efter at finde og ansætte personer, der allerede i stort omfang har de nødvendige kompetencer til at opstarte netværket og de dertil hørende funktioner.
Kompetenceudviklingen i netværket vil foregå i samspil mellem ansatte og aktive deltagere i netværket og de i projektet indgående organisationer.
3 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxx‐stotte/resultater‐af‐vidensindsamling
Øvrige funktioner
De øvrige funktioner i netværket skal udbrede kendskabet til muligheden for at ansætte peer‐ støtte medarbejdere, i samarbejde med lokale, regionale og nationale partnere. Netværket skal udvikle materialer og kurser, der kan afsættes for at understøtte dette. Dette udviklingsarbejde indgår i forberedelserne til at drive netværket som en bæredygtig socialøkonomisk virksomhed.
For at sikre at netværket er en relevant samarbejdspartner for den enkelte peer‐støtte medarbejder samt for arbejdsgivere og for at styrke netværkets bæredygtighed ud over projektfasen skal Det Nationale Peer Netværk etablere og udbygge internationale relationer med peer‐netværk i andre lande, med henblik på gensidig erfaringsudveksling, inspiration, udvikling af viden mv.
15. Tids‐ og aktivitetsplan
I udviklingsfasen lægges fundamentet for at projektet kommer til at leve op til formål, målsætninger og resultatforventninger. Vi har derfor lagt særlig vægt på i detaljer at gennemtænke og beskrive de vigtigste aktiviteter og tiltag i denne fase af projektet. For afprøvningsfasen har vi medtaget de væsentligste gennemgående aktiviteter og enkelte konkrete og tidsfæstede milepæle.
Første projektår:
Udviklingsfase: 1.12.2014 – 31.08.2015
I udviklingsfasen udarbejder projektansatte og styregruppe i samspil med styrelserne:
− endelig projektbeskrivelse og aktivitetsplan
− endelig plan for bidrag til vidensudvikling og produkt og deltager i de 2 – 3 tværgående seminarer.
Desuden etableres og udbygges samarbejdsrelationerne til projekter under puljen: ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser”.
Der udvikles og gennemføres en formidlingsstrategi m.h.p. at synliggøre og rekruttere til netværksopbygning.
December 2014:
Konsortiet etableres formelt med vedtægter, forretningsorden, valg af forretningsudvalg og formand. Hertil indhentes fornøden juridisk bistand.
Jobbeskrivelse og stillingsopslag for landskoordinator (projektleder). December/januar 2014/15:
Forhandlinger med projekter under puljen: ”Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og
regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser” om formelle samarbejdsflader og om evt. kombinerede stillinger (landsdelskoordinatorer/‐tovholdere) og lokalefællesskab.
Etablering af arbejdsplads for landskoordinator (projektledelse).
Januar 2015:
Ansættelsessamtaler vedr. landskoordinator (projektleder) m.h.p. ansættelse senest pr. 1.03.2015.
Februar/marts 2015:
Jobbeskrivelse og stillingsopslag vedr. 3 x landsdelskoordinatorer.
Marts 2015:
Ansættelsessamtaler vedr. 3 x landsdelskoordinatorer m.h.p. ansættelse senest pr. 1.05.
April/maj/juni 2015:
Forberedelse og annoncering af opstartskonference i netværket.
Teamdannelse og kompetenceudvikling blandt ansatte koordinatorer (og styregruppe).
Juni/juli/august 2015:
Detaljeret forberedelse af supervisions‐/sparringsfunktion og rådgivningsfunktion.
Første projektår:
Afprøvningsfase: 1.09.2014 – 31.11.2015
I denne indledende del af afprøvningsfasen opstartes projektets hovedfunktioner: September/oktober 2015: Opstart af lokale/regionale netværksgrupper.
Oktober 2015:
Landsdækkende ”kick off” konference for peer‐støtte medarbejdere, afholdes som internat med én overnatning.
Opstart af rådgivningsfunktion
Opstart af supervisions‐ og sparringsfunktion. Andet projektår: 1.12.2015 – 31.11.2016
I denne periode sker en stadig udbygning og kvalitetsudvikling af projektets hovedfunktioner (netværksdannelse, supervision/sparring, rådgivning, kompetenceudvikling), herunder en yderligere udbygning af netværket med tværgående netværksgrupper efter behov og interesser, og øvrige funktioner påbegyndes (udbrede kendskab, udvikle materialer og kurser vedr. ansættelse af peer‐støtter; internationale relationer).
Der sker en løbende dokumentations‐, videns‐ og erfaringsopsamling.
Styregruppe og ansatte koordinatorer deltager i netværksmøde arrangeret af styrelserne. April 2016: Første statusrapport
Maj 2016: 3 x landsdelstræf som én dags arrangementer. September/oktober 2016: Anden statusrapport.
Tredje projektår: 1.12.2016 – 31.11.2017
I denne periode sker en stadig udbygning og kvalitetsudvikling af projektets hovedfunktioner og øvrige funktioner.
Der gøres detaljerede overvejelser, træffes beslutninger med henblik på netværkets forankring og videreførelse efter projektperioden.
Der sker en løbende dokumentations‐, videns‐ og erfaringsopsamling.
Styregruppe og ansatte koordinatorer deltager i netværksmøde arrangeret af styrelserne. April/maj: 2017: Tredje statusrapport
Maj 2016: 3 x landsdelstræf som én dags arrangementer. November 2017: Fjerde statusrapport
Fjerde projektår: 1.12.2017 – 30.06.2018
I denne periode pågår en lokal, regional og national forankring af projektets hovedfunktioner og øvrige funktioner.
Der tages tiltag med henblik på netværkets forankring og videreførelse efter projektperioden, herunder etablering af evt. socialøkonomisk(e) virksomhed(er).
Der sker en løbende dokumentations‐, videns‐ og erfaringsopsamling.
Styregruppe og ansatte koordinatorer deltager i netværksmøde arrangeret af styrelserne.
Maj 2017:
Afsluttende nationalt træf med markering af projektophør og etablering af fremtidig struktur for Det Nationale Peer Netværk. Budgetteres som en‐dags arrangement, men kan evt. afholdes om internat ved ekstern medfinansiering.
Juni 2018: Femte og afsluttende statusrapport.
16. Dokumentation af aktiviteter (feltet mangler på det elektroniske skema, indholdet er medtaget under pkt. 17)
Netværkets aktiviteter dokumenteres som udgangspunkt via en løbende registrering i en samlet aktivitetsdatabase (excel‐ark eller fælles kalender, alt efter hvad det viser sig mest hensigtsmæssigt). Databasen samler aktiviteterne inden for de fire hovedfunktioner:
Netværksdannelse, sparring‐ og supervisionsfunktion, rådgivningsfunktion samt kompetenceudviklingsfunktioner. Aktiviteterne inden for disse opgøres på måned og år, og sker i praksis ved, at bl.a. landsdelskoordinatorerne kvartalsvis rapporterer aktiviteterne ind i et standardiseret skema til projektlederen.
Da netværket imidlertid både har en forventning om, og en interesse i, at der indenfor netværket med tid vil udkrystallisere sig forskellige netværksdannelser efter f.eks. interesser eller jobfunktioner (se under ”Projektets målgruppe”), og disse i princippet kán være vanskelige at have det fulde overblik over, vil den overordnede registrering blive suppleret med, at netværket på baggrund af netværksdatabasen fremsender et årligt skema til netværkets brugere med spørgsmål til, hvilke aktiviteter relateret til netværkets fire hovedfunktioner, som disse har deltaget i.
Spørgeskemaet vil samtidig indeholde nærmere spørgsmål omkring netværksbrugernes baggrund for at deltage i den pågældende aktivitet og vurdering af betydningen af dels aktiviteten i forhold til deltagerens mulighed for at indtage og trives i rollen som peer‐støtte medarbejder og dels i forhold til egen recovery‐proces.
17. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne
Netværket driver i alt to databaser: En netværksdatabase med registrering af netværkets brugere (se under: Hvordan opgøres antallet af brugere?) samt en aktivitetsdatabase (se under Dokumentation af aktiviteter). På baggrund heraf udarbejder netværket halvårlige statusrapporter, der således bl.a. vil bestå af:
1. Kvantitative opgørelser over antallet af brugere tilknyttet netværket og nærmere beskrivelse af disse i relation til køn, alder, geografisk spredning, ansættelsessted, ansættelsesforhold
2. Opgørelse af deltagelsesmønstre inden for netværkets fire hovedfunktioner og nærmere beskrivelse af mønstre i relation til udbuddet af aktiviteter i de forskellige landsdele
3. Deltagernes relation til puljen “Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser”
De to databaser danner et solidt grundlag for kvalificering af data. Kvalificeringen vil ske gennem en årlig udsendelse af spørgeskema til alle netværkets registrerede brugere (se under ”Dokumentation af aktiviteter”). Spørgeskemaet vil fokusere på deltagerens baggrund for at deltage i de angivne aktiviteter inden for netværket, hans/hendes vurdering af betydningen af aktiviteten i forhold til mulighed for at indtage og trives i rollen som peer‐støtte medarbejder, samt egen vurdering af betydningen af aktiviteten i forhold til egen recovery‐proces
Hen imod projektets afslutning følges de årlige spørgeskemaundersøgelser op af et kvalitativt studie i dels netværkets betydning for de personer, der har gjort brug af netværkets aktiviteter og ydelser, og dels i netværksbrugernes oplevelser af og erhvervede erfaring med at arbejde som peer‐støtte medarbejder. Dette sker ved semi‐strukturerede interviews af i alt 10‐12 netværksdeltagere med fokus på: a) peer‐støtte medarbejderes oplevelse af betydningen af Det
Nationale Peer Netværks organisering af peer‐støtte medarbejdere, b) peer‐støtte medarbejderens vurdering af, hvilke aktiviteter inden for den nationale netværksdannelse omkring peer support, der særligt synes at have spillet en rolle for peer‐støtte medarbejderen i relation til at indtage og trives i rollen som peer‐støtte medarbejder, c) peer støttte medarbejderens oplevelse af arbejdet som peer‐støtte medarbejder generelt, herunder udfordringer og barrierer, samt netværkets eventuelle betydning i den forbindelse.
18. Projektets bidrag til vidensudvikling
Netværket driver i alt to databaser, som kan bidrage med afgørende viden om:
• Brugere af netværket: Hvem er de, hvor kommer de fra, hvilke funktioner varetager de i arbejdet som peer‐støtte medarbejder, og hvordan er deres ansættelsesforhold?
• Aktiviteter inden for netværket: Hvem bruger hvilke aktiviteter, og hvilke af de fire hovedfunktioner er mest efterspurgte?
• Netværksdeltagernes relation til puljen om Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser: Hvor mange af netværkets brugere er relateret til dette forsøg og hvor mange tilgår og bruger netværket uden at være relateret hertil
Ved udtræk fra disse databaser og gennem de halvårlige statusrapporter kan Det Nationale Peer Netværk bidrage til en national viden om, om der gælder særlige deltagerprofiler for brugerne af et sådant netværk og om der tegner sig et eller flere mønstre i forhold til aktiviteterne, når peer‐ støtte medarbejdere på den måde tilbydes et netværk for udveksling af erfaringer og mulighed for sparring, supervision og brugerorganiseret rådgivning.
En sådan viden vil kunne bruges til en vurdering af behovet for netværket og til en kvalificering af netværkets aktiviteter i et fremadrettet perspektiv, men også til en generel landsdækkende viden om peer medarbejdere – hvem er de, hvilke funktioner varetager de i kommuner, regioner, organisationer, hvordan er deres ansættelsesforhold etc.?
Gennemførelsen af den årlige spørgeskemaundersøgelse med bl.a. fokus på deltagernes vurdering af netværkets ydelser for deres proces med at indtage og trives i rollen som peer støtte medarbejdere vil bidrage til en større viden om netværkets betydning, men vil også kunne bruges til en samlet vurdering af, hvad der især er behov for hos peer‐støtte medarbejdere, og således være et input til, hvordan vi i Danmark bedst muligt understøtter peer‐støtte medarbejdere i deres arbejde.
De semi‐strukturerede interviews hen imod puljeperiodens afslutning vil kvalificere de mere kvantitative opgørelser med uddybet viden om a) betydningen af organiseringen af peer‐støtte medarbejdere, og b) ting, der kan have spillet en særlig rolle for peer støtte medarbejdere i forhold til at indtage og trives i rollen som peer støtte medarbejdere, samt c) peer støtte medarbejderens oplevelse af arbejdet som peer‐støtte medarbejder generelt, herunder udfordringer og barrierer, samt netværkets eventuelle betydning i den forbindelse. Alt sammen væsentlige input til en national, men potentielt også international, viden om peer‐støtte medarbejdere, deres relation til
og mulige behov for et organiseret netværk, og deres forhold under og oplevelser af arbejdet som peer‐støtte medarbejdere.
19. Projektets samlede organisering af et eventuelt partnerskab eller samarbejde Organisering
For at fastholde og videreudvikle den unikke position mennesker med erfaringskompetencer har i den recovery‐orienterede indsats for mennesker med psykiske vanskeligheder/lidelser, forankres Det Nationale Peer Netværk i projektperioden i et konsortium, hvori indgår 3 landsdækkende brugerorganisationer, 2 lokale brugerdrevne udviklingsmiljøer og 4 personer med egen erfaringskompetence, der varetager for udvikling af netværket relevante nøglefunktioner.
Denne forankring skal sikre, at de resultater og barrierer som peer‐støtte medarbejdere landet over afdækker gennem deres funktioner, løbende opsamles og videreformidles med udgangspunkt i de levede erfaringers perspektiv, for at bevare netværkets særlige komplementære rolle i forhold til de offentlige indsatser.
Konsortiet vil fra start blive etableret som en selvstændig juridisk enhed, der indgår forpligtende aftaler med de i konsortiet indgående partnere.
Konsortiets partnere indgår på tre niveauer:
i. Landsdækkende brugerorganiseringer (SIND, LAP, Outsideren) Partnere på det niveau har særlige opgaver med hensyn til landsdækkende rekruttering, forankring og profilering af netværket og med hensyn til (uden eller mod betaling) at tilbyde faciliteter for netværkets landsdækkende funktioner og opgaver, såsom kontorarbejdsplads(er), – fællesskab og ‐ udstyr, mødefaciliteter samt regnskabs‐ og bogholderifunktioner.
ii. Lokalt forankrede brugerdrevne udviklingsmiljøer (Gallo Huset og Vendepunkter Recovery Lab.). Partnere på det niveau vil især bidrage med at formidle erfaringer og kompetencer inden for organisering, kvalificering og uddannelse af peer‐støtter. Desuden vil de bidrage til lokal rekruttering af og netværksdannelse blandt peer‐støtter og stille lokaler og faciliteter til rådighed for netværket lokalt.
iii. Enkeltpersoner med særlige erfaringskompetencer. Partnere på det niveau vil især bidrage med viden og erfaring inden for organisering og udvikling af og forskning i peer‐ støtte og netværksdannelse blandt peer‐støtter. Desuden vil de bidrage til lokal rekruttering af og evt. også til netværksdannelse blandt peer‐støtter.
20. Projektets organisation og ledelse
I projektet ansættes en landsdækkende koordinator (projektleder) med egen erfaringskompetence, erfaring med at coache, vejlede og supervisere og kendskab til databaser og regneark på brugerniveau.
I hver af 3 landsdele (Region Nordjylland + Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland + Hovedstaden) ansættes en landsdelskoordinator på deltid eller i fleksjob og så vidt muligt i samarbejde med de regionale projekter under puljen om Forsøg med brug af peer‐støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Ideelt vil der evt. kunne skabes et antal fuldtidsstillinger som co‐finansieres mellem forsøgsprojekterne i denne pulje og det landsdækkende netværk. Mulighederne for sådanne kombinationsstillinger skal forsøges afklaret så hurtigt som muligt i projekternes parallelle udviklingsfase. Lykkes det at skabe sådanne kombinationsstillinger, vil der evt. også kunne være et overlap mellem landsdelskoordinatorers fysiske arbejdsplads og forsøgsprojekter som supplement eller alternativ til at landsdelskoordinatorer fysisk ”indlogeres” hos konsortiets partnere lokalt.
Indholdsmæssige styres projektet i et samspil mellem landsdækkende projektkoordinator, regionale koordinatorer og projektets styregruppe. Samtlige partnere i konsortiet vil være repræsenteret i projektets styregruppe. Med henblik på, at skabe stabilitet og fremdrift vil følgende personkreds som udgangspunkt forblive i styregruppen i hele projektperioden:
Niveau 1 partnere:
2 repræsentanter fra Landsforeningen SIND: Xxxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxxx 2 repræsentanter fra LAP: Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxx
2 repræsentanter fra Foreningen Outsideren: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xx Xxxxx
Niveau 2 partnere:
1 repræsentant for Gallo Huset, Aarhus: Xxxxx Xxxxxxxxx,
1 repræsentant fra Vendepunkter Recovery Lab, København: Xxxxx Xxxx‐Xxxxxxx,
Niveau 3 partnere:
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx
Ved evt. inhabilitet, længerevarende forfald eller afkobling fra konsortiets partnere på niveau 1 og 2 vil udskiftning af styregruppens medlemmer ske i et tæt aftalebaseret samspil mellem den øvrige styregruppe og respektive partner, sådan at pladserne altid besættes med personer med egen relevant erfaringskompetence, som konstruktivt kan indgå i og samarbejde med den øvrige styregruppe.
Som bilag eftersendes:
− samarbejdserklæringer fra af partnere på niveau 1 og 2 (bilag 1)
− kortfattede beskrivelser af disse partnere og deres bud på, hvordan og med hvad de hver især vil bidrage til projektet (bilag 2)
− CV’er for samtlige styregruppemedlemmer (bilag 3).
Styregruppen kan vælge at lade sig supplere af yderligere deltagere ad hoc eller mere permanent. Styregruppen er forpligtet til at indgå i et tæt samspil med medlemmer af netværket, der lokalt eller regionalt ønsker og kommer til at varetage koordinerende og/eller ledende funktioner. På sigt vil bestræbelserne på at forankre netværket som en eller flere socialøkonomiske virksomheder betyde, at der inden projektperioden slutter skal/vil være dannet en ny og bæredygtig organisations‐ og ledelsesstruktur, som tager over når projektet slutter.
Den daglige administrative ledelse varetages af et forretningsudvalg bestående af ét styregruppemedlem fra hver af partnerne på niveau 1 i tæt samarbejde med den landsdækkende projektkoordinator. En af disse vælges af styregruppen som formand for styregruppen.
Regnskabs‐ og bogholderifunktionen for peer‐netværket varetages efter nærmere driftsaftale af en medarbejder tilknyttet Landsforeningen Sinds sekretariat centralt og afregnes på timebasis.
De regionale koordinatorers arbejde ledes af projektleder i samarbejde med peer‐netværkets forretningsudvalg. Projektlederen vil ud over ansvaret for de regionale koordinatorer have ansvaret for netværk og samarbejdsrelationer på nationalt niveau.
Der udarbejdes en fyldestgørende forretningsorden for styregruppe og forretningsudvalg og nærmere jobbeskrivelser for landsdækkende og regionale koordinator(er). I denne forretningsorden defineres også habilitetsregler. Herunder bl.a., at ingen personer må både sidde i styregruppe og have stilling i projektet, hverken som projektkoordinator eller i de påtænkte regionale stillinger eller i nogle former for fleksjob, mindre stillinger eller lignende under projektet.
Inddragelse af peer‐netværkets medlemmer
Medlemmer af peer‐netværket skal have ejerskab til og indflydelse på, hvordan netværket orkestreres4. Til hver aktivitet i netværket nedsættes der derfor en arbejdsgruppe bestående af nogle af netværkets medlemmer, der i samspil med koordinatorer og styregruppe aktivt bidrager til design, tilrettelæggelse og opfølgning på aktiviteterne. Deltagelsen i sådanne arbejdsgrupper er ulønnet fra netværkets side.
21. Projektets bæredygtighed og videreførelse af aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Forankring
Netværket skal i hele projektperioden samskabe sine leverancer med bl.a. brugerorganisationer og arbejdsgivere for peer‐støtte medarbejdere. Denne samskabelse skal ske regionalt og nationalt og skal sikre at netværkets leverancer er relevante og efterspurgte. Dette er en del af netværkets målsætning om, at kunne fortsætte som socialøkonomisk virksomhed, eller paraply for flere sådanne virksomheder, ved projektperiodens afslutning.
4 Jf. Xxxx Xxxxxxx, “Inkluderende mentorering”, RUC (2012) s. 265
Samtidig skal dette imødegå, at et stort antal kommuner eller regioner anvender unødigt mange midler til udvikling, afprøvning og evaluering af støttende indsatser for medarbejdere med erfaringskompetencer, med tilhørende store forskelle i kvaliteten af de lokalt udviklede indsatser.
Samlet skal netværket ved afslutningen af projektperioden, have udviklet en velafprøvet model for partnerskaber mellem netværket og arbejdsgivere for peer‐støtte medarbejdere, der bidrager til udbredelsen og organiseringen af peer‐støtte medarbejdere, baseret på specifikke leverancer fra det landsdækkende peer‐netværk. Dette skal bidrage til at kvalitetssikre og øge kapaciteten i civilsamfundet til at aktivt at deltage i arbejdet med recovery og rehabilitering.
Der er en klar forventning om, og der vil i projektperioden især i de to sidste projektår blive arbejdet intensivt med at sikre Det Nationale Peer Netværks videreførelse. Dette kan være i form af en driftsorienteret foreningsdannelse med klare og bæredygtige organisations‐ og ledelsesmæssige principper i kombination med en eller flere socialøkonomiske virksomheder. Der vil derfor også løbende inden for netværket blive arbejdet med at udvikle organisations‐ og ledelsesmæssige kompetencer blandt netværkets medlemmer og med at udvikle og afsætte leverancer til offentlige og private kunder i form af konsultations‐, kursus‐ og uddannelsesaktiviteter mv., der kan skaffe netværket selvstændige indtægter udover den ansøgte bevilling.