Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Energi Viborg Vand A/S
Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Energi Viborg Vand A/S
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 Vedtægtens anvendelsesområde 2
Kapitel 2 Selskabets budget og regnskab 3
3.1.1 Opkrævning af tilslutningsbidrag 3
3.1.2 Tilslutningsbidragets størrelse 4
3.1.3 Nedsættelse af tilslutningsbidrag 5
3.1.4 Betaling af tilslutningsbidrag 5
3.2.1 Opkrævning af vandafledningsbidrag 7
3.2.2 Bidragspligtig vandmængde 7
3.2.3 Takster for vandafledningsbidraget 8
3.2.4 Nedsættelse eller fritagelse for vandafledningsbidrag 9
3.3 Særbidrag for afledning af særligt forurenet spildevand 9
3.5 Vejbidrag for kommunale veje og private xxxxxxxxxx 00
4.1 Tilslutning af andre spildevandsanlæg til selskabets spildevandsanlæg 10
Kapitel 5 Målerdata for vandmålere 11
Kapitel 6 Afgift for tømning af slam og spildevand fra bundfældningstanke 11
Kapitel 7 Fælles bestemmelser 11
Energi Viborg Vand A/S (i det følgende kaldet ”selskabet”) varetager den overordnede håndtering af spildevand i Viborg Kommune. Forsyningsområdet fastlægges i Viborg Kommunes spildevandsplan. Selskabet er 100 % ejet af Viborg Kommune gennem moderselskabet Energi Viborg A/S.
I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 24. april 2020 (betalingsloven) og eventuelle senere ændringer, har selskabet i denne vedtægt fastsat de nærmere regler om tilslutning til kloaknettet og betaling for spildevandshåndtering i Viborg kommune.
Betalingsvedtægten er vedtaget af selskabet og legalitetsgodkendt af Viborg Byråd.
Vedtægtens anvendelsesområde
Betalingsvedtægten er gældende for ejendomme, der er eller bliver tilsluttet selskabets spildevandsan- læg eller som er tilknyttet selskabet ved kontraktligt medlemskab, jf. § 7a i betalingsloven.
Vedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold vedrørende tømningsordningen for bund- fældningstanke i Viborg Kommune.
Spildevandsanlæg er anlæg, der afleder og/eller behandler spildevand, herunder tag- og overfladevand, fra ejendomme, veje m.m. Selskabets forsyningsområde samt kloakeringens omfang og art fremgår af den gældende spildevandsplan for Viborg Kommune eller af tillæg til denne plan. Selskabet har forsy- ningspligt til de enkelte ejendomme, veje m.m. inden for dets forsyningsområde.
Selskabet har ansvaret for udførelse, drift og vedligeholdelse af selskabets spildevandsanlæg, herunder hovedledninger, stikledninger, brønde, pumpestationer, bygværker, bassiner, renseanlæg m.m., samt de renseanlæg, der gennem kontraktligt medlemskab er tilknyttet selskabet med de begrænsninger, der fremgår af betalingslovens § 7a, stk. 3 og 4. Selskabet deltager endvidere i klimatilpasning inden for lovgivningens rammer, hvorved håndteringen af tag- og overfladevand kan håndteres i andre anlæg end spildevandsanlæg.
Selskabets ansvar for dets anlæg skiller ved grundgrænsen (skellet) til den enkelte ejendom eller for anlæg til vejafvanding ved vejens administrationsgrænse, medmindre andet er aftalt med selskabet eller fremgår af en tinglyst deklaration (servitut). I forhold til den enkelte grundejer eller vejejer har selskabet pligt til at kunne bortlede spildevand fra stueplan eller terræn.
Den interne kloak i forbindelse med bygninger på sokkelgrunde og bygninger mod vejskel udgør en del af ejendommens spildevandsanlæg, som ejeren skal udføre, drive og vedligeholde selv om huskloakken er etableret uden for ejendommens skel. Dette gælder indtil kloakkens tilslutning til en skelbrønd eller en stikledning tilsluttet hovedkloakken.
Selskabets udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af dets anlæg finansieres af bidrag fra ejerne af de ejendomme, veje m.m., der er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg eller er kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslovens § 7a.
Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af andre end selskabets spildevandsanlæg påhviler ejerne af de ejendomme og veje, der er tilsluttet eller gør brug af de pågældende anlæg. I tilfælde af uenighed mellem ejerne om udgifternes fordeling skal spørgsmålet forelægges Viborg Byråd til afgørelse. Med hensyn til ejerskab til et spildevandsanlæg henvises i øvrigt til Viborg Kommunes spildevandsplan.
I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 skal en ejendom eller et vejafvandingsanlæg tilsluttes selskabets spildevandsanlæg, når selskabet har ført en stikledning frem til grundgrænsen (skellet). Til-
slutningen gælder alene for den type og den mængde af spildevand, der fremgår af spildevandsplanen eller af Viborg Kommunes tilslutningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og 4.
Viborg Kommune fastsætter i tilslutningstilladelsen, hvornår tilslutningen skal være udført, og kan til en- hver tid stille nærmere vilkår for tilslutningen. Ved udførelsen af nye stikledninger og ved fornyelse af sådanne afslutter selskabet stikledningen med en skelbrønd, der om muligt placeres ca. 1 m inde på grunden. Skelbrønden er herefter grundejerens ansvar og må ikke fjernes. Skelbrønden skal som ud- gangspunkt være synlig og let tilgængeligt og bør ikke tildækkes.
En grundejer skal for egen regning tilslutte spildevandet fra sin ejendom til selskabets anlæg gennem lukkede ledninger herunder dog åbne ledninger for tag- og overfladevand, hvis der stilles krav herom. Ligeledes skal en grundejer for egen regning ændre eller forny kloakken på sin ejendom, såfremt det fremgår af den gældende spildevandsplan og kommunen påbyder dette. Kloakarbejder på egen grund skal udføres i henhold til gældende lovgivning.
Selskabets budget og regnskab
Selskabet vedtager et årligt budget for selskabets forventede indtægter og udgifter. Selskabet fastsæt- ter takster og faste bidrag under hensyn til den økonomiske regulering af spildevandsforsyninger. Tak- ster og bidrag legalitetsgodkendes af Viborg Byråd.
Selskabets regnskab omfatter udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse samt driftsmæssige afskriv- ninger af selskabets spildevandsanlæg og af de spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet selska- bet, jf. betalingslovens § 7a samt administration heraf. Endelig omfatter selskabets regnskab bidrag fra ejerne af de tilsluttede ejendomme, veje m.m., jf. kapitel 3, samt finansielle indtægter og udgifter. Sel- skabet er en momsregistreret virksomhed, hvis regnskabsår følger kalenderåret.
Selskabet fører et særskilt regnskab for den fælles tømningsordning for bundfældningstanke. Udgifter til optagning, behandling og bortskaffelse af slam og spildevand fra bundfældningstanke afholdes over tømningsordningens regnskab. Regnskabet skal hvile i sig selv over en årrække.
Bidrag
Selskabets udgifter dækkes væsentligst af følgende indtægter:
Tilslutningsbidrag (engangsbidrag, supplerende bidrag)
Vandafledningsbidrag (årlige bidrag)
Særbidrag (årlige bidrag)
Vejbidrag for statsveje (årlige bidrag)
Kommunalt vejbidrag (årlige bidrag)
3.1 Tilslutningsbidrag
3.1.1 Opkrævning af tilslutningsbidrag
Ved tilslutning af en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, op- kræver selskabet et standardtilslutningsbidrag pr. boligenhed. For en ejendom, der bliver kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslovens § 7a, opkræver selskabet ligeledes et standardtilslutningsbidrag pr. boligenhed.
En boligenhed er et parcelhus, et rækkehus, en andelsbolig, en lejlighed, et sommerhus eller lignende.
Der kan som hovedregel ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag for ejendomme, der er tilsluttet eller er opkrævet bidrag (herunder har betalt bidrag) for tilslutning til selskabets spildevandsanlæg eller før 1. januar 2010 er pålignet bidrag for tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg. En senere ændret anven- delse af en sådan ejendom - for eksempel ved opførelse af flere boliger eller bygninger med forøget afledning af spildevand samt tag- og overfladevand til følge - udløser dermed ikke opkrævning af et nyt tilslutningsbidrag. En undtagelse fra denne regel er blandt andet erhvervsejendomme i landzone samt matrikulære ændringer af erhvervsejendomme i byzone.
Ved udstykning fra en boligejendom opkræver selskabet tilslutningsbidrag for de nye ejendomme (par- celler), hvis parcellen eller parcellerne efter frastykningen ikke er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg. Selskabet fører en stikledning frem til grundgrænsen (skellet) for hver ny ejendom. Forøges grundarea- let for en tilsluttet boligejendom ved arealoverførsel eller ved sammenlægning opkræver selskabet ikke et supplerende tilslutningsbidrag.
Ved udstykning fra en tilsluttet erhvervsejendom i byzone opkræver selskabet ikke tilslutningsbidrag for de nye ejendomme (parceller). Kun hvis selskabet (kommunerne) efter 1. januar 1998 har fastsat et la- vere tilslutningsbidrag for den oprindelige ejendom end standardtilslutningsbidraget, kan der opkræves supplerende tilslutningsbidrag for de nye ejendomme, jf. betalingslovens § 2, stk. 5. De supplerende tilslutningsbidrag må dog ikke overstige standardtilslutningsbidragene for de nye ejendomme.
Forøges grundarealet for en erhvervsejendom ved arealoverførsel eller ved sammenlægning, opkræver selskabet et supplerende tilslutningsbidrag, såfremt det overførte areal eller den tillagte ejendom ikke tidligere har været tilsluttet eller har været opkrævet bidrag for tilslutning til selskabets spildevandsan- læg. Bidraget fastsættes som forskellen mellem det tilslutningsbidrag, der kan beregnes for den samle- de ejendom, og det bidrag, der kunne være opkrævet for de arealer og ejendomme, der før ændringen har været tilsluttet eller har været opkrævet tilslutningsbidrag, og som nu indgår i den samlede ejendom.
Som erhvervsejendomme regnes i denne forbindelse alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboel- se alene, dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, institutioner, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er til- sluttet selskabets spildevandsanlæg med andet end spildevand fra stuehuset.
Er eller bliver mere end 20 % af etagearealet for en boligejendom registreret i Bygnings- og Boligregi- stret (BBR) som erhvervsareal, regnes hele ejendommen som en erhvervsejendom.
Selskabet opkræver ikke tilslutningsbidrag ved tilslutning af vejvand til selskabets spildevandsanlæg.
3.1.2 Tilslutningsbidragets størrelse
Standardtilslutningsbidraget udgør for:
• Boligejendomme og sommerhuse: 30.000 kr. ekskl. moms for hver boligenhed.
• Erhvervsejendomme: 30.000 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 bidragspligtigt grundareal.
Standardtilslutningsbidraget reguleres årligt efter samme vægtede indeksering, som anvendes ved ud- arbejdelse af de økonomiske rammer. Indekset fremgår af § 10 i xxx.xx. 1623 af 27/12/2019. Basis for reguleringen er indekset for juni 1997. Det regulerede standardtilslutningsbidrag gælder i det følgende kalenderår og kan ses på selskabets hjemmeside.
For erhvervsejendomme i byzone er det bidragspligtige grundareal ejendommens matrikulære grund- areal med fradrag af udlagt vejareal. Efter en nærmere vurdering kan udlagte vejarealer og udlæg af større grønne områder i henhold til en gældende lokalplan ligeledes fradrages i det bidragspligtige grundareal.
For erhvervsejendomme i landzone fastsættes det bidragspligtige grundareal ud fra faktiske bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Det faktiske bebyggede areal udgøres af arealet på samtlige
bygninger, hvorfra der afledes spildevand eller regnvand til selskabets spildevandsanlæg. Den skønne- de bebyggelsesprocent fastsættes ud fra en vurdering af den formodede gennemsnitlige bebyggelses- procent for en tilsvarende erhvervsejendom i byzone. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal. Ved forøgelse af det bebyggede areal, kan der opkræves supplerende til- slutningsbidrag svarende til forskellen mellem det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet for ejen- dommen før ændringen i beregningsgrundlaget, og det bidrag, der kan opkræves efter ændringen i be- regningsgrundlaget.
En landbrugsejendom, hvor alene stuehuset er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, regnes som en boligejendom.
Hvis tag- og overfladevand i henhold til den gældende spildevandsplan ikke må tilsluttes selskabets spildevandsanlæg, udgør tilslutningsbidraget 60 pct. af standardtilslutningsbidraget. Byrådet kan gen- nem en ændring af spildevandsplanen beslutte, at tag- og overfladevandet på et senere tidspunkt skal tilsluttes selskabets spildevandsanlæg, jf. dog punkt 3.1.6. I så fald opkræver selskabet et supplerende tilslutningsbidrag på 40 pct. af det på dette tidspunkt gældende standardtilslutningsbidrag. Er der op- krævet tilslutningsbidrag for ejendommen før den 1. januar 1993, kan det supplerende tilslutningsbidrag for tag- og overfladevand dog ikke opkræves.
Hvis der alene må afledes tag- og overfladevand fra en ejendom, som for eksempel en parkeringsplads, udgør tilslutningsbidraget 40 pct. af standardtilslutningsbidraget. Såfremt der på et senere tidspunkt og- så skal afledes hus- eller industrispildevand fra ejendommen, opkræver selskabet et supplerende til- slutningsbidrag på 60 pct. af det på dette tidspunkt gældende standardtilslutningsbidrag. Er der opkræ- vet tilslutningsbidrag for ejendommen før den 1. januar 1993, kan det supplerende tilslutningsbidrag for hus- eller industrispildevand dog ikke opkræves.
3.1.3 Nedsættelse af tilslutningsbidrag
Selskabet kan i særlige tilfælde fastsætte et lavere tilslutningsbidrag end standardtilslutningsbidraget, når dette bidrag vil føre til et åbenlyst urimeligt tilslutningsbidrag. Det kan være tilfældet for:
- Boligejendomme med mere end 25 boliger eller kollegieværelser.
- Erhvervsejendomme, hvor det i lokalplanen er bestemt, at byggeretten eller udnyttelsen er be- grænset ud over det normale for erhvervsejendomme.
Selskabet kan dog ikke fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailklo- akering af de omhandlede ejendomme.
3.1.4 Betaling af tilslutningsbidrag
Selskabet opkræver tilslutningsbidrag hos grundejeren, når dennes ejendom kan udstykkes i henhold til en lokalplan eller kan bebygges/udnyttes i henhold til en landzonetilladelse efter lov om planlægning, og når selskabet har ført en stikledning til hver af de planlagte/godkendte byggegrunde. Tilslutningsbidra- get skal betales med den af selskabet fastsatte betalingsfrist.
For ejendomme, der bliver kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslovens § 7a, skal tilslutningsbidra- get betales ved kontraktens indgåelse.
Selskabet kan forud for tilslutning af en ejendom til selskabets spildevandsanlæg kræve, at der stilles sikkerhed for betaling af tilslutningsbidraget. Sikkerhedsstillelsen kan kræves i form af en bankgaranti på anfordringsvilkår – og kan maksimalt udgøre det samlede beløb, der efter fremføring af stikledning til grundgrænsen, pålignes i tilslutningsbidrag.
Viborg Kommune kan give tilladelse til, at en erhvervsejendom, der er tilsluttet selskabets spilde- vandsanlæg, i særlige tilfælde helt eller delvist får ophævet tilslutningsretten og -pligten til selskabets spildevandsanlæg. Følgende betingelser skal i den forbindelse være opfyldt:
1. Ejendommens udtræden skal være i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan.
2. Der er enighed mellem grundejeren og Viborg Kommune om, at ejendommen udtræder helt el- ler delvist.
3. Selskabets samlede økonomi må ikke forringes væsentligt. Den udtrædende ejendom skal der- for kompensere selskabet for de omkostninger, som selskabet har haft til transport og rensning af ejendommens spildevand.
4. Selskabets spildevandsanlæg skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt.
5. Der skal være meddelt tilladelse til den alternative bortskaffelse af ejendommens spildevand. Dette forudsætter, at punkterne 6, 7 og 8 er opfyldt.
6. Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for an- vendelsen og beskyttelsen af grundvandet må ikke tilsidesættes.
7. Kravene til spildevandsrensningen skal kunne overholdes uanset, at der sker en reduktion i den godkendte kapacitet for det pågældende renseanlæg.
8. Den ændrede afledning må ikke resultere i, at den samlede spildevandsmængde fra den ud- trædende ejendom og selskabets renseanlæg renses dårligere end hidtil.
Ud over de ovennævnte betingelser kan Viborg Byråd endvidere give tilladelse til, at ejeren af en er- hvervsejendom alene betaler for brugen af et af selskabets renseanlæg under forudsætning af, at eje- ren for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning helt frem til renseanlægget, og at selskabet opretter et renseanlægsselskab alene for omhandlede renseanlæg. Bestemmelsen om direk- te tilslutning til et renseanlæg gælder også for nye erhvervsejendomme.
Viborg Kommune kan give tilladelse til, at en boligejendom, der er tilsluttet selskabets spildevandsan- læg, i særlige tilfælde helt eller delvist får ophævet tilslutningsretten og -pligten til selskabets spilde- vandsanlæg. Det er en betingelse for udtræden, at det er i overensstemmelse med den gældende spil- devandsplan, at der er enighed mellem grundejeren og Viborg Kommune om, at ejendommen udtræder helt eller delvist, og at Viborg Kommune har givet tilladelse til, at spildevandet og/eller tag- og overfla- devandet bliver afledt på anden lovlig måde, for eksempel ved at tag- og overfladevandet afledes ved nedsivning på grunden.
Selskabet kan i den forbindelse yde godtgørelse eller kræve økonomisk kompensation ved en hel eller delvis ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til selskabets spildevandsanlæg. Der kan mak- simalt tilbagebetales det beløb, som ejendommen kunne være opkrævet som tilslutningsbidrag på tids- punktet for tilbagebetalingen. For en ejendom, hvor ophævelsen alene sker for tag- og overfladevand, udgør tilbagebetalingen maksimalt 40 pct. af nævnte tilslutningsbidrag. Den økonomiske kompensation, som selskabet kan kræve, må ikke overstige de anslåede omkostninger ved ejendommens udtræden.
Selskabet kan fastsætte en tidsfrist for accept af tilbud for tilbagebetaling.
3.1.6 Genindtræden
En ejendom, som tidligere af Viborg Kommune har fået ophævet tilslutningsretten og –pligten til selska- bets spildevandsanlæg, kan generhverve retten og pligten til at aflede spildevand. Ved genindtrædelse pålignes et tilslutningsbidrag som ved en ny tilslutning. Tilslutningsbidraget må dog ikke overstige de af selskabet afholdte udgifter i forbindelse med ejendommens gentilslutning. Er der ydet ejeren en godtgø- relse ved ejendommens udtræden, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette beløb.
Ejendomme der tidligere frivilligt har indgået skriftlig aftale om udtræden af ejendommens tag- og over- fladevand, kan dog som udgangspunkt ikke forvente at få lov til at genindtræde.
3.2 Vandafledningsbidrag
3.2.1 Opkrævning af vandafledningsbidrag
Selskabet opkræver et årligt vandafledningsbidrag for afledning af spildevand fra ejendomme, veje m.m., der direkte eller via et andet spildevandsanlæg er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg eller er kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslovens § 7a. Det årlige vandafledningsbidrag beregnes ved at gange den bidragspligtige vandmængde, jf. punkt 3.2.2, med de for året fastsatte og af Viborg Byråd legalitetsgodkendte kubikmetertakster for vandafledningsbidraget, jf. punkt 3.2.3.
Ligeledes opkræver selskabet vandafledningsbidrag for afledning af vand der kan sidestilles med spil- devand, herunder udnyttet tagvand, vand fra afværgepumpninger, vand fra midlertidige grundvands- sænkninger, filterskyllevand, kølevand, perkolat fra lossepladser m.m., der efter tilladelse af Viborg Kommune bliver tilført selskabets spildevandsanlæg, jf. dog punkt 3.2.4.
Endelig opkræver selskabet vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til selskabets spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller over kortere perioder, de såkaldte ”gæstetilledninger”. Der kan for eksempel være tale om tilledning fra byggeplad- ser, mobile slagtebusser, fiskebiler og lign.
Der skal ikke betales vandafledningsbidrag for direkte afledning af tag- og overfladevand samt dræn- vand fra omfangsdræn til selskabets spildevandsanlæg.
Vandafledningsbidraget skal betales fra det tidspunkt, hvor en ejendom eller statsvej bliver tilsluttet sel- skabets spildevandsanlæg, eller hvor et renseanlæg, der er kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalings- lovens § 7a, bliver taget i brug. Selskabet kan opkræve vandafledningsbidraget direkte hos ejerne af de tilsluttede ejendomme, eller lade en anden virksomhed (f. eks. en almen vandforsyning) stå for opkræv- ningen hos de samme ejere. Selskabet fastsætter antallet af årlige a conto opkrævninger.
3.2.2 Bidragspligtig vandmængde
For en ejendom med krav om vandmåler, jf. kapitel 5, er den bidragspligtige vandmængde som hoved- regel ejendommens målte årlige vandforbrug.
For en ejendom uden krav om vandmåler fastsætter selskabet den bidragspligtige vandmængde. Sel- skabet har dog mulighed for efter ansøgning at godkende installation af en vandmåler til afregning af vandafledningsbidraget. Det er en betingelse, at vandmåleren overholder de tekniske bestemmelser, som er fastsat af selskabet, og som fremgår af selskabets hjemmeside. Er der ingen godkendt vandmå- ler, udgør den bidragspligtige vandmængde for en helårsbolig 170 m3 pr. år og for et sommer- hus/fritidsbolig 70 m3 pr. år.
For en erhvervsejendom fastsættes den bidragspligtige vandmængde som ejendommens målte vand- forbrug med fradrag af den vandmængde, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes til selskabets spildevandsanlæg. Ejendommens ejer skal ved installation af en ekstra vandmåler eller ved beregning kunne dokumentere størrelsen af den vandmængde, som ejeren søger fradrag for. Det er en betingelse, at vandmåleren overholder de tekniske bestemmelser, som er fastsat af selskabet, og som fremgår af selskabets hjemmeside. Selskabet fastsætter de nærmere vilkår for fradraget, der gæl- der fra tidspunktet for selskabets godkendelse af ordningen. Et godkendt fradrag kan altid annulleres, såfremt lovgivningen herom ændres, eller forudsætningerne for fradraget ikke mere er til stede.
Den bidragspligtige vandmængde for en landbrugsejendom kan som alternativ til ovennævnte fradrags- ordning fastsættes til 170 m3 pr. år for hver boligenhed, der er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg.
For en landbrugsejendom, der er registreret med erhvervsmæssigt dyrehold, forhøjes den bidragspligti- ge vandmængde med 85 m3 pr. år for den erhvervsmæssige del.
Afledes der væsentligt mere spildevand fra en ejendom end det målte vandforbrug betinger, fastsætter selskabet den bidragspligtige vandmængde på grundlag af den målte eller beregnede spildevands-
mængde. Direkte afledning af tag- og overfladevand samt drænvand fra omfangsdræn medregnes ikke ved opgørelsen af spildevandsmængden.
3.2.3 Takster for vandafledningsbidraget
For en erhvervsejendom, hvorfra der udøves erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og som har et samlet vandforbrug større end 500 m3/år, beregnes vandafledningsbidraget efter reducerede tak- ster (trappemodel). Ved en erhvervsejendom forstås i denne sammenhæng en ejendom, der er vurderet som en enhed med ét ejendomsnummer.
Det er en forudsætning for at opnå det reducerede vandafledningsbidrag, at grundejeren rettidigt har tilmeldt sin ejendom på Energistyrelsens hjemmeside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx, og her afgi- vet oplysninger om ejendommens vandforbrug og forventede forholdsmæssige fordeling af vandforbru- get mellem erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår og ikke-markedsmæssige vilkår.
For erhvervsejendomme, der opfylder ovennævnte betingelser, gælder følgende opdeling og reduktion af kubiktaksterne for vandafledningsbidraget for den del af den bidragspligtige vandmængde, jf. punkt 3.2.2, der hidrører fra erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår:
Trin 1: Bidragspligtig vandmængde til og med 500 m3/år får ingen reduktion.
Trin 2: Bidragspligtig vandmængde over 500 m3/år og op til og med 20.000 m3/år får 20 % re- duktion i forhold til taksten for trin 1 for den del af vandmængden, der overstiger 500 m3/år op til 20.000 m3/år.
Trin 3: Bidragspligtig vandmængde over 20.000 m3/år får 60 % reduktion i forhold til taksten for trin 1 for den del af vandmængden, der overstiger 20.000 m3/år.
En rettidig tilmelding på Energistyrelsens hjemmeside får virkning for beregning af ejendommens vand- afledningsbidrag fra og med den førstkommende 1. januar.
For den del af en erhvervsejendoms vandforbrug, der ikke vedrører erhverv, der opererer på markeds- mæssige vilkår, herunder forbruget i boliger, gælder, at vandafledningsbidraget skal beregnes efter ku- bikmetertaksten for trin 1.
Såfremt ejeren af en erhvervsejendom ikke giver de nødvendige oplysninger om ejendommens vand- forbrug på Energistyrelsens hjemmeside inden den af Energistyrelsen fastsatte tidsfrist, beregnes ejen- dommens vandafledningsbidrag i det følgende kalenderår efter kubikmetertaksten for trin 1. Hvis sel- skabet finder, at der er fejl i en ejendomsejers indmeldte oplysninger, kan selskabet beregne ejendom- mens vandafledningsbidrag efter kubikmetertaksten for trin 1.
En ejer af en nyoprettet ejendom kan til enhver tid tilmelde og give oplysninger om ejendommens vand- forbrug på Energistyrelsens hjemmeside. Tilmeldingen får virkning for beregning af ejendommens vandafledningsbidrag fra og med den 1. januar i det følgende kalenderår.
Ejeren af en ejendom, der har tilmeldt sin ejendom på Energistyrelsens hjemmeside, skal, hvis forhol- dene om ejendommens fulde eller delvise anvendelse til erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår og/eller den forventede forholdsmæssige fordeling af vandforbruget mellem erhverv, der opererer på markedsmæssige og ikke-markedsmæssige vilkår, ændrer sig, snarest give meddelelse herom på Energistyrelsens hjemmeside i overensstemmelse med regler fastsat af Energistyrelsen. Den ændrede beregning af ejendommens vandafledningsbidrag får virkning fra og med den 1. januar i det følgende kalenderår.
For alle øvrige ejendomme, herunder boliger og erhvervsejendomme – uanset ejerforhold, der opererer på ikke-markedsmæssige vilkår, såsom hospitaler, plejehjem, skoler, børnehaver og lign., gælder, at vandafledningsbidraget skal beregnes efter kubikmetertaksten for trin 1.
Selskabet fastsætter én gang årligt kubikmetertaksterne for trin 1, trin 2 og trin 3 for vandafledningsbi- draget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for spildevandsbehandlingen i det følgende regn-
skabsår og under hensyn til selskabets fastsatte økonomiske ramme. Viborg Byråd skal senest den 31. december året forud legalitetsgodkende selskabets forslag til takster for vandafledningsbidraget.
Taksterne gælder i et kalenderår og offentliggøres på selskabets hjemmeside.
3.2.4 Nedsættelse eller fritagelse for vandafledningsbidrag
Efter en konkret vurdering kan selskabet nedsætte eller fritage tilledningen af vand fra afværgepump- ninger eller vand fra midlertidige grundvandssænkninger for betaling af vandafledningsbidrag.
Efter en konkret vurdering kan selskabet nedsætte vandafledningsbidraget for tilledningen af filterskylle- vand og kølevand.
Efter en konkret vurdering kan selskabet nedsætte eller fritage tilledningen af udnyttet tagvand for beta- ling af vandafledningsbidrag. Det er en forudsætning, at tagvandet opsamles i hertil godkendte anlæg og anvendes til f.eks. toiletskyl og tøjvask i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning.
En grundejer skal søge selskabet om nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidraget for tilledningen af ovennævnte typer spildevand. Selskabet kan kun imødekomme ansøgningen, såfremt tilledningen er forbundet med få omkostninger for selskabet og miljømæssige hensyn taler herfor.
En nedsættelse eller fritagelse gælder fra fritagelsesdagen til og med den af selskabet fastsatte slutda- to. Er der ikke fastsat en slutdato, gælder nedsættelsen eller fritagelsen indtil videre. En meddelt ned- sættelse eller fritagelse kan altid annulleres af selskabet, såfremt lovgivningen ændres eller forudsæt- ningerne for nedsættelsen eller fritagelsen ikke mere er til stede.
Ved hel eller delvis nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag for en erhvervs- ejendom, der opererer på markedsmæssige vilkår, gælder reglerne om takstreduktion i punkt 3.2.3 ikke for den vandmængde, der er givet nedsættelse eller fritagelse for.
Ved brud på en vandforsyningsledning/-installation i en boligejendom med et merforbrug til følge kan selskabet efter ansøgning eftergive ejeren en del af vandafledningsbidraget, der er forårsaget af led- ningsbrud på skjulte autoriserede vandinstallationer. Ejeren skal i den forbindelse dokumentere, at det udsivende vand fra bruddet ikke er afledt til kloakken. Der skal som minimum betales vandafledningsbi- drag af et årsforbrug, der beregnes som gennemsnittet af de forudgående 3 års forbrug tillagt 100 m³.
Ved brud på en vandforsyningsledning/-installation i en erhvervsejendom med et merforbrug til følge eftergiver selskabet ikke vandafledningsbidraget for merforbruget, idet der for erhvervsejendomme, in- stitutioner m.m. gælder et professionelt ansvar.
3.3 Særbidrag for afledning af særligt forurenet spildevand
Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsynings- selskabets spildevandsanlæg.
Spildevandsforsyningsselskabets skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand.
3.4 Vejbidrag for statsveje
Staten (Vejdirektoratet) betaler et årligt bidrag for afledning af vejvand fra statsveje til selskabets spilde- vandsanlæg. Den bidragspligtige vandmængde beregnes som 0,12 m3 vand pr. m2 matrikulært areal for de vejstrækninger, hvorfra der direkte, eller indirekte gennem dræn, afledes vejvand til selskabets spil-
devandsanlæg. Vejbidraget beregnes ved at gange den bidragspligtige vandmængde med den for året fastsatte og af Viborg Byråd godkendte kubikmetertakst for trin 1, jf. punkt 3.2.3.
3.5 Vejbidrag for kommunale veje og private fællesveje
Viborg Kommune betaler et årligt bidrag for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fælles- veje til selskabets spildevandsanlæg. Vejbidraget udgør op til 8 pct. af selskabets afholdte udgifter i et regnskabsår til re- og nyinvesteringer i kloakledningsanlæg, forsinkelsesbassiner, bygværker mm. der afleder vejvand. Udgifter til renseanlæg medtages ikke. Vejbidraget fastsættes af selskabet én gang årligt og legalitetsgodkendes af Viborg Kommunes byråd.
Vejbidraget fremgår af selskabets til enhver tid gældende takstblad.
Selskabet sender en opgørelse til Viborg Kommune over årets vejbidrag senest ultimo juni i det efterføl- gende år.
Kapitel 4
4.1 Tilslutning af andre spildevandsanlæg til selskabets spildevandsanlæg
Andre spildevandsanlæg er anlæg, der ikke er omfattet af lov om vandsektorens organisering og øko- nomiske forhold.
Andre spildevandsanlæg, der er beliggende inden for et i spildevandsplanen godkendt kloakopland, kan efter aftale mellem ejeren af anlægget og selskabet blive tilsluttet selskabets spildevandsanlæg. Ejerne af de tilsluttede ejendomme skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag i overensstemmelse med denne vedtægts almindelige regler.
Ejere af ejendomme, der er beliggende uden for et i spildevandsplanen godkendt kloakopland, kan an- søge Viborg Kommune om tilladelse til hel eller delvis tilslutning til selskabets spildevandsanlæg. Hvis det er muligt at opnå kommunens tilladelse, skal der indgås en skriftlig aftale mellem grundejeren og selskabet herom. I den forbindelse kan selskabet stille en række tekniske betingelser for tilslutningen. Ejeren skal afholde alle de med tilslutningen forbundne udgifter, herunder drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget frem til det af selskabet anviste tilslutningssted, samt indhente alle nødvendige tilladelser til dette. Selskabet opkræver derimod ikke tilslutningsbidrag for ejendommen. Når ejendom- men er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, betaler ejeren vandafledningsbidrag i overensstemmelse med denne vedtægts almindelige regler.
4.2 Byggemodning
I forbindelse med planlægningen af en byggemodning skal bygherren henvende sig til selskabet for at selskabet kan planlægge områdets kloakering i god tid. I modsat fald kan bygherren risikere en forsin- kelse af sin byggemodning. Selskabet og bygherre indgår en skriftlig aftale om kloakering af bygge- modning. Selskabet udarbejder herefter et detailprojekt for kloakeringen og udfører denne i et koordine- rende samarbejde med bygherren. Ejerne af de nye ejendomme skal betale tilslutningsbidrag og vand- afledningsbidrag i overensstemmelse med denne vedtægts almindelige regler. Ved større byggemod- ninger (flere end 3 ejendomme) kan selskabet stille krav om sikkerhedsstillelse i form af en garanti.
En bygherre kan indgå skriftlig aftale med selskabet om, at bygherren på nærmere fastsatte vilkår selv eller ved sin entreprenør udfører kloakeringen med henblik på, at selskabet efter kloakanlæggets udfø- relse helt eller delvis overtager det nye spildevandsanlæg. Aftalen skal indeholde nærmere betingelser for anlæggets udførelse og kvalitet samt dokumentation herfor. Det skal fremgå af aftalen, at der skal betales tilslutningsbidrag for de planlagte ejendomme omfattet af byggemodningen i overensstemmelse med denne vedtægts almindelige regler, og at der ydes bygherren godtgørelse for spildevandsanlæg-
gets værdi. I mangel af enighed om godtgørelsen afgøres sagen af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§105 og 106 i lov om offentlige veje. Efter overtagelsen betales der vandafledningsbidrag efter denne vedtægts almindelige bestemmelser.
Målerdata for vandmålere
Afregning af vandafledningsbidrag efter målt vandforbrug kan alene ske ved anvendelse af godkendte vandmålere. Ved godkendte vandmålere forstås enten vandmålere, der er leveret og registreret af en almen vandforsyning og er omfattet af denne vandforsynings kontrolsystem med vandmålere, jf. vand- målerbekendtgørelsen, eller vandmålere, der er opsat i henhold til de af selskabet til enhver tid fastsatte tekniske bestemmelser, der kan ses på selskabets hjemmeside. Målere udskiftes i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme.
Ejere af ejendomme, der er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg eller er kontraktligt tilknyttet selska- bet, jf. betalingslovens § 7a, skal efter anmodning oplyse den almene vandforsyning og/eller selskabet om målerens viserstand og øvrige data. Hvis ejeren efter anmodning ikke giver de nødvendige oplys- ninger inden for en fastsat tidsfrist, fastsætter selskabet ejendommens årlige vandforbrug. Det således skønnede vandforbrug må for en bolig ikke overstige 600 m3 pr. år.
Almene og ikke almene vandforsyninger, herunder grundejere med egen vandboring, skal efter anmod- ning en gang årligt oplyse selskabet om eventuel udskiftning eller justering af vandmålere (stamoplys- ninger) inden for det seneste kalenderår. En vandforsyning kan for udlevering af disse oplysninger op- kræve et administrationsbidrag.
Selskabet kan indgå aftale med en vandforsyning om, at denne oplyser selskabet om de tilsluttede ejendommes årlige vandforbrug. Vandforsyningen kan for denne ydelse få en godtgørelse.
Afgift for tømning af slam og spildevand fra bundfældningstanke
For tømning af slam og spildevand fra en bundfældningstank (septiktank, trixtank, hustank og lignende), der er omfattet af "Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune", skal grundejeren betale en årlig afgift. Afgiften kan differentieres efter tankstørrelse og antal på en ejendom.
For ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslovens § 7a, udfører selskabet tøm- ningen af bundfældningstanken, idet ejeren betaler normalt vandafledningsbidrag.
Selskabet er berettiget til at få godtgjort dets udgifter på selskabets renseanlæg for modtagelse og be- handling af slam og spildevand fra tømning af bundfældningstanke og samletanke.
Selskabet fastsætter en gang årligt afgiften for tømning af bundfældningstanke i forbindelse med vedta- gelsen af budgettet for tømningsordningen og under hensyn til, at ordningens økonomi skal hvile i sig selv. Den årlige afgift gælder i et kalenderår og kan ses på selskabets hjemmeside.
Fælles bestemmelser
Bidrag og afgifter efter denne betalingsvedtægt påhviler den til enhver tid værende ejer af en fast ejen- dom, der er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet selskabet, jf. betalingslo-
vens § 7a, eller omfattet af tømningsordningen for bundfældningstanke. Aftaler mellem en grundejer og dennes lejere er denne vedtægt uvedkommende.
Bidrag og afgifter, der ikke betales til forfaldstid, tillægges morarenter efter de til enhver tid gældende regler. Restancer kan overgives til inkasso i medfør af de til enhver tid gældende reglerne herfor.
Bidrag og afgifter, der opkræves efter denne vedtægt, tillægges moms efter de til enhver tid gældende regler.
Denne vedtægt kan kun ændres med virkning fra udløbet af et regnskabsår. Selskabets forslag til ny betalingsvedtægt skal legalitetsgodkendes af Viborg Byråd. Den legalitetsgodkendte vedtægt skal of- fentliggøres i de lokale medier og kan ses på selskabets hjemmeside.
Ikrafttræden
Med denne vedtægts ikrafttræden bortfalder alle tidligere vedtægter om betaling for tilslutning til selska- bets spildevandsanlæg (tidligere offentlige spildevandsanlæg) samt betaling for tømning af bundfæld- ningstanke i Viborg Kommune.
Pålignede, men ikke forfaldne tilslutningsbidrag, der er pålignet med et kronebeløb efter vedtægter før
1. januar 2007 i de tidligere kommuner, skal betales efter de på påligningstidspunktet gældende beta- lingsregler.
Vedtægten træder i kraft den 1.1.2021.
****************************
Denne betalingsvedtægt er godkendt af bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S den 20.11.2020 og af Viborg Byråd den 27.01.2021.