Uddannelse i praksis

Uddannelse i praksis

Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis

Sociale Forhold & Beskæftigelse

Uddannelseshandleplanen MSB

Indledning

Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever og studerende i driftsområde xxxxxxxx skal varetages. Kvalitetsaftalen er en gensidig aftale mellem de personer, der arbej- der med og har ansvaret for uddannelse i MSB og xxxx [driftsområde]. Kvalitetsaftalen godkendes af uddan- nelsesteamet i MSB.

Kvalitetsaftalen udarbejdes, så den afspejler det driftsområde i MSB, hvor den er indgået.

Målet med kvalitetsaftalen:

• Uddannelse af elever og studerende er en prioriteret opgave i MSB.

• MSB tilbyder professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb.

• Uddannelserne er attraktive og af høj kvalitet.

• Elever og studerende uddannes, så de besidder de nødvendige faglige og personligekompetencer.

• MSB har en høj tilfredshed med uddannelse og at den studerende vil se MSB som et attraktivt an- sættelsessted.

Formålet med kvalitetsaftalen er:

For den studerende:

• at praktikanterne modtager professionel og kvalificeret vejledning.

• Der er klare rammer for varetagelsen af opgaverne i forbindelse med elever og studerenes praktik- forløb.

• Vejledere uddannes og efteruddannes løbende.

For uddannelsesinstitutionerne:

• Definere og synliggøre kvaliteten i praktikforløbet. For MSB:

• At sikre MSB som et attraktivt uddannelsessted og at MSB strategier er fokus for uddannelsen

• At sikre fokus på uddannelsesopgavens formål og krav.

• At sætte rammen for drøftelse, evaluering og udvikling af praktikvejledningen.

Principper for uddannelse af elever og studerende i Sociale Forhold & Beskæftigelse

En række forhold har særlig betydning for elever og studerendes gennemførsel af den praktiske del af ud- dannelsen.

For uddannelse af elever og studerende i MSB gælder det derfor, at:

• Elevens læring er fokus i praktikken.

• Uddannelse af elever er en fælles opgave.

• Vi styrker elever og studerendes læring gennem relationer og fællesskab.

• Vi har en arbejdspladskultur, hvor uddannelse og læring er en integreret del af det daglige arbejde.

• Vi ser uddannelse af elever og studerende som en vigtig opgave og enudviklingsmulighed.

Praktikudvalgets organisering

Praktikudvalg - lokal koordinering

Elever og studerende uddannes i praksis i MSBs syv driftsområder. Der oprettes praktikudvalg i de enkelte driftsområder eller på tværs af driftsområderne. Der er stor variation i, hvor mange studerende og elever, der er i de syv driftsområder, der- for driftsområderne opretter de praktikudvalg, det giver mening at oprette. Det vil sige, at der kan oprettes praktikudvalg på et center eller på tværs af flere centre. Der kan også oprettes praktikudvalg på tværs af driftsområder – hvis der eksempelvis er få studerende og elever. Praktikudvalgene refererer til en driftschef eller centerchef.

Organiseringen af praktikudvalget, hvem der sidder i det, mødekadence osv. besluttes i driftsområdet alt efter, hvordan opgaven løses bedst muligt lokalt. Som udgangspunkt er både praktikvejledere og lokal le- delse repræsenteret i praktikudvalget.

Praktikudvalgets opgaver:

• Omsætte af uddannelseshandleplanen lokalt.

• Sikrer at elever og studerende, der er i driftsområdet får en kompetent og praksisnær uddan- nelse/praktik. Herunder at MSBs strategier indgår i praktikforløbet.

• Fordeler elever og studerende til praktikstederne.

• Understøtte de lokale læringsmiljøer for studerende og vejledere.

• Kobling af start-kit til lokale introforløb.

• Understøtte at tværfaglige praksisfællesskaber/netværk etableres.

• Håndtere eventuelle udfordringer i praktikforløb og sikre dialog på tværs af praktiksteder.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(Hvem repræsenterer udvalget, hvem er deltagere i udvalget, mødeform, mødehyppighed, opgaveportefølje)

Uddannelse som en vigtig opgave tæt tilknyttet kerneop- gaven

Uddannelsesopgaven italesættes som en vigtig opgave i MSB, som alle medarbejdere og ledere bidrager til. Det sker bl.a. via MED-systemet.

Den lokale ledelse får kompetenceudvikling, der matcher uddannelsesopgaven.

Medarbejdere, der arbejder med uddannelse i praksis, bliver ambassadører for MSBs strategier. Det er både i forhold til den enkelte elev eller studerende og i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

Praktikudvalgets lokale omsætning:

(hvad vil I gøre/hvordan vil I gøre/hvornår/hvordan vil I følge op?)

Læringsmiljø

Læringsmiljøet kan defineres som summen af muligheder for læring.

Et velfungerende læringsmiljø er altafgørende for kvaliteten af uddannelsen i praksis. Læring er, hvordan elever og studerende bedst lærer, både på det faglige, det sociale og det personlige plan, og hvordan de selv er aktive i læringsprocessen. Det gode læringsmiljø understøtter læringsprocessen på alle planer.

Der er mange, der bidrager til det gode læringsmiljø:

• Praktikudvalget har lokalt til opgave at understøtte de gode læringsmiljøer.

• Medarbejderne har et ansvar for at skabe det gode læringsmiljø lokalt.

• Praktikvejlederne har ansvaret for at tilrettelægge det konkrete læringsforløb.

• Fra centralt hold understøtter uddannelsesteamet arbejdet med læringsmiljø ved at udarbejde kompetenceforløb for vejledere og materialer fx i form af intro-kit.

Studerende og elever møder:

• Uddannede vejledere

• Tilrettelagte læringsforløb

• En indføring i MSB´s organisering og strategier

Praktikudvalgets lokale omsætning

(Hvilke initiativer skal tages, hvordan kvalitetssikres det gode læringsmiljø)

Fælles kvalitetsstandard for vejledning i MSB - Tidsmæssig ramme og indhold

Det vejledende tidsforbrug til praktikvejledning er 8-10 timer pr. uge pr. elev. Tidsforbruget er gennemsnitligt og kan variere fra uge til uge og alt efter, hvor mange elever/studerende en vejleder har på et givent tidspunkt og differentieret i forhold til studieretningen.

Følgende opgaver ligger inden for det vejledende tidsforbrug:

• Forberedelse, planlægning og sparring.

• Vejledning*

• Samtaler.

• Deltagelse i diverse møder.

• Efteruddannelse/kompetenceudvikling.

* Herunder forstås også den dialog og refleksion, der foregår mellem vejleder og elev/studerende i den daglige løsning af konkrete opgaver.

Vejledning i praktikforløbet

Vejledningen af elev/studerende spiller en central rolle for vedkommendes læring. Praktikvejledningen kan foregå som en kombination af individuel vejledning og gruppevejledning.

Samtaler i praktikforløbet

Samtalerne i praktikforløbet har stor betydning, og bruges blandt andet som et styringsredskab i forhold Til praktikmål og til udvikling af elevens/den studerendes kompetencer.

Startsamtalen

Præsentation af eleven/den studerende og gensidig forventningsafstemning

• Dialog om, hvordan vedkommende lærer bedst og hvilke pædagogiske linjer, der følges.

• Faglige og personlige mål i forhold til uddannelsens mål og individueltniveau.

• Der orienteres om organisationen (MSB).

Daglig vejledning

• Før – under – eftervejledning praktiseres ved opgavetildeling, vejledningen foretages af enten vejlederen eller udpeget ad hoc vejleder.

Ugesamtalen

• Elevens/den studerendes refleksionsevne stimuleres, så refleksion over egen faglig og personlig indsats udvikles igennem hele praktikforløbet.

• Kobling mellem teori og praksis.

Midtvejssamtalen

• Hvor langt er eleven nået med sine faglige og personlige mål?

• Eventuel justering af pædagogiske tilgange eller metoder i forhold til elevenslæring.

• Opstille nye faglige og personlige mål i resten af praktikken.

Slutsamtalen

• Hvilket uddannelsesniveau har eleven opnået?

• Samlet evaluering af praktikforløbet samt elektronisk evaluering.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(hvordan implementeres vejledningsstandarden, opfølgning, kvalitetssikring)

Fælles undervisning, sparring og netværk

Udover den egentlige praktikvejledning tilrettelægges og afholdes undervisning, studienetværk og gensidig sparring mellem elever og studerende:

• For at styrke elever og studerendes læring og det tværfaglige indhold under praktikforløbet afhol- des fælles undervisning for elever og studerende om praksisrelevante emner.

• Erfarne elever og studerende kan give sparring til nye elever og studerende, når dette indebærer et læringsmæssigt sigte både for den nye og for den erfarne elev og studerende.

• Der etableres praktiknetværk for elever og studerende.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(hvilke initiativer skal iværksættes, hvad/hvem/ hvornår – kvalitetssikring)

Roller og ansvar

Vejleders ansvar

Praktikvejlederen er nøgleperson i forhold til elevernes uddannelse under praktikforløbet og har ansvaret for:

• Elever og studerendes praktikforløb i samarbejde med afdelingen.

• Introduktion af elever og studerende i MSB, herunder det daglige arbejde og ansvarsområder.

• Gennemgang af forventninger til elever og studerende ved startsamtalen og evaluering ved midt- vejs - og slutsamtaler.

• Tilrettelæggelse af praktikforløbet sammen med eleverne og koordinering af dette sammen med afdeling/team/andet.

• Udarbejdelse af individuel praktikplan sammen med elever ogstuderende.

• Planlægning af tidspunkter for samtaler i praktikforløbet.

• At stå til rådighed for elever og studerende fagligt og læringsmæssigt.

• Stimulere elever og studerende til refleksion og koble til teoretiskviden.

• Fungere som bindeled mellem elever/studerende og organisation.

• At holde sig fagligt opdateret og deltage i vejledermøder ogefteruddannelse.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(kvalitetssikring, hvordan, hvem har ansvaret hvad skal sættes i værk)

Afdelingens ansvar

Uddannelse af elever og studerende er en fælles opgave for afdelingen og afdelingen har ansvaret for:

• Modtagelse, introduktion, oplæring og undervisning.

Ledelse af uddannelse er nøglen til succes og afdelingsleder har ansvaret for:

• Praktikforløb for elever og studerende i egen afdeling.

• Rammerne omkring elever og studerendes arbejdsmiljø ogtrivsel.

• At aftalte rammer og regler for elever/studerende og vejledere følges.

• Vejledernes deltagelse i kompetenceudvikling.

• Deltager efter behov i de tre hovedsamtaler i praktikken: start-, midtvejs- og slutsamtale.

• Fokus på fastholdelse af elever/studerende og fokus på elever og studerenes sygefravær.

• Justering af praktikplan og uddannelsesmål.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(kvalitetssikring, hvordan, hvem har ansvaret hvad skal sættes i værk)

Krav til læringsmiljøer

Uddannelsesstederne stiller følgende faciliteter til rådighed så elever/studerende kan udføre sit arbejde.

Det kan være:

• Adgang til pc’ere.

• Adgang til kontorplads.

• Adgang til elektroniske dokumentationssystemer.

• Adgang til uforstyrrede samtalerum.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(kvalitetssikring, hvordan, hvem har ansvaret hvad skal sættes i værk)

Evaluering og kvalitetssikring

Uddannelsesstederne afholder kvalitetsmøder (minimum årligt) mellem relevante ledere, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, hvor elever og studerendes tilbagemeldinger, læringsmiljø og rammer for prak- tikvejledningen og drøftes, evalueres og udvikles. Herudover gennemføres jævnligt fælles evaluering af ud- dannelsesindsatsen via blandt andet spørgeskemaundersøgelserne.

Praktikudvalgets lokale omsætning

(kvalitetssikring, hvordan, hvem har ansvaret hvad skal sættes i værk)

Udarbejdelse og revision

Kvalitetsaftalen er udarbejdet og besluttet i praktikudvalget den x/x-xxxx. Praktikudvalget tager kvalitetsaf- talen op til revision minimum hvert andet år.

Dato                              _ Relevant leder