Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar
Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar
Indholdsfortegnelse
2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand 2
5.0 Aftaler om ansvar og erstatning 3
6.0 Geografisk dækningsområde 3
7.0 Afgrænsning over for særlige ansvarsforsikringer 4
8.0 Xxxxxx, grov uagtsomhed m.v 4
10.0 Dækningssummer og selvrisiko 5
11.0 Anmeldelse af forandringer 6
13.0 Andre forsikringer mod samme risiko 6
14.0 Forsikringens opsigelse eller forlængelse 6
16.0 Indeksregulering af præmie 7
Kort om forsikringen
De almindelige forsikringsbetingelser erhvervsansvar er specialudviklet til at være et tillæg til forsikringer for professionelt ansvar.
Forsikring dækker differencekrav i forbindelse med anmeldte og anderkendte arbejdsskader – herunder svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
Forsikringen dækker desuden skader på tredjemands ting, som ansatte måtte forvolde i forbindelse med kundebesøg eller hvis gæster/kunder kommer til skade mens de opholder sig på forsikringstagerens forretningssted.
Almindelige forsikringsbetingelser – erhvervsansvar
- i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler
1.0 De sikrede
Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.
2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand Stk. 1
Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed samt erstatningsansvar, der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift.
3.0 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke ansvar for:
3.1 Produktansvar, egne ting, ting i varetægt m.v.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade:
a) forvoldt af fejl, mangler eller andre defekter ved sikredes produkter eller ydelser, efter de er bragt i omsætning eller præsteret,
b) på ting, tilhørende forsikringstageren,
c) på ting som sikrede, har til lån, til leje, opbevaring, af benyttelse, befordring eller af anden grund har i varetægt eller har sat sig i besiddelse af,
d) på ting, som sikrede, har påtaget sig, at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde bearbejde eller behandle, såfremt skaden sker under hvervets udførelse,
e) på ting, forårsaget ved, at produkter eller ydelser ude bliver, ikke kommer rettidigt frem eller ikke præsteres rettidigt,
f) på ting, forårsaget ved den sikredes udførelse af jordarbejder, herunder jordboring og jordgrubning, nedramning og optrækning af spunsvægge eller andet, nedbrydnings- arbejder, grundvandssænkninger og andre grundvandsreguleringer,
g) på ting, forårsaget ved den sikredes brug af sprængstoffer,
h) på ting, forårsaget ved arbejder på bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift, i form af:
- byggearbejder (nybygning, ombygning, tilbygning m.v.), hvad enten de udføres af sikrede eller andre,
- jord-, vand- eller nedbrydningsarbejder m.v. som nævnt i litra f og sådanne ar- bejder udført af andre end sikrede.
3.2 Forurening
Forsikringen dækker kun ansvar for forurening af eller igennem luft, jord eller vand fra den sik- redes virksomhed, fra virksomhedens affaldsdepoter eller dens bortskaffelse af spild-, overskuds- eller affaldsprodukter samt derved forvoldt skade på person eller ting, såfremt skaden er opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld og ikke er en følge af, at sikrede forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt de til enhver tid gældende offentlige forskrifter, og i øvrigt kun med den herfor i policen særskilt angivne dækningssum.
Omfattes den forsikrede virksomhed af den i "Lov om erstatning for miljøskader" indeholdte liste over virksomheder, for hvilke der gælder et objektivt ansvar, er dækning efter denne bestemmelse betinget af, at policen bærer speciel påtegning herom.
Skade på kloak, rørledninger, rensningsanlæg eller tilsvarende som følge af udledning gennem eller til disse anses for en forureningsskade og dækkes kun med de i nærværende punkt angivne begrænsninger.
3.3 Formuetab
Forsikringen dækker ikke ansvar for formuetab, medmindre dette er en følge af en af forsikringen dækket person- eller tingskade.
3.4 Bøder og lignende
Forsikringen dækker ikke bøder eller tilsvarende, hvad enten de tilfalder det offentlige eller pri- vate, herunder "punitive damages".
4.0 Afværgelse af skade
Forsikringen dækker ikke skade, hvis indtræden sikrede forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at afværge.
5.0 Aftaler om ansvar og erstatning
Forsikringen dækker ikke ansvar som følge af et tilsagn fra sikrede om en anden erstatnings- ydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af almindelige erstatningsregler.
6.0 Geografisk dækningsområde
Forsikringen dækker skade, som er sket inden for det i policen angivne geografiske område.
For skade sket uden for det i policen angivne geografiske område dækkes kun, såfremt skaden er forvoldt af sikrede under rejse eller midlertidigt ophold der og ikke skyldes sikredes arrange- ment af eller deltagelse i udstillinger, demonstration af produkter eller ydelser, betjening af maskiner eller maskinelle anlæg eller anden deltagelse i produktionsprocesser.
7.0 Afgrænsning over for særlige ansvarsforsikringer
Forsikringen dækker ikke ansvar for:
a) skade forvoldt ved sikredes benyttelse af motordrevet køretøj. Såfremt der er tegnet motorkøretøjsforsikring for sådant køretøj, dækker nærværende forsikring på disse for sikringsbetingelser det ansvar, der ikke omfattes af motorkøretøjsforsikringen, når køretøjet er i brug som arbejdsredskab.
b) skade forvoldt ved sikredes benyttelse af søfartøj eller luftfartøj,
c) skade forvoldt af sikredes hund,
d) skade forvoldt af sikrede som jæger i det omfang, sådant ansvar dækkes af jagtfor- sikringen,
e) nuklear skade som defineret i paragraf 1 i lov om erstatning for atomskader (nukleare skader).
8.0 Forsæt, grov uagtsomhed m.v.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade forvoldt af sikrede med forsæt eller under selvforskyldt beruselse.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting, når skaden skyldes sikredes grove tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger.
9.0 Forsikringstid
Stk. 1
Forsikringen dækker erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden.
Stk. 2
Et erstatningskrav anses for rejst på det tidligste af følgende tidspunkter:
a) det tidspunkt, hvor sikrede modtager første skriftlige henvendelse i anledning af en skade eller et tab med krav om erstatning,
b) det tidspunkt, hvor forsikringstageren eller den, hvem det på dennes vegne påhviler at lede virksomhedens drift, får sin første viden om,
- at der er indtrådt en skade eller et tab, eller
- at der er umiddelbar fare for, at der vil indtræde en skade eller et tab,
som kan være forårsaget af sikredes handlinger eller undladelser, produkter eller ydelser.
Stk. 3
Erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden, men som anmeldes til selskabet mere end 6 måneder efter forsikringens ophør, dækkes ikke.
Selv om et erstatningskrav, som i henhold til stk. 2, litra b, er rejst mod sikrede i forsikringstiden, er anmeldt til HDI Global Specialty SE senest 12 måneder efter forsikringens ophør, dækkes det ikke, hvis sikrede ikke i anledning af de anmeldte omstændigheder modtager en skriftlig hen- vendelse med krav om erstatning som anført i stk. 2, litra a, og anmelder dette til selskabet senest 5 år efter forsikringens ophør.
Stk. 4
Forsikringen dækker ikke skade eller tab konstateret før den i policen herom angivne dato.
10.0 Dækningssummer og selvrisiko Stk. 1
Policens dækningssummer er den højeste grænse for selskabets forpligtelse for erstatningskrav,
som efter pkt. 9.0 er rejst mod sikrede inden for det enkelte forsikringsår.
Stk. 2
Omkostninger ved afgørelse af erstatningsspørgsmål dækkes, såfremt de er afholdt med selskabets godkendelse. Sådanne omkostninger og renter af idømte erstatningsbeløb henhørende under forsikringen dækkes i øvrigt:
a) ved skade sket udenfor Norden:
kun i det omfang, dækningssummerne ikke derved overskrides,
b) ved skade sket i Norden:
fuldt ud, selv om dækningssummerne derved overskrides. Er dækningssummerne mindre end idømte erstatningsbeløb, dækkes alene den forholdsmæssige andel af omkostninger og renter, som svarer til det erstatningsbeløb, selskabet skal betale.
Forsikringen dækker ikke omkostninger og renter vedrørende krav, der ikke overstiger selvrisikoen.
11.0 Anmeldelse af forandringer
Stk. 1
Såfremt der sker ændringer i den i policen anførte risiko, skal dette uden ophold anmeldes til selskabet, der da træffer bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
12.0 Anmeldelse af skade
Stk. 1
Såfremt erstatningskrav fremsættes eller formodes at ville blive fremsat, skal det uden ophold anmeldes til selskabet.
Stk. 2
Anerkendelse af erstatningspligt og godkendelse af erstatningskrav må kun ske med selskabets samtykke, og selskabet træffer i øvrigt bestemmelse om sagens behandling.
Stk. 3
I det omfang, selskabet har udredet en erstatningsydelse, indtræder det i enhver henseende i sikredes eventuelle krav mod tredjemand.
13.0 Andre forsikringer mod samme risiko Stk. 1
I det omfang, der er tegnet speciel forsikring for en interesse, der i øvrigt måtte være omfattet af
denne forsikring, bortfalder dækningen for denne interesse.
Stk. 2
Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker samme interesse, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andet steds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold.
14.0 Forsikringens opsigelse eller forlængelse Stk. 1
Forsikringen kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til en hoved-
forfaldsdag.
Stk. 2
Opsiges forsikringen ikke, fornyes den automatisk et år ad gangen.
15.0 Præmiens betaling
Stk. 1
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier til de anførte forfaldsdage.
Stk. 2
Påkrav om betaling sendes til den af forsikringstageren opgivne betalingsadresse.
Stk. 3
Betales præmien ikke efter første påkrav, sender selskabet en fornyet skriftlig påmindelse om præmiebetalingen til forsikringstageren på betalingsadressen. Denne påmindelse vil indeholde oplysning om retsvirkningen af, at præmiebetalingen ikke er sket ved udløbet af den i påmindelsen anførte frist.
Stk. 4
En sådan påmindelse fremsendes tidligst 14 dage efter første påkrav. For så vidt betaling ikke finder sted inden 14 dage efter påmindelsen, bortfalder selskabets dækningspligt.
Stk. 5
Har selskabet udsendt en sådan påmindelse, er selskabet berettiget til at opkræve et ekspeditionsgebyr på kr. 100.
16.0 Indeksregulering af præmie Stk. 1
Præmien på denne forsikring er fast, og således ikke undergivet regulering, med mindre risikoen
ændres.
Stk. 2
HDI Global Specialty SE regulerer faste præmier ca. hvert tredje år således præmien over tid vil stige i takt med prisudviklingen. Reguleringen sker i overensstemmelse med policens regler om varsling og sker alene for fremtidige præmier
17.0 Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
HDI Global Specialty SE
Østerbro Version I - 2014