Uddannelsesaftale
Ny udgave
– med praktiske indgange
Uddannelsesaftale
En sund investering i fre mtid en
Indhold
V æ kst med afs æt i traditionerne 3
Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4
Den almindelige aftale 5
Ny mesterl æreaftale 6
Kombinationsaftale 7
Flex - kombinationsaftale 8
Kort uddannelsesaftale 9
Trainee -forløb/forpraktik 10
Links 12
En sund investering i fremtiden
3. udgave, 1. oplag, maj 2006
Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
ISBN 87-603-2592-5
ISBN (WWW) 87-603-2594-1
Internetadresse: xxx.xxx.xx/ 2006/uddannelsesaftale
Tryk: Xxxxxxx Xxxxxxx
Layout og design:
R E KL A M E B U R E A U E T
KAPEREN
Udarbejdet i samarbejde med: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration & Kommunernes Landsforening
V æ kst med afs æt i traditionerne
I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af et teoretisk og et praktisk forløb. Langt de fleste offentlige og private virksomheder oplever, at det er en god investe- ring at indgå uddannelsesaftaler. Aftalerne giver nemlig virksomheder- ne en ekstra ressource, som dag for dag bliver dygtigere og dygtigere. Faktisk bliver mange så glade for samarbejdet, at eleven ofte fortsætter i firmaet efter uddannelsens afslutning.
Når man taler om aftaler, svendebrev og praktik, tænker mange måske, at det kun er uddannelser for håndværkere. Men intet kan være mere forkert, for i dag kan man få en erhvervsuddannelse inden for de fleste brancheområder.
Længden af uddannelserne er branchebestemt, men er typisk på 3 – 4 år, hvor eleven tilbringer ca. 1/3 af tiden på skole og ca. 2/3 i virk- somheden. Der er på det seneste også udviklet en række kortere uddannelser med en uddannelsestid på 11/2 – 2 år. Der er altså mange muligheder.
Godkendelse af praktikvirksomheden
Har du ikke tidligere haft en elev i din virksomhed, så kontakt den lokale erhvervsskole. Sammen kan I finde ud af, hvilke af virksomhed- ens faglige kompetencer, der kan danne grundlag for en godkendelse som praktiksted. For at få en elev er det ikke en betingelse, at virksom- heden er godkendt som praktiksted til en fuld uddannelse.
Ny mesterl ære og trainee -forløb
Fra august 2006 er det muligt at indgå en ny type uddannelsesaftale med hovedvægten på den praktiske oplæring i virksomheden. Det kaldes “ny mesterlære”. Denne mulighed er for praktisk orienterede unge, som ønsker at bruge så meget tid i virksomheden som muligt i løbet af det første års tid. Læs mere på side 6.
Og for virksomheder og unge, der ønsker at se hinanden lidt an, inden de indgår en uddannelsesaftale, er det inden for en række bran- cheområder nu muligt at aftale et trainee-forløb i 3 – 6 måneder.
I nogle brancher hedder det “forpraktik”. I den periode forpligter virksomheden sig til at give den unge basal viden om jobområdet med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale. Altså en kort ansættelse med et uddannelsesperspektiv. Læs mere på side 10.
3
Uddannelsesaftaler på
virksomhedens betingelser
De praktiske opgaver i forbindelse med ansættelse af elever kan måske virke uoverskuelige for en travl virksomhed. Men langt de fleste op- gaver kan erhvervsskolerne være behjælpelige med at løse. Så det er faktisk ganske nemt.
Finder du ikke selv en elev, der matcher din virksomheds behov, er der mulighed for at finde én gennem erhvervsskolerne eller på
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx, som er mødestedet på internettet for virk- somheder og elever, som ønsker at indgå uddannelsesaftaler.
Eleven aflønnes efter gældende overenskomst for de enkelte brancher, og virksomhederne modtager lønrefusion fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) i de perioder, hvor eleven er på skole.
V æ lg den rette praktikordning
Strukturændringerne i erhvervslivet og målsætningen om, at 95 pro- cent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, har øget behovet for mere fleksible aftaleordninger. Derfor er de hidtidige aftalemulig- heder nu blevet suppleret med “ny mesterlære”, så der nu er i alt 5 for- skellige former for uddannelsesaftaler. Derfor er det nu nemmere at finde frem til en aftaleform, som passer netop din virksomhed.
Den almindelige aftale
For virksomheder, der er godkendt som praktiksted, og som kan på- tage sig at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb.
Ny mesterl ære
For virksomheder, der er godkendt som praktiksted, og som kan på- tage sig at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb. Denne aftale- type passer især godt til virksomheder, som ønsker at prøve kræfter med et større oplæringsansvar i det første års tid – til gengæld er eleven langt det meste af tiden i virksomheden.
Kombinationsaftale
For to eller flere virksomheder, der er helt eller delvist godkendt som praktiksteder, og som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb.
Flex - kombinationsaftale
For virksomheder, der kun er delvist godkendt som praktiksteder. Disse aftaletyper passer især til stærkt specialiserede virksomheder, som derfor kun kan varetage en del af uddannelsen.
Kort uddannelsesaftale
For virksomheder, der er fuldt ud godkendt som praktiksteder, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb.
4
Den almindelige aftale
Krav til virksomheden
Virksomheden skal være godkendt som praktiksted og skal sammen med skolen uddanne en elev fra start til slut. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den med hurtigt at blive godkendt.
Uddannelsesaftalen:
• Denne aftaleform er den almindelige og velkendte måde at lave en uddannelsesaftale på.
• Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet.
• Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæs- sige ansvar for eleven i hele aftaleperioden.
• Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for elever.
• Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse.
Skole
En uddannelse er typisk 3–4 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år. Selve praktikperioden varer derfor 21/2 – 31/2 år inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers
varighed. Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).
Aftaleperiode
5
Ny mesterl ære
Krav til virksomheden
Virksomheden skal være godkendt som praktiksted, og skal sammen med skolen uddanne en elev fra start til slut. Hvis virksomheden
ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen dem med hurtigt at blive godkendt.
Uddannelsesaftalen
• Denne aftaleform er en ny aftaleform, der er indført fra august 2006 for at tilgodese de praktisk orienterede unge.
• Hele – eller næsten hele – det første år af uddannelsesaftalen gen- nemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på skole, som de andre elever skal gennemføre.
• Virksomhed, elev og en erhvervsskole udarbejder en personlig uddannelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen fastlægges, hvilke mål eleven skal nå i løbet af det første år i virksomheden – evt. sup- pleret af korte ophold på skolen. Herefter fortsætter eleven i hoved- forløbet på samme måde som andre elever.
• Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet.
• Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæs- sige ansvar for eleven i hele aftaleperioden.
• Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for elever.
• Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse.
• Læs mere på: xxx.xxx.xx/0000/xxxxxxxxxxxxx.
Skole
Aftaleperiode
En uddannelse varer typisk 3– 4 år og indledes med praktikophold i virk- somheden på ca. 1 år. Herefter veks- ler eleven mellem skole- og praktik- ophold. Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).
6
Kombinationsaftale
Krav til virksomheden
Virksomheder, som indgår kombinationsaftaler, skal være godkendt til at varetage en hel eller en del af uddannelsen. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den med hurtigt at blive godkendt.
Uddannelsesaftalen
• I en kombinationsaftale indgår eleven aftaler med to eller flere virk- somheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertil hørende skoleophold.
• Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder eleven er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Eleven kan således enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem 2 virksomheder i perioder på f.eks. et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb.
• Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelses- mæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode.
• Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder.
Skole
Aftaleperiode virksomhed 1
Aftaleperiode virksomhed 2 Aftaleperiode virksomhed 3
Eksempel 1
En uddannelse er typisk 3–4 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år.
Selve praktikperioden hos to eller flere virksomheder varer samlet 21/2–31/2 år inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers
varighed. Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).
Eksempel 2
7
Flex - kombinationsaftale
Krav til virksomheden
Den enkelte virksomhed skal være godkendt til at varetage en del af uddannelsen. Fuldt ud godkendte virksomheder kan altså ikke indgå disse aftaler. Denne aftaletype passer typisk til stærkt specialiserede virksomheder.
Uddannelsesaftalen
• Flex-kombinationsaftaler adskiller sig fra almindelige kombinations- aftaler, ved at det samlede uddannelsesforløb ikke er aftalt ved starten af 1. aftaleperiode.
• Skolen garanterer, at eleven kan færdiggøre uddannelsen gennem nye aftaler. Er der perioder, som ikke er dækket af aftaler, tilbydes eleven skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder reglerne (dvs. er Egnet, geografisk Mobil, uddannelsesmæssig Mobil og Aktivt søgende (EMMA)).
• Den enkelte virksomhed har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode.
• Flex-kombinationsaftaler kan kun indgås for dele af hovedforløbet og må ikke omfatte grundforløbet eller dele heraf.
• Undervisningsministeriet har bemyndiget erhvervsskolerne til at administrere denne aftaletype som et forsøg.
En uddannelse er typisk 3–4 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år. Hver virksomhed indgår individuelt en flex-kombinationsaftale, og skolen sikrer, at de samlet dækker elevens praktikperiode. Opstår der perioder, som ikke kan dækkes af aftaler,
tilbydes eleven skolepraktik. Elevens samlede praktikperiode bestående af to eller flere flex-kombinations-
aftaler og eventuel skolepraktik varer 21/2 – 31/2 år inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers
varighed. Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).
Skole
Aftaleperiode virksomhed 1 Aftaleperiode virksomhed 2
Aftaleperiode virksomhed 3 Skolepraktik
8
Kort uddannelsesaftale
Krav til virksomheden
Velegnet for virksomheder, som er godkendte til at varetage en hel uddannelse, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb.
Uddannelsesaftalen
• Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen.
• Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden.
• Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelses- mæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode.
• Efter påbegyndelse af yderligere en kort uddannelsesaftale har eleven ret til optagelse på næste skoleperiode.
• Begynder eleven efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har eleven ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder reglerne (EMMA).
• Som ved flex-kombinationsaftaler kan korte uddannelsesaftaler kun indgås for dele af hovedforløbet og må ikke omfatte grundforløbet eller dele heraf.
• Undervisningsministeriet har bemyndiget erhvervsskolerne til at administrere denne aftaletype som et forsøg.
En uddannelse er typisk 3–4 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år. Hver virksomhed indgår individuelt en kort uddannelsesaftale. Flere korte
aftaler kan dække elevens samlede praktikperiode i uddannelsen. Eleven har ret til optagelse i skolepraktik, indtil en ny kort aftale kan indgås.
Elevens samlede praktikperiode bestående af flere korte uddan- nelsesaftaler og eventuel skoleprak- tik varer 21/2– 31/2 år inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).
Skole
Aftaleperiode virksomhed 1
Aftaleperiode virksomhed 2 Skolepraktik
9
Tra inee -forløb/forpraktik
Krav til virksomheden
Virksomheden skal være godkendt som praktiksted. Hvis virksom- heden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen dem med hurtigt at blive godkendt.
Ans ættelse i trainee -forløb/ i forpraktik
For nogle virksomheder og unge er det et stort skridt at tegne en uddannelsesaftale, som strækker 2 –3 – 4 år ud i fremtiden. Det har afholdt en række virksomheder og unge fra at gå i gang med et uddan- nelsesforløb – også unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Derfor har arbejdsmarkedets parter indgået aftaler på en række bran- cheområder, der gør det muligt for virksomhederne at ansætte en ung på 15 –18 år i en periode på typisk 3 – 6 måneder med det formål, at virksomhed og elev ser hinanden an, forud for eventuel indgåelse af en uddannelsesaftale. Den unge skal have gennemført 9 års skolegang.
Et trainee-forløb – i nogle brancher hedder det “forpraktik” – består typisk af en kort introduktionsperiode, hvor den unge sættes ind i de mest grundlæggende arbejdsprocesser i virksomheden og den unge gen- nemgår nødvendige sikkerhedskurser, hygiejnekurser og lignende.
Derefter kan den unge deltage i virksomhedens produktion og må betjene visse maskiner, som en ung, der blot ansættes som ungarbejder, ikke må betjene. Formålet er, at både den unge og virksomheden kan se hinanden an menneskeligt, socialt og fagligt – med henblik på at indgå en egentlig uddannelsesaftale, hvis perioden forløber tilfredsstillende.
Trainee -forløb
Skole
Aftaleperiode
Et trainee-forløb er typisk af 3– 6 måneders varighed. Den unge får løn under ansættelsen. Målet er efterfølgende at indgå en egentlig uddannelsesaftale.
10
Læs også mere på: xxx.xxx.xx/0000/xxxxxxxxxxxxx.
11
Relevante links
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx Mødested på internettet, som formidler kontakt mellem virksomheder og elever, som ønsker at indgå en uddan- nelsesaftale. Samtidig den officielle oversigt over virksomheder i Danmark, der er godkendt til at uddanne erhvervsuddannelseselever.
xxx.xxx.xx AER (Arbejdsgivernes ElevRefusion) har primært til formål at fremme oprettelsen af praktikpladser inden for erhvervsuddan- nelsesområdet. Her kan man også finde oplysninger om transportgodt- gørelse, tilskudsordninger og refusionssatser mv.
xxx.xxxxxxxx.xx Undervisningsministeriets websted med beskri- velse af indholdet i erhvervsuddannelserne og med oplysninger om, hvor uddannelserne udbydes. Og samtidig et elektronisk værktøj til planlæg- ning af elevens uddannelse på skole og i virksomheden.
www.eud - xxxx.xx Information om de tekniske skolers erhvervsuddan- nelser, med henvisning til skolernes websteder og geografiske placering.
xxx.xxx.xx Information om handelsskolernes erhvervsuddannelser, med henvisning til skolernes websteder og geografiske placering.
xxx.xxxx.xx Virksomhedernes indgang til offentlige indberetninger.
xxx.xxx.xx Undervisningsministeriets websted med oplysninger om uddannelser, love og regler. Aftaleformularer til udprintning findes ved at gå ind på xxx.xxx.xx, vælge "Erhvervsuddannelser m.v." og dernæst vælge "Blanketter og skabeloner".
xxx.xxxxxxxx.xx Retsinformation er statens juridiske online infor- mationssystem, som giver adgang til love, bekendtgørelser, cirkulærer, Folketingets dokumenter mv.
xxx.xx.xx Undervisningsministeriets vejledningsportal – med overordnet beskrivelse af samtlige uddannelser.
xxx.xx.xx Kommunernes Landsforenings websted med kommune- relevant information.
xxx.xx.xx Dansk Arbejdsgiverforenings websted med arbejdsgiver- rettet information.
xxx.xx.xx Landsorganisationen i Danmarks websted med elev/arbejdstagerrettet information.